Da grunden blev lagt
|
|
- Augusta Gregersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Da grunden blev lagt
2 1232 I 1232 var den danske konge Valdemar Sejr ( ) stærkt optaget af, hvad der skulle ske med både Danmark og hans egen familie efter hans død. Selv om kongen var 62, var det næppe alderen, som trykkede. Men han var i en anden situation end mange andre konger i samtiden, hvor den ældste søn automatisk arvede riget. Danmark var et valgrige, hvor stormændene valgte kongen. Man skal ikke forestille sig et præsidentvalg, hvor alle kunne stille op og føre kampagne, for man valgte normalt inden for kongefamilien, men der var et spillerum for forhandling og magtkampe. Kongen havde dog en mulighed for at undgå uro, hvis han kunne få valgt en tronfølger, mens han selv levede. Det havde kongens far, Valdemar den Store ( ), gjort i 1170, og Valdemar Sejr havde selv gjort det samme i 1215, hvor hans eneste søn af første ægteskab, Valdemar den Unge ( ), var udpeget til tronfølger allerede som seksårig. I 1231 blev Valdemar den Unge imidlertid dræbt ved en jagtulykke. Mulige afløsere var der ingen mangel på. Valdemar den Unge var godt nok eneste søn af kongens første ægteskab med Dagmar af Bøhmen ( ), men der levede hele tre sønner fra hans andet ægteskab med Berengária af Portugal ( ). Der var endda også en søn født uden for ægteskab. Problemet var altså ikke at finde en ny kandidat, men snarere at undgå konflikter. Omvendt var der også et hensyn at tage til de sønner, der ikke skulle være konge. 2
3 Alt det ordnede Valdemar Sejr i 1232 eller det troede han i hvert fald. Erik ( ), den ældste søn af andet ægteskab, rykkede op og blev udpeget som tronfølger. Hans to yngre brødre, Abel ( ) og Christoffer ( ), blev gjort til hertuger af Sønderjylland og Lolland. Den uægte søn Knud (ca ) blev hertug af Blekinge. En anden uægte og for længst død søn havde været greve af Halland. I 1241 blev hans søn Niels (ca ) greve af den nordlige del, Nørrehalland. Kongen mente utvivlsomt, at han både havde sikret ro om tronfølgen og skaffet de øvrige sønner en passende rang og position. Det sidste var vigtigt, for kongens sønner var ikke født med en titel, så deres status var underligt vag. I lande som Tyskland og Frankrig var hertugtitlen den fineste titel under kongen. Ved at gøre sønnerne til hertuger gav kongen dem officielt rang foran alle andre undersåtter. En hertugtitel var normalt knyttet til et landområde, og det samme var de titler, Valdemar Sejr uddelte. Det var rigets grænseegne, som nu blev til hertugdømmer: Sønderjylland ved sydgrænsen mod Tyskland, Lolland ved Østersøen og Blekinge mod Sverige. Grevskabet Nørrehalland, som fulgte senere, lå sågar, hvor de tre nordiske riger stødte sammen. Der var formentlig flere grunde til at vælge grænseegne som hertugdømmer og grevskab, men kongen mente nok, at der var behov for en loyal mand derude, og hvem kunne en ny konge vel bedre stole på end sine brødre? Det særlige ved Sønderjylland For de fleste af de landsdele, kongen delte ud til sine yngre og uægte sønner, blev det en parentes i deres historie. Lolland, Blekinge og Halland blev atter danske landsdele. At to af dem langt senere blev 3
4 4 afstået til Sverige, har intet at gøre med historien om hertuger og hertugdømmer. Abels efterkommere holdt derimod fast ved Sønderjylland. Området blev gradvis mere og mere selvstændigt og mere og mere anderledes end det danske rige, det var skilt ud fra. Det ændrede sig ikke, da danske konger efter 1460 selv blev hertuger af Sønderjylland eller rettere af Slesvig, som området nu hed. Landet mellem Kongeåen og Ejderen var blevet en så selvstændig politisk størrelse, at det kunne overleve at komme i union med Danmark uden at blive en dansk landsdel. De næste århundreder blev særstillingen udbygget snarere end udvisket. Man kan sammenligne med Norge, der fra 1380 fik konge til fælles med Danmark. Det fortsatte i 434 år. Norge blev efter en tid reelt styret fra København og på dansk, og Norge blev på mange områder underlagt de samme love, regler og principper som Danmark. Alligevel blev danskere, nordmænd og andre ved med at betragte Norge som et rige for sig, og både talesprog og gamle norske love og regler overlevede. Skønt danske konger tilnærmede norske forhold danske, smeltede landene aldrig helt sammen. Norge blev ved med at være Norge. Historien om Sønderjylland er både den samme og den modsatte. Det er fælles, at landet i lange perioder var forbundet med Danmark, men alligevel et land for sig. Sønderjylland var dog ikke så sønderjysk fra starten, som Norge var norsk. Til gengæld oplevede Sønderjylland ikke den samme udjævnende og tilnærmende kraft fra danske kongers love og reguleringer som Norge. Snarere må man sige, at danske konger bidrog til at gøre Sønderjylland endnu mere anderledes med tiden. Mens Norge voksede mod Danmark, voksede Sønderjylland væk fra det under den fælles konges scepter. I stedet
5 voksede Sønderjylland mod sit tyske naboland Holsten, som det blev forbundet med i 1300-tallet. Tysk sprog og kultur vandt frem i hertugdømmet. Også da det igen kom under danske konger i Længe var sammensatte stater med forskellige sprog og områder, der var styret på forskellig vis, almindelige i Europa, men Den Franske Revolution i 1789 fik det til at knage og brage i den slags stater. Krav om folkelig indflydelse bredte sig, men det samme gjorde ønsker om at skabe en langt mere ensrettet stat, hvor der var ens regler og systemer overalt. Hvad skulle da gælde? Hvilket sprog, hvilke regler? Det satte gang i nye politiske bevægelser, som havde nye ønsker til deres stat og dens indretning. For Norge førte det til en udvikling, der endte med fuld selvstændighed. For Sønderjylland blev spørgsmålet derimod, om fremtiden skulle være fuldbyrdelsen af den udvikling, hvor det slesvigske støt var vokset væk fra Danmark og mod Holsten? Eller skulle området tværtimod vende tilbage til sin danske rod? Det førte til to krige og 56 års tysk styre i hele landsdelen, før den blev delt efter folkeafstemning i Slesvig var gradvis blevet til noget for sig gennem kongers og hertugers politik og overlevede som sådan i en stor sammensat stat, men endte med at gå under som særligt politisk område i demokratiets og nationalstaternes tidsalder. Kampen om historien I 1800-tallet blev kampen om landsdelens fremtid tæt forbundet med en kamp om dens fortid. Begge sider gravede efter historisk ret og den moralsk overlegne position. Den skulle bruges til at vinde tilhængere internt i landsdelen, men mindst lige så meget til at vinde opbakning udenfor. Det sidste lykkedes i overvældende grad for begge. Det slesvigske spørgsmål blev en central politisk mobiliserings- 5
6 På det første guldhorn, som blev fundet ved Gallehus nær Tønder i 1639, var der en indskrift på oldnordisk. Det blev senere taget som bevis for, at Sønderjylland var et ældgammelt dansk eller nordisk område. Det er uden tvivl grunden til, at kunstneren Harald Slott-Møller ( ) omkring 1905 valgte at male det idealiserede billede af pigen, der finder guldhornet. Museum Sønderjylland Sønderborg Slot faktor både for det unge danske demokrati og den tyske samlingsbevægelse. De to sider fandt deres argumenter forskellige steder på historiens hylder. Den danske side gravede dybt. Sønderjylland havde været en del af Danmark helt fra danmarkshistoriens begyndelse, blev det fremhævet. Ja, i en vis forstand var de danske rødder dybere endnu, for stednavne viste, at der havde været talt dansk helt tilbage i de tider, hvor landsbyer og områder fik deres navne. På den måde blev den danske kernepåstand, at Sønderjylland var som et træ med dansk rod og en grundlæggende dansk dna, omend den senere dårlige pasning af træet havde ført til, at det var kommet til at se noget tysk ud. Men det kunne blive helt dansk igen, hvis 6
7 7 man ændrede vilkårene. Og det ville trives bedre ved det. Den tyske side havde svært ved at overtrumfe danskerne i kampen om den ældste historie, og derfor ledte de efter argumenter lidt højere oppe på historiens reol. Den tyske fortælling kom til at handle om, hvordan landsdelen var blevet skilt ud fra Danmark, og hvordan den var blevet knyttet til Holsten og reelt smeltet sammen med naboområdet. Tysk var blevet landsdelens kultur- og administrationssprog allerede i og 1400-tallet. Den tyske påstand var, at Sønderjylland måske nok var kommet af et dansk frø, men at det var vokset til i et tysk miljø. I den tyske optik var Slesvig og Holsten blevet til en dobbelteg, som var vokset så tæt sammen, at stammerne ikke kunne skilles ad, uden de begge blev ødelagt. Mere eller mindre bevidst fik de to historier forskellige samfundsgrupper som helte. Den danske historie identificerede sig oftest med den brede bondebefolkning, mens fyrster, adel og akademikere dominerede den tyske fortælling. Det passede godt til, at den tyske bevægelse i 1800-tallet fandt sin stærkeste støtte i de højere sociale lag den danske blandt bønder. Den tyske fortællings helte var den danske histories skurke, hvorimod bønderne knap fik en rolle i den tyske version. Igen stemmer det med, at den danske bevægelse kæmpede mod tysksindede akademikere og godsejere, mens den tyske bevægelse anså de dansksindede bønder for at være uden politisk betydning. Langt op i tid er kampen om historien fortsat. Det centrale spørgsmål har været, om det vigtigste var de ældste tider og en grundlæggende folkekarakter eller den senere politiske historie. Der har været tyske forsøg på at vinde kampen om de ældste rødder, men for det meste begynder den tyske for-
8 8 tælling med middelalderen, og kernepåstanden er, at landsdelen allerede da blev fuldstændig udskilt fra Danmark og forenet med Holsten og blev tysk. Den senere historie svingede måske nok lidt til højre og venstre, men fraveg aldrig grundlæggende dette spor. Fra dansk side har det været svært at afvise, at den senere historie leverer ammunition til de tyske våben. De danske svar handler mest om, at det hele enten ikke altid var helt så tysk, som den tyske side gerne har villet gøre det til, eller at det tyske præg var påtvunget oppefra. I dag vurderes mange spørgsmål ens af danske og tyske historikere. Den største forskel er, at vi fra dansk side mest skriver historie om Sønderjylland eller Slesvig, mens vore tyske kolleger skriver om Slesvig-Holsten. Det kan ikke undgå at have konsekvenser. Sønderjyllands eller Slesvigs særlige historie og dens placering mellem dansk og tysk bliver et hovedpunkt, når man skriver denne landsdels historie for sig, mens spørgsmålet svinder ind i betydning, når man skriver Slesvig-Holstens historie, ganske som det gør, når man skriver Sønderjylland ind i en fortælling om hele Danmark. Netop ved at se på landsdelen for sig er der plads til at se bånd, ligheder og forskelle begge veje. Denne bog går ret hurtigt hen over spørgsmålet om Sønderjyllands oprindelige danskhed. Det skyldes, at det ikke er et væsentligt stridspunkt mere, i hvert fald ikke blandt faghistorikere. Også fra tysk side anerkendes det, at Sønderjylland eller i hvert fald langt det meste indgik i det danske rige i dets ældste fase og var lige så dansk som andre landsdele. Når omvendt dansk-nationale kredse tidligere har hævdet, at det meste af befolkningen af den grund dybt i marven var danske og kun overtrukket med en tysk fernis, som igen kunne slides af, er det heller ikke en påstand, mange nutidige danske
9 I 1840 erne blev det på tysk side populært at fremstille Slesvig- Holsten som en dobbelteg altså to træer, der var vokset helt sammen. Billedet blev i 1844 en del af Slesvig-Holsten-sangen, og der blev plantet dobbeltege mange steder i landsdelen både og efter På dette tryk er billedet af dobbeltegen suppleret med en personificering af de to landsdele som tæt forenede kvinder her i en noget wagnersk udgave. Til overflod rummer trykket også det slesvigske og holstenske våben og mottoet up ewig ungedeelt". Grafisk tryk fra slutningen af 1800-tallet. Privat eje historikere vil slutte op om. Spørgsmålet er derfor ikke så meget, om Sønderjylland var dansk før 1200, som hvordan det så ud, hvor meget det senere ændrede sig, og hvordan og hvorfor det skete. Hovedemnet er den senere politiske historie. Bogen følger Sønderjyllands eller Slesvigs historie fra det punkt, hvor landsdelen begyndte at udvikle sig hen mod en form for særlig stat, til det punkt, hvor den nationale konflikt og krav om et mere demokratisk styre meldte sig. Den tager udgangspunkt i en række politiske nøglesituationer og vigtige beslutninger, som var med til at forme det sønderjysk-slesvigske område og placere det i forhold 9
10 Valdemar Sejrs søn Abel blev født i I 1232 blev han, 14 år gammel, formelt tildelt Sønderjylland, som han overtog ved sin fars død ti år senere. Han nåede at være konge , men hans efterkommere blev ikke konger. Derimod blev de hertuger af Sønderjylland, så han blev grundlægger af det første hertugdynasti. Det store maleri er et fantasiportræt fra 1700-tallet. Arreskov/Foto: Museum Sønderjylland til Danmark mod nord og Holsten mod syd. Bogen handler dermed ikke om den nationale kamp, men om den historiske baggrund, den udfoldede sig på. Naturligvis omfatter Sønderjyllands historie i 600 år meget andet. Den handler også om et rigt og varieret bondeland, om byer med handel og søfart til fjerne lande, om rige overklasser og fattige underklasser. De historier var i lange perioder lige så vigtige for de mennesker, der levede i datiden, som spørgsmål om magtens navne, form og sprog. Alligevel vil bogen stort set kun følge det politiske spor. Det skyldes, at Sønderjylland er den store undtagelse inden for det nuværende Danmark, som ellers har været én samlet stat i over år, og udviklingen i Sønderjylland lagde grunden til den nationale konflikt, der senere fik så stor betydning for både Sønderjylland og Danmark. I sig selv er det en veltrampet sti, men der er grund til atter at gå ad den, fordi emnet er vigtigt, og fordi mange ældre fremstillinger tydeligt er partsindlæg på den ene eller anden side. Bogen forholder sig ikke kun til de historiske begivenheder og deres følger på kort og langt sigt, men også til den senere strid om fortolkningen, for kampen om historien blev helt central i kampen om landsdelen. Det kan ikke undgås, at der i et vist omfang bliver taget stilling til fremførte påstande, men det er ikke målet at afgøre, hvem der har den historiske ret til Slesvig. 10
Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mereErik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereSønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig
Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereTriggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]
[lærervejledning nordiske syvårskrig] Nordiske Syvårskrig I 1523 var Kalmarunionen definitivt opløst. I Norden var der to kongeriger, der i de følgende århundreder kæmpede om status og magt i de nordeuropæiske
Læs mereBaggrunden, krigen, resultatet
Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni
Læs mereVikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.
Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs mereTorstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereEuropa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs mereNr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50
Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige
Læs mereFøropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Læs mere4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.
Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereTorstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereKönigsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".
Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel
Læs mereEMU Kultur og læring
EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereKalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?
Læs mereSlesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen
Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september
Læs mereElevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?
Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som
Læs mereFormål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.
1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereSæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.
Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han
Læs mereVejledning til underviseren
Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter
Læs mereFacitliste til før- og eftertest
Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store
Læs mereArbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins
Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer
Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereKorstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Læs mereDe enevældige konger
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereSlægtshistorisk Forening Sønderjylland
Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Program for forår 2018. Evt. ændringer vil fremgå af foreningens website: www.shfs.dk Vær opmærksom på, at foreningens møder fortrinsvis afholdes i lokaler i Multikulturhuset,
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mere30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen
30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereArbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger
Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger Da Christian 4. var 19 år gammel blev han kronet til konge af Danmark-Norge. Inden han blev konge skulle han som prins lære en masse ting. Han skulle have
Læs mereTordenskjold blev født i Trondhjem i Norge i 1690.
Lavet af 4.a. Tordenskjold blev født i Trondhjem i Norge i 1690. Tordenskjold hed rigtigt Peter Wessel. Han havde 6 søstre og 11 brødre. Her er sangen om Tordenskjold Jeg vil sjunge om en helt vidt berømt
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE
ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens
Læs mereHistorisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereÅrsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup
Læs mereJuvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?
Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mere- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1
- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mere1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10
1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved
Læs mereEN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK
EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab
Læs mereKathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig
Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber
Læs mereAnne Petersen Februar 2013
Anne Petersen Februar 2013 Billeder af barndomshjemmet Barndomshjemmet i Sommersted Anne Petersen blev født i 1903 på gården Bjerndrupvej nr. 1 sådan hedder adressen i dag. Til gården hørte ca. 20?? ha,
Læs merePORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet.
CHRISTIAN DEN 4. PÅ KOLDINGHUS Når du kommer ind på det gamle kongeslot Koldinghus, vil du opdage, at der på slottets vægge hænger masser af malerier. Mange af dem er portrætter. Men hvad er portrætter
Læs mereVikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".
Læs mereKrigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler
Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen
Læs mereOpgaver. Europa. Før du læser. Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel. Forfatter. Forlag
Europa Før du læser Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel Forfatter Forlag Læs bagsideteksten. Skriv sætningerne færdige. Europa Europa Folk er 1 Læs indholdsfortegnelsen
Læs mere1864 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar
Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, STX.
Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereVikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".
Læs mereDa billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter
Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Af Martin Simonsen Dette billede: Suprematisme. Kasimir Malevich: Nr. 50, 1917 Da Daguerre opfandt fotografiet i 1830 erne, rakte
Læs mereProlog 15 En arkæologisk udgravning 15. Sct. Jørgensbjerg 19 Slaget 19 Vognborgen 28 Kong Erik og det tredje korstog mod hussitterne 28
Indholdsfortegnelse Forord 11 Prolog 15 En arkæologisk udgravning 15 I kampen om magten 17 Sct. Jørgensbjerg 19 Slaget 19 Vognborgen 28 Kong Erik og det tredje korstog mod hussitterne 28 Revolution og
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.
Læs mere2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.
2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Tirsdag den 7. juni 2016 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til indfødsretsprøven
Læs mereBo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af
Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereMiddelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereDer var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.
Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge
Læs mereHosekræmmeren LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor?
OPGAVER TIL Hosekræmmeren NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor? 3. Hvad tror du, den unge kvinde kigger efter?
Læs mereFremragende biografi:
BØGER11. NOV. 2017 KL. 13.47 STEFFEN HEIBERG Lensgreven. Historien om Mogens Frijs Skrevet af Jesper Laursen og Niels Clemensen Gads Forlag, 600 sider, 349,95 kroner. Fremragende biografi: Godsejeren kunne
Læs mereDanske konger og dronningers begravelsessteder (kronologisk) Nr. Navn Født Død Regeringsår Nuværende begravelsessted Gift med 1 Oluf 1. Hunger?
Danske konger og dronningers begravelsessteder (kronologisk) Nr. Navn Født Død Regeringsår Nuværende begravelsessted Gift med 1 Oluf 1. Hunger? 958/959 934-? Jelling Kirke Thyra Danebod 2 Thyra Danebod?
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer
Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------
Læs mere