Årsrapport for. Ringkøbing-Skjern Kommune Skoleåret UCRS UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Oktober 2017 Endelig udgave

Transkript

1 Årsrapport for Ringkøbing-Skjern Kommune Skoleåret UCRS UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Oktober 2017 Endelig udgave

2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU RAMMER OG YDELSER KAPACITET OG KRITERIER FOR OPTAGELSE KVALITETSKRAV OG INDSATSOMRÅDER FAKTA OM 10 EREN LEDELSEN UNDERVISERNE STRUKTUR 16/ LINJER VALGFAG ELEVTALLET AFLYSTE TIMER FRAVÆR ELEVER FRA SPECIALSKOLER OG MODTAGEKLASSER M.FL DE PÆDAGOGISKE PROCESSER STUDIETURE RESULTATER LØFTEEVNE OVERGANGSFREKVENS TIL UNGDOMSUDDANNELSER BROBYGNING EVALUERING OG SAMARBEJDE ERENS LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM SAMARBEJDE MED ERHVERVSUDDANNELSERNE DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND M.V UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG - INTEGRATION TRÆDESTEN ERFARINGER OG UDFORDRINGER

3 Introduktion 10 eren Ringkøbing Skjern er Ringkøbing-Skjern kommunes 10. klasses tilbud. Skoleåret var det andet år hvor UCRS UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern stod for udbuddet og driften af det kommunale 10. klasse tilbud. 10 eren er fysisk placeret i egen afdeling på Vasevej 20 i Ringkøbing og Ånumvej 14 i Skjern, hvor de i øvrigt er i samme hus som Handelsskolen og Handelsgymnasiet m.fl. Eleverne i 10 eren indgår i et naturligt ungdomsmiljø, hvor de både får kendskab til de mange ungdomsuddannelser og samtidig interagerer med jævnaldrende fra andre studieretninger. Tilbuddet om 10.klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal 10. klasse kunne samle de unge op, der falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse, efterskole eller andet. Målet med 10 eren er med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer, at skabe faglig og personlig udvikling, så valget af ungdomsuddannelse tages på et kvalificeret og realistisk grundlag og chancerne for gennemførelse af en ungdomsuddannelse dermed øges. 3

4 1.0 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Den evaluerings- og dokumentations praksis vi har i 10 eren, giver os et forholdsvis sikkert grundlag for arbejdet i det enkelte lærerteam og på den enkelte afdeling. Der er udviklet en praksis med videndeling på tværs af afdelingerne. Vurderingen af det faglige niveau i denne rapport, sker bl.a. på grundlag af resultatet af afgangsprøverne og overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne. (se afsnit 5.1 og 5.2) Den sammenfattende vurdering af det faglige niveau i 10 eren er, at afgangsprøverne viser, at 10 eren er i stand til at løfte de svageste uden at det går ud over resten af eleverne. Alt i alt et fornuftigt helhedsindtryk, der også afspejler sig i karaktergennemsnittet samt i overgangen til ungdomsuddannelserne. 2.0 Rammer og ydelser UCRS har forpligtet sig ved en overenskomst, at varetage 10. klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune i en treårig aftale for skoleåret 15/16, 16/17 og 17/18. Der er her ved årsrapportens udarbejdelse aftalt en fremadrettet aftale om drift af 10.klasse for Ringkøbing-Skjern Kommune. Jf.: folkeskolelovens 22, stk. 1, nr. 7 og bekendtgørelse nr. 906 af 9. juli 2010 om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning, folkeskolelovens 19 j om erhvervsrettet 10. klasseforløb (eud10) Kommunalbestyrelsen har ansvaret for opgaveløsningen i henhold til folkeskoleloven og er ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten. Kommunalbestyrelsen skal herunder sikre, at elever med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, modtager den fornødne støtte. 2.1 Kapacitet og kriterier for optagelse UCRS skal modtage de elever, der ønsker at starte i 10. klasse. UCRS skal ligeledes optage elever, der ønsker at starte i løbet af året. Det frie skolevalg gælder ikke for elever fra andre kommuner, men UCRS kan optage elever fra andre kommuner end Ringkøbing-Skjern, hvis andre kommuner ønsker at benytte 10. klasse tilbuddet på UCRS. Ringkøbing-Skjern Kommune indgår aftale med de kommuner, der ønsker at benytte tilbuddet og afregner med disse kommuner. Det er dog UCRS, der konkret afgør, om der er kapacitet til at modtage de elever fra andre kommuner, der ønsker at benytte tilbuddet. Den unges forældre skal meddele samtykke for optagelse i 10. klasse på UCRS. UCRS er bekendt med, at Ringkøbing-Skjern Kommune er forpligtet til at stille et tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed for eleverne, jf. folkeskolelovens 20, stk. 1. Kommunen kan evt. henvise eleverne til et 10. klasse tilbud i en anden kommunes folkeskole. 4

5 Det er fortsat Ringkøbing-Skjern Kommune, der visiterer til specialundervisning. Hvor der er særlige grunde, der taler for, at det er til elevens bedste kan UCRS tilbyde en elev at deltage i et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, jf. folkeskolelovens 19 e, stk Kvalitetskrav og indsatsområder Undervisningen skal tilrettelægges så den unge får mulighed for at styrke sine faglige, sociale og personlige kvalifikationer. Undervisningen skal tilrettelægges så den unge i 10. klasse kan vælge retning og niveau på baggrund af den unges uddannelsesønsker og på baggrund af den unges uddannelsesplan. Den unge skal således have mulighed for i 10. klasse at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse. Der er en høj grad af anvendelse af IT også i normalundervisningen. Med henblik på at sikre et højt kvalitetsniveau i undervisningen er der stort fokus på evaluering af undervisningen og udvikling af evalueringen af undervisningen. Med henblik på at fastholde de unge i uddannelsestilbuddet og med henblik på at styrke de unges muligheder for at fortsætte i en ungdomsuddannelse har 10 eren særlig fokus på læseundervisningen for læsesvage og ordblinde elever. Der anvendes IT-rygsæk og CD-ord m.v. Alle elever bliver læsetestet ved skoleårets start af VUC. For elever med læsevanskeligheder udarbejdes en handleplan og de tildeles evt. hjælpeforanstaltninger, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. UCRS har en AKT indsats (adfærd, kontakt og trivsel) med det formål at yde en hurtig indsats overfor socialt belastede og udsatte unge. Adfærd, kontakt og trivsel (AKT) indgår som en naturlig del af 10. klasseforløbet, så det sikres, at alle elever kan rummes i tilbuddet. Elevens forældre vil være inddraget under hele forløbet i samarbejde med UU. UU forestår vejledningen af elever i kommunens 10. klassetilbud. Tilrettelæggelsen af vejledningen sker i samarbejde med UU. Elever, der har behov for en mentor får evt. en mentor efter aftale med UU. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) betjener 10. klasse på UCRS med rådgivning og vejledning om den enkelte elev efter samtykke fra elev og forældre/myndighedsindehaver. UCRS samarbejder med bl.a. STX, HF, Social- og Sundhedsskolen og Landbrugsskolen for at sikre, at alle eleverne i 10. klasse får indgående kendskab til alle uddannelsesmuligheder. 5

6 3.0 Fakta om 10 eren 3.1 Ledelsen 10 eren har en leder på halv tid samt to afdelingskoordinatorer. Lederen refererer til Direktøren for UCRS. 3.2 Underviserne 10 eren Ringkøbing Skjern er opdelt i to team. Derudover er der undervisere fra ungdomsuddannelserne i nogle af valgfagene. 6

7 3.3 Struktur 16/ Linjer I 10 eren 16/17 kunne eleverne vælge mellem to linjer. Studielinjen eller Erhvervslinjen. Uanset hvilken linje eleverne valgte, så kunne de efter 10. klasse enten tage en gymnasial ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse. Studielinjen For elever der har planer om en gymnasial ungdomsuddannelse, HHX, HTX, STX, HF eller en erhvervsuddannelse med EUX og har brug for en faglig opgradering og personlig parathed inden eleven begynder på en ungdomsuddannelse. Gym10 Ud over de tre obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk, så vil den valgfri del gøre eleven klar til fx en gymnasial ungdomsuddannelse. Der vil indgå brobygning både på et erhvervsgymnasium og på et alment gymnasium. 7

8 Erhvervslinjen For elever der har planer om en erhvervsuddannelse, men måske ikke er helt klar over hvilken uddannelse de vil have og ikke er helt klar til at begynde endnu. For elever der har brug for et skoleår mere for at blive uddannelsesparat til en EUD og evt. vil kombinere 10.klasse med praktiske valgfag og praktik. Eud10 Ud over de tre obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk, så vil den valgfri del gøre eleverne klar til fx en erhvervsuddannelse. Der vil indgå op til 5-6 ugers brobygning. En stor del af undervisningen foregår ude i værkstederne eller i praktik i en virksomhed. 3.5 Valgfag I skoleåret 16/17 havde 10 eren udbudt et meget varieret tilbud i valgfagene. De obligatoriske valgfag som tysk, samfundsfag, fysik/kemi og idræts/motion var selvfølgelig på programmet. Desuden tilbød vi en række af mere boglige fag, som slægtsforskning, forfatterværksted, film og dokumentar, news og psykologi. For at kunne tilgodese de mange elever som også har praktiske interesser havde vi også en række praktiske fag, fodbold, drama/krea og bl.a. fitness, og eleverne havde også mulighed for at vælge eftermiddagspraktik og komme ud og stifte endnu større kendskab til erhvervslivet. For at kunne gøre eleverne mere parate til valg af uddannelsesretning lavede vi et samarbejde med erhvervsskolerne i kommunen. I samarbejde med Skjern Tekniske Skole udbød vi Mad og oplevelser, Metal og Motor, Byggeværksted samt Strøm, Vindkraft og It. (SVI) I samarbejde med Handelsskolen i Skjern udbød vi IT og undervisning i Fysik/kemi foregik i lokalerne på HTX i Skjern. For at imødekomme ønskerne fra de elever i Ringkøbing, der havde ønsket de erhvervsrettede valgfag i Skjern på erhvervsskolerne, satte vi en bus ind fra Ringkøbing til middag og kørte dem til Skjern til undervisning om eftermiddagen. Vi oplevede også at mange af vores elever valgte de fag, hvor de kunne få et fagligt løft, som fagcafe og fagbooster, hvor x-mat, x-dansk og x-engelsk er målet for undervisningen. 3.6 Elevtallet 10 eren tilbyder 10.klasse både i Ringkøbing og i Skjern 10 erens elevtal: Skoleåret (5.sept.) I % Gymnasielinjen Erhvervslinjen Skoleåret (5.sept.16) I % 10 eren Ringkøbing 54 elever elever 18 elever 34 elever elever 12 elever 10 eren Skjern 50 elever elever 24 elever 52 elever elever 25 elever 10 eren i alt 104 elever elever 42 elever 86 elever elever 37 elever Heraf elever fra andre kommuner. 2 elever 60 % 40 % 6 elever 57 % 43 % Studielinjen Erhvervslinjen 8

9 3.7 Aflyste timer Ved lærernes fravær ved sygdom, kursus, eksamen mv tager de andre lærere over, så ingen elever får fri. Enkelte gange har der været aflyst valgfag, hvor ekstern underviser har været fraværende. 3.8 Fravær Eleverne bliver registreret elektronisk hver dag på fingertouch skærm ved ankomst og de stempler ud igen når de forlader skolen. I vores bestræbelser på at gøre vores elever klar til næste uddannelse arbejder vi en del med at mindske elevernes fravær. Der er løbende opfølgning på fraværsregistreringen i forbindelse med skole/hjem-samarbejdet og kommer elevens fravær over 10% indkaldes forældrene og eleven til afklaringsmøde. 3.9 Elever fra specialskoler og modtageklasser m.fl. 10'eren: Elever fra specialskoler og specialklasser samt elever med fremmedsprog / indvandrere eller efterkommere heraf Skoleåret 15_16 16_17 Ringkøbing Skjern I alt Ringkøbing Skjern I alt Specialcentre/-skoler/ PPR-elever Elever med anden etnisk baggrund I alt Antallet af elever fra specialskoler og modtageklasser svinger en del fra skoleår til skoleår. Derfor har UCRS lavet en aftale med Ringkøbing Skjern Kommune fra skoleåret 17_18 med et tillæg for nogle af disse elever. Takstkatalogets tillægstakster for specialundervisningselever og indvandrere og efterkommere heraf skal også gælde for elever i 10. klasse på UCRS. Der udløses en tillægstakst på kr. (FL 2017) for de elever, der i 9. klasse har gået i et specialcenter eller en specialskole, samt for øvrige elever med ekstra ressourcebehov hvor Ringkøbing- Skjern Kommune har godkendt en skriftlig inklusionsplan. For fremmedsprogede elever udløses en tillægstakst på kr.(fl 2017) for de elever, der har gået to år eller mindre i modtageklasse, samt for de elever, der endnu ikke har lært dansk så de kan klare sig i en ungdomsuddannelse, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune har godkendt en skriftlig inklusionsplan. Den afgivende skole udarbejder for hver elev, der er tilmeldt 10. klasse på UCRS et særligt skema med blandt andet oplysninger om elevens faglige, sociale og personlige styrker og eventuelle udfordringer. Der udarbejdes en skriftlig plan for de elever, der vurderes at være ekstra ressourcekrævende. Planen, som blandt andet skal indeholde en beskrivelse af eleven og en beskrivelse af tilbuddet og særlige tiltag, skal godkendes af forældrene og UCRS. Med kommunens underskrift på planen udløses der en tillægstakst. Det er forvaltningen der pr. 5.sept. og 15.dec. jf. datoerne i kontrakten godkender antallet af elever der udløser tillæg i de to kategorier. 9

10 4.0 De pædagogiske processer 10. klasse skal bidrage til vores målsætningen om, at alle unge skal blive så dygtige som de kan; både fagligt, personligt og socialt. Overordnet skal de unge hjælpes med at tilegne sig de kompetencer, som skal til for at kunne blive og være en aktiv medborger i et åbent og demokratisk samfund. Konkret skal 10 eren øge de unges kompetencer, så de kan deltage i og drage nytte af en ungdomsuddannelse. 4.1 Studieture I 10 eren er der en række obligatoriske ture, som vi forventer at eleverne deltager i. En introtur i starten af skoleåret, som bliver brugt som ryste-sammen-tur. Intro-turene gik til 2 lokale destinationer nemlig Bork Havn Legeland og Kronhede Lejrskole. Begge steder med en enkelt overnatning. Studieturen gik henholdsvis til London for Ringkøbing og Berlin/Budapest for Skjern. Begge ture er med fokus på at skabe sammenhold på årgangen i forbindelse med fælles oplevelser. I London besøges bl.a. Harrows School for at opleve det engelske skolesystem. I Budapest besøges Terror Haza museet der beskriver Ungarns nyere historie som et land underlagt nazismens og kommunismens mishandling. Ud-og-se-turen gik for begge steder til Århus, hvor Moesgaard Museum, Aros, Den gamle by og Universitetet bl.a. blev besøgt. Her fik vi assistance af en eksil-vestjyde som var guide. Afslutningsturen gik til Djurs sommerland, hvor de unge mennesker blev som børn igen. Afslutningsturen er erstatning for sidste skoledag inden vi går i gang med prøverne. Traditionen tro er både elever, lærere og forældre glade for at sidste skoledag er organiseret. Der er dog også adskillige udfordringer når vi tager på tur. Nogle af vores elever har svært ved at overnatte andre steder og være så meget sammen med andre. Social angst, autisme, usikkerhed er nogle af de områder vi arbejder med i optakten til turene. Foruden pasbestilling, opholdstilladelse, udrejsetilladelse og betalingsaftaler. Til sidste tur skaffede vi 2 piger med anden etnisk baggrund, avisjob, så turene kunne blive en realitet for dem. Der bliver arbejdet meget med, at få alle med i det omfang, det kan lade sig gøre, uanset hvilke udfordringer de unge døjer med. Mottoet er: Skal alle være næsten lige, skal alle behandles forskelligt. 10

11 5.0 Resultater 5.1 Løfteevne Karaktergennemsnittet i 9. klasse er udregnet på de elever der kom fra en skole med et karakterblad. Elever fra specialskoler havde ikke karakterer med fra 9.klasse. Set i det lys, er det lykkedes for eleverne i 10 eren at løfte det faglige niveau betydeligt. I dette skoleår har vi sammenlignet årskarakteren i 9. klasse med årskarakteren her i 10. klasse. Her er der også et markant løft af karaktererne. Karaktergennemsnit Afgangsprøven Årskarakteren 9.kl.14/15 10.kl.15/16 Landsgen. 14/15 alle 10.kl. 9.kl.15/16 10.kl.16/17 Dansk - mundtlig 5,2 8,0 7,3 4,5 6,0 Dansk - skriftlig 4,5 6,3 5,9 4,5 6,0 Matematik - mundtlig 5,3 6,3 6,5 4,1 6,0 Matematik - skriftlig 4,9 4,1 6,4 4,2 6,6 Engelsk - mundtlig 5,3 6,0 7,2 4,9 6,3 Engelsk - skriftlig 5,3 5,9 6,6 4,4 6,1 Tysk tilbudsfag - mundtlig 4,4 5,0 6,2 Tysk tilbudsfag - skriftlig 4,5 5,0 6,4 Fysik/kemi tilbudsfag 4,3 6,0 7,0 OSO Obligatorisk selvvalgt opgave - 8,7 7,7 Antal elever 68* * 86 Studielinjen Erhvervslinjen heraf Flex *En del elever kom fra skoler uden karakterer. 5.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Uddannelsesvalget Mar eren Mar Landstal 10 eren 10.klasse Antal % Antal % % Omsorg, sundhed og pædagogik 5 5% 6 7% Kontor, handel og forretningsservice 4 4% 6 7% Fødevarer, jordbrug og oplevelser 5 5% 3 4% Teknologi, byggeri og transport 19 18% 16 19% Erhvervsuddannelse 31% 37% 24% HF 24 22% 9 11% HHX 26 24% 16 19% HTX 5 5% 11 13% STX 9 8% 9 11% Gymnasial ungdomsuddannelse 59% 54% 67% Andet (EGU, Arbejde, Sygdom mv.) 11 10% 10% 7 9% 9% 9% I alt % 100% % 100% 100% 11

12 5.3 Brobygning I 10 eren havde Gym10 to uger og Eud10 seks ugers brobygning: 6.0 Evaluering og samarbejde erens løbende evaluering af elevernes udbytte Som evalueringsredskab på 10 eren arbejder vi både med skriftlig og mundtlig respons. Den enkelte elevs uddannelsesplaner er et vigtigt redskab, men den enkelte elevs personlige, sociale og faglige udvikling er mindst lige så vigtig. Før skoleårets start blev forældre og elev indkaldt til en introsamtale, hvor målene for skoleåret i fællesskab fastsættes. Målene blev i løbet af året evalueret og i samme forbindelse blev der sat nye mål for hver enkelt elev. Dette gjaldt både faglige, sociale og personlige mål. De faglige områder blev ofte evalueret med både karakter og udtalelse, enten mundtligt eller skriftligt. Der blev afholdt lærer/elevsamtaler min. to gange i løbet af året, hvor hver enkelt elev blev evalueret i samarbejde med en kontaktlærer. Der blev udarbejdet elev-/uddannelses-/handleplaner der blev drøftet ved skolehjemsamtalerne to gange i løbet af året. Efter behov blev der afholdt teammøder vedrørende de enkelte elever / klasser / hold. 12

13 6.2 Samarbejdet mellem skole og hjem I skoleåret 2016/2017 startede samarbejdet i maj/juni måned inden skoleårets start, med introsamtaler, hvor de faglige, sociale og personlige udfordringer blev klarlagt og i samarbejde med forældrene blev der sat mål for den enkelte elev. 2. samtale, trivselssamtalen blev afholdt i september måned. Samtalepunkter var evaluering, ny målsætning og den enkelte elevs trivsel i opstarten. I Skjern blev der i december 2016 lavet et forsøg med cafésamtale. Forældrene havde mulighed for at tale med de enkelte lærere efter behov, samtidig var en del af ungdomsuddannelserne og uddannelsesvejlederen også til stede, så evt. spørgsmål vedr. fremtidig uddannelse også kunne besvares. En rigtig god dag for både forældre, elever, lærere og ungdomsuddannelserne, hvor cafesamtalerne fremadrettet vil blive en fast del af forældresamarbejdet. Forældreaftenen i januar med fokus på OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave). Eleverne skulle i forbindelse med OSO lave en messestand, hvor de klarlagde og fortalte om deres fremtidsplaner mht. uddannelse og arbejde. I januar blev der afholdt 3. samtale. Evaluering, målsætning og trivsel var selvfølgelig med på dagsordenen, men valg af ungdomsuddannelse var et meget vigtigt emne. Ud over de faste samtaler har ca. halvdelen af eleverne været kaldt ind til behovssamtaler af mange forskellige årsager. Fagligt, socialt, personligt og uddannelsesmæssigt. 6.3 Samarbejde med erhvervsuddannelserne For at give vores elever så mange forudsætninger som muligt for at træffe et uddannelsesvalg efter 10. klasse, har vi et tæt samarbejde med erhvervsuddannelserne og en del virksomheder i kommunen. Eleverne kommer i brobygning på erhvervsuddannelserne og de har også mulighed for at vælge valgfag på teknisk skole. Her udbyder vi, Metal og motor, Mad og oplevelser, Strøm-Vind-it og Byg. Vi fragter elever fra Ringkøbing i bus til Skjern og så passer det med hjemtransport, sammen med de øvrige elever på uddannelserne. Ud over valgfag har de elever som har valgt 10. klasse EUD10 været en dag om ugen i praktikforløb i forskellige virksomheder i kommunen. Eleverne sørger selv for ansøgningerne og kontakt med virksomhederne, selvfølgelig med lærerstøtte. Det har vist sig, at være en succes, da flere af vores elever har fået tilbudt praktikplads/læreplads i de virksomheder, hvor de har været i løbet af året. En god måde for vores elever at skabe relationer og vise sig frem for forskellige virksomheder, men også en mulighed for at blive afklaret i forhold til uddannelse. 6.4 Den specialpædagogiske bistand m.v. 10 eren har ikke specifikke specialklasser/hold, men lærerne har timer og løbende samtaler med elever med specielle behov. Alle eleverne i 10 eren gennemgår en test i dansk og matematik i samarbejde med VUC. Der lægges en speciel plan for de elever der har særlige behov. 6.5 Undervisningen i dansk som andetsprog - Integration Der er elever i 10 eren som i 9.klasse har modtaget undervisning i dansk som andetsprog. Set ud fra elevernes enkelte forudsætninger (sociale, faglige, kulturelle), klarer de fleste sig godt, men de har krævet megen opmærksomhed og hjælp ud over det normale og det har taget meget af lærernes tid i den ordinære undervisning og denne tid er gået fra de andre elever. 13

14 Vores mål er, at integrere eleverne så de har de samme uddannelsesmuligheder og forudsætninger i det hele taget som deres danske kammerater, når de forlader vores skole. Dette forsøger vi at opnå ved at vægte kulturformidling og sprogundervisningen lige højt. Vi stiller konkrete og opnåelige krav samt stiller klare mål til den enkelte elev og forældrene. Vi arbejder på at undgå misforståelser ved at formidle, og på den måde skabe et optimalt skolehjemsamarbejde, som efter vores mening er nøglen til en succesfuld skolegang og integration. Samtidigt er vi bevidste om elevernes kulturelle baggrunde og tager hensyn hertil. I skoleåret 2016/2017 havde vi ca. 10% af vores elever som havde anden etnisk baggrund. Nogle af eleverne har været kort tid i Danmark og kommer direkte fra modtageklasser. Vi arbejdede ihærdigt med eleverne igennem hele skoleåret med mange små vejledningssamtaler. Havde tæt samarbejde med Angelika fra modtagecenteret på Kirkeskolen. Vi benyttede UU-vejledningen mange gange og ved fælles hjælp lykkedes det, at få alle i gang med en uddannelse fra 14. august 2017 og her taler vi både om gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser. 6.6 Trædesten 10 eren kan sammenlignes med en trædesten midt i åen. Eleverne står på den ene side af bredden efter endt 9. klasse og skal til at tage springet over åen. På den anden side af åen har vi ungdomsuddannelserne. En stor del af de unge magter at tage springet hele vejen over åen og straks begynde på en ungdomsuddannelse. De er klar fagligt, personligt og socialt. Andre har dog behov for lige at ramme trædestenen midt i åen, af den ene eller anden årsag. De er måske ikke helt klar til at tage springet. 10 eren er trædestenen. Vi arbejder med eleverne på mange fronter. Ud over at løfte dem fagligt i de boglige fag, så er deres personlige udvikling ekstrem vigtig. Modenhed og valgparathed er vigtige parameter for vores unge mennesker og vi bruger meget tid med den enkelte, igen for at vise, at hver elev betyder noget. Alle er lige vigtige Vi har stor succes med at få vores unge mennesker fra 10 eren videre i uddannelsessystemet. (se skemaet afsnit 5.2) Billedet med trædestenen viser meget symbolsk, at der er mange hænder til at hjælpe de unge sikkert over på den anden side af åen. De unge kan faktisk også bruge hinanden til at komme over på den anden side. Men det kræver at hænderne er der og er klar til bistå, når behovet er der. 14

15 7.0 Erfaringer og udfordringer Til skoleåret 2016/2017 oplevede vi en væsentlig nedgang i antallet af elever. Antallet af elever blev reduceret med næsten 20%. Der var ikke nogen klar årsag til nedgangen i antallet, men bl.a. den naturlige fødekæde fra Ringkøbing Skole til 10.klasse var ændret. Man kunne nu ikke blot, gå over på den anden side af gangen. De skulle også lave et skoleskift. Elevsammensætningen som havde valgt at gå i 10 eren dette skoleår var udfordret på flere parameter, hvilket gjorde at andre elever fravalgte tilbuddet. Og sidst, men ikke mindst skulle vores opsøgende arbejde forbedres og udvikles. Elevfordelingen mellem Ringkøbing og Skjern ændrede sig også markant. Hvor man de sidste mange år havde haft fleste elever i Ringkøbing, ændrede fordelingen sig til det modsatte. En af de væsentlige årsager til dette, erfarede vi, var at eleverne valgte Skjern, hvis de havde tanke om fortsat skolegang på erhvervsuddannelserne på teknisk skole. Det var dog primært gældende for de elever som rent transportmæssigt havde lige langt til Ringkøbing og Skjern, fx elever fra Spjald og Videbæk området. Det er vores opfattelse, at fordelingen mellem Ringkøbing og Skjern nu svarer stort set til rekrutteringsgrundlaget fra skolerne i området, med ca. 40% til Ringkøbing og 60% til Skjern. 15