UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Transkript

1 B085203M - SK UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 7. december 2010 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Jens Kruse Mikkelsen og Katja Høegh). 16. afd. nr. B : Foreningen af Minoritetsaktionærer i banktrelleborg (advokat Eigil Lego Andersen, besk.) mod 1) Fonden for banktrelleborg (advokat Søren Lundsgaard) 2) Sydbank A/S (advokat Jens Rostock-Jensen) 3) Finanstilsynet (Kammeradvokaten v/advokat Thorbjørn Sofsrud)

2 - 2 - Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Rammen for gruppesøgsmålet... 3 Påstande... 4 Sagsfremstilling... 7 Omdannelsen af sparekassen til bank og børsnoteringen... 7 Likviditet i slutningen af 2007 begyndelsen af Forhandlingerne om fusion med Sydbank den januar Gennemførelsen af tvangsindløsningen og fusionen Vurderingsberetningen Klage til Advokatnævnet Klage til Revisornævnet Forklaringer Karen Frøsig Jens Lundgaard Nielsen Vibeke Toft Müller Lis Tribler Hans Erik Sonn Flemming Holm Thomas Vang Christensen Tonny Rasmussen Pernille Müller Michael Steen Jensen Finn Møller Bo Holse Bent Naur Jan Kondrup Arne Frandsen Preben Hansen Mogens Sandbæk Henrik Bjerre-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen Peter Sylvest Larsen Henrik Priskorn og Mogens Andersen Lars Berg-Nielsen Procedure Foreningen af Minoritetsaktionærer i banktrelleborg Fonden for banktrelleborg Sydbank A/S Finanstilsynet Retsgrundlaget Tvangsindløsningsreglen i lov om finansiel virksomhed Aktieselskabslovens regler om egne aktier og tvangsindløsning Landsrettens begrundelse og resultat Tvangsindløsningens lovlighed Mindretalsaktionærernes økonomiske krav Parternes påstande Sagsomkostninger Domskonklusion Bilag

3 - 3 - Indledning Efter et forudgående forløb godkendte Finanstilsynet mandag den 21. januar 2008 kl en beslutning truffet tidligere samme morgen af bestyrelsen for banktrelleborg a/s efter anmodning fra bestyrelsen for Fonden for banktrelleborg, som var hovedaktionær i banken, om at tvangsindløse minoritetsaktionærerne. Samtlige aktier blev solgt til Sydbank A/S, der herved overtog banktrelleborg a/s. Den 27. marts 2008 fusionerede de to banker med Sydbank A/S som det fortsættende selskab. Dette gruppesøgsmål angår lovligheden og gyldigheden af tvangsindløsningen af minoritetsaktionærerne i banktrelleborg a/s samt minoritetsaktionærernes økonomiske krav i denne forbindelse. Gruppesøgsmålet er anlagt den 14. februar 2008 ved retten i Næstved og ved denne rets kendelse af 4. april 2008 henvist til landsretten efter retsplejelovens 226, stk. 1. Rammen for gruppesøgsmålet Rammen for gruppesøgsmålet er fastlagt ved landsrettens kendelse af 21. november 2008 med ændringer foretaget ved retsbøger af 12. maj, 2. juni og 30. juni 2009: 1. Hvem kan deltage i gruppesøgsmålet? Personer (herunder selskaber, boer mv.), der 1. mandag den 21. januar 2008 ved døgnets begyndelse ejede aktier i bank- Trelleborg a/s, 2. senere er blevet tvangsindløst af Fonden for banktrelleborg, 3. ved tilmeldingen eller senest 8 uger efter tilmeldingsfristens udløb fremsender en efter grupperepræsentantens skøn tilfredsstillende dokumentation herfor, og 4. ved tilmeldingen eller ved tilmeldingsfristens udløb er medlemmer af Foreningen af Minoritetsaktionærer i banktrelleborg og har betalt indmeldelsesgebyret, kan tilmelde sig gruppesøgsmålet. For personer, der efter retsplejelovens 254 e, stk. 6, opnår tilladelse til tilmelding efter fristens udløb, gælder dog, at fristen for indsendelse af dokumentation, jf. pkt. 3 ovenfor, er 6 uger fra rettens tilladelse, og at den pågældende senest 6 uger efter rettens tilladelse skal være medlem af Foreningen af Minoritetsaktionærer i banktrelleborg og have betalt indmeldelsesgebyret.

4 - 4 - Et dødsbo anses også at opfylde betingelserne, hvis afdøde opfyldte en eller flere af betingelserne, og boet opfylder de øvrige. Fonden for banktrelleborg, Sydbank A/S og medlemmer af ledelsen for Fonden for banktrelleborg, banktrelleborg a/s og Sydbank A/S er ikke berettiget til medlemskab af Foreningen af Minoritetsaktionærer i bank- Trelleborg og kan derfor ikke deltage i gruppesøgsmålet. 2. Hvilke krav er omfattet af gruppesøgsmålet? Gruppesøgsmålet omfatter de deltagende gruppemedlemmers krav mod Fonden for banktrelleborg, Sydbank A/S (herunder i Sydbanks egenskab af fortsættende selskab i fusionen med banktrelleborg a/s) og Finanstilsynet støttet på, at den gennemførte tvangsindløsning af de deltagende gruppemedlemmer som minoritetsaktionærer i banktrelleborg a/s har været ulovlig og ugyldig, herunder de deltagende gruppemedlemmers økonomiske krav mod de sagsøgte i anledning af den ulovlige eller ugyldige tvangsindløsning. Gruppesøgsmålet omfatter endvidere (subsidiært) de deltagende gruppemedlemmers krav støttet på, at handelsværdien af aktierne i banktrelleborg a/s har været højere end kr. 93,27 pr. aktie. Endelig omfatter gruppesøgsmålet de deltagende gruppemedlemmers krav på renter af den yderligere betaling på kr. 33,97 pr. aktie, som følger af vurderingsrapporten af 29. august 2008, samt krav på renter af de beløb, der påstås betalt under sagen. Deltagernes økonomiske krav mod de sagsøgte gøres gældende som krav om betaling af et bestemt beløb pr. tvangsindløst aktie, og således at det krævede beløb pr. tvangsindløst aktie vil være det samme for alle deltagere i gruppesøgsmålet uanset hvornår, hvordan og til hvilken kurs, den enkelte deltager har anskaffet de senere tvangsindløste aktier. Påstande Sagsøgeren, Foreningen af Minoritetsaktionærer i bank Trelleborg, (i det følgende Gruppen ) har nedlagt påstand om Principalt: 1.1 Sagsøgte 1, Fonden for banktrelleborg, tilpligtes over for dem, der har tilmeldt sig nærværende gruppesøgsmål, at anerkende, at den i perioden 22. januar til 31. januar 2008 gennemførte tvangsindløsning af minoritetsaktionærernes aktier i banktrelleborg a/s ikke har været berettiget, og at sagsøgte 1 ikke har været berettiget til at overdrage de således indløste aktier til sagsøgte 2.

5 Sagsøgte 2, Sydbank A/S, tilpligtes over for dem, der har tilmeldt sig nærværende gruppesøgsmål, at anerkende, at sagsøgte 1 ikke har været berettiget til at overdrage til sagsøgte 2 de aktier, som sagsøgte 1 i perioden 22. januar til 31. januar 2008 har erhvervet ved tvangsindløsning af minoritetsaktionærernes aktier i banktrelleborg a/s Sagsøgte 3, Finanstilsynet, tilpligtes over for dem, der har tilmeldt sig nærværende gruppesøgsmål, at anerkende, at sagsøgte 3 ikke har været berettiget til i medfør af 144 i lov om finansiel virksomhed at godkende, at sagsøgte 1 gennemførte tvangsindløsning af minoritetsaktionærernes aktier i banktrelleborg a/s Sagsøgte 2 tilpligtes over for dem, der har tilmeldt sig nærværende gruppesøgsmål, at anerkende, at banktrelleborg a/s ikke i januar 2008 har været berettiget til at instruere Værdipapircentralen om at registrere en overgang til sagsøgte 1 af minoritetsaktionærernes aktier i banktrelleborg a/s Sagsøgte 1 og 2 tilpligtes in solidum at betale til dem, der har tilmeldt sig nærværende gruppesøgsmål, 190,70 kr. tillige med renter efter rentelovens rentesats fra 1. februar 2008 til betaling sker for hver aktie á pålydende 20 kr., som sagsøgte 1 har erhvervet fra pågældende gruppemedlem ved tvangsindløsningen, idet dog de sagsøgte 1 og 2 ved betalingen kan fradrage yderligere betalte tvangsindløsningsvederlag 33,97 kr. pr. aktie med rentemæssig valør fra sagsøgte 1's betaling af nævnte beløb. Subsidiært: 2.1. Sagsøgte 1 og 2 tilpligtes over for dem, der har tilmeldt sig nærværende gruppesøgsmål at anerkende, at kursen pr. aktie i banktrelleborg a/s ved sagsøgte 1 s tvangsindløsning af minoritetsaktionærerne skal udgøre 219,50 kr. pr. aktie á pålydende 20 kr. 2.2 Sagsøgte 1 og 2 tilpligtes in solidum at betale til dem, der har tilmeldt sig nærværende gruppesøgsmål, 160,20 kr. tillige med renter efter rentelovens rentesats fra 1. februar 2008 til betaling sker for hver aktie á pålydende 20 kr., som sagsøgte 1 har erhvervet fra pågældende gruppemedlem ved tvangsindløsningen, idet dog de sagsøgte 1 og 2 ved betalingen kan fradrage yderligere betalte tvangsindløsningsvederlag 33,97 kr. pr. aktie med rentemæssig valør fra sagsøgte 1's betaling af nævnte beløb.

6 - 6 - En fortegnelse over de medlemmer af foreningen, der deltager i gruppesøgsmålet, er optaget i dommen som bilag. Sagsøgte 1, Fonden for banktrelleborg (herefter Fonden ), har nedlagt følgende påstande: I forhold til påstand 1.1: Principalt afvisning, subsidiært frifindelse. I forhold til påstand 1.5: Frifindelse. I forhold til den subsidiære påstand 2.1: Principalt afvisning, subsidiært frifindelse. I forhold til den subsidiære påstand 2.2: Frifindelse. Påstandene i forhold til sagsøgers påstand 1.5 og den subsidiære påstand 2.2 nedlægges med sædvanlig subsidiær modifikation. Sagsøgte 2, Sydbank A/S (herefter Sydbank ), har nedlagte følgende påstande: I forhold til påstand 1.2: Principalt afvisning, subsidiært frifindelse. I forhold til påstand 1.4: Frifindelse. I forhold til påstand 1.5: Frifindelse. I forhold til den subsidiære påstand 2.1: Principalt afvisning, subsidiært frifindelse. I forhold til subsidiære påstand 2.2: Frifindelse. Påstandene i forhold til sagsøgers påstand 1.5 og den subsidiære påstand 2.2 er nedlagt med sædvanlig subsidiær modifikation. Sagsøgte 3, Finanstilsynet, har nedlagt påstand om frifindelse.

7 - 7 - I første række skal der tages stilling til, hvorvidt kravet i lov om finansiel virksomhed 144, stk. 1, om en ejerandel hos den tvangsindløsende aktionær, Fonden for bank Trelleborg, på 70 procent eller mere af aktierne i pengeinstituttet, var opfyldt. Det er herved afgørende om banktrelleborgs egne aktier (8,21 procent af aktierne i banken) skal tælles med ved opgørelsen af Fondens ejerandel eller ej. Hvis de skal tælles med, havde Fonden således ikke den fornødne aktiemajoritet. Der er således mellem parterne enighed om, at Fondens ejerandel, når banktrelleborgs egne aktier ikke medregnes, er på 73,36 procent, og at den, hvis disse aktier medregnes, er på 67,33 procent. Hvis 70-procentskravet anses for opfyldt, skal der endvidere tages stilling til om kravene i 144, stk. 1, om, at pengeinstituttet ikke opfylder solvenskravet i 124, stk. 2, nr. 1, var opfyldt på tidspunktet for beslutningen om tvangsindløsning, og der dermed var grundlag for Finanstilsynets godkendelse af tvangsindløsningen efter lovens 144, stk. 1. Spørgsmålet er i den forbindelse, om der reelt var grundlag for bankens bestyrelses forhøjelse af solvensbehovet til mellem 12 og 13 procent natten mellem den 20. og 21. januar 2008, og for at Finanstilsynets herefter i medfør af lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5, den 21. januar 2008 ved sendt kl fastsatte et solvenskrav på 12 procent, eller om forhøjelsen af solvensbehovet og det heraf følgende solvenskrav er udtryk for en manipulation, der skal til sidesættes. Hvis tvangsindløsningen anses for ulovlig, skal der tages stilling til om, og i givet fald hvor meget vederlaget (den endeligt betalte kurs på 93,27) pr. aktie skal forhøjes, herunder om forhøjelsen som påstået af deltagerne i gruppesøgsmålet skal svare til kurs 250. Hvis tvangsindløsningen anses for lovlig, skal der tages stilling, om vederlaget pr. aktie skal forhøjes, herunder om kursen som påstået af deltagerne i gruppesøgsmålet skal forhøjes fra kurs 93,27 til børskursen på 219,50. Sagsfremstilling Omdannelsen af sparekassen til bank og børsnoteringen Den selvejende institution, Sparekassen spartrelleborg (tidligere Sparekassen Slagelse), blev den 28. marts 2007 omdannet til en fond, Fonden for banktrelleborg. Ifølge vedtægterne af 28. marts 2007, pkt. 4, var Fondens grundkapital ved stiftelsen anbragt i aktier i et

8 - 8 - aktieselskab, banktrelleborg a/s, som blev stiftet ved en fusion af Sparekassen spartrelleborg med et 100 procent ejet datterselskab, stb I A/S. Bankaktieselskabet blev børsnoteret. I forbindelse med omdannelsen og børsintroduktionen tilbød selskabet garanterne i Sparekassen spartrelleborg at konvertere deres garantikapital til aktier i bankaktieselskabet. Af børsprospektet, som er dateret den 12. april 2007, fremgår blandt andet: Prospektet er udarbejdet i forbindelse med et offentligt udbud i Danmark af op til stk. nye aktier à nominelt kr. 20 i banktrelleborg a/s ( Selskabet ) til kr. 250 pr. aktie rettet mod garanterne i Sparekassen spartrelleborg ( Udbuddet ) samt optagelse af aktierne i Selskaber til notering på Københavns Fondsbørs A/S ( Københavns Fondsbørs ). Sparekassen spartrelleborg blev den 28. marts 2007 omdannet til aktieselskabet banktrelleborg a/s ved at fusionere Sparekassen spartrelleborg med det 100 % ejede datterselskab stb I A/S med sidstnævnte selskab som det fortsættende selskab under navnet banktrelleborg a/s. I forbindelse med omdannelsen tilbyder Selskabet garanterne i Sparekassen spartrelleborg at konvertere deres garantikapital til aktier i selskabet ved udbud af op til en pris på kr stk. pr. nye aktier à kr. 20, der kan tegnes til en pris på kr. 250 pr. aktie à nominelt kr. 20. For hvert garantibeløb på kr kan der tegnes 4 aktier ved konvertering af garantikapital. De nye aktier i Selskabet udbydes i perioden fra 30. april 2007 til 14. maj 2007 kl begge dage inklusive. Fonden for banktrelleborg har overfor Selskabet givet bindende og ubetinget tilsagn om tegning af de aktier, der ikke bliver tegnet af garanterne, Tegningstilsagnet er maksimeret til stk. aktier svarende til et maksimalt tegningsbeløb på 175 mio. kr. Fonden for banktrelleborg har opnået tilsagn om finansiering af tegningstilsagnet fra to eksterne banker på i alt 175 mio. kr. Aktierne har ikke været handlet offentligt før Udbuddet. Aktierne er søgt optaget til notering på Københavns Fondsbørs under kurslistenavn banktrelleborg a/s og kortnavn BANKTR. Første handelsdag på Københavns Fondsbørs forventes at være torsdag den 7. juni Af prospektet fremgår i øvrigt: 3.4 Likviditetsrisici Likviditetsrisici er risikoen for, at den nødvendige likviditet ikke er til rådighed. Selskabet har en politik for, hvilken likviditet der skal være til rådighed både på kort og lang sigt for at sikre, at Selskabet har den tilstrækkelige likviditet til at opfylde lovgivningens krav hertil, og for at likviditeten er tilstrækkelig til at

9 - 9 - finansiere den forventede udvikling i Selskabets forretningsomfang og aktiviteter. Det er ledelsens vurdering, at Selskabet har en betydelig likviditetsoverdækning. Der er dog en risiko for, at den nødvendige likviditet ikke vil være til rådighed i fremtiden, hvilket kan have en negativ indflydelse på Selskabets økonomiske stilling og resultat Finansieringskilder Pengeinstitutternes balance er vokset de seneste år med stærkere vækst i udlån end indlån fra den ikke-finansielle sektor. Denne udvikling har forårsaget et faldende indlånsoverskud, som pengeinstitutterne har måttet finansiere på anden vis, bl.a. ved obligationsudstedelser og ved låntagning i andre kreditinstitutter, såvel danske som udenlandske. Under normale markedsforhold anses disse finansieringskilder som værende stabile, men i tilfælde af en finansiel krise forårsaget af udefrakommende faktorer kan disse kilder til finansiering og likviditetsskabelse vise sig mindre stabile. Under sådanne markedsforhold kan prisen på likviditet stige forholdsvis meget og dermed negativt påvirke Selskabets fremtidige økonomiske stilling og resultat Fonden for banktrelleborg vil kunne udøve væsentlig indflydelse over Selskabet Fonden for banktrelleborgs aktiebesiddelse i Selskabet sammenholdt med den stemmebegrænsning, der er indeholdt i Selskabets vedtægter, medfører, at Fonden for banktrelleborg efter Udbuddet vil kunne afgive stemmer på Selskabets generalforsamlinger svarende til 5 % af Selskabets aktiekapital. Som følge af vedtægternes stemmeloft for andre aktionærer end Fonden for banktrelleborg, vil Fonden for banktrelleborg kunne udøve en væsentlig indflydelse op forhold, der forelægges til afstemning blandt aktionærerne. Med sin aktiepost vil fonden for banktrelleborg afhængigt af antallet af aktionærer, der er til stede op generalforsamlingen, i praksis, muligvis kunne træffe beslutning om f.eks. godkendelse af årsrapporten, betaling af udbytte og valg af bestyrelsesmedlemmer samt kunne nedlægge veto mod vedtægtsændringer. Ifølge en oversigt i børsprospektets afsnit 6.1 med hovedtal voksede differencen mellem indlån og udlån i Sparekassen spartrelleborg fra 2002 til 2006 fra ca. 40 mio. kr. til ca. 1 mia. kr. Af de vedtægter for bankaktieselskabet, som fremgår af prospektet, følger med hensyn til ejerloft og stemmeret blandt andet:

10 Ejerloft 5.1 Aktierne er frit omsættelige, dog således at ingen aktionær må eje mere end 5 % af selskabets aktiekapital. 5.2 Ejerloftet anført i punkt 5.1 gælder ikke (a) for Fonden for banktrelleborg eller for at af Fonden for banktrelleborg 100 % ejet selskab, (b) i tilfælde af en i forståelse med Finanstilsynet foretaget rekonstruktion af selskabet efter kapitaltab, eller (c) for aktionærer, der ved ombytning af aktier i et selskab, der ophører ved en fusion med banktrelleborg a/s, bliver ejet af mere end 5 % af aktiekapitalen i banktrelleborg a/s. 10 Stemmeret på generalforsamlingen 10.2 Hvert nominelt aktiebeløb på kr. 20 giver én stemme. Dog kan der for aktier tilhørende samme aktionær ikke afgives mere end stemmer. Ingen, bortset fra bestyrelsen, kan som fuldmægtig for andre afgive mere end stemmer Stemmeretsbegrænsningen i punkt 10.2, 2. pkt. finder ikke anvendelse på Fonden for banktrelleborg. Fonden for banktrelleborg kan dog maksimalt afgive stemmer svarende til 5 % af selskabets samlede aktiekapital. Ifølge en fondsbørsmeddelelse af 16. maj 2007 konverterede 95 procent af garanterne i sparekassen deres garantikapital til aktier i banktrelleborg a/s. Fondens ejerandel blev i maj 2007 nedbragt ved salg til banken af aktier for 84,9 mio. kr. svarende til 8,18 procent af aktiekapitalen. Samtidig lånte Fonden banken et tilsvarende beløb på 84,9 mio. kr. i form af såkaldt hybrid tier-1-kapital til styrkelse af bankens kapitalstruktur. Fondens ejerandel blev dermed ved medtælling af bankens egne aktier reduceret til under 70 procent. Efterfølgende er der sket en mindre justering, som indebar, at Fondens ejerandel på tidspunktet for tvangsindløsningen, når bankens egne aktier (8,21 procent) indgik i beregningen, var på 67,33 procent, mens ejerandelen var på 73,36 procent, når de egne aktier ikke indgik.

11 Likviditet i slutningen af 2007 begyndelsen af 2008 I en kvartalsmeddelelse til fondsbørsen af 26. oktober 2007 hedder det blandt andet: banktrelleborg koncernen har de 3 første kvartaler i 2007 realiseret et resultat før skat på 54,7 mio. DKK. Resultatet pr. 30. september 2007 er mindre end forventet, og ledelsen betragter resultatet som mindre tilfredsstillende. Samtidig nedjusterer ledelsen i banktrelleborg årsresultatet før skat til mio. DKK. Nedjusteringen kommer som følge af en gennemgribende gennemgang af vores engagementer, som er iværksat efter den konstituerede direktør og nye kreditchefs tiltrædelse. Denne gennemgang har vist et behov for yderligere nedskrivninger. Ledelsen har positive forventninger til den fremtidige indtjening. Solvens banktrelleborg har en tilfredsstillende solvens, men må konstatere, at opgørelsen af bankens solvens ikke har været korrekt i årsrapporten 2006 samt for første halvdel af Banken har ikke været opmærksom på, at kapitalandele i kredit- og finansieringsinstitutter (herunder investeringsforeninger) skal fratrækkes i basiskapitalen, som benyttes ved udregningen af solvensprocenten. Banken valgte i 2006 at investere i investeringsforeninger for at sprede sin risiko, men var ikke opmærksom på, at netop denne investering, frem for at investere i almindelige aktier og obligationer, påvirkede opgørelsen af basiskapitalen negativt. ultimo kvartal 2007 Den oplyste solvensprocent var for moderselskabet 13,3 % 11,8 % Den korrekte solvensprocent er 12,9 % 11,2 % Fra januar 2006 blev reglerne ændret, således at beholdningen af investeringsforeningsbeviser skulle fradrages med 50 % i basiskapitalen og 50 % i kernekapitalen. Derfor har kernekapitalen for første halvår 2007 også været fejlagtigt opgjort 1. halvår 2007 Den oplyste kernekapitalprocent var 8,4 % Den korrekte kernekapital er 8,9 % banktrelleborg har i oktober måned, som konsekvens af reglerne, afhændet ca. 90 % af beholdningen af investeringsforeningsbeviser, hvilket fremover vil løfte bankens solvens op på niveau med de tidligere rapporterede nøgletal. Forventninger til fremtiden

12 Det forventes, at banktrelleborgs fremtidige vækst i resultat og indtjening vil blive påvirket af en mere afdæmpet vækst i markedet og i sektoren. Den 26. oktober 2007 faldt lukkekursen på banktrelleborgaktien med 13 procent fra kurs 269 til kurs 256. I november 2007 blev det ved en intern revision opdaget, at indeståenderne på tre konti, som var pantsat til Spar Nord Bank A/S (herefter Spar Nord ), på 80 mio. DKK, 30 mio. EUR og 70 mio. EUR på pantsætningstidspunktet, fejlagtigt var medregnet i banktrelleborgs likviditetsopgørelse, som derfor ikke viste den reelle likviditet. Finanstilsynet blev orienteret om pantsætningerne og den fejlagtige medtagelse i likviditetsopgørelsen. Under et møde den 19. december 2007 med Finanstilsynet modtog bank- Trelleborg påbud om ugevis indberetning om likviditetssituationen, hvilket efterfølgende blev bekræftet skriftligt i en rapport af 4. januar Af et af direktionen i banktrelleborg udarbejdet udateret notat, som blev udleveret på et bestyrelsesmøde den 19. december 2007, fremgår blandt andet, at der den 14. december 2007 var indberettet en likviditetsoverdækning på 12,9 procent til Finanstilsynet. Det anføres endvidere: Men mandag og tirsdag i denne uge har det været svært at skaffe likviditet, og det er ikke lykkedes at skaffe likviditet til den daglige overdækning. Dvs. vi stort set kun den likviditet ind som vi skal bruge til vores daglige forpligtelser. Årsagen til at likviditetssituationen er spændt skyldes følgende forhold: Der er generelt mangel på likviditet i sektoren, og det betyder at flere pengeinstitutter ikke låner ud i øjeblikket, idet de selv vil bruge likviditeten til at skabe sig en pæn overdækning pr Mange har simpelthen lukket deres lines ned. Vi har igangsat en indlånskampagne i områderne uden for Slagelse hvor vi tilbyder en høj rente for at tiltrække indlån. Den har ikke givet noget nævneværdigt resultat, hvilket formentlig skyldes at der dels er hård konkurrence om indlån i øjeblikket. Derudover har storbankerne været i pressen og fortælle at erhvervskunderne flytter indlån over til dem, fordi de er nervøse for om de små pengeinstitutter overlever. Jeg har den forløbne uge talt med flere kunder med aftaleindlån som har været nervøse, og 2 kunder i fmstrelleborg har flyttet større aftaleindlån til Danske Bank.

13 Vi har selv været en del i medierne de sidste par måneder med overvejende negativ omtale, og det gør formentlig også at nogle af vores kolleger er nervøse for at hjælpe os. Jeg har haft kontakt til sparnord, Sydbank og Arbejdernes Landsbank med henblik på at forsøge at lave en løsning med dem uden held. Hvad gør vi så nu: Vi arbejder dagligt på højtryk for at skaffe den fornødne likviditet i markedet med flere ressourcer. Vi vil forsøge om vi kan få et pengeinstitut til at give os en trækningsret mod at få pant i fondens aktier. Dette kræver at fondens bestyrelse godkender transaktionen, ligesom det kræver en fondsbørsmeddelelse (kan formentlig begrænses til at omtale at banktrelleborg har fået en trækningsret hos fonden). vi har kontakt til PwC's likviditetsspecialister mhp. at få afdækket yderligere muligheder for likviditetsfremskaffelse. Vi stopper med øjeblikkelig virkning udlån til alle erhvervsejendomme. Det kan måske blive nødvendigt med et udlånsstop til investeringskreditter, men da dette vil sende et kedeligt signal ud i markedet, holder vi denne mulighed åben indtil videre. Det er nødvendigt at have et beredskab resten af året, så bestyrelsen kan indkaldes med kort varsel til et møde/telefonmøde. Hvis ikke vi kan honorere vores daglige forpligtelser, er vi nødt til at tage kontakt til dels Finanstilsynet og Finansrådet som administrerer Det private beredskab. 0 Det fremgår af Finanstilsynets rapport af 4. januar 2008, at det var tilsynets umiddelbare opfattelse, at omfanget og størrelsen af de regnskabsmæssige fejl kunne være væsentlige for halvårsrapporten for Af rapporten fremgår i øvrigt blandt andet: 4. Likviditetsområdet Gennemgangen af bankens likviditetsrisici gav anledning til følgende bemærkninger: Banken var umiddelbart inden undersøgelsen blevet opmærksom på, at banken ved opgørelse af likviditetsberedskabet havde medregnet pantsatte indeståender i et andet pengeinstitut til likviditetsberedskabet. Blandt andet som følge af dette ligger banken meget tæt på minimumskravet på 10 pct., jf. 152, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet skal påtale overtrædelsen af 152, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

14 Finanstilsynet skal i henhold til 347 i lov om finansiel virksomhed, samt under henvisning til den lave likviditetsmæssige overdækning samt bankens afhængighed af løbende at kunne refinansiere sig i pengemarkedet for at opfylde lovgivningens minimumskrav, påbyde banken indtil videre ugentligt at foretage indberetninger om bankens likviditetsmæssige stilling. Banken er påbegyndt at efterleve ovennævnte påbud. Banken har udarbejdet en likviditetsberedskabsplan, der imidlertid alene er af beskrivende karakter. Likviditetsberedskabsplanen forholder sig ikke til i hvilke situationer, samt hvorledes, beredskabet skal aktiveres. Derudover indeholder likviditetsberedskabsplanen ikke en stillingtagen til en forsvarlig likviditet, jf. kravet herom i 152, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, herunder forsvarligheden af forfaldsstrukturen. Finanstilsynet skal i henhold til pkt. 21 og 45 i 71-vejledningen påbyde banken at konkretisere likviditetsberedskabsplanen, således denne fremstår som en operationel anvendelig beredskabsplan, hvorunder der også tages stilling til og følges op på forsvarligheden af likviditetens størrelse og sammensætning. Banken skal senest 20. januar 2008 opfylde ovennævnte påbud. 9. Regnskabsmæssig indregning og måling af udlån og garantier 9.1. Individuelle nedskrivninger Ved undersøgelsen gennemgik Finanstilsynet stikprøvevist bankens individuelle nedskrivninger pr. 30. juni 2007, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger: Finanstilsynet konstaterede, at banken ved engagementer, hvor der er konstateret objektiv indikation for værdiforringelse, også har nedskrevet på garantier og herunder den uudnyttede trækningsret på kassekreditter. Ifølge IAS 37 (10 og 14) og 66 i regnskabsbekendtgørelsen skal hensatte forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Finanstilsynet skal påbyde banken fremover at behandle garantier, herunder uudnyttede trækningsretter på kassekreditter, i henhold til reglerne i IAS 37 (10 og 14) samt 66 i regnskabsbekendtgørelsen. Banken skal senest i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2007 opfylde ovennævnte påbud. Finanstilsynet kunne konstatere, at banken ikke i alle tilfælde rettidigt havde identificeret udlån med objektiv indikation for værdiforringelse. Ligeledes kun-

15 ne Finanstilsynet konstatere, at banken ikke i alle tilfælde havde taget hensyn til oplysninger fremkommet efter balancedagen, der bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen. Det følger af IAS 39 (58) samt 51 i regnskabsbekendtgørelsen, at virksomheden på balancedagen skal vurdere, om der er objektiv indikation for, at virksomhedens udlån og tilgodehavender, der løbende måles til amortiseret kostpris, jf. IAS 39 (9) og 50, stk. 1, i regnskabsbekendtgørelsen, er værdiforringende. Det følger videre af IAS 10 (3 og 8-11) og 38, stk. 3, i regnskabsbekendtgørelsen, at der ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal tages hensyn til oplysninger, der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis og kun hvis oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen. Finanstilsynet skal i henhold til IAS 39 (58) og IAS 10 (3 og 8-11) samt 51, stk. 1, og 38, stk. 3, i regnskabsbekendtgørelsen, påbyde banken at udøve sin virksomhed således, at identifikation af om objektiv indikation for værdiforringelse og eventuelle nedskrivningsbehov sker rettidigt. Banken skal senest i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2007 opfylde ovennævnte påbud. Finanstilsynet skal i henhold til pkt. 13, litra g, i 71-vejledningen påbyde banken at opdatere forretningsgangen for indregning og måling af individuelle nedskrivninger i overensstemmelse med ovenstående, samt sikre en korrekt implementering heraf i organisationen. Banken skal senest 1. februar 2007 opfylde ovennævnte påbud Gruppevise nedskrivninger Ved undersøgelsen gennemgik Finanstilsynet de af banken foretagne gruppevise nedskrivninger, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger: Banken havde ved undersøgelsen konstateret væsentlige mangler ved bankens indregning og måling af gruppevise nedskrivninger. Finanstilsynet er enigt med banken i, at den forelagte dokumentation for de gruppevise nedskrivninger ikke lever op til kravene for indregning og måling af gruppevise nedskrivninger, jf. IAS 39 (58 og 64) og 51 og 53 i regnskabsbekendtgørelsen. Finanstilsynet skal påbyde banken at opfylde kravene i IAS 39 (58 og 64) og 51 og 53 i regnskabsbekendtgørelsen. Banken skal senest i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2007 opfylde ovennævnte påbud

16 Regnskabsmæssige fejl i halvårsrapporten 2007 Med henvisning til de i afsnit 8 og 9 nævnte regnskabsmæssige fejl. hvoraf størrelsen af den regnskabsmæssige fejl endnu ikke for alle nævnte forhold er kendte, er det Finanstilsynets umiddelbare opfattelse, at omfanget og størrelsen af de regnskabsmæssige fejl kan være væsentlige for halvårsrapporten Finanstilsynets umiddelbare opfattelse af, at bankens halvårsrapport for 2007 kan være væsentligt fejlbehæftet er baseret på følgende fejl, der er identificeret ved en stikprøvevis gennemgang af udvalgte engagementer [kundenavne er anonymiseret]: 1. Nedskrivningen på udlån til skulle have været t.kr. større. 2. Nedskrivningen på udlån til skulle have været 135 t.kr. større. 3. Nedskrivningen på udlån til skulle have været 821 t.kr. større. 4. Nedskrivningen på udlån til skulle have været 331 t.kr. større. 5. Nedskrivningen på udlån til skulle have været 273 t.kr. større. 6. Nedskrivningen på udlån til skulle have været 593 t.kr. større. 7. Nedskrivningen på udlån til skulle have været t.kr. større. 8. Nedskrivningen på udlån til skulle have været ca t.kr. større Engagementsgennemgang Finanstilsynet gennemgik ved undersøgelsen bankens 40 største engagementer, 40 tilfældigt udvalgte engagementer mellem 5 og 60 mio. kr., 25 tilfældigt udvalgte engagementer mellem 1 og 5 mio. kr. og 25 tilfældigt udvalgte engagementer mellem 100 t.kr. og 1 mio. kr. samt alle engagementer omfattet af 78, stk. 1 og 4, i lov om finansiel virksomhed. Herudover gennemgik Finanstilsynet 15 udvalgte svage engagementer samt udvalgte engagementer fra overtrækslisten. Gennemgangen af bankens 40 største engagementer, der alle på udvælgelsestidspunktet var større end 60 mio. kr. gav anledning til nedenstående bonitetsfordeling: Karakter Volume (i pct.) Antal (i pct.) 3 + 2a 65,5 60,0 2b 32,1 32,5 0a 2,4 2,5 Udgået 0,0 5,0 I alt

17 Vedrørende beskrivelsen af de enkelte karakterer henvises til gennemgangen på det afsluttende møde Bemærkninger til enkelte engagementer Som en risikooplysning skal Finanstilsynet henlede bankens opmærksomhed på følgende engagementer over 60 mio. kr., hvor en negativ ændring i indtjeningsog/eller formueforhold kan bevirke, at der opstår et nedskrivningsbehov: Eng. nr. Debitor [anonymiseret] Engagement v/u (t.kr.) Finanstilsynet skal henlede bankens opmærksomhed på nedenstående engagementer, hvor der efter Finanstilsynets vurdering var objektiv indikation for værdiforringelse, med formodning for, at dette tilsvarende er gældende pr. 31. december Disse engagementer skal i forbindelse udarbejdes af årsrapporten 2007 særligt gennemgås med henblik på en beregning af et eventuelt nyt eller ændret nedskrivningsbehov. Debitor [anonymiseret] Finanstilsynet skal samtidig anmode banken om inden 16. januar 2008 at indberette følgende engagementer opgjort pr. 31. december 2007: - [anonymiseret] - [anonymiseret] Indberetningen skal suppleres med en redegørelse for bankens regnskabsmæssige behandling af de pågældende engagementer i forbindelse med årsrapporten 2007,

18 herunder nedskrivningsberegninger i overensstemmelse med reglerne herom. For så vidt angår engagementet med [anonymiseret] skal Finanstilsynet anmode om ajourført information om ejendommen beliggende [anonymiseret], som banken lægger til grund for vurdering af sikkerhedens markedsværdi, idet det er Finanstilsynets formodning, at den værdiansættelse banken har lagt til grund for måling af nedskrivningen forekommer for optimistisk. 12. Tilstrækkelig basiskapital/solvensbehov Gennemgangen af bankens opgjorte tilstrækkelige basiskapital/individuelle solvensbehov gav anledning til følgende bemærkninger: Banken havde ved undersøgelsen opgjort bankens og koncernens individuelle solvensbehov til 8,7 pct. Finanstilsynet finder ikke på baggrund af undersøgelsens resultater, at den af banken opgjorte tilstrækkelige basiskapital, jf. 124, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og dermed bankens individuelle solvensbehov, jf. 124, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, er tilstrækkelig. Det er Finanstilsynets umiddelbare vurdering, at solvensbehovet for at afspejle bankens risikoprofil skal opgøres i niveauet pct., jf. de foreløbige beregninger, som blev forelagt på det afsluttende møde. Finanstilsynet baserer sin vurdering af den tilstrækkelige basiskapital/solvensbehovet på undersøgelsens konklusion, jf. afsnit 1-11 ovenfor. Som redegjort for på det afsluttende møde har Finanstilsynet ved hjælp af forskellige modeller identificeret risici på specielt kreditområdet, hvor Finanstilsynet særskilt skal fremhæve følgende: - Bankens placering i konjunkturcyklen, jf. pkt. 26 i bilag 1 i bekendtgørelse om kapitaldækning. - Bankens koncentration indenfor ejendomsrelaterede engagementer, herunder særligt konjunkturerne indenfor ejendomsmarkedet, jf. pkt. 55, litra e i bilag 1 i bekendtgørelse om kapitaldækning. - Bankens koncentration af store engagementer, jf. pkt. 55, litra a i bilag 1 i bekendtgørelse om kapitaldækning. - Boniteten af de gennemgåede engagementer, jf. pkt. 40 i bilag 1 i bekendtgørelse om kapitaldækning. - Bankens opfølgning på engagementsmassen, jf. pkt. 64 i bilag 1 i bekendtgørelse om kapitaldækning. - Bankens højre udlånsvækst, jf. pkt i bilag 1 i bekendtgørelse om kapitaldækning. Herudover skal Finanstilsynet særskilt fremhæve følgende: - Bankens relativt lave indtjening, jf. pkt. 32 i bilag 1 i bekendtgørelse om kapitaldækning. - Bankens interne kontrolmiljø, jf. pkt. 12, i bilag 1 i bekendtgørelse om kapitaldækning. - Bankens likviditetsrisici, jf. pkt. 57 i bilag 1 i bekendtgørelse om kapitaldækning samt den for tiden herskende usikkerhed ved finansiering på pengemarkedet.

19 Endeligt skal Finanstilsynet henvise til udvalgte nøgletal pr. 30. september 2007, der er gengivet i bilag 1. På baggrund af ovenstående bemærkninger skal Finanstilsynet i henhold til 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed påbyde banken at indsende sine fornyede overvejelser med dokumentation herfor omkring opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital/bankens individuelle solvensbehov. Dokumentationen for bankens fornyede overvejelser skal være Finanstilsynet i hænde senest den 10. januar Finanstilsynet vil på denne baggrund tage stilling til, om der skal fastsættes et højere solvenskrav i henhold til 124, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. Fastsættelse af et sådant solvenskrav skal besluttes af Det Finansielle Virksomhedsråd, jf. 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. I relation til bonitetsvurderingen i afsnit 11.2 er 0 dårligst og 3 bedst. Ifølge en protokol vedrørende et bevillingsmøde i banktrelleborg den 9. januar 2008 var det på dette tidspunkt fortsat vanskeligt at skaffe likviditet. I banktrelleborgs redegørelse til Finanstilsynet af 10. januar 2008 opgjorde banken solvensbehovet i lyset af Finanstilsynets krav om nedskrivning eller mernedskrivning af 8 engagementer samt en opgørelse af kendte og ukendte fejl til 10,34 procent. Banken fandt fortsat ikke grundlag for at foretage en nedskrivning på 13,8 mio. kr., som Finanstilsynet i rapporten havde anført tillige burde foretages. I redegørelsen anføres endvidere blandt andet: Med hensyn til bankens opgjorte solvensbehov på 8,7 % meddelte Finanstilsynet, at det efter Finanstilsynets vurdering var fastsat for lavt. Finanstilsynet gennemgik på det afsluttende møde flere forskellige modeller til opgørelse af solvensbehovet, hvorefter det var Finanstilsynets vurdering, at bankens solvensbehov skulle ligge i niveauet 12 %. Banken har efterfølgende foretaget en grundig gennemgang og genberegning af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet. Udgangspunktet for bankens vurdering er baseret på Lokale Pengeinstitutters model, og de korrektioner hertil, som Finanstilsynet fremlagde ved afrapporteringen til bankens direktion. Finanstilsynets udleverede ved afrapporteringen til direktionen en korrigeret opgørelse af solvensbehovet, der tager udgangspunkt i en stresstest af regnskabstallene pr. 30. september Resultatet af Finanstilsynets korrigerede opgørelse var et solvensbehov på 11,77 %.

20 I Finanstilsynets opgørelse indgår associerede og tilknyttede selskaber med tkr., men da finanstrelleborg efter tredje kvartal havde et overskud før skat på tkr., boligtrelleborg et overskud før skat på 607 tkr. og finanstrelleborg Fondsmæglerselskab et overskud før skat på tkr., finder banken ikke belæg for at medtage kapitalbelastning fra associerede og tilknyttede selskaber. I forhold til Finanstilsynets korrigerede opgørelse har banken endvidere valgt at udeholde anlægsaktier af stresstestberegningen, idet disse aktier ikke er ligeså kursfølsomme som den øvrige aktiebeholdning. Desuden er tillægget for vækst på tkr. baseret på bankens tidligere vækstskøn på 25 %. Banken forventer i 2008 alene en vækst på under 10 %, idet en væsentlig del af bankens hidtidige vækst har været ejendomsrelaterede engagementer. Det kan i den forbindelse oplyses, at banken den 20. december 2007 har stoppet for al ejendomsrelateret udlån til erhverv. I vedlagte opgørelse er der af forsigtighedsmæssige årsager valgt et vækstskøn på 10 %. Bankens bedste skøn for 2008 væksten i udlån og garantier ligger i niveauet 6-7 procent. Med hensyn til kreditrisikoen har banken i vedlagte opgørelse anvendt nøjagtig den samme kapitalafdækning, som fremgår af Finanstilsynets korrigerede opgørelse. Som det fremgår, kommer banken frem til et solvensbehov på 10,50 %, når der tages udgangspunkt i regnskabet pr. 30. september 2007 omregnet til helår. Banken har efter samme principper beregnet solvensbehovet med udgangspunkt i det forventede årsregnskab for Resultatet, som også fremgår af vedlagte, er et solvensbehov på 10,34 %. På baggrund af ovenstående har bestyrelsen godkendt, at banken af forsigtighedsmæssige årsager indberetter et solvensbehov på de 10,50 %. Afslutningsvis skal det oplyses, at solvensprocenten ultimo 2007 forventes at blive 11 %. Supplerende kan det oplyses, at banken p.t. overvejer forskellige tiltag, der vil øge solvensprocenten. Således har banken mulighed for at afhænde beholdningen af egne aktier, og at afdække en valutarisiko i euro svarende til DKK 1 mia. Disse tiltag vil bringe solvensprocenten op på 13,5 %. Endvidere vil overgangen til Basel II skønsmæssigt give et solvensløft. Det opgjorte solvensbehov blev efterfølgende ved af 15. januar 2008 til Finanstilsynet ændret opgørelse rettet til 10,7 procent, som af forsigtighedsgrunde indberettedes som 11 procent. Ændringen angives at skyldes fejl i vurderingen af valutarisikoen i stresstesten i den tidligere opgørelse. Ifølge et referat af et ekstraordinært bestyrelsesmøde i banktrelleborg den 15. januar 2008 blev ledelsen den 14. januar 2008 af brancheforeningen, Lokale Pengeinstitutter, gjort opmærksom på, at vilkår for seniorlån kunne indeholde forbud mod pantsætning såkaldte negative pledge -klausuler som kunne være i konflikt med pantsætningen til Spar Nord. I værste fald kunne dette betyde, at seniorlån for i alt 1,5 mia. kr. var forfaldne. Det frem-

21 går tillige, at den fornødne overdækning af likviditet i vidt omfang blev skaffet på dag til dag basis og dermed med en betydelig sårbarhed. Ledelsen havde ifølge referatet den 15. januar 2008 anmodet advokatfirmaet Gorrissen Federspiel om at undersøge problemet med seniorlånene og betydningen af de pantsatte konti. Ledelsen blev bemyndiget til sammen med advokatfirmaet at gå ind i forhandling med mulige partnere om en løsning på likviditetsproblemerne. Der kunne herunder også forhandles om fusion. Første prioritet var om muligt at blive frigjort fra pantsætningen mod transport i de sikkerheder, kunderne i de bagvedliggende lån havde stillet over for banktrelleborg. I første række skulle dette søges opnået ved henvendelse til Spar Nord, og hvis dette ikke lykkedes ved henvendelse til andre relevante finansinstitutioner, herunder Nykredit, der kunne tænkes at løfte engagementet ud af Spar Nord. Om solvensbehov anføres i referatet: Bestyrelsen tilsluttede sig indberetningen af et solvensbehov på 11 % til Finanstilsynet. Det ventes, at solvensen ved årsskiftet vil være 11 %, og gennem afdækning af valutarisiko på bankens seniorlån kan den aktuelt bringes op over 12 %. Resultatet for 2007 kan ikke vurderes før en afklaring af forskellige forhold, bl.a. omkring engagementet med [anonymiseret], hvor Finanstilsynet har rejst tvivl om en ejendomsvurdering, som i øjeblikket undersøges. Der er opnået frist til næste uge for indberetningen heraf til Tilsynet. Af et notat af 17. januar 2008 fra Finanstilsynet til Det Finansielle Virksomhedsråd, som skulle have været behandlet på et møde den 21. januar 2008 i rådet, fremgår blandt andet, at tilsynet indstillede, at rådet accepterede det af banktrelleborg opgjorte solvensbehov på 11 procent og undlod at stille strengere solvenskrav end det lovbestemte krav om 8 procent. Indstillingen blev udfærdiget uden kendskab til den mulige problemstilling vedrørende seniorlån. Af notatet fremgår i øvrigt blandt andet: 5. Modelbeskrivelse Ved opgørelse af solvensbehovet har virksomhederne metodefrihed. Nedenfor er kort beskrevet de 3 modeller, der er anvendt ved opgørelse af banktrelleborg A/S solvensbehov.

22 Opgørelserne i samlet form Banken har taget udgangspunkt i endnu ufærdige regnskabsopgørelser pr. 31. december Herved forudsættes, at dette også fremadrettet er et udtryk for resultatopgørelsen. Finanstilsynet har i sandsynlighedsmodellen taget udgangspunkt i kendt viden pr. 30. september 2007, omdannet til årsresultater. Herved forudsættes, at dette også fremadrettet er et udtryk for resultatopgørelsen. I vid udstrækning er der medtaget den af banken indberettede information pr. 31. december 2007, som Finanstilsynet tager hensyn til. Nedenfor vises bankens opgørelse og Finanstilsynets opgørelse, der tager udgangspunkt i en stress-test til at dække visse risici. Stress-test af indtjening: Bankens egen opgørelse Sandsynlighedsmodellen Netto rente- og gebyrindtægter (6,2) Andre driftsindtægter (6,2) Udgifter til personale og administration (6.2) Afskrivninger (6.3) Andre driftsudgifter (6.2) Associerede og tilknyttede virksomheder (6.4) Kursreguleringer (6.5) Obligationer (6.5.1) Aktier (6.5.2) Valuta og derivater (6.5.3) Øvrige (6.5.4) Resultat før skat og nedskrivninger på udlån Disse resultater medtages nedenfor, og er alt andet lige det mindste kapitalbehov, som banken skal have for at kunne klare stress-testen og samtidig være solvent. Banken egen opgørelse Sandsynlighedsmodellen Kreditreservationsmodellen Solvenskravet (8 pct.) * * Kapitalbehov efter stress-test * Vækst (6.7) Store engagementer (6.8) Kreditrisiko (6.6) Nedenfor anvendes et beløb på t.kr., der alene skyldes afrunding.

23 Geografisk koncentration (6.8) Erhvervsmæssig koncentration (6.8) Koncentration af sikkerheder (6.8) Koncentration på største branche (6.8) Kapitaldækning af markedsrisici (6.5) Kapitaldækning af ejendomsrisici (6.3) Operationelle risici/kontrolrisici (6.9) Strategiske risici (6.10) Omdømmerisici (6.10) Institutstørrelse (6.9) Koncernrisici (6.4) Kapitalfremskaffelse (6.11) Likviditetsrisici (6.12) Afviklingsrisici (6.5) Andre forhold (6.13) I alt (Tilstrækkelig basiskapital) Vægtede poster (6.14) Solvensbehov 10,7 11,4 11,2 6. Finanstilsynets vurdering 6.1. Generelt Nedenfor er beskrevet de forhold, som efter Finanstilsynets vurdering er væsentlige ved opgørelsen af banktrelleborg A/S s solvensbehov, og som har fundet udtryk i Finanstilsynets solvenskrav i henhold til 124, stk. 5 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet har fortolket direktivet således, at Finanstilsynet skal fastsætte et større solvenskrav i de tilfælde, hvor virksomhedens solvensbehov ikke dækker virksomhedens risikoprofil og der samtidig mangler styring af risiciene. Finanstilsynet kan imidlertid fastsætte et højere solvenskrav i andre tilfælde. Det er Finanstilsynets praksis, at der fastsættes solvenskrav, i alle tilfælde hvor virksomhedens risikoprofil tilsiger, at der skal ske en forhøjelse af solvensbehovet Likviditetsrisici Banken har i sin opgørelse afsat t.kr. svarende til 0,72 pct. af de risikovægtede poster ved opgørelse af solvensbehovet.

24 Umiddelbart inden undersøgelsen havde banken konstateret, at den hidtil havde opgjort likviditetsberedskabet forkert, og derfor kun lige overholdt 10. pct.-kravet i 152, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Endvidere er banken for en væsentlig dels vedkommende finansieret på kort sigt, og er derfor afhængig af at kunne refinansiere sig. På baggrund af den lave likviditetsmæssige overdækning samt usikkerheden på pengemarkederne med knaphed på likviditet til følge er det Finanstilsynets opfattelse, at der skal afsættes kapital til afdækning af disse risici 2. Finanstilsynet skal endvidere bemærke, at 8 pct.-kravet ikke særskilt afsætter kapital til dækning af likviditetsrisici. Finanstilsynet har beregnet et beløb på t.kr. ved, med udgangspunkt i indberetning pr. 14. december Beregningen foretages med udgangspunkt i det beløb, som banken skal låne, såfremt banken skal have en likviditetsdækning på 15 pct. af bankens gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, svarende til en overdækning på 50 pct. i forhold til 10 pct.- kravet i 152, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og at disse lån alle skal have en løbetid på over ét år. Dette finansieringsbehov antages at koste 3 pct. i yderligere rentemarginal. Banken kunne således afdække risikoen ved at optage langsigtet finansiering, men har valgt at spare renteomkostningen ved at finansiere sig kortsigtet. Det er således den sparede renteomkostning, der i stedet skal afsættes ekstra i kapitalbehovet. Af forsigtighedsmæssige årsager og den for tiden herskende usikkerhed på pengemarkederne vil Finanstilsynet imidlertid ikke afvise bankens estimat på dette punkt, og har derfor valgt at tage udgangspunkt i bankens estimat. 7. Konklusion banktrelleborg A/S havde den 10. januar 2008 indberettet et solvensbehov på 10,5 pct., der efterfølgende i indberetning af 15. januar 2008 er ændret til 11,0 pct. Begge af Finanstilsynets opgørelsesmetoder er forbundet med betydelige skøn, men begge viser et solvensbehov i niveauet 11,2-11,4 pct. Såfremt der tages højde for den forventede reduktion af valutakursrisikoen kan solvensbehovet efter Finanstilsynets opfattelse opgøres i niveauet 11,4-11,6 pct. Men efter Finanstilsynets opfattelse er det mest korrekte, at der anvendes samme balancetidspunkter for alle beregninger. Finanstilsynet har derfor lagt balanceopgørelser/risikovægtede poster pr. 30. september 2007 til grund for alle beregninger, hvor disse poster indgår Det er Finanstilsynets opfattelse, at en vurdering af et individuelt solvensbehov i sidste ende er en samlet vurdering af bankens risikoprofil og ledelsesforhold. 2 Det bemærkes, at banken ugentligt indberetter den likviditetsmæssige overdækning på 10 pct.-kravet, og fra 14. januar 2008 foretager daglige indberetninger af forfaldsstrukturen på pengemarkedslån og andre aftalelån.

25 På baggrund af, at opgørelserne indebærer et betydeligt skønselement samt Finanstilsynets kendskab til bankens risici og styring, som det er beskrevet i dette notat, er det Finanstilsynets opfattelse, at et solvensbehov på 11,0 pct. for nærværende skal accepteres, og at der derfor ikke fastsættes et solvenskrav højere end 8 pct., overfor banken. 8. Konsekvenser Det er Finanstilsynets vurdering, at bankens faktiske solvensprocent efter indregning af årets resultat samt den forudsatte kurssikring af valutaeksponeringen i euro, vil være over 11,0 pct. Såfremt et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en ekstern revisor formoder, at den faktiske solvens er lavere end det opgjorte solvensbehov, skal disse, i henhold til 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, straks give meddelelse herom til Finanstilsynet. Notatet nåede aldrig at blive behandlet af Det Finansielle Virksomhedsråd. Efter det af Sydbank og Fonden oplyste, blev der den 18. januar 2008, kl. 8.30, afholdt et møde med Sydbanks direktør, Carsten Andersen, om mulighederne for fusion. Den 18. januar 2008, kl , blev der holdt et møde med Finanstilsynet om bank- Trelleborgs situation. Af referatet, som blev udarbejdet af Finanstilsynet, fremgår: Mødet afholdtes i Finanstilsynet på bankens foranledning. Deltagere: Fra banken: Bestyrelsesformand Flemming Holm (FH), direktør Tonny Rasmussen (TR), bestyrelsesmedlem Thomas Vang Kristensen (TVK) samt bankens advokat Michael Steen Jensen (MSJ), Gorrissen. Fra Finanstilsynet: HBN [direktør Henrik Bjerre-Nielsen], NR [vicedirektør Flemming Nytoft Rasmussen], LD [finansinspektør Lotte Dueholm] og JOE [specialkonsulent Jens Østergaard] TR redegjorde for, at banken havde nogle likviditetsmæssige udfordringer, og havde ønsket mødet med Finanstilsynet (FT) for at orientere FT om situationen, og ønskede råd om, hvorledes situationen kunne løses. HBN fastslog dog, at FT som sådan ikke rådgav, men stillede sig naturligvis behjælpelig med at få løst situationen. BankTrelleborg (BT) blev d. 16. november 2007 opmærksom på, at den til fordel for Spar Nord Bank (SNB) havde pantsat likvide midler for mio. kr., som banken hidtil havde medregnet til likviditetsberedskabet. Banken har

26 en aftale med SNB, hvorefter al træk udover 350 mio. kr. skal pantsættes til fordel for SNB. SNB anvendes til at foretage valutalån til BT s kunder. MSJ oplyste, at det vil kræve kundernes samtykke for at flytte alle kunderne til SNB, hvorved SNB kunne frigive sikkerheden. Banken havde været i dialog med SNB om frigivelse af de deponerede sikkerheder. I januar 2008 var banken imidlertid blevet opmærksom på, at der i de optagede seniorlån for ca. 1,5 mia. kr.[ref.: det korrekte beløb er mio. kr.] var indført såkaldte negativ pledge klausuler. Ifølge disse klausuler må banken ikke pantsætte bankens aktiver. MSJ oplyste, at BT er forpligtet til at rette henvendelse til disse primært tyske långivere, såfremt et sådant pantsætningsforbud overtrædes. Efter MSJ s vurdering var pantsætningen misligholdelsesgrund, og lånene ville derfor i worst case forfalde til omgående indfrielse. De udenlandske långivere var endnu ikke blevet informeret. Det blev desuden nævnt, at der i forhold til andre långivere kunne være såkaldte cross-default klausuler. På baggrund af den likviditetsmæssige situation var det bestyrelsens ønske, at indgå en fusion. Banken havde afholdt møde med SNB torsdag d. 17. januar 2008 og med Sydbank (SB) fredag morgen. Begge banker var umiddelbart interesserede i at indgå fusion med BT. Begge banker var med på, at en aftale skulle forhandles på plads særdeles hurtigt. TR oplyste omkring bankens årsregnskab, at den forventer et foreløbigt resultat på mellem 10 og 35 mio. kr., men at BT blandt andet afventer nogle tilbagemeldinger fra FT, når banken har indhentet de fornødne oplysninger, omkring primært et enkelt engagement. Såfremt der kommer yderligere nedskrivninger på [anonymiseret] kunne resultatet blive på mellem 10 og 15 mio. kr. TR meddelte således, at banken mandag eller tirsdag ville være nødt til at offentliggøre en nedjustering. På baggrund heraf frygtede banken et egentlig run på banken, idet banken havde været meget omtalt i pressen på det seneste, ligesom direktøren havde talt med enkelte nervøse kunder herom. HBN meddelte, at FT kan stille krav til likviditeten, idet FT på det foreliggende grundlag, anså seniorlånene for misligholdte, der dermed ville være forfaldne. Videre meddelte HBN, at likviditeten på baggrund af de nye oplysninger, efter FT s opfattelse, ikke kunne anses for at være forsvarlig. Endvidere meddelte HBN, at der skal foreligge en afklaring inden mandag morgen. NR meddelte, at situationen efter hans opfattelse skal løses i weekenden. MSJ var enig i, at likviditeten skal være sikret mandag morgen, og at der på grund at det tidsmæssige forløb formentlig kun vil være tid til at forhandle med én fusionspartner. MSJ oplyste, at SB kunne sætte sine nøglemedarbejdere ind. Der var ikke oplysninger om, hvorledes SNB kunne iværksætte en due diligence. NR bekræftede på baggrund af tidligere erfaringer, at med så kort et forløb, var det ikke realistisk at forhandle med to parter på samme tid.

27 MSJ skitserede en aktieombygning, hvor BT Fonden sælger sine aktier mod at få enten en sum penge eller nogle aktier hos fusionspartneren, som efter nærmere betingelser kan ske mest effektiv ved en bestyrelsesbeslutning. En forudsætning er imidlertid, at fondsmyndighederne kan godkende aktieombytningen. TR meddelte, at BT umiddelbart efter mødet ville træffe en beslutning om, hvilket pengeinstitut, som BT ville indlede fusionsforhandlinger med. HBN understregede, at der forelå intern viden, som jo alene kunne tilbageholdes markedet, såfremt der forelå en berettiget interesse, hvilket HBN mente, at der pt. gjorde. HBN understregede derfor, at alt skulle holdes strengt fortroligt, således der ikke kom rygter, og såfremt dette var tilfældet, havde banken en forpligtelse til at offentliggøre intern viden. Der blev herefter udvekslet diverse telefonnumre, og HBN udtrykte ønske om, at FT løbende bliver orienteret om forløbet. I et brev af samme dato gav tilsynet banktrelleborg frist til den 21. januar, kl. 8, til at finde en løsning på den likviditetsmæssige situation. I brevet anføres det således: Vedr. bankens likviditet Finanstilsynet er dags dato af banken blevet orienteret om, at banken ikke opfylder likviditetskravene i 152, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet opfatter denne orientering som en indberetning i henhold til 152, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Det følger af 152, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed, at et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet, jf. bestemmelsens stk. 2. Likviditeten skal desuden mindst udgøre 1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uanset mulige udbetalingsforbehold påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned, og 2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen. Finanstilsynet skal i henhold til 152, stk. 3, 2. pkt. i lov om finansiel virksomhed, give banken frist til mandag den 21. januar 2008 kl. 8.00, til at opfylde kravene i 152, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet skal senest på dette tidspunkt modtage en redegørelse om den likviditetsmæssige situation. Banken skal samtidig indsende den seneste likviditetsopgørelse, svarende til opgørelsen, der indsendes på daglig basis med tilføjelse af opfyldelsen af 15. pct.-kravet. Af banktrelleborgs likviditetsopgørelse pr. 18. januar 2008 fremsendt til Finanstilsynet den 19. januar 2008 i henhold til påbuddet om ugentlige likviditetsindberetning givet

28 under mødet den 19. december 2007 fremgår blandt andet, at der i forhold til kravet om lov om finansiel virksomhed 152, stk. 1, jf. stk. 2, om likviditetsdækning på 10 procent af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen, var en lividitetsdækning på 14,5 procent. De muligt forfaldne seniorlån indgik ikke i denne beregning. Indberetningen omfattede ikke det yderligere krav i lov om finansiel virksomhed 152, stk. 1, jf. stk. 2, hvorefter likviditeten mindst skal udgøre 15 procent af de gældsforpligtelser, som det uanset mulige udbetalingsforbehold påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned, som Finanstilsynet ved brevet af 18. januar 2008 havde pålagt banktrelleborg at redegøre for senest den 21. januar 2008 kl. 8. Forhandlingerne om fusion med Sydbank den januar 2008 BankTrelleborgs og Fondens ledelse besluttede efter mødet med Finanstilsynet den 18. januar 2008 at forsøge at opnå en fusion med Sydbank inden for den frist, Finanstilsynet havde fastsat, til den 21. januar 2008, kl. 8. Der blev med Sydbank aftalt et forhandlingsmøde på Hotel Kongebrogaarden ved Middelfart søndag den 20. januar 2010 med start om morgenen kl om en mulig fusion. Forhandlingerne den 20. januar 2008 førte samme dag omkring kl. 20 til et aftaleudkast fra Sydbank. Kl blev udkastet pr. sendt til Finanstilsynet. Det pågældende udkast har følgende ordlyd: På baggrund af en forventning/forudsætning om, at Finanstilsynet i henhold til Lov om Finansiel Virksomhed 144, stk. 1 fastsætter frist til opfyldelse af solvenskrav, jfr. 124, stk. 2, nr. 1 og stk. 5 i banktrelleborg A/S og at denne frist ikke kan overholdes af banktrelleborg A/S, hvorfor banktrelleborg A/S efter anmodning fra Fonden for banktrelleborg har truffet beslutning om indløsning af mindretalsaktionærerne i banktrelleborg A/S er der mellem Sydbank A/S og Fonden for banktrelleborg indgået følgende: AFTALE Sydbank A/S, (herefter kaldet Sydbank) forpligter sig til med henblik på en efterfølgende fusion at købe stk. aktier i banktrelleborg A/S (herefter kaldet Trelleborg) af Fonden for banktrelleborg, svarende til 100 % af aktiekapitalen i banktrelleborg A/S og Fonden for banktrelleborg forpligter sig til

29 at sælge stk. aktier i banktrelleborg A/S svarende til 100 % af aktiekapitalen i banktrelleborg til Sydbank A/S. Overdragelsen er aftalt på følgende vilkår: 1 Købesum Købesummen for aktierne er aftalt til i alt kr Købesummen erlægges i Sydbank-aktier til aktuel børskursværdi ved gennemsnittet af alle handler tirsdag den 22. januar Sydbank er indforstået med, at der ved indløsning af mindretalsaktionærer i Trelleborg sker en skævdeling, dog således, at kursen ved indfrielse af mindretalsaktionærer aldrig kan overstige 100. Sydbank har på forhånd oplyst, at man ikke ønsker at fortsætte ejerskabet af fmstrelleborg A/S eller i øvrigt fortsætte samarbejdet med dette selskab. Købesummen skal derfor reguleres for samtlige udgifter Sydbank måtte blive påført i forbindelse med udtræden af fmstrelleborg A/S samt ophør af det dertil knyttede samarbejde (aktionæroverenskomst og samarbejdsaftale). Herudover skal købesummen reguleres for eventuelle udgifter som følge af retssager, voldgiftssager eller Pengeinstitutankenævnssager anlagt af eller mod Trelleborg. Endelig skal købesummen reguleres, såfremt det måtte vise sig, at der i forbindelse med bogførte aktiver foreligger "vanhjemmel" eller andre forhold der medfører, at bogførte fordringer ikke består eller såfremt der foreligger ikke bogførte forpligtelser. 2 Bestyrelsesposter, repræsentantskab mv. Sydbank forpligter sig til på førstkommende ordinær generalforsamling i Sydbank efter fusionens gennemførelse, at indstille et af medlemmerne i Trelleborgs eksisterende bestyrelse til en bestyrelsespost i Sydbank. Trelleborgs samlede bestyrelse de aktionærvalgte foreslås valgt til Sydbanks repræsentantskab på førstkommende ordinær generalforsamling i Sydbank efter fusionens gennemførelse. Trelleborgs nuværende repræsentantskab udpeges til det nyetablerede Region Sjællands lokalråd i Sydbank. 3 Ny region Sjælland Sydbank har til hensigt at etablere hovedsæde i Slagelse for Sydbanks kommende Region Sjælland. 4 Medarbejdere i Trelleborg Sydbank accepterer følgende tryghedsgaranti for medarbejdere i Trelleborg på overtagelsestidspunktet. Medarbejdere der er ansat i bankens kundevendte afdelinger på Sjælland sikres således ansættelse i Sydbank resten af 2008 forud-

30 sat fornøden geografisk og jobmæssig mobilitet, medmindre der foreligger en situation, hvor der sker misligholdelse af ansættelsesforholdet. 5 Betingelser Aftalen er fra Sydbank betinget af, at vedtægterne i Trelleborg ændres således at ejerloftet i vedtægternes 5 ophæves at vedtægterne i Trelleborg ændres, således at stemmeretsbegrænsningen i vedtægternes 10 ophæves at Fondsbørsmeddelelser fra Trelleborg alene afsendes efter forudgående aftale med Sydbank og at disse indholdsmæssigt godkendes af Sydbank at enhver information om nærværende aftale alene sker efter aftale med og godkendelse af Sydbank at en overdragelse af aktierne og en efterfølgende fusion mellem Sydbank og Trelleborg godkendes af Konkurrencestyrelsen og Finanstilsynet at Civilstyrelsen kan godkende de ændringer i vedtægterne, herunder også ændringer i bestyrelsen, for Fonden for banktrelleborg, som måtte ønskes af Sydbank at en samlet bestyrelse for Trelleborg vil gå ind for en positiv gennemførelse af fusionen af Trelleborg og Sydbank at nærværende aftale underskrives af samtlige parter inden kl den 20. januar 2008 at nærværende aftale godkendes af Sydbanks Bestyrelse. Af et referat af bestyrelsesmøde i banktrelleborg den 20. januar 2010 kl fremgår blandt andet: Der var afbud fra Ulrik Dahl. Alle andre bestyrelsesmedlemmer var til stede. Til stede var også advokat Finn Møller og advokat Michael Steen Jensen samt revisorerne i dele af mødet. Fondsbestyrelsen var til stede. I fortsættelse af det passerede på det ekstraordinære bestyrelsesmøde tirsdag, den 15. januar 2008 redegjorde bestyrelsesformand Flemming Holm med assistance fra advokat Thomas Vang Christensen for bankens situation. Begge havde deltaget i mødet med Finanstilsynet fredag formiddag. Under mødet med Tilsynet deltog også direktør Tonny Rasmussen, og banken var også repræsenteret ved advokat Michael Steen Jensen fra Gorrissen Federspiel Kierkegaard.

31 Sonderinger med andre pengeinstitutter havde afdækket, at det ikke var forventeligt, at der kunne tilvejebringes yderligere likviditet, medmindre der indledtes fusionsforhandlinger. Likviditeten var fortsat anstrengt, og selv om der fredag endnu ikke forelå den under mødet den 15. januar 2008 omhandlede koncernoversigt med det foreløbige resultat, havde direktøren konstateret, at vurderingen af sagen med [anonymiseret] sandsynligvis ville medføre behov for en nedjustering af årsresultatet. Markedsreaktionen herpå frygtedes, og dette vanskeliggjorde den likviditetsmæssige situation yderligere. Der redegjordes også for situationen vedrørende den af den tidligere ledelse belånte konto hos Spar Nord, som tidligere var medtaget i likviditetsoversigten 2 gange. Belåningen skulle hæves. Direktøren havde simuleret likviditeten med udgangspunkt i indberetningen til Finanstilsynet den 14. januar Der var indlagt 2 alternativer som en reaktion på en evt. nedjustering. I første alternativ ville vores lines hos andre pengeinstitutter blive reduceret med 50%. Det ville betyde en underdækning i f.t. lovens krav på 440 mill. Hertil skulle så lægges de 900 mill. kr. som skulle anvendes til at få frigivet sikringskontoen i Spar Nord. Altså i alt 1,340 mia. Alternativ 2 viste likviditeten hvis vores lines reduceredes med 50% og vores kunder samtidig trak indlån ud, så indlånet faldt med 25%. Det ville betyde en underdækning i f.t. lovens krav på 1,2 mia. Hertil skulle så også lægges de 900 mill. kr. som skulle anvendes til at få frigivet sikringskontoen i Spar Nord. Altså ialt 2,1 mia. Simuleringen er bilagt. Under mødet med Tilsynet bifaldt Tilsynet, at banken havde indledt drøftelser med Sydbank A/S og Spar Nord, og Tilsynet fastsatte frist til mandag, den 21. januar 2008 kl til en afklaring af bankens likviditetsmæssige udfordringer. At banken anså sig for undtaget fra at give oplysninger, jf. [værdipapirhandelslovens] 27, stk. 6, oplystes også. Efter mødet med Tilsynet afholdtes møde med advokat Michael Steen Jensen på Gorrissen Federspiel Kierkegaards kontor i København, og der rettedes også kontakt til advokat Finn Møller, som tidligere løbende havde bistået banken I forretningsmæssige anliggender. Det vurderedes, at det var nødvendigt at rette en uformel henvendelse til Fondsbørsen om, at banken fandt, at der var tale om en undtagelsessituation fra oplysningspligten efter [værdipapirhandelslovens] 27, stk. 6. Orienteringen til Fondsbørsen gennemførtes pr. telefon. Som mulige fusionspartnere fravalgtes andre banker, bl.a. Sparekassen Sjælland, fordi GFK ikke mente, at den kunne løfte opgaven, og Handelsbanken på grund af den korte tidsfrist. Vi blev rådgivet til at koncentrere os om Spar Nord eller om Sydbank, som kendte os og som kunne og ville løfte opgaven. Der opnåedes sidst på eftermiddagen kontakt til direktør Carsten Andersen fra Sydbank A/S, med hvem det blev besluttet at indgå egentlige fusionsforhandlinger. Dels havde Sydbank A/S ytret stor interesse heri, dels havde banken oplyst, at man ville sikre en fair aftale for alle parter. Desuden var Sydbank A/S som Danmarks 4. største pengeinstitut klædt økonomisk på til at gennemføre og afslutte en fusionsforhandling inden fristens udløb. Samtidig havde Sydbank A/S den nødvendige likviditet til rådighed, der kunne understøtte et

32 behov hos banktrelleborg a/s i forbindelse med at der kunne komme en nedjustering af resultatet. Det var ønskværdigt for banken, at fusionsforhandlingerne indledtes straks, men Carsten Andersen meddelte, at Sydbank A/S først kunne påbegynde forhandlingerne søndag, den 20. januar 2008 kl. 9.00, idet han ønskede, at det nødvendige personale var til stede. Han havde forgæves forsøgt at få en dag yderligere til at afslutte forhandlingerne i, men han oplyste, at Tilsynet ikke ville flytte fristen sat til mandag kl. 8. Fusionsforhandlingerne og den i denne sammenhæng nødvendige Due Diligence blev indledt søndag, den 20. januar 2008 kl. 9.00, og Sydbank A/S stillede med 13 medarbejdere. Resultatet af fusionsforhandlingerne var, at bank- Trelleborg a/s blev mødt af et fusionstilbud på 250 millioner kroner for 100% af kapitalen. Prisen var forgæves forsøgt forhøjet, men prissætningen tog afsæt i Finanstilsynets rapport og Sydbank A/S' afdækning af, at ejendomsbelåning havde et væsentligt omfang i banktrelleborg a/s' portefølje, ligesom Sydbank A/S vurderede, at det var realistisk, at banktrelleborg a/s før skat ville opnå et resultat for 2008 på maksimalt 40 millioner kroner. Det var Sydbank A/S' vurdering, at prissætningen i denne situation skulle tage afsæt i indtjeningsforventningerne på omhandlede 40 millioner kroner, der herefter ville være at multiplicere med en faktor 6. Derved fremkom prissætningen. Forhandlingerne vedrørte i øvrigt, hvilke medarbejdergarantier, der kunne opnås. Spørgsmål om repræsentation i Sydbank A/S' havde ikke været forhandlet men var et tilbud fra Sydbank A/S' side. Helt ind til søndag aften var likviditetsmæssige sonderinger hos andre pengeinstitutter, som dog forinden bestyrelsesmødets påbegyndelse havde vist sig resultatløse. Det havde endog været forsøgt at opnå lånetilsagn mod pant i fondens aktier. Også dette uden held. Bestyrelsen tog oplysningerne til efterretning. Bestyrelsen drøftede dernæst de mulige optioner, der var med Gorrissen Federspiel Kierkegaard v/advokat Michael Steen Jensen og advokat Finn Møller. Optionerne var således: 1. Mulighederne for at opnå tilsagn om udsættelse i yderligere eksempelvis 2 dage fra Tilsynet. 2. Accept af det forud for mødet omdelte aftaleudkast fra Sydbank A/S. 3. Genforhandling uagtet at omhandlede tilbud indeholdt en acceptfrist til kl Fremsættelse af den bedst mulige redegørelse og forsøg på at klare sig igennem med den eksisterende likviditet. 5. Kontakt til de udenlandske banker som tidligere havde ydet seniorlån. Ad 1:

33 Advokaterne oplyste, at der var fastsat en frist fra Finanstilsynet, og at det ikke var sandsynligt, at der kunne opnås nogen former for udsættelser i den situation. Der skulle også tages højde for, at det var nødvendigt at gennemføre en nedjustering. Ad 2: Der var fremsat et tilbud, som i sin eksisterende form ikke i tilstrækkelig grad prismæssigt tilgodeså aktionærerne, men advokaterne oplyste, at man fandt, at der var de nødvendige forudsætninger juridisk for at kunne gennemføre aftalen. Ad 3: Forhandlingerne kunne forsøges genåbnet, herunder også vedrørende pris og også vedrørende yderligere medarbejderbegunstigelser, men dette indebar, at Sydbanks fastsatte frist til kl vedrørende tilbuddet ikke kunne holdes. Ad 4: Advokaterne frarådede modellen, som sandsynligt kunne medføre, at banken ikke kunne åbne mandag morgen. Ad 5: Der var tale om flere udenlandske banker, der i fællesskab havde ydet den nødvendige långivning, og det vurderedes ikke, at der kunne opnås nye tilsagn inden for den eksisterende tidsramme og under de givne omstændigheder. Option nr. 3 valgtes: Det valgtes at køre videre med nr. 3, og forhandlinger indledtes, men forinden refereredes i et særskilt referat, hvor Gorrissen Federspiel Kierkegaard var referent, at solvensbehovet var forøget og formentlig måtte opgøres til 12-13% i overensstemmelse med det tidligere opgjorte af Finanstilsynet under Finanstilsynets gennemgang i banken. Direktøren gennemgik nødvendigheden af den nye opgørelse. Det ændrede behov blev indberettet til Finanstilsynet. At indlede nye forhandlinger accepterede Sydbank A/S. Aftaleudkastet blev gennemgået, og der blev opnået forbedringer i forhold til afhændelse af fondsmæglerselskabet, forbedringer i relation til medarbejdere, der fratrådte, forbedringer i relation til eventuelle tvister, som banken havde, og der var opnået forbedringer i relation til, at prissætningen var eksklusiv egne aktier. Derved øgedes kursen fra ca. 55 til ca. 59. Sydbank A/S fastholdt herefter den tilbudte prissætning og ville ikke ændre denne men henholdt sig til, at der var tale om en god pris set i lyset af den aktuelle situation, som banken havde. Sideløbende gennemførte revisorerne en vurdering af kursen. Det opnåedes endeligt, at Sydbank A/S garanterede, at den nødvendige likviditet var til rådighed mandag, den 21. januar 2008 kl Forinden udlevering af Sydbanks nye tilbud opfordrede advokat Finn Møller Sydbank A/S til at overveje, at Sydbank A/S skulle hæve købesummen, hvis

34 vurderingsmændene fastsatte en anden og højere kurs. Det afviste Sydbank A/S pure og fastholdt i et og alt det fremlagte tilbud om fusion på de anførte vilkår. Tilbuddet var underskrevet af Sydbank A/S og kunne accepteres eller afvises accepteret af banktrelleborg a/s og fondens bestyrelser. Mødet suspenderedes, og tilbuddet drøftedes i bestyrelsen og i fondens bestyrelse. Forinden tiltrædelsen på fusionsaftalen blev det oplyst, at bankens revisorer ville afgive den nødvendige erklæring om værdifastsættelse af aktierne, ligesom det blev oplyst fra de juridiske rådgivere, at aftalen kunne gennemføres, og de nødvendige myndighedstilladelser forventeligt kunne opnås. Herefter tiltrådtes aftalen. Gorrissen Federspiel Kierkegaard forestod også senere en del af referattagningen af bestyrelsens beslutninger. Bankens bestyrelse var bekendt med fondens bestyrelsesbeslutninger. Bemyndigelser m.m.: Formanden og et yderligere medlem af bestyrelsen blev bemyndiget til at tiltræde alle nødvendige dokumenter og give de nødvendige orienteringer i relation til aftalens indgåelse. Gorrissen Federspiel Kierkegaard var samtidig referent vedrørende de supplerende og nødvendige bemyndigelser og ansøgninger m.m., der skulle videregives til de relevante myndigheder. De her omtalte referater, der blev skrevet direkte under bestyrelsesmødet, blev samtidig tiltrådt i forlængelse af aftalen, og de omhandlede referater er et supplement til nærværende. I den i referatet nævnte simulering er likviditetsdækningen ved alternativ 1 positiv med 5,3 procent og i alternativ 2 negativ med 4,1 procent. Det fremgår af et referat af et bestyrelsesmøde i Fonden (hvis bestyrelse på nær et enkelt medlem Lis Tribler bestod af personer, der også var medlemmer af bankens bestyrelse), der angives afholdt kl den 20. januar 2008: Bestyrelsen, advokaten Finn Møller og advokat Michael Steen Jensen var til stede. I dele af mødet deltog revisorerne. Fondsbestyrelsen deltog i mødet afholdt i bankbestyrelsen og havde noteret sig redegørelsen om hændelsesforløbet i banken, herunder vedrørende mødet med Finanstilsynet fredag formiddag, vedrørende den uformelle orientering til Fondsbørsen om en undtagelsessituation fra oplysningspligten, orienteringen om de forsøgte muligheder for at skaffe likviditet, forhandlingerne med Sydbank, opnåelse af et tilbud fra Sydbank, meddelelse fra revisorerne om at de ville erklære sig om kursen, indhentelse af et nyt og forbedret tilbud fra Sydbank samt konstruktionen som tilbuddet indebar, dvs. tvangsindløsning af minoritetsaktionærerne.

35 Revisorerne oplyste, at de ville erklære sig om kursen og oplyste på forespørgsel samtidig, at de ikke havde grundlag for at sætte en højere kurs for minoritetsaktionærernes ejerandel frem for fondens, da der var tale om én og samme kapital i ét og samme selskab. Herunder tiltrådtes aftalen, og fonden og bankens rådgivere fra GFK oplyste, at de nødvendige myndighedstilladelser for aftalens gennemførelse kunne indhentes og opnås, og fondens bestyrelse var enig med rådgiverne i, at tiltrædelsen på aftalen var nødvendig i situationen, og aftalen sikrede en del af aktieværdien, bankens indskyderes værdier og bred fortsat beskæftigelse i banken. Det vurderedes i overensstemmelse med rådgivernes oplysninger, at alternativet med overvejende sandsynlighed ville være, at banken ikke kunne åbne mandag morgen, hvorved aktieværdien måtte skønnes tabt. For god ordens skyld bemærkedes, at Gorrissen Federspiel Kierkegaard i tilknytning til bestyrelsesmødet i fonden også tog referater vedrørende en del af det passerede, og disse er et tillæg til nærværende referat. Referaterne indeholdt også en bemyndigelse omkring tiltrædelse af nødvendige dokumenter med henblik på at gennemføre aftalen. Det særskilte referat om forøget solvensbehov, som nævnes i referatet af bestyrelsesmødet i banktrelleborg kl , er udformet som et brev, som angives underskrevet den 20. januar 2008 kl. 23. Dette brev blev ifølge en udskrift kl sendt til Finanstilsynet som et ikke-underskrevet udkast. I brevet oplyste bankens bestyrelse over for Finanstilsynet: Bestyrelsen i banktrelleborg A/S har her til aften afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen bl.a. har behandlet bankens likviditet og solvens henset til de drøftelser, der de seneste dage har været med Finanstilsynet herunder Finanstilsynets brev af 18. januar Bestyrelsen har den 15. januar 2008 indrapporteret et solvensbehov på 11%. Bestyrelsen har i dag opgjort solvensen til 10,8%. Bestyrelsen anser på baggrund af den opnåede situation, at det af Finanstilsynet ved brev af 4. januar 2008 estimerede solvenskrav på 12 til 13% må lægges til grund. Bestyrelsen anser i den givne situation, herunder den korte tidsfrist taget i betragtning, at banktrelleborg A/S ikke vil kunne opfylde et solvenskrav på 12 til 13%. Ulrik Dahl var ikke til stede på bestyrelsesmødet I et revideret brev, som fortsat angives underskrevet kl. 23, og som af banktrelleborgs og Fondens advokat Bo Holse blev sendt til Finanstilsynet ved kl den 21. januar 2008 som

36 nyt udkast som drøftet med Michael Steen Jensen, blev det anført: Bestyrelsen i banktrelleborg A/S har her til aften afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen bl.a. har behandlet bankens likviditet og solvens henset til de drøftelser, der de seneste dage har været med Finanstilsynet herunder Finanstilsynets brev af 18. januar Bestyrelsen har den 15. januar 2008 indrapporteret et solvensbehov på 11%. Bestyrelsen har i dag opgjort sit solvensbehov til mellem 12 og 13% og må da solvensen er opgjort til 10,8% konstatere, at banktrelleborg A/S er nødlidende. Bestyrelsen er af den opfattelse, at en forsvarlig likviditet forudsætter, at der indgås aftale med Sydbank A/S om en overtagelse af aktierne i banktrelleborg A/S. Bestyrelsen har godkendt en sådan aftale med Sydbank A/S, og har på den baggrund sikret en forsvarlig likviditet. Bestyrelsen anser i den givne situation, at banktrelleborg A/S ikke vil kunne opfylde et solvenskrav på 12 til 13%. Ulrik Dahl var ikke til stede på bestyrelsesmødet. Dette brev er efterfølgende underskrevet af bestyrelsen i uændret form. I et referat af bestyrelsesmøde i Fonden den 21. januar 2008 kl blev det anført: Til stede var alle bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesformanden orienterede om, at banktrelleborg A/S ikke opfyldte det den 21. januar 2008 fastsatte solvenskrav samt, at Finanstilsynet den 21. januar 2008 havde fastsat en frist efter 225, stk. 1 og 3 til opfyldelse af solvenskravet. På denne baggrund besluttede bestyrelsen i Fonden for banktrelleborg at anmode bestyrelsen i banktrelleborg A/S om at træffe beslutning om indløsning af de øvrige aktionærers aktier i pengeinstituttet. Indløsningen gennemføres til den af PricewaterhouseCoopers fastsatte kurs på 59,3 pr. aktie af nominelt DKK 20. Bestyrelsen havde fået forelagt udkast til aftale med Sydbank A/S om Sydbanks erhvervelse af samtlige aktier i banktrelleborg A/S efter en tvangsindløsning. Vilkårene i aftalen indebærer, at Fonden efter tvangsindløsningen skal afstå alle aktier i banken, hvorfor det er nødvendigt at få tilladelse fra Fondsmyndig-

37 heden til at fravige vedtægterne for Fonden. Bestyrelsen gennemgik udkast til henvendelse til Fondsmyndigheden, hvor der søges tilladelse til, at Fonden kan afhænde alle aktier i banken. Bestyrelsen bemyndigede formanden og et medlem af bestyrelsen til at kunne underskrive henvendelsen. Aftalen med Sydbank indebærer, at Sydbank på markedsvilkår stiller den for tvangsindløsningens gennemførelse nødvendige likviditet til rådighed for Fonden, til gennemførelse af tvangsindløsningen. Under forudsætning af, at Fondsmyndigheden kan godkende fravigelsen af Fondens vedtægter besluttede bestyrelsen enstemmigt, at aftalen kunne godkendes og bemyndigede formand og et medlem af bestyrelsen til at underskrive aftalen. Af et referat af bestyrelsesmøde i banktrelleborg den 21. januar 2008 kl fremgår: Til stede var den samlede bestyrelse bortset fra Ulrik Dahl. Bestyrelsesformanden orienterede om den anmodning, som er kommet fra Fonden for banktrelleborg A/S om at træffe beslutning om indløsning af de øvrige aktionærers aktier i banktrelleborg A/S. Bestyrelsesformanden orienterede yderligere om det af Finanstilsynet fastsatte solvenskrav samt den af Finanstilsynet fastsatte frist efter lov om finansiel virksomhed 225, stk. 1 og 3. Bestyrelsen anså, at banken ikke kunne opfylde denne solvens. Bestyrelsen tiltræder derfor anmodningen om, at Fonden iværksætter tvangsindløsning. Indløsningen gennemføres til den af PricewaterhouseCoopers fastsatte kurs på 59,3 pr. aktie af nominelt DKK 20. Finanstilsynet skal godkende tvangsindløsningen inden denne kan iværksættes. Bestyrelsen bemyndiger formanden til at underskrive ansøgningen til Finanstilsynet. Bestyrelsen besluttede, at banken skal iværksætte tvangsindløsningen når denne er godkendt af Finanstilsynet, og når Fonden har fået dispensation fra Fondsmyndigheden til at fravige Fondens vedtægter. Bestyrelsen havde fået forelagt udkast til aftale med Sydbank A/S om Sydbanks erhvervelse af samtlige aktier i banktrelleborg A/S efter en tvangsindløsning. Under forudsætning af, at Fondsmyndigheden kan godkende fravigelsen af Fondens vedtægter, og at Finanstilsynet kan godkende tvangsindløsningen besluttede bestyrelsen enstemmigt, at aftalen kunne godkendes og bemyndigede formand og et medlem af bestyrelsen til at underskrive aftalen. I den endelige aftale med Sydbank er der navnlig følgende ændringer: - Købet blev eksklusiv bankens egne aktier (med heraf følgende forbedring af kursen for aktionærerne til følge, da købesummen uændret var 250 mio. kr.).

38 En forpligtelse i 1, hvorefter Sydbank forpligtede sig til rettidigt at stille tilstrækkelig finansiering på markedsvilkår til rådighed for Fondens opfyldelse af betaling for aktier i forbindelse med tvangsindløsningen. - I 4 blev tilføjet en bestemmelse om, at medarbejdere, der måtte blive opsagt inden 30. juni 2008, skulle have 1 månedsløn ud over, hvad de overenskomstmæssigt var berettiget til. Herudover indføjedes følgende yderligere bestemmelser: 6 Likviditet Sydbank sikrer fra underskriften af nærværende aftale den fornødne likviditet til Trelleborg. 7 Suspension og offentliggørelse Ledelsen i Trelleborg foranlediger at aktierne i Trelleborg suspenderes ved Fondsbørsens åbning mandag den 21. januar Senest tirsdag den 22. januar 2008 kl informerer Sydbank Fondsbørsen om Sydbanks overtagelse af Trelleborg. 8 Ikrafttræden Nærværende aftale træder i kraft når en af Finanstilsynet i henhold til FiL 144 fastsat frist er udløbet og aftalen er godkendt af Fondsmyndigheden, således der er sikkerhed for at aftalen kan gennemføres på de aftalte vilkår. Aftalen blev med de nævnte tilføjelser underskrevet af Sydbank, som herefter forlod mødet. Aftalen blev efterfølgende underskrevet af Fondens bestyrelse og tiltrådt af bankens bestyrelse. Den 21. januar 2008 kl sendte banktrelleborgs og Fondens advokat Michael Steen Jensen en til Finanstilsynet med følgende ordlyd. Jeg vedhæfter som drøftet følgende: Bestyrelsesbeslutning fra bestyrelsen i Fonden for Bank Trelleborg med anmodning om at iværksætte tvangsindløsning af aktierne i bank Trelleborg. Bestyrelsesbeslutning fra bestyrelsen i bank Trelleborg om at efterkomme anmodningen om tvangsindløsning og godkendelse af aftalen med Sydbank A/S. Udkast til anmodning til de øvrige aktionærer om tvangsindløsning. Udformningen af Revisorerklæringen om kursen arbejder revisorerne fortsat på.

39 Endelig vedhæfter aftalen med Sydbank A/S Finanstilsynet anmodes om at godkende tvangsindløsningen samt at godkende, at Sydbank A/S bliver aktionær i bank Trelleborg. Finanstilsynet anmodes om at fremsende redegørelse til Fondsmyndigheden, jfr. Finanstilsynets kommunikation herom med Fondsmyndigheden. Ovennævnte to bestyrelseserklæringer er underskrevet af de respektive bestyrelser ligesom både Sydbank A/S, bank Trelleborg A/S og Fonden for bank Trelleborg har underskrevet aftalen med Sydbank A/S. Af en fra advokat Michael Steen Jensen til Finanstilsynet kl fremgår: Som meddelt telefonisk skal jeg bekræfte, at ordene er udløbet efter aftale med parterne udgår således at aftalen træder i kraft, når Finanstilsynet har fastsat en frist og aftalen godkendt af Fondsmyndigheden. Aftalens 8 blev herefter ved en håndskreven rettelse ændret til følgende ordlyd: 8 Ikrafttræden Nærværende aftale træder i kraft når en af Finanstilsynet i henhold til FiL 144 [har] fastsat frist [er udløbet] og aftalen er godkendt af Fondsmyndigheden, således der er sikkerhed for at aftalen kan gennemføres på de aftalte vilkår. Ved en sendt til bankens advokater kl samme morgen anførte Finanstilsynet: I henhold til aftale med vicedirektør Peter Sylvest Larsen fremsendes hermed Finanstilsynets netop trufne afgørelse I den vedhæftede afgørelse fastsatte Finanstilsynet et solvenskrav: Finanstilsynet har i brev via d. 21. januar 2008 modtaget bankens fornyede opgørelse af solvensbehovet. Opgørelsen erstatter den af 15. januar 2008 fremsendte opgørelse af solvensbehovet, der blev opgjort til 11 pct. I lyset af bankens likviditetsmæssige situation har bankens bestyrelse besluttet at øge solvensbehovet med 1-2 pct. Banken oplyser samtidigt, at den faktiske solvensprocent udgør 10,8 pct. Banken har således i henhold til 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, givet indberetning til Finanstilsynet om, at banken ikke længere opfylder solvensbehovet.

40 Finanstilsynet er enigt i, at likviditetssituationen skal give anledning til en forhøjelse af solvensbehovet. På baggrund af de nye oplysninger skal Finanstilsynet i henhold til 124, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, fastsætte et solvenskrav på 12 pct. Finanstilsynet skal endvidere, i henhold til 255, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, meddele banken en frist til d. 23. januar 2008, kl. 8.00, til på ny at opfylde solvenskravet. Den angivne korte frist skal ses på baggrund af bankens vurdering af dens nuværende likviditetsmæssige situation, og at den ikke vil kunne opfylde et solvenskrav på 12 til 13 pct. Klokken 3.30 den 21. januar 2008 sendte banktrelleborgs og Fondens advokat Bo Holse et udkast til revisorernes fastsættelse af indløsningskursen til Finanstilsynet. I udkastet erklærede revisorerne, at de ikke var bekendt med forhold, som afkræftede, at handelsværdien af aktierne i den givne situation udgjorde kurs 59,3 pr. aktie á nominelt 20 kr. svarende til kursen opnået ved salget til Sydbank. Ved en yderligere afgørelse sendt pr. kl godkendte Finanstilsynet tvangsindløsningen: Bestyrelsen for banktrelleborg A/S har den 20. januar 2008 efter anmodning fra Fonden for banktrelleborg A/S truffet beslutning om at indløse de øvrige aktionærers (minoritetsaktionærerne) aktier i banktrelleborg A/S. Baggrunden for beslutningen er, at banktrelleborg A/S ikke opfylder solvenskravet i lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5, og banktrelleborg A/S har desuden erklæret, at banken er nødlidende og ikke vil kunne opfylde solvenskravet, samt at tvangsindløsningen vil muliggøre en aftale med Sydbank A/S om overdragelse af hele aktiekapitalen i banktrelleborg A/S mod betaling og tilsagn om likviditet. Finanstilsynet skal i medfør af lov om finansiel virksomhed 144, stk. 1, hermed godkende bestyrelsens beslutning om tvangsindløsning af minoritetsaktionærerne i banktrelleborg A/S. Ved en sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kl afgav Finanstilsynet en erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om tilsynets godkendelse af aftalen med Sydbank, tvangsindløsningen og overdragelsen af aktier til Sydbank med henblik på en senere fusion. Med afgørelse sendt med kl til banktrelleborgs og Fondens advokater Michael Steen Jensen og Bo Holse godkendte tilsynet herudover Sydbanks erhvervelse af samtlige aktier i banktrelleborg i medfør af 61, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

41 I en afgørelse sendt med kl til banktrelleborgs og Fondens advokat Finn Møller godkendte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed, at fondsbestyrelsen traf aftale med Sydbank om køb af samtlige aktier i banktrelleborg med henblik på fusion med Sydbank. Gennemførelsen af tvangsindløsningen og fusionen Den 21. januar 2008 kl gav banktrelleborg meddelelse til Fondsbørsen om at have indgået en aftale med et større dansk pengeinstitut på grund af betydelige finansielle problemer, idet banken samtidig anmodede om overførsel til observationslisten. Af meddelelsen fremgår endvidere blandt andet, at banken nedjusterede forventningerne til resultatet for 2007 til mellem 10 og 20 mio. kr. på grund af yderligere nedskrivninger og øgede omkostninger i 4. kvartal. Senere samme dag blev der af Sydbank givet meddelelse til fondsbørsen om Sydbanks overtagelse. Ved brev af samme dag ansøgte banktrelleborg Finanstilsynet om forlængelse af fristen for opfyldelse af solvenskravet på 12 procent. Banken henviste til, at Sydbank ved aftalen om overtagelse af aktiekapitalen havde påtaget sig at stille den fornødne likviditet til rådighed. I en af 22. januar 2008 til Finanstilsynet anførte banktrelleborg, at solvensbehovet efter indgåelse af aftalen med Sydbank, nu kunne opgøres til: tidligere indberettet solvensbehov 11,0 % Sydbanks sikring af den fornødne likviditet 0,5 1,0 % Nuværende solvensbehov 10,0 10,5 % Opgjort solvensprocent 10,8 % Finanstilsynet frafaldt ved brev af 22. januar 2008 solvenskravet på 12 procent og anførte som begrundelse: Finanstilsynet finder, på baggrund af den med Sydbank A/S indgåede aftale, hvori Sydbank A/S sikrer bankens fornødne likviditet, at det efter 124, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, tidligere fastsatte solvenskrav på 12 pct. kan frafaldes.

42 Finanstilsynet tager derfor bankens opgørelse af solvensbehovet på 10,5 pct. til efterretning. Ved banktrelleborgs revisor Arne Frandsens brev af 22. januar 2008, som efter det oplyste er sendt til aktionærerne den 24. januar 2008, blev aktionærerne i banken orienteret om tvangsindløsningen og baggrunden for kursfastsættelsen til 59,30 kr. pr. aktie á nominelt 20 kr.: Til aktionærerne i banktrelleborg A/S Indledning Som det fremgår af anmodning om indløsning af aktier i banktrelleborg A/S, udarbejdet af bestyrelsen i banktrelleborg A/S og Fonden for banktrelleborg, jf. brev dateret 22. januar 2008, har Finanstilsynet den 21. januar 2008 i overensstemmelse med 144 i lov om finansiel virksomhed godkendt bestyrelsen i banktrelleborg A/S beslutning om indløsning af minoritetsaktionærerne. I henhold til lov om finansiel virksomhed 144, stk. 2, skal vi som generalforsamlingsvalgte revisorer fastsætte værdien af aktierne i banktrelleborg A/S ud fra aktiernes handelsværdi. Baggrunden for værdiansættelsen Bestyrelsen i banktrelleborg A/S har i lyset af banken likviditetsmæssige situation i brev af 21. januar 2008 til Finanstilsynet meddelt, at banken ikke opfylder det forhøjede solvenskrav i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet har den 21. januar 2008 meddelt banken en frist til den 23. januar 2008 kl til på ny at opfylde solvenskravet. Bestyrelsen i banktrelleborg A/S har på denne baggrund vurderet, at den manglende opfyldelse af solvenskravet medfører, at bankens samlede udestående kapital skal sælges. Der blev derfor gennemført forhandlinger med Sydbank A/S, og indgået aftale med Sydbank A/S om på visse nærmere vilkår at overtage den udestående aktiekapital (ekskl. egne aktier) for kr. 250 mio. Fonden for banktrelleborg har tiltrådt aftalen med Sydbank A/S om overtagelse af fondens aktier. Der forelå ikke tilbud fra andre. Aftalen indebærer, at kursen på alle udestående aktier er 59,30 pr. aktie af nominelt kr. 20. Bestyrelserne i banktrelleborg A/S og i Fonden for banktrelleborg har søgt alternative løsninger, men der har ikke været mulighed for at opnå andre aftaler, som kan sikre banktrelleborg A/S fortsatte eksistens, herunder navnlig under hensyn til lov om finansiel virksomheds bestemmelser om likviditetskrav samt solvensbehov.

43 Bestyrelsen i banktrelleborg A/S har derfor, efter anmodning fra Fonden for banktrelleborg, truffet beslutning om at indløse minoritetsaktionærerne i banktrelleborg A/S i overensstemmelse med reglerne i lov om finansiel virksomhed 144. Finanstilsynet har godkendt bestyrelsens beslutning om tvangsindløsning af aktierne. Det udførte arbejde Vi har i overensstemmelse med 144 i lov om finansiel virksomhed vurderet den fortsatte handelsværdi af aktierne i banktrelleborg A/S. Handelsværdien vil normalt blive fastsat ud fra en række vurderinger af sammenlignelige handler, forholdet mellem bankens nøgletal og hertil svarende markedsværdi, fremtidsudsigt m.m. Disse sædvanlige værdiansættelsesmetoder er ikke fundet relevante, da tidsfristen for opfyldelse af solvenskravet er begrænset, og da der efter ledelsens vurdering ikke forelå andre realistiske alternativer for at opnå et bindende tilbud på køb af bankens aktiekapital. Vi har på den baggrund gennemgået vilkårene i den foreliggende aftale med Sydbank A/S og drøftet dette med ledelsen i banktrelleborg A/S. Fonden for banktrelleborg har tiltrådt, at alle aktionærer modtager samme vederlag for aktierne, hvilket svarer til, at der betales kurs 59,30 pr. aktie á kr. 20. Handelsværdien af aktierne Vi er ikke blevet bekendt med forhold som afkræfter, at handelsværdien af aktierne i den konkrete situation udgør kurs 59,30 pr. aktie af nominelt kr. 20, svarende til den pris, som er aftale med Sydbank A/S. Et notat dateret den 22. januar 2008 om undersøgelsen af udlånsporteføljen i banktrelleborg foretaget af Sydbank den 20. januar 2008 indeholder følgende konklusion: Det er vores vurdering ud fra det forelagte materiale at boniteten i den gennemgåede del af porteføljen er risikobehæftet, hvilket bl.a. begrundes med en betydelig eksponering i ejendomsbranchen. I en række af de væsentligste engagementer baseres kreditgivning på sikkerheder i de pantsatte ejendomme samt et forholdsvist beskedent kapitalgrundlag. Det er vores opfattelse, at udviklingen på ejendomsmarkedet allerede har skabt betydelige vanskeligheder for flere af debitorerne med hensyn til at sikre likviditeten i projekterne. Det er også vores opfattelse, at denne udvikling vil fortsætte i den kommende tid. I forbindelse med gennemgang har vi krævet relevante reservationer, der tager højde for en tabsrisiko i forbindelse med en mulig nedlukning af de pågældende engagementer. For den del af porteføljen, der ikke har været undersøgt, har vi krævet skønsmæssige reservationer. Det er vores forventning, at privatkundeporteføljen på ca. 3,6 mia.kr. har en kvalitet, der indebærer normale risici for tab. Ligeledes har vi antaget, at den ikke undersøgte del af erhvervsporteføljen, ca. 1,8 mia.kr., har en god spred-

44 ning med hovedvægten på mere traditionelle erhvervskunder. I vores skønsmæssige vurdering har vi dog taget højde for, at der også i denne del af porteføljen indgår en betydelig eksponering i ejendomme. De samlede reservationer beløber sig til 345,2 mio.kr., hvortil kommer eksisterende nedskrivninger foretaget af banktrelleborg på i alt 152,9 mio.kr. Der var den 23. januar 2008 en mailkorrespondance mellem Finanstilsynet og banktrelleborgs/fondens advokater om opgørelsen af den fornødne aktiemajoritet i henhold til 144 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet anførte i den forbindelse følgende i en e- mail sendt kl til advokat Michael Steen Jensen: I fortsættelse af din mail d.d. kan Finanstilsynet bemærke, at forarbejder og bemærkninger til lov om finansiel virksomhed 144 ikke omtaler, hvorvidt egne aktier indgår i opgørelsen. På baggrund af andre regler i lovgivningen, herunder aktieselskabsloven, er Finanstilsynet mest tilbøjelig til at mene, at egne aktier fratrækkes i opgørelsen. Det skal understreges, at en endelig afgørelse af spørgsmålet henhører under domstolene. Af en børsmeddelelse fra den 29. januar 2008 om Sydbanks årsresultat for 2007 fremgår blandt andet, at overtagelsen af banktrelleborg forventedes at bidrage med ca. 40 mio. kr. til koncernens resultat før skat i Tvangsindløsningen af minoritetsaktionærerne var gennemført den 1. februar I fusionsredegørelsen i henhold til aktieselskabslovens 134 b af 26. februar 2008 fra bestyrelsen i Sydbank anføres (side 4-5), at man via rationaliseringer i fællesfunktioner og tilpasning på filialplan forventede i løbet af en kortere årrække at kunne opnå omkostningsbesparelser i størrelsesordenen mindst 50 mio. kr. på årsbasis. Af bestyrelsen i Sydbanks årsberetning på den ordinære generalforsamling i banken den 28. februar 2008 fremgår blandt andet: Hvad vil Sydbank med bank Trelleborg? Svaret er for så vidt enkelt. Vi vil efter velkendt Sydbank-model etablere en region Sjælland med hovedkontor i Slagelse og med filialnet dækkende Sjælland uden for Storkøbenhavn og Nordsjællands-området. I konsekvens heraf har vi fra start meldt ud, at banktrelleborgs afdelinger i Århus, Odense og København lukkes. Denne proces er vi i øvrigt godt på vej med. I Århus har vi solgt banktrelleborgs afdeling til Den Jyske Sparekasse. Og i Odense og København

45 er vi i fuld sving med at integrere banktrelleborgs 2 henholdsvis 3 afdelinger i den eksisterende Sydbank-organisation. Så processen hen imod en region med hovedkontor i Slagelse og med tilhørende filialer i bl.a. Køge, Næstved, Ringsted, Sorø, Korsør og Skelskør er godt på vej. Det vil naturligvis kræve opmærksomhed og ressourcer i hele 2008, men allerede i starten af 2009 er vi formentlig på plads med en samlet bemanding i region Sjælland på ca. 120 medarbejdere. BankTrelleborg beskæftigede før bankens kollaps ca. 230 medarbejdere. banktrelleborg var den brik, vi manglede i vores strategi om at blive landsdækkende. Nu kom muligheden. Den udnyttede vi efter bestyrelsens vurdering dygtigt og interessant set med Sydbank-øjne. Den 27. marts 2008 blev fusionen endeligt vedtaget af bestyrelserne i Sydbank og banktrelleborg. I Sydbanks kvartalsrapport vedrørende 1. kvartal 2008 anføres blandt andet: Overtagelsen af banktrelleborg Sydbank har i 1. kvartal 2008 overtaget banktrelleborg, som den 1. februar blev et helejet datterselskab i Sydbankkoncernen, og som den 27. marts blev fusioneret med Sydbank med regnskabsmæssig effekt fra 1. februar. Sydbank-koncernens basisresultat før nedskrivninger er for 1. kvartal 2008 positivt påvirket heraf med 13 mio. kr., og bankudlån er ultimo kvartalet øget med 4,9 mia. kr. og indlån med 2,9 mia. kr. Yderligere er Sydbanks kvartalsrapport påvirket af banktrelleborg-overtagelsen via en række poster med engangskarakter med en foreløbig resultatmæssig nettoeffekt på +13 mio. kr. Samkøringen af banktrelleborg med Sydbank forløber planmæssigt. Integrationen på Sydbanks it-platform vil blive gennemført primo oktober Medarbejderantallet er ved udgangen af 1. kvartal 2008 opgjort til mod på samme tidspunkt i Heraf er 208 tidligere ansatte i banktrelleborg. Sydbank har siden årsskiftet lukket 3 mindre afdelinger. banktrelleborg havde 16 afdelinger. Af disse er afdelingen i Århus afhændet, mens 4 afdelinger i hovedstadsområdet og i Odense sammenlægges med derværende Sydbank-afdelinger. banktrelleborg er indpasset i Sydbanks organisationsstruktur, således at de tilbageværende afdelinger udgør en ny selvstændig region Sjælland med egen regionsledelse. Integrationen af banktrelleborg til Sydbank-koncernens systemer, produkter og processer, herunder kreditbevilling og økonomistyring forlø-

46 ber planmæssigt. Det forventes, at banktrelleborgs aktiviteter vil blive integreret på Sydbanks it-platform den første weekend i oktober I 1. kvartal 2008 er der netto indtægtsført poster med engangskarakter på i alt 198 mio. kr. (2007: 38 mio. kr.). Hovedposterne er en regulering af salgssummen vedrørende Totalkredit på 185 mio. kr. samt indtægtsført badwill på 119 mio. kr. og integrationsomkostninger på 106 mio. kr. i relation til banktrelleborg. De resterende integrationsomkostninger forventes at udgøre i niveauet 34 mio. kr. og vil blive udgiftsført i løbet af indeværende regnskabsår. Overtagelse af banktrelleborg fusion med Sydbank 21. januar 2008 blev der mellem Fonden for banktrelleborg og Sydbank indgået aftale om overtagelse af aktiekapitalen i banktrelleborg til 250 mio. kr., der skulle erlægges i Sydbank-aktier til aktuel børskurs ved gennemsnittet af alle handler 22. januar februar 2008 købte Sydbank aktiekapitalen i banktrelleborg således, at banktrelleborg herefter var et 100 pct. ejet datterselskab. Da købesummen skal opgøres pr. overtagelsesdagen 1. februar 2008, medfører dette følgende kursregulering af købesummen. Mio. kr. Kontraktfast købesum ( ,0 stk. aktier a kurs 185,57) Kursregulering af købesum (til kursen pr ,50) - 5,5 Kursreguleret købesum pr. overtagelsesdagen ,5... banktrelleborgs egenkapital pr. 31. januar 2008 er opgjort til 600 mio. kr., efter at der er sket følgende bevægelser i egenkapitalen siden aflæggelsen af årsrapport Mio. kr. Egenkapital ,8 Køb og salg af egne kapitalandele i januar ,5 Resultat i januar ,7 Egenkapital ,6 Ved overtagelsen skal forskellen mellem den overtagne virksomheds egenkapital og købesummen fordeles på aktiver og forpligtelser til dagsværdi samt immaterielle aktiver, der kan identificeres. Efter denne fordeling er der i forbindelse med overtagelsen af banktrelleborg et negativt forskelsbeløb badwill der indtægtsføres straks.

47 Mio. kr. Egenkapital Udlån Personaleforpligtelser Udskudt skat Datterselskaber Sektoraktier Hensat forpligtelse Investeringsdomicilejendomme Goodwill vedrørende kunderelationer Badwill 599,6-324,0-10,6 79,9 7,7-3,4-0,7 15,7-119,1 Købesum 244,5 Ved overtagelsen er banktrelleborgs udlån pr. 1. februar 2008 blevet målt til dagsværdi. Den samlede regulering til dagsværdi består af følgende elementer. Mio. kr. Regulering til dækning af forventninger til ændrede cash flow -293,0 Regulering til dækning af normal markedsrente (diskontering) -31,0 Dagsværdiregulering af udlån i alt -324,0 Alle udlån med objektiv indikation for værdiforringelse er pr. 31. januar 2008 nedskrevet i henhold til gældende regnskabspraksis. Forventninger til de ændrede cash flows opfylder ikke de regnskabsmæssige krav til nedskrivninger. Eventuelle udsving i regulering til dækning af forventninger til ændrede cash flow vil blive resultatført via nedskrivninger på udlån. Regulering til dækning af normal markedsrente (diskontering) udgør -31 mio. kr. Den kontraktsmæssige rente på en del af den overtagne portefølje svarer ikke til markedsrenten på tilsvarende eksponeringer, hvorfor disse er overtaget til underkurs. Denne underkurs vil blive indtægtsført i perioden 1. februar januar Herefter kan banktrelleborgs udlån til dagsværdi pr. 1. februar 2008 opgøres således: Mio. kr. Udlån til amortiseret kostpris ifølge perioderegnskab pr ,1 Dagsværdiregulering af udlån i alt -324,0 Udlån til dagsværdi pr ,1 I konsekvens af førstegangs-målingen til dagsværdi vil hverken banktrelleborgs akkumulerede nedskrivninger pr. 31. januar 2008 på 201 mio. kr. eller den samlede dagsværdiregulering af udlån på 324 mio. kr. blive tillagt Sydbanks akkumulerede nedskrivninger i forbindelse med fusionen. -0,6

48 Feriepengeberegningen i banktrelleborg pr. 1. februar 2008 er opgjort efter anerkendte principper. Endvidere er der opgjort en forpligtelse til jubilæumsgratiale. Den samlede regulering af personaleforpligtelser udgør -11 mio. kr. Skatterådet har godkendt at fusionen mellem Sydbank og banktrelleborg kan gennemføres skattefrit efter fusionsskattelovens regler. Da dagværdireguleringen ikke er i overensstemmelse med grundlaget for regnskabsmæssig nedskrivning efter de almindelige regler for måling af udlån pr. 31. januar 2008, skal der ikke nedskrives skattemæssigt pr. denne dato uagtet, at dagsværdien er lavere pr. 1. februar Det medfører, at der skal beregnes udskudt skat af dagsværdireguleringen af udlån. Der skal ligeledes beregnes udskudt skat af personaleforpligtelserne, hensat forpligtelse vedrørende retssager og goodwill. Herefter kan det udskudte skatteaktiv, beregnet på grundlag heraf, opgøres til 80 mio. kr. Ved købet af banktrelleborg blev det besluttet at afhænde de 3 aktive datterselskaber boligtrelleborg, finanstrelleborg og fmstrelleborg. I forbindelse med fusionen er de blevet omklassificeret fra kapitalandele i tilknyttede selskaber til aktiver i midlertidig besiddelse og herefter målt til dagsværdi. Mio. kr. Bogført værdi Dagsværdi Forskel fmstrelleborg finanstrelleborg boligtrelleborg 14,5 9,9 3,3 14,5 17,7 3,2 0,0 7,8 0,1 I alt 27,7 35,4 7,7 Som et særskilt punkt i overdragelsesaftalen er Fonden for banktrelleborg forpligtet til at godtgøre Sydbank eventuelle udgifter i forbindelse med salget af fmstrelleborg, hvilket pr. 1. februar 2008 udgør den bogførte værdi af aktiebesiddelsen mv., hvilket er lig med dagsværdien på 15 mio. kr. boligtrelleborg og finanstrelleborg er ved udgangen til februar 2008 afhændet til dagsværdi. I forbindelse med måling af sektoraktier til dagsværdi er der netto reguleret -3 mio. kr. Som bilag til overdragelsesaftalen er der nævnt 6 retssager. Den ene retssag er fuldt hensat en anden retssag vedrører et bestående engagement, hvor risikoen er medtaget i dagsværdiansættelsen af udlånet. I de 4 øvrige retssager er der ud fra vurderede tabssandsynligheder hensat en forpligtelse vedrørende verserende og truende retssager på 1 mio. kr. Eventuelle fremtidige udgifter til øvrige ikke kendte retssager, voldgiftssager eller Pengeinstitutankenævnssager der relaterer sig til tiden før overtagelsen vil i henhold til overdragelsesaftalen blive reguleret i købesummen og dermed betalt af Fonden for banktrelleborg. For investerings- og domicilejendommene medfører målingen til dagsværdi en netto regulering på -1 mio. kr.

49 Goodwill vedrørende kunderelationer er beregnet til 16 mio. kr. Beregningen er gennemgået med eksterne eksperter. Badwill udtrykker forskellen mellem dagsværdien af de overtagne nettoaktiver (herunder identificerede immaterielle aktiver i form af goodwill vedrørende kunderelationer) og købesummen. Badwill udgør 119 mio. kr., der indtægtsføres. Badwill modsvares af integrationsomkostninger, der i 1. kvartal 2008 er udgiftsført med 106 mio. kr. og for hele regnskabsåret 2008 forventes at udgøre 140 mio. kr. I årsrapporten 2007 for banktrelleborg angives om hovedtal og nøgletal for koncernen i 2007 blandt andet: - En egenkapital på 620 mio. kr., - en indre værdi på 147,02 mio. kr. - en børskurs/indre værdi på 1,70 og - en børskurs ultimo 2007 på 249,52. I Sydbanks årsrapport 2008 anføres, side 7, blandt andet, at der i 2008 som poster med engangskarakter blandt andet er indtægtsført badwill vedrørende banktrelleborg på 119 mio. kr. samt fratrukket integrationsomkostninger på 143 mio. kr. vedrørende bank Trelleborg. Som en konsekvens af afhændelsen af banktrelleborg blev Fondens vedtægter pr. 30. september 2009 ændret således, at formålet nu, ifølge punkt 2, er efter bestyrelsens frie skøn at virke til gavn for almennyttige og velgørende formål i banktrelleborgs tidligere opland. Vurderingsberetningen Efter anmodning fra minoritetsaktionærer udpegede Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) den 29. januar 2008 efter lov om finansiel virksomhed, 144, stk. 4, 2. pkt., de statsautoriserede revisorer Mogens Andersen og Henrik Priskorn (herefter betegnet revisorerne ) til at fastlægge handelsværdien af aktierne. Den 7. februar 2008 skrev Gruppens advokat til revisorerne og oplyste, at han repræsenterede Foreningen af Minoritetsaktionærer. Han gjorde i brevet opmærksom på, at kursen på 59,30 ikke afspejlede aktiernes handelsværdi. Advokaten henviste til, at den akut pressede situation og de heraf følgende forhandlingsmekanismer mellem Fonden og Sydbank ikke var udtryk for normale markedsmekanismer, og at der ikke var grundlag for at indregne badwill. Herudover skulle det fordelagtige for Sydbank i det opnåede filialnet og det forhold, at banktrelleborg ikke ville have likviditetsproblemer efter overtagelsen,

50 have været taget i betragtning. Advokaten anmodede endvidere om at få tilsendt kopi af det materiale, revisorerne indhentede eller modtog til brug for fastlæggelsen af handelsværdien, herunder eventuelle indlæg fra Fonden, Sydbank eller andre om værdifastsættelsen. Før revisorerne påbegyndte arbejdet med vurderingsberetningen, underskrev de, Fonden og banktrelleborg to enslydende aftalebreve af 11. februar 2008 om opgavens udførelse og omfang. Af begge aftalebreve fremgår blandt andet: Rapportering og tidsplan Vi skal som resultat af vores opgave udarbejde et notat, der indeholder vores konklusioner omkring værdiansættelsen af banktrelleborgs aktier i forbindelse med den foretagne tvangsindløsning af bankens minoritetsaktionærer. Inden vi færdiggør og underskriver notatet, vil vi sende et udkast til Dem. Minoritetsaktionærerne blev ikke orienteret herom. Ved brev af 22. februar gjorde Gruppens advokat revisorerne opmærksom på artikler fra dagbladet Børsen den 22. januar og 18. februar 2008, hvori direktør Flemming Hansen fra Sparekassen Sjælland udtalte sig om sparekassens interesse i banktrelleborg, og på udtalelser i Børsen den 22. januar 2008 fra Sydbanks direktør om at have fået en ikke ubetydelig rabat ved købet af banktrelleborg og det forretningsmæssigt fordelagtige i handelen for Sydbank. Udtalelserne understregede ifølge advokaten, at banktrelleborg blev solgt overordentlig billigt til Sydbank A/S og dermed også, at indløsningskursen ikke svarede til handelsværdien. Advokaten påpegede herudover, at der ved kursfastsættelsen skulle indregnes kontrolpræmie, som afspejlede den fordel, Sydbank opnåede ved at få fuld kontrol med Fonden, der ifølge sine vedtægter havde til formål at støtte bankens (nu Sydbanks) konkurrencedygtighed. Revisorerne meddelte i et brev af 26. februar 2008, at de ikke kunne imødekomme advokatens anmodning i brevet af 7. februar 2008 om at sende kopi af materiale, som revisorerne indhentede eller uopfordret modtog til brug for fastsættelsen af handelsværdien, fordi det var omfattet af deres tavshedspligt som revisorer. Hvis de modtog indlæg fra Fonden, Sydbank eller andre om værdiansættelsen, ville de i hvert

51 enkelt tilfælde tage konkret stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang de kunne og burde videregive kopi heraf. I et brev af 13. marts 2008 til revisorerne tog Gruppens advokat i lyset af revisorernes oplysning om, at de ville få adgang og uhindret indsigt svarende til en generalforsamlingsvalgt revisor til efterretning ikke at kunne få adgang til alt materiale, revisorerne måtte få adgang til. Advokaten fastholdt imidlertid kravet om at modtage fuld indsigt i indlæg fra Sydbank, Fonden eller andre om værdiansættelsen. Advokaten vedlagde endvidere materiale, som han fandt af betydning for spørgsmålet om Sydbanks kontrol over Fonden og den strategiske værdi af banktrelleborg for Sydbank. Den 15. juli 2008 bekræftede den ene af revisorerne, Mogens Andersen, over for Business.dk, at han og Henning Priskorn nu var færdige med undersøgelsen, som først ville blive givet til Fonden, hvorefter det måtte være op til Fonden som opdragsgiver at offentliggøre resultatet. Mogens Andersen forventede, at det ville ske ca. 14 dage senere. Den 28. juli 2008 anmodede Gruppens advokat revisorerne om, at rapporten blev afgivet samtidigt til Fonden og alle de aktionærer, der havde krævet vurderingen. Gruppens advokat blev bekendt med, at vurderingsrapporten var færdigudarbejdet, da der den 9. september 2008 ved pressemeddelelse blev indkaldt til pressemøde den 11. september 2008 i Sydbanks hovedsæde, hvor vurderingsrapporten ville blive offentliggjort. Gruppens advokat rettede herefter på ny henvendelse til revisorerne for at få et eksemplar af vurderingsrapporten udleveret inden offentliggørelsen. Dette afslog revisorerne efter rådgivning fra advokat John Korsø Jensen. Revisorernes vurderingsberetning, som er dateret den 29. august 2008, blev offentliggjort den 11. september Af vurderingsberetningen fremgår blandt andet: Baggrunden for udarbejdelse af værdiansættelsen

52 Vores opgave er at fastlægge handelsværdien af bankens aktier, som denne må antages at være pr. 22. januar 2008, hvor beslutningen om tvangsindløsningen blev truffet som et led i det foreslåede salg af banktrelleborg A/S til Sydbank A/S. Fastlæggelse af handelsværdien Handelsværdien "Aktiernes handelsværdi" er ikke klart og entydigt defineret i lovgivningen, ligesom vi ikke har kunnet finde afgørelser fra tidligere transaktioner, der har kunnet danne præcedens for vores arbejde. Vi har derfor indledningsvist fundet det nødvendigt, at fastlægge vilkårene for og på hvilket grundlag vores opgave skulle udføres. Som udgangspunkt har vi defineret handelsprisen til at være den pris, det må antages, at en villig køber vil være parat til at betale en villig sælger for aktierne i banken. Fastlæggelse af handelsværdien må som udgangspunkt forudsætte, at der er den fornødne tid til at skabe en aftale mellem en villig køber og en villig sælger. Den konkrete handelsværdi vil kunne påvirkes betydeligt, såfremt bankens aktuelle situation er sådan, at det lægges til grund, at der ikke er tilstrækkelig tid til at finde en villig køber, men at handelen med bankens aktier, af grunde der er uden for bankens kontrol, alligevel skal gennemføres. Vurderingstema Forudsætningen for gennemførelse af tvangsindløsningen af mindretalsaktionærerne i banktrelleborg var en opfattelse hos bankens ledelse og Finanstilsynet om, at banktrelleborg var i en akut krise. Var denne antagelse korrekt, øver krisens omfang og den begrænsede tid, der så er til rådighed for at finde en løsning på bankens situation, betydelig indflydelse på værdiansættelsen af bankens aktier. Antages det derimod, at banken ikke var i en sådan akut krise, og at der derfor kunne skabes tilstrækkelig tid til at gennemføre en ikke forceret handel med bankens aktier, vil handelsværdien skulle fastsættes med det udgangspunkt, at en villig køber og en villig sælger har den fornødne tid til at skabe en aftale om handelen. En sådan handel vil som udgangspunkt medføre en anden og forventeligt højere pris på bankens aktier. I lyset af den manglende lovgivningsmæssige klarhed og det manglende erfaringsgrundlag fra sammenlignelige transaktioner, og i lyset af den væsentlige forskel i værdiansættelsen som de forskellige fremgangsmåder umiddelbart antages at medføre, har vi anmodet advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere om en vurdering af det retslige grundlag og de forudsætninger, som vi burde lægge til grund for udførelsen af vores arbejde.

53 Konklusionen på denne vurdering er, at vores fastlæggelse af handelsværdien skal tage sit udgangspunkt i, at der er tale om et institut i en så akut situation, at det må antages ikke at kunne fortsætte sin virksomhed. Konklusionen er endvidere, at såfremt vi gennem vores arbejde finder, at der kan være grunde til at antage, at bankens situation var en anden end forudsat kan og bør vi fremkomme med en alternativ prisfastsættelse baseret på denne situation. I forbindelse med vores gennemgang af banktrelleborgs forhold har vi ikke fundet grundlag for entydigt at antage, at "krisen" var af en sådan karakter og omfang, at det var udelukket at skabe en fornøden tidsramme til at afsøge andre muligheder for løsning af bankens situation end den valgte. Den akutte krise i banktrelleborg havde sit udspring i bankens likviditetsmæssige situation. Den endelige stillingtagen til om banktrelleborgs likviditet var tilstrækkelig, baseredes på ledelsens vurdering af markedets og kundernes forventede reaktion på en offentliggørelse af bankens forhold. Da vurderingen faldt ud til ugunst for banken, skabtes der et tidspres, der efter ledelsens opfattelse ikke muliggjorde afsøgningen af alternative løsninger. Derfor blev beslutningen truffet om indløsning af bankens mindretalsaktionærer og det efterfølgende salg. Vi har ikke fundet det tilstrækkeligt underbygget, at den gennemførte tvangsindløsning og efterfølgende salg af banken burde have været den eneste mulige løsning for banken, og vi har derfor foretaget ikke én men to vurderinger af aktiernes handelsværdi baseret på følgende vurderingstemaer: Vurderingstema 1 Banken var, som forudsat af ledelsen og Finanstilsynet i en krise af et omfang og indhold, som nødvendiggjorde bankens lukning, hvis en løsning ikke blev opnået øjeblikkeligt. Vurderingstema 2 Banken havde mulighed for at fortsætte sin virksomhed i en periode, der muliggjorde afsøgningen af andre løsningsmuligheder. Prissætning af bankens aktier ud fra vurderingstema 1... banktrelleborgs minoritetsaktionærer blev indløst, og banken derefter solgt under indtryk af en alvorlig krise. Da krisen blev anset for akut, blev handelsprisen fastsat ud fra denne forudsætning og dermed ud fra forudsætningen om, at fortsat drift af banken ikke var en mulighed. Da fortsat drift af banken ikke ansås for mulig, medførte dette, alt andet lige, at handelsprisen var væsentligt lavere end umiddelbart sammenlignelige handelspriser for ellers sammenlignelige selskaber, men hvor en tilsvarende forudsætning ikke var gældende.

54 Vores gennemgang af forholdene i banktrelleborg har vist, at banken var i en kritisk situation, som efter vores vurdering primært var en følge af manglende ledelseskapacitet og utilstrækkelige administrative rutiner mv. Dette førte gennem en periode til fejlagtige interne rapporteringer, herunder fejlagtige rapporter om bankens likviditet, hvilket bl.a. ledte til den pressede likviditetsmæssige situation ved udgangen af 2007 og begyndelsen af Antages det, at bankens situation var sådan, at en løsning skulle opnås inden for den fastlagte tidsfrist som vurderet af ledelse og Finanstilsynet så tager vores vurdering sit udgangspunkt i den opgjorte regnskabsmæssige værdi med de tillæg og fradrag en tvangsmæssig realisation må antages at medføre. Ved at udelukke muligheden for fortsat drift og dermed stille krav om gennemførelsen af en øjeblikkelig løsning, får det den konsekvens, at merværdier, bl.a. goodwill eller andre immaterielle rettigheder mv., som udgangspunkt må antages at være bortfaldet. Risikopræmie En handelsværdi vil være afhængig af de tidsfrister handelen skal gennemføres under. Ved korte tidsfrister vil en køber ofte ikke kunne opnå et fuldt indblik i aktiver og forpligtelser. Tidsmæssige begrænsninger vil herudover som oftest medføre, at der ikke kan skabes et grundlag for at forhandle med en eventuel flerhed af interesserede købere. Under tidspres må det derfor påregnes, at en køber sikrer sig en tilstrækkelig risikopræmie, for derigennem at reducere økonomiske konsekvenser af de eventuelle risici, der ikke er tilstrækkelig mulighed for at identificere og beregne konsekvensen af, før aftalen om handelen skal afsluttes. I forbindelse med salget af banktrelleborg blev forhandlingerne om overtagelse af bankens samlede aktiviteter omfattende udlån og garantier på i alt 8,4 mia.kr. gennemført over et (set i forhold til handelens størrelse og kompleksitet) yderst kort tidsrum umiddelbart op til overtagelsestidspunktet. Vi har efterfølgende haft den fornødne tid til vores rådighed for gennemgang og vurdering af bankens aktiver og forpligtelser. Vores prissætning af bankens aktier skal ses i lyset heraf. Værdien af bankens aktier ud fra vurderingstema 1 Med baggrund i bankens reviderede årsrapport pr. 31. december 2007 aflagt den 26. februar 2008 kan handelsværdien efter vores opfattelse opgøres således. Vi har fundet anledning til at lade bankens årsrapport pr. 31. december 2007 være udgangspunktet for vores beregning af handelsværdien og ikke bankens balance pr. transaktionsdagen. Efter vores vurdering er der, mellem de to tidspunkter (31. december 2007 og 22. januar 2008) ikke indtruffet forhold, der væsentligt ville have påvirket regnskabsaflæggelsen for 2007 og dermed vil have indflydelse på vores konklusion. Konklusion

55 På baggrund af de stillede forudsætninger og grundantagelser har vi opgjort en værdi for banktrelleborg til en kurs i intervallet 78,8 til 107,8 pr. aktie, svarende til en handelsværdi i intervallet 332 til 455 mio. kr. Da vi alene skal fremkomme med én pris, har vi valgt at anføre værdien som middelværdien af det opgjorte interval svarende til en kurs på 93,27 og en handelsværdi på 393,4 mio. kr. Baggrunden for at anlægge et andet vurderingstema Vores gennemgang af forholdene i banktrelleborg har vist, at banken var i en kritisk situation. Situationen var efter vores vurdering primært en følge af manglende ledelseskapacitet og utilstrækkelige administrative rutiner mv. Disse forhold medførte gennem en længere periode fejlagtige interne rapporteringer, herunder fejlagtige rapporter om bankens likviditet, hvilket bl.a. ledte til den pressede likviditetsmæssige situation ved udgangen af 2007 og i begyndelsen af Bankens kritiske situation blev yderligere påvirket af, at banken i stort omfang var afhængig af en række nøglepersoner, som kunne skabe det nødvendige indblik i enkeltsager samt overblik over udlånsporteføljens risiko som helhed. Den manglende ledelseskapacitet, den svage administrative situation og det manglende overblik over udlånsporteføljen var dog ikke den direkte årsag til bankens aktuelle krise medio januar Den konkrete årsag var ledelsens antagelse om, at bankens likviditet ikke var tilstrækkelig til sikring af den fortsatte drift, og at kapitalgrundlaget (solvensen) dermed var utilstrækkeligt. Bankens likviditet I løbet af efteråret 2007 oplevede banken, efter det oplyste, stadig større vanskeligheder med at opnå tilsagn om løbende funding/likviditet fra finansielle modparter. Dette forhold havde bankens ledelse en klar forventning om ville bedres i starten af I forbindelse med de fortsatte bestræbelser på at rejse ny funding, blev bankens ledelse i begyndelsen af 2008 opmærksom på, at lånebetingelser i forbindelse med allerede optagne længevarende funding (seniorlån) hos en række finansielle modparter (långivere), kunne være overtrådt ved etableringen af de beskrevne sikkerhedsstillelser for långivning til kunder gennem andre pengeinstitutter. Overtrædelsen kunne være gældende, uanset sikkerhedsstillelserne for en dels vedkommende allerede var etableret, inden aftalerne om optagelse af seniorlån blev indgået.

56 Hvis lånebetingelserne var overtrådt, ville der efter bankens ledelses opfattelse være risiko for, at den længevarende funding (seniorlånene) helt eller delvist kunne være forfalden til betaling. Bankens ledelse vurderede som nævnt, at der var sket overtrædelse af lånebetingelserne, men den deraf følgende risiko for at lånene var i forfald medførte imidlertid efter det over for os oplyste ikke, som vi umiddelbart ville have forventet og anset som en naturlig handling fra ledelsens side, at banken kontaktede långiverne for en nærmere afklaring af forholdet og/eller for at opnå en mulig løsning herpå. Ledelsen vurderede derimod, at lånene umiddelbart var forfaldne, hvorved banken de facto var i en akut likviditetsmæssig krise. Da banktrelleborg, efter egne opgørelser ikke ville kunne leve op til de yderligere skærpede krav til solvens dette måtte medføre, fandt ledelsen det nødvendigt at gennemføre tvangsindløsningen og det efterfølgende salg. Ved den af ledelsen foretagne vurdering blev der sat lighedstegn mellem en manglende opfyldelse af kravene til likviditet og kravene til størrelsen af nødvendig solvens/kapital. Der er efter vores opfattelse ikke tvivl om, at bankens likviditet var anstrengt. En vurdering af, om tvangsindløsningen og det efterfølgende salg var eneste reelle mulighed for afhjælpning af bankens situation, afhænger af om der kunne være skabt tilstrækkelig tid til at afsøge alternative løsningsmuligheder. Sådanne muligheder, herunder bl.a. muligheden for at opnå en forhandlingsmæssig løsning med bankens långivere, blev efter det oplyste ikke søgt efterprøvet af ledelsen på grund af det tidspres, hvorunder en løsning blev pålagt gennemført. Vi har, i lyset af låneaftalernes betydning for likviditeten, anmodet advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere om at vurdere det kontraktmæssige indhold af bankens længevarende funding (de optagne seniorlån), herunder om disse kontraktmæssigt kunne anses for at være forfaldne, og hvilke muligheder banken i så fald med henvisning til aftalerne kunne påberåbe sig over for aftaleparterne. Denne juridiske vurdering konkluderer, at de indgåede låneaftaler på grund af de stillede håndpantsætninger var forfaldne som følge af misligholdelse, men at der i alle låneaftaler, med undtagelse af én enkelt, var tale om, at der fandtes bestemmelser, der åbnede mulighed for banken for at afhjælpe en misligholdelse i afhjælpningsperioder fra dage, hvorunder banken kunne opnå en forhandlingsmæssig løsning med långiverne. Bankens likviditet var, som tidligere anført, anstrengt, men der var efter vores opfattelse endnu ikke opstået en situation, hvorefter banken umiddelbart stod foran at skulle indfri den længevarende funding (de optagne seniorlån). Vi har således ikke gennem vore undersøgelser fundet det tilstrækkeligt underbygget, at der ikke var grundlag for at give banken mere tid til at afsøge alternative løsningsmuligheder på den aktuelle situation. Vores vurdering er, at bankens aktuelle situation var resultatet af et længerevarende forløb startende i perioden før bankens børsnotering i 2007, og indirekte en følge af den betydelige vækst i bankens forretningsomfang, hvilket blev forstærket af de mangelfulde administrative rutiner, efterfulgt af stigende vanske-

57 ligheder med opnåelse af finansiering som følge af den generelle afmatning i de finansielle markeder og den internationale kreditkrise. De aktuelle vanskeligheder vedrørte primært mulighederne for at fremskaffe nødvendig kortvarig likviditet, men havde, for så vidt angår de forhold, der efter ledelsens opfattelse medførte behov for at igangsætte og gennemføre forhandlingerne om et øjeblikkeligt salg, været gældende siden Vi har gennemgået bankens opgørelser af likviditet i 2007 og i perioden frem til tvangsindløsningens gennemførelse, for at vurdere, i hvilket omfang der var sket en overtrædelse af lovgivningens minimumskrav til likviditet. Denne gennemgang har ikke givet os anledning til at antage, at banken ikke, i 2007 og frem til tvangsindløsningens gennemførelse i 2008, levede op til de i lovgivningen fastlagte minimumskrav til likviditet. Likviditetens indflydelse på bankens solvens I forbindelse med forhandlingerne om løsning af bankens situation blev den likviditetsmæssige situation og dennes indflydelse på bankens forhold herunder solvensbehovet vurderet. Banken havde i forbindelse med Finanstilsynets gennemgang i løbet af efteråret 2007 og i begyndelsen af 2008 oplevet, at Finanstilsynet stillede skærpede krav til bankens solvensopgørelse. Banken fastsatte på det grundlag i løbet af forhandlingerne om bankens fremtidige situation et solvenskrav i januar 2008, der blev yderligere skærpet som følge af den likviditetsmæssige situation efter antagelsen om, at seniorlånene var umiddelbart forfaldne. Ved fastsættelse af det skærpede krav til solvens blev der af bankens ledelse sat lighedstegn mellem en manglende opfyldelse af kravene til likviditet som følge af antagelsen af seniorlånenes umiddelbare forfald og kravene til størrelsen af nødvendig kapital. Likviditet og de markedsmæssige muligheder for at rejse denne i tilstrækkeligt omfang skal indgå i bestyrelsens langsigtede strategiske planlægning. Kravene til kapitalstyrke/solvens øges således i takt med, at den opstillede forretningsmodel stiller krav om ekstern funding for at kunne gennemføres. Kræves ekstern funding som grundlag for forretningens udvikling, må der alt andet lige kræves en stærkere kapitalbase end den forretningsmodel, der baseres på stabil vækst i indskydermidlerne i takt med udviklingen i udlånsaktiviteten. På grund af den likviditetsmæssige situation blev bankens krav til kapital/solvens kortvarigt af bestyrelsen øget til mellem 12 og 13 pct. Vi har ikke fundet grundlag for at kunne fastslå en sådan direkte sammenhæng mellem likviditet og kapital/solvens, når der er tale om en kortvarig likviditetsmæssig situation, som den banktrelleborg var i, og vi har derfor ikke fundet tilstrækkelig dokumentation for det øgede kapitalbehov som bestyrelsen fastsatte i forlængelse af bankens aktuelle likviditetsmæssige problemer. Det er efter vores opfattelse ikke dokumenteret, at bankens samlede aktiviteter ikke har ligget inden for de i lovgivningen fastlagte rammer for bankens virksomhed, herunder kravene til størrelse af nødvendig kapital og likviditet. Dette

58 uanset væksten inden for særlige risikoområder og de bemærkninger om svagheder vedrørende administrative og kontrolmæssige processer, som vores gennemgang har givet os anledning til, og uanset usikkerheden i forbindelse med implementering af de nye opgørelsesmetoder, jf. vores bemærkninger herom under afsnittet "vanskeligheder ved værdiansættelsen". Der er efter vores opfattelse ikke tvivl om, at banktrelleborgs aktuelle situation var kritisk, og at én af løsningsmulighederne kunne være at lade banken overtage af et andet pengeinstitut. Med baggrund i denne vurdering har vi fastlagt det alternative vurderingstema. Prissætning af bankens aktier ud fra vurderingstema 2 På baggrund af de stillede forudsætninger og grundantagelser, har vi opgjort en fair handelsværdi for banktrelleborg til en kurs i intervallet 142 til 159 pr. aktie, svarende til en handelsværdi i intervallet 600 til 672 mio. kr. Intervallet svarer til effekten af to underscenarier vedrørende fremtidige finansieringsomkostninger og afspejler, efter vores opfattelse, et realistisk interval for en fair værdi den 22. januar Udførte arbejdshandlinger 4. Møder med ansatte og samarbejdspartnere, der kunne antages at besidde viden af nødvendighed for vores værdiansættelsesopgave, herunder bankens nuværende og tidligere ledelse, herunder bankens køber, bankens bestyrelsesformand frem til handelens gennemførelse, enkelte af bankens væsentligste långivere, bankens juridiske rådgiver og revisorer og Finanstilsynet Brug af andre eksperters arbejde Vi er udpeget af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer til at fastlægge handelsprisen for aktierne i banktrelleborg den 22. januar 2008 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed 144. stk. 4. Vores uddannelse er tilrettelagt, for at vi skal kunne fungere som offentlighedens tillidsrepræsentant inden for det regnskabsmæssige område for store såvel som små virksomheder, herunder for lovregulerede finansielle virksomheder som banktrelleborg. Gennem dette arbejde opnår vi en betydelig indsigt i løs-

59 ning af andet og mere end regnskabsmæssige forhold herunder i de problemer, der typisk er indeholdt i en værdiansættelsesopgave. Fastlæggelsen af handelsværdien for aktierne i banktrelleborg i forbindelse med tvangsindløsningen af aktionærerne og det efterfølgende salg er imidlertid en transaktion af et sådant indhold og kompleksitet, at vi på en række områder har fundet det nødvendigt at indhente bistand vedrørende en række kompetencer af betydning for opgavens løsning. Vi har således indhentet nødvendig juridisk assistance fra: Mazanti-Andersen Korsø Jensen & Partnere advokatfirma v/ advokat J. Korsø Jensen og advokat Jens Ahrendt der efter vores opfattelse besidder den, til løsningen af de af os stillede spørgsmål, nødvendige objektivitet og kompetence, og vedrørende beregning af aktiernes markedsværdi: Deloitte Financial Advisory Services A/S (FAS) der ligeledes, efter vores opfattelse, besidder den, til løsningen af de af os stillede spørgsmål, nødvendige objektivitet og kompetence. Sammenfattende værdiansættelse udarbejdet af udpegede revisorer Til Fonden for banktrelleborg Indledning Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har udpeget os, og vi har indvilget i at fungere som uvildige, sagkyndige vurderingsmænd efter lov om finansiel virksomhed 144, stk. 4. Vurderingsberetningen udarbejdes i forbindelse med den gennemførte tvangsindløsning af minoritetsaktionærerne i banktrelleborg A/S. Fremgangsmåde ved vurderingen Vi har udført opgaven i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for vores konklusion. Værdiansættelsen er foretaget på baggrund af årsrapporten pr. 31. december 2007, som er revideret af PriceWaterhouseCoopers og forsynet med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger, oplysninger fra bankens ledelse og advokat samt øvrige samarbejdspartnere og rådgivere. De enkelte aktiver og forpligtelser fremgår af balancen, som er en del af vurderingsberetningen.

60 Ved værdiansættelsen har vi taget stilling til, om de anvendte værdiansættelsesmetoder er passende efter omstændighederne, ligesom vi har vurderet rimeligheden af forudsætningerne og stikprøvevis testet de data, som er anvendt ved værdiansættelsen. Det er vores opfattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion. På grund af bankens særlige situation, hvorefter det ikke entydigt er dokumenteret over for os, at bankens krise var så akut, at de fastsatte korte tidsfrister til afhjælpning heraf var tilstrækkeligt begrundet således at forudsætningerne for vores vurdering var til stede har vi fundet det nødvendigt, at fremkomme med beregninger af bankens handelsværdi ud fra mere end ét vurderingstema. Det er vores opfattelse, at forløbet op til bankens lukning på grund af markedsmæssige forhold og bankens interne forhold, var særdeles kaotisk. På trods heraf har vi fundet det kritisabelt, at ledelsesmæssige svigt og manglende overblik skabte et så stort tidspres, at en række, efter vores opfattelse, naturlige tiltag til mulige løsninger af bankens akutte situation ikke reelt blev søgt efterprøvet, men at der i stedet blev truffet beslutninger, der de facto umuliggjorde bankens videreførelse. Det er i lyset af dette forløb ikke efterfølgende muligt reelt at afgøre, om andre tiltag end de foretagne med henblik på løsning af bankens situation ville have kunnet være gennemført med succes og dermed have åbnet mulighed for bankens videreførelse eller mulighed for salg til anden side gennem et ikke forceret salgsforløb. Ledelsens beslutninger, herunder især forøgelsen af solvensbehovet til niveauet på 12%-13% og de af Finanstilsynet fastsatte korte frister for løsning af bankens krise medførte således, efter vores opfattelse, at der ikke reelt udestod andre muligheder end at gennemføre et hurtigt salg. På den baggrund erklærer vi os alene om en handelsværdi ud fra vurderingstema 1. Konklusion Det er sammenfattende vores opfattelse, at værdien af bankens aktier ud fra en forudsætning om, at banken var, som forudsat af ledelse og Finanstilsyn i en krise af et omfang og indhold, som nødvendiggjorde bankens lukning, hvis en løsning ikke blev opnået øjeblikkeligt på baggrund af de givne forudsætninger og antagelser kan fastsættes til en kurs i intervallet 78,8 til 107,8 pr. aktie, svarende til en handelsværdi i intervallet 332 til 455 mio. kr. Da vi alene skal fremkomme med én pris, har vi valgt at anføre værdien som middelværdien af det opgjorte interval svarende til en kurs på 93,27 og en handelsværdi på 393,4 mio. kr.

61 Bilag 4 til vurderingsberetningen er et notat af 29. august 2008 om værdiansættelse af banktrelleborg, som er udarbejdet af Lars Berg-Nielsen fra Deloitte, Financial Advisory Service A/S, Corporate Finance. Af notatet fremgår: 1. Baggrund og formål I forlængelse af Sydbanks overtagelse af banktrelleborg som offentliggjort mandag den 21. januar 2008, traf bestyrelsen i banktrelleborg, efter anmodning fra bankens hovedaktionær fonden for banktrelleborg, beslutning om at tvangsindløse minoritetsaktionærernes aktier i pengeinstituttet, under henvisning til bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed 144, stk. 2. Indløsningskursen blev fastsat til kurs 59,3. Det har efterfølgende ikke været muligt at opnå enighed med minoritetsaktionærerne om opgørelsen af bankens fair handelsværdi og dermed indløsningskursen. Foreningen af Statsautoriserede revisorer er herefter med henvisning til lov om finansiel virksomhed 144, stk. 2 blevet anmodet om, at udpege 2 statsautoriserede revisorer til at foretage en prisfastsættelse af bankens aktier. Statsautoriserede revisorer Mogens Andersen, Beierholm og statsautoriseret revisor Henrik Priskorn, Deloitte har fået til opgave at foretage en uafhængig værdiansættelse/værdiindikation på banktrelleborg aktien. Deloitte Financial Advisory Services er blevet bedt om at bistå de udpegede revisorer ved værdiansættelsen. 2. Grundforudsætninger og antagelser I forbindelse med denne værdiansættelse har vi fundet det nødvendigt, at anlægge en række grundlæggende forudsætninger og antagelser om dels markedets opfattelse af banken, og dels omkring bankens aktuelle situation og fremtid. Going concern Værdiansættelsen er foretaget ud fra en forudsætning om Going Concern. Det vil sige, at vi uanset bankens aktuelle situation har forudsat, at det ville være muligt at finde en løsning, hvormed banktrelleborg kunne fortsætte sit virke som selvstændigt pengeinstitut. Det er i denne forbindelse vores opfattelse, at den faktiske proces i dagene op til bankens overtagelse, herunder de fastlagte tidsfrister for at finde en løsning på bankens situation, besværliggjorde mulighed for, at banken kunne finde en selvstændig løsning enten ved at opnå en forhandlingsmæssig løsning med fundinggivere, eller ved at afsøge andre løsningsmuligheder f.eks. finde en strategisk partner. Det er vores opfattelse, at der kunne være opnået en bedre løsning såfremt banken havde mødt den nødvendige fleksibilitet. Forudsætningen om Going Concern vurderes imidlertid som realistisk, men at det korte tidsforløb har påvirket prissætningen af banken negativt. En fair proces

62 Værdiansættelsen er foretaget under forudsætning om, at banken havde mulighed for at gennemføre enten en salgsproces, hvori det var muligt at etablere en struktur med konkurrerende bud fra flere konkurrerende bydere, eller havde mulighed for at søge en alternativ løsning gennem forhandlinger med fundinggivere. Det er vores vurdering, at der fandtes tilstrækkeligt med potentielle bydere til at en fair salgsproces kunne etableres, samt at muligheden for at finde en løsning med fundinggivere stadig eksisterede. Forudsætningen om en fair proces vurderes derfor realistisk. Samlet set resulterer de to ovenstående forudsætninger i, at banken værdiansættes til en fair markedsværdi baseret på et fair og velfungerende marked. 3. Tilgang til værdiansættelsen Værdiansættelsen er gennemført efter Discounted Cash Flow to Equity modellen (DCFE), som er en globalt anerkendt tilgang til værdiansættelse af banker. DCFE værdiansættelsen er understøttet med en peergruppeanalyse baseret på en gruppe af sammenlignelige banker (peergruppe). Peergruppeanalyse Peergruppen er sammensat af 10 danske pengeinstitutter, der alle har en vurderet forretningsprofil der er sammenlignelig med banktrelleborg. Ved sammensætning af peergruppen er der blandt andet fokuseret på pengeinstitutter med: 1. Eksponering mod ejendomssektoren 2. Indlånsunderskud 3. Forretningsomfang 4. Sammensætning af udlånsportefølje 5. Sammenlignelig solvens og likviditet 6. Børsnoterede Med disse karakteristika som udgangspunkt er det vores opfattelse at den valgte peergruppe repræsenterer en (om end ikke udtømmende) liste over danske pengeinstitutter der kan forventes at være underlagt de samme forretningsmæssige udfordringer som banktrelleborg. Vi forventer således, at disse pengeinstitutter af markedet vil være vurderet efter samme vinkel som banktrelleborg, og derved også underlagt de samme principper for værdiansættelse. På baggrund af den valgte peergruppe har vi gennemført en multipelanalyse, med formål, at gennemføre en relativ værdiansættelse af banktrelleborg i forhold peergruppen. Ved analyse af de 4 nøgletal; kurs indre værdi LFY, price/ earnings LFY & FY1, samt price/assets LFY, har vi værdiansat banktrelleborg aktien baseret på peergruppens børskurser den 18. januar 2008 og seneste regnskabstal (LFY). For price/earnings FY1 er earningsestimater for 2008 anvendt i det omgang disse har været tilgængelige i markedet. På baggrund af ovenstående har vi værdiansat banktrelleborg aktien den 18. januar 2008 til kurs 224,1. Sammenlignet med børskursen denne dag på ca. 221, indikerer dette at markedet værdiansatte banktrelleborg svarende til gen-

63 nemsnittet af den udvalgte peergruppe. Det er vores vurdering at dette bekræfter både peergruppens sammensætning, samt vores efterfølgende tilgang til Discounted Cash Flow to Equity analysen. Discounted cash flow to Equity Værdiansættelsen er baseret på tilgængelig markedsdata, input fra banktrelleborg samt input fra undersøgelsens konklusioner og vurderinger i forbindelse med gennemgang af bankens engagementer. Banken har ikke i fuldt omfang haft ressourcer til at skaffe os alle interne data. Derfor er der en risiko for at fx kreditvurderingen af de eksisterende kunder ikke fanger samtlige nødvendige risici, hvorfor værdien af låneporteføljen i dette eksempel burde reduceres. Overordnet vurderer vi dog at vi, baseret på objektive og dokumenterbare data, har et godt grundlag for en vurdering banktrelleborg overordnede situation samt muligheder og trusler. Det har således været et mål for værdiansættelsen, at begrænse mængden af egne skøn og vurderinger. Denne tilgang er yderligere understøttet gennem udarbejdelse af 2 særskilte scenarier for værdiansættelsen: 1. Basisscenarie baseret på markedets forventede vurdering af banktrelleborg aktien fredag den 18. januar. 2. Scenarie 2 baseret på fuld information om bankens situation. Basisscenariet har til formål, at teste modellen op mod aktiekursen fredag den 18. januar 2008 på ca. 221 kr. pr. aktie og dermed identificere de forudsætninger, som markedet indirekte har lagt til grund for værdiansættelsen af banktrelleborg. I scenarie 2 justeres basisscenariet for den mængde ny information, der kommer til købers kendskab i perioden fra den 18. januar og frem til offentliggørelse af Sydbanks overtagelse af banktrelleborg. I scenarie 2 ændres der forudsætninger indenfor følgende områder. 1. Behov for hensættelser og nedskrivninger 2. Afkastkrav (Cost of Equity, CoE) 3. Fundingsatser for forlængelse af seniorlångivning Basisscenariet Markedets forventninger I Basisscenariet har vi anlagt en række yderligere grundlæggende forudsætninger om markedets forventninger. Vi forudsætter, at markedskursen den 18. januar 2008 på ca. 221 kr. pr. aktie, afspejlede markedets forventninger til bank- Trelleborgs fremtidige indtjening samt porteføljesammensætning. Således er det vores antagelse, at markedet var vidende om bankens eksponering i ejendomssektoren, samt at markedet generelt var vidende om at banktrelleborg var at finde blandt de mindre velkonsoliderede banker i den danske banksektor og således var særligt eksponeret for følgerne af situationen på de finansielle markeder samt udviklingen i ejendomssektoren. Der er således vor antagelse, at banktrelleborgs aktie var fair prissat fredag den 18. januar 2008.

64 I Basisscenariet har vi testet denne antagelse og været i stand til, at genberegne bankens aktiekurs den 18. januar 2008, baseret på tilgængeligt markedsinformation, samt ved antagelsen om en balancevækst i den underliggende bankforretning svarende til den forventede BNP vækst. Vi antager således, at markedet forventede, at banktrelleborg ville udvikle som gennemsnittet i den danske banksektor. Det er ydermere vores antagelse, at markedet forventede, at bestyrelse og direktion i banktrelleborg, som en del af den overordnede strategiske disponering ville igangsætte initiativer til at reducere indlånsunderskuddet og derved løbende søge at forbedre bankens solvens og likviditetsmæssige position. Endeligt har vi forudsat, at markedet ikke havde grund til, at anlægge en risikoprofil der hverken lå over eller under gennemsnittet for udvalgte sammenlignelige banker (Peergruppen) i samme situation som banktrelleborg som det var kendt i markedet den 18. januar På baggrund af ovenstående forudsætninger har vi i Basisscenariet pr. 18. januar 2008, værdiansat banktrelleborg aktien til kurs 211, svarende til en markedsværdi på ca. 890 mio. kr. hvilket er indenfor rimeligt interval i forhold til børskursen samme dag på kurs 221, svarende til en markedsværdi på ca. 932 mio. kr. Vi vurderer således, at vores antagelser om markedets forventninger er realistiske, således at Basisscenariet kan danne udgangspunkt for indregning af de yderligere informationer, der bliver blotlagt efter den 18. januar Værdiansættelse af Scenarie 2 Værdiansættelsen i Scenarie 2, baserer sig på fuld information om bankens situation, som det blev blotlagt i weekenden den januar I denne forbindelse er det vigtigt at pointere, at værdiansættelsen foretages pr. 21. januar 2008, men ikke at den nødvendigvis forudsætter at fuld information om bankens situation var tilgængelig på dette tidspunkt. Vi vurderer således, at det ville være muligt, at indhente endelige og bindende bud på banktrelleborg fra flere konkurrerende købere, betinget af en gennemført due diligence i ugen/ugerne efter. Ved værdiansættelse i Scenarie 2, har vi med udgangspunkt i Basis scenariet, foretaget følgende korrektioner til de grundlæggende forudsætninger og antagelser: 1. Yderligere nedskrivninger på udlån på ca mio. kr. i forhold til markedets formodede forventninger som følge af tidligere offentliggjort guidance på årsregnskabet i forbindelse med fremlæggelse af bankens kvartalsrapport. Samlede nedskrivninger udgør herefter 106,8 mio. kr. svarende til nedskrivningerne i bankens årsrapport for Eventuelle yderligere nedskrivninger eller hensættelser frem til 21. januar er ikke inkluderet. 2. Ejernes afkastkrav (Cost of Equity, CoE) opjusteres for at afspejle en højere risiko/usikkerhed i forhold til peergruppen. 3. Spreadtet på fundingrenten for senior gælden øges grundet bankens fundingsituation.

65 Nedskrivninger på udlån I forbindelse med fremlæggelsen af 3. kvartals regnskab for 2007, foretager banktrelleborg en nedjustering fra et resultat før skat på mio. kr. til mio. kr. for hele 2007, svarende til en nedjustering på mio. kr. Nedjusteringen kommer som følge af fire faktorer. Et dårligere forløb af tredje kvartal, stigende renteudgifter, en mindre end ventet udlånsvækst og ventede nedskrivninger på enkelte større engagementer i fjerde kvartal. (I 2006 udgjorde hensættelserne 16,6 mio. kr.) Det er vores skønsmæssige vurdering at markedet efter nedjusteringen, rettelig kunne forvente nedskrivninger på udlån i niveauet mio. kr. for hele året 2007, således at de faktiske nedskrivninger i bankens årsrapport overstiger forventningerne med mio. kr. Vi har på denne baggrund nedjusteret markedsværdien af banktrelleborg i Scenarie 2 med mio. kr., svarende til et kursfald på ca. 14,2-19,0 kr. pr. aktie. Cost of Equity (CoE) I Basis scenariet har vi opereret ud fra en forudsætning om, at markedet vil anlægge en risiko betragtning på banktrelleborg svarende til gennemsnittet for en udvalgt gruppe af sammenlignelige pengeinstitutter, svarende til et afkastkrav på 8,76%. Efter offentliggørelsen af yderligere information omkring bankens situation, er det vores forventning, at markedet og de potentielle købere ville anlægge en højere risikobetragtning end hvad der var udtrykt ved gennemsnittet af peergruppen. Under antagelse om at Finanstilsynet har og havde en konsistent og ensartet tilgang til udøvelse af reguleringsmandatet, kendte markedet ikke til andre banker i peergruppen, der stod eller havde stået i en tilsvarende situation som banktrelleborg mandag den 21. januar banktrelleborg kan således antages at være underlagt en risikobetragtning, der som minimum svarer til den højeste risiko i peergruppen. Baseret på den vurdering har vi valgt i Scenarie 2, at erstatte den gennemsnitlige CoE med en CoE der afspejler den vurderede højere risiko. Peergruppens højeste beregnede CoE udgør 9,96% svarende til en risikopræmie på 1,2% i forhold til gennemsnittet. For at undgå en systematisk bias i risikopræmien har vi anvendt en risikotillæg på 1,1-1,3% i forhold til gennemsnittet. Denne justering påvirker værdien af banktrelleborg med ca kurspoint, svarende til en reduktion af markedsværdien på ca mio. kr. Risikopræmien er i denne situation vanskelig at estimere entydigt, da det ikke er muligt at foretage beregninger på lignende tilfælde. Dette skyldes, at selskabet i en situation som banktrelleborg, sædvanligvis bliver enten afnoteret fra fondsbørsen eller at handlen suspenderes, således at der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, findes anvendelig og retvisende markedsdata for aktiens

66 efterfølgende prissætning. Vi mener dog som minimum at kunne argumentere for en risikopræmie der mindst svarer til den højeste risikoprofil i peergruppen. Vedrørende den isolerede følsomhed på denne parameter, ville en risikopræmie på eksempelvis 2% i forhold til den anvendte på 1,2% svare til en reduktion i markedsværdien på ca. 236 mio. kr. eller en negativ kurseffekt på ca. 56 kr. pr. aktie, i forhold til Basisscenariet. Fundingsatser Den sidste parameter vi justerer i forhold til Basisscenariet er fundingsatserne. Udgangspunktet for denne justering er, at det i løbet af weekenden den januar 2008 kom til markedets (herunder potentielle køberes) kendskab, at banktrelleborg havde overtrådt en række Covenants i bankens låneaftaler. Selvom de pågældende fundingivere ikke på dette tidspunkt havde givet meddelelse om lånenes forfald, er det vores vurdering, at en stor del af bankens fundingsbetingelser ville skulle genforhandles med udgangspunkt i en bank med likviditetsproblemer. Til vurdering af potentielle fundingsatser har vi blandt andet baseret det på at banker der havde svært ved at skaffe likviditet havde en 5 årig fundingrente i januar som svarede til et spread på omkring 100bp. Selvom de ovenstående banker har været hårdt presset, vurderes banktrelleborgs situation som værende betydeligt værre, både i det forhold at der er tale om et mindre pengeinstitut, samt det forhold, at banken på daværende tidspunkt reelt blev opfattet som lukningstruet. Dette taler for et spread på op til 150bp i fundingrenten på seniorgælden. Spreadet på juniorgælden har mindre indflydelse på værdien pga. dens størrelse. Den isolerede effekt af en forøgelse af fundingrenten på 150bp over CIBOR er en reduktion af markedsværdien på ca. 75 mio. kr. svarende til en reduktion i aktiekursen på ca. 18 kr. pr. aktie. I forbindelse med en fair salgsproces, hvor flere købere får adgang til at afgive konkurrerende bud på banken, vil der dog principielt kunne argumenteres for alternative muligheder vedrørende den fremtidige funding: 1. Givet konkurrencesituationen i forbindelse med budprocessen, kan køber vælge, at overføre potentielle fundingsynergier til sælger, derved at købers egne fundingrenter anvendes ved købers værdiansættelse af banken. 2. Med en stærk køber i ryggen, kan banktrelleborg genforhandle fundingen på bedre vilkår end hvis de fungerede som selvstændig bank. Da vi antager ikke at kende den endelige køber og derved ej heller købers fundingsatser, (jf. vores forudsætning om en fair og konkurrencepræget salgsproces), har vi valgt at forudsætte, at begge scenarier resulterer i, at banktrelleborgs samlede funding videreføres på uændrede vilkår. Effekten af vores antagelser om fundingrenten bliver således et interval hvor kursen reduceres fra 0-18 kr. pr. aktie, svarende til en reduktion i bankens markedsværdi på 0-75 mio. kr. Dette vurderes som et realistisk interval og vil principielt svare til købers villighed til at indregne fundingsynergier i værdiansættelsen. Beholder køber alle fundingsynergier, taler dette for en anvendelse af de øgede fundingsatser, mens såfremt køber afgiver fundingsynergierne til sælger

67 og derved sikre et konkurrencedygtigt bud, vil dette tale for en gradvist forøgelse af budsummen, indtil vi rammer en værdiansættelse efter bankens nuværende fundingsatser. Synlige synergier Der er ved værdiansættelsen ikke inkluderet øvrige synergier, såsom omkostningsynergier og markedssynergier. Vedrørende omkostningssynergier, som følge af mulighed for omkostningsbesparelser ved sammenlægningen af to banker, har vi antaget, at disse svarer til integrationsomkostningerne. Vedrørende markedssynergier, har vi antaget at købere generelt beholder alle mulige gevinster ved at kunne udnytte banktrelleborgs distributionsplatform til afsætningskanal for købers eksisterende produktprogram. 5. Konklusion På baggrund af ovenstående forudsætninger og grundantagelser, har vi opgjort en fair handelsværdi for banktrelleborg til: Kurs 142 til 159 kr. pr. aktie, eller En markedsværdi på 600 til 672 mio. kr. Intervallet svarer til effekten af de to underscenarier vedrørende fremtidige fundingsatser og afspejler, efter vores opfattelse, et realistisk forhandlingsinterval for en fair værdi den 22. januar Som bilag 5 til vurderingsberetningen er vedlagt et notat af 28. maj 2008 om lov om finansiel virksomhed 144. Notatet er udarbejdet af advokat John Korsø Jensen og advokat Jens Ahrendt. Notatet indeholder følgende konklusion: 7. Prisfastsættelse juridisk vurdering 7.1 Det er en forudsætning for at involvere FSR og de af FSR udpegede revisorer i medfør af LFV 144, stk. 4, at betingelserne i LFV 144, stk. 1 er opfyldt. 7.2 Der skal således være tale om en situation, hvor et pengeinstitut ikke opfylder solvenskravet i LFV 124, og hvor Finanstilsynet har fastsat frist efter LFV De af FSR udpegede revisorer skal derfor som udgangspunkt ved prisfastsættelsen lægge til grund, at der er tale om et kriseramt pengeinstitut, der er nødlidende, og som ikke opfylder solvenskravet. 7.4 Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at de af FSR udpegede revisorer ikke kan fremkomme med alternative prisfastsættelser alt afhængig af, hvilke forudsætninger der lægges til grund for prisfastsættelsen.

68 Der ses ikke hverken i bestemmelserne i LFV eller i forarbejderne at være noget til hinder for, at de af FSR udpegede revisorer fremkommer med flere alternative prisfastsættelser. 7.6 Man kunne forestille sig en situation, hvor de pågældende revisorer under gennemgangen af sagen konstaterer, at betingelserne for at være i en " 144-situation" ikke ses at være opfyldt, eksempelvis hvis pengeinstituttet ikke er egentlig nødlidende, eller såfremt solvenskravet de facto er opfyldt, eller såfremt ledelsen har besluttet at bringe solvensprocenten under det krævede for at udløse en " 144-situation". 7.7 Hvis de af FSR udpegede revisorer konstaterer, at et pengeinstitut er havnet i eller er bragt i et af scenarierne, hvor betingelserne i LFV 144 ikke er opfyldt, vil det være naturligt at udarbejde en alternativ prisfastsættelse, således at den ene (primære) prisfastsættelse er baseret på den forudsætning, at betingelserne for at være i en " 144-situation" er opfyldt, mens den alternative prisfastsættelse tager højde for og er baseret på, at en eller flere forudsætninger for at være i en " 144-situation" ikke ses at være til stede i den konkrete situation. Bilag 6 til vurderingsberetningen indeholder et yderligere notat af 28. maj 2008, der også er udarbejdet af advokat John Korsø Jensen og advokat Jens Ahrendt, om gennemgang af større låneengagementer (seniorlånene), hvoraf blandt andet fremgår: 1.5 Låneaftale af 31. oktober Långiver den Nordiske Investeringsbank Lånets størrelse: DKK 100,000, Låneaftalen indeholder bl.a. følgende negativ klausul og covenants : NEGATIV KLAUSEL OG COVENANTS Låntager forpligter sig, indtil lånet med tillæg af renter og andre beløb er tilbagebetalt til Banken, til a) b) ikke uden Bankens skriftlige samtykke at stille eller opretholde pant eller anden sikkerhed for nogen af Låntagerens eller tredjemands nuværende eller fremtidige låneforpligtelser eller garantiforpligtelser Låneaftale af 20. december Långiver: HSH Nordbank AG m.fl....

69 I Schedule 6 er anført følgende: THE BORROWER CONFIRMS THAT HERE IS NO EXISTING SECURITY Låneaftalen i p. 20 Events of Default, hvor der bl.a., er anført følgende: The Borrower does not comply with any provision of the Financial Documents (other than those referred to in Clause 20.1 (Nonpayment) No Event of Default under Clause will occur if the failure to comply is capable of remedy and is remedied within fifteen days of the Agent giving notice to the Borrower or the Borrower becoming aware of the failure to comply. 1.8 Juridisk vurdering Det fremgår af det ovenfor anførte, at samtlige låneaftaler, bortset fra den under p. 1.4 anførte låneaftale med Den Nordiske Investeringsbank, indeholder bestemmelser om afhjælpningsperioder ( remedy periods ) på mellem 14 og 30 dage Dette indebærer, at såfremt et lån måtte være misligholdt, har låntager en periode af varierende længde (mellem 14 og 30 dage) til at afhjælpe misligholdelsen Først efter udløbet af denne afhjælpningsperiode, og i øvrigt under forudsætning af, at misligholdelsen ikke er afhjulpet i løbet af denne periode, er lånet i default/misligholdt med den konsekvens, at långiver kan fordre lånet indfriet Ifølge de foreliggende oplysninger ses ingen af långiverne at have påberåbt sig misligholdelse og/eller fremsendt påkrav herom til låntager. Parterne er enige om, at der er en skrivefejl i konklusionens pkt , idet der rettelig skulle have været henvist til låneaftalen omtalt i pkt. 1.5 i stedet for pkt I forlængelse af vurderingsberetningen har Fonden udbetalt differencen mellem den oprindeligt fastsatte indløsningskurs på 59,30 og den i vurderingsberetningen fastslåede handelsværdi på 93,27 til minoritetsaktionærerne med valør den 22. september I sin meddelelse herom til minoritetsaktionærerne gjorde Fonden opmærksom på, at uanset både Fonden og Sydbank fandt, at vurderingsberetningen klart undervurderede den akutte krise i

70 banktrelleborg, havde Fonden besluttet at afregne differencen mellem den af revisorerne fastsatte kurs og den tidligere udbetalte. Skønsmændene havde, før den endelige beretning blev afgivet, forelagt et endeligt udkast af 18. august 2008 for Sydbank. Konklusionen i udkastet lød som følger: Det er sammenfattende vores opfattelse, at værdien af bankens aktier ud fra en forudsætning om, at Banken, som forudsat af ledelse, køber og Finanstilsyn er i en krise af et omfang og indhold, som nødvendiggør bankens lukning, hvis en løsning ikke blev opnået øjeblikkeligt på baggrund af de stillede forudsætninger og grundantagelser kan fastsættes til en kurs i intervallet 78,8 til 107,8 pr. aktie, svarende til en handelsværdi i intervallet 332 til 455 mio. kr. Da vi alene skal fremkomme med én pris, har vi valgt at anføre værdien som middelværdien af det opgjorte interval svarende til en kurs på 93,27 og en handelsværdi på 393,4 mio. kr. og ud fra en forudsætning om, at Banken havde mulighed for at fortsætte sin virksomhed i en periode, der muliggjorde afsøgningen af andre løsningsmuligheder har vi opgjort en fair handelsværdi for banktrelleborg til en kurs i intervallet 142 til 159 pr. aktie, svarende til en handelsværdi i intervallet 600 til 672 mio. kr. Da vi alene skal fremkomme med én pris har vi valgt at anføre værdien som middelværdien af det opgjorte interval svarende til en kurs på 150,5 og en handelsværdi på 636,0 mio. kr. Udkastet afveg i øvrigt, jf. et af Gruppen udarbejdet hjælpebilag, hvis indhold ikke er bestridt, fra den endelige beretning på følgende punkter (overstregninger og kursiv/understregninger markerer de ændringer i udkastet af 18. august, som blev foretaget i den endelige vurderingsrapport): Side/afsnit i udkastet Endeligt udkast af 18. august Endelig rapport af 29. august ,3. sidste afsnit en opfattelse hos bankens ledelse, køber og Finanstilsynet en opfattelse hos bankens ledelse, køber og Finanstilsynet..

71 - 71-3,4, afsnit Vi har ikke fundet det tilstrækkeligt underbygget, at den gennemførte tvangsindløsning og efterfølgende salg af banken var den eneste mulige løsning for banken, og vi fremkommer derfor ikke, som forudsat i lov om finansiel virksomhed med én, men med to vurderinger af aktiernes handelsværdi Vi har ikke fundet det tilstrækkeligt underbygget, at den gennemførte tvangsindløsning og efterfølgende salg af banken var burde have været den eneste mulige løsning for banken, og vi fremkommer har derfor foretaget ikke, som forudsat i lov om finansiel virksomhed én, men to vurderinger af aktiernes handelsværdi 3. sidste afsnit en anden og måske højere værdi en anden og måske højere værdi 4,1. afsnit som forudsat af ledelsen, køber og Finanstilsynet som forudsat af ledelsen, køber og Finanstilsynet 4,2. afsmit solgt under indtryk af en krise solgt under indtryk af en alvorlig krise 4,4. afsnit som vurderet af ledelse, køber og Finanstilsynet som vurderet af ledelse, køber og Finanstilsynet 5, sidste afsnit fed skrift almindelig skrift 9,5. afsnit forhandlingerne mellem banktrelleborg, Sydbank og Finanstilsynet forhandlingerne mellem banktrelleborg, Sydbank og Finanstilsynet om løsning af bankens situation 12, sidste afsnit Da vi alene skal fremkomme med én pris har vi valgt at anføre værdien som middelværdien af det opgjorte interval svarende til en kurs på 150,5 og en handelsværdi på 636,0 mio. kr. Da vi alene skal fremkomme med én pris har vi valgt at anføre værdien som middelværdien af det opgjorte interval svarende til en kurs på 150,5 og en handelsværdi på 636,0 mio. kr. 16,3. afsnit udviklingen øger klart behovet for rettidig og relevant risikostyring udviklingen øger øgede klart behovet for rettidig og relevant risikostyring 17, første afsnit Fra side 20, 5. afsnit til og med side 21 nederst afsnittet står side 16 nederst i den endelige rapport På grund af bankens særlige situation, hvorefter det ikke entydigt er dokumenteret over for os, at bankens krise var så akut, at de korte tidsfrister til afhjælpning heraf er tilstrækkeligt begrundet og dermed forudsætningerne for vores arbejdes udførelse har vi fundet anledning til at fremkomme med mere end én pris [Resten af konklusionen er citeret ovenfor tabellen] afsnittet står side 16 nederst i den endelige rapport På grund af bankens særlige situation, hvorefter det ikke er entydigt er dokumenteret over for os, at bankens krise var så akut, at de fastsatte korte tidsfrister til afhjælpning heraf er tilstrækkeligt begrundet således at og dermed forudsætningerne for vores vurdering var til stede arbejdets udførelse har vi fundet anledning til at fremkomme med mere end én pris det nødvendigt, at fremkomme med beregninger af bankens handelsværdi ud fra mere end ét vurderingstema. Det er vores opfattelse, at forløbet op til bankens lukning på grund af markedsmæssige forhold og bankens interne forhold, var særdeles kaotisk. På trods heraf har vi fundet det kritisabelt, at ledelsesmæssige svigt og manglende overblik skabte et så stort tidspres, at en række, efter vores opfattelse, naturlige tiltag til mulige løsninger af bankens akutte situation ikke reelt blev søgt efterprøvet, men at der i stedet blev truffet beslutninger, der de facto umuliggjorde bankens videreførelse. Det er i lyset af dette forløb ikke efterfølgende muligt at afgøre, om andre tiltag end de foretagne med henblik på løsning af bankens situation ville have kunnet være gennemført med succes og dermed have åbnet mulighed for bankens videreførelse eller mulighed for salg til anden side gennem et ikke forceret salgsforløb. Ledelsens beslutninger, herunder især forøgelsen af solvensbehovet til niveauet på 12% - 13% og de af Finanstilsynet fastsatte korte frister for løsning af bankens krise medførte således, efter vores opfattelse, at der reelt ikke udestod andre muligheder end at gennemføre et hurtigt salg.

72 På den baggrund erklærer vi os alene om en handelsværdi ud fra vurderingstema 1. [Resten af konklusionen er citeret ovenfor i dommen side 60] Finanstilsynet har ved brev af 8. oktober 2009 meddelt Gruppens advokat, at tilsynet modtog udkastet til vurdering fra Sydbank ultimo august 2008 og ikke over for revisorerne fremsatte bemærkninger til udkastet. Klage til Advokatnævnet Den 11. september 2008 rettede Gruppens advokat henvendelse til revisorerne og anførte, at advokat John Korsø Jensen var inhabil, idet advokaten ved en google-søgning havde konstateret, at advokat John Korsø Jensen havde bistået Sydbank, der var nærstående til Fonden, i flere betydningsfulde sager. På denne baggrund anmodede Gruppens advokat om en nærmere redegørelse for, hvilke undersøgelser revisorerne havde foretaget vedrørende advokat John Korsø Jensens habilitet. Efterfølgende klagede grupperepræsentanten den 3. november 2008 til Advokatnævnet over, at advokat John Korsø Jensen havde tilsidesat god advokatskik ved at have befundet sig i en interessekonflikt i forbindelse med rådgivningen af revisorerne, uanset at han havde nær tilknytning til Sydbank. Af Advokatnævnets kendelse af 10. juli 2009 fremgår blandt andet: 13 medlemmer stemte for at udtale: De to statsautoriserede revisorer havde i henhold til 144, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed til opgave at afgøre uenigheden om kursfastsættelsen mellem minoritetsaktionærerne og [Fonden]. Habilitetskravene til de to revisorer må efter vores opfattelse svare til dem, der efter retsplejeloven gælder for synog skønsmænd, hvilket i det væsentlige vil sige kravene til dommeres habilitet. Det er nævnets opfattelse, at dette må gælde også for de medhjælpere, som revisorerne måtte have brug for at anvende, og dermed også for indklagede. Vi lægger til grund, at fondens bestyrelse vedtægtsmæssigt var kontrolleret af [Sydbank], at bestyrelsen rent faktisk kun bestod af ledende medarbejdere i [Sydbank], og at [Sydbank] havde en interesse i, at fonden havde midler at gøre godt med. Indklagede ville derfor ikke kunne være rådgiver for revisorerne,

73 hvis han havde en sådan tilknytning til [Sydbank], at han ikke ville have kunnet agere som dommer eller syn- og skønsmand i sagen. Om indklagedes tilknytning til [Sydbank] er oplyst, at han ikke har været fast advokat for [Sydbank], men han bistod banken i flere store sager i perioden frem til eftersommeren Fra efteråret 1996 og frem til februar 2007 var indklagede bestyrelsesformand for en række kommanditselskaber, der havde tilknytning til [Sydbank], herunder i form af, at det var [Sydbank], der havde udbudt projekterne, i form af finansieringsaftaler mellem [Sydbank] og kommanditselskaberne, og i form af, at [Sydbanks] datterselskab var administrator for kommanditselskaberne. Indklagede fratrådte i forbindelse med, at kommanditselskaberne blev solgt. Vi finder, at indklagede i den konkrete situation, hvor han skulle fungere som rådgiver for de udpegede revisorer, burde have orienteret de to revisorer og muligt andre om sine relationer til [Sydbank] og kommanditselskaberne, således at disse på sædvanlig måde fik lejlighed til at tage stilling til indklagedes habilitet. Vi finder endvidere, at indklagede i kraft af de skærpede habilitetskrav var afskåret fra et år efter sin fratræden som bestyrelsesformand for kommanditselskaberne efter et meget langvarigt samarbejde med [Sydbank] og kommanditselskaberne at påtage sig hvervet som rådgiver for skønsmændene. Vi finder derfor, at indklagede har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens 126, stk. 1, ved at have ydet rådgivning til de to revisorer på trods af sin tilknytning til [Sydbank] og dermed til fonden. 4 medlemmer udtaler: Vi er enige med flertallet i det, der er anført om kravene til syns- og skønsmændenes og disses medhjælperes habilitet. Vi finder imidlertid, at indklagede ikke har haft en sådan konkret tilknytning til [Sydbank], at han burde have frasagt sig hvervet som rådgiver for de udpegede revisorer. Endvidere finder vi, at [Sydbank] hverken direkte eller indirekte var påvirket af resultatet af undersøgelsen. Som følge heraf stemmer vi for at frifinde indklagede. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Som følge heraf findes indklagede at have overtrådt retsplejelovens 126, stk. 1, om god advokatskik. Det er første gang nævnet tager stilling til, hvilke habilitetskrav der må stilles til en advokat, der virker som rådgiver for revisorer efter lov om finansiel virksomhed. Nævnet finder på denne baggrund, at indklagede alene bør tildeles en irettesættelse, jf. retsplejelovens 147 c, stk. 1. Kendelsen er ikke indbragt for domstolene.

74 Klage til Revisornævnet Om morgenen den 11. september 2008 inden offentliggørelsen klagede Grupperepræsentanten endvidere til Revisornævnet. Klagen angik blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt revisorerne har tilsidesat god revisorskik ved at indgå aftale med Fonden om vurderingsopgaven og ved kun at sende vurderingsberetningen til Fonden før offentliggørelsen. Da advokaten for Gruppen efterfølgende erfarede, at Fonden også havde haft lejlighed til at kommentere et udkast til vurderingsberetning, blev dette inddraget i klagen til Revisornævnet. Revisornævnet har den 20. august 2010 afsagt kendelse vedrørende klagen. Af nævnets begrundelse og afgørelse lyder: De indklagede blev den 29. januar 2008 af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpeget til at prisfastsætte aktierne i banktrelleborg. Udpegningen skete med hjemmel i 144, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter prisfastsættelsen af aktierne i tilfælde af uenighed på en af parternes begæring afgøres af to af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpegede revisorer. Af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers skrivelse af 31. januar 2008 fremgår det, at udpegningen er foranlediget af en del henvendelser fra minoritetsaktionærerne i banktrelleborg. Af bemærkningerne til bestemmelsen i forslag til lov om finansiel virksomhed nr. 176 fra 2003 (FT, tillæg A, 2002/2003, side 4855 ff.), fremgår blandt andet: Ved uenighed om aktiernes prisfastsættelse må værdien efterfølgende fastsættes af skønsmænd. Aktieselskabslovens 20 b, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse, hvilket vil sige, at såfremt skønsmændene når frem til en højere værdi end det tilbudte, gælder denne værdi ligeledes for de aktionærer, der ikke har ønsket vurdering. Skønsmændene skal alene tage stilling til, om værdien er højere end det af aktionærerne tilbudte. De indklagedes opgave var således at afgøre den bestående uenighed om aktiernes værdi mellem minoritetsaktionærerne og hovedaktionæren, Fonden for banktrelleborg. Nævnet finder, at vurderingsberetningen er en erklæring omfattet af revisorlovens 1, stk. 2. Nævnet har herved lagt vægt på, at vurderingsberetningen indeholder en beskrivelse af det udførte arbejde, udtrykker en konklusion, og at det fremgår af erklæringen, at opgaven er udført i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for vores konklusion. Nævnet har

75 herved også henset til, at det bemærkningerne til forslag til lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (FT 2007/2 LFS nr. 120) under eksempler på erklæringer omfattet af 1, stk. 2, er anført, at en syn- og skønsforretning, der efter nævntes opfattelse er sammenlignelig med de indklagedes opgave, er omfattet af bestemmelsen. Efter opgavens karakter og henset til, at der i forarbejderne til bestemmelsen anvendes betegnelsen skønsmænd, finder nævnet, at de habilitetskrav, der må stilles til de indklagede revisorer ved løsningen af denne lovbestemte opgave må være tilsvarende de, der efter retsplejeloven gælder for syn- og skønsmænd, og som i det væsentlige henviser til habilitetskravene for dommere, d.v.s. at der er tale om habilitetskrav, der gælder ved siden af habilitetsreglerne i revisorloven. Det følger af RS 3000 om andre erklæringsopgaver med sikkerhed, pkt. 10, at eksistensen af et lovgivningsmæssigt påbud kan opfylde kravet om at aftale opgavens indhold. Selv i sådanne situationer kan et aftalebrev imidlertid være hensigtsmæssigt for både revisor og opdragsgiver. Det fremgår videre af RS 3000, at der sondres mellem opdragsgiver og den ansvarlige part. Nævnet bemærker, at et aftalebrev således som udgangspunkt ikke var påkrævet for de indklagedes opgave. Indgåelsen af et aftalebrev skulle imidlertid i givet fald være sket med opdragsgiveren, dvs. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Nævnet er enig med klager i, at indgåelsen af aftalebrev med den ene af parterne i tvisten, Fonden for banktrelleborg, ikke er forenelig med vurderingsopgaven, idet denne part dermed fremstår som og behandles som hvervgiver, og opgaven får karakter af opfyldelse af en aftale med den ene af parterne. De samme betragtninger gør sig gældende for så vidt angår det forhold, at de indklagede har fremsendt udkast til vurderingsrapporten til Fonden for bank- Trelleborg i overensstemmelse med aftalebrevet og alene afgivet vurderingsrapporten til denne. Den omstændighed, at de indklagede har søgt juridisk råd om offentliggørelsen af rapporten og handlet herefter kan ikke føre til andet resultat. For så vidt angår de foretagne ændringer i den endelige vurderingsberetning har de indklagede i forklaringen for Østre Landsret oplyst, at ændringerne i forhold til det endelige udkast ikke var foranlediget af mødet med Fonden i Sydbank. De indklagede har ikke afgivet forklaring herom for nævnet. Den omstændighed, at der foretages ændringer fra et udkast til en endelig erklæring er ikke i sig selv i strid med god revisorskik. De indklagede har anført, at udkastet kun blev fremsendt til Fonden med henblik på korrektion af faktuelle fejl. Det fremgår imidlertid af de foretagne ændringer, at skønnet vedrørende prissætningen af aktierne er ændret. Uanset at det ikke, som forholdet foreligger oplyst for nævnet, kan lægges til grund, at ændringerne har direkte sammenhæng med mødet i Sydbank, findes det egnet til at svække tilliden til de indklagedes habilitet, at der kort tid efter mødet og efter mange måneders arbejde med vurderingsopgaven - ændres væsentligt ved vurderingen af pris-

76 fastsættelsen af aktierne i forhold til det fremsendte udkast, der er betegnet endeligt udkast. Nævnet finder således sammenfattende, at de indklagede ved at indgå aftalebrev med Fonden for banktrelleborg, fremsende udkast til vurderingsberetningen til Fonden og i den forbindelse efterfølgende rette i vurderingen af kursen samt fremsende vurderingsberetningen alene til Fonden har skabt en sådan tvivl om deres upartiskhed, at de dermed har tilsidesat de pligter, der påhvilede dem i henhold til opgaven som uafhængige vurderingsmænd og dermed har handlet i strid med god revisorskik. For så vidt angår klagepunkt 3 lægger nævnet til grund, at de indklagede i forbindelse med henvendelsen til advokat John Korsø Jensen anmodede denne om at undersøge, om han af habilitetsårsager var afskåret fra at påtage sig opgaven, og at denne derefter bekræftede, at han var habil til at påtage sig opgaven. RS 620 om anvendelse af eksperts arbejde pålægger en revisor en pligt til at vurdere ekspertens objektivitet. Da der var tale om juridisk ekspertise, finder nævnet, at de indklagede ved at have anmodet advokaten om at undersøge, om der var forhold, der gjorde ham inhabil til opgaven, har opfyldt denne forpligtelse. De indklagede frifindes derfor for dette klagepunkt. Ved fastsættelsen af den forskyldte sanktion har nævnet på den ene side lagt vægt på, at der er tale om tilsidesættelse af de grundlæggende habilitetskrav, der må stilles til revisorer ved løsningen af den i 144 i lov om finansiel virksomhed bestemte opgave og på den anden side, at det er første gang, bestemmelsen er bragt i anvendelse, hvorfor der ikke var kutyme eller fast praksis for håndteringen af procedurer mv., ligesom der ikke i udmeldelsen er angivet nærmere retningslinjer for hvervets udførelse. Nævnet finder på denne baggrund, at de indklagede i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, hver især bør pålægges en bøde på kr. Kendelsen er ikke indbragt for domstolene. Forklaringer Der er afgivet forklaringer af Karen Frøsig, Jens Lundgaard Nielsen, Vibeke Toft Müller, Lis Tribler, Hans Erik Sonn, Flemming Holm, Thomas Vang Christensen, Tonny Rasmussen, Pernille Müller, Michael Steen Jensen, Finn Møller, Bo Holse, Bent Naur, Jan Kondrup, Arne Frandsen, Preben Hansen, Mogens Sandbæk, Henrik Bjerre-Nielsen, Flemming Nytoft Rasmussen, Peter Sylvest Larsen, Henrik Priskorn, Mogens Andersen og Lars Berg-Nielsen.

77 Karen Frøsig har forklaret blandt andet, at hun var chefjurist i Sydbank fra 1995 og har været administrerende direktør for Sydbank fra den 1. maj Carsten Andersen, der var administrerende direktør for Sydbank ved overtagelsen af banktrelleborg, er på grund af alvorlig sygdom forhindret i at afgive vidneforklaring under denne sag. Sydbank er dannet som en fusionsbank i 1970 ved en fusion af fire mindre sønderjyske pengeinstitutter, og den er siden vokset gennem årene ved adskillige fusioner. Banken har derfor stor erfaring med fusioner. Fusionen med banktrelleborg var en mindre fusion. Den nuværende region Sjælland (der stort set svarer til den tidligere banktrelleborg) er således den mindste af de 16 regioner i Sydbank. BankTrelleborg var imidlertid en interessant partner for Sydbank, fordi dens filialnet kun i meget begrænset omfang overlappede med Sydbanks. Sydbank fik i starten af januar 2008 en henvendelse fra banktrelleborg med anmodning om hjælp med likviditetsvanskeligheder, som Carsten Andersen, så vidt hun ved, afslog. En fornyet henvendelse den 17. januar 2008 førte til et møde den 18. januar 2008 hos advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard mellem Carsten Andersen på den ene side og banktrelleborg og bankens rådgivere på den anden side. På dette møde blev der for første gang talt om en fusion mellem banktrelleborg og Sydbank. Der blev aftalt et nyt møde søndag den 20. januar 2008 på Hotel Kongebrogaarden ved Middelfart. Sydbank ville ikke være gået ind i forhandlingerne, hvis banktrelleborg havde forhandlet med flere banker samtidig, så hun går ud fra, at Carsten Andersen på mødet om fredagen fik tilsagn om eksklusivitet. Der var telefonisk kontakt mellem Flemming Nytoft Rasmussen fra Finanstilsynet og Carsten Andersen i forløbet. Det var Finanstilsynet, der først omtalte 144 i lov om finansiel virksomhed. Hun kendte ikke selv bestemmelsen i 144 i lov om finansiel virksomhed i forvejen, da Sydbanks tidligere fusioner var foregået ved køb af aktiver og passiver og ikke ved køb af aktiekapitalen i det overtagede pengeinstitut. Hun havde selv i løbet af lørdagen, den 19. januar 2008, en første telefonisk kontakt med advokat Michael Steen Jensen, hvor bestemmelsen blev omtalt. I mødet på Kongebrogaarden om søndagen, den 20. januar 2008, deltog en række nøglemedarbejdere fra Sydbank, herunder vidnet selv. De blev efter et indledende møde kl. 9 om morgenen delt op i flere grupper, som vejledt af banktrelleborgs medarbejdere foretog

78 en gennemgang af det materiale, der blev stillet til rådighed for Sydbank. Hun deltog ikke selv i gruppearbejdet, men var en del af den centrale forhandlingsdelegation. I løbet af dagen blev der holdt flere statusmøder. Det samlede billede, der tegnede sig, var, at likviditeten, som forventet, ikke var til stede i banktrelleborg, og at det ikke så godt ud med bankens engagementer. Der var dårlig kreditkvalitet og stort engagement i fast ejendom. Det var en stor hjælp for den kortvarige proces, at der forelå en rapport om Finanstilsynets undersøgelse af banktrelleborg, som var foretaget kort tid forinden. BankTrelleborg spurgte i løbet af søndagen løbende efter en prisindikation. Det var både Flemming Holm og advokat Finn Møller, der spurgte. Sydbanks første prisindikation som også blev den endelige købspris var på 250 mio. kr. Den var beregnet ud fra egenkapitalen korrigeret for blandt andet kreditrisici og hensættelser. Andre beregninger førte til samme resultat. Prisindikationen på 250 mio. kr. blev første gang oplyst i løbet af eftermiddagen på et separat møde med Flemming Holm, som tydeligt blev rystet over tilbuddet. Det var hendes indtryk, at banktrelleborg havde forventet en pris omkring 1 mia. kr. Sydbank lavede selv udkastet til aftale mellem parterne, da de var under tidspres, og ikke havde tid til at vente på advokaterne. Der var i løbet af søndagen flere gange kontakt med Finanstilsynet, som fastholdt, at sagen skulle løses, inden banktrelleborg åbnede mandag morgen kl Det var ikke udtryk for illoyalitet over for banktrelleborg, når Sydbank selv talte med Finanstilsynet, men et udtryk for, at Sydbank var usikker på overtagelsen. Det var et meget presset tidsforløb. Sydbank kendte i modsætning til for eksempel Spar Nord ikke banktrelleborg på forhånd. Man fastsatte prisen så godt man kunne inden for de givne tidsmæssige rammer. Det første aftaleudkast blev sendt til Finanstilsynet søndag aften kl efter aftale med tilsynet. Som køber beskæftigede hun sig ikke med, om 70-procentskravet i 144 var opfyldt. Hun husker ikke, at Finanstilsynet kom med bemærkninger til aftaleudkastet. I det andet aftaleudkast blev der indarbejdet en række ændringer. Bestemmelsen i 2, stk. 2, om finansieringen af tvangsindløsningen kom ind, fordi Fonden ikke havde likvide midler til at indløse minoritetsaktionærerne. Bestemmelsen i 6 om sikring af likviditet blev sat ind, for at banktrelleborg kunne åbne mandag morgen. Fondens salg af aktierne i banktrelleborg til Sydbank ville jo ikke gøre banktrelleborg likvid. Den manglende præcision i formuleringen af bestemmelsens ikrafttræden skal ses i lyset af tidspresset. Aftalen var et hele. Forudsætningen for, at Sydbank stillede likviditet til rådighed var således, at aftalen blev gennemført. Den håndskrevne rettelse i 8 blev foretaget efter ønske fra Finanstilsy-

79 net, efter at Sydbank havde forladt Kongebrogaarden omkring kl Efter at hun var kommet hjem og var faldet i søvn, blev hun ringet op af Michael Steen Jensen, der bad om hendes godkendelse af rettelsen. Sydbank havde allerede skrevet aftalen under, inden de tog af sted. Bemærkningerne i Sydbanks fondsbørsmeddelelse vedrørende årsresultatet for 2007 fra den 29. januar 2008 om, at overtagelsen af banktrelleborg forventedes at bidrage med ca. 40 mio. kr. til Sydbank-koncernens resultat, kom fra banktrelleborgs eget budget for Vurderet i dag har fusionen ikke været en god forretning for Sydbank. Tabene på engagementerne fra banktrelleborg har været ganske massive og større end forventet ved fusionen, men Sydbank er naturligvis glade for medarbejderne og det overtagede filialnet. Hun undrede sig ikke over, at de vurderingsmænd, der blev udmeldt i henhold til 144 i lov om finansiel virksomhed, ønskede en aftale med Fonden. Der står jo ikke meget i 144 om deres virke, og det var kun naturligt at de ville have sikkerhed for at få penge for deres arbejde. I mødet med vurderingsmændene om det foreløbige udkast til vurderingsberetning i august 2008 deltog, ud over hende selv, Carsten Andersen og Mogens Sandbæk. Sydbank havde ikke tidligere været inddraget i processen. Revisorerne besøgte kun det gamle banktrelleborg som led i deres undersøgelse. Hun havde ikke selv talt med vurderingsmændene før mødet i august Vurderingsmændene ønskede på mødet at få korrigeret eventuelle faktuelle fejl, men de ville ikke høre på deres tilkendegivelser om, at de prismæssigt havde skudt fuldstændig galt. Vurderingsmændene var i det hele taget ikke særligt imødekommende på mødet. Det blev på mødet gjort klart over for vurderingsmændene, at de ville gøre alle parter en tjeneste ved at komme med en klar konklusion og ikke to vurderinger. Hun mener ikke, at Sydbank fik de tilhørende bilag sammen med udkastet til vurderingsberetning. Jens Lundgaard Nielsen har forklaret blandt andet, at han er uddannet landmand og har drevet landbrug i Slagelse-Korsør området indtil Han har desuden deltaget i organisationsarbejde inden for landbruget. Han var næstformand for banktrelleborgs og Fondens bestyrelser fra 2001 og frem til Sydbanks overtagelse.

80 Bankbestyrelsen mødtes meget hyppigt i hvert fald hver 14. dag og hyppigere i december måned Der var styr på dagsordner og referater i bestyrelsen. Et af de centrale punkter, der blev drøftet i bestyrelsen, var bankens likviditet. Da advokat Thomas Vang Christensen kom ind i bestyrelsen, bad han om løbende at få likviditetsopgørelser. Det var den daværende bankdirektør Chow ikke meget for, men de blev udarbejdet. Bestyrelsen besluttede, at der skulle være en overdækning på 50 procent på likviditeten i forhold til lovens krav. Bestyrelsen besluttede også, at højst 20 procent af udlånet måtte gå til ejendomsprojekter. I efteråret 2007 viste det sig, at der var fejl i rapporterne til bestyrelsen på begge punkter. Banken var eksponeret i ejendomssektoren med 15 procentpoint over det af bestyrelsen fastsatte. Den 16. november 2007 opdagede man, at flere konti var pantsat til Spar Nord i strid med bestyrelsens og direktionens instrukser, og det medførte, at banken fik en stram likviditet i slutningen af Han ankom til Kongebrogaarden omkring kl. 17 om søndagen den 20. januar Han kom dog først i aktion, da bestyrelsesmødet startede kl Det var et fællesmøde i både bankens og Fondens bestyrelser. Det var advokat Thomas Vang Christensen, der skrev referat af bestyrelsesmøderne. Thomas Vang Christensen tog notater under mødet og renskrev det bagefter, hvorefter de alle underskrev referaterne. Det var ikke ét langt møde. Det var omkring kl , at Flemming Holm og Thomas Vang Christensen på fondsbestyrelsens vegne genforhandlede aftalen med Sydbank, og resultat af disse forhandlinger blev forelagt for bestyrelserne omkring midnat. Det var omkring samme tidspunkt, at Sydbank underskrev aftalen og tog af sted fra Kongebrogaarden. Det var således et take it or leave it -tilbud. Fondens bestyrelse skrev under på aftalen omkring kl , hvilket Sydbank straks blev orienteret om. Skrækscenariet for bestyrelsen var at åbne banken mandag morgen, og at der så blev run på banken. Det var Flemming Holm og Thomas Vang Christensen, der var fondens spydspidser i forhandlingerne med Sydbank. Opgaven for bestyrelsen var at redde både aktionærernes og indskydernes penge. Det lykkedes desværre ikke i fuld udstrækning i forhold til aktionærerne, men prisen var den bedst mulige på det tidspunkt. Var banken åbnet mandag morgen uden en løsning, og der blev run på banken, ville alle aktionærernes penge være tabt. Alternativt havde banken ikke fået lov af Finanstilsynet til at åbne mandag morgen med samme resultat. De havde derfor ikke andet valg end at skrive under på aftalen med Sydbank natten til mandag. Han husker ikke detaljerne omkring drøftelserne om banktrelleborgs solvens. Det var advokaterne, der kørte det løb. Advokaterne kom med oplægget til drøftelserne om nyt sol-

81 vensbehov. Han husker ikke, at bankbestyrelsen blev forelagt nye beregninger, men vil dog ikke udelukke, at bankdirektør Tonny Rasmussen havde lavet nye beregninger. Opgørelsen af den aktuelle solvens på 10,8 procent havde Tonny Rasmussen lavet. Han erindrer ikke, at bestyrelsen drøftede de forskellige udkast til indberetning til Finanstilsynet om solvensbehovet, eller at de blev afbrudt i forhandlingerne i den anledning. Han skrev under på indberetningen om et solvensbehov på procent. Han mente, at solvensbehovet var korrekt angivet, for det havde rådgiverne sagt til bestyrelsen. Han kørte selv først fra Kongebrogaarden omkring kl. 4 om morgenen, da der var forskellige ting, som skulle skrives under. Vibeke Toft Müller har forklaret blandt andet, at hun kom ind i bankbestyrelsen efter at have været medlem af repræsentantskabet igennem nogle år. Det var hendes indtryk, at der var tale om en veldrevet virksomhed i vækst og med et yderligere vækstpotentiale. Det var en spændende tid, hvor der også skete megen udvikling i de mindre banker og sparekasser. Hun var også medlem af fondsbestyrelsen. Hun ankom til Kongebrogaarden lidt efter kl. 20 om søndagen den 20. januar Bestyrelserne samledes omkring kl De drøftede de fem optioner angivet i referatet af mødet i bankens bestyrelse meget grundigt, men den eneste forsvarlige løsning var en fusion med Sydbank. Det var også rådet fra bankens advokater. Både advokat Michael Steen Jensen og advokat Finn Møller deltog i mødet. Genforhandlingen blev besluttet på et tidspunkt mellem kl og Det var hele fondsbestyrelsen der deltog i genforhandlingen med Carsten Andersen og Karen Frøsig. Forhandlingen var ikke langvarig. Det var meget magtpåliggende for bestyrelsen at sikre de bedst mulige forhold for medarbejdere, og de prøvede også at gøre noget ved aktiekursen. Efter forhandlingen forlod Sydbank lokalet og kom tilbage med en revideret aftale. Det var mellem midnat og kl Sydbank skrev under umiddelbart efter. Det var et take it or leave it -tilbud. Umiddelbart efter genoptog de bestyrelsesmødet. Hvis aftalen med Sydbank ikke var blevet underskrevet, havde banken ikke kunnet åbne mandag morgen på grund af den frist, som Finanstilsynet havde fastsat vedrørende likviditeten. Bankbestyrelsen fik at vide, at den skulle fastsætte bankens solvensbehov. Det blev fastsat til procent. Opgørelsen af solvensbehovet byggede på rådgivning fra bankens revisorer. Det var advokaterne, der sagde, at de skulle fastsætte et solvensbehov. De procent passede meget godt med Finanstilsynets udspil tidligere på måneden. Det afveg ikke

82 fra hendes kendskab til banken. Revisorerne foretog en beregning, men den blev ikke fremlagt for bestyrelsen. Revisorerne gik ind og underbyggede, at solvensbehovet var på procent. Der var således behov for afskrivninger på nogle store engagementer. Hun husker ikke, om det blev sagt, at det var en betingelse for aftalen med Sydbank, at der blev fastsat et forhøjet solvensbehov. Betingelsen for at få likviditet fra Sydbank var, at banktrelleborg tiltrådte aftalen. Det var en samlet pakke. Lis Tribler har forklaret blandt andet, at hun kun var medlem af Fondens bestyrelse. Der blev kun afholdt to møder i fondsbestyrelsen efter stiftelsen af fonden, et møde i november 2007 og mødet den 20. januar Hun blev først orienteret om bankens situation på mødet på Kongebrogaarden søndag den 20. januar Hun ankom omkring kl efter at være blevet indkaldt samme morgen af Flemming Holm. Det var advokaternes bemærkninger omkring solvensbehov, der blev fremlagt for bestyrelsen, men der sad vist også revisorer og regnede på tallene. Det var bestemt hendes indtryk, at man prøvede at ramme den rigtige solvensprocent. Hans Erik Sonn har forklaret blandt andet, at han var medarbejdervalgt repræsentant i bankens bestyrelse og tillige medlem af fondsbestyrelsen. Han var og er fortsat filialchef i Marievang-afdelingen, som nu er en del af Sydbank. Han blev oprindelig ansat i banktrelleborgs forgænger, Sparekassen Slagelse, i BankTrelleborg var et succesrigt pengeinstitut, der åbnede nye filialer. Konstitueret bankdirektør Tonny Rasmussen havde nogle udfordringer med, at flere af de ledende medarbejder langsomt sev væk fra banken efter Carlo Chows opsigelse i august 2007, men de var i bankbestyrelsen fortrøstningsfulde, indtil de famøse pantsætninger til Spar Nord blev opdaget den 16. november 2007 af den interne revisor Pernille Müller. I første omgang hørte han dog kun om, at en konto var medregnet to gange. Det betød, at banken kom ned på en likviditet på omkring 10,8 procent, hvor lovens krav er 10 procent. Senere kom det frem, at banken var eksponeret mod ejendomssektoren med 37 procent, hvor bestyrelsen kun havde tilladt 25 procent. Han ankom omkring kl. 17 søndag den 20. januar 2008 til Kongebrogaarden. Genforhandlingen af aftalen med Sydbank startede lige før udløbet af Sydbanks oprindelige acceptfrist

83 kl. 23. Han deltog i forhandlingerne, men han husker ikke, hvor lang tid de tog. Det endte med at blive et take it or leave it -tilbud, da Sydbank afviste yderligere forhandlinger, skrev under og tog af sted. Som situationen stod efter midnat, var der ikke andre muligheder end at indgå aftalen med Sydbank. Det var advokaterne, der på mødet sagde, at de skulle forholde sig til solvensen. Der blev ikke givet nogen begrundelse. Bestyrelsen var mest optaget af likviditeten. De blev ikke forelagt nogen beregning af solvensbehovet. De procent kom fra Finanstilsynets undersøgelse og skyldtes navnlig den anstrengte likviditetssituation. Det var revisorerne, der anbefalede, at solvensbehovet skulle ligge i den størrelsesorden. Han var godt klar over, at de var nødlidende, hvis de ikke opfyldte solvensbehovet. Formuleringen af indberetningen af solvensbehovet til Finanstilsynet tog advokaterne sig af, men de fik at vide, at Finanstilsynet krævede, at den blev formuleret på en bestemt måde. Det overlod de til advokaterne. Han havde aldrig hørt om 144 i lov om finansiel virksomhed før. Bestyrelsen var i hænderne på nogle af landets dyreste og bedste advokater, og derfor stolede de på dem. Flemming Holm har forklaret blandt andet, at han kom i bestyrelsen for banktrelleborgs forgænger Slagelse Sparekasse i 1987, hvor han blev udpeget som det offentliges repræsentant i bestyrelsen. Han er uddannet cand.merc. og har været direktør for Handelsskolen. I 1991 blev han valgt som formand for sparekassens bestyrelse, og efter omdannelsen til aktieselskab blev han formand for bestyrelsen for banktrelleborg. Han blev tillige formand for bestyrelsen for Fonden for banktrelleborg. Han fik udarbejdet en bestyrelseshåndbog for bankbestyrelsen, så bestyrelsen havde faste retningslinjer for sine møder. Der var hyppige møder. De havde månedlige ordinære bestyrelsesmøder, og herudover også et månedligt møde om bevilling til større engagementer, så reelt mødtes bestyrelsen hver 14. dag. Instruksen til direktionen og forretningsordenen fastsatte faste rammer for arbejdet, som sikrede, at bestyrelsen fik kendskab til alle væsentlige sager. Der blev udsendt en detaljeret dagsorden med bilag en uge før møderne. Der var fast referent ved bestyrelsesmøderne, som var udpeget af bestyrelsen i samråd med direktøren. Bestyrelsesprotokollen blev efterfølgende forelagt vidnet i udkast til godkendelse, hvorefter den blev udsendt til bestyrelsen inden næste møde, hvor referatet blev behandlet som første punkt. Bankdirektør Carlo Chows opsigelse i august måned 2007 kom meget overraskende. Der havde ganske vist været uenigheder mellem bestyrelsen og direktøren om navnlig direktø-

84 rens ansættelsesvilkår. Bestyrelsen havde desuden følt sig for afhængig af direktøren og ønskede derfor at udvide direktionen imod Carlo Chows ønske. Alligevel kom det bag på dem, da Carlo Chow sagde op. Bestyrelsen kendte den konstituerede direktør Tonny Rasmussen i forvejen, idet han som chef for erhvervsafdelingen havde forelagt sager for bestyrelsen. Bestyrelsen havde et godt samarbejde med Tonny Rasmussen og følte sig godt hjulpet af ham, men der var enighed med ham om, at der skulle findes en anden til posten som administrerende direktør. I løbet af efteråret 2007 opstod der flere sager, herunder kreditsager, der spidsede til. Forventningerne til årets resultat måtte nedskrives i oktober. Det store chok fik bestyrelsen, da den interne revisor den 16. november 2007 oplyste, at der var en fejl i likviditetsberegningerne, idet et indestående i Spar Nord på knap 1 mia. kr. var regnet med to gange. Han blev selv ringet op herom af Tonny Rasmussen lørdag den 17. november 2007 om morgenen. Der blev gennemført et telefonmøde med den eksterne revisor fra Pricewaterhouse- Coopers om søndagen, hvor denne havde fået PricewaterhouseCoopers hovedkontor i København involveret. I telefonmødet deltog foruden vidnet selv bankdirektør Tonny Rasmussen, næstformand Jens Lundgaard Nielsen, revisor Arne Frandsen og dennes kollega. Den følgende dag forelå opgørelsen af likviditeten til 10,8 procent, hvilket var over lovens krav på 10 procent. Bestyrelsen havde meget tidligt i bankens vækstforløb indlagt en grænse, hvorefter højst 25 procent af de erhvervsmæssige udlån måtte gå til ejendomsforhold. Hver gang de behandlede en lånesag, blev de forsikret om, at denne grænse ikke var overskredet. Under Finanstilsynets gennemgang af banken i november og december 2007 kom det imidlertid frem, at ejendomsudlånene var oppe på 37 procent af alle erhvervsudlån. Sidst i 2007 blev likviditetssituationen mere og mere vanskelig, og han talte næsten dagligt med bankdirektøren herom. Alle pengeinstitutter blev mere og mere tilbageholdende med at stille likviditet til rådighed op til regnskabsafslutningen ved årets udgang. På dette tidspunkt stoppede de alle udlån til erhvervsejendomme, herunder også endnu ikke udnyttede lånetilsagn. Han havde selv været i kontakt med direktør Jan Kondrup fra Lokale Pengeinstitutter, som var en god rådgiver, men det lå ikke inden for foreningens område at hjælpe med likviditet. På et tidspunkt foreslog Jan Kondrup, at de kontaktede Sparekassen Sjælland for at skaffe likviditet. Han bad derfor Tonny Rasmussen om at kontakte sin kol-

85 lega i Sparekassen Sjælland, og det lykkedes på denne måde at skaffe et lån på 150 mio. kr. inden udgangen af 2007, som skulle tilbagebetales i begyndelsen af januar Efter forslag fra Jan Kondrup blev der afholdt et møde på Lokale Pengeinstitutters kontor i København den 14. januar 2008 om aftenen, hvori også foreningens formand, bankdirektør Bent Naur, deltog. Da vidnet som baggrundsinformation orienterede om pantsætningen af kontoen til Spar Nord, undrede Bent Naur sig over, at det kunne lade sig gøre, når bank- Trelleborg samtidig havde seniorlån, der sædvanligvis forbød sådan pantsætning. Både vidnet og Tonny Rasmussen blev meget rystede over denne besked. Næste morgen ringede vidnet til advokat Finn Møller fra Gorrissen Federspiel, der havde bistået banken med børsintroduktionen. De var allerede samme dag til møde med ham, hvor også advokat Michael Steen Jensen deltog. Deres primære ønske var en løsning på bankens likviditetsproblem, så banken ikke blev slået omkuld af de forfaldne lån. I anden række ønskede de at afsøge mulighederne for at fusionere med et andet pengeinstitut. Ved bestyrelsesmødet den 15. januar 2008 om aftenen havde de ikke fået svar på, om seniorlånene indeholdt en såkaldt negativ pledge, der forbød pantsætning af konti til Spar Nord. Det var en klar risiko, men de havde endnu ikke fået svar fra deres advokater. Bestyrelsen ønskede en bred afsøgning af mulige fusionspartnere, hvis det skulle komme til en fusion. Efterfølgende fik de imidlertid at vide af bankens advokater, at der ikke var tidsmæssig mulighed for en sådan bred afsøgning. Torsdag den 17. januar 2008 fik de at vide, at der var en negativ pledge-klausul i seniorlånene, men de fik også at vide, at der var en reparationsmulighed i forfaldsklausulerne, hvis banktrelleborg kunne få frigjort pantet hos Spar Nord. De mødtes samme dag med direktør Lasse Nyby fra Spar Nord, hvor de drøftede mulighederne for at slippe ud af pantsætningen, herunder ved at banktrelleborgs kunder i de i forhold til de pantsatte konti underliggende kundeforhold underskrev en allonge, hvorefter de hæftede direkte over for Spar Nord. Da det ville kræve kontakt til de pågældende 178 kunder, mente advokaterne ikke, at det kunne lade sig gøre i praksis. Det var heller ikke realistisk at tage kontakt til seniorlångiverne, da disse lån var optaget til favorable renter, så udlånsbankerne kunne have en interesse i at få frigivet pengene som følge af misligholdelsen, så de kunne låne pengene ud til en højere rente. Advokaternes konklusion var derfor, at der ikke var nogen anden farbar vej end en fusion, og at det kun var Spar Nord og Sydbank, der kunne løfte opgaven.

86 Fredag den 18. januar 2008 kl blev der holdt møde i København med Carsten Andersen fra Sydbank. I mellemtiden havde Tonny Rasmussen også meddelt ham, at der var udsigt til yderligere nedskrivninger på vej på nogle låneengagementer, hvilket skulle meddeles fondsbørsen. Herefter blev der holdt møde i Finanstilsynet kl De fik frist til mandag morgen kl. 8 til at aflevere en redegørelse for, hvordan banken ville løse sine likviditetsproblemer. Ifølge rådgiverne betød det, at de ikke ville få lov til at åbne mandag morgen, hvis de ikke havde fundet en fusionspartner inden. Carsten Andersen var indstillet på en hurtig forhandling, hvis banktrelleborg lovede ikke at forhandle med andre end Sydbank. Det lovede vidnet ham. Referatet af bestyrelsesmøderne søndag den 20. januar 2008 kl blev udarbejdet af Thomas Vang Christensen på grundlag af hans notater under mødet. Sideløbende hermed tog advokat Bo Holse notater fokuseret på ansøgningerne og dokumentationen til Finanstilsynet. Af tidsmæssige grunde var der tale om ét samlet møde, men det blev ved de enkelte beslutningspunkter tydeliggjort, om det var bankens eller Fondens bestyrelse, der traf beslutningen. De fik at vide, at det var nødvendigt for bankbestyrelsen at forholde sig til solvensbehovet for at konstatere, om lovens betingelser for tvangsindløsning var opfyldt. Likviditetsbelastningen indgik i beregningen af solvensbehovet. I den tidligere opgørelse af solvensbehovet til 11 procent indgik likviditetsbelastningen med 0,7 procentpoint. Så for ham var det i den nye situation med forfaldne seniorlån og yderligere nedskrivninger ikke en overraskelse, at solvensbehovet skulle forhøjes med 1-2 procentpoint. Han så ikke nogen nye solvensberegninger, og han hørte ikke personligt bankens revisorer udtale sig om solvensbehovet. Det var Tonny Rasmussens indstilling. Advokaterne var med i drøftelserne og forelæggelsen, men han husker ikke, at de udtalte sig om, hvor stort solvensbehovet skulle være. Bestyrelsen fik at vide, at det første udkast til rapportering til Finanstilsynet ikke var tilfredsstillende for Finanstilsynet, da det var bestyrelsen, der skulle erklære sig om solvensbehovet. Det var ikke tilstrækkeligt at henvise til Finanstilsynets rapport af 4. januar Han havde ikke noget at sammenligne Sydbanks pristilbud på 250 mio. kr. med, men måtte holde sig til, at bankens revisorer skulle udtale sig om, hvorvidt kursen på aktierne var passende. Det var omkring midnat, at Sydbank kom med en underskrevet aftale, som bank- Trelleborg kunne underskrive eller lade være. Fondsbestyrelsen underskrev aftalen kl Prisen var det bedst opnåelige. De var i bestyrelsen meget bevidste om, at der var tale om en samlet pakke, og at man ikke kunne pille enkelte dele ud. 70-procentskravet var et

87 rent rådgiveranliggende, som Gorrissen Federspiel tog sig af. Det havde han ikke forudsætninger for at gå ind i. De fik at vide, at bankens beholdning af egne aktier ikke skulle indgå i aktiemassen, når man beregnede Fondens ejerandel. Han vidste, at der i løbet af søndag eftermiddag blev taget kontakt til Spar Nord for at finde en løsning, hvor Spar Nord frigav de pantsatte konti mod at få pant i alle Fondens aktier. Det lykkedes ikke at finde en løsning med Spar Nord. Fonden aftalte med Sydbank, at Sydbank stillede likviditet til rådighed for tvangsindløsningen af minoritetsaktionærerne. Det var et led i den samlede aftale med Sydbank. Det var ikke en særskilt aftale. Thomas Vang Christensen har forklaret blandt andet, at han er advokat i Hillerød og blev medlem af repræsentantskabet for banktrelleborgs forgænger, Sparekassen Slagelse, i Året efter blev han medlem af bestyrelsen for sparekassen. Han var formand for erhvervslivet i Hillerød, og det var formentlig hans erfaringer herfra, der gjorde, at han blev valgt til bestyrelsen. Efter sparekassens omdannelse til aktieselskab blev han medlem af bestyrelsen for banktrelleborg. Han blev tillige medlem af bestyrelsen for Fonden for banktrelleborg. Han trådte ind i en hårdtarbejdende bestyrelse, hvor der var en god stemning. Det var før hans indtræden besluttet, at man ville omdanne sparekassen til et aktieselskab for at understøtte en fortsat vækst. Hans første sag i bestyrelsen var at anmode om, at bestyrelsen startede hvert møde med en status over bankens likviditet, inden man gik i gang med at bevilge lån. Bankdirektør Carlo Chow mente, at var unødvendigt, men da vidnet fandt ud af, at der i forvejen blev lavet rapportering til bankdirektøren, blev det besluttet, at denne rapportering også skulle tilgå bestyrelsen. På et tidspunkt var likviditeten så stor, at direktøren foreslog bestyrelsen at lukke enkelte kreditfaciliteter for at spare penge, da der var en betydelig likviditetsoverdækning også ud over bestyrelsens forhøjede likviditetskrav. Pr. 1. oktober 2007 var der en overdækning på knap 1 mia. kr., og solvensen var 12,5-13 procent, og ejendomseksponeringen var på 22,6 procent. Bestyrelsens fokusområde var at finde en ny direktør efter Carlo Chows opsigelse, da rapporteringerne viste en sund bank. Den 26. oktober 2007 måtte man nedjustere bankens resultatforventning. På et bestyrelsesmøde den 19. november 2008 fik han og den øvrige bestyrelse oplysning om, at en konto

88 var medregnet to gange, hvorfor likviditeten var opgjort forkert. Man var dog stadig over lovens krav på 10 procent. Likviditeten var bekymrende stram op mod jul. Den 28. december 2007 orienterede Flemming Holm ham imidlertid telefonisk om, at likviditeten nu var over de 15 procent, som bestyrelsen ønskede. Han var forhindret i at deltage i bestyrelsesmødet den 15. januar 2008, men han erfarede gennem referatet, at der var problemer med seniorlånene. Han blev imidlertid beroliget med, at den sag var i gode hænder hos Gorrissen Federspiel. Han deltog i mødet med Finanstilsynet fredag den 18. januar 2008 kl efter anmodning fra Flemming Holm. Han blev chokeret, da alvoren i problemerne gik op for ham. De blev behandlet positivt af Finanstilsynet, fordi de allerede havde bragt seriøse fusionspartnere på banen. Selv om der var en afhjælpningsfrist på seniorlånene, skulle der ifølge advokat Michael Steen Jensen omgående skaffes mere end 900 mio. kr. Han foreslog, at man tog kontakt til seniorlångiverne, men fik at vide af Michael Steen Jensen, at det var uforsvarligt at forsøge at genforhandle 8-9 forskellige seniorlån inden mandag morgen. Spar Nord ønskede en egentlig due diligence gennemgang af banktrelleborg for at indgå på en fusion, mens Sydbank var indstillet på en hurtig gennemgang ved egne medarbejdere i løbet af weekenden. Det var derfor de valgte at holde sig til Sydbank. Sydbank stillede krav om eksklusivitet i fusionsforhandlingerne, men det havde vicedirektør Flemming Nytoft Rasmussen fra Finanstilsynet på mødet også sagt var det eneste realistiske inden for den givne tidsmæssige ramme. Efter råd fra advokat Finn Møller ringede vidnet efter mødet hos Finanstilsynet til fondsbørsen, der accepterede Finanstilsynets vurdering af, at der var tale om en undtagelsessituation, og at det derfor ikke var nødvendigt at komme med en fondsbørsmeddelelse om bankens vanskeligheder om fredagen. Det er ham, der skrev referatet af bestyrelsesmøderne søndag den 20. januar De er renskrevet en eller to dage efter mødet på grundlag af hans notater fra møderne. Det var egentlig aftalt, at Gorrissen Federspiel skulle tage referat af møderne, men da det gik op for vidnet, at advokaterne kun skrev beslutningsreferat, foreslog han Flemming Holm, at han skrev mere udførligt referater på grundlag af sine notater fra mødet. Hele bestyrelsen var chokeret over situationen, og de drøftede nøje, hvilke løsningsmuligheder der forelå. De fem optioner, der fremgår af referatet, var de muligheder, de kunne se for sig. Advokat

89 Finn Møller fik i løbet af søndagen et telefonisk tilsagn fra fondsmyndighederne om, at Fonden kunne pantsætte sine aktier til Spar Nord i stedet for de pantsatte konti, der medførte seniorlånenes forfald, men den løsningsmodel faldt på jorden, fordi Spar Nord ønskede at se Finanstilsynets rapport fra 4. januar 2008 og derefter ikke syntes at banktrelleborgs forhold var betryggende. Advokaterne fra Gorrissen Federspiel rådede bestyrelsen til at acceptere det første udkast til aftale fra Sydbank, men det ville bestyrelsen ikke. Vidnet var selv betænkelig ved ikke at følge rådet, da indskydernes penge risikerede at være tabt mandag morgen. Sydbank var utilfreds med, at Fonden ikke overholdt acceptfristen kl , men var dog indstillet på at lytte til Fondens ønsker. Med hjælp fra bankens revisorer fik man undtaget bankens beholdning af egne aktier i beregningen af aktiekursen i det reviderede aftaleudkast, hvilket gav en lidt højere kurs. På hans forslag blev der endvidere medtaget en medarbejdergaranti og en bestemmelse om, at Sydbank stillede den nødvendige likviditet til rådighed for banktrelleborg. Revisorerne kunne ikke garantere, at de ville være lovligt at give minoritetsaktionærerne en højere kurs end Fonden, og derfor udgik denne klausul af den endelige aftale. Han foreslog, at Sydbank tilbød Sydbank-aktier til minoritetsaktionærerne for på den måde at forbedre deres stilling, men det afslog Sydbank. Da et bestyrelsesmedlem forsøgte for anden gang at genåbne forhandlingerne, meddelte Carsten Andersen, at nu ville Sydbank skrive under og forlade mødet, hvorefter det var op til Fonden, om man ville indgå på aftalen. Sydbank underskrev herefter aftalen og gik. Det var på initiativ af advokaterne, at bestyrelsen drøftede solvensbehovet. Revisorerne sad og regnede på tallene. Samtidig talte vidnet med Michael Steen Jensen og Finn Møller om, hvorvidt man ikke kun se mere pragmatisk på det og fastslå, at man nu ikke længere havde grundlag for at komme til et andet resultat end det, Finanstilsynet havde lagt op til deres rapport af 4. januar Det tilsluttede revisorerne sig på grundlag af deres beregninger, som dog ikke blev forelagt for bestyrelsen. På et tidspunkt kom advokaterne tilbage til bestyrelsen og meddelte, at formuleringen i det første udkast til solvensindrapportering ikke var tilfredsstillende for Finanstilsynet, og man ændrede derfor formuleringen. Den ændrede situation, som begrundede et højere solvensbehov, bestod dels i likviditetsvanskelighederne og dels i et behov for yderligere nedskrivninger af særligt to tabsgivende engagementer. Revisorerne brugte hele søndagen på at forholde sig til, om den kurs, Sydbank tilbød, svarede til handelsværdien, hvilket var en betingelse for at handlen kunne falde på plads.

90 Han hørte kun perifert om 70-procentskravet, men Karen Frøsig og Gorrissen Federspiel kom om søndagen hurtigt frem til, at de var i en 144-situation, og han fik at vide, at opfyldelse af også 70-procentskravet var vendt med myndighederne, og det var derfor han skrev i referatet, at alle myndighedsgodkendelser forelå. Han kendte ikke 144 i forvejen og havde ikke lejlighed til at læse bestemmelsen i løbet af søndagen. Han blev indstillet til at indtræde i det fusionerede selskab, men Sydbank honorerede ikke denne del af aftalen. Tonny Rasmussen har forklaret blandt andet, at han blev ansat i banktrelleborgs forgænger, Slagelse Sparekasse, den 1. januar Han fortsatte i Sydbank i otte måneder efter fusionen. I dag er han ansat i FIH Erhvervsbank. Før han blev konstitueret bankdirektør i banktrelleborg i august 2007, havde han ansvaret for de kundevendte aktiviteter og var med i ledergruppen omkring den administrerende direktør. Han gjorde selv opmærksom på, at han ikke så sig selv som den fremtidige administrerende direktør, men han påtog sig opgaven i en overgangsperiode. Økonomidirektøren blev kort efter sygemeldt på grund af stress. Flere andre nøglemedarbejder forlod også banken. Én uge efter hans konstituering fulgte kreditchefen med Chow og Lindemann. Kort tid efter forlod også direktionsassistenten banken. Efter yderligere cirka en måned fulgte yderligere to nøglemedarbejdere med. Det gav noget uro blandt personalet. Han oplevede også, at der var fejl i noget af det, der blev forelagt ham. Bortset fra problemer med nogle enkelte nedskrivninger på engagementer var situationen god, og han kunne på et tidspunkt opsige enkelte likviditetsfaciliteter. Midt i november opdagede banken pantsætningen til Spar Nord. På det tidspunkt var man ikke i banken opmærksom på de negative pledge-klausuler i seniorlånene, og Finanstilsynet der var i gang med en ordinær undersøgelse af banken rejste heller ikke spørgsmålet, da de blev orienteret om pantsætningen til Spar Nord. Nogenlunde samtidig undrede han sig over opgørelsen af eksponeringen mod ejendomssektoren, idet andelen var uændret til trods for de store lån, der blev bevilget i hans tid som konstitueret direktør. Opgørelsen af eksponeringen mod ejendomssektoren blev lavet hvert kvartal. Det viste sig, at der var en fejl i opgørelsen, som havde været der længe.

91 Specielt de opståede likviditetsvanskeligheder gav ham store udfordringer. De søgte først at frigøre pantsætningen hos Spar Nord eller at skaffe andre likviditetsfaciliteter der, men forgæves. Han tog også selv kontakt til nogle banker for at få likviditetsfaciliteter, men de ville se bankens årsregnskab, før de ville tage stilling hertil. Disse vanskeligheder var baggrunden for, at han efter aftale med Flemming Holm udarbejdede notatet til bestyrelsesmødet den 19. december 2007 og indstillingerne heri til bestyrelsen. Banken søgte også bistand hos direktør Jan Kondrup fra Lokale Pengeinstitutter, der formidlede en kontakt til Sparekassen Sjælland, hvor de fik en likviditetsfacilitet på 150 mio. kr. frem til begyndelsen af januar Derefter var likviditeten igen over de 15 procent, som bestyrelsen krævede. Da vanskelighederne med at skaffe mere langsigtet likviditet mod forventning fortsatte i januar, søgte de på ny råd i Lokale Pengeinstitutter, hvor formanden Bent Naur gjorde opmærksom på, at der sikkert var negative pledge-klausuler i seniorlånene. På bestyrelsesmødet den 15. januar 2008 fastsatte bestyrelsen et solvensbehov på 11 procent. Havde bestyrelsen fastsat et solvensbehov på procent, havde banken været nødlidende. Seniorlånene var optaget i euro, og der var derfor mulighed for at afdække valutarisikoen gennem valutaterminsforretninger, men det kunne ikke gennemføres med det samme. Det engagement, hvor Finanstilsynet havde rejst tvivl om en ejendomsvurdering, angik pant i en ejendom i København. Banken havde fået frist til at få foretaget en ny, uvildig vurdering af ejendommen, men de kunne ikke få fat i kunden og skaffe nøglerne til ejendommen. Ejendommen blev derfor kun besigtiget udefra af den mægler, som skulle lave den nye vurdering. Den uvildige vurdering viste en noget lavere vurdering end bankens. Det drejede sig om en difference på ca. 20 mio. kr. Denne oplysning fik han telefonisk torsdag den 17. januar På mødet med Gorrissen Federspiel den 16. januar 2008 bad han og Flemming Holm i første omgang advokaterne om undersøge, om der var negative pledge-klausuler i seniorlånene. I anden række skulle de afsøge mulighederne for, via deres kontakter, at få likviditet frem. Endelig talte de også fusion med advokaterne. De talte også om mulighederne for at få frigjort pantsætningen af konti til Spar Nord. Det var et bredt opdrag, de gav advokaterne.

92 De fik tilbagemeldingen om seniorlånene vistnok den 17. januar 2008 på et møde hos advokaterne. De fik samtidig at vide, at der var en reparationsmulighed i forfaldsklausulerne. De havde et møde med Spar Nord (Lasse Nyby og Jan Gerhard) den 17. januar 2008 hos Gorrissen Federspiel. Spar Nord var ikke uvillig til at frigive pantet mod at overtage kunderne i de underliggende forhold, men det viste sig praktisk umuligt for Spar Nord at overtage de godt 170 kunder inden for den givne tidsmæssige ramme. De drøftede med advokaterne mulighederne for at kontakt til andre pengeinstitutter for at få kreditfaciliteter med henblik på at frigøre pantsætningen til Spar Nord. Han søgte forgæves herom hos Sydbank og Nykredit. De fik også at vide af advokaterne, at det ikke ville være praktisk muligt at tage kontakt til seniorlångiverne om accept af pantsætningerne. På mødet i Finanstilsynet fredag den 18. januar 2008 orienterede han tilsynet om den store nedskrivning af ejendomsværdien på ejendommen København. Finanstilsynet havde krævet en tilbagemelding inden udgangen af den uge som opfølgning på tilsynets undersøgelse af banktrelleborg. Allerede efter den første nedskrivning af resultatforventningen i efteråret 2007 havde der været kunder, der spurgte til, om det nu fortsat var sikkert at have penge stående i banken. Derfor havde han en klar fornemmelse af, at en yderligere nedjustering ville føre til, at der blev trukket penge ud af banken, og så kunne det hurtigt gå stærkt i et lille samfund. Det ville heller ikke blive nemmere at trække på likviditet hos andre pengeinstitutter. Nedskrivningen var således i sig selv farlig for banktrelleborg. Det er ikke korrekt, når det fremgår af referatet af mødet i Finanstilsynet, at banken var enig i, at det var nødvendigt at fastsætte en frist for likviditeten til mandag morgen. Han gav selv udtryk for, at det var en meget kort frist. Til brug for mødet på Kongebrogaarden søndag den 20. januar 2008 havde Sydbank fredag aften sendt en liste over oplysninger, som de ønskede at få på mødet. Der skulle findes en del materiale frem, herunder bestyrelsesreferater og engagementsoplysninger, og der skulle laves beregninger på budget- og regnskabstal. Han deltog i mødet på Kongebrogaarden fra kl. 9 om morgenen. Hans rolle på mødet var at være koordinator mellem de forskellige grupper af medarbejdere, ligesom han deltog i nogle af bankens møder med rådgiverne, herunder om strategi. Han deltog også i det møde omkring kl. 14, hvor Sydbank første gang præsenterede en pris for at købe banktrelleborg. Sydbank henviste som begrundelse for prisen til banktrelleborgs budgetterede resultat på 40 mio. kr. i 2008 (som blev ganget

93 med seks) og til, at der var svage engagementer i størrelsesordenen 350 mio. kr. I bank- Trelleborgs solvensopgørelse havde de selv regnet med svage engagementer i størrelsesordenen 180 mio. kr., hvilket der var opnået enighed med Finanstilsynet om i forbindelse med tilsynets undersøgelse af banktrelleborg. Han var ikke inddraget i vurderingen af 70-procentskravet eller andre juridiske forhold. Det tog Gorrissen Federspiel sig af. De drøftede 144 som den model, der skulle benyttes. Der var ingen, der var i tvivl om, at 70-procentskravet var opfyldt. Han deltog i bestyrelsesmødet søndag aften kl Det var advokat Michael Steen Jensen, der oplyste, at Finanstilsynet gerne ville have bestyrelsen til at se på solvensbehovet i lyset af den situation, der nu var opstået. Han bad Pernille Müller om at kigge på det. Han har efterfølgende fået at vide, at hun så på solvensbehovet sammen med de eksterne revisorer. De havde samtidig en drøftelse i bestyrelsen af solvensbehovet, og hvilke faktorer der indgår i en sådan opgørelse. Der var i den forbindelse enighed i bestyrelsen om, at det nu var svært at argumentere mod Finanstilsynets forslag om et solvensbehov på procent, blandt andet i lyset af den nye nedskrivning og konsekvenserne af den og seniorlånproblemet for mulighederne for likviditet hos andre pengeinstitutter. Han kunne ikke sige til bestyrelsen, at det var en korrekt opgørelse, da beregningerne af solvensbehovet så vidt han ved aldrig blev færdige, men han syntes omvendt ikke, at bestyrelsens argumentation var forkert. BankTrelleborgs beregninger af solvensbehov byggede på en model udviklet af Lokale Pengeinstitutter og lå i en skabelon. Hans brev af 21. januar 2008 til Finanstilsynet om udsættelse af fristen for opfyldelse af det forhøjede solvenskrav er ikke formuleret af ham selv, men af Sydbanks juridiske afdeling muligvis af Karen Frøsig selv da han selv havde travlt med at håndtere medarbejdere og journalister om mandagen. Hans af 22. januar 2008 til Finanstilsynet om et ændret solvensbehov skyldes, at Karen Frøsig havde været i dialog med Finanstilsynet, som ikke ville forlænge fristen. Hun havde opnået en forståelse med tilsynet om, at de ville acceptere et solvensbehov på 10,0-10,5 procent. Den nye opgørelse af solvensbehovet havde ikke været behandlet i bankens bestyrelse, og han havde heller ikke inddraget de medarbejdere, der sædvanligvis foretog solvensberegninger. Han fik at vide af Karen Frøsig, hvordan han skulle formulere en.

94 Efter Sydbanks overtagelse af banktrelleborg, blev kreditterne hos Spar Nord ret hurtigt indfriet og pantet dermed frigivet. Seniorlånene blev ikke indfriet i hans tid som direktør for banken. Pernille Müller har forklaret blandt andet, at hun er uddannet HD i regnskabsvæsen. Hun blev udnævnt til økonomi- og finansdirektør i banktrelleborg den 10. december 2007 efter forinden at have været revisionschef siden 1. februar Hun varetog dog også andre opgaver end den interne revision før denne dato på grund af personaleudskiftningen siden Carlo Chows fratræden. På et besøg i operations opdagede hun, at der stod sikkerhedsdepot ud for engagementet med Spar Nord, hvortil vidnet bemærkede, at så kunne posten jo ikke medregnes i likviditeten. Hun fik fra to forskellige medarbejdere besked om, at Kim Kürstein, der var chef for finansafdelingen, havde godkendt, at kontoen kunne indgå i likviditeten. Hun bad Kim Kürstein skrive en mail til Spar Nord for at afklare situationen, og han fik det svar tilbage fra Spar Nord, at kontoen ikke kunne indgå. Det var Kim Kürstein, som var investeringschef indtil august 2007, der alene havde underskrevet pantsætningen til Spar Nord, selv om han ikke var tegningsberettiget hertil. Som revisionschef nåede hun aldrig at se på solvensen. Hun var involveret heri i tiden som økonomi- og finansdirektør. I forbindelse med Finanstilsynets undersøgelse havde hun et tæt samarbejde med bankens compliance officer Per Knudsen om opgørelsen af bankens solvensbehov. Der er forskellige modeller for at beregne solvensbehovet, og banktrelleborg benyttede den model, der var udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter. Finanstilsynet testede også solvensbehovet med nogle andre modeller. Hun deltog i mødet på Kongebrogaarden søndag den 20. januar 2008 fra morgenstunden. Dagen før havde hun været på arbejde for at indsamle det materiale, som Sydbank havde ønsket. Om søndagen mødtes hun med Sydbanks økonomidirektør, Mogens Sandbæk, Sydbanks revisionschef og yderligere en medarbejder fra Sydbank. Bankens eksterne revisorer var til stede på Kongebrogaarden, men de var sammen med bestyrelsen og advokaterne. På et tidspunkt i løbet af aftenen kom en af banktrelleborgs eksterne revisorer, Jesper Bo Winther, og sagde, at der skulle laves en ny opgørelse af solvensbehovet. Det var den eksterne revisor, der sad og arbejdede med et regneark, men hun sad ved siden af og bistod, mens han lavede opgørelsen. De drøftede blandt andet forskellige stressfaktorer og bankens kreditter. Det tog cirka en halv time. De endte med en opgørelse, men hun ved

95 ikke, hvad der skete med denne opgørelse, da hun ikke var en del af direktionen eller deltog i bestyrelsesmødet. Hun ved heller ikke, om Jesper Bo Winther arbejdede videre, efter at hun havde forladt ham. Opgørelsen viste, at de var over de hidtil indberettede 11 procent, men hun husker ikke det nøjagtige tal. Hun havde ikke fået at vide, at de skulle ende med et bestemt tal. Foreholdt opgørelsen af solvensbehovet pr. 31. december 2007 fremsendt til Finanstilsynet den 15. januar 2008 husker hun ikke i detaljer, hvordan banktrelleborg beregnede likviditetsrisikoen, eller hvordan de forfaldne seniorlån efterfølgende påvirkede likviditetsrisikoen. Hun erindrer ikke, om hun var involveret i indberetningen af et nyt solvensbehov den 22. januar Det var Per Knudsen, der sædvanligvis var primus motor på beregning af solvensbehov. Per Knudsen var ikke med på Kongebrogaarden. Efter Sydbank overtog banktrelleborg, blev hun i banken indtil udgangen af 2008 for at bistå med at føre banktrelleborgs regnskab over i Sydbanks regi. Michael Steen Jensen har forklaret blandt andet, at han er advokat og partner i Gorrissen Federspiel og leder af firmaets bank- og finansafdeling, som han anser for at være en af de absolut førende i Danmark. Hans kollega, advokat Finn Møller, er i afdelingen for køb og salg af virksomhed og selskabsret. Finn Møller var den oprindelige kontakt til banktrelleborg. Umiddelbart før jul 2007 kontaktede banktrelleborg advokat Finn Møller vedrørende deres likviditetsproblemer. Finn Møller henviste banken til vidnet, der lovede at undersøge mulige likviditetsfaciliteter i andre banker. Det var et stort problem, at banken ikke havde en årsrapport at vise frem, ligesom det generelt var svært at skaffe likviditet op mod årsskiftet, hvor alle pengeinstitutter ønskede at have en god likviditet af hensyn til årsregnskabet. Det var meget alvorligt, at banken manglede likviditet. Han tilbød at introducere bank- Trelleborg til to banker, hvor han kendte direktørerne. Det lykkedes i stedet banktrelleborg at skaffe den nødvendige likviditet hos Sparekassen Sjælland gennem Lokale Pengeinstitutter. BankTrelleborg vendte tilbage den 15. januar 2008, og der blev i hast arrangeret et møde samme dag. Der blev ikke rigtig givet noget mandat til ham og Finn Møller. Tonny Rasmussen og Flemming Holm berettede om bankens problemer med at skaffe likviditet, og

96 med en forventet nedjustering, som kunne medføre et run på banken, og om mulige problemer med deres fundingaftaler. De drøftede også, om banken var forpligtet til at komme med en fondsbørsmeddelelse om nedjusteringen. Spørgsmålet om fusion drøftedes også, men kun meget løst. Der var et nyt møde med banktrelleborg den 16. januar 2008, efter at der havde været bestyrelsesmøde i banken aftenen før. Man drøftede muligheden for at overføre kunderne i engagementet med Spar Nord, men så ville man save en gren over, der gav indtægter. BankTrelleborg kunne således ikke selv yde lån i fremmed valuta til sine kunder, hvilket Spar Nord gjorde for banktrelleborg mod pant. Den anden mulighed var at finde en fusionspartner. BankTrelleborg havde i forvejen forbindelse med Spar Nord og Sydbank. Vidnet nævnte også Nykredit Bank, men det kom der ikke noget ud af. Det var vist samme dag, der blev taget kontakt til Nykredit Bank. Der blev også talt om Sparekassen Sjælland og et yderligere pengeinstitut. Hans råd var, at det skulle være et pengeinstitut, der kendte banktrelleborg, og som havde styrke til at løfte opgaven. Den 17. januar 2008 kom vidnet med sin vurdering af fundingaftalerne (seniorlånene), hvorefter der var et pantsætningsforbud. Der var i de enkelte aftaler en helbredelsesbestemmelse med varierende frister. Men helbredelsesbestemmelsen gjaldt ikke for den krydsforfaldsklausul ( cross default-klausul ), som også var i låneaftalerne, og som indebar, at misligholdelse af en anden aftale indebar, at alle aftaler forfaldt uden helbredelsesmulighed. Det var endvidere et element i aftalerne, at man skulle holde udlånsbankerne informeret om eventuelle overtrædelser af aftalevilkår. Det ville have været selvmord at gå til udlånsbankerne og fortælle om misligholdelsen, da udlånsbankerne ville have betydelig fordel af at få frigivet pengene i et bundfrosset marked for eventuelt at låne dem ud til en højere rente. Det var derfor hans vurdering, at det ikke ville nytte at gå til udlånsbankerne. Hvis man kom og fortalte om en misligholdelse, skulle man som minimum have en plan for helbredelsen, og det havde banktrelleborg ikke. Den 17. januar 2008 var der også møde med Spar Nords administrerende direktør Lasse Nyby for at drøfte en mulig frigivelse af pantet og for at drøfte fusionsmulighederne. De drøftede muligheden for at føre kunderne, hvis engagementer begrundede pantsætningen, over til Spar Nord mod frigivelse af pantet, men det afviste banktrelleborg. I relation til fusion var Lasse Nyby bekymret for banktrelleborgs kreditbog og bankens store eksponering mod ejendomsbranchen. Om Spar Nord ville gå ind i en fusion måtte komme an på

97 en nærmere due diligence. Konklusionen var, at pantsætningen ikke kunne helbredes, men at der var en fusionsmulighed. Fredag den 18. januar 2008 kom Carsten Andersen til møde på vidnets kontor sammen med Flemming Holm og Tonny Rasmussen. Carsten Andersen var klar til at rykke ind med egne folk uden alle advokaterne. Carsten Andersen insisterede på, at banktrelleborg kun forhandlede fusion med Sydbank, hvis de indledte forhandlinger. Det fandt vidnet på ingen måde overraskende, da det var et sædvanligt krav i forbindelse med fusionsforhandlinger som disse. Ifølge 75 i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet orienteres om alvorlige problemer. Det var derfor han samme dag tog med banktrelleborg til møde med Finanstilsynet. Det ville være utænkeligt at arbejde videre uden at inddrage Finanstilsynet. Det var svært at være uenig med Finanstilsynet i, at der kun var weekenden til at løse problemerne. Det var velkendt i sager af denne karakter, at de skulle løses over en weekend, inden fondsbørsen åbner mandag morgen. Det var først efter mødet, at han blev klar over, at en aktieombytning ikke var en mulighed på grund af stemmeretsbegrænsningerne i banktrelleborgs vedtægter. Der blev på mødet med Finanstilsynet udvekslet kontaktoplysninger, og det aftaltes at holde tæt kontakt hen over weekenden. Det var kun naturligt, at også Sydbank talte med Finanstilsynet i forløbet. Han satte efter mødet i Finanstilsynet et hold medarbejdere til at se på bestemmelserne om krisehåndtering i lov om finansiel virksomhed, mens andre så på henholdsvis konkurrenceret og skatteforhold. Muligheden for at anvende 144 i lov om finansiel virksomhed blev drøftet med Sydbank og Finanstilsynet allerede om fredagen. Alternativet var 245 og 246, som angår overdragelse af aktiver og passiver. Han lagde fra begyndelsen til grund, at Fonden ejede 70 procent af aktierne efter oplysning fra sin kollega advokat Finn Møller. Han var klar over, at det forudsatte, at man ikke medregnede bankens beholdning af egne aktier, men han var ikke personligt involveret i vurderingen af denne problemstilling. Mødet søndag den 20. januar 2008 startede kl med en præsentationsrunde. Derefter satte han sig sammen med Karen Frøsig og drøftede, hvordan de juridisk kunne skrue en 144-model sammen. Han kan nikke genkendende til hovedlinjerne i Thomas Vang Christensens referat af bestyrelsesmødet kl Han har dog ikke frarådet forhandlinger med Sparekassen Sjælland og Handelsbanken.

98 Løsningsmodellen med at pantsætte Fondens aktier for at frigive de pantsatte konti til Spar Nord faldt til jorden, efter at Spar Nord havde set Finanstilsynets rapport af 4. januar Spar Nord vurderede tilsyneladende ikke Fondens aktier særlig højt. Finanstilsynet oplyste under en telefonsamtale med ham i løbet af weekenden, at det var nødvendigt med en ny opgørelse af solvensbehovet for at kunne anvende 144. Han drøftede med Finanstilsynet, hvad der skulle til, for at Finanstilsynet fastsatte et individuelt solvenskrav. Det forudsatte, at bankens bestyrelse indberettede et nyt solvensbehov, og at banken var nødlidende. Solvensbehovsberegninger er meget tekniske beregninger og indeholder også nogle subjektive vurderinger. Solvensbehovet blev drøftet over ganske lang tid i bestyrelsen. Den yngre af bankens revisorer sad også og regnede på tallene, men han så ikke nogen endelig beregning. Bestyrelsesmedlemmerne var chokerede over situationen og havde svært ved at nå frem til, hvad de skulle beslutte. Finanstilsynet havde på et meget tidligt tidspunkt tilkendegivet over for ham, at de ikke havde tiltro til bankens tidligere beregninger af solvensbehovet. Der skulle også tages højde for alle de ting, der var kommet frem i løbet af søndagen, og det forhold, at der reelt kun udestod den mulighed at indgå en aftale med Sydbank. Det var ham selv og advokat Bo Holse, der konciperede indrapporteringen af solvensbehovet. Det første udkast lænede sig ifølge Finanstilsynet for meget op ad tilsynets rapport af 4. januar Tidsangivelserne på mødereferaterne kl og 1.30 var ikke helt nøjagtige, da drøftelserne trak ud. De kunne ikke blive ved med at rette i dokumenterne, da bestyrelsesmedlemmerne gerne ville have sagen afsluttet, så de kunne komme hjem. Det var nok nærmere omkring kl. 2, at de endelige beslutninger blev taget. Beslutningsreferaterne byggede på den forudsætning, at Finanstilsynet ville fastsætte en frist for opfyldelse af et solvenskrav. Gorrissen Federspiel var advokat for både Fonden og banktrelleborg. Regningen blev delt mellem Fonden og banktrelleborg. De opfattede ikke, at der var interessekonflikter mellem Fonden og banken. Der var jo også et stort personsammenfald i bestyrelserne. De havde på forhånd drøftet de fondsretlige problemstillinger med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed. Jytte Heje Mikkelsen var derfor på arbejde og klar til at godkende transaktionen natten til mandag.

99 Han har også bistået med henholdsvis redninger og afviklinger af Roskilde Bank, Fionia Bank og Løkken Sparekassen. I ingen af de tre andre redninger/afviklinger blev der penge til aktionærerne. Forud for indførelsen af den generelle indskydergaranti uden beløbsgrænse var det bærende element i sådanne aktioner at redde indskydernes penge af hensyn til den finansielle stabilitet. Finn Møller har forklaret blandt andet, at han er advokat og partner i Gorrissen Federspiel. Han arbejder med virksomhedsoverdragelser og børsret. Han har bistået forskellige lokale sparekasser med at blive omdannet til aktieselskaber og blive børsnoteret i den forbindelse, Han bistod blandt andet ved omdannelsen af spartrelleborg til banktrelleborg a/s i sommeren Han var ikke banktrelleborgs faste advokat, men han fik et vist kendskab til banken i forbindelse med omdannelsen og børsnoteringen. Han fik en henvendelse fra banktrelleborg i slutningen af 2007 i anledning af bankens likviditetsproblemer. Han videreformidlede henvendelsen til sin kollega Michael Steen Jensen, der arbejder med bankret. Der kom dog ikke noget ud af det, da banktrelleborg selv skaffede likviditet gennem Lokale Pengeinstitutter. En fornyet henvendelse i midten af januar 2008 førte blandt til overvejelser om en mulig fusion. I en normal fusionsproces vil man sædvanligvis søge at forhandle med flere mulige fusionspartnere, men der kan også forekomme one-to-one forhandlinger, blandt andet for at undgå offentlighed. BankTrelleborg kom selv med en liste bestående af Spar Nord, Sydbank, Fionia Bank og Sparekassen Sjælland som mulige fusionspartnere. Der var imidlertid en række vanskeligheder, dels på grund af stemmebegrænsningerne i vedtægterne, dels på grund af risikoen for at forværre likviditetskrisen ved at gå for bredt ud og forhandle. Hertil kom, at der ved forhandlinger til flere sider ville være betydelig risiko for at komme i konflikt med indberetningsforpligtelserne i forhold til Fondsbørsen. Faren for rygtedannelse ville være betydelig. Efter mødet i Finanstilsynet fredag den 18. januar 2008 var der kun weekenden til at løse banktrelleborgs problemer. Det indebar i praksis, at det ikke var muligt at forhandle med flere mulige købere af banktrelleborg, idet der var grænser for, hvor mange mulige fusionspartnere der rent praktisk kunne gennemgå bankens forhold. Det kan ikke lade sig gøre at have flere mulige fusionspartnere siddende hen over weekenden i flere forskellige rum for på én gang inden for de givne tidsmæssige rammer at gennemgå bankens forhold.

100 Forud for møderne om søndagen den 20. januar 2008 havde han ansvaret for at undersøge de børsretlige, fondsretlige og selskabsretlige forhold. Han talte i den forbindelse med kontorchef Jytte Heje Mikkelsen fra fondskontoret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at sikre sig, at de var aktiveret op til weekenden. Han havde ikke kontakt til Finanstilsynet. Vurderingen af, hvor mange aktier Fonden ejede, var interessant i flere sammenhænge, herunder i relation til 144 i lov om finansiel virksomhed. Han og hans medarbejdere skaffede tallene allerede i løbet af onsdag den 16. januar De beregnede Fondens aktieandel til ca. 73 procent. Egne aktier tælles ikke med i denne sammenhæng på samme måde som ved tvangsindløsning efter aktieselskabsloven. Der blev ikke sat et stort apparat i gang for at undersøge, om der gjaldt noget særligt i forhold til 144, fordi de vurderede, at der måtte gælde det samme som ved tvangsindløsning ved 90-procents ejerandel efter aktieselskabsloven. Og der er det fast antaget, at egne aktier ikke skal regnes med. Spørgsmålet kom op igen i ugen efter mødet på Kongebrogaarden, vistnok om onsdagen, og derfor blev der taget den kontakt til Finanstilsynet, som afspejles i den fremlagte mailkorrespondance. Det var muligvis Værdipapircentralen, der tog spørgsmålet op. Han deltog sammen med Flemming Holm i det møde, hvor Sydbank meddelte resultatet af sin gennemgang og kom med en pris for banktrelleborg. Det var fondsbestyrelsen, der selv tog sig af at forhandle prisen med Sydbank. Bestyrelsen var skuffet over prisen. Han var midt på eftermiddagen søndag den 20. januar 2008 involveret i forsøget på at erstatte Spar Nords sikkerhed i konti i banktrelleborg med sikkerhed i Fondens aktier. Spar Nord skulle låne et beløb til banktrelleborg mod sikkerhed i og stemmeret på Fondens aktier mod samtidig at frigive de pantsatte konti til Spar Nord. Spar Nord var ikke afvisende, og direktør Lasse Nyby kastede sig med energi ind i sagen. Efter at have læst Finanstilsynets rapport af 4. januar 2008 var Spar Nord imidlertid ikke interesseret. Det eneste han erindrer omkring fastsættelsen af solvensbehovet var, at der sad nogen fra banken og en revisor, der regnede på solvensbehovet, men det var ikke noget, som han havde med at gøre. Han har ikke hørt noget om nogen bestræbelser på at fastsætte et særligt højt solvensbehov for at udløse bestemte retsvirkninger heraf.

101 Revisorerne fra PricewaterhouseCoopers blev bedt om at foretage en vurdering af kursværdien af bankaktierne, men han erindrer ikke, at revisorerne blev bedt om at være med færdige med vurderingen allerede om søndagen. Det var hans forslag at give en højere kurs til minoritetsaktionærerne som en sweetener, men det ville have krævet fondsmyndighedernes tilladelse, og det blev derfor ikke til noget. Bo Holse har forklaret blandt andet, at han er advokat og partner i Gorrissen Federspiels og arbejder på advokatvirksomhedens kontor i Århus. Han vil betegne sig som almindelig transaktionsadvokat, men forud for banktrelleborg-sagen havde han bistået en række sparekasser med omdannelse til aktieselskaber. Han hjalp advokat Michael Steen Jensen og advokat Finn Møller fra og med fredag den 18. januar 2008 i forbindelse med bistanden til banktrelleborg. Han bistod med praktiske forhold nærmest som en kvalificeret fuldmægtig idet han var manden med printeren. Han deltog ikke i rådgivning eller beslutninger, men han har forfattet enkelte dokumenter. Han opholdt sig i løbet af søndag den 20. januar 2008 i det store lokale, hvor også bank- Trelleborgs og Fondens bestyrelse befandt sig. Det stod alle klart, at banken ikke havde den fornødne solvens, og at det var en alvorlig udfordring. Han har ikke selv talt med Finanstilsynet om solvensspørgsmål. Beslutningen om at indgå aftalen med Sydbank mv. blev truffet mellem kl og 2.00, fordi bestyrelsen gerne ville hjem, selv om Finanstilsynet endnu ikke havde fastsat et solvenskrav og en frist for opfyldelse af kravet. Han har ikke nogen sikker erindring om, i hvilket omfang han har formuleret de to udkast til indberetning af solvensbehov til Finanstilsynet. Hans computer var den eneste, der var åben, men han kan ikke i dag se, om det var ham, der sad ved tasterne, og om han eventuelt har skrevet af efter en håndskrevet kladde. Bent Naur har forklaret blandt andet, at han er formand for Lokale Pengeinstitutter, der er en brancheorganisation for de mindre pengeinstitutter i Danmark. Organisationen består af alle pengeinstitutter undtagen de 6-7 største banker. Der er ansat 20 medarbejdere i organisationens sekretariat. Han er desuden administrerende direktør i Ringkøbing Landbobank og har været det i 23 år. Lokale Pengeinstitutter er først fremmest en interesseorganisation, der søger at påvirke lovgivningen. Derudover har organisationen jurister og økonomer ansat til at rådgive med-

102 lemsvirksomhederne. Det var helt enestående, at man i december 2007 umiddelbart før jul bistod banktrelleborg med at skaffe likviditet. BankTrelleborg var i en ekstraordinær situation, fordi banken havde mistet topledelsen og derfor måske ikke havde et sædvanligt netværk. Han fandt derfor, at Lokale Pengeinstitutter i denne særlige situation undtagelsesvis kunne bistå med at formidle en kontakt til et andet pengeinstitut. Hvis man som bank har problemer med at opfylde lovens likviditetskrav, er det en akut farlig situation. Sædvanligvis er det solvensproblemer, der rammer et pengeinstitut først, men for banktrelleborg var det omvendt. Han tog initiativ til mødet den 14. januar 2008 med Tonny Rasmussen og Flemming Holm. Han ville gøre dem opmærksom på, at de ikke igen kunne påregne at få bistand som i december måned til at løse likviditetsvanskeligheder, og så ville han høre, om de havde fået løst deres problemer. I den forbindelse hørte han første gang om pantsætningen af konti til et andet pengeinstitut. Han tænkte straks, at det kunne være i strid med vilkårene for bank- Trelleborgs udlandslån. Hverken Tonny Rasmussen eller Flemming Holm kendte til en sådan problemstilling. Man opdagede således under mødet, at bankens problemer meget muligt var langt større end de allerede bestående likviditetsproblemer, som man ikke nåede frem til at drøfte. Hvis hans antagelse var rigtig, så det temmelig uløseligt ud. Det var ikke realistisk at tage kontakt til de udenlandske banker for at opnå en løsning, særligt ikke da subprime -krisen allerede var i gang. De udenlandske långivere kunne således forventes at gribe muligheden for at få lånene som var optaget på de tidligere gældende mere gunstige markedsvilkår indfriet. Den eneste løsning var at få frigivet pantsætningen, og det havde man forsøgt. Han rådede derfor banktrelleborg til at søge en fusion. Der var ikke andre muligheder. Det er usædvanligt, at en bank pantsætter sine konti til en anden bank. Han har ikke hørt om det før. Det er ikke usædvanligt, at en bank optager et udlandslån gennem en anden dansk bank for at kunne låne penge til sine kunder. Det usædvanlige er, at Spar Nord ikke har været tilfreds med banktrelleborgs indeståelse, men derudover har krævet pant i bank- Trelleborg-konti. Han kender ikke den konkrete lånekonstruktion mellem banktrelleborg og Spar Nord. Med dette forbehold vil han tro, at banktrelleborg kun har stillet sikkerhed for omkring halvdelen af mellemværendet. Desuden må banktrelleborg også have fået en andel af rentemarginalen som avance.

103 Jan Kondrup har forklaret blandt andet, at han er direktør i Lokale Pengeinstitutter og har været det siden Den 20. december 2007 fik organisationen en henvendelse fra Flemming Holm fra banktrelleborg om bankens likviditetsvanskeligheder. Flemming Holm spurgte om, hvorvidt Lokale Pengeinstitutter kunne hjælpe. Han videreformidlede henvendelsen til Bent Naur, der er formand for Lokale Pengeinstitutter. Bent Naur satte banktrelleborg i forbindelse med Sparekassen Sjælland. Han havde aldrig før oplevet en sådan henvendelse fra en formand for en bank. Lokale Pengeinstitutter er da heller ikke en organisation, der bistår medlemmerne med at opnå kreditfaciliteter. Sparekassen Sjælland blev formentlig valgt, fordi sparekassen var på samme edb-central som banktrelleborg, og fordi sparekassen lå geografisk tæt på banktrelleborg, så den kunne være en mulig fusionspartner, hvis problemerne ikke blev løst. I begyndelsen af januar 2008 fik han en ny henvendelse fra den konstituerede bankdirektør Tonny Rasmussen, der fortalte, at banktrelleborg fortsat havde likviditetsvanskeligheder. Han foreslog derfor, at Tonny Rasmussen og Flemming Holm kom til møde i Lokale Pengeinstitutter om aftenen den 14. januar 2008 i København. Under mødet kom spørgsmålet om seniorlån op, og det aftaltes, at banktrelleborg den følgende dag sendte et eksempel på en seniorlåneaftale. De kunne her konstatere, at der var et pantsætningsforbud i låneaftalen. Herefter havde de ikke mere kontakt med banktrelleborg. Lokale Pengeinstitutter har udviklet et værktøj, som medlemsvirksomhederne kan anvende til at beregne solvensbehov. Det er så vidt han kan bedømme dette værktøj, der er anvendt af banktrelleborg ved den beregning af solvensbehovet pr. 31. december 2007, som bank- Trelleborg sendte til Finanstilsynet den 15. januar Beregningerne indeholder dels nogle standardforudsætninger, dels nogle individuelle forudsætninger, der fastsættes efter et konkret skøn over bankens forhold. Beregningen af kontrolmiljø og operationelle risici samt likviditetsrisici er forholdsvis mekaniske, sidstnævnte i forhold til den faktiske opfyldelse af lovens likviditetskrav. Likviditetsrisikofaktoren skal forhøjes, hvis der er risiko for run på banken. Han kan ikke sige, hvad der i givet fald konkret skulle have været forhøjet med i relation til banktrelleborg. Modellen er ikke udarbejdet til at tage højde for den situation, at en bank ikke opfylder lovens likviditetskrav. Den sigter på banker i normal drift. Tonny Rasmussens indberetning af et nyt solvensbehov den 22. januar 2008 kan han ikke vurdere, da han ikke ved, hvilke nye forhold og forudsætninger der er indgået i denne be-

104 regning, men tillægget for likviditetsrisikoen måtte alt andet lige blive mindre efter Sydbanks overtagelse af banktrelleborg og indeståelse for likviditeten. Arne Frandsen har forklaret blandt andet, at han er statsautoriseret revisor og partner på PricewaterhouseCoopers kontor i Næstved. Han var generalforsamlingsvalgt revisor i banktrelleborg. Han blev oprindeligt revisor for banktrelleborgs forgænger Slagelse Sparekasse i Han blev også revisor for Fonden, da den blev stiftet. Han er selv generalist og var derfor bistået af en anden revisor, der var specialist i revision af finansvirksomheder, samt Jesper Bo Winther. Han bistod også i forbindelse med omdannelsen til aktieselskab og børsintroduktionen. Fra den 10. december 2007 varetog Pricewaterhouse- Coopers midlertidigt også bankens interne revision, da den hidtidige revisionschef Pernille Müller blev finans- og økonomidirektør. Hans kontor blev i november 2007 bedt om at gennemgå likviditetsopgørelsen tilbage fra sommeren De hidtidige likviditetsopgørelser havde været forkerte, men man havde ikke været under lovens krav om 10 procents likviditet. Han skrev i sin tid til eget brug et referat af begivenhederne i weekenden den januar 2008, og det har han genlæst inden sin vidneforklaring. Han blev ringet op af Flemming Holm fredag den 18. januar 2008, der bad ham og Jesper Bo Winther om at være i beredskab til at deltage i et møde søndag den 20. januar 2008, hvor der kunne blive brug for, at revisorerne svarede på spørgsmål. De blev oprindeligt bedt om at komme kl. 13. Kl. 8 den 20. januar 2008 blev han ringet op og bedt om at komme med det samme. De befandt sig imidlertid i Næstved og havde derfor en del transporttid. Han talte derfor i første omgang i telefon med advokat Michael Steen Jensen, der fortalte, at der skulle laves en vurdering af aktiernes værdi efter 144 i lov om finansiel virksomhed. Jesper Bo Winther og han ankom til Kongebrogaarden omkring kl. 12 og mødtes i første omgang med advokaterne fra Gorrissen Federspiel, Tonny Rasmussen, Flemming Holm og Thomas Vang Christensen, hvor de blev sat ind i sagen. Der blev i den forbindelse orienteret om bankens likviditetsvanskeligheder og om, at der skulle offentliggøres en nedjustering mandag morgen. PricewaterhouseCoopers rådgav bestyrelsen om fastsættelsen af solvensbehovet søndag den 20. januar 2008, herunder om at det ville være rigtigt at fastsætte solvensbehovet til procent. Flemming Holm bad dem således om at regne på solvensbehovet sammen med Pernille Müller. Det er normalt ikke de eksterne revisorer, der foretager de konkrete

105 regnestykker. Revisorerne forholder sig normalt kun til, om bankens beregninger er realistiske, men det var ikke en sædvanlig situation, og derfor bistod revisorerne med beregningerne. Jesper Bo Winther havde en bærbar computer med, og Pernille Müller havde en USB-nøgle med dels beregningen af bankens aktuelle solvens dels et program til beregning af bankens solvensbehov. Han kan ikke genkende layoutet i banktrelleborgs opgørelse af solvensbehovet af den 15. januar 2008 som den model, de anvendte om søndagen, men det er muligt, at det er de samme bagvedliggende tal og faktorer. Efter vidnets opfattelse er ingen model så god som den menneskelige hjerne, og han bad derfor Jesper Bo Winther om at undersøge, hvilke faktorer der indgik i beregningen, og hvordan beregningen blev påvirket af forskellige, simulerede scenarier, for at få et indtryk af modellen, før de anvendte den i praksis. Flemming Holm ville have Finanstilsynet til at fastsætte solvensen, men fik af advokaterne at vide, at bankbestyrelsen selv skulle fastsætte solvensbehovet. Den væsentligste yderligere risiko set i forhold til den tidligere beregning var likviditetsrisikoen, som i den seneste beregning indgik med 0,6 procent. Efter vidnets opfattelse var dette tal for lavt. I modellen var der indtastet en procentsats som risikoen for svage engagementer, og det tal genkendte han fra Finanstilsynets gennemgang af banken. I alle de scenarier, der blev beregnet, lå solvensbehovet mellem 12 og 13 procent. Den tekniske model, som Finanstilsynet anvendte i sin gennemgang af banken i december 2007, svarede vist nogenlunde til bankens model. Selv foretrak han Finanstilsynets kreditreservationsmodel, som man næsten kunne regne efter i hovedet. Den havde han derfor i baghovedet søndag den 20. januar I kreditreservationsmodellen påvirker kreditrisici, som efter de tidligere gældende regnskabsregler ville have ført til hensættelser, men som endnu ikke er realiseret på en sådan måde, at de efter de nye regnskabsregler kan begrunde sådanne egentlige hensættelser, solvensen. Efter hans i hovedet foretagne kontrol via kreditreservationsmodellen blev solvensbehovet opgjort til godt 13 procent. Han lagde ved denne beregning de allerede identificerede svage engagementer til grund og foretog herefter en yderligere opjustering baseret på de overvejelser, som han, Jesper Bo Winther og Pernille Müller gjorde sig. Han var ikke, da han foretog denne beregning, bekendt med Sydbanks vurdering af engagementerne, ud over at han nok havde hørt, at Sydbank som det forhandlingsteknisk er sædvanligt var negativ. Beregningen af solvensbehovet strakte sig over omkring halvanden time frem til ca. kl Undervejs foretog Pernille Müller et telefonopkald til Annette Langkilde, som var regnskabschef i banktrelleborg, fordi hun og Jesper Bo Winther havde nogle spørgsmål til hende, men han erindrer ikke i dag, hvad spørgsmålene gik på. Der var også en friere drøftelse i bestyrelsen af, hvor meget likviditetsrisikoen skulle indregnes med, herunder at der som følge af den opståede

106 situation skulle tillægges noget ekstra på grund af yderligere likviditetsproblemer. Bestyrelsen fulgte indstillingen fra revisorerne. Fastlæggelsen af solvensbehovet skete fremadrettet. Som nye faktorer i forhold til den seneste beregning indgik den forøgede likviditetsrisiko og de yderligere identificerede svagheder i engagementerne. Risikoen for et run på banken var vanskelig at indkalkulere. Der er tale om det bedst mulige skøn. Hvis der havde været sikkerhed for run på banken mandag morgen, skulle solvensbehovet have været fastsat endnu højere. Aftalen med Sydbank indgik ikke i beregningen af solvensbehovet. Det er klart, at en godkendt og ikrafttrådt aftale med Sydbank indebar, at likviditeten var sikret. Han blev bekendt med, at den aktuelle solvens i banken var på 10,8 procent i løbet af eftermiddagen søndag den 20. januar Han var allerede, inden han nåede Kongebrogaarden den dag, klar over, at det var en forudsætning for at anvende 144 i lov om finansiel virksomhed, at der blev fastsat et højere solvenskrav end lovens krav på 8 procent. Vurderingen af aktiernes værdi skete efter samråd pr. telefon med Henrik Axelsen og Michael Sørensen fra PricewaterhouseCoopers kontor i København og en række af deres medarbejdere. De pågældende er eksperter i vurderinger af denne karakter, ligesom de på hovedkontoret rådede over en række beregningsprogrammer, som blandt andet blev benyttet til at se på forrentning af investeret kapital, men også på den væsentlige risiko, der var for nedskrivninger på engagementerne. Preben Hansen fra Sydbank nævnte i øvrigt under drøftelserne med Fonden, at der skulle have været hensat 350 mio. kr. til tab på engagementer, hvis banktrelleborgs regnskab skulle have været aflagt efter de gamle principper. Alt i alt skulle værdien fastsættes lavere end børskursen, men spørgsmålet var, hvor stor en nedsættelse der skulle ske. Der var også en voldsom usikkerhed i kraft af, at banktrelleborg måske ikke kunne åbne mandag morgen, hvis banken ikke blev solgt til Sydbank, hvilket også medvirkede til at nå en kurs omkring 59. Det var advokat Michael Steen Jensen, der vurderede, at banken ville få inddraget sin tilladelse til at drive bank, hvis den ikke blev fusioneret. Hvis man ikke natten til mandag den 21. januar 2008 havde sendt vurderingen af aktiernes værdi af sted til Finanstilsynet der nikkede til den omkring kl om morgenen havde banken ikke kunnet åbne mandag morgen. Han blev spurgt, om man kunne differentiere kursen, men han mente kun, at han efter reglerne kunne beregne én kurs. BankTrelleborg var mandag den 21. januar 2008 kl. 9 en going concern. Han måtte imidlertid ved sin vurdering af aktiernes værdi om søndagen tage højde for, at banken risikerede ikke at kunne åbne mandag morgen, hvis den ikke fusionerede forinden. Det var ikke hans opgave at blåstemple Sydbanks pristilbud. Han vurderede aktiernes værdi efter

107 bedste evne, og han havde adskillige beregninger som grundlag for sin vurdering, herunder både hans egne beregninger og vurderinger og de beregninger, som var blevet foretaget med programmerne på hovedkontoret. Som en form for kontrol foretog han i hovedet en gammeldags beregning, hvor der blev taget udgangspunkt i egenkapitalen på 650 mio. kr. med fradrag af allerede foretagne nedskrivninger og de yderligere 350 mio. kr., Sydbank mente, ville have skullet hensættes efter de tidligere regnskabsprincipper. Han indregnede i den forbindelse værdien af et skattefradrag som følge af nedskrivningerne, men foretog til gengæld et fradrag på grund af risikoen for, at banken ikke ville åbne mandag morgen. Dette fradrag fastsatte han i denne beregning skønsmæssigt til 150 mio. kr. Resultatet af beregningen svarede til den af Sydbank tilbudte pris. Den goodwill, der var indeholdt i børskursen, var brændt godt ned blandt andet i lyset af, at man skulle foretage en nedjustering mandag morgen. Han inddrog ikke erfaringerne fra børsmarkedets reaktion på den tidligere nedjustering i oktober 2007, da han ikke fandt det relevant. Hans kollegaer i København lavede benchmark i forhold til andre banker og i forhold til børskursen. Børsmarkedet kendte fredag den 18. januar 2008 ikke til banktrelleborgs likviditetssituation eller den forestående nedjustering. Hvis banktrelleborg ikke havde fået en aftale med Sydbank, som sikrede likviditeten, havde aktiernes værdi meget muligt været på 0 kr. mandag morgen den 21. januar Han havde fra advokat Michael Steen Jensen fået det indtryk, at hans vurdering af aktiernes værdi skulle foreligge inden tvangsindløsningen. Hans vurdering var i udkastform færdig omkring kl. 2 natten til mandag den 21. januar Det er muligt, at han havde givet sin mundtlige vurdering på det bestyrelsesmøde i Fonden, der i referatet er tidsfæstet til kl den 21. januar I banktrelleborgs årsrapport for 2007, som han har revideret, fremgår seniorlånene dels under Efterstillede kapitalindskud, dels under Gæld til kreditinstitutter og centralbanker, men han kan ikke uden at have forberedt sig herpå nærmere redegøre for regnskabsspecifikationerne. Preben Hansen har forklaret blandt andet, at han oprindelig er bankuddannet og har været ansat i Sydbank siden Han blev medlem af direktionen for Sydbank i I direktionen havde han i januar 2008 ansvar for kreditområdet. Det er fortsat hans ansvarsområde. Han hørte første gang om en mulig overtagelse af banktrelleborg fredag den 18. januar 2008 efter Carsten Andersens møde med repræsentanter fra banktrelleborg. Hans opgave var at se på banktrelleborgs udlånsrisici. Han gennemgik i den forbindelse Finanstilsynets rapport af 4. januar Det var en stærkt kritisk rapport. Han havde ikke set så

108 kritisk en rapport før. Med afsæt i Finanstilsynets rapport bad Sydbank om at se en række konkrete engagementer, som det fremgår nærmere af Sydbanks Kreditgennemgang i banktrelleborg den 20. januar 2008 (dateret den 22. januar 2008). Dette dokument var direktionen i Sydbanks dokumentation i forhold til bestyrelsen for den gennemgang, der blev foretaget af banktrelleborgs udlånsengagementer i løbet af søndag den 20. januar De var omkring medarbejdere med særligt kendskab og erfaring inden for kreditområdet, der foretog gennemgangen, delt op i 3-4 hold. De startede omkring kl. 10 og havde først det endelige overblik omkring kl Sydbanks skala til at rate låneengagementer er mere detaljeret end Finanstilsynets. Halvdelen af banktrelleborgs balance var risikobehæftet. Der var stor eksponering mod ejendomssektoren med omkring 38 procent, og der var store enkeltengagementer, dvs. enkeltengagementer på mere end 10 procent af basiskapitalen. Det var Sydbanks vurdering, at der var behov for yderligere reservationer på omkring mio. kr. (dagsværdiregulering) i forhold til banktrelleborgs udlån på grund af disse kreditrisici. Dette beløb skulle i hvert fald trækkes fra egenkapitalen på ca. 650 mio. kr., når man skulle vurdere, hvad banktrelleborg var værd. Sydbank ville gerne have en yderligere tilstedeværelse på Sjælland, så man var ikke interesseret i at puste kreditrisiciene op for at få en lavere vurdering end, hvad der var rimeligt. Ud af de engagementer, som Sydbank overtog for banktrelleborg, ligger ca. 70 procent af udlånene i dag i erhvervsafdelingen i Sydbanks hovedsæde i Åbenrå. De er placeret her, fordi engagementerne er nødlidende. Ud over de omkring mio. kr., som Sydbank regnede med at tabe baseret på gennemgangen den 20. januar 2008, har Sydbank tabt yderligere mio. kr. I dette tal er der taget højde for de dårlige konjunkturer, som alle danske banker har måttet tåle under finanskrisen. Der er tale om tab ud over, hvad der gennemsnitligt måtte forventes som en følge af de dårlige konjunkturer. En del af ejendomsudlånsporteføljen omfattede udlån til franske ejendomme for 500 mio. kr. Disse engagementer var enkeltvis ikke blandt de største engagementer, og de blev derfor ikke gennemgået søndag den 20. januar Denne udlånsportefølje har været meget tabsgivende. Sydbanks pristilbud var baseret på egenkapitalen fratrukket kreditrisici, men man kunne komme til samme resultat ved at gange årsresultatet med seks. Han er ikke enig i vurderingsmændenes lavere vurdering af kreditrisikoen (på mio. kr.). Han var med til at åbne portene for vurderingsmændene på et møde, da de skulle starte deres undersøgelse, men han har ikke i øvrigt haft noget med dem at gøre, mens de undersøgte forholdene i den tidligere banktrelleborg.

109 Han har ikke nærmere kendskab til grundlaget for banktrelleborgs pantsætning til Spar Nord, men det er særdeles usædvanligt at pantsætte konti til et andet pengeinstitut. Så vidt han er orienteret, var der tale om pantsætning til sikkerhed for et bank-til-bank lån, og ikke lån direkte fra Spar Nord til banktrelleborgs kunder. Mogens Sandbæk har forklaret blandt andet, at han er uddannet cand. merc. og har været økonomidirektør i Sydbank siden Før det tidspunkt var han blandt andet i 10 år ansat i revisionsfirmaet KPMG. Han hørte første gang om en mulig overtagelse af banktrelleborg om eftermiddagen fredag den 18. januar Han har medvirket ved alle de fusioner og overtagelser, som Sydbank har været med i siden De forhold, han undersøgte i løbet af søndag den 20. januar 2008, havde ikke nogen væsentlig indvirkning på Sydbanks pristilbud. Det afgørende var udlånsporteføljen. Ved indregningen af banktrelleborg i Sydbanks regnskab i kvartalsrapporten for 1. kvartal 2008 er posten Goodwill vedrørende kunderelationer på 15,7 mio. kr. en pligtig post, som Sydbank fastsatte med bistand fra KPMG. Posten Badwill dækker over forskellen mellem dagsværdien og egenkapitalen. De forventede integrationsomkostningerne på 140 mio. kr. i 2008 dækkede blandt over udtrædelsesgodtgørelse til banktrelleborgs datacentral og omkostninger til integration af banktrelleborg i Sydbanks it-system. Han blev medlem af Fondens bestyrelse efter Sydbanks overtagelse af banktrelleborg. Han troede, at det var sædvanligt med et aftalebrev, som det Fonden indgik på med vurderingsmændene. Han fandt det naturligt, at Fonden som opdragsgiver eller betaler efter aftalebrevet fik lejlighed til at se resultatet af vurderingsmændenes arbejde først, og det stemte også med hans egne erfaringer fra revisionsbranchen. Han deltog i mødet med vurderingsmændene, hvor deres udkast til vurderingsrapport blev drøftet. Revisorer er pr. natur mere bagudskuende end bankfolk, der ser mere fremad og har opmærksomheden på, hvordan banken får sine penge hjem igen. Det drøftede de, og det var så det. Vurderingsmændene kom ikke med nogen reaktion på fondsbestyrelsesmedlemmernes synspunkter under mødet. Engagementet med Spar Nord må være blevet bragt til ophør relativt hurtigt efter overtagelsen, men han ved ikke hvordan. Det må formentlig være bragt til ophør senest ved fusionen. Ham bekendt blev seniorlånene genforhandlet efter fusionen.

110 Henrik Bjerre-Nielsen har forklaret blandt andet, at han er uddannet cand. polit. Han var direktør for Finanstilsynet fra 1996 til november 2008, hvor han blev direktør for Finansiel Stabilitet A/S. Efter erfaringerne med pengeinstitutkriserne i 1990 erne blev der vedtaget mere præcise lovregler. Der blev endvidere fastsat interne regler for, hvornår Finanstilsynet kan virke som kriseløser. For så vidt angår sidstnævnte rolle skulle Finanstilsynet efter de nye regler indhente et mandat fra den ansvarlige minister. Mandatet giver Finanstilsynet adgang til at gå uden for sin sædvanlige tilsynsrolle, herunder blandt andet ved at have drøftelser med en potentiel fusionspartner. Lovreglerne præciserede nogle nødretsbetragtninger af hensyn til indskydernes tillid til pengevæsenet. Disse regler findes i dag i 144 og 246 i lov om finansiel stabilitet. Pengeinstitutkriser skal sædvanligvis håndteres i løbet meget kort tid, typisk hen over en weekend. Dette sker for at undgå stormløb på banken. Solvensbehovsopgørelsen var en nyskabelse, der kom ind i lovgivningen i Før 2005 gjaldt der kun lovregler om objektive solvenskrav. Et pengeinstituts direktion og bestyrelse har efter de nye regler ansvaret for selv at fastsætte og indberette et solvensbehov. Tvivler Finanstilsynets på pengeinstituttets solvensbehovopgørelse, kan Finanstilsynet fastsætte et solvenskrav, men det er vigtigt at fastholde bankledelsens primære ansvar for fastlæggelsen af solvensbehovet. Hvis den faktiske solvens er lavere end det opgjorte solvensbehov, kan der være anledning for Finanstilsynet til at fastsætte et solvenskrav for at aktivere lovreglerne om pengeinstitutkriser. Da Finanstilsynet i et oplæg af 17. januar 2008 til Det Finansielle Virksomhedsråds møde den 21. januar 2008 indstillede, at rådet godkendte det indberettede solvensbehov på 11 procent for banktrelleborg skønnede man, at den faktiske solvens var på over 11 procent. Derfor blev der ikke fastsat et solvenskrav. Fredag den 18. januar 2008 om morgenen blev vicedirektør Nytoft Rasmussen kontaktet af banktrelleborg, og der blev samme dag afholdt et møde. Anledningen var, at pantsætningsforbud i banktrelleborgs aftaler med en række tyske fundingbanker var overtrådt ved pantsætning af konti til Spar Nord, og at de tyske seniorlån som følge heraf var misligholdt og sandsynligvis umiddelbart forfaldne. Finanstilsynet undersøgte ikke selv de underliggende forhold, men henholdt sig til advokat Michael Steen Jensens vurdering af, at senior-

111 lånene var misligholdt. Der var intet usædvanligt i den korte frist til mandag morgen for at løse bankens likviditetskrise. Den forventede nedjustering af årsresultatet talte også for en kort frist. Markedet havde allerede siden sommeren 2007 været i en begyndende krise, som gjorde det særdeles svært at skaffe likviditet. Man kan ikke kun se på de objektive likviditetskrav på 15 og 10 procent i lov om finansiel virksomhed 152, stk. 1, når man skal vurdere likviditeten. Som det direkte fremgår af bestemmelsen skal likviditeten også være forsvarlig. Det er også baggrunden for, at Finanstilsynet har en skønsmæssig beføjelse til at fastsætte likviditetskrav. Det var allerede i løbet af fredagen den 18. januar 2008, at Finanstilsynet blev opmærksomt på, at den af Michael Steen Jensen oprindeligt skitserede fusionsmodel ikke kunne anvendes på grund af stemmeretsbegrænsningerne i banktrelleborgs vedtægter, og at man derfor måtte anvende enten 246 eller 144 i lov om finansiel virksomhed. Der blev ikke fastsat et nyt solvenskrav fredag den 18. januar 2008, da tilsynet vurderede, at man havde tid henover weekenden til at finde en løsning på likviditetsproblemet. Mulighederne var for det første at tale med seniorlångiverne, hvilket blev anset for urealistisk, eller at få frigjort pantsætningen til Spar Nord, hvilket ikke lykkedes. En tredje mulighed bestod i at finde en sikker garant for likviditeten. Det er i sidstnævnte sammenhæng vigtigt for det pengeinstitut, der stiller likviditet til rådighed for et nødlidende pengeinstitut, at sikre sig kontrollen over det nødlidende pengeinstitut med andre ord, at der er sikkerhed for, at en fusion, bliver gennemført. Hvis ikke dette er tilfældet, risikerer det reddende pengeinstitut, at aktionærerne i det nødlidende pengeinstitut blokerer for overtagelsen eller kræver en højere pris end aftalt, når først pengeinstituttet er reddet og de penge, der er stillet til rådighed, er dermed tabt. Det problem stødte J.P. Morgan på i USA i marts 2008 i forbindelse med overtagelsen af Bear Stearns. Det var ikke et vilkår fra Finanstilsynet, at banktrelleborg kun forhandlede med ét pengeinstitut, Sydbank, men tilsynet havde ikke bemærkninger til denne fremgangsmåde. Det eneste krav, tilsynet ville stille, var, at den fusionspartner, man valgte var stærk nok. I en pengeinstitutkrise følger Finanstilsynet en ganske fast drejebog. Blandt andet skal Finanstilsynet orientere Nationalbanken, Indskydergarantifonden og Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvilket skete. Han talte blandt andet med departementschefen i Økonomi- og Erhvervsministeriet for at få det krævede mandat. Han gav desuden sidst på dagen fredag den 18. januar 2008 formanden for Det Finansielle Virksomhedsråd en telefonisk orientering om den fastsatte frist til mandag morgen. Søndag den 20. januar 2008 talte han

112 flere gange i telefon med administrerende direktør Carsten Andersen fra Sydbank. I en krisesituation er det sædvanligt med en bredere kontakt, end når der er tale om sædvanlig tilsynsvirksomhed. Det er for at sikre det bedste informationsgrundlag for Finanstilsynet i en sådan situation. Det er i øvrigt Finanstilsynets erfaring fra pengeinstitutkriser, at ledelsen i det kriseramte pengeinstitut ofte kan have svært ved at overskue situationen, og derfor er det vigtigt for Finanstilsynet også at have kontakt til den anden side. Hvis der skulle fastsættes et solvenskrav søndag den 20. januar 2008, krævede det et udspil fra banktrelleborg om bankens solvensbehov. Sydbank var ret utålmodig efter at få fastsat et solvenskrav, men Finanstilsynet fandt, at det af hensyn til ansvarsfordelingen var vigtigt, at bestyrelsen i banktrelleborg selv spillede ud. Derfor afventede Finanstilsynet banktrelleborgs indberetning. Det var også baggrunden for, at Finanstilsynet ikke kunne acceptere det første udkast til indberetning af solvensbehov, da det ikke forholdt sig til den nye situation navnlig likviditetskrisen men blot henviste til Finanstilsynets rapport af 4. januar Han har ikke set nogen detaljeret opgørelse af solvensbehovet fra banktrelleborg, og han tror ikke, at Finanstilsynet modtog en sådan. Finanstilsynets afgørelse om fastsættelse af et solvenskrav fra den 21. januar 2008 kl byggede på tilsynets viden fra undersøgelsen af banken sammenholdt med de nye oplysninger om seniorlån og yderligere nedskrivninger. Tilsynet fandt det ikke betænkeligt at fastsætte solvenskravet til 12 procent, navnlig i lyset af de øgede likviditetsrisici. Da Finanstilsynet fastsatte solvenskravet, var banktrelleborg ikke sikret nogen likviditet fra Sydbank. Likviditetsgarantien forudsatte således, at Sydbank var sikret en overtagelse af banktrelleborg efter reglerne i 144. Det var hans indtryk, at det var parternes fælles forståelse af aftalen, uanset eventuel uklarhed i aftaleteksten. Det byggede han blandt andet på en telefonsamtale med Carsten Andersen fra Sydbank, efter at den første frist kl. 23 udløb. Da Finanstilsynet den 22. januar 2008 frafaldt solvenskravet på 12 procent og tog bankens opgørelse af solvensbehovet på 10,5 procent til efterretning, var det begrundet i, at en stærk bank som Sydbank havde sikret likviditeten, hvorefter alle likviditetsproblemerne var løst. Derfor accepterede Finanstilsynet også nedsættelsen af solvensbehovet ikke kun til det tidligere indberettede solvensbehov på 11 procent, men helt ned til 10,5 procent. Et pengeinstitut skal foretage indberetning til Finanstilsynet, hvis det nedsætter sit solvensbehov. Solvenskravet skal sikre en tilstrækkelig basiskapital til fortsat drift. Basiskapitalen skulle givetvis have været større end, hvad der fulgte af de fastsatte solvenskrav på 12 pro-

113 cent, hvis banktrelleborg skulle løse likviditetsproblemet forårsaget af først og fremmest de forfaldne seniorlån. Hvad angår lovens krav til likviditet kan han ikke på grundlag af banktrelleborgs likviditetsopgørelse pr. 18. januar 2008 vedrørende 10-procentkravet vurdere, om banken på dette tidspunkt opfyldte 15-procentkravet. Finanstilsynet ville ikke have haft bemærkninger til en løsning, som indebar, at banktrelleborg havde fået frigivet pantsætningen til Spar Nord. Det var imidlertid ikke Finanstilsynets opgave at være kreativ og finde løsninger, men at vurdere de løsningsforslag man blev forelagt. Det er et hypotetisk spørgsmål, hvad Finanstilsynet ville have gjort, hvis ikke der var indgået en aftale med Sydbank, men Finanstilsynet har beføjelser til at forhindre en bank i at åbne, hvis man ikke finder det forsvarligt. Man ville i givet fald i første omgang have gjort ledelsen af banken opmærksom på dens ansvar, hvis den f.eks. ikke anmeldte en betalingsstandsning. Der er ikke nogen fast definition på, hvornår en bank er nødlidende efter 144 lov om finansiel virksomhed, men efter forarbejderne ligger det klart, at bestemmelsen ikke må bruges i omgåelsessituationer, hvor banken med vilje har bragt sig i en situation, hvor de øvrige betingelser for at bruge bestemmelsen er opfyldt. Han var ikke i tvivl om, at bank- Trelleborg var nødlidende. Flemming Nytoft Rasmussen har forklaret blandt andet, at han er uddannet cand. polit. og har været vicedirektør i Finanstilsynet siden 1986 med ansvar for kreditinstitutters økonomiske styrke, dvs. den tekniske side af tilsynets virke. Finanstilsynet foretager løbende tilsyn af pengeinstitutter, hvor det centrale er, at indskyderne skal have sikkerhed for, at de kan få deres midler tilbage. I den forbindelse er det en væsentlig opgave for tilsynet at vurdere udlånsengagementer, herunder ved tilsynsbesøg, og at vurdere det af ledelsen fastsatte solvensbehov. Finanstilsynets rapport af 4. januar 2008 vedrørende en undersøgelse af banktrelleborg er en relativt omfattende rapport. Finanstilsynet vurderede banken kritisk. Banken blev efter undersøgelsen sat under skærpet tilsyn på grund af risikoprofilen. Der var en relativ stor forskel mellem bankens opgørelse af sit solvensbehov på 8,7 procent og Finanstilsynet foreløbige skøn på procent. Finanstilsynets skøn byggede blandt andet på kreditbonite-

114 ten og likviditetsvanskelighederne. Da rapporten blev afgivet, havde Finanstilsynet under tilsynsbesøget konstateret, at banken havde lavet forkerte likviditetsopgørelser i efteråret 2007 på grund af pantsætning af konti til Spar Nord. Det var usædvanligt, at Spar Nord krævede pantsikkerhed for banktrelleborgs garanti for kundernes udlandslån gennem Spar Nord. Det var hans indtryk, at banktrelleborg for sine kunder formidlede udlandslån gennem Spar Nord, hvor Spar Nord var kreditor i forhold til kunderne i banktrelleborg, men han har ikke gennemgået de konkrete aftaler. I Finanstilsynets oplæg af 17. januar 2008 til Det Finansielle Virksomhedsråds møde den 21. januar 2008 lagde tilsynet op til at tage banktrelleborgs opgørelse af solvensbehovet til efterretning. Det var imidlertid før, problemstillingen med seniorlån var kendt. Han blev kontaktet om morgenen den 18. januar 2008 af direktøren for banktrelleborg, og der blev arrangeret et møde allerede samme formiddag. På mødet fortalte banktrelleborg om problemerne med forfaldsklausulerne i seniorlånene. Det ændrede meget på vurderingen af banken, da seniorlånene var en væsentlig del af den solide, langsigtede finansiering af banken. Informationerne var så alvorlige, at Finanstilsynet aktiverede sin kriseprocedure og indhentede mandat fra ministeriet. Sidst på fredagen sendte man et brev til banktrelleborg, hvor banken fik frist til mandag den 21. januar 2008 kl. 8 til at redegøre for, hvordan banken ville løse sin likviditetsmæssige situation. Det var svært at se en løsning på bankens problemer, da banktrelleborg ikke kunne frigøre pantsætningen ved at indfri lånene i Spar Nord. BankTrelleborg skulle således også have skaffet ekstra likviditet for at foretage en sådan indfrielse. Derfor kom man hurtigt til at se på fusionsmuligheden. En fusionspartner kunne ikke være en mindre nabo, da den pågældende skulle have tilstrækkelige likviditetsmæssige ressourcer til at overtage banktrelleborg, herunder de dårlige engagementer, misligholdte seniorlån mv. Der var dengang ikke nogen ubegrænset statsgaranti for indskydernes penge. Derfor måtte der arbejdes for at finde en løsning inden mandag morgen, da det ville være meget svært for banken at åbne efter weekenden. Efter 152 i lov om finansiel virksomhed gælder der med hensyn til likviditet ikke kun de tekniske 10- og 15-procentskrav, men også et krav om, at banken har en forsvarlig likviditet. Det var navnlig denne del af bestemmelsen, der var relevant for banktrelleborg, hvis seniorlånene var forfaldne.

115 Hvis banktrelleborg havde foreslået en urealistisk lille fusionspartner, ville Finanstilsynet have sagt, at det ville være tidsspilde at forhandle om fusion. Det kom ikke på tale, da de navne, der var på bordet under mødet i Finanstilsynet fredag den 18. januar 2008, var Sydbank og Spar Nord, som begge var store nok. Fusionspartneren skulle heller ikke have været meget mindre for at kunne bistå med at løse et likviditetsproblem i størrelsesordenen 1,5 mia. kr. Man ville ikke have fået en bank til at stille likviditet til rådighed for banktrelleborg, hvis denne bank ikke havde sikkerhed for, at aftalen om overtagelse forinden var på plads. Carsten Andersen sagde også udtrykkeligt, at Sydbank ikke ville stille sikkerhed for likviditeten, hvis ikke man havde en aftale på plads inden mandag morgen. I modsat fald ville redningsbanken ende som storkreditor i et konkursbo. At den bank, der stillede likviditet til rådighed, kunne opnå den fornødne sikkerhed, var netop formålet med de nye regler i 144, 246 og 247 i lov om finansiel virksomhed. Reglerne er indført på grundlag af erfaringerne med bankkriserne i 1990 erne. I solvenskravet på 12 procent, der blev fastsat tidligt om morgenen mandag den 18. januar 2008, indgik likviditetsrisici med cirka 1,7 procent. Efter aftalen med Sydbank kunne dette tal trækkes ud igen ved en ny opgørelse af solvensbehovet. Man kom så egentlig ned på et solvensbehov på 10,3 procent, men Finanstilsynet så intet grundlag for at tilsidesætte bankens fastholdelse af et mindre risikotillæg. Derfor accepterede Finanstilsynet det solvensbehov på 10,5 procent, som banktrelleborg indberettede den 22. januar Sydbank tilførte banktrelleborg mellem 1 og 2 mia. kr. i likviditet efter overtagelsen. Finanstilsynet lyttede til banktrelleborgs advokats vurdering af, at seniorlånene var forfaldne. Den vurdering havde man ikke grund til at betvivle. Likviditetsstramningerne på pengemarkedet blev for alvor en realitet efter Lehmann Brothers konkurs i september 2008, men derfor kunne en bank godt før dette tidspunkt være så usikkert et papir, at andre banker heller ikke mod en risikopræmie vil låne penge til den usikre bank. Peter Sylvest Larsen har forklaret blandt andet, at han er uddannet jurist og var vicedirektør i Finanstilsynet fra 1990 og frem til, at han gik på pension i januar Hans ansvarsområde var juridiske og børsretlige spørgsmål. Det stod forholdsvis klart tidligt søndag den 20. januar 2008, at Sydbank ønskede at gå frem efter 144 frem for 246 i lov om finansiel virksomhed, idet Sydbank ikke ønskede

116 at få indkaldt en generalforsamling i banktrelleborg. Det var derfor nødvendigt at bestyrelsen revurderede solvensbehovet i banktrelleborg. Det var første gang, at bestemmelsen skulle anvendes. Den første opgørelse af solvensbehovet modtog tilsynet kl Finanstilsynet havde forinden i løbet af lørdag og søndag haft en dialog med bankens advokat Michael Steen Jensen, hvor de havde gennemgået kravene i 144. Den første opgørelse af solvensbehovet var ikke tilfredsstillende, fordi bestyrelsen ikke klart havde taget stilling til solvensbehovet, men i stedet lænede for meget op af Finanstilsynets rapport af 4. januar Bestyrelsen havde heller ikke taget stilling til, om banken var nødlidende, jf. lovforarbejdernes bemærkninger om dette krav. Finanstilsynet var ikke i tvivl om, hvorvidt banken var nødlidende og havde et forøget solvensbehov, men det var af hensyn til ansvarsfordelingen vigtigt, at bestyrelsen forholdt sig hertil. Ud fra Finanstilsynets undersøgelse af banken og kendskabet til de efterfølgende forhold, der var kommet frem, var tilsynet ikke betænkelig ved at fastsætte et solvenskrav på 12 procent svarende til den lave ende af intervallet på procent, som banken indberettede som sit behov. Finanstilsynet havde løbende drøftelser med bankens advokater i løbet af søndag aften og nat omkring status for forhandlingerne og de videre procedurer i forhold til Finanstilsynet i forbindelse med Sydbanks overtagelse af banktrelleborg. Finanstilsynets medarbejdere havde ikke udtrykkelig sagt, at tilsynet ville fastsætte et solvenskrav, men de havde orienteret bankens advokater om de kriterier, der ville indgå i tilsynets vurdering. Så bankens advokater kunne og måtte forvente den afgørelse, der kom. Der var Finanstilsynet, der stillede krav om omformulering af aftalen mellem Fonden og Sydbank den håndskrevne tilføjelse til aftalens 8 da likviditeten skulle være til stede mandag morgen den 21. januar Tilsynet var i modsætning til mødedeltagerne på Kongebrogaarden vidende om, at den frist, der ville blive fastsat for opfyldelse af solvenskravet ville være senere end mandag morgen, hvorfor aftalen uden denne ændring ikke ville være trådt i kraft, inden banktrelleborg åbnede mandag morgen. Advokat Michael Steen Jensen var helt enig i indvendingen, da han blev præsenteret for den. Han opfattede ikke aftalen sådan, at banktrelleborg var sikret likviditet, da Finanstilsynet traf sin afgørelse. Der er ikke nogen præcis definition af begrebet nødlidende. Det er dog klart, at en bank ikke behøver at være nødlidende, alene fordi den midlertidigt ikke opfylder et solvenskrav,

117 hvis den blot kan løse problemet hurtigt. Finanstilsynet foretog en helhedsvurdering af banktrelleborgs situation og var ikke i tvivl om, at banken var nødlidende. Finanstilsynet var i løbet af weekenden i telefonisk kontakt med fondsmyndigheden ved Jytte Heje Mikkelsen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at sikre sig, hvilke krav fondsmyndigheden stillede for at godkende en aftale. I løbet af søndag aften stod det klart, at fondsmyndigheden ville godkende handelen, hvis Finanstilsynets betingelser blev opfyldt. Hvis Finanstilsynet godkendte aftalen, ville fondsmyndigheden også godkende den. Henrik Priskorn og Mogens Andersen, som har afgivet vurderingsrapporten om banktrelleborg i henhold til 144 i lov om finansiel virksomhed, har under en fælles afhøring forklaret blandt andet, at de ved aktiernes handelsværdi forstår et tænkt salg til en tænkt køber. Der ligger ikke nogen nærmere definition bag begrebet fair handelsværdi, der anvendes i relation til vurderingstema 2. Begrebet adskiller sig ikke fra det i relation til vurderingstema 1 anvendte udtryk handelsværdi. At værdien er fair er blot udtryk for deres afvejning af en rimelig pris for både køber og sælger. Det har kun været en begrænset del af deres arbejde at tale med de personer, der er henvist til i deres vurderingsrapport (side 18). Deres arbejde har i høj grad bestået af gennemgang af de papirer, de har fået stillet til rådighed. De har ikke haft noget indblik i de forhandlinger, som Fonden førte søndag den 20. januar 2008 med Spar Nord om at få frigivet de pantsatte konti. De har konstateret, at seniorlånene blev stående et stykke tid efter Sydbanks overtagelse af banktrelleborg, hvor de havde et møde med en af långiverne, men de ved ikke hvor længe derefter. Den pågældende långiver gav udtryk for, at man ville have kunnet finde en løsning sammen med banktrelleborg, hvis banken havde henvendt sig om sine problemer. Långiveren begrundede dette i branchehensyn om at støtte hinanden. Långiveren var ikke blevet kontaktet af banktrelleborg. Der var andre långivere, der ikke ville tale med dem. De har ikke selv erfaringer fra forhandlinger med seniorlångivere. De konstaterede ikke nogen ændring i vilkårene for seniorlånene efter overtagelsen. De fastholder deres vurdering (side 8), hvorefter der ved salget af aktierne til Sydbank endnu ikke var opstået en situation, hvorefter banken umiddelbart stod foran for at skulle indfri seniorlånene.

118 De fandt ikke, at det udøvede skøn ved fastsættelsen af banktrelleborgs værdi som værdiskaber var tilstrækkeligt dokumenteret, herunder i forhold til seniorlånenes forfald. De forhold, man opdagede i ugen op til overdragelsen, var forhold, der havde foreligget længe, men som man blot ikke havde opdaget. Banken havde flakset uanfægtet gennem tilværelsen uanset disse fejl. Opdagelsen blev brugt til at sige, at der ikke var grundlag for at fortsætte driften. Spørgsmålet er, om tilliden til banken virkelig var så skrøbelig, at der ville være kommet et run på banken, hvis ikke der var kommet en køber. Det har de ikke fuldt ud set dokumenteret i de dokumenter, de har fået forelagt. Der var ikke sket nogen varig skade på banktrelleborg hen over weekenden den januar 2008, men banken havde et fundingbehov, som børsmarkedet ikke kendte til. De kan ikke afvise, at Sydbank kunne have solgt banktrelleborg videre til en villig køber som going concern efter et stykke tid. Hvis en børskurs ligger højere end et selskabs indre værdi, er det udtryk for en værdisætning af den fremtidige indtjening i selskabet. For banker kan det f.eks. være udtryk for en værdisætning af kundekreds og organisation. Første gang man indregnede banktrelleborg i Sydbanks regnskab, var Sydbank ikke bundet af den sædvanlige regel om, at der kun kunne foretages nedskrivning på udlån, hvis der var objektiv indikation for værdiforringelse. Man skulle indregne udlånene til den dagsværdi, som købsprisen var udtryk for. Bilag 4 til deres vurderingsrapport var ikke vedlagt det foreløbige udkast til vurderingsrapport, der blev sendt til Fonden, men bilaget forelå i udkast på dette tidspunkt. Bilaget er lavet af Lars Berg-Nielsen som en uafhængig understøttelse af deres arbejde. Det er en selvstændig vurdering foretaget af ham og hans organisation, som har en særlig ekspertise inden for værdiansættelser til brug for transaktioner af virksomheder, som er going concern. Hele forudsætningsgrundlaget for vurderingstema 2 er deres. De har bistået med at tilvejebringe datagrundlaget for Lars Berg-Nielsens vurdering, og de har deltaget i drøftelser om forudsætningerne for beregningerne. Det faglige ansvar for konklusionerne i bilag 4 er deres. Forskellen mellem vurderingstema 1 og 2 er alene forudsætningerne om henholdsvis ophørsudsalg og going concern, mens alle balancetal mv. er identiske.

119 En børskurs er som udgangspunkt baseret på, at markedet har adgang til alle væsentlige oplysninger. Eventuelle fradrag i forhold til børskursen må vedrøre forhold, som markedet ikke havde kendskab til. Indtil slutningen af 2007 var en væsentlig faktor i kursfastsættelsen af bankaktier den pågældende banks vækstpotentiale. Vækstbanker steg i kurs, mens andre bankers kurser stagnerede. Dette har ændret sig markant siden. Basisscenariet i bilag 4 for så vidt angår børsmarkedets forventninger, hvorefter banktrelleborg var fair prissat den 18. januar 2008, kan de tilslutte sig. Nedskrivningerne på bankens udlån i årsregnskabet for 2007 så fornuftige ud. Det man forsøgte at foretage i bilaget, var en beregning af, hvordan børsmarkedet ville have reageret på den nedskrivning og det fundingbehov, der ville være kommet frem efter den 18. januar På daværende tidspunkt fik offentligheden ikke orientering om en banks solvensbehov og dermed om de kreditrisici, som solvensbehovet blandt andet er udtryk for. De foretagne prisvurderinger i vurderingsberetningen er i udtryk for et skøn i forhold til en tænkt køber. I forbindelse med køb og salgs-transaktioner i den finansielle sektor er det helt sædvanligt at indregne forskellige synergieffekter og at fordele dem ligeligt mellem de to parter. Udtrykket kontrolpræmie som er en merpris i forhold til dagskursen dækker typisk over, at en ny spiller vil ind på et marked, som er ham ukendt. Det dækker over køb af en markedsandel, som er unik, og som man ikke selv kunne have oparbejdet til en billigere pris. Det forudsætter desuden, at det købte aktiv var et sundt aktiv. De fravalgte kontrolpræmie som vurderingsgrundlag i forhold til banktrelleborg, fordi bankmarkedet er meget differentieret, og man derfor ikke kan købe sig til en dominerende position. Der var desuden ikke et sundt grundlag i banktrelleborg. De har ikke kunnet se en køber for sig, der ville betale en kontrolpræmie for banktrelleborg. Det er typisk forekommet, hvor udenlandske banker vil ind på det danske marked Med hensyn til ændringerne mellem udkastet og den endelig vurderingsberetning har vurderingsmændene forklaret, at ordet køber blev streget, fordi Sydbank ikke mente at have andel i de diskussioner, der henvises til de pågældende steder i vurderingsberetningen. Seniorlåneaftalerne var et centralt element i deres vurdering. De lagde afgørende vægt på advokat Korsø Jensens vurdering af, at der var en afhjælpningsperiode i alle låneaftaler på nær én, og at banktrelleborgs ledelse ikke kontaktede långiverne for en nærmere afklaring. De havde ingen opklarende mundtlige drøftelser med Korsø Jensen, idet der lå en tilsva-

120 rende vurdering foretaget af banktrelleborgs egne jurister. De kan ikke i dag sige præcist, hvem de pågældende jurister var. De havde som nævnt kontakt til én fundinggiver for at undersøge, om der havde været en kontakt, hvad der ikke havde været. Fundinggiveren forholdt sig ikke nærmere til, hvordan denne ville have reageret på en hypotetisk henvendelse. Pantsætningerne til Spar Nord var i øvrigt sket, før seniorlånene blev optaget. De kendte ikke banktrelleborgs likviditetssituation, og kan ikke vurdere, om banken kunne have betalt det seniorlån på 100 mio. kr., der ikke indeholdt en afhjælpningsfrist, og som derfor måtte anses for forfaldent. De har ikke vurderet, hvilket solvensbehov der var det rigtige at fastsætte søndag den 20. januar De har ikke set referatet af mødet i Finanstilsynet den 18. januar 2008 kl De har ikke overvejet og kender ikke til begrebet cross-default klausuler, ligesom de ikke talte med advokat Korsø Jensen herom. Både advokat Michael Steen Jensen og Finanstilsynet henholdt sig til deres tavshedspligt, da vurderingsmændene henvendte sig til dem for at indsamle oplysninger til brug for deres arbejde. Hvis der fandtes cross-default klausuler i seniorlåneaftalerne, og der ikke var nogen afhjælpningsfrist, så bortfalder grundlaget for vurderingstema 2. BankTrelleborgs revisorer bidrog med generelle oplysninger om banken, men ikke om begivenhederne i weekenden januar Det var deres indtryk, at revisorerne ikke var til stede om søndagen, og at bankens egne revisorers værdiansættelse var udtryk for et fait accompli. Det var heller ikke deres indtryk, at revisorerne medvirkede til beregningen af solvensbehovet om søndagen. Når de i rapporten taler om ledelsesmæssige svigt og manglende overblik, skyldes det de fejl, der blev påpeget af Finanstilsynet, blandt andet med hensyn likviditetsberegningen og i kreditvurderingen, sammenholdt med, at bankens ledelse ikke i samtalerne med dem dokumenterede et overblik over bankens forhold. Ledelsen kunne herunder ikke på overbevisende måde redegøre for, hvorfor man ikke søgte en afklaring med seniorlångiverne. Ledelsen henviste ikke til rådgivning fra Gorrissen Federspiel som begrundelse herfor. Det er på den baggrund, at de har vurderet, at banktrelleborg blev lukket i hast i på et grundlag, som i økonomisk henseende ikke var åbenbart. Når de ikke fandt grundlag for entydigt at antage, at banktrelleborgs krise var af en sådan karakter og omgang, at det var udelukket

121 at skabe en fornøden tidsramme ca. 14 dage til at afsøge andre muligheder for løsning af bankens situation end den valgte, skyldtes det, at de ikke fik tilfredsstillende dokumentation fra bankens ledelse, som imødegik dette synspunkt. De har ikke inddraget risikoen for, at indskyderne mistede deres penge, i deres vurdering af forløbet. De kunne ikke komme i dialog med Finanstilsynet om baggrunden for tilsynets påbud, der førte til salget af banktrelleborg. De kan ikke udtale sig om, hvad sandsynligheden ville være for at finde en anden løsning end salget til Sydbank. Lars Berg-Nielsen har forklaret blandt andet, at han har udarbejdet bilag 4 til Henrik Priskorn og Morgens Andersens vurderingsrapport. Han er cand. merc. aud. og ansat i Deloitte Financial Advisory Services A/S, som blandt andet foretager værdiansættelser i forbindelse med transaktioner. Eksponeringen mod ejendomssektoren var allerede i januar 2008 en risikofaktor. Bank- Trelleborgs særlige eksponering på dette område indgik ved sammensætningen af peer gruppen af banker. Han brugte forskellige metoder til at værdiansætte banktrelleborg og så på sammenlignelige transaktioner. Han kom frem til en samlet konklusion ved at inddrage resultaterne fra de forskellige værdiansættelser. Han kom herved frem til en værdi, der var marginalt under børskursen. Derefter foretog han en justering for de forhold, der ikke var kendt af børsmarkedet, herunder den forestående nedjustering og fundingproblemerne. De usikre låneengagementer i banktrelleborg er kommet til udtryk ved fastsættelsen af risikopræmien. Det var hans vurdering, at det med den korte tidsfrist ville være svært at få en majoritetspræmie (kontrolpræmie) hjem ved salg af banken. I andre situationer er der forekommet eksempler på endog store kontrolpræmier, men der er også eksempler på det modsatte. Deloitte Financial Services A/S har opkrævet et honorar i størrelsesordenen 1 mio. kr. for at udarbejde bilag 4. Procedure Gruppen har til støtte for sine principale påstande gjort gældende, at betingelserne for tvangsindløsning efter 144 i lov om finansiel virksomhed ikke var opfyldt.

122 Dette skyldes dels, at kravet om, at den tvangsindløsende hovedaktionær skal eje 70 procent af aktiekapitalen ikke er opfyldt, dels at betingelsen om bankens manglende opfyldelse af et solvenskrav er tilvejebragt kunstigt og ved et misbrug af 144 netop for at tilvejebringe den savnede hjemmel til tvangsindløsning, og at der kun er hjemmel til tvangsindløsning, hvis en bank er reelt nødlidende og ikke kan opfylde et reelt solvenskrav. 70-procentkravet Gruppen har henvist til, at det ligger fast, at Fonden ikke ejede 70 procent af banktrelleborgs aktiekapital. Fonden ejede før tvangsindløsningen 67,33 procent af aktiekapitalen. Hvis man ser bort fra banktrelleborgs egne aktier, ville Fondens ejerandel være 73,36 procent. BankTrelleborgs beholdning af egne aktier er erhvervet ved køb af aktier, der hidtil havde tilhørt Fonden. Fonden har således aktivt reduceret sin ejerandel til under 70 procent. Lovens krav om, at tvangsindløsningsretten hvis de øvrige betingelser er opfyldt tilkommer "en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne" er aldeles klart. Kravet er ikke opfyldt. Gruppen har gjort gældende, at der ikke er støtte i forarbejderne til lov om finansiel virksomhed 144 for at fravige lovens klare ordlyd til fordel for en fortolkning, der opgør ejerandelen uden at medregne eventuelle egne aktier. Bestemmelsen i 144 kan i vidt omfang fortolkes på samme måde som aktieselskabslovens 20 b. Der er imidlertid heller ikke i motiverne til denne bestemmelse støtte for, at der skal ses bort fra egne aktier. Der er derimod i motiverne til den nye selskabslov støtte for en sådan fortolkning af den nye tvangsindløsningsbestemmelse i selskabslovens 70. Disse efterfølgende motiver kan ikke være bestemmende for afgørelsen af en sag, der er opstået og anlagt før fremkomsten af disse udtalelser, således at lovgiver med tilbagevirkende kraft reducerer de sagsøgende minoritetsaktionærers krav i denne sag. I visse tilfælde skal man i henhold til den dagældende aktieselskabslovs 67, stk. 3, se bort fra egne aktier. Også denne lovbestemmelse er imidlertid klar. Den er uændret siden 1973 trods talrige ændringer af aktieselskabsloven (og er uændret videreført i selskabsloven som 85). 67, stk. 3, første punktum, bestemmer, at der ikke kan udøves stemmeret for egne aktier (og et datterselskabs aktier i moderselskabet). I forlængelse af denne regel, der har fokus på stemmeretten, indeholder reglens andet punktum en bestemmelse om beføjelser,

123 til hvis udøvelse der kræves "en vis stemmeflerhed". Bestemmelsen er derfor ikke relevant i forhold til 144 i lov om finansiel virksomhed, der stiller krav til ejerandel og ikke stemmeandel. Der er ikke i lovforarbejderne grundlag for at anse aktieselskabsloven 67, stk. 3, for en regel, der udtrykker et almindeligt princip om, at egne aktier ikke skal medregnes ved opgørelse af en flertalsaktionærens ejerandel. Det er realt velbegrundet at læse lovgivningens krav om en vis ejerandel som betingelse for udøvelse af en beføjelse efter ordlyden og ikke lade beføjelsen indtræde ved en lavere ejerandel end angivet i loven. Der er tale om rettigheder, en aktionær kan opnå ved at investere i en vis mængde aktier, og som lovgiver ikke har fundet grundlag for at indrømme aktionærer med lavere ejerandele. Der er ikke anledning til at lade sådanne rettigheder opstå til fordel for den, der ikke har villet investere i det foreskrevne omfang, blot fordi selskabet køber sine egne aktier. Det skal trækkes en grænse mellem de tilstrækkelige og de utilstrækkelige ejerandele. Det er naturligt at trække en klar grænse, i stedet for at lade beføjelser komme og gå i takt med, at selskabet køber eller sælger aktier. Betragtninger om, at det er naturligt at fastholde en præcis grænse beregnet på grundlag af hele aktiekapitalen gælder med særlig stærk vægt, hvor aktionæren tidligere som Fonden havde en tilstrækkelig ejerandel til at kunne udøve en vis beføjelse, men har valgt at reducere sin investering ved salg til selskabet. Der knytter sig mindst betænkelighed til en udvidende fortolkning af regler, der ikke påfører andre aktionærer større byrder, samt regler, der skal beskytte en minoritet og sikre denne en fair og ordentlig behandling. En for minoriteten så byrdefuld beføjelse som privat ekspropriation kan ikke anerkendes uden klar og sikker hjemmel. Det er uden betydning, at bekendtgørelse nr. 724 af 7. juni 2005 bestemmer, at der ved overtagelsestilbud til børsnoterede selskaber skal ses bort fra egne aktier ved beregning af tilbudsgiverens ejerandel. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i aktieselskabsloven 20 e, stk. 6, der indeholder en udtrykkelig hjemmel til, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om opgørelsen. Det har været nødvendigt at udstede sådanne regler for at implementere direktiv 2004/25/EF, artikel 15. Der har kun været anledning til at fastsætte sådanne regler, hvis reglen om, at egne aktier ikke skal medregnes ved opgørelse af flertalsaktionærens ejerandel, allerede fulgte af loven. Når henses til de modstående væsentlige fortolkningsbidrag kan det ikke tillægges betydning, at der er bred støtte i den juridiske teori for, at der efter aktieselskabslovens 20 b

124 kan ses bort fra egne aktier også i relation til kravet om 90 procents ejerandel. Dette gælder så meget desto mere, fordi de fremførte argumenter om, at selskabet, hvis ikke der bortses fra egne aktier, kunne nedskrive kapitalen eller overdrage de egne aktier til flertalsaktionæren, er ganske uden vægt. I det konkrete tilfælde kunne Fonden ikke være sikker på, at en kapitalnedsættelse kunne vedtages, og det ville under alle omstændigheder tage tid. Skulle Fonden have købt de egne aktier, var der dels den hindring, at Fonden ikke havde penge til det, dels ville det næsten fuldstændige personsammenfald mellem Fondens (købers) og bankens (sælgers) ledelser medføre massive habilitetsproblemer. Hertil kommer insiderproblematikken. Solvenskrav/nødlidende Gruppen har gjort gældende, at det ved vurderingen af lovligheden af tvangsindløsningen i relation til betingelsen om manglende opfyldelse af solvenskrav og forudsætningen i forarbejderne om, at banken skal være egentlig nødlidende, jf. lov om finansiel virksomhed 144, bevismæssigt må komme de sagsøgte til skade, at begivenhedsforløbet den januar 2008 kun er belyst skriftligt i yderst begrænset omfang. Gruppen har henvist til, at banktrelleborg på tidspunktet for beslutningen om tvangsindløsning havde en solvens opgjort til 10,8 procent. Solvenskravet var 8 procent (lovens udgangspunkt). Solvensbehovet var så sent som 15. januar 2008 beregnet til 10,7 procent men "af forsigtighedsmæssige årsager" indberettede banken et solvensbehov på 11 procent. Det var Finanstilsynet tilfreds med. Ved fastlæggelsen af dette solvensbehov var der taget hensyn til bankens aktuelle situation, herunder i likviditetsmæssig henseende. Gruppen har gjort gældende, at det ikke kan lægges til grund, at seniorlånene var forfaldne. Af den nærmere gennemgang af lånene foretaget af advokat John Korsø Jensen og advokat Jens Ahrendt fremgår således, at der med hensyn til alle lån, bortset fra ét var afhjælpningsperioder på minimum 14 dage. Der var således, som også antaget af vurderingsmændene, rigelig tid og mulighed for at forhandle med långiverne. At der ikke var grundlag for en forudsætning om, at lånene muligt skulle indfries med meget kort virkning, understreges af det forhold, at lånene fortsatte uændret efter fusionen med Sydbank. Der var dermed ikke grundlag for antagelsen om, at lånene var forfaldne med heraf følgende pludseligt opstået risiko for et likviditetsbehov på over 1 mia. kr.

125 Selv hvis lånene indeholdt såkaldte cross-default-klausuler hvilket ikke på nogen måde er godtgjort af de sagsøgte, som har bevisbyrden herfor bestod der ifølge advokat Michael Steen Jensens forklaring den mulighed at indfri lånene hos Spar Nord og dermed fjerne den pantsætning, som begrundede antagelsen om, at seniorlånene var forfaldne. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at dette kunne ske ved betaling af et beløb på 350 mio. kr. svarende til forskellen mellem pantets værdi og mellemværendet mellem banktrelleborg og Spar Nord. Når dette sammenholdes med den seneste likviditetsopgørelse af 18. januar 2008 ses, at der kunne frigøres et sådant beløb uden samtidig at komme i strid med likviditetskravet på 10 procent i lov om finansiel virksomhed 152, hvorfor banken slet ikke var i den hævdede likviditetsmæssige krise. Den nedjustering man skulle komme med mandag den 21. januar 2008 var også noget mindre end den nedjustering, der var sket i efteråret Markedets reaktion på nedjusteringen i efteråret var yderst begrænset. Antagelsen om, at nedjusteringen kunne føre til en voldsom markedsreaktion en risiko for stormløb på banken var således ikke begrundet, og kunne hverken begrunde et forøget solvensbehov eller at banken skulle være nødlidende. At Finanstilsynet undlod at betragte bestyrelsens indberetning den 21. januar 2008 om øget solvensbehov som en underretning efter lov om finansiel virksomhed 75 og undlod at håndhæve kravene om, at der med sådanne underretninger skal indsendes en skriftligt dokumenteret opgørelse af den tilstrækkelige kapital og solvensbehovet, som fremgår af den nugældende bekendtgørelse nr af 21. december 2007 om kapitaldækning, bilag 1, pkt. 93 og 97, understreger, at solvensbehovet ikke reelt var så stort som indberettet og i hvert fald ikke var dokumenteret på fyldestgørende og tilstrækkelig måde. Hvis situationen virkelig havde været så alvorlig, forekommer det også uforklarligt, at Finanstilsynet ikke allerede den 18. januar 2008 fastsatte et højere solvenskrav. På det tidspunkt, hvor Finanstilsynet fastsatte solvenskravet, var det likviditetsmæssige problem løst. Aftalen om Fondens salg af aktierne i banktrelleborg til Sydbank var således på det tidspunkt underskrevet af Sydbank og Fonden, og der var dermed tilvejebragt den nødvendige likviditet, jf. aftalens 6. BankTrelleborg havde herefter ikke et solvensbehov på procent, og banken var ikke nødlidende.

126 Gruppen har henvist til, at der er klar støtte i forarbejderne til lov om finansiel virksomhed 144 for, at betingelserne for tvangsindløsning ikke må fremmanipuleres. Motiverne nævner en nedbringelse af solvensen for at komme under solvenskravet, men det samme må gælde ved en vilkårlig forhøjelse af solvenskravet for at få dette over den faktiske solvens og muliggøre tvangsindløsning. Dette gælder uanset om årsagen til, at der indberettes et forhøjet solvensbehov, og at solvenskravet er udtryk for en misforståelse af alvoren i seniorlånproblemet og en manglende opmærksomhed på, at likviditeten under alle omstændigheder allerede var tilvejebragt af Sydbank ved Sydbanks underskrift på købsaftalen. Gruppen har i den forbindelse fremhævet, at der ikke er hjemmel til at gennemføre tvangsindløsning som følge af en banks likviditetsproblemer. Kravet mod Fonden, hvis tvangsindløsningen var ulovlig Gruppen har henvist til, at tvangsindløsningen ikke kan gøres om efter fusionen mellem Sydbank og banktrelleborg. Gruppen har derfor gjort gældende, at de i stedet skal have økonomisk kompensation, hvis tvangsindløsningen er ulovlig og ugyldig. Det er rimeligt, at minoritetsaktionærerne i denne situation kræver kurs 250 for deres aktier, jf. princippet i købelovens 5. Det svarer til det, langt de fleste har givet for aktierne ved konvertering af deres garantbeviser. De aktionærer, der har købt aktier senere, har for langt størstedelens vedkommende købt til en højere kurs. De få (ikke identificerede) aktionærer, der måtte have købt aktierne til en lavere kurs end 250, har erhvervet deres aktier fra aktionærer, der har betalt denne kurs. Alle aktier har samme rettigheder, og hvad der er et rimeligt krav må fastlægges ud fra generelle, ikke individuelle, betragtninger. BankTrelleborg var strategisk set attraktiv for den reelle køber Sydbank, som opnåede synergieffekter, kontrolfordele mv., som ikke kunne opnås af en sædvanlig køber på børsen, og der må betales en ordentlig pris til minoritetsaktionærerne, som kunne blokere for realisationen af planerne, og som blev holdt uden for forhandlingerne. At Fonden har forpligtet sig til at sælge også de tvangsindløste aktier til en lav pris kan ikke gå ud over minoritetsaktionærerne. Det er klart, at det beløb, der uden urimelighed kan kræves, hvis tvangsindløsningen er ulovlig og ugyldig, er højere end det, der kan kræves, hvis den er lovlig, og der skal fastsættes en handelsværdi efter lov om finansiel virksomhed 144. Den usikkerhed, der består om, hvad værdien af banktrelleborg ville have været, hvis tvangsindløsningen ikke var sket, må herved komme de sagsøgte til skade.

127 Kravet mod Sydbank, hvis tvangsindløsningen var ulovlig Gruppen har gjort gældende, at tvangsindløsningen er sket i Sydbanks interesse, finansieret af Sydbank og som led i opfyldelsen af en aftale mellem Fonden og Sydbank. Det beror på Sydbanks beslutning truffet efter denne sags anlæg at aktierne ikke kan tilbageføres til minoritetsaktionærerne. Sydbank må som den reelle køber og bortskaffer af aktierne være ansvarlig for, at gruppedeltagerne modtager det vederlag, de har krav på. Ud over et kvasiaftaleretligt vederlagssynspunkt har Gruppen også henvist til retsbrudssynspunkter og almindelige retsgrundsætninger. Handelsværdien Gruppen har til støtte for sine subsidiære påstande som forudsætter at tvangsindløsningen findes lovlig og gyldig gjort gældende, at vederlaget pr. aktie skal forhøjes til kurs 219,50 svarende til børskursen den 18. januar Såfremt tvangsindløsningen findes lovlig og gyldig, har deltagerne således krav på handelsværdien (markedsværdien) af deres aktier. Det er en forholdsmæssig værdi af hele aktiekapitalens værdi ved samlet salg af denne af en villig sælger til en villig køber i et tilfælde, hvor ingen af parterne handler under pres. Vurderingen skal foretages på tidspunktet for minoritetsaktionærernes modtagelse af underretning om tvangsindløsningen. Dette må følge af almindelige synspunkter om påbud. På daværende tidspunkt (tidligst onsdag den 23. januar) var offentligheden orienteret om, at banktrelleborgs likviditetsproblemer var løst, og banken var som den hele tiden havde været en igangværende virksomhed ( going concern ), der havde været åben for sædvanlige bankforretninger uden afbrydelser, bortset fra den almindelige weekendlukning den 19. og 20. januar BankTrelleborg kunne enten videreføres som en separat virksomhed eller, som det skete, fusioneres ind i en større bank for at høste de deraf følgende synergieffekter. Selv hvis vurderingen foretages på tidspunktet for beslutningen om tvangsindløsningen, skal banktrelleborg vurderes som going concern. Det absolut tidligste tidspunkt, der kan komme på tale som vurderingstidspunkt, er tidspunktet for Finanstilsynets godkendelse af tvangsindløsningen. At beslutningen blev truffet før i forventning om dels fastsættelse af et højere solvenskrav, dels en godkendelse af tvangsindløsningen kan ikke fremrykke vurderingstidspunktet.

128 Vurderingsrapportens sondring mellem vurderingstema 1 og vurderingstema 2 er fundamentalt fejlagtig. Når skønsmændene skal vurdere handelsværdien, skal der ikke ske nogen hensyntagen til, at Fonden var under et oplevet pres og var svækket i sin forhandlingsposition ved alene at forhandle med Sydbank. Et givet aktiv har en vis markedsværdi. Det kan faktisk handles til en lavere pris, hvis sælger er under pres eller forhandler udygtigt, eller en højere pris, hvis køber en under pres. Det er den reelle, underliggende værdi, som er afgørende. Denne kan danne udgangspunkt for en højere eller lavere men i et effektivt marked identisk situationsbestemt værdi. Det er imidlertid den reelle, underliggende værdi, der er den relevante værdi, det vil sige handelsværdien, som svarer til markedsværdien. Betragtninger om, hvorvidt der var fornøden tid eller ikke fornøden tid til at finde en løsning, er forfejlede. Trods de af Finanstilsynet fastsatte, meget korte frister, var der tid til at finde en løsning og en køber. BankTrelleborg var en going concern og havde blot et likviditetsproblem, men det kunne løses af en tænkt køber og blev da også løst. Med kort tid til rådighed til at indgå aftale om køb af en kompliceret genstand, som aktierne i en bank, vil en køber helt naturligt tilbyde en lavere pris som følge af den usikkerhed, der er forbundet med købsgenstandens tilstand. Et sådant fradrag for usikkerhed kan ikke indgå i opgørelsen af handelsværdien ved tvangsindløsningen. Tvangsindløsningsretten tilkommer den, der ejer 70 procent af kapitalen, og som således må formodes at kontrollere banken og have dyb indsigt i dens forhold. Dette gælder også i dette tilfælde, hvor Fondens bestyrelse bestod af medlemmer af bankens bestyrelse. Det er åbenbart uantageligt, at man ved tvangsindløsning kan godskrive den tvangsindløsende aktionær, der må formodes at have en dybtgående viden om selskabet, et fradrag som følge af den usikkerhed om de reelle værdier, en udenforstående køber uden tilsvarende indsigt ville kræve. Vurderingen ifølge vurderingstema 1, der indeholder betydelige fradrag som følge af Fondens pressede situation (som Fonden ifølge vurderingsmændenes rigtige iagttagelse i høj grad selv var skyld i), og som hviler på en vurdering af banktrelleborg som ikke going concern, er således fejlagtig og irrelevant. Skønsmændenes opstilling af vurderingstema 1 og i den endelige rapport prioriteringen af vurderingstema 1 over vurderingstema 2 lider endvidere af den klare mangel, at der opstilles en tænkt situation, hvor fortsat drift er udelukket og banken ikke er en going concern. Det gør man uanset, at den beskrevne likviditetskrise var løst før, eller i hvert fald senest samtidig med, tvangsindløsningen. Fonden havde under ingen omstændigheder besluttet eller gennemført eller haft mulighed for at gennemføre tvangsindløsningen uden sik-

129 kerhed for en aftale med Sydbank, som også indebar, at bankens likviditet var sikret. Hvad aktierne i banktrelleborg havde været værd, hvis likviditetskrisen ikke var løst, er irrelevant. Handelsværdien skal således opgøres som bankens værdi i en tilstand, hvor likviditetskrisen er løst. Den beløbsmæssige effekt af forskellen mellem vurderingstema 1 og 2 ligger i alt væsentligt i de to meget store reduktioner i forhold til børskursen, som vurderingstema 1 indebærer. Den første nedskrivning vedrører den betydelige merværdi, som kundekreds (goodwill), strategisk position, filialnet mv. repræsenterer. Nedskrivningen sker ud fra en betragtning om, at dette temas forudsætninger om at "udelukke muligheden for fortsat drift", får "den konsekvens, at merværdier, blandt andet goodwill og andre immaterielle rettigheder mv., som udgangspunkt må antages at være bortfaldet". Dette er klart uholdbart. De pågældende værdier var tværtimod intakte. BankTrelleborg fortsatte sin drift uden nogen afbrydelse, indtil den juridisk blev fusioneret ind i Sydbank og er økonomisk/driftsmæssigt gradvist gledet ind i Sydbanks samlede organisation, hvorved der er høstet synergieffekter. Den anden store reduktion i værdien er en nedskrivning ud over den, der er foretaget i banktrelleborgs 2007-regnskab på udlån med mio. kr. Denne nedskrivning, der er knyttet til den urigtige grundforudsætning om ikke going concern, er der ikke grundlag for. Det fremhæves, at der i vurderingstema 2 korrekt alene er sket en regulering for nedskrivninger med det beløb, hvormed nedskrivningerne i banktrelleborgs 2007 regnskaber oversteg markedets forventninger 18. januar Der bør generelt ved tvangsindløsning i børsnoterede selskaber tages udgangspunkt i børskursen. Det sker netop ved vurderingen efter vurderingstema 2. Vurderingen i vurderingstema 2 tager med rette udgangspunkt i børskursen den 18. januar Det er ligeledes korrekt, at der forhold til børskursen etableres en reference med en peergruppe, som fører til en lidt højere kurs 224,1. Derimod er det ikke til fulde begrundet, at der herefter etableres et basisscenarie med en kurs på 211.

130 Det fradrag, der foretages under hensyn til, hvad en køber ville opdage ved en gennemgang af bankens forhold vedrørende yderligere nedskrivninger på udlånene på mio. kr. svarende til 14,2-19 kurspoint, er berettiget. Det andet fradrag, som sker i form af en forhøjelse af det afkastkrav, som en tænkt investor vil stille til investering i banktrelleborg i forhold til bankerne i peergruppen, er derimod ubegrundet. Fradraget er udtryk for, at en investor vil forlange en større risikopræmie end ved investering i peergruppen. Når værdien fastsættes som værdien ved samlet salg af alle aktier, vil en tænkt (og faktisk) køber opnå fuld kontrol over bankens ledelse, risikoprofil og risikostyring. Der er derfor ikke anledning til et fradrag i værdien (en forhøjelse af afkastkravet) sammenlignet med det implicitte afkastkrav ved investering i mindre aktieposter i peergruppen. Det tredje fradrag vedrørende øgede fundingomkostninger er heller ikke begrundet. Det er således ikke påvist, at der efter Sydbanks overtagelse var forøgede fundingomkostninger, herunder må det lægges til grund, at seniorlånene er overtaget på hidtil gældende vilkår. Der er heller ikke grundlag for at antage, at fundingomkostningerne efter en overdragelse af alle aktier i banken ville komme til at ligge på et højere niveau end i sammenlignelige banker eller det hidtidige niveau. Snarere vil fundingomkostningerne falde. Der mangler endvidere i reguleringen fra børskursen et betydeligt tillæg som følge af, at børskursen afspejler værdien af aktier, der i kraft af ejerloftet og stemmeloftet ikke giver kontrol, hvorimod et salg af alle aktier giver erhververen kontrol. Markedet tillægger kontrol over selskaber en betydelig værdi. Dette tillæg opvejer fradrag i børskursen. Det er med rette, at der ikke i vurderingen i henhold til tema 2 er foretaget yderligere fradrag som følge af banktrelleborgs eksponering i ejendomssektoren, idet markedet som forklaret af vurderingsmændene måtte antages at være bekendt hermed. Det var en klar fejl, at vurderingsmændene indgik aftale om vurderingsopgaven med Fonden, og at de indlod sig på at drøfte et endeligt udkast med Fonden og derefter foretog betydelige ændringer. Det endelige udkast viser vurderingen, som den så ud, før de ikkeanerkendelsesværdige ændringer blev foretaget, og udkastet bør derfor tillægges større vægt end den endelige rapport. Det må således tillægges betydelig vægt, at vurderingsmændene i det udkast, som er udarbejdet inden mødet med Fondens bestyrelse, har begge

131 temaer med i konklusionen, og dette til trods for rådgivningen fra advokat John Korsø Jensen om at lægge til grund, at betingelserne for tvangsindløsning var opfyldt og banken dermed nødlidende. Advokat Korsø Jensens påpegning af vurderingstema 1 som det retligt afgørende og vurderingstema 2 som blot et alternativ er fejlagtig og skal ses i lyset af hans inhabilitet. Revisorerne skulle ikke lægge til grund, at banktrelleborg var i en 144-situation, men skulle vurdere handelsværdien på tvangsindløsningstidspunktet, som er tidspunktet for underretningen til minoritetsaktionærerne om tvangsindløsningen. Der er intet grundlag for at antage, at retten ikke fuldt ud kan prøve vurderingsmændenes skøn. Renter Med hensyn til rentepåstanden har Gruppen gjort gældende, at det yderligere beløb, som Fonden og Sydbank skal betale til deltagerne, skulle være betalt på det tidspunkt, hvor betalingen af kr. 59,70 pr. aktie fandt sted, dvs. 1. februar 2008 eller tidligere. Yderligere betaling må forrentes fra dette tidspunkt, jf. rentelovens 3, stk. 1. Forfaldsdagen er herved fastsat i forvejen i lov om finansiel virksomhed 144, stk. 3, hvilket også må gælde den endeligt fastlagte handelsværdi. Subsidiært skal det yderligere vederlags- eller betalingskrav forrentes efter rentelovens 3, stk. 5. Der må i hvert fald svares renter fra sagens anlæg den 14. februar Afvisningspåstande Vedrørende Fondens og Sydbanks afvisningspåstande har Gruppen gjort gældende, at Gruppen har den nødvendige, retlige interesse i at få bedømt alle de nedlagte påstande i forhold til de sagsøgte. Fonden Fonden har til støtte for sine afvisningspåstande gjort gældende, at påstand 1.1 reelt alene kan forstås som et anbringende til støtte for Gruppens påstand 1.5 om betaling. I forhold til Fonden er den eneste mulige retsfølge af tvangsindløsningens hævdede ugyldighed en

132 betalingspåstand, Gruppens påstand 1.5. Tilsvarende kan den subsidiære påstand 2.1 reelt alene forstås som anbringende til støtte for den subsidiære påstand 2.2 om betaling. Da de pågældende påstande reelt er anbringender til støtte for de nævnte påstande, skal de afvises. Til støtte for frifindelsespåstandene har Fonden overordnet gjort gældende, at tvangsindløsningen af de øvrige aktionærer i banktrelleborg havde hjemmel i 144 i lov om finansiel virksomhed, herunder at alle betingelser i 144 var opfyldt. BankTrelleborg var nødlidende. Tvangsindløsningen og det efterfølgende salg af alle aktier i banken (bortset fra bankens egne aktier) til Sydbank var gyldige og lovlige og kan i øvrigt ikke omgøres. Gruppen har som sagsøger bevisbyrden for, at tvangsindløsningen var ulovlig, og at den af vurderingsmændene fastslåede handelsværdi, som er betalt til minoritetsaktionærerne, ikke dækker handelsværdien /deres tab. Denne bevisbyrde er ikke løftet. 70-procentkravet Fonden har gjort gældende, at anmodningen om tvangsindløsning kom fra en aktionær, der efter fradrag af banktrelleborgs egne aktier ejede 70 procent eller mere af aktierne i pengeinstituttet, nemlig Fonden. Fondens ejerandel var således efter fradrag af bankens egne aktier på 73,36 procent. Sådanne egne aktier skal fradrages ved opgørelsen af, om den fornødne majoritet er til stede. Om kravet til ejerandelen har Fonden i øvrigt henvist til det, som Sydbank og Finanstilsynet har anført. Solvenskrav/nødlidende Vedrørende lovligheden af tvangsindløsningen er det af Fonden videre gjort gældende, at der efter bevisførelsen ikke er holdepunkter for at fastslå, at der ikke har været fornødent grundlag for bestyrelsen for banktrelleborg til at fastsætte et solvensbehov på procent og for vurdering af banken som nødlidende eller for Finanstilsynet til at fastsætte et solvenskrav på 12 procent og efterfølgende godkende tvangsindløsningen natten mellem den 20. og 21. januar Der er endnu mindre grundlag for at fastslå, at disse beslutninger og afgørelser er sket som led i en uretmæssig manipulation foretaget med henblik på kunstigt at fremkalde tvangsindløsningen.

133 Den stillingtagen til tvangsindløsningen og salget, som ønskes af landsretten, har form af en prøvelse af afgørelser truffet af Finanstilsynet som den kompetente ressortmyndighed i en akut situation. Landsretten skal tage stilling til, om der er grundlag for at tilsidesætte det af Finanstilsynet udøvede skøn. Der bør som ved lignende prøvelser af skønsmæssige afgørelser truffet af forvaltningsmyndigheder med særlig sagkundskab udvises tilbageholdenhed i prøvelsen af skønnet. Finanstilsynets afgørelse er truffet på et fuldt oplyst og tilstrækkeligt grundlag og var lovlig. De enkelte betingelser for anvendelse af 144 om manglende opfyldelse af solvenskrav og om, at pengeinstituttet er nødlidende, var således opfyldt. BankTrelleborg var nødlidende og havde ikke den fornødne solvens, idet banktrelleborg havde været i en likviditetskrise siden efteråret 2007, banken var overeksponeret i ejendomssektoren, banken skulle give meddelelse til Fondsbørsen om yderligere nedskrivninger mandag den 21. januar 2008, og bankens seniorlån var misligholdte, idet banken i strid med de negative pledge-klausuler havde foretaget pantsætning til Spar Nord. Der var ikke nogen mulighed for at afhjælpe misligholdelsen, da banken som flere gange forsøgte at opnå en sådan løsning ikke kunne opnå en frigørelse af pantsætningen hos Spar Nord. Den af Gruppen under hovedforhandlingen udviklede teori om, at banktrelleborg blot kunne indfri lånene ved at betale 350 mio. kr. til Spar Nord er udtryk for en teoretisk regneøvelse, som fuldstændig ser bort fra, at banktrelleborg for at foretage denne indfrielse skulle fratage sine kunder trækningsret på endnu ikke udnyttede kassekreditter mv., hvis hovedparten af bankens likviditet blev anvendt til at betale for Spar Nord. Hvordan banken skulle kunne fortsætte sin bankdrift, hvis al likviditet blev anvendt til at indfri Spar Nord, har Gruppen ikke redegjort for. Der bortses også fra, at i hvert fald et seniorlån på 100 mio. kr. allerede var forfaldent, og at øvrige seniorlån også måtte anses for forfaldne på grund af cross-default-klausuler, samt at engagementet med Spar Nord samlet var på i hvert fald 1,25 mia. kr. og ikke blot mio. kr. Der er heller ikke efter vurderingsmændenes forklaring grundlag for at fastslå, at det af bestyrelsen fastslåede solvensbehov på procent var fejlagtigt. Bevisførelsen viser, at bestyrelsesmedlemmerne har fastlagt solvensbehovet efter deres bedste skøn og efter at revisorerne sammen med Pernille Müller havde foretaget beregninger af det aktuelle solvensbehov. På baggrund af den foretagne indberetning fra bestyrelsen var det fuldt lovligt og korrekt, at Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5,

134 fastsatte et individuelt solvenskrav på 12 procent. Det ligger fast, at banktrelleborg ikke opfyldte det individuelle solvenskrav fastsat af Finanstilsynet, ligesom Finanstilsynet havde fastsat en frist for opfyldelse af kravet efter lovens 225, stk. 1. Fondens beslutning om at anmode om tvangsindløsning og banktrelleborgs bestyrelses godkendelse heraf blev truffet på et tidspunkt, hvor Finanstilsynet endnu ikke havde fastsat fristen for opfyldelse af det individuelle solvensbehov, men hvor der var en løbende dialog med tilsynet, og det var givet, at en sådan frist ville blive fastsat. Da Finanstilsynet to timer senere skriftligt og formelt fastsatte fristen, ville det i situationen have savnet mening at kræve, at anmodningen og beslutningen om tvangsindløsning blev gentaget. Rammerne om Finanstilsynets beslutningsproces og beslutningen om at godkende tvangsindløsningen afspejlede den akutte situation, som banktrelleborg befandt sig i, og kan ikke begrunde indsigelse imod Finanstilsynets afgørelse. Det er på ingen måde sandsynliggjort, at der bestod konkrete alternativer til et salg til Sydbank, endsige alternativer som ikke omfattede en tvangsindløsning af de øvrige aktionærers aktier. Det var og er Fondens bedømmelse, at der ingen gunstigere alternativer var til aftalen af 21. januar 2008 med Sydbank. Gruppens argumentation om, at Sydbank i aftalen gav tilsagn om at sikre banktrelleborg den fornødne likviditet, og at likviditetskrisen dermed var ophørt og grundlaget for tvangsindløsningen bortfaldet, må afvises. Sydbanks tilsagn om at sikre likviditeten skal således ses i sammenhæng med resten af aftalen, hvorefter det ifølge præamblen var en forventning og en forudsætning, at minoritetsaktionærerne ville blive indløst i medfør af 144 i lov om finansiel virksomhed, og aftalen ville ifølge 8 først træde i kraft, når Finanstilsynet havde fastsat en frist efter 144, ligesom aftalen efter 5 var betinget af tvangsindløsning, aktieoverdragelse og efterfølgende fusion med Sydbank. Tilsagnet om sikring af likviditeten i aftalens 6 var således ikke en trojansk hest, der kunne anvendes til at tilsidesætte aftalens øvrige bestemmelser og hele aftalens grundlag. Berigelse Fonden har gjort gældende, at den ikke har beriget sig på minoritetsaktionærernes bekostning. Efter vedtægterne for Fonden kunne Fonden ikke med Sydbank aftale, at minoritetsaktionærerne skulle have en anderledes og gunstigere kurs end den kurs, Fondens egne ak-

135 tier blev solgt for. Fonden har ikke opnået nogen berigelse, endsige en berigelse på minoritetsaktionærernes bekostning. Fonden har derimod på samme måde som minoritetsaktionærerne måttet acceptere et tab. Forholdet var imidlertid, at det ikke var muligt at finde en anden køber end Sydbank, og slet ikke en køber, som var villig til at betale en højere kurs. Fondsmyndighederne har godkendt, at Fonden til trods for vedtægterne kunne påføre sig selv et tab fordi det var den eneste mulige løsning, som kunne sikre Fonden (og minoritetsaktionærerne) mod et fuldstændigt tab af værdien af aktierne i banktrelleborg. Handelsværdi Fonden har gjort gældende, at det må lægges til grund, at den handelsværdi, der skal fastsættes, skal være på et niveau, som indebærer, at 144 i lov om finansiel virksomhed bliver praktisk anvendelig. Formålet med denne bestemmelse er således at skabe mulighed for at tilvejebringe en løsning i et tilfælde, hvor en bank er nødlidende. Det indebærer, at der som antaget i skønsmændenes vurderingstema 1 og i princippet anerkendt af Gruppen skal tages højde for den offeromkostning, der skal betales til en villig køber, som er i stand til at tilvejebringe den likviditet, som den nødlidende bank mangler. Vurderingsmændene har i vurderingstema 1 korrekt udeholdt visse forhold uden relevans og korrekt inddraget visse forhold af relevans. Børskursen er ikke anvendelig til fastlæggelse af handelsværdien for en banks aktier ved tvangsindløsning efter 144 i lov om finansiel virksomhed. I særdeleshed afspejlede lukkekursen den 18. januar 2008 ikke bank- Trelleborgs aktuelle tilstand. Det bestrides, at Gruppen som sket med påstand 1.5 kan kræve mere end handelsværdien af de indløste aktier under henvisning til den måde, Fonden har udøvet sin bestemmende indflydelse på, eller på andet grundlag. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingsmændenes vurdering af handelsværdien i henhold til lov om finansiel virksomhed 144, stk. 4, som er baseret på en indgående og uhyre grundig sagkyndig gennemgang og vurdering af banktrelleborg.

136 Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingsmændene konkluderer, at det ikke er muligt at afgøre, om det havde været muligt at finde en køber, som ville betale en højere pris end Sydbank. Denne konklusion må lægges til grund. I sig selv kan det derfor undre, at vurderingsmændene kan nå frem til, at handelsværdien skal fastlægges med udgangspunkt i en højere kurs end den Sydbank var villig til at betale, og det er i hvert udelukket at nå til en højere kurs end den, vurderingsmændene har fastlagt, og som af pragmatiske årsager er accepteret af Fonden. Gruppens medlemmer har derfor ikke godtgjort et tab, der overstiger det beløb, som Fonden allerede har betalt for de tvangsindløste aktier. Det bestrides, at købelovens 5 (eller 72) er anvendelig, men i øvrigt ville bestemmelsen føre til samme resultat som 144 i lov om finansiel virksomhed. Den rimelige pris er handelsværdien. Renter Sagsøgers krav om rente fra 1. februar 2008 savner hjemmel. Der kan alene kræves rente fra betalingskravet blev fremsat ved processkrift af 18. september 2008, jf. rentelovens 3, stk. 4. Sydbank Sydbank har overordnet gjort gældende, at den foretagne tvangsindløsning er sket på lovlig og gyldig vis. Uanset om tvangsindløsningen var gyldig eller ej, er gruppemedlemmerne ikke i anledning af tvangsindløsningen berettigede til kompensation ud over kurs 93,27 pr. aktie. Afvisningspåstande Ved Gruppens påstand 1.2 søger Gruppen at opnå en anerkendelse fra Sydbank vedrørende en anden parts retlige stilling, nemlig Fonden. Fonden er imidlertid part i sagen, og Gruppen har over for Fonden blandt andet nedlagt påstand om, at Fonden skal anerkende ikke at have været berettiget til at overdrage de tvangsindløste aktier til Sydbank. Gruppen vil med denne påstand over for Fonden opnå landsrettens stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt Fonden har været berettiget til at overdrage de tvangsindløste aktier til Sydbank. Det gøres på denne baggrund gældende, at Gruppen ikke har nogen retlig interesse i at få realitetsbe-

137 handlet den nedlagte påstand 1.2 over for Sydbank Påstanden skal derfor afvises. Da der er nedlagt en betalingspåstand over for Sydbank, jf. påstand 1.5, har Gruppen ikke nogen selvstændig retlig interesse i at få prøvet en anerkendelsespåstand vedrørende samme forhold. Også af denne grund skal påstanden afvises. Da der er nedlagt en betalingspåstand over for Sydbank, jf. påstand 2.2, har Gruppen ikke nogen selvstændig retlig interesse i at få prøvet den nedlagte anerkendelsespåstand 2.1, som derfor også skal afvises. 70-procentkravet For så vidt angår kravet om, at majoritetsaktionæren skal have ejerandel på 70 procent af aktiekapitalen har Sydbank henvist til, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til forgængeren for 144 i lov om finansiel virksomhed ( 7 d i lov om banker og sparekasser mv.), at lovforslaget var et led i forbedringen af mulighederne for at videreføre aktiviteterne i et kriseramt pengeinstitut. Det fremgår videre af bemærkningerne, at reglen opfattedes som en lempelse af kravene i de tilsvarende "almindelige" tvangsindløsningsregler i aktieselskabslovens 20 b (nu selskabsloven 70) med det formål at lette en hurtig gennemførelse af en rekonstruktion af et nødlidende pengeinstitut. Det fremgår af forarbejderne, herunder også Økonomiministeriets forudgående rapport fra september 1997 om håndtering af pengeinstitutkriser, at reglens primære formål er at forebygge, at et dansk pengeinstitut igen går konkurs. Forarbejderne til den nugældende lov om finansiel virksomhed 144 gentager i det væsentlige de oprindelige forarbejder. Aktieselskabslovens 20 b (nu selskabslovens 70) blev første gang indført som 139, stk. 2, i aktieselskabslovens af Ifølge forarbejderne til bestemmelsen var baggrunden for bestemmelsen, at man i lovens 139, stk. 1, havde indført en adgang til umiddelbar fusion mellem et moderselskab og et helejet datterselskab. Tvangsindløsningsreglen i 139, stk. 2, var begrundet i et ønske om at lette adgangen til sådanne fusioner ved at tillade moderselskaber, der dog ejede ni tiendedele af aktiekapitalen, at tvangsindløse minoritetsaktionærerne og dernæst fusionere selskaberne efter den lempelige procedure i bestemmelsens stk. 1. Lovbemærkningerne nævner det forhold, at reglen efter sin ordlyd kan bruges væsentligt bredere end i forbindelse med en fusion. Behandlingen af egne aktier ved opgørelse af ni tiendedele-kravet berøres ikke.

138 I aktieselskabslovens 20 e (nu selskabslovens 70-71) fandtes en specialregel vedrørende tvangsindløsning af minoritetsaktionærer i forbindelse med et overtagelsestilbud på et børsnoteret selskab. I medfør af aktieselskabslovens 20 e, stk. 6, (nu selskabslovens 71, stk. 4) var udstedt bekendtgørelse nr. 724 af 7. juni 2005 om tilbudsgiveres indløsningspligt og indløsningsret ved et overtagelsestilbud. Ifølge bekendtgørelsens 1, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af erhvervelser efter aktieselskabslovens 20 e, stk. 1 og 2, udelukkende aktier og stemmerettigheder, tilbudsgiveren ejer. Af stk. 2 følger, at hvis selskabet ejer egne aktier, medregnes disse ikke i selskabets aktiekapital ved opgørelsen efter stk. 1. Bestemmelsen finder ikke direkte anvendelse på aktieselskabslovens 20 b, men underbygger, at der gælder et generelt princip, hvorefter egne aktier ikke medregnes i aktiekapitalen ved tvangsindløsning i medfør af aktieselskabsloven.. Den aktieselskabsretlige teori har endvidere i vidt omfang antaget, at egne aktier ikke skal medregnes i aktiekapitalen, når ni tiendedele-kravet i aktieselskabslovens 20 b skal opgøres. Retspraksis understøtter tillige denne forståelse, jf. om aktieselskabsloven fra (som svarer til den på tidspunktet for tvangsindløsningen gældende 67, stk. 3, i aktieselskabsloven), UfR Ø. Lov om finansiel virksomhed 144 skal fortolkes parallelt med den dagældende aktieselskabslov 20 b, som der i den juridiske teori er enighed om skal fortolkes således, at egne aktier skal fratrækkes ved opgørelsen af kravet til ejerandel. En formålsfortolkning tilsiger også en fortolkning i overensstemmelse med den hævdede. Minoritetsaktionærerne er således beskyttet af reglerne i lov om finansiel virksomhed 144, stk. 2 og 4, om prisfastsættelse ved pengeinstituttets revisorer med rekurs til to af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpegede uafhængige revisorer og med mulighed for efterfølgende domstolsprøvelse, hvilke regler Gruppen netop udnytter i denne sag. Det ville endvidere have været muligt for banktrelleborg at sælge en post egne aktier til Fonden til handelsværdien, hvorved Fonden ville have opnået en ejerandel på mere end 70 procent af aktiekapitalen. BankTrelleborg kunne også have gennemført en kapi-

139 talnedsættelse, hvis der havde været den fornødne tid til rådighed (3 måneder), og derved annulleret posten af egne aktier. Tilbagekøb af egne aktier skal i realiteten sidestilles med en kapitalnedsættelse og bør derfor i forhold til opgørelsen af aktiekapitalen i lov om finansiel virksomhed 144 behandles som sådan. Dette understøttes af princippet i aktieselskabslovens 67, stk. 3, (nu selskabslovens 85) og særreglen om beregning af ni tiendedele-kravet vedrørende aktieselskabslovens 20 e (nu selskabslovens 70-71). Ved opgørelsen af, om 70-procentkravet var opfyldt, skal på den baggrund fratrækkes de egne aktier, som banktrelleborg ejede. Fondens ejerandel var således 73,36 procent. Solvens/nødlidende Sydbank har henvist til, at banktrelleborg allerede før opdagelsen af de negative pledgeklausuler i seniorlånene var i en særdeles vanskelig likviditetssituation. BankTrelleborg var således allerede den 19. december 2007 i en situation, hvor muligheden for at kontakte Finanstilsynet og Finansrådet som administratorer af Det Private Beredskab blev overvejet, jf. direktør Tonny Rasmussens notat om likviditeten til bestyrelsesmødet den 19. december Op mod jul var banken endvidere i en så desperat situation, at den tog det helt usædvanlige skridt at kontakte Lokale Pengeinstitutter for at få bistand til at fremskaffe likviditet. Banken modtog endvidere en stærkt kritisk rapport fra Finanstilsynet af 4. januar 2008, hvori bankens egen fastlæggelse af solvensbehov ikke blev accepteret. Denne situation blev i ugen op til forhandlingerne den januar 2008 afgørende forværret og i en sådan grad, at banktrelleborg var nødlidende. Bankens solvensbehov steg endvidere betydeligt, fordi der skulle offentliggøres en nedjustering mandag den 21. januar 2008, og fordi man havde opdaget, at seniorlånene indeholdt negative pledge-klausuler, som var i strid med pantsætningen til Spar Nord, hvoraf et med sikkerhed var forfaldent. og de øvrige som følge af cross-default-klausuler også var forfaldne. Hertil kom, at der ikke, hvis man søgte en forhandling med långiverne, kunne påvises nogen realistisk afhjælpningsmulighed, da Spar Nord havde nægtet at frigive pantsætningen. Sydbank har i den forbindelse henvist til det af Fonden anførte, hvorefter der ikke er grundlag for Gruppens teoretiske overvejelser om, at man blot kunne have indfriet lånene i Spar Nord ved at betale Spar Nord 350 mio. kr.

140 Fonden var berettiget til at overdrage aktierne i banktrelleborg til Sydbank, fordi den gennemførte tvangsindløsning af minoritetsaktionærerne i banktrelleborg var gyldig og lovlig, jf. lov om finansiel virksomhed 144, stk. 1. Det er således dokumenteret, at banktrelleborg ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed 124, stk. 2, nr. 1 og stk. 5, samt at Finanstilsynet havde fastsat frist efter lov om finansiel virksomhed 225, stk. 1 og 3, for retablering af solvensen. Herudover havde bestyrelsen i banktrelleborg efter anmodning fra Fonden truffet beslutning om tvangsindløsning, og Finanstilsynet godkendte tvangsindløsningen i medfør af lov om finansiel virksomhed 144. Tvangsindløsningen var lovlig, herunder var de af Finanstilsynet trufne afgørelser vedrørende solvenskrav på 12 procent, frist for opfyldelse af solvenskravet og godkendelse af tvangsindløsningen i enhver henseende lovlige og gyldige. Finanstilsynets afgørelser var baseret på forvaltningsretlige skøn. Der bør udvises tilbageholdenhed ved domstolsprøvelse af sådanne skøn. Der er endvidere ikke grundlag for at fastslå, at det anlagte skøn var forkert. Værdipapircentralen Sydbank har til støtte for frifindelsespåstanden i forhold til Gruppens påstand 1.4 om at banktrelleborg var uberettiget til at instruere Værdipapircentralen om at registrere tvangsindløsningen navnlig henvist til anbringenderne fremsat ovenfor til støtte for, hvorfor tvangsindløsningen var lovlig. Da tvangsindløsningen var lovlig, var banktrelleborg følgelig også berettiget til at instruere Værdipapircentralen om at registrere en overgang til Fonden af minoritetsaktionærernes aktier i banktrelleborg, og Sydbank skal derfor frifindes. Kravet mod Sydbank, hvis tvangsindløsningen var ulovlig Til støtte for frifindelsespåstanden i forhold til Gruppens påstand 1.5 har Sydbank i første række henvist til anbringenderne fremsat til støtte for, at tvangsindløsningen var lovlig. Allerede fordi tvangsindløsningen var lovlig, kan et hæftelsesansvar for Sydbank ikke komme på tale, og Sydbank skal allerede af denne grund frifindes.

141 Heller ikke hvis tvangsindløsningen anses for ulovlig, er der grundlag for et hæftelsesansvar for Sydbank sammen med Fonden. Kravet imod Fonden er et erstatningskrav, og et solidarisk ansvar for Sydbank må derfor forudsætte, at Sydbank har handlet erstatningspådragende i forhold til Gruppen. Da der ikke har bestået et kontraktforhold mellem Sydbank og Gruppen, skal Gruppen herved godtgøre, at dansk rets almindelige erstatningsbetingelser uden for kontrakt er opfyldt i forhold til Sydbank. Sydbank bestrider, at Gruppen har løftet bevisbyrden for, at erstatningsbetingelserne er opfyldt. Sydbank har i øvrigt været i god tro om, at tvangsindløsningen i enhver henseende var lovlig og blev gennemført korrekt. Sydbank har herved henvist til, at Finanstilsynet godkendte tvangsindløsningen, og at Finanstilsynet var involveret under hele forløbet og ingen bemærkninger havde til fremgangsmåden eller grundlaget for at gennemføre tvangsindløsningen. Sydbank har endvidere gjort gældende, at Sydbank har ekstingveret enhver indsigelse over Fondens eventuelle manglende ret til aktierne, jf. værdipapirhandelsloven 69. Efter tvangsindløsningen blev Fonden således registreret som ejer af aktierne i Værdipapircentralen, hvorefter overgangen af ejerskabet til Sydbank blev registreret samme sted, efter at Sydbank havde betalt den aftalte købesum for aktierne til Fonden via aktieombytning. På tidspunktet for registreringen i Værdipapircentralen af Sydbanks ejerskab til aktierne var Sydbank i god tro om Fondens ret til at sælge aktierne. Også fordi Sydbank har ekstingveret Gruppens indsigelser vedrørende ejerskabet, foreligger der intet grundlag for, at Sydbank skulle være erstatningsansvarlig for en eventuel ulovlig tvangsindløsning af Gruppen. De af Gruppen påberåbte forhold, hvorefter Fonden gennemførte tvangsindløsningen efter aftale med Sydbank i Sydbanks interesse og finansieret af Sydbank, skaber ikke et kontraktforhold mellem Gruppen og Sydbank. Et solidarisk ansvar for Sydbank må nødvendigvis forudsætte, at Sydbank har handlet erstatningspådragende i forhold til Gruppen i henhold til dansk rets almindelige erstatningsbetingelser uden for kontrakt. Gruppen har ikke løftet bevisbyrden for, at erstatningsbetingelserne er opfyldt.

142 Sydbank har bestridt, at købelovens 5 er anvendelig. En rimelig pris fastsat efter princippet i købelovens 5 vil i øvrigt under alle omstændigheder svare til den handelsværdi, som Gruppen er berettiget til efter bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed 144. Kravet mod Sydbank, hvis tvangsindløsningen var lovlig Sydbank bestrider, at der er noget grundlag for, at Sydbank skulle bære et hæftelsesansvar for Fonden og dermed være solidarisk ansvarlig for Fondens opfyldelse af et betalingskrav i forbindelse med en i øvrigt lovlig tvangsindløsning. De af Gruppen påberåbte forhold om, at tvangsindløsningen skete efter forudgående aftale med Sydbank som led i opfyldelsen af denne aftale, og at Sydbank var den reelle køber, kan ikke begrunde et hæftelsesansvar. Tvangsindløsning gennemført af en flertalsaktionær i et pengeinstitut, som ikke opfylder solvenskrav i lov om finansiel virksomhed, og hvor Finanstilsynet har fastsat frist for retablering af solvensen, er et særegent institut reguleret i lov om finansiel virksomhed 144. Af bestemmelsen fremgår, at den tvangsindløsende flertalsaktionær (Fonden) anses for køber og minoritetsaktionærerne som sælger. Der er intet grundlag for at hævde, at en tredjepart, som køber de tvangsindløste aktier af flertalsaktionæren, skal hæfte for betalingen til minoritetsaktionærerne. Såfremt retten finder, at betalingskravet kan rettes mod Sydbank, har Sydbank gjort gældende, at handelsværdien ikke kan fastsættes højere end den pris, som de af Foreningen Statsautoriserede Revisorer udpegede uafhængige revisorer har bestemt. Det forhold, at vurderingsmændene inden afgivelse af rapporten har sendt et udkast til Sydbank og holdt et møde med Sydbank, har ikke påvirket konklusionerne i den endelige vurdering. Som nu udtrykkeligt udtrykt i forarbejderne til den efterfølgende vedtagne lov om finansiel stabilitet 7, stk. 5, skulle vurderingsmændene som de også har gjort det i relation til vurderingstema 1 ved fastlæggelsen af handelsværdien tage udgangspunkt i pengeinstituttets alvorlige situation, herunder behovet for et øjeblikkeligt salg, på tidspunktet for den betingede overdragelsesaftale, uanset at der på tidspunktet for vurderingsmændenes afgørelse er fundet en løsning.

143 Gruppen har ikke bevist, at vurderingsmændene har fastsat kursen i henhold til vurderingstema 1 forkert. Principperne i Sydbanks prisfastsættelse under forhandlingerne den 20. januar 2008 og den vurdering, som banktrelleborgs revisorer fra PricewaterhouseCoopers foretog, svarer til de principper, som vurderingsmændene anvender i vurderingstema 1. Dette understøtter, at den anvendte metode er den rigtige. Bevisførelsen har endvidere vist, at vurderingstema 2 er uden nogen form for relevans, idet de af vurderingsmændene anlagte forudsætninger om, at der var tid til at søge genforhandling med de udenlandske långivere, er forfejlede. Denne vurdering hvilede på advokat John Korsø Jensens urigtige vurdering af forfaldsklausulerne en vurdering som undlader at nævnte cross-default-klausulerne - og en fuldstændig bortseen fra det lån, som var forfaldent på 100 mio. kr. Vurderingsmændene havde ej heller erfaring med og mente ikke selv med nogen grad af sandsynlighed at kunne udtale sig om, hvorvidt der var udsigt til, at en forhandling med de udenlandske långivere ville have ført til långivernes accept af pantsætningen med Spar Nord, uanset banktrelleborg ikke hos Spar Nord havde kunnet opnå at få pantsætningerne frigivet, og banktrelleborg således ikke kunne pege på afhjælpningsmuligheder. Vurderingsmændene erkendte da også under deres forklaring efter de havde fået oplysning om advokat Michael Steen Jensens gennemgang og vurdering af låneklausulerne at deres antagelser om, at en genforhandling var mulig, ikke var rigtig. Rettens adgang til at prøve de uafhængige revisorers skøn Sydbank har endvidere henvist til, at de udpegede revisorer har truffet en "afgørelse", jf. lov om finansiel virksomhed 144. Denne afgørelse er baseret på et skøn over handelsværdien af aktierne, det vil sige et værdiskøn. Det er denne afgørelse, der kan indbringes for retten, hvilket er, hvad Gruppen har gjort. Adgangen til domstolsprøvelse af de uafhængige revisorers afgørelse har således lighedstræk med en domstolsprøvelse af en afgørelse truffet af en forvaltningsmyndighed vedrørende værdiskøn. Den afgørelse, som er truffet af to af Foreningen Statsautoriserede Revisorer udpegede uafhængige revisorer om handelsværdien af tvangsindløste aktier, jf. lov om finansiel virksomhed 144, er en skønsmæssig afgørelse af en handelsværdi truffet af personer med særlig sagkundskab. Tilsvarende principper som de, der gælder ved prøvelse af forvalt-

144 ningsretlige værdiskøn, skal finde anvendelse i en sag vedrørende prøvelse af en sådan afgørelse. De udpegede uafhængige revisorer må anses for højt kvalificerede og særlige sagkyndige i henseende til at værdiansætte aktier inden for banksektoren, og revisorerne har gennemført et meget omfattende arbejde for at kunne fastsætte handelsværdien. Landsretten skal derfor udvise tilbageholdenhed i prøvelsen af de uafhængige revisorers skøn. Gruppens synspunkter vedrørende kursen er ikke på nogen måde underbygget af bevis. Gruppen har således ikke begæret syn og skøn, som ellers må anses for at have været en naturlig måde at søge at løfte bevisbyrden på. Allerede derfor skal Gruppen ikke have medhold i de nedlagte påstande, som forudsætter, at handelsværdien var højere end kurs 93,27. Sydbank har bestridt Gruppens anbringende om, at baggrunden for vurderingstema 1 i vurderingsberetningen som afspejlede ledelsens og Finanstilsynets vurdering af situationen, nemlig at banktrelleborg ikke kunne anses som en going concern er urigtig rådgivning fra advokat John Korsø Jensen. John Korsø Jensen ses ikke at have rådgivet de uafhængige revisorer om at anvende vurderingstema 1 frem for vurderingstema 2. Revisorerne konkluderer selv i vurderingsberetningen, at det ikke efterfølgende har været muligt at afgøre, om andre tiltag end de foretagne ville kunnet have været gennemført med succes i form af en videreførelse af bankens aktiviteter eller salg til anden side gennem et ikke forceret salgsforløb. Det konkluderes endvidere, at der reelt ikke var andre muligheder end at gennemføre et hurtigt salg, og revisorerne udtaler på denne baggrund, at det alene er relevant at erklære sig om handelsværdien ud fra vurderingstema 1. Vurderingstema 2 må således anses for at være medtaget i vurderingsberetningen for til sammenligning at vise, hvad handelsværdien ville have været under andre, ikke-eksisterende, forudsætninger.

145 Vurderingstema 2 udtrykker således revisorernes vurdering af handelsværdien i et fiktivt scenarie, hvori Finanstilsynet ikke havde fastsat frist til mandag morgen den 21. juni 2008 til opfyldelse af likviditetskravet. Det af revisorerne indregnede yderligere hensættelsesbehov på mio. kr. (indregnet middelværdi på 255 mio. kr.) er klart for lavt, og Sydbank henviser i den forbindelse til, at den overtagne udlånsportefølje i juli 2008 de facto blev nedskrevet med 324 mio. kr. Såfremt vurderingstema 2 lægges til grund som hævdet af Gruppen, bliver forskellen markant større, idet revisorerne i vurderingstema 2 alene opererer med yderligere nedskrivninger på udlån på ca mio. kr. Der skal henses til de faktisk gennemførte nedskrivninger i 2008 ved rettens fastsættelse af handelsværdien, uanset om vurderingstema 1 eller 2 anses for det korrekte. Sydbank har efterfølgende nedskrevet yderligere 353 mio. kr. på banktrelleborg-porteføljen, hvortil kommer sandsynlige yderligere tab på 100 mio. kr. Sydbank har afholdt omkostninger på i alt 143 mio. kr. til integration af banktrelleborg i Sydbanks organisation, jf. Sydbanks årsrapport for Revisorerne har ikke ved fastsættelsen af handelsværdien i vurderingstema 1 i fornødent omfang taget hensyn til størrelsen af disse integrationsomkostninger, herunder den nødvendige integration af bank- Trelleborgs IT-system i Sydbanks systemer. Individuelle forhold hos gruppemedlemmerne Gruppen har ikke dokumenteret, at samtlige gruppedeltagere har erhvervet aktier i banktrelleborg til kurs 250 eller til en højere kurs. Gruppen har selv erkendt, at der er blevet handlet aktier til en lavere kurs. Eftersom Gruppen baserer sin principale betalingspåstand på, at Gruppens medlemmer har erhvervet aktier i banktrelleborg til kurs 250 (den anvendte kurs i forbindelse med konverteringen af garantbeviser til aktiekapital ved børsnoteringen af banken i juni 2007), skal Sydbank under alle omstændigheder frifindes for den principale påstand i forhold til gruppedeltagere, som ikke har erhvervet aktier til denne kurs, alternativt at de pågældende individuelle medlemmers krav må udgå af gruppesøgsmålet. Renter

146 Sydbank har vedrørende Gruppens rentepåstand henvist til de bemærkninger og anbringender, som Fonden har fremsat. Finanstilsynet Finanstilsynet har overordnet gjort gældende, at Finanstilsynet ved brev af 21. januar 2008 har truffet en lovlig afgørelse om at godkende den af bestyrelsen for banktrelleborg trufne beslutning om at tvangsindløse minoritetsaktionærerne efter lov om finansiel virksomhed 144, stk. 1. Betingelserne for at anvende lov om finansiel virksomhed 144, stk. 1, var således opfyldt, herunder at anmodningen om tvangsindløsning var fremsat af en aktionær, der ejede mindst 70 procent af aktiekapitalen i banktrelleborg, at Finanstilsynet ved brev af 21. januar 2008 har truffet en lovlig afgørelse om fastsættelse af solvenskrav og frist for opfyldelse heraf, og at banken var nødlidende. Ved afgørelsen har Finanstilsynet påset de hensyn til at sikre indskyderne, beskytte betroede midler samt ikke mindst at sikre tilliden til banksystemet, som er bærende for reglerne i lov om finansiel virksomhed. Ved bedømmelsen af afgørelsens lovlighed må det respekteres, at beslutningen om at godkende tvangsindløsningen er udtryk for en skønsmæssig afgørelse truffet af en forvaltningsmyndighed med særlig sagkundskab. Finanstilsynets afgørelse overskrider ikke grænserne for dette skøn. Tværtimod kunne Finanstilsynet ikke i den foreliggende situation træffe anden afgørelse end den, man traf. 70-procentkravet Finanstilsynet har uddybende gjort gældende, at Fonden havde mere end 70 procent af aktiekapitalen i banktrelleborg, idet der ved beregningen heraf skal ses bort fra bankens beholdning af egne aktier. Der er ikke taget udtrykkelig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt egne aktier skal medregnes, i lov om finansiel virksomhed. Der må derfor lægges vægt på de almindelige bestemmelser i aktieselskabsloven, der gælder for banktrelleborg ved siden af lov om finansiel virksomhed, og reale hensyn. Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til lov om finansiel virksomhed 144 ( 143 i lovforslaget), at aktieselskabslovens bestemmelser i 20 b og 20 c vedrørende

147 tvangsindløsning finder umiddelbart anvendelse på pengeinstitutter, der er aktieselskaber, for så vidt de ikke er fraveget i forslaget til 143. Det er fast antaget, at egne aktier ikke medregnes ved opgørelse af kravet til ejerandel efter aktieselskabslovens 20 b og 20 e, jf. udtrykkeligt bekendtgørelse nr. 724 af 7. juli 2005 om tilbudsgiveres indløsningspligt og indløsningsret ved et overtagelsestilbud og bemærkningerne til lovforslagets 70 i den nye selskabslov, der erstatter de tidligere bestemmelser i aktieselskabslovens 20 b og 20 e. Da der ikke er taget særskilt stilling til spørgsmålet om medregning af egne aktier i lov om finansiel virksomhed 144, og der dermed ikke er sket en fravigelse af aktieselskabslovens 20 b på dette punkt, må bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed 144 fortolkes i overensstemmelse med aktieselskabslovens 20 b (nu selskabslovens 70). Egne aktier skal derfor ikke medregnes ved opgørelsen af, hvorvidt kravet om en ejerandel på mindst 70 procent er opfyldt. Dette er også i overensstemmelse med den almindelige regel i aktieselskabslovens 67, stk. 3, eller princippet heri, hvorefter egne aktier ikke medregnes, "når der til en beslutnings gyldighed eller udøvelse af en beføjelse kræves samtykke af samtlige aktionærer eller en vis stemmeflerhed blandt aktionærerne". Denne bestemmelse står i kapitlet om generalforsamlinger i aktieselskabsloven, og den forholder sig dermed naturligt til spørgsmål om stemmeret. Man skal derfor være varsom med at slutte modsætningsvis fra bestemmelsen. Tværtimod taler reale hensyn for at anvende princippet i bestemmelsen, når det kommer til bestemmelserne om tvangsindløsning og opgørelse af ejerandele efter lov om finansiel virksomhed 144 og aktieselskabslovens 20 b (selskabslovens 70). For det første ville samme resultat kunne opnås ved en nedskrivning af aktiekapitalen med de egne aktier. Hertil kommer, at kravet til ejerandel er udtryk for en interesseafvejning, der er baseret på det relative størrelsesforhold mellem flertalsaktionæren og minoritetsaktionærerne. Hvis selskabets beholdning af egne aktier skulle medregnes, ville dette medføre et vilkårligt krav til den relative ejerandel afhængig af størrelsen af den konkrete beholdning af egne aktier. Kravet om en bestemt ejerandel for at kunne tvangsindløse kan ikke ses som udtryk for et krav om et bestemt antal aktier, men derimod som et krav om et bestemt relativt

148 størrelsesforhold mellem majoritetsaktionæren og minoritetsaktionærerne (i den almindelige selskabsret 9:1 og i lov om finansiel virksomhed 7:3). Hvis egne aktier medregnes, vil det medføre vilkårlige og varierende krav til flertalsaktionærens relative størrelse, idet kravet vil afhænge af mængden af egne aktier. Selskabet selv ejeren af de egne aktier er ikke part i den interesseafvejning, som bestemmelserne om tvangsindløsning i selskabslovgivningen og lov om finansiel virksomhed er udtryk for. Det reale hensyn bag reglerne om tvangsindløsning må således føre til, at der ved besiddelse af en vis relativ majoritet kan ske en sådan indløsning. Årsagen til, at der er et dobbelt krav om stemmeflerhed og ejerandelsmajoritet i aktieselskabslovens 20 b, er ikke, at disse skal forstås forskelligt. Der er også andre eksempler i selskabslovgivningen på sådanne dobbeltkrav. Disse krav er imidlertid blot udtryk for en ekstra beskyttelse af minoritetsaktionærerne, og de sigter på de tilfælde, hvor forskellige aktieklasser har forskellige stemmevægte, eller hvor der er stemmeloft i selskabets vedtægter. Når reglen om stemmeflerhed ikke er medtaget i lov om finansiel virksomhed 144, har det været for at undgå, at en løsning af en pengeinstitutkrise blokeres af de stemmelofter, som er helt sædvanlige i pengeinstitutsektoren, og som også i et vist omfang kræves i lovgivningen, jf. lov om finansiel virksomhed 210. Solvenskrav Finanstilsynet har gjort gældende, at det er i overensstemmelse med Finanstilsynets faste praksis at fastsætte et solvenskrav, selv om dette ikke er højere (eller som i dette tilfælde endog er lavere) end det indberettede solvensbehov, når banken ikke opfylder det indberettede solvensbehov eller det lavere fastsatte solvenskrav. BankTrelleborgs faktiske solvens var den 20. januar 2008 på 10,8 procent, jf. bestyrelsens første udkast til fastsættelse af solvensbehov. Finanstilsynet havde i sit notat af 4. januar 2008 lagt til grund, at solvensen var over 11 procent. Heraf følger, at der allerede på grundlag af banktrelleborgs seneste opgørelse af solvensbehovet til 11 procent fastsættes et solvenskrav af Finanstilsynet, idet den faktiske solvens på 10,8 procent var lavere end det hidtil opgjorte behov på 11 procent.

149 Der er ikke grundlag for at antage, at den fastsættelse af banktrelleborgs solvensbehov, som efter forudgående beregninger udført af banktrelleborgs revisorer blev foretaget af bestyrelsen den januar 2008, er ufuldstændig eller fejlbehæftet. Finanstilsynet fastsatte solvenskravet skønsmæssigt under hensyn til, at banken selv havde opgjort sit solvensbehov til mellem 12 og 13 procent, at Finanstilsynets tidligere undersøgelser havde indikeret et solvensbehov i niveauet procent, jf. rapporten af 4. januar 2008, og i hvert fald ikke under 11 procent, samt under hensyn til bankens nye oplysninger om nedjusteringer og bankens likviditetssituation på grund af misligholdelse af seniorlån. Uafhængigt af bestyrelsen i banktrelleborgs egen indberetning af solvensbehov og de beregninger, der lå til grund herfor, var Finanstilsynet, som forklaret af vidnerne fra tilsynet, under disse omstændigheder ikke i tvivl om, at der var et solvensbehov på i hvert fald 12 procent. Det forhold, at Finanstilsynet ikke allerede den 18. januar 2008 fastsatte et solvenskrav, var ikke til hinder for at gøre det den 21. januar Finanstilsynet har ved brev af 21. januar 2008 truffet en lovlig afgørelse om at fastsætte en frist til den 23. januar 2008, kl for opfyldelse af solvenskravet, jf. lov om finansiel virksomhed 225, stk. 1. Fristens længde var fastsat under hensyn til bankens egen vurdering af sin likviditetsmæssige situation, og til at banken selv mente, at den ikke ville kunne opfylde et solvenskrav på procent, jf. herved Finanstilsynets afgørelse af 21. januar Hertil kom, at der ikke forelå oplysninger, der gav grundlag for at antage, at en længere frist ville have medført andet resultat end større risiko for indskyderne. Det bemærkes, at hverken fristens længde eller manglende opfyldelse af solvenskravet inden for fristen har betydning for anvendelsen af lov om finansiel virksomhed 144. Finanstilsynets fastsættelse af solvenskrav og fristen for opfyldelse heraf havde ikke som hævdet af Gruppen alene eller hovedsagligt til formål at tilvejebringe et ellers manglende grundlag for den tvangsindløsning, der var aftalt mellem Fonden og Sydbank. Finanstilsynets afgørelse var alene begrundet i bankens aktuelle økonomiske situation og behovet for at fastsætte et solvenskrav til sikring af bankens indskydere.

150 For så vidt angår Gruppens synspunkter vedrørende 6 i aftalen med Sydbank, har Finanstilsynet gjort gældende, at såvel formålet med aftalen, som øvrige bestemmelser i denne og parternes fælles forståelse fører til, at aftalen og 6 kun kan forstås sådan, at det var en afgørende forudsætning for likviditetsgarantiens ikrafttræden, at aftalen kunne gennemføres i sin helhed, og dermed at de fornødne myndighedsgodkendelser var til stede. Det var også berettiget, at Finanstilsynet da en likviditetsgaranti i kraft af aftalen med Sydbank var tilvejebragt frafaldt solvenskravet og herunder accepterede bankens nye opgørelse af sit solvensbehov til 10,5 procent. I lyset af den oplyste faktiske solvens på 10,8 procent var dette solvensbehov tilstrækkeligt. Nødlidende Finanstilsynet har endeligt gjort gældende, at banken var nødlidende på tidspunktet for Finanstilsynets godkendelse af tvangsindløsningen, idet banken havde alvorlige likviditetsog solvensproblemer, jf. referatet af bestyrelsesmødet den 20. januar 2008 og bestyrelsens erklæring til Finanstilsynet om solvensbehovet. Kriteriet for, hvornår en bank er nødlidende, er ikke, at banken skal være i en sådan krise, at den skal standse sin drift. BankTrelleborg var således nødlidende, også selv om det lægges til grund, at den ikke var i en sådan situation, at Finanstilsynet ville forhindre, at den åbnede mandag morgen. En bank er ifølge forarbejderne til 144 fra 2003 allerede nødlidende, når Finanstilsynet har konstateret, at den er nødlidende og må rekonstrueres inden for kort tid for at undgå lukning. Kriteriet er således ikke, at banken skal lukke øjeblikkeligt, men at det må forudses, at dette vil være situationen inden for kort tid, hvis der ikke sker en rekonstruktion. Af de ovennævnte forarbejder til 144 fremgår, at formålet med kriteriet nødlidende er at hindre misbrug. Prøvelsestemaet for landsretten er dermed for det første, om banktrelleborg reelt af bestyrelsen blev anset for nødlidende, og om denne antagelse var rimeligt begrundet, og for det andet om Finanstilsynets accept af bestyrelsens vurdering var rimeligt begrundet. Det forhold, at der muligvis kunne have været fundet en anden løsning end aftalen med Sydbank, indebærer derimod ikke, at banken ikke var nødlidende, og at Finanstilsynets afgørelse ikke var lovlig. Om der senere kan erkendes en anden løsningsmulighed end anvendelse af lov om finansiel virksomhed 144, er således ikke kriteriet for, om banken er nødlidende, og dermed heller ikke en del af temaet for en domstolsprøvelse.

151 Finanstilsynet har om den likviditetskrise, de sandsynligvis forfaldne seniorlån indebar, henvist til det, som Fonden og Sydbank har anført. Finanstilsynet har i tillæg hertil anført, at det henset til, at Spar Nord efter at være blevet bekendt med bankens situation nægtede at medvirke til en løsning selv en løsning, der gik ud på, at Spar Nord fik pant i Fondens aktier i banktrelleborg har formodningen i mod sig, at en anden og bedre løsning end aftalen med Sydbank kunne have været tilvejebragt. Med hensyn til Gruppens synspunkt om, at banktrelleborg kunne have indfriet pantsætningen i Spar Nord mod betaling af 350 mio. kr., har Finanstilsynet yderligere påpeget, at det ikke er godtgjort, at 15-procentlikviditetskravet i lov om finansiel virksomhed 152 ville have været opfyldt, hvis de 350 mio. kr. blev anvendt til en sådan indfrielse. Det er heller ikke påvist, at kravet i 152 om forsvarlig likviditet i så fald ville have været opfyldt. Retsgrundlaget Tvangsindløsningsreglen i lov om finansiel virksomhed En særlig regel om tvangsindløsning af mindretalsaktionærer i pengeinstitutter blev første gang indsat som 7 d i lov om banker og sparekasser mv. ved lov nr af 23. december 1998: 7 d. I et pengeinstitut, der ikke opfylder solvenskravet i 21, og hvor Finanstilsynet har fastsat en frist efter 21, stk. 3, kan bestyrelsen efter anmodning fra en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning med almindelig stemmeflerhed om at indløse de øvrige aktionærers aktier i pengeinstituttet. Det samme gælder tilfælde, hvor anmodningen fremsættes af en aktionær, som, efter kapitaltilførsel, der er led i en rekonstruktionsplan, kommer til at eje 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, selv om pengeinstituttet som følge af kapitaltilførslen atter opfylder solvenskravet i 21. Bestyrelsens beslutning om tvangsindløsning af aktier skal godkendes af Finanstilsynet. Indløsning af aktier skal foretages senest 30 dage efter den af Finanstilsynet fastsatte frist i medfør af 21, stk. 3. Stk I de almindelige bemærkningerne til forslaget til 7 d (lovforslag nr. 6 af 8. oktober 1998) er det om baggrunden for bestemmelsen blandt andet anført:

152 Bank og sparekasseloven opfølgning på»håndtering af pengeinstitutkriser«økonomiministeriet offentliggjorde i september 1997 rapporten»håndtering af pengeinstitutkriser«. Rapporten tilvejebringer et bedre beredskab til at håndtere pengeinstitutkriser gennem en beskrivelse af forskellige løsningsmodeller og deres finansielle, selskabs og skatteretlige konsekvenser. Herefter anbefaler rapporten en række konkrete forslag til ændringer af de gældende regler. I rapporten anbefales det: at der skabes bedre muligheder for overtagelse eller rekonstruktion (tvangsindløsning af minoritetsaktionærer), Som en opfølgning på rapportens anbefalinger fremsættes der lovforslag til ændring af bank og sparekasseloven samt skattestyrelsesloven. Uanset vedtagelse af de i lovforslaget givne muligheder for et bedre og hurtigere beredskab over for nødlidende pengeinstitutter, henledes opmærksomheden på, at såfremt instituttet er børsnoteret, skal der efter værdipapirhandelsloven 27 straks tilgå oplysninger til offentligheden»om væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapirerne.«fondsrådet kan dispensere for oplysningsforpligtelsen. Såfremt der ikke gives dispensation, kan det være nødvendigt, at instituttet for at undgå»run«samtidig med børsmeddelelsen træder i betalingsstandsning. En betalingsstandsning vil besværliggøre og muligvis umuliggøre redningsforsøg. Forslagene er følgende: Tvangsindløsning af minoritetsaktionærer Forslaget har til formål at forbedre mulighederne for overtagelse eller rekonstruktion af et kriseramt pengeinstitut. En mulig løsning på en pengeinstitutkrise kan være, at et andet institut køber det nødlidende instituts aktier. Der vil herefter være tale om et helejet datterselskab, som kan blive omfattet af de særlige skatteregler om sambeskatning. Datterselskabet vil efterfølgende kunne fusioneres med moderselskabet. Beslutningen om fusion træffes i begge selskaber af bestyrelsen. Denne løsning, som hviler på almindelig aftaleret, fordrer som udgangspunkt, at samtlige aktionærer indvilliger i salget. Ifølge aktieselskabsloven kan en køber, som har erhvervet mere end 9/10 af aktierne og en tilsvarende del af stemmerne tvangsindløse de øvrige aktionærer. Da pengeinstitutaktier typisk er spredt på mange personer, vil det være overordentligt vanskeligt at opkøbe mere end 9/10 af kapitalen. For at lette anvendel-

153 sen af denne løsningsmodel vil det være formålstjenligt at øge muligheden for tvangsindløsning. Hertil kommer, at de hensyn, som de selskabsretlige regler normalt varetager, ikke har samme styrke, når det drejer sig om kriseramte pengeinstitutter. På baggrund heraf foreslås det, at en hovedaktionær, som ejer minimum 70 pct. af kapitalen i et kriseramt pengeinstitut får mulighed for at tvangsindløse de øvrige aktionærer. I lovforslaget er det i de specielle bemærkninger til 7 d blandt andet anført: Forslaget er et led i forbedringen af mulighederne for at videreføre aktiviteterne i et kriseramt institut. Efter aktieselskabslovens 20 b kan enhver aktionær, der har mere end ni tiendedele af aktierne og stemmerne i et selskab, bestemme, at de øvrige aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren. Aktieselskabslovens bestemmelser i 20 b og 20 c vedrørende tvangsindløsning finder umiddelbart anvendelse på pengeinstitutter, der er aktieselskaber, for så vidt de ikke er afveget i bank og sparekasselovens 7 d. Når Finanstilsynet har konstateret, at et pengeinstitut er nødlidende, må det rekonstrueres inden for kort tid for at undgå en lukning. For at lette en hurtig gennemførelse heraf foreslås det, at en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet i fællesskab med bestyrelsen, kan træffe beslutning om at indløse de øvrige aktionærer. Finanstilsynets godkendelse kan kun opnås, hvis instituttet er egentligt nødlidende. Godkendelsesproceduren skal hindre misbrug af bestemmelsen, f.eks. ved at bestyrelsen beslutter med vilje at bringe solvensprocenten under det i 21 krævede. Bestemmelsen i bank- og sparekasselovens 7 d var på tidspunktet for beslutningen om tvangsindløsning af mindretalsaktionærerne i banktrelleborg (den 21. januar 2008) afløst af 144 i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 453 af 10. juni 2003, som senest ændret ved lov nr. 527 af 7. juni 2006, som lyder: 144. I et pengeinstitut, der ikke opfylder solvenskravet i 124, stk. 2, nr. 1, og stk. 5, og hvor Finanstilsynet har fastsat en frist efter 225, stk. 1 og 3, kan bestyrelsen efter anmodning fra en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning med almindelig stemmeflerhed om at indløse de øvrige aktionærers aktier i pengeinstituttet. Det samme gælder tilfælde, hvor anmodningen fremsættes af en aktionær, som efter en kapitaltilførsel, der er led i en rekonstruktionsplan, kommer til at eje 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, selv om pengeinstituttet som følge af kapitaltilførslen atter opfylder solvenskravet i 124, stk. 2, nr. 1, og stk. 5. Bestyrelsens beslutning om tvangsindløsning af aktier skal godkendes af Finanstilsynet. Indløsning af aktier skal foretages senest 30 dage efter anmodningen efter 1. pkt.

154 I de specielle bemærkninger til 144 (forslagets 143), jf. lovforslag nr. 176 af 12. marts 2003, anføres det blandt andet: Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om banker og sparekasser. Bestemmelsen er et led i forbedringen af mulighederne for at videreføre aktiviteterne i et kriseramt institut. Efter aktieselskabslovens 20 b kan enhver aktionær, der har mere end ni tiendedele af aktierne og stemmerne i et selskab, bestemme, at de øvrige aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren. Aktieselskabslovens bestemmelser i 20 b og 20 c vedrørende tvangsindløsning finder umiddelbart anvendelse på pengeinstitutter, der er aktieselskaber, for så vidt de ikke er afveget i forslaget til 143. Når Finanstilsynet har konstateret, at et pengeinstitut er nødlidende, må det rekonstrueres inden for kort tid for at undgå en lukning. For at lette en hurtig gennemførelse heraf foreslås det, at en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, i fællesskab med bestyrelsen, kan træffe beslutning om at indløse de øvrige aktionærer. Finanstilsynets godkendelse kan kun opnås, hvis instituttet egentlig er nødlidende. Godkendelsesproceduren skal hindre misbrug af bestemmelsen, f.eks. ved at bestyrelsen beslutter med vilje at bringe solvensprocenten under det i 123 krævede. Af forarbejderne til de efterfølgende ændringer i bestemmelsen foretaget ved lov nr af 20. december 2004 og lov nr. 527 af 7. juni 2006 fremgår, at der er tale om konsekvensændringer som følge af andre ændringer i de pågældende love. De pågældende ændringer vedrører ikke 70-procentskravet. Aktieselskabslovens regler om egne aktier og tvangsindløsning Den første aktieselskabslov fra 1917, lov nr. 468 af 29. september 1917, tillod et aktieselskab at besidde egne aktier, men loven indeholdt ikke bestemmelser om stemmeret på sådanne aktier eller om tvangsindløsning. Aktieselskabsloven fra 1930 (lov nr. 123 af 15. april 1930) indeholdt under overskriften: Erhvervelse af egne aktier, følgende bestemmelser: 39 Et Aktieselskab maa ikke erhverve eller modtage til Sikkerhed egne Aktier eller Interimsbeviser til et større beløb end 10 pct. af Aktiekapitalen. Den-

155 ne begrænsning gælder dog ikke, for saa vidt egne Aktier erhverves som Led i en Nedsættelse af Aktiekapitalen eller ved Køb paa en Tvangsauktion, der finder Sted til Fyldestgørelse af en Selskabet tilkommende Fordring. Har et Aktieselskab før denne Lovs Ikrafttræden erhvervet eller modtaget til Sikkerhed en større Beholdning af egne Aktier, eller er en saadan fremkommet som Følge af Køb på Tvangsauktion, skal den for det overskydende Beløbs Vedkommende afvikles indenfor en Frist af to Aar, medmindre Ministeren for Industri, Handel og Søfart tillader en Forlængelse af Fristen. 40 For de af et Aktieselskab erhvervede egne Aktier kan Stemmeret ikke udøves, og der ses bort fra saadanne Aktier ved Afgørelsen af, om det til Udøvelse af en Beføjelse eller vedtagelse af En Beslutning fornødne Antal Aktier er til Stede. En bestemmelse svarende til den senere vedtagne 40 blev første gang foreslået som 37 i et forslag til lov om aktieselskaber af 20. november I det pågældende lovforslag blev der i 36 stillet forslag om, at aktieselskaber bortset fra visse tidsbegrænsede undtagelser ikke måtte erhverve egne aktier. Den foreslåede bestemmelse blev ikke gennemført. I de specielle bemærkninger til lovforslagets 36 og 37 (Rigsdagstidende , tillæg A, spalte ), er det alene den foreslåede 36, som er omtalt. Aktieselskabsloven fra 1973 (lov nr. 370 af 13. juni 1973) indeholdt i kapitel 8 om Egne aktier i 48 et loft vedrørende egne aktier på 10 procent, som svarede til den hidtil gældende bestemmelse i 1930-lovens 39. I kapitel 10 om Generalforsamlingen var endvidere i 67, stk. 3, indeholdt følgende bestemmelse som også var gældende, da tvangsindløsningen af mindretalsaktionærerne i banktrelleborg fandt sted: " 67. Enhver aktie skal give stemmeret. Stk.3. For egne aktier samt for et datterselskabs aktier i moderselskabet kan stemmeret ikke udøves. Sådanne aktier medregnes ikke, når der til en beslutnings gyldighed eller udøvelse af en beføjelse kræves samtykke af samtlige aktionærer eller en vis stemmeflerhed enten af de på generalforsamlingen repræsenterede aktier eller af selskabets hele aktiekapital. I aktieselskabsloven fra 1973 var der i 139 en bestemmelse om moderselskabers adgang til tvangsindløsning: 139. Ejer et moderselskab samtlige aktier eller anparter i et datterselskab, kan selskabernes bestyrelse træffe beslutning om moderselskabets overtagelse af datterselskabets aktiver og gæld som helhed. Bestemmelserne i 137 og 138, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.

156 Stk.2. Ejer et moderselskab mere end ni tiendedele af aktierne eller anparterne i et datterselskab, og har det en tilsvarende del af stemmerne, kan selskabernes bestyrelse træffe bestemmelse om moderselskabets indløsning af de resterende aktier eller anparter i datterselskabet. I mangel af mindelig overenskomst med minoritetsaktionærerne eller -anpartshaverne om indløsningskursen fastsættes denne af skønsmænd, jf. 136, pkt. Stk.3. I det i stk. 2 nævnte tilfælde har minoritetsaktionærerne eller anpartshaverne ret til at forlange deres aktier i datterselskabet indløst af moderselskabet. Bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. I de specielle bemærkninger til bestemmelserne i 67 og 139 i lovforslag nr. 171 af 31. januar 1973 hedder det: Til 67. Bestemmelsen i stk. 3 om, at der ikke kan stemmes på egne aktier og et datterselskabs aktier i moderselskabet, svarer til reglen i AL Denne paragrafs regel om, at der i visse tilfælde ses bort fra sådanne aktier, er formuleret på en måde, der mere direkte giver udtryk for reglens indhold. Til 139. Forslagets 139 indfører vigtige nye regler om fusion mellem moder-datterselskaber og om indløsning af minoritetsaktierne eller i datterselskabet. Bestemmelserne i 139, stk. 2-3, tager sigte på den situation, at moderselskabet vel ikke ejer samtlige aktier eller anparter i datterselskabet, men dog så stor en del deraf, at det har mere end 9/10 såvel af aktierne eller anparterne som af stemmerne i datterselskabet. I denne situation vil det ofte kunne være af praktisk betydning for selskaberne, at en senere fusion i henhold til forslagets 139, stk. 1, kan forberedes gennem moderselskabets overtagelse af samtlige minoritetsaktier eller -anparter i datterselskabet. Hjemmelen hertil gives i 139, stk. 2, 1. pkt., som dog efter sin affattelse ikke er begrænset til aktieoverdragelse i forbindelse med en påtænkt fusion. Til sikring af minoritetens økonomiske interesser bestemmes det i forslagets 139, stk. 2, 2. pkt., at indløsningskursen i mangel af mindelig overenskomst med minoritetsaktionærerne eller -anpartshaverne skal fastsættes af skønsmænd efter reglerne i 136. Til yderligere beskyttelse for minoritetsaktionærerne eller -anpartshaverne i datterselskabet giver 139, stk. 3, dem en tilsvarende ret, som moderselskabet har i den i stk. 2 omhandlede situation, til at forlange deres aktier eller anparter indløst.

157 Ved lov nr. 282 af 9. juni 1982 om ændring af lov om aktieselskaber blev bestemmelsen om tvangsindløsning flyttet til 20 b og formuleret således: 20 b. Ejer et moderselskab mere end ni tiendedele af aktierne eller anparterne i et datterselskab, og har det en tilsvarende del af stemmerne, kan selskabernes bestyrelser i fællesskab bestemme, at de øvrige aktionærer eller anpartshavere i datterselskabet skal lade deres aktier eller anparter indløse af moderselskabet. I så fald skal de nævnte aktionærer eller anpartshavere efter reglerne for indkaldelse til generalforsamling opfordres til inden 4 uger at overdrage deres aktier eller anparter til moderselskabet. Stk Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovforslag nr. 119 af 28. april 1982 fremgår: 1. Almindelige bemærkninger. Til nr. 16 I forbindelse med, at kapitel 15 om fusion under forslagets nr. 64 er foreslået omarbejdet med henblik på gennemførelsen af 3. selskabsdirektiv, er bestemmelser om indløsning foreslået indsat i kapitel 4. AL 139, stk. 2, indeholder bestemmelser, hvorefter minoritetsdeltagere i datterselskaber har en lovbestemt pligt til at lade deres aktier indløse efter anmodning fra moderselskabet, hvis minoriteten udgør mindre end 10 pct. af datterselskabets selskabskapital eller en tilsvarende del af stemmerne. På baggrund af et opstået behov for mere indgående regler, dels til løsning af en del praktiske problemer, dels til sikring af minoritetsdeltagernes rettigheder, foreslås bestemmelsen udbygget til de foreslåede 20 b og c, der til dels har den svenske aktieselskabslovs tilsvarende bestemmelser som forbillede. Forslagets 20 d om moderselskabers indløsningspligt svarer til AL 139, stk. 3, og er et naturligt modstykke til reglerne om indløsningsret i 20 b og 20 c. 2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Til 20 b Bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., svarer med redaktionelle ændringer til AL 139, stk. 2, 1. pkt. 20 b blev efterfølgende ændret ved lov nr af 23. december 1992, således at enhver aktionær, der besidder mere end ni tiendedele af aktierne, og ikke blot moderselskaber fik

158 adgang til tvangsindløsning. I forslaget til denne ændring af aktieselskabsloven (lovforslag nr. 61 af 28. oktober 1992) er det i de specielle bemærkninger til lovforslagets 1, nr. 18, om ændring af aktieselskabslovens 20 b-20 d blandt andet anført: Ved opgørelsen af aktiebesiddelsen medregnes alene aktier, der ejes af den pågældende aktionær. Det i medfør af aktieselskabslovens 28 a-28 c, jf. bekendtgørelse nr. 461 af 18. juni , anvendte besiddelsesbegreb skal således ikke finde anvendelse. På tidspunktet for tvangsindløsningen havde aktieselskabsloven 20 b herefter følgende ordlyd, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 15. juni 2006: 20 b. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan aktionæren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme, at de øvrige aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren. I så fald skal de nævnte aktionærer efter reglerne for indkaldelse til generalforsamling opfordres til inden for 4 uger at overdrage deres aktier til aktionæren. Stk.2. Med lov nr. 604 af 24. juni 2005 blev der i aktieselskabsloven indføjet en bestemmelse i 20 e om adgang til tvangsindløsning i tilfælde, hvor en tilbudsgiver ved overtagelsestilbud i henhold til lov om værdipapirhandel mv. 31, stk. 1, ( fjendtlig overtagelse ) har erhvervet mere end ni tiendedele af aktierne i et børsnoteret selskab, og samtidig har en tilsvarende andel af stemmerne. I modsætning til tvangsindløsning efter 20 b krævedes der efter den nye bestemmelse ikke samtykke fra bestyrelsen. I 20 e, stk. 6, fik Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om tilbudsgivers indløsning af de øvrige aktionærer, herunder hvorledes erhvervelserne efter stk. 1 og 2 skulle opgøres. Loven trådte i kraft den 26. juni Bestemmelsen i 20 e, stk. 6, havde til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, herunder navnlig artikel 15, som kræver, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om indløsning af minoritetsaktionærer på baggrund af et overtagelsestilbud. Direktivets præambel indeholder blandt andet følgende betragtning: (11) Pligten til at fremsætte et tilbud bør ikke gælde ved erhvervelse af kapitalandele, som ikke giver stemmeret på selskabets ordinære generalforsamlinger. Medlemsstaterne bør dog kunne fastsætte, at pligten til at fremsætte et tilbud til alle indehavere af kapitalandele ikke kun omfatter

159 de kapitalandele, hvortil der er knyttet stemmeret, men også de kapitalandele, som kun giver stemmeret under særlige omstændigheder, eller som ikke giver stemmeret. Artikel 15 har følgende ordlyd: Artikel 15 Indløsningsret for tilbudsgiver 1. Medlemsstaterne sikrer, at bestemmelserne i stk. 2-5 finder anvendelse efter fremsættelse af et tilbud til samtlige indehavere af kapitalandele i målselskabet vedrørende samtlige deres kapitalandele. 2. Medlemsstaterne sikrer, at tilbudsgiveren kan forlange, at alle indehaverne af de resterende kapitalandele skal sælge vedkommende disse kapitalandele til en rimelig pris. Medlemsstaterne sikrer, at denne rettighed finder anvendelse i følgende situationer: a) hvis tilbudsgiveren har erhvervet kapitalandele, der udgør mindst 90 % af målselskabets stemmeberettigede kapital og 90 % af målselskabets stemmerettigheder, eller b) hvis tilbudsgiveren efter accept af tilbuddet har erhvervet eller har indgået fast aftale om at erhverve kapitalandele, der udgør mindst 90 % af målselskabets stemmeberettigede kapital og 90 % af de stemmerettigheder, som var omfattet af tilbuddet. I de tilfælde, der er nævnt i litra a), kan medlemsstaterne fastsætte et højere minimum, som dog ikke må overstige 95 % af den stemmeberettigede kapital og 95 % af stemmerettighederne. 3. Medlemsstaterne sikrer, at der findes regler, som gør det muligt at beregne, hvornår tærsklen er nået. I lovforslag nr. 155 af 13. april 2005 anføres det i de specielle bemærkninger til 2, nr. 5, om bestemmelsen i 20 e: Aktieselskabsloven indeholder i 20 b bestemmelser om, at en aktionær, der ejer mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab og som har en tilsvarende del af stemmerne, i fællesskab med selskabets bestyrelse har ret til at kræve, at de øvrige aktionærer skal lade deres aktier indløse. Modsvarende hertil har en aktionær, der ejer mere end ni tiendedele af aktierne og en tilsvarende del af stemmerne i et aktieselskab, i følge aktieselskabslovens 20 d pligt til at indløse en eller flere af de øvrige aktionærer, hvis de anmoder

160 herom. Direktivets artikel 15 indeholder krav om, at medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om indløsning af minoritetsaktionærer på baggrund af et overtagelsestilbud. Direktivet tillader i den forbindelse medlemsstaterne valgfrihed i et vist omfang. Artikel 15 er i vidt omfang indeholdt i den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens 20 b. I henhold til artikel 15 kan en tilbudsgiver forlange, at indehaverne af de resterende kapitalandele skal sælge tilbudsgiver disse kapitalandele. Der er dog den forskel, at efter aktieselskabsloven er det majoritetsaktionæren og bestyrelsen i selskabet, der i fællesskab træffer beslutningen om indløsning af de øvrige aktionærer, mens det i overtagelsesdirektivet er tilbudsgiverens selvstændige beslutning. Der vil som følge heraf være behov for at indføre en særlig regel om tilbudsgiveres indløsningsret efter et overtagelsestilbud. Som følge af lighedspunkterne mellem indløsningsreglerne i direktivet og aktieselskabslovens regler herom foreslås det at vælge en model for gennemførelse, der ligger tæt op ad de gældende regler for at sikre et enkelt og ensartet regelsæt på området. Det foreslås derfor, at der indsættes en ny 20 e i aktieselskabslovens kapitel 4 til gennemførelse af artikel 15 om tilbudsgiveres indløsningsret i selskaber, der har én eller flere aktieklasser optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked. Den nye 20 e indeholder tillige bestemmelse om, at en eller flere af de øvrige aktionærer under visse betingelser kan stille krav om at blive indløst, jf. direktivets artikel 16. I overensstemmelse med aktieselskabslovens gældende indløsningsregler foreslås det således i 20 e, stk. 1, at en tilbudsgiver, der i forbindelse med et overtagelsestilbud har erhvervet aktier, der udgør mindst ni tiendedele af målselskabets samlede stemmeberettigede kapital og ni tiendedele af målselskabets samlede stemmerettigheder, kan forlange indløsning af de øvrige aktionærer. Indløsning aktualiserer endvidere en række spørgsmål af mere detailmæssig karakter. Direktivets artikel 15, stk. 3, kræver således, at der fastsættes regler, der gør det muligt at beregne, hvornår tærsklen for indløsningsret er nået. Aktieselskabsloven indeholder ikke tilsvarende bestemmelser. Det vil derfor være nødvendigt at fastsætte beregningsregler herfor. Den detailmæssige regulering af indløsning, herunder om opgørelsen af aktiebesiddelser, kan ske mere hensigtsmæssigt i en bekendtgørelse. Det foreslås som følge heraf i aktieselskabslovens 20 e, stk. 6, at Erhvervsog Selskabsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte regler om tilbudsgiveres indløsning af de øvrige aktionærer, herunder hvorledes erhvervelserne efter bestemmelsens stk. 1 og 2 skal opgøres. I medfør af 20 e, stk. 6, blev der udstedt bekendtgørelse nr. 724 af 7. juli 2005 om tilbudsgiveres indløsningspligt og indløsningsret ved overtagelsestilbud. Af 1 fremgår:

161 Ved opgørelsen af erhvervelser efter aktieselskabslovens 20 e, stk. 1 og 2, medregnes udelukkende aktier og stemmerettigheder, tilbudsgiveren ejer. Stk.2. Ejer selskabet egne aktier, medregnes disse ikke i selskabets aktiekapital ved opgørelsen efter stk. 1. Betænkning 1498 fra november 2008 om modernisering om selskabsretten, som ligger til grund for den nugældende selskabslov nr. 470 af 12. juni 2009, indeholder et afsnit om gældende ret vedrørende indløsningsbestemmelser, hvor det side anføres: Tvangsindløsning fra majoritetsaktionær Tvangsindløsning af øvrige aktionærer kan foretages af en aktionær, der besidder mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab, jf. aktieselskabslovens 20 b. Ejer et selskab egne aktier, skal beholdningen af egne aktier ikke indgå ved beregningen af aktionærens ejerforhold. I de specielle bemærkninger til 71 (den senere gennemførte 70) i det i betænkningen indeholdte forslag til en ny selskabslov, anføres det side : Til 71 Bestemmelsen viderefører i store træk aktieselskabslovens gældende 20 b og 20 e vedrørende indløsningsret. Ejer et kapitalselskab egne kapitalandele, skal beholdningen af disse andele ikke indgå ved beregningen af ejerandelen i en indløsningssituation. I det efterfølgende fremsatte lovforslag nr. 170 af 25. marts 2009, anføres i de specielle bemærkninger til 70 blandt andet: Ejer et kapitalselskab egne kapitalandele, skal beholdningen af disse andele ikke indgå ved beregningen af ejerandelen i en indløsningssituation, idet dette blot er med til at sløre der reelle billede af ejerforholdene. Dette er en videreførelse af gældende retstilstand og begrundet, i at kapitalselskabet i modsat fald kunne nedskrive kapitalen med de egne kapitalandele og derved opnå samme resultat.

162 Landsrettens begrundelse og resultat Tvangsindløsningens lovlighed Efter 144 i lov om finansiel virksomhed var det en betingelse for at kunne tvangsindløse mindretalsaktionærerne i banktrelleborg, at Fonden ejede 70 procent eller mere af aktierne i banken. Efter en naturlig sproglig forståelse må dette læses som et krav om en ejerandel på 70 procent af alle aktier i banken, herunder de aktier, som banktrelleborg selv ejede (egne aktier). Hverken forarbejderne til 144 eller til dens forgænger i bank- og sparekasselovens 7 d forholder sig til, om egne aktier skal medregnes ved beregningen af flertalsaktionærens ejerandel. Der er heller ikke fortolkningsbidrag vedrørende dette spørgsmål i forarbejderne til den beslægtede, dagældende bestemmelse i aktieselskabslovens 20 b om adgangen til tvangsindløsning for en aktionær, der ejer mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab og har en tilsvarende del af stemmerne. Den dagældende bestemmelse i aktieselskabslovens 67, stk. 3 (nu selskabslovens 85) hvorefter der ikke på generalforsamlingen kan stemmes på egne aktier, som heller ikke skal medregnes når der til en beslutnings gyldighed eller udøvelse af en beføjelse kræves en vis stemmeflerhed enten af de på generalforsamlingen repræsenterede aktier eller af selskabets hele aktiekapital vedrører, som det fremgår, stemmeandele og ikke ejerandele, og der er hverken efter ordlyden eller forarbejderne grundlag for at anse denne bestemmelse som udtryk for et almindeligt selskabsretligt princip, der kan være bestemmende for fortolkningen af 144 i lov om finansiel virksomhed. Efter den dagældende bestemmelse i aktieselskabslovens 20 e var der fastsat regler om tvangsindløsning ved overtagelsestilbud. Efter den tilhørende bekendtgørelse var det for disse særlige tilfælde udtrykkeligt fastsat, at egne aktier ikke skulle medregnes ved beregningen af tilbudsgivers ejerandel. Disse regler gennemførte imidlertid et EU-direktiv om dette spørgsmål og kan derfor heller ikke ses som udtryk for et almindeligt selskabsretligt princip, der kan være bestemmende for fortolkningen af 144 i lov om finansiel virksomhed.

163 Der er således hverken efter den dagældende lovgivning eller forarbejderne hertil grundlag for en anden fortolkning af 144 i lov om finansiel virksomhed end den, som en naturlig sproglig forståelse fører til. Der findes heller ikke retspraksis af betydning for denne sag. Der er enighed mellem parterne om, at der ikke i administrativ praksis er taget stilling til spørgsmålet om betydningen af egne aktier ved tvangsindløsning. Efter tvangsindløsningen af mindretalsaktionærerne i banktrelleborg er bestemmelserne i aktieselskabslovens 20 b og 20 e videreført i selskabslovens 70. Selv om der fortsat alene er fastsat udtrykkelige regler om beregning af ejerandelen ved overtagelsestilbud, fremgår det udtrykkeligt af bemærkninger til lovforslaget, at egne aktier generelt ved tvangsindløsning efter selskabsloven ikke skal medregnes ved beregning af ejerandelen, og at dette er en videreførelse af den retstilstand, der gjaldt før selskabsloven. Denne forudsætning om tidligere gældende ret i forbindelse med en i forhold til denne sag efterfølgende lovgivning kan ikke under de ovenfor beskrevne omstændigheder være bestemmende for fortolkningen af 144 i lov om finansiel virksomhed. De reale grunde, der i den juridiske litteratur og under proceduren er anført til støtte for, at egne aktier ikke skal medregnes ved beregning af flertalsaktionærens ejerandel, kan ikke uden støtte i forarbejderne, retspraksis eller administrativ praksis føre til en anden fortolkning end den, der følger af lovens klare ordlyd. Landsretten finder derfor, at banktrelleborgs egne aktier skal medregnes til aktiekapitalen ved opgørelsen af Fondens ejerandel. Der er enighed om, at Fonden ejede 67,33 procent af aktierne i banktrelleborg, hvis bankens beholdning af egne aktier medregnes. Fonden opfyldte således ikke kravet om en ejerandel på 70 procent i 144 i lov om finansiel virksomhed, og tvangsindløsningen var derfor ikke lovlig. Mindretalsaktionærernes økonomiske krav Landsretten finder ikke, at den uretmæssigt gennemførte tvangsindløsning af mindretalsaktionærerne i banktrelleborg kan sidestilles med de tilegnelseshandlinger eller kvasidis-

164 positioner, som efter retspraksis ud fra aftaleretlige synspunkter medfører, at erhververen skal betale enten udbudsprisen eller den pris, som ejeren måtte kræve, forudsat at den krævede pris ikke er urimelig, jf. princippet i købelovens 5. Mindretalsaktionærerne har således alene krav på at få erstattet deres tab ved tvangsindløsningen, det vil sige forskellen mellem det vederlag, som de endte med at få for deres aktier efter vurderingsberetningen (kurs 93,27), og den handelsværdi som mindretalsaktionærernes aktier havde haft, hvis tvangsindløsningen ikke havde fundet sted. Til brug for vurderingen af handelsværdien af aktierne lægger landsretten efter bevisførelsen følgende til grund om bankens situation frem til tvangsindløsningen: I løbet af efteråret 2007 blev bestyrelsen for banktrelleborg klar over, at den havde fået forkerte oplysninger om omfanget af udlån til ejendomssektoren og forkerte opgørelser af bankens likviditet. De forkerte likviditetsopgørelser skyldtes, at indeståender for i alt mio. kr., der var pantsat til Spar Nord, i strid med reglerne var medregnet i banktrelleborgs likviditet. Bankens likviditet havde dog uanset de fejlagtige opgørelser på intet tidspunkt været under lovgivningens mindstekrav. I resten af 2007 havde banktrelleborg vanskeligt ved at skaffe den nødvendige, daglige likviditet. Umiddelbart før jul opnåede banktrelleborg et lån i Sparekassen Sjælland, der imidlertid udløb allerede i begyndelsen af januar Det havde været forventningen, at det ville blive lettere for banktrelleborg at låne fra andre banker, når regnskabsafslutningen pr. 31. december 2007 var overstået, men det viste sig ikke at være tilfældet. Den 4. januar 2008 modtog banktrelleborg en meget kritisk rapport fra Finanstilsynet som opfølgning på en ordinær undersøgelse af banken i november og december På et møde i Lokale Pengeinstitutter den 14. januar 2008 blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt banktrelleborgs såkaldte fundinglån eller seniorlån, som udgjorde en væsentlig del af banktrelleborgs langsigtede finansiering, var misligholdt som følge af pantsætningen til Spar Nord. En efterfølgende juridisk vurdering viste, at alle disse seniorlån indeholdt såkaldte negative pledge-klausuler hvorefter banktrelleborg ikke måtte foretage pantsætning til fordel for andre långivere men bortset fra ét lån på 100 mio. kr. indeholdt låneaftalerne også afhjælpningsperioder på dage. Advokat Michael Steen Jensen har forklaret, at seniorlånene desuden indeholdt såkaldte cross-default-klausuler hvorefter et seniorlån ansås for misligholdt, hvis banktrelleborg var i misligholdelse i forhold til andre

165 seniorlångivere og at der derfor ikke var nogen afhjælpningsperiode for nogen af seniorlånene, der sammenlagt var på i alt omkring 1,5 mia. kr. Uanset om Michael Steen Jensens forklaring, der ikke er underbygget ved fremlæggelse af de skriftlige låneaftaler, lægges til grund, var i det mindste ét seniorlån på 100 mio. kr. forfaldent som følge af misligholdelse af den negative pledge-klausul, idet der ikke gjaldt nogen afhjælpningsperiode for dette lån. De øvrige lån ville forfalde inden for dage, hvis ikke misligholdelsen blev afhjulpet. Efter de forklaringer, der er afgivet af advokat Michael Steen Jensen og af Bent Naur fra Lokale Pengeinstitutter, ville det ikke alene have været udsigtsløst, men også højst risikabelt, at forsøge at afhjælpe misligholdelsen ved at henvende sig til de udenlandske seniorlångivere om pantsætningen til Spar Nord uden at kunne fremlægge forslag til, hvordan banktrelleborg ville afhjælpe misligholdelsen. Disse vurderinger fra vidner, som begge har indgående kendskab til banksektoren, lægger landsretten til grund. Afhjælpning af misligholdelsen i forhold til de eventuelt ikke-forfaldne seniorlån kunne ske ved at fjerne pantsætningen til Spar Nord. BankTrelleborg forsøgte forgæves i flere omgange at få frigivet pantsætningen ved forhandlinger med Spar Nord, senest søndag den 20. januar 2008, hvor Spar Nord som modydelse for at frigive pantsætningen blev tilbudt pant i alle Fondens aktier i banktrelleborg. Dette sidste tilbud afslog Spar Nord efter at have læst Finanstilsynets kritiske rapport af 4. januar Gruppen har under hovedforhandlingen gjort gældende, at pantsætningen til Spar Nord kunne have været fjernet mod betaling af 350 mio. kr. Disse betragtninger har ingen støtte i de vidneforklaringer, der er afgivet, eller i bevisførelsen om bankens vanskelige likviditetsmæssige situation. Opdagelsen af de negative pledge-klausuler i seniorlånene medførte således, at banktrelleborg befandt sig i en akut likviditetskrise af langt større omfang end hidtil antaget. Hertil kom, at banktrelleborg mandag den 21. januar 2008 skulle give meddelelse til Fondsbørsen om yderligere nedskrivninger i størrelsesordenen 20 mio. kr. Landsretten finder ikke grundlag for at nå til en anden vurdering end den bankens ledelse og Finanstilsynet nåede til, hvorefter der under disse omstændigheder var risiko for stormløb på banken mandag den 21. januar 2008.

166 Banken måtte dermed betragtes som nødlidende. Det var på den baggrund velbegrundet, at bankens ledelse i overensstemmelse med 75 i lov om finansiel virksomhed den 18. januar 2008 orienterede Finanstilsynet om bankens situation, og også at Finanstilsynet reagerede herpå ved samme dag at fastsætte en frist til mandag den 21. januar 2010 kl til at opfylde likviditetskravene i lovens 152, stk. 1, og til at komme med en redegørelse for bankens likviditetsmæssige situation. Bortset fra at forsøge at få frigivet pantsætningen til Spar Nord, jf. ovenfor, var bankens eneste realistiske mulighed herefter at sikre sin likviditet gennem fusion med et andet pengeinstitut i løbet af weekenden, idet landsretten efter bevisførelsen anser det for godtgjort, at banken ellers måtte lukke. Under disse omstændigheder finder landsretten ikke, at Gruppen har godtgjort eller sandsynliggjort, at handelsværdien af aktierne i banktrelleborg hvis der ikke var sket tvangsindløsning den 21. januar 2008 eller de følgende dage uden en tvangsindløsning ville have oversteget den kurs på 93,27 kr. pr. aktie, som fremgår af vurderingstema 1 i den vurderingsrapport, der er udarbejdet af de statsautoriserede revisorer Henrik Priskorn og Mogens Andersen i henhold til 144, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Revisorerne har således ved værdiansættelsen foretaget en indgående gennemgang af banktrelleborg og har nøje analyseret de elementer, der indgår i kursfastsættelsen. Gruppen har fremført det synspunkt, at handelsværdien er prisen i en tænkt handel mellem en villig køber og en villig sælger, hvor ingen af parterne handler under pres, og at vurderingstema 1 derfor ikke er udtryk for handelsværdien, idet Fonden handlede under pres. Landsretten er enig i den principielle betragtning, men efter landsrettens vurdering er forholdet imidlertid af de grunde, der er anført ovenfor om bankens situation frem til tvangsindløsningen at det ikke var sælger (Fonden) men værdien af salgsgenstanden (banktrelleborg), der var under pres, og derfor lægger landsretten vurderingstema 1 til grund. Det bemærkes i øvrigt, at 6 i aftalen mellem Fonden og Sydbank om salget af aktierne i banktrelleborg hvorefter Sydbank fra underskriften af aftalen sikrer banktrelleborg den nødvendige likviditet ikke kan læses isoleret fra aftalens øvrige bestemmelser. Det var blandt andet en grundlæggende betingelse for aftalen, og herunder også for aftalens

167 , at der blev opnået de nødvendige myndighedstilladelser til tvangsindløsningen. Dette var også den fælles forståelse hos aftalens parter og hos Finanstilsynet. Der er derfor intet grundlag for at fastslå, at aftalens 6 sikrede banktrelleborg den nødvendige likviditet uanset en eventuel tvangsindløsning, og at banken derfor ikke var nødlidende. Landsretten finder derfor ikke, at mindretalsaktionærerne har lidt et tab ud over det vederlag, som de allerede har modtaget i forbindelse med tvangsindløsningen og den efterfølgende vurderingsrapport. Parternes påstande Gruppens påstand 1.1 over for Fonden har til formål at fastslå, at tvangsindløsningen ikke var lovlig. Landsretten finder, at Gruppen har en selvstændig retlig interesse i at få fastslået denne retsstilling, som går videre end at opnå et ansvarsgrundlag for den principale betalingspåstand 1.5. Landsretten finder derfor ikke grundlag for at afvise denne påstand som påstået af Fonden. Af de grunde, der er anført ovenfor om tvangsindløsningens lovlighed, giver landsretten Gruppen medhold i denne påstand. Efter Gruppens påstand 1.2 skal Sydbank anerkende, at Fonden ikke var berettiget til at sælge de tvangsindløste aktier til Sydbank. Påstanden over for Sydbank angår således anerkendelse af en tredjeparts (Fondens) retsstilling. Gruppen får imidlertid direkte over for Fonden, som er part i sagen, fastslået denne retsstilling ved at få medhold i påstand 1.1. Gruppen findes ikke at have en selvstændig retlig interesse i også at opnå en anerkendelse hos Sydbank af Fondens retsstilling. Landsretten giver derfor Sydbank medhold i afvisningspåstanden over for påstand 1.2. Af de grunde, der er anført ovenfor om tvangsindløsningens lovlighed, giver landsretten Gruppen medhold i påstand 1.3, hvorefter Finanstilsynet skal anerkende, at Finanstilsynet ikke var berettiget til at godkende tvangsindløsningen. Ved fusionen med banktrelleborg indtrådte Sydbank i alle banktrelleborgs rettigheder og forpligtelser som universalsuccessor. Da tvangsindløsningen var ulovlig, hæfter Sydbank derfor for, at banktrelleborg i januar 2008 uberettiget instruerede Værdipapircentralen om at registrere Fondens tvangsindløsning af mindretalsaktionærernes aktier. Landsretten giver herefter Gruppen medhold i påstand 1.4 herom.

168 Gruppens betalingspåstande er rettet mod både Fonden og Sydbank. Som universalsuccessor hæfter Sydbank for banktrelleborg, hvis bestyrelse traf beslutning om tvangsindløsningen efter anmodning fra Fonden. Af de grunde, der er anført ovenfor om mindretalsaktionærernes økonomiske krav, frifinder landsretten imidlertid både Fonden og Sydbank for Gruppens betalingspåstand 1.5. Da Gruppens påstand 2.1 og 2.2 forudsætter, at landsretten finder tvangsindløsningen lovlig, er der ikke anledning til at tage stilling til disse påstande. Sagsomkostninger Gruppen har fri proces. Fonden, Sydbank og Finanstilsynet er ikke momsregistrerede. Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne har landsretten lagt vægt på, at påstand 1.5 efter parternes samstemmende opfattelse i forhold til Gruppen har en økonomisk værdi på ca. 80,6 mio. kr., at hovedforhandlingen er gennemført over 11 retsdage, hvor der blandt andet er afhørt 23 vidner, at der er tale om et gruppesøgsmål, hvilket i sig selv har indebåret, at forberedelsen har haft et meget betydeligt omfang med afholdelse af en række forberedende retsmøder og med en omfattende skriftveksling, at sagen har vedrørt principielle lovfortolkningsspørgsmål, og at der før hovedforhandlingen har været afholdt formalitetsprocedure om spørgsmålet om meddelelse af editionspålæg til revisorerne, Fonden, Sydbank og Finanstilsynet, med hensyn til revisorernes udkast til vurderingsberetning, hvor landsretten pålagde revisorerne, Fonden og Sydbank at udlevere en kopi af udkastet, men ikke tog anmodningen til følge i forhold til Finanstilsynet. Fonden og Sydbank er blevet frifundet for Gruppens betalingskrav. Gruppen har derimod fået medhold i sine principale påstande 1.1 og 1.4 om tvangsindløsningens ugyldighed som følge af, at Fonden ikke opfyldte kravet om den nødvendige ejerandel i 144 i lov om finansiel virksomhed. Henset hertil og til udfaldet af formalitetsspørgsmålet om editions-

169 pålæg fastsættes der alene delvise sagsomkostninger til Fonden og Sydbank. Ved fastsættelse af sagsomkostningerne har landsretten taget hensyn til, at hovedparten af bevisførelsen og en væsentlig del af forelæggelsen og proceduren under hovedforhandlingen har vedrørt Gruppens anbringender vedrørende manglende opfyldelse af øvrige betingelser i 144 i lov om finansiel virksomhed som ikke har dannet og efter bevisførelsen ikke har kunnet dannet grundlag for, at landsretten giver Gruppen medhold i påstandene 1.1 og 1.4 samt fastsættelsen af handelsværdien af aktierne i banktrelleborg, der ikke har ført til, at Gruppen får medhold i sit betalingskrav. De delvise sagsomkostninger, som betales af statskassen, fastsættes skønsmæssigt til 2 mio. kr. til Fonden og 2 mio. kr. til Sydbank. For Fondens vedkommende indgår de omkostninger til vidnegodtgørelse mv., som Fonden har afholdt. Det bemærkes, at Fonden ikke under sagen har anfægtet den handelsværdi, der blev fastlagt af de statsautoriserede revisorer efter 144, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Allerede af denne grund er der ikke grundlag for at følge Fondens standpunkt om, at de omkostninger, som Fonden har afholdt til udarbejdelse af vurderingsberetningen, bør tages i betragtning ved fastsættelsen af sagsomkostninger til Fonden. I forhold til Finanstilsynet har Gruppen fået fuldt medhold i den nedlagte påstand. Finanstilsynet skal derfor betale sagsomkostninger til statskassen. Ved fastsættelse af sagsomkostningerne har landsretten taget hensyn til, at en stor del af forelæggelsen, bevisførelsen og proceduren under hovedforhandlingen har vedrørt Gruppens anbringender vedrørende manglende opfyldelse af øvrige betingelser i 144 i lov om finansiel virksomhed, som ikke har dannet og efter bevisførelsen ikke har kunnet dannet grundlag for, at landsretten giver Gruppen medhold i påstand 1.3. Finanstilsynet har endvidere ikke været omfattet af den del af sagen, der angår Gruppens betalingspåstand. Gruppens vidner har af disse grunde været uden betydning for bedømmelsen af sagen i forhold til Finanstilsynet, og derfor skal statskassen endeligt bære udgifter til vidnegodtgørelse mv. til Gruppens vidner. Sagsomkostningerne fastsættes ud fra de nævnte hensyn skønsmæssigt til kr., som ud over delvist salær til Gruppens advokat også omfatter et beløb svarende til den retsafgift på i alt kr., der skulle have været betalt, hvis Gruppen ikke havde fri proces, jf. retsplejelovens 332 sammenholdt med retsafgiftslovens 1, stk. 3, 2. pkt., jf. 1, stk. 1 og 2, og 2, stk. 3, 2. pkt., jf. 2, stk. 1 og 2.

170 T h i k e n d e s f o r r e t: Fonden for banktrelleborg tilpligtes over for dem, der har tilmeldt sig nærværende gruppesøgsmål, at anerkende, at den i perioden 22. januar til 31. januar 2008 gennemførte tvangsindløsning af minoritetsaktionærernes aktier i banktrelleborg a/s ikke har været berettiget, og at Fonden for banktrelleborg ikke har været berettiget til at overdrage de således indløste aktier til Sydbank A/S. Finanstilsynet tilpligtes over for dem, der har tilmeldt sig nærværende gruppesøgsmål, at anerkende, at Finanstilsynet ikke har været berettiget til i medfør af 144 i lov om finansiel virksomhed at godkende, at Fonden for banktrelleborg gennemførte tvangsindløsning af minoritetsaktionærernes aktier i banktrelleborg a/s. Sydbank A/S tilpligtes overfor dem, der har tilmeldt sig nærværende gruppesøgsmål, at anerkende, at banktrelleborg a/s ikke i januar 2008 har været berettiget til at instruere Værdipapircentralen om at registrere en overgang til Sydbank A/S af minoritetsaktionærernes aktier i banktrelleborg a/s. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale kr. til Fonden for banktrelleborg og kr. til Sydbank A/S. Finanstilsynet skal inden 14 dage betale kr. til statskassen i sagsomkostninger. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.