Årsrapport for. Ringkøbing-Skjern Kommune Skoleåret UCRS UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern September 2016 Endelig udgave

Transkript

1 Årsrapport for Ringkøbing-Skjern Kommune Skoleåret UCRS UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern September 2016 Endelig udgave

2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU RAMMER OG YDELSER KAPACITET OG KRITERIER FOR OPTAGELSE KVALITETSKRAV OG INDSATSOMRÅDER FAKTA OM 10 EREN LEDELSEN UNDERVISERNE STRUKTUR 15/ LINJER PERIODEFAG (VALGFAG) ELEVTALLET AFLYSTE TIMER FRAVÆR ELEVER MED SPECIELLE BEHOV DE PÆDAGOGISKE PROCESSER RESULTATER AFGANGSPRØVER OVERGANGSFREKVENS TIL UNGDOMSUDDANNELSER BROBYGNING EVALUERING OG SAMARBEJDE ERENS LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND M.V UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG ERFARINGER OG UDFORDRINGER

3 Introduktion 10 eren Ringkøbing Skjern er Ringkøbing-Skjern kommunes 10. klasses tilbud. Skoleåret var det første år hvor UCRS UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern stod for udbuddet og driften af det kommunale 10. klasse tilbud. 10 eren er fysisk placeret i egen afdeling på Vasevej 20 i Ringkøbing og Ånumvej 14 i Skjern, hvor de i øvrigt er i samme hus som Handelsskolen og Handelsgymnasiet m.fl. Det betyder, at eleverne i 10 eren indgår i et naturligt ungdomsmiljø, hvor de både får kendskab til de mange ungdomsuddannelser, og de interagerer med jævnaldrende fra andre studieretninger. Tilbuddet om 10.klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal 10. klasse kunne samle de unge op, der falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse, efterskole eller andet. Målet med 10 eren er med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer, at skabe faglig og personlig udvikling, så valget af ungdomsuddannelse tages på et kvalificeret og realistisk grundlag og chancerne for gennemførelse dermed øges. 3

4 1.0 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Den evaluerings- og dokumentations praksis vi i øjeblikket har i 10 eren, giver os et forholdsvis sikkert grundlag for arbejdet i det enkelte lærerteam og på den enkelte afdeling. Der er udviklet en praksis med videndeling på tværs af afdelingerne. Vurderingen af det faglige niveau i denne rapport, sker bl.a. på grundlag af resultatet af afgangsprøverne og overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne. Den sammenfattende vurdering af det faglige niveau i 10 eren er, at afgangsprøverne viser, at 10 eren er i stand til at løfte de svageste uden at det går ud over resten af eleverne. Alt i alt et fornuftigt helhedsindtryk, der også afspejler sig i karaktergennemsnittet samt i overgangen til ungdomsuddannelserne. 2.0 Rammer og ydelser UCRS har forpligtet sig ved en overenskomst, at varetage 10. klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune i en treårig aftale for skoleåret 15/16, 16/17 og 17/18. Under henvisning til folkeskolelovens 22, stk. 1, nr. 7 og bekendtgørelse nr. 906 af 9. juli 2010 om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning, folkeskolelovens 19 j om erhvervsrettet 10. klasseforløb (eud10) Kommunalbestyrelsen har ansvaret for opgaveløsningen i henhold til folkeskoleloven og er ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten. Kommunalbestyrelsen skal herunder sikre, at elever med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, modtager den fornødne støtte. 2.1 Kapacitet og kriterier for optagelse UCRS skal modtage de elever, der ønsker at starte i 10. klasse. UCRS skal ligeledes optage elever, der ønsker at starte i løbet af året. Det frie skolevalg gælder ikke for elever fra andre kommuner, men UCRS kan optage elever fra andre kommuner end Ringkøbing-Skjern, hvis andre kommuner ønsker at benytte 10. klasse tilbuddet på UCRS. Ringkøbing-Skjern Kommune indgår aftale med de kommuner, der ønsker at benytte tilbuddet og afregner med disse kommuner. Det er dog UCRS, der konkret afgør, om der er kapacitet til at modtage de elever fra andre kommuner, der ønsker at benytte tilbuddet. Den unges forældre skal meddele samtykke for optagelse i 10. klasse på UCRS. UCRS er bekendt med, at Ringkøbing-Skjern Kommune er forpligtet til at stille et tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed for eleverne, jf. folkeskolelovens 20, stk. 1. Kommunen kan evt. henvise eleverne til et 10. klasse tilbud i en anden kommunes folkeskole. Det er fortsat Ringkøbing-Skjern Kommune, der visiterer til specialundervisning. 4

5 Hvor der er særlige grunde, der taler for, at det er til elevens bedste kan UCRS tilbyde en elev at deltage i et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, jf. folkeskolelovens 19 e, stk Kvalitetskrav og indsatsområder Undervisningen skal tilrettelægges så den unge får mulighed for at styrke sine faglige, sociale og personlige kvalifikationer. Undervisningen skal tilrettelægges så den unge i 10. klasse kan vælge retning og niveau på baggrund af den unges uddannelsesønsker og på baggrund af den unges uddannelsesplan. Den unge skal således have mulighed for i 10. klasse at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse. Der forudsættes høj grad af anvendelse af IT også i normalundervisningen. Med henblik på at sikre et højt kvalitetsniveau i undervisningen skal der være fokus på evaluering af undervisningen og udvikling af evalueringen af undervisningen. Med henblik på at fastholde de unge i uddannelsestilbuddet og med henblik på at styrke de unges muligheder for at fortsætte i en ungdomsuddannelse skal der være særlig fokus på læseundervisningen for læsesvage og ordblinde elever. Der anvendes IT-rygsæk og CD-ord m.v. Alle elever bliver læsetestet ved skoleårets start af VUC. For elever med læsevanskeligheder udarbejdes en handleplan og tildeles evt. hjælpeforanstaltninger, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. UCRS har en AKT indsats (adfærd, kontakt og trivsel) med det formål at yde en hurtig indsats overfor socialt belastede og udsatte unge. Adfærd, kontakt og trivsel (AKT) vil indgå som en naturlig del af 10. klasseforløbet, så det sikres, at alle elever kan rummes i tilbuddet. Elevens forældre vil være inddraget under hele forløbet i samarbejde med UU. Elever, der har behov for en mentor får en mentor efter aftale med UU. UU forestår vejledningen af elever i kommunens 10. klassetilbud. Tilrettelæggelsen af vejledningen sker i samarbejde med UU. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) betjener 10 klasse på UCRS med rådgivning og vejledning om den enkelte elev efter samtykke fra elev og forældre/myndighedsindehaver. UCRS samarbejder med bl.a. STX, HF, Social- og Sundhedsskolen og Landbrugsskolen for at sikre, at alle eleverne i 10. klasse får indgående kendskab til alle uddannelsesmuligheder. 5

6 3.0 Fakta om 10 eren 3.1 Ledelsen 10 eren har en leder på halv tid samt to afdelingskoordinatorer. Lederen refererer til Direktøren for UCRS. 3.2 Underviserne 10 eren Ringkøbing Skjern er opdelt i to team. Derudover er der undervisere fra ungdomsuddannelserne i nogle af valgfagene. 6

7 3.3 Struktur 15/ Linjer I 10 eren kunne eleverne vælge mellem to linjer. Gymnasielinjen eller Erhvervslinjen. Uanset hvilken linje eleverne valgte, så kunne de efter 10. klasse enten tage en gymnasial ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse. Gymnasielinjen For elever der har planer om en gymnasial ungdomsuddannelse, HHX, HTX, STX, HF eller EUX, men har brug for et fagligt løft og et ekstra år inden starten på gymnasiet. Gym10 Ud over de tre obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk, så vil den valgfri del gøre eleven klar til fx en gymnasial ungdomsuddannelse. Der vil indgå brobygning både på et erhvervsgymnasium og på et alment gymnasium. Erhvervslinjen For elever der har planer om en erhvervsuddannelse, men ikke er helt klar over hvilken uddannelse de vil have og ikke er helt klar til at begynde endnu. Eud10 For elever der har brug for et skoleår mere for at blive uddannelsesparat til en Eud. Flex10 For elever der gerne vil kombinere 10.klasse med mindst én dag om ugen i praktik. Turbo10 For elever der vil hurtigt i gang med en erhvervsuddannelse og evt. blive klar til at begynde på Eud fra januar, hvis der starter nye grundforløb. Ud over de tre obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk, så vil den valgfri del gøre eleverne klar til fx en erhvervsuddannelse. Der vil indgå op til 6 ugers brobygning. En stor del af undervisningen foregår ude i værkstederne eller i praktik i en virksomhed. 7

8 3.5 Periodefag (valgfag) I skoleåret 15/16 har 10 eren tilkøbt undervisning i Fysik/kemi på Ringkøbing Gymnasium, undervisning i Mad samt Metal og motor på Skjern tekniske Skole og undervisning i Tekno på HTX i Skjern. Om onsdagen er elever fra Ringkøbing, der har ønsket valgfag i Skjern, blevet hentet i Ringkøbing til middag og kørt til Skjern til undervisning om eftermiddagen. Undervisning i Fysik/kemi har i Skjern foregået i lokalerne på HTX. 3.6 Elevtallet 10 eren tilbyder 10.klasse både i Ringkøbing og i Skjern 10 erens elevtal: Skoleåret (5.sept. 2015) Gymnasielinjen Erhvervslinjen Skoleåret (5.sept.2016) 10 eren Ringkøbing 54 elever 36 elever 18 elever 34 elever 10 eren Skjern 50 elever 26 elever 24 elever 52 elever 10 eren i alt 104 elever 62 elever 42 elever 86 elever Heraf elever fra andre kommuner. 2 elever 60 % 40 % 6 elever 3.6 Aflyste timer Ved lærernes fravær ved sygdom, kursus, eksamen mv tager de andre lærere over, så ingen elever får fri. Enkelte gange har der været aflyst valgfag, hvor ekstern underviser har været fraværende. 3.8 Fravær Eleverne bliver registreret elektronisk hver dag på fingertouch skærm ved ankomst og de stempler ud igen når de forlader skolen. I vores bestræbelser på at gøre vores elever klar til næste uddannelse arbejder vi en del med at mindske elevernes fravær. Der er løbende opfølgning på fraværsregistreringen i forbindelse med skole/hjem-samarbejdet og kommer elevens fravær over 10% indkaldes forældrene og eleven til afklaringsmøde. 8

9 3.9 Elever med specielle behov 10'eren: oversigt over antallet af elever fra specialefterskoler, specialcentre og specialklasser/ PPR-elever elever med fremmedsprog / indvandrere eller efterkommere heraf Skoleåret 15_16 Elever Elever i alt Ringkøbing Skjern I alt 108 Specialcentre/-skoler/ PPR-elever % Indvandrere / fremmedsprogede % Bekymringsskrivelse til Front Team 10 Diagnose ADD mv 7 Ordblind 7 Specialtilbud pga sygdom 4 Udgift 15_16 i 2016 takst Grundtilskud Grundtilskud-bygning (Ringkøbing) Grundtilskud-bygning (Skjern) Antal Kr. pr. elev kr kr kr. Kommunalt elevbidrag kr. faktisk elevtal 108 I alt kommunal udgift (2016 tal) kr. Uddrag fra kontrakt: 2 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for opgaveløsningen i henhold til folkeskoleloven og er ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten. Kommunalbestyrelsen skal herunder sikre, at elever med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, modtager den 3 Det er fortsat Ringkøbing-Skjern Kommune, der visiterer til specialundervisning. 4.4 Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) betjener 10 klasse på UCRS med rådgivning og vejledning om den enkelte elev efter samtykke fra elev og forældre/myndighedsindehaver. 7 Kommunens afgørelser vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk støtte kan påklages til Klagenævnet for Specialundervisning, jf folkeskolelovens 51, Klagen sendes til Ringkøbing-Skjern Kommune. Problematik: Der er kommet en markant større tilgang af elever, der i 9.klasse har modtaget specialundervisning på specialefterskole eller i specialcenter end de tidligere år uden at der er fulgt ekstra midler med til denne opgave. Der er ikke i kontrakten taget højde for undervisning af fremmedsprogede elever fra bl.a. modtageklasser. Elever der er visiteret til specialundervisning af RKSK samt fremmedsprogede elever fra bl.a. modtageklasser, har ikke udløst ekstra økonomi til 10'eren i 15_ De pædagogiske processer 10. klasse skal bidrage til vores målsætningen om, at alle unge skal blive så dygtige som de kan; både fagligt, personligt og socialt. Overordnet skal de unge hjælpes med at tilegne sig de kompetencer, som skal til for at kunne blive og være en aktiv medborger i et åbent og demokratisk samfund. Konkret skal 10 eren øge de unges kompetencer, så de kan deltage i og drage nytte af en ungdomsuddannelse. 9

10 5.0 Resultater Det er lykkedes at hæve det faglige niveau for en stor part af eleverne samtidig med, at de har fået lyst til at tage en uddannelse. 5.1 Afgangsprøver Det generelle indtryk er at elevernes afgangskarakterer i 10 eren er tilfredsstillende i relation til landsgennemsnittet der dækker over alle 10.klasser på Folke-, Fri- og Efterskoler. Karaktergennemsnittet i 9. klasse er udregnet på de 68 elever der kom fra en skole med et karakterblad. Elever fra specialskoler havde ikke karakterer med fra 9.klasse. Set i det lys, er det lykkedes for eleverne i 10 eren at løfte det faglige niveau betydeligt. Karaktergennemsnit 9.kl.14/15 10.kl.15/16 Landsgen. 14/15 alle 10.kl. Dansk - mundtlig 5,2 8,0 7,3 Dansk - skriftlig 4,5 6,3 5,9 Matematik - mundtlig 5,3 6,3 6,5 Matematik - skriftlig 4,9 4,1 6,4 Engelsk - mundtlig 5,3 6,0 7,2 Engelsk - skriftlig 5,3 5,9 6,6 Tysk tilbudsfag - mundtlig 4,4 5,0 6,2 Tysk tilbudsfag - skriftlig 4,5 5,0 6,4 Fysik/kemi tilbudsfag 4,3 6,0 7,0 OSO Obligatorisk selvvalgt opgave - 8,7 7,7 Antal elever med karakterblad 68* 108 *En del elever kom fra skoler uden karakterer. 5.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Uddannelsesvalget marts 2016 Antal % 15/16 Omsorg, sundhed og pædagogik 5 5% Kontor, handel og forretningsservice 4 4% Fødevarer, jordbrug og oplevelser 5 5% Teknologi, byggeri og transport 19 18% Erhvervsuddannelse 31% HF 24 22% HHX 26 24% HTX 5 5% STX 9 8% Gymnasial ungdomsuddannelse 59% Andet 11 10% 10% I alt % 100% 10

11 5.3 Brobygning I 10 eren havde Gym10 og Eud10 obligatorisk brobygning i to uger: Læs om indholdet på Teknologi, byggeri og transport - Mekaniker (EUD og EUX) - Skjern - Metal (EUD og EUX) - Skjern - Strøm, vindkraft og it (EUD og EUX) - Skjern Fødevarer, jordbrug og oplevelser - Mad og oplevelser (EUD og EUX) - Skjern Kontor, handel og forretningsservice - Butik og E-handel samt EUX, Ringkøbing Kontor, handel og forretningsservice - Butik og E-handel samt EUX Business - Skjern Omsorg, sundhed og pædagogik Skjern tekniske Skole Skjern tekniske Skole Gymnasiet HHX og Ringkøbing Handelsskole Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium Social- og Sundhedsskolen, Herning 5 dages forløb 2 og 3 dages forløb Mandag - Fredag Mandag - Fredag Mandag - Fredag Mandag - Fredag Mandag - Fredag STX - Ringkøbing Ringkøbing Gymnasium STX - Det kristne Gymnasium Det kristne Gymnasium STX - VGT Vestjysk Gymnasium HF - VGT Vestjysk Gymnasium HHX - Ringkøbing Gymnasiet HHX og Ringkøbing Handelsskole HHX - Skjern Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium HTX - Skjern UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EUD10 eleverne havde derudover 4 ugers brobygning som et sammenhængende forløb. Uge Læs om indholdet på Teknologi, byggeri og transport Særligt med fokus på: Fødevarer, jordbrug og oplevelser Særligt med fokus på: Kontor, handel og forretningsservice Bl.a.: Butik og E-handel samt EUX Business Omsorg, sundhed og pædagogik Skjern tekniske Skole Mekaniker (EUD og EUX) - Skjern Metal (EUD og EUX) - Skjern Strøm, vindkraft og it (EUD og EUX) - Skjern Skjern tekniske Skole Mad og oplevelser (EUD og EUX) - Skjern 2 uger på Ringkøbing Handelsskole og 2 uger på Vestjydsk Handelsskole Social- og Sundhedsskolen, (Ringkøbing afd.) på Ringkøbing Handelsskole 11

12 6.0 Evaluering og samarbejde erens løbende evaluering af elevernes udbytte Som evalueringsredskab på 10 eren arbejder vi både med skriftlig og mundtlig respons. Uddannelsesplanen er et vigtigt redskab. Før skoleårets start er forældre og elev indkaldt til en kort introsamtale, hvor målene for skoleåret i fællesskab fastsættes. Målene evalueres løbende i løbet af året og i samme forbindelse sættes der nye mål for de enkelte elever. Dette gælder både faglige, sociale og personlige mål. De faglige områder evalueres ofte med både karakter og udtalelse, enten mundtligt eller skriftligt. Der afholdes lærer/elevsamtaler min. 2 gange om året, hvor hver enkelt elev evalueres i samarbejde med en kontaktlærer. Der udarbejdes løbende elev-/uddannelses-/handleplaner der drøftes ved skolehjemsamtalerne min. 2 gange årligt. Efter behov afholdes der teammøder vedrørende de enkelte klasser/hold. 6.2 Samarbejdet mellem skole og hjem I skoleåret 2015/2016 startede samarbejdet i august måned med introsamtaler, hvor de faglige, sociale og personlige udfordringer blev klarlagt og i samarbejde med forældrene blev der sat mål for den enkelte elev. 2. samtale blev afholdt i oktober/november måned. Samtalepunkter var evaluering, ny målsætning og den enkelte elevs trivsel. Forældreaftenen i januar med fokus på OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) og studietur. Eleverne skulle i forbindelse med OSO lave en messestand, hvor de klarlægger og fortæller om deres fremtidsplaner mht. uddannelse og arbejde. I første kvartal blev der afholdt 3. samtale. Evaluering, målsætning og trivsel var selvfølgelig med på dagsordenen, men valg af ungdomsuddannelse var et meget vigtigt emne. Ud over de faste samtaler har ca. halvdelen af eleverne været kaldt ind til behovssamtaler af mange forskellige årsager. Fagligt, socialt, personligt og uddannelsesmæssigt. I det nuværende skoleår er introsamtalen blevet placeret i juni måned, da vi allerede her, har behov for at lære eleverne at kende inden de starter i 10 eren. Trivselssamtalen er i september. Den faglige samtale er i november. Uddannelsessamtale i januar/februar. Behovssamtale i april. Forældremøde i januar vedr. OSO. 6.3 Den specialpædagogiske bistand m.v. 10 eren har ikke specifikke specialklasser/hold, men lærerne har timer og løbende samtaler med elever med specielle behov. Alle eleverne i 10 eren gennemgår en test i dansk og matematik i samarbejde med VUC. Der lægges en speciel plan for de elever der har særlige behov. 6.4 Undervisningen i dansk som andetsprog Der er elever i 10 eren som i 9.klasse har modtaget undervisning i dansk som andetsprog. Set ud fra elevernes enkelte forudsætninger (sociale, faglige, kulturelle), klarer de fleste sig godt, men de har krævet megen opmærksomhed og hjælp ud over det normale og det har taget meget af lærernes tid i den ordinære undervisning og denne tid er gået fra de andre elever. Dette er ikke holdbart i længden. Vores mål er, at integrere eleverne så de har de samme uddannelsesmuligheder og forudsætninger i det hele taget som deres danske kammerater, når de forlader vores skole. Dette forsøger vi at opnå ved at vægte kulturformidling og sprogundervisningen lige højt. Vi stiller konkrete og opnåelige 12

13 krav samt stiller klare mål til den enkelte elev og forældrene. Vi arbejder på at undgå misforståelser ved at formidle, og på den måde skabe et optimalt skole-hjemsamarbejde, som efter vores mening er nøglen til en succesfuld skolegang og integration. Samtidigt er vi bevidste om elevernes kulturelle baggrunde og tager hensyn hertil. 7.0 Erfaringer og udfordringer Vi har i det første år gjort os nogle erfaringer. Der kommer flere elever fra specialtilbud, som fx specialskoler, specialcentre, specialefterskoler og modtageklasser, end der har søgt 10.klasse tidligere år. Det er elever, som søger en vis form for normalisering uden for det hidtil kendte system og det er elever fra modtageklasser / sprogcentre som mangler de fornødne færdigheder til at komme ind på og klare en ungdomsuddannelse. Begge parter kæmper virkelig med tingene og vi forsøger at yde al den støtte vi kan, men det ville give mere kvalitet, hvis vi også havde midlerne til at hjælpe dem. Her tænker vi på den forskel der er i normering af en specialelev og en elev i 10. klasse. Denne udfordring er vi nødt til at se på. Det burde være sådan, at når en elev af kommunen blev visiteret til specialundervisning i 9.klasse, så skal der også følge ekstra ressourcer med, hvis eleven skal gå i 10.klasse, fordi vedkommende ikke er klar til en ungdomsuddannelse. Ligeledes bør der følge ekstra ressourcer med til de elever der har gået i modtageklasse i 9. klasse og vælger 10. klasse fordi vedkommende ikke er klar til en ungdomsuddannelse. UCRS foreslår følgende tillæg til den indgåede aftale, gældende for 16/17 samt 17/18: Elever der har været visiteret til specialundervisning i 9.klasse og som af forvaltningen godkendes til at gå i 10.klasse med specialundervisningsstøtte udløser en tillægstakst svarende til tillægget til specialundervisning på efterskoler (se takstkatalog FL 2016) Elever der har gået i modtageklasse i 9.klasse eller som af anden grund af forvaltningen vurderes og godkendes til at gå i 10.klasse med særlig støtte udløser en tillægstakst svarende til tillægget til efterskoler for undervisning af indvandrere og efterkommere heraf (se takstkatalog FL 2016) Det er forvaltningen der pr. 5.sept. og 15.dec. jf. datoerne i kontrakten godkender antallet af elever der udløser tillæg i de to kategorier. Med gult er markeret taksterne fra den nuværende kontrakt og med orange forslaget til tillægstakst: Takstkatalog FL 2016 Finanslovskonto Efterskoler Driftstakst 1 Driftstakst 2 Bygningtilskud Specialuv. Inklusion Tillægstakst pr. årselev pr. årselev pr. årselev pr.årselev pr.årselev pr. årselev Takster Tillægstakster for elever på meritgivende brobygningsforløb Tillægstakster for indvandrere og efterkommere heraf Tillægstakst for danskundervisning for tosprogede Finanslovskonto Grundtilskud til efterskoler pr. skole Grundtilskud Grundtilskud-bygning Finanslovskonto Kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler og efterskoler Bopælskommunen betaler bidrag til staten for elever i frie grundskoler og elever under 18 år på efterskoler. Kr. pr. elev Kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler Undervisning ved frie grundskoler SFO ved frie grundskoler Kommunale bidrag vedrørende efterskoler Undervisning ved efterskoler Ansøgning om tillægstakst vil blive fremsendt til det politiske udvalg med beregning. 13