Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse"

Transkript

1 Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Udviklingen , samt 1. halvår 2013 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader blandt mænd og kvinder Bjarne Laursen, Knud Juel København, januar

2 Indhold Sammenfatning... 3 Indledning... 4 Datakilder til beskrivelse af vold i Danmark... 4 Vold belyst ud fra skadestuedata... 7 Udviklingen i skadestuekontakter for vold... 8 Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i perioden 2009 til første halvår af Udviklingen i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i forskellige aldersgrupper Sygehusregistreringen af voldsskader Sted for voldsudøvelsen Voldslæsioner Voldsformer Voldsudøver Fordeling på kommune

3 Sammenfatning Denne rapport indeholder data om sygehuskontakter pga. voldsudsættelse i perioden og 1. halvår Detaljerede opgørelser er foretaget for perioden fra 2006 og frem. Der har været et betydeligt fald i antal skadestuekontakter pga. vold siden 2007 for både mænd og kvinder. Faldet i voldsskader omfatter stort set alle aldersgrupper, men er størst blandt de unge under 25 år. Faldet i de seneste år genfindes i faldet i politianmeldelser for vold. Der kommer forsat mange flere mænd end kvinder på skadestuen som følge af voldsskader, i 2012 omkring dobbelt så mange mænd som kvinder. Det er i aldersgruppen år at raten, dvs. antal skadestuekontakter pr , er højst. Den er næsten dobbelt så høj som i aldersgruppen år. De resterende aldersgrupper ligger endnu lavere. Skadesmønsteret har kun ændret sig meget lidt i perioden Der er intet der tyder på at skaderne er blevet alvorligere, snarere tværtimod. Det ser dog ud til, at antallet af snitskader er stigende, men om det skyldes øget brug af knive kan sygehusdata ikke give svar på. Langt de fleste voldsskader skyldes stump vold, f.eks. slag med hænderne eller med genstande. De fleste voldsskader er hovedskader, især for mændene, hvor hovedskaderne i 2013 udgjorde 66% af skaderne, hvor kropsdel var registreret. Hyppigst var overfladiske læsioner især for kvinderne, hvor de overfladiske læsioner udgjorde 51% af skaderne. Åbne sår var hyppigere hos mænd (23%) end hos kvinder (11%). Det samme gælder brudskader (8% for mænd, 4% for kvinder). Generelt er mændenes skader altså alvorligere end kvindernes. Der er kun få ændringer i, hvor volden sker. Vold mod mænd, som fører til skadestuebehandling, sker primært på gaden, i boligen og på forlystelsessteder, mens vold mod kvinder oftere sker i boligen. I 2013 var der dog lige mange mænd og kvinder, der fik voldsskader i boligen. Desværre registreres det ikke i skadestuen, hvem der har udført volden, så andelen af partnervold kan ikke belyses. Fra 2014 indføres en mulighed for registrering af modpart i forbindelse med voldsskader. En betydelig og stigende andel af voldsskaderne er arbejdsrelaterede. For kvinder udgjorde disse 16% af voldsskaderne i 2013, mens andelen for mændene var 11%. Voldsskaderne er ikke jævnt fordelt over Danmark. Personer, der bor i de store byer samt i kommuner med mange socialt dårligt stillede, bliver oftere behandlet på skadestuen som følge af vold. Modsat bliver personer i landkommuner samt kommuner med mange velstillede sjældent behandlet for voldsskader. 3

4 Indledning Denne afrapportering til det Kriminalpræventive Råd om omfanget og udviklingen i voldsudsættelse blandt mænd og kvinder i Danmark er baseret på data i Landspatientregisteret om kontakter til landets hospitaler pga. voldsudsættelse. Antallet af anmeldelser af vold er steget betydeligt de seneste mange år og nåede et maksimum på knap i 2006, hvorefter antallet er faldet til knap i Spørgeskemaundersøgelser har dog vist, at andelen af befolkningen, der har været udsat for vold, har været stort set konstant omkring (kun grovere vold) 2. Den seneste offerundersøgelse viser en faldende forekomst af vold i , nemlig ca. 1,5% af de årige 3 svarende til godt Dette viser først og fremmest, at der er et betydeligt mørketal; Balvig, Kyvsgaard og Pedersen har fundet en anmeldelsesprocent på 45% i , hvilket er en stigning i forhold til , hvor den var 36%. 4 En del af mørketallet kan belyses ud fra skadestuekontakter, idet man må formode at de fleste alvorligere voldsskader bliver behandlet her. Denne rapport vil derfor have sit hovedfokus på omfanget og karakteren af voldsskader, der behandles på sygehuse. Datakilder til beskrivelse af vold i Danmark Voldsforekomsten i Danmark kan beskrives ud fra en række datakilder. De belyser forskellige aspekter af volden, dels den selvrapporterede vold, dels de voldstilfælde, der registreres gennem voldsudsattes kontakt til krisecentre for mænd og kvinder, politianmeldelser, dødsfald og kontakter til hospitaler. Datakilderne kan opdeles i to grupper: Register- og befolkningsundersøgelser, der har hver deres styrker og mangler. De forskellige datakilder beskrives kort i det følgende. 1 Statistikbanken, Danmarks Statistik, Levevilkår > Kriminalitet > Anmeldte forbrydelser > STRAF20 2 Grov vold=spark, kastet mod genstande, truet med våben eller kvælningsforsøg. Fra: Kjøller M, Juel K, Kamper- Jørgensen: Folkesundhedsrapporten Danmark Statens Institut for Folkesundhed, Balvig, Kyvsgaard og Pedersen: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, oktober Den tilsyneladende uoverensstemmelse mellem tallene kan skyldes forskelle i undersøgelsesmetoder og interviewspørgsmål 4

5 Registre 1. Rigspolitiets Offerregister har siden 2002 omfattet data om politirapporteret, personfarlig kriminalitet. Rigspolitiet varetager den løbende registrering af politianmeldelser og dataoverførelsen til Kriminalregister og Offerregister i Danmarks Statistik, som kvartalsvist publicerer data om de forskellige straffelovsovertrædelser. Denne statistik er tilgængelig for alle på Danmarks Statistisk hjemmeside Dødsårsagsregisteret indeholder oplysninger om alle dødsfald i Danmark blandt personer med fast bopæl i landet. Dødsfald, der skyldes vold, kan identificeres ud fra dødsmåde og dødsårsag. Statens Seruminstitut publicerer årligt en dødsårsagsstatistik opdelt på hovedgrupper af dødsårsager 6 ; der publiceres ikke detaljerede data i denne dødsårsagsstatistik, dvs. der er ikke oplysninger om forskellige kategorier af voldsskade, som fx skud, stump vold, vold med skarp genstand. 3. Landspatientregisteret rummer data om alle sygehusindlæggelser i Danmark siden 1977, og inkluderer skadestuekontakter siden Kontakterne registreres med en overordnet årsag til sygehuskontakten, bl.a. sygdom, ulykke, vold, selvskade, senfølger af skade eller uoplyst. Ud fra registreringer med kontaktårsag Vold kan der udtrækkes oplysninger om alle sygehus/skadestuekontakter pga. voldsudsættelse. Såfremt en skade er årsagen til sygehuskontakten skal der også registreres oplysninger om, hvor skaden er opstået, dvs. skadesstedet, fx bolig, om hvordan skaden er opstået, og om skadesmekanismen (slag, forbrænding, snit etc.). Skader/læsioner registreres med specifikke skadeskoder, der angiver, hvor på kroppen skaden er lokaliseret, og som også beskriver skadens art, fx overfladiske skader, brud eller sår. 4. Krisecenterstatistik: Årligt har omtrent kvinder ophold på et af landets kvindekrisecentre, og der er ca kvinder, som søger rådgivning i centrene. Statistikken fra LOKK 7 beskriver i hvilket omfang og i hvor mange år disse kvinder har været udsat for partnervold. Et langt lavere antal mænd er årligt i kontakt med mandekrisecentre pga. voldsudsættelse. Disse udgør godt 20% af mændene på krisecentrene. Socialstyrelsen udgiver en årsstatistik om kontakter og ophold på kvindekrisecentrene og fra 2013 også statistik om krisecentre for mænd 8. Krisecenterstatistikkerne dækker dog ikke 100%, idet mange ikke ønsker at afgive oplysninger. 5. Kombination af data i Offerregister og Anmeldelsesregisteret/Kriminalregisteret: Data i Kriminalregisteret kan ud fra politiets specifikke sagsnummer samkøres med oplysninger om voldsudøver og giver mulighed for yderligere at belyse omstændigheder ved politianmeldt vold under Levevilkår>Kriminalitet>Ofre for anmeldte forbrydelser Lise Barlach og Kirstina Stenager: LOKK Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Kan downloades fra 8 Lise Barlach og Kirstina Stenager: Årsstatistik Mænd på mandecenter og mandekrisecenter. Kan downloades fra 9 Britta Kyvsgaard: Offerstatistik og statistik om gerningssituation for personfarlig kriminalitet. Justitsministeriet;

6 Registrene har den fordel, at de fleste dækker næsten 100%, dvs. også personer, der ikke ønsker at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Ulempen ved registre er, at data er indsamlet af administrative grunde og der derfor ikke findes alle relevante oplysninger. Desuden kan kvaliteten af data være varierende, og strukturelle forhold kan påvirke registreringen, f.eks. lukningen af en skadestue. Befolkningsundersøgelser 6. Befolkningsundersøgelser baseret på spørgeskemaer og/eller telefoninterview: Inden for de seneste år er der i en række befolkningsundersøgelser medtaget oplysninger om voldsudsættelse, fx i Statens Institut for Folkesundheds tilbagevendende Sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY-undersøgelserne 2000, 2005 og 2010) 10. SUSY undersøgelserne har belyst forskellige aspekter af volden, herunder bl.a. voldsofres socio-økonomiske baggrund og sammenhænge mellem psykosociale faktorer, helbred og vold. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har lavet flere levekårsundersøgelser, der også omfatter voldsudsættelse og angst for vold. Den seneste blev gennemført i Offerundersøgelser: Der er regelmæssigt gennemført interviewundersøgelser fokuseret på udsættelse for kriminalitet. Disse undersøgelser omfatter også vold og tvangssamleje, samt angst og bekymring for kriminalitet. Den seneste offentliggjorte rapport Udsathed for vold og andre former for kriminalitet af Flemming Balvig, Britta Kyvsgaard og Anne-Julie Boesen Pedersen er fra 2013 og dækker perioden frem til Der er af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd desuden gennemført undersøgelser, der især handler om vold mod børn og unge. 13 Befolkningsundersøgelser har den fordel, at de kan belyse mørketallet, de personer der er udsat for vold, men ikke kommer i kontakt med hverken politi eller sundhedsvæsen. En ulempe er, at selv om der tilstræbes repræsentativitet og korrigeres for bortfald, kan der være grupper af personer, der ikke ønsker at deltage. En anden ulempe er recall bias : voldsepisoder huskes forskelligt, bl.a. afhængig af deres alvorlighed. De individbaserede data i Offer-, Kriminal-, Dødsårsags- og Landspatientregister kan kombineres, og data kan kobles til data i andre befolkningsregistre i Danmarks Statistik. Det er derved muligt at belyse 10 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen: Sundhed og Sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Bjarne Hjorth Andersen (red): Udviklingen i befolkningens levekår over et kvart århundrede. Socialforskningsinstituttet, Flemming Balvig, Britta Kyvsgaard og Anne-Julie Boesen Pedersen: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne og Københavns Universitet og det Kriminalpræventive Råd, Bl.a. Helene Oldrup, Sara Korzen m.fl.: Vold mod børn og unge. SFI det nationale forskningscenter for velfærd,

7 fx risikofaktorer for voldsudsættelse og samfundsmæssige omkostninger af vold i det danske samfund Siden starten af 2000-tallet har Statens Institut for Folkesundhed som led i Regeringens indsats mod volden ud fra ovenstående datakilder beskrevet udviklingen i volden samt voldsofres og voldsudøveres profil 17. I 2012 afrapporterede Statens Institut for Folkesundhed omfanget, karakteren og udviklingen i vold i nære forhold, dvs. vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner mod kvinder og mænd 18. Der indgik heri data fra ovenstående datakilder. Rapporten er en opfølgning på de tidligere afrapporteringer til Ligestillingsafdelingen. En lang række data vedrørende vold mod mænd og kvinder er samlet på hjemmesiden som er opdateret med de nyeste tilgængelige oplysninger i Vold belyst ud fra skadestuedata En række faktorer har betydning for validiteten/ boniteten af registerdata, først og fremmest af nøjagtigheden i indberetningen og en præcis kodning af data til de enkelte registre. Det kan for data om politirapporterede hændelser variere fra politikreds til politikreds, og der kan også være forskelle i registreringen af skadestuekontakter de enkelte skadestuer imellem. Befolkningens adgang til skadestuer og nærheden til politistationer kan også have indflydelse på, hvor stor en andel af voldsudsatte, der kontakter det offentlige system. Inden for de seneste år er der sket store ændringer både i sundhedsvæsenets og politiets struktur. Det er fx muligt, at en større andel af voldsudsatte aktuelt kontakter en lokal lægevagt frem for at opsøge en skadestue (akut modtagelse). I modsætning til skadestuekontakter registreres henvendelser til lægevagten ikke med en specifik kode for henvendelsesårsagen, dvs. det er ikke muligt at identificere omfanget af lægevagthenvendelser pga. udsættelse for vold. Ændringer over tid i skadestuekontakter kan derfor være udtryk for ændringer i tilgængeligheden til akut skadebehandling. Andre faktorer kan også have betydning for en vurdering af udviklingen i vold. Voldsudsatte mænd og kvinder har muligvis tidligere angivet ulykke som årsagen til voldsbetingede skader pga. skam og skyld 14 Karin Helweg-Larsen og Marie Louise Frederiksen: Mænds vold mod kvinder. Omfang karakter og indsats mod vold Ministeriet for Ligestilling og Statens Institut for Folkesundhed, Karin Helweg-Larsen og Marie Louise Frederiksen: Vold mod mænd i Danmark. Omfang og karakter. Ministeriet for ligestilling og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Karin Helweg-Larsen, Marie Kruse, Jan Sørensen og Henrik Brønnum-Hansen. Voldens pris. Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Rockwool fonden, Bl.a. Karin Helweg-Larsen: Vold og seksuelle overgreb. Statens Institut for Folkesundhed, Karin Helweg-Larsen. Vold i nære relationer. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, menupunktet data om vold

8 forbundet med denne type vold. Der har i sundhedsvæsenet tidligere været relativt lidt opmærksomhed omkring partnervold, og dermed har der ikke været rutiner i at afklare, om vold i familien kan være årsag til skader 20. Sundhedsstyrelsen har i 2012 udsendt information til landets læger om problemstillingen vold i nære relationer og om vigtigheden af at diagnosticere volden og dermed kunne yde den fornødne støtte og rådgivning til voldsofre 21. Fra 2014 er det muligt (men ikke obligatorisk) at indberette til Landspatientregisteret, om en skade skyldes partnervold. Dette vil forhåbentligvis forøge muligheden for at overvåge forekomsten af partnervold. Det er sandsynligt, at der stadigvæk er en underregistrering af skadestuekontakter pga. vold, men omfanget af underrapportering af voldstilfældene på skadestuer er ikke kendt. En anden faktor er kvaliteten af registreringen. I 2008 blev der indført en ny metode til registrering af tilskadekomst, som kan have medført en underrapportering af både ulykkes- og voldsforekomst fra 2008 og frem. Udviklingen i skadestuekontakter for vold Som det fremgår af Figur 1a, har der været en stigning i antallet af skadestuekontakter på grund af vold fra 1995 til Siden 2007 har der været registreret et faldende antal skadestuekontakter. I 2012 har der således samlet været registreret knap kontakter, mod knap i Blandt mænd blev der i 2012 registreret knap skadestuekontakter pga. vold, mod ca i Blandt kvinder blev der i 2012 registreret knap skadestuekontakter pga. vold, mod knap i Faldet fra 2007 til 2008 skyldes sandsynligvis en ændring i registreringsmetoden, som kan have medført en underregistrering i de følgende år. I figur 1b er tallene korrigeret for dette. Faldet i antallet af sygehusbehandlede voldsskader siden ser derfor ud til at være reelt for både mænd og kvinder. 20 Andersen S, Helweg-Larsen K, Madsen KS, Volsing M, Johannesson L. Vold gør sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder. Statens Institut for Folkesundhed og LOKK, Sundhedsstyrelsen. Vold i nære relationer. Råd og vejledningsmuligheder for sundhedspersonale

9 Figur 1a. Udviklingen i årlig antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse, ikke korrigeret for registreringspraksis Mænd Kvinder I alt Figur 1b. Udviklingen i årlig antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse, Korrigeret for registreringspraksis fra 2007 og frem Mænd Kvinder I alt

10 Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i perioden 2009 til første halvår af 2013 Figur 2 viser den kvartalsvise udvikling frem til 2. kvartal i I 2012 samt især 1. og 2. kvartal i 2013, er antallet af skadestuekontakter lavere end de tidligere år, både for mænd og kvinder. På grund af sæsonvariationen bør 1. kvartal i 2013 sammenlignes med 1. kvartal i 2012 osv. Man kan altså se, at faldet i antallet af skadestuekontakter som følge af vold er fortsat i første halvdel af Faldet stemmer overens med, at antallet af politianmeldte voldsforbrydelser også er faldet kvartal for kvartal frem til 2. kvartal i Figur 2. Kvartalsvise antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i perioden fra 2009 til andet kvartal i Tallene er ikke korrigeret for ændringer i registreringspraksis kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt kvt En anden beskrivelse af udviklingen i sygehuskontakterne er vist i figur 3, der er baseret på beregninger af rater, dvs. antal kontakter pr mænd og kvinder i perioden Som i figur 1b ser man også her et fald i raten af skadestuekontakter. 22 Levevilkår > Kriminalitet > Anmeldte forbrydelser >STRAF10 10

11 Figur 3. Udviklingen i den årlige rate, antal pr , for skadestuekontakter pga. vold mod mænd og kvinder, Tallene er korrigeret for registreringspraksis Mænd Kvinder Mænd Kvinder Af figur 3 ses, at raten af voldsskader, behandlet på skadestuen, har været faldende siden 2007 for mændenes og siden 2008 for kvindernes vedkommende. For mændenes vedkommende er raten i 2012 den lavest registrerede siden 1995 hvor skadestueregistreringen begyndte, mens den for kvinderne er tilbage til niveauet omkring år Udviklingen i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i forskellige aldersgrupper For både mænd og kvinder gælder det, at ca. halvdelen af skadestuekontakter pga. voldsudsættelse er blandt unge under 25 år, og at andelen er meget lav blandt 65-årige og ældre (tabel 1-2). Antallet af skadestuekontakter blandt mænd i aldersgruppen år var næsten jævnt stigende fra 1995 og frem til 2007, men er derefter faldende. For de årige mænd har antallet været faldende siden Faldet siden 2007 er 23% for mænd og 16% for kvinder. Faldet er størst for drenge og yngre mænd (51% for 0-14 årige og 33% for årige) samt for 0-14 årige piger (47%) samt kvinder over 55 år (22%). 11

12 Tabel 1. Udviklingen i antal skadestuekontakter pga. vold mod mænd, fordelt på aldersgrupper, Ukorrigerede tal) År /alder 0-14 år år år år år år 65- år I alt Tabel 2. Udviklingen i antal skadestuekontakter pga. vold mod kvinder, Ukorrigerede tal. År /alder 0-14 år år år år år år 65- år I alt

13 Hvis man ser på antallet af kontakter pr mænd og kvinder, korrigeret for registreringspraksis, er der også betydelige forskelle i udviklingen fra 1995 til 2012 mellem mænd og kvinder og mellem de enkelte aldersgrupper (figur 4 og 5). For mænd er der et signifikant fald for aldersgruppen år, mens der er en signifikant stigning for aldersgrupperne år og år. For de øvrige aldersgrupper er der ingen signifikante ændringer, når perioden ses som en helhed. Hvis man alene ser på perioden , er der dog tale om signifikante fald for aldersgrupperne under 25 år og år. For ingen af aldersgrupperne er der signifikante stigninger i perioden For kvinder var der set over hele perioden en signifikant stigning for aldersgrupperne under 35 år samt for de årige. Kun for kvinder over 65 år var der tale om et signifikant fald. Hvis man kun ser på perioden fra , er billedet markant anderledes. Ingen aldersgrupper udviser en stigning, mens aldersgrupperne under 25 år, år og over 65 år har signifikante fald i raten af skadestuekontakter. Mest markant er udviklingen for årige mænd og kvinder, den aldersgruppe, der hyppigst kontakter skadestuen efter vold. For begge køn steg forekomsten betydeligt frem til 2007 dog mest for kvinder. Fra 2007 til 2012 var der til gengæld et konstant fald for begge køn, 40 % for mænd og 24 % for kvinder. Dette fald ser ud til at fortsætte i Vi kan desværre ikke umiddelbart give en forklaring på udviklingen. Figur 4. Rater for sygehuskontakt pga. vold mod mænd, fordelt på aldersgrupper, Raterne er antal pr mænd årligt, korrigerede for registreringspraksis år år år år år år år 0 13

14 Figur 5. Rater for sygehuskontakt pga. voldsudsættelse blandt kvinder, fordelt på aldersgrupper, Raterne er antal pr kvinder årligt, korrigerede for registreringspraksis år år år år år år 65- år 0 Tabel 3. Incidensrater for vold pr mænd, opdelt på år og aldersgruppe. Korrigerede tal. År/alder 0-14 år år år år år år 65- år

15 Tabel 4. Incidensrater for vold pr kvinder, opdelt på år og aldersgruppe. Korrigerede tal. År/alder 0-14 år år år år år år 65- år Sygehusregistreringen af voldsskader Når en patient henvender sig på en skadestue, foretages der en registrering af årsagen til skaden: Skyldes den en ulykke, vold, et selvmordsforsøg, eller er det en senfølge. Der er også mulighed for at registrere anden kontaktårsag eller uoplyst kontaktårsag, men dette skal helst undgås. Kontaktårsagen senfølge benyttes, når der behandles eftervirkninger af en skade, der tidligere er behandlet på et sygehus, og man derfor ikke behøver at foretage en ny registrering af skadesomstændighederne. Hvis patienten er livløs eller død, kan det dog være svært at kende kontaktårsagen. Registreringen af den korrekte kontaktårsag er forudsætningen for, at skadestueregistreringen kan benyttes til overvågning af voldsforekomsten. Det er derfor vigtigt af følge udviklingen i kontaktårsagsregistreringen. Normalt bør anden kontaktårsag altså ikke benyttes da de eksisterende kontaktårsager dækker alle muligheder, men ved at angive anden kontaktårsag, senfølge eller uoplyst kontaktårsag behøver sygehusene ikke at foretage en tidskrævende registrering af skadeårsagerne. 15

16 Figur 6. Udviklingen i årlig registrering af kontaktårsag ved skadestuekontakter blandt personer med en skadesdiagnose, % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Vold Selvmordsforsøg Senfølge ol. Andet og uoplyst Datakilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut Figur 6 viser udviklingen i andelen af skader, hvor kontaktårsagen er registreret som vold, selvmordsforsøg, senfølge, andet og uoplyst. Kontaktårsagen ulykke er ikke vist, da denne udgør ca. 80 % af alle skader og derfor ville dominere figuren. Som det fremgår af figuren, skete der i 2008 og 2009 en stigning i andelen af anden og uoplyst kontaktårsag, og samtidig et fald i andelen af kontaktårsag vold. Disse ændringer skyldes sandsynligvis en ændring i skaderegistreringen, der blev indført i 2008 og blev på skadestuerne opfattet som forholdsvis tidskrævende. Ved at registrere som anden kontaktårsag kan man undgå denne registrering. I nogle af figurerne og tabellerne i denne rapport er der korrigeret for dette, idet skaderne for er opjusteret med henholdsvis 14 %, 12 %, 3 %, 3 % og 2 %. Denne korrektion er baseret på den antagelse, at skaderne registreret med anden og uoplyst kontaktårsag fordeler sig mellem ulykker, vold og selvmordsforsøg på samme måde som de andre skader, og at den reelle andel af skader med anden og uoplyst kontaktårsag i er den samme om i Ændringer i brug af skadestuerne Der er gennem de senere år sket en betydelig ændring af sygehusstrukturen, hvor sygehuse er blevet samlet eller nedlagt. Dette har i flere områder i Danmark ført til længere afstande, og dette kan muligvis medføre, at færre voldsskader behandles på sygehusene. En anden udvikling er, at placering af vagtlæger på sygehusene kan medføre, at disse behandler skader, der ellers ville være behandlet af sygehuset. Da behandlinger af vagtlæger ikke indgår i sygehusregistreringen, kan dette medføre et fald i de registrerede voldsskader. Hvis disse to faktorer betyder noget for voldsskaderne, må man forvente et fald i registreringen af mindre alvorlige skader, mens de alvorlige skader stadig vil blive behandlet på sygehusene. Dette gælder særligt brud, som kræver røntgenundersøgelse, hvilket normalt kun kan ske på et sygehus. Hvis en stigende andel af voldsskaderne behandles andre steder end på sygehuset vil 16

17 det betyde, at brud vil udgøre en stigende andel af de sygehusbehandlede voldsskader. Det vil også betyde, at faldet i antallet af sygehusbehandlede voldsskader vil være størst i områder, hvor der var sket strukturelle ændringer, og f.eks. ikke i København, hvor der trods indførsel af natlukning af skadestuer, stadig er kort afstand til en døgnåben skadestue. Andelen af knoglebrud blandt skader, hvor læsionstypen er kendt, er for mænd faldet fra 11,9% i 2006 til 10,3% i 2012 og for kvinder fra 5,9% i 2006 til 5,2% i Der er altså intet der tyder på at kun de alvorligste skader behandles på sygehusene i For beboere i København var der et fald i antal registrerede voldsskader fra 2006 til 2012 på ca. 20%, mens faldet på landsplan var 27%. Faldet i København er altså lidt mindre end i resten af landet, men der dog stadig tale om et betydeligt fald. Ud fra ovennævnte overvejelser vurderer vi, at faldet i registreringen af voldsskader fra 2006 til 2012 primært skyldes et reelt fald i antallet af skader og kun i begrænset omfang kan skyldes ændringer i behandlingsstrukturen og registreringspraksis. For årene 2008 og 2009 bør der dog foretages en korrektion for at tage højde for ændringer i skaderegistreringen. En anden problemstilling er, at nogle voldsskader muligvis bliver registreret som forårsaget af en ulykke, fordi patienten ikke ønsker at fortælle den virkelige årsag til skaden. Dette kunne tænkes særligt at være tilfældet i forbindelse med forældres vold mod børn, partnervold samt banderelateret vold. Dette kan føre til en undervurdering af omfanget af vold, men en analyse af dette ligger udenfor rammerne af denne rapport. Sted for voldsudøvelsen Mænd udsættes relativt oftere end kvinder for vold på offentlige områder. I de seneste par år foregik knap halvdelen af volden mod mænd på gader eller i forlystelsesområder mod knap i hvert fjerde tilfælde i bolig (figur 7). Vold mod kvinder udøves i ca. halvdelen af tilfældene i bolig og knap hver fjerde tilfælde på gader eller i forlystelsesområder (figur 8). Der er blandt mænd en signifikant stigning i den relative andel af voldsskader på gaden fra 2006 til 2013, når der ses bort fra skadestuekontakter, hvor der ikke er registreret oplysninger om skadested. For vold i boligen og Andre områder er der tale om signifikante fald. For de øvrige steder er der ingen ændringer i perioden. For kvinder er andelen af voldsskader i boligen og andre områder signifikant faldende, mens der ingen ændringer i forekomsten andre steder. Andre områder omfatter blandt andet butikker, skoler, institutioner og sygehuse. 17

18 Figur 7. Fordelingen af sted for voldsudsættelse blandt mænd i perioden % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2006 N= N= N= N= N= N= N= N=4798 Uoplyst 7% 7% 13% 15% 15% 16% 18% 21% Andet 22% 21% 20% 17% 17% 15% 16% 14% Forlystelse 15% 15% 14% 14% 14% 14% 13% 12% Gade 29% 29% 28% 30% 32% 31% 31% 32% Bolig 27% 28% 25% 24% 22% 24% 23% 22% Figur 8. Fordelingen af sted for voldsudsættelse blandt kvinder i perioden % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2006 N= N= N= N= N= N= N= N=2302 Uoplyst 5% 6% 10% 11% 11% 12% 14% 16% Andet 18% 18% 19% 17% 16% 15% 15% 16% Forlystelse 7% 7% 7% 6% 6% 6% 6% 6% Gade 17% 17% 15% 18% 18% 18% 17% 17% Bolig 53% 52% 50% 48% 48% 48% 48% 45% En betydelig andel af voldsskaderne sker i forbindelse med arbejde. I tabel 5 er vist, hvor stor en andel arbejdsrelaterede voldskader udgør af de voldsskader, hvor aktiviteten i forbindelse med skaden er oplyst. 18

19 Tabel 5. Andelen af voldsskader, der sker i forbindelse med erhvervsarbejde År Mænd 7,8% 7,8% 9,0% 8,5% 9,4% 9,9% 11,2% 10,7% Kvinder 10,5% 9,8% 12,3% 11,6% 12,0% 11,5% 12,7% 16,4% For kvinderne sker de fleste arbejdsrelaterede voldsskader på hospitaler, plejehjem og døgninstitutioner samt i butikker. For mænd sker de især på gaden (f.eks. vold mod taxachauffører), på musiksteder og hospitaler. Stigningen i andelen er erhvervsrelaterede voldsskader er signifikant for både mænd og kvinder. Voldslæsioner I Landspatientregisteret registreres alle skadestuekontakter med en specifik diagnosekode (ICD10- kode), som beskriver læsions art og lokalisation på kroppen. Hvis der er tale om flere skader, er der i det følgende beskrevet den primære diagnose oftest den alvorligste. De følgende figurer viser fordelingen af læsioner for henholdsvis mænd og kvinder i perioden Blandt mænd er mere end halvdelen af voldsskaderne lokaliseret til hovedet mod hver tredje af skaderne blandt kvinder (Figur 9 og 10). Figur 9. Den procentvise fordeling af voldsskader på kropsdel for mænd, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2006 N= N= N= N= N= N= N= N=4798 Uoplyst 20% 21% 21% 22% 22% 22% 21% 21% Arme, ben, andet 19% 19% 18% 17% 17% 17% 18% 19% Kroppen 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% Halsen 2% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 2% Hovedet 54% 53% 54% 54% 54% 54% 53% 52% 19

20 Figur 10. Den procentvise fordeling af voldsskader på kropsdel for kvinder, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2006 N= N= N= N= N= N= N= N=2302 Uoplyst 28% 29% 27% 27% 29% 27% 27% 26% Arme, ben, andet 26% 24% 24% 23% 22% 23% 23% 24% Kroppen 6% 6% 6% 6% 7% 6% 7% 7% Halsen 4% 4% 3% 4% 4% 4% 5% 5% Hovedet 36% 35% 36% 37% 36% 37% 35% 35% Blandt kvinder er knap hver tredje skadeskontakt ikke givet en diagnose, der oplyser om skadens type. Dette kan skyldes, at den præcise diagnose ikke gives ved skadestuebesøget, men det kan også skyldes, at der i forbindelse med en politianmeldelse er behov for en lægelig vurdering og en dokumentation af eventuelle læsioner som følge af vold, men hvor der ikke diagnosticeres nogen fysiske skader. Blandt mænd er det mindre end hver femte skadestuekontakt pga. voldsudsættelse, der er registreret som sådan. For mænd var der i perioden en signifikant stigning i andelen af skader på kroppen samt i andelen af skader, hvor der ikke var stillet en diagnose. Skader på kroppen er oftest blå mærker og lignende på brystkassen. For kvinder var der en signifikant stigning i andelen af skader på halsen. Det skal dog understreges, at selv om der er tale om stigninger i andelen af skader, er der på grund af faldet i det samlede antal skader tale om et nogenlunde konstant antal. 20

Bjarne Laursen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Vold i Danmark. Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Bjarne Laursen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Vold i Danmark. Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Bjarne Laursen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse FORORD Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har på foranledning

Læs mere

Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011

Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 og et skøn over udviklingen, sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner blandt mænd og kvinder 1

Læs mere

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Udviklingen, 1995-2011 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader blandt mænd og kvinder, 2006-2012, første halvår Karin Helweg-Larsen

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet Udviklingen 1995-21 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner i perioden 26-21 1 Indhold Vold i Danmark... 3 Datakilder...

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere