Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse"

Transkript

1 Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Udviklingen , samt 1. halvår 2013 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader blandt mænd og kvinder Bjarne Laursen, Knud Juel København, januar

2 Indhold Sammenfatning... 3 Indledning... 4 Datakilder til beskrivelse af vold i Danmark... 4 Vold belyst ud fra skadestuedata... 7 Udviklingen i skadestuekontakter for vold... 8 Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i perioden 2009 til første halvår af Udviklingen i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i forskellige aldersgrupper Sygehusregistreringen af voldsskader Sted for voldsudøvelsen Voldslæsioner Voldsformer Voldsudøver Fordeling på kommune

3 Sammenfatning Denne rapport indeholder data om sygehuskontakter pga. voldsudsættelse i perioden og 1. halvår Detaljerede opgørelser er foretaget for perioden fra 2006 og frem. Der har været et betydeligt fald i antal skadestuekontakter pga. vold siden 2007 for både mænd og kvinder. Faldet i voldsskader omfatter stort set alle aldersgrupper, men er størst blandt de unge under 25 år. Faldet i de seneste år genfindes i faldet i politianmeldelser for vold. Der kommer forsat mange flere mænd end kvinder på skadestuen som følge af voldsskader, i 2012 omkring dobbelt så mange mænd som kvinder. Det er i aldersgruppen år at raten, dvs. antal skadestuekontakter pr , er højst. Den er næsten dobbelt så høj som i aldersgruppen år. De resterende aldersgrupper ligger endnu lavere. Skadesmønsteret har kun ændret sig meget lidt i perioden Der er intet der tyder på at skaderne er blevet alvorligere, snarere tværtimod. Det ser dog ud til, at antallet af snitskader er stigende, men om det skyldes øget brug af knive kan sygehusdata ikke give svar på. Langt de fleste voldsskader skyldes stump vold, f.eks. slag med hænderne eller med genstande. De fleste voldsskader er hovedskader, især for mændene, hvor hovedskaderne i 2013 udgjorde 66% af skaderne, hvor kropsdel var registreret. Hyppigst var overfladiske læsioner især for kvinderne, hvor de overfladiske læsioner udgjorde 51% af skaderne. Åbne sår var hyppigere hos mænd (23%) end hos kvinder (11%). Det samme gælder brudskader (8% for mænd, 4% for kvinder). Generelt er mændenes skader altså alvorligere end kvindernes. Der er kun få ændringer i, hvor volden sker. Vold mod mænd, som fører til skadestuebehandling, sker primært på gaden, i boligen og på forlystelsessteder, mens vold mod kvinder oftere sker i boligen. I 2013 var der dog lige mange mænd og kvinder, der fik voldsskader i boligen. Desværre registreres det ikke i skadestuen, hvem der har udført volden, så andelen af partnervold kan ikke belyses. Fra 2014 indføres en mulighed for registrering af modpart i forbindelse med voldsskader. En betydelig og stigende andel af voldsskaderne er arbejdsrelaterede. For kvinder udgjorde disse 16% af voldsskaderne i 2013, mens andelen for mændene var 11%. Voldsskaderne er ikke jævnt fordelt over Danmark. Personer, der bor i de store byer samt i kommuner med mange socialt dårligt stillede, bliver oftere behandlet på skadestuen som følge af vold. Modsat bliver personer i landkommuner samt kommuner med mange velstillede sjældent behandlet for voldsskader. 3

4 Indledning Denne afrapportering til det Kriminalpræventive Råd om omfanget og udviklingen i voldsudsættelse blandt mænd og kvinder i Danmark er baseret på data i Landspatientregisteret om kontakter til landets hospitaler pga. voldsudsættelse. Antallet af anmeldelser af vold er steget betydeligt de seneste mange år og nåede et maksimum på knap i 2006, hvorefter antallet er faldet til knap i Spørgeskemaundersøgelser har dog vist, at andelen af befolkningen, der har været udsat for vold, har været stort set konstant omkring (kun grovere vold) 2. Den seneste offerundersøgelse viser en faldende forekomst af vold i , nemlig ca. 1,5% af de årige 3 svarende til godt Dette viser først og fremmest, at der er et betydeligt mørketal; Balvig, Kyvsgaard og Pedersen har fundet en anmeldelsesprocent på 45% i , hvilket er en stigning i forhold til , hvor den var 36%. 4 En del af mørketallet kan belyses ud fra skadestuekontakter, idet man må formode at de fleste alvorligere voldsskader bliver behandlet her. Denne rapport vil derfor have sit hovedfokus på omfanget og karakteren af voldsskader, der behandles på sygehuse. Datakilder til beskrivelse af vold i Danmark Voldsforekomsten i Danmark kan beskrives ud fra en række datakilder. De belyser forskellige aspekter af volden, dels den selvrapporterede vold, dels de voldstilfælde, der registreres gennem voldsudsattes kontakt til krisecentre for mænd og kvinder, politianmeldelser, dødsfald og kontakter til hospitaler. Datakilderne kan opdeles i to grupper: Register- og befolkningsundersøgelser, der har hver deres styrker og mangler. De forskellige datakilder beskrives kort i det følgende. 1 Statistikbanken, Danmarks Statistik, Levevilkår > Kriminalitet > Anmeldte forbrydelser > STRAF20 2 Grov vold=spark, kastet mod genstande, truet med våben eller kvælningsforsøg. Fra: Kjøller M, Juel K, Kamper- Jørgensen: Folkesundhedsrapporten Danmark Statens Institut for Folkesundhed, Balvig, Kyvsgaard og Pedersen: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, oktober Den tilsyneladende uoverensstemmelse mellem tallene kan skyldes forskelle i undersøgelsesmetoder og interviewspørgsmål 4

5 Registre 1. Rigspolitiets Offerregister har siden 2002 omfattet data om politirapporteret, personfarlig kriminalitet. Rigspolitiet varetager den løbende registrering af politianmeldelser og dataoverførelsen til Kriminalregister og Offerregister i Danmarks Statistik, som kvartalsvist publicerer data om de forskellige straffelovsovertrædelser. Denne statistik er tilgængelig for alle på Danmarks Statistisk hjemmeside Dødsårsagsregisteret indeholder oplysninger om alle dødsfald i Danmark blandt personer med fast bopæl i landet. Dødsfald, der skyldes vold, kan identificeres ud fra dødsmåde og dødsårsag. Statens Seruminstitut publicerer årligt en dødsårsagsstatistik opdelt på hovedgrupper af dødsårsager 6 ; der publiceres ikke detaljerede data i denne dødsårsagsstatistik, dvs. der er ikke oplysninger om forskellige kategorier af voldsskade, som fx skud, stump vold, vold med skarp genstand. 3. Landspatientregisteret rummer data om alle sygehusindlæggelser i Danmark siden 1977, og inkluderer skadestuekontakter siden Kontakterne registreres med en overordnet årsag til sygehuskontakten, bl.a. sygdom, ulykke, vold, selvskade, senfølger af skade eller uoplyst. Ud fra registreringer med kontaktårsag Vold kan der udtrækkes oplysninger om alle sygehus/skadestuekontakter pga. voldsudsættelse. Såfremt en skade er årsagen til sygehuskontakten skal der også registreres oplysninger om, hvor skaden er opstået, dvs. skadesstedet, fx bolig, om hvordan skaden er opstået, og om skadesmekanismen (slag, forbrænding, snit etc.). Skader/læsioner registreres med specifikke skadeskoder, der angiver, hvor på kroppen skaden er lokaliseret, og som også beskriver skadens art, fx overfladiske skader, brud eller sår. 4. Krisecenterstatistik: Årligt har omtrent kvinder ophold på et af landets kvindekrisecentre, og der er ca kvinder, som søger rådgivning i centrene. Statistikken fra LOKK 7 beskriver i hvilket omfang og i hvor mange år disse kvinder har været udsat for partnervold. Et langt lavere antal mænd er årligt i kontakt med mandekrisecentre pga. voldsudsættelse. Disse udgør godt 20% af mændene på krisecentrene. Socialstyrelsen udgiver en årsstatistik om kontakter og ophold på kvindekrisecentrene og fra 2013 også statistik om krisecentre for mænd 8. Krisecenterstatistikkerne dækker dog ikke 100%, idet mange ikke ønsker at afgive oplysninger. 5. Kombination af data i Offerregister og Anmeldelsesregisteret/Kriminalregisteret: Data i Kriminalregisteret kan ud fra politiets specifikke sagsnummer samkøres med oplysninger om voldsudøver og giver mulighed for yderligere at belyse omstændigheder ved politianmeldt vold under Levevilkår>Kriminalitet>Ofre for anmeldte forbrydelser Lise Barlach og Kirstina Stenager: LOKK Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Kan downloades fra 8 Lise Barlach og Kirstina Stenager: Årsstatistik Mænd på mandecenter og mandekrisecenter. Kan downloades fra 9 Britta Kyvsgaard: Offerstatistik og statistik om gerningssituation for personfarlig kriminalitet. Justitsministeriet;

6 Registrene har den fordel, at de fleste dækker næsten 100%, dvs. også personer, der ikke ønsker at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Ulempen ved registre er, at data er indsamlet af administrative grunde og der derfor ikke findes alle relevante oplysninger. Desuden kan kvaliteten af data være varierende, og strukturelle forhold kan påvirke registreringen, f.eks. lukningen af en skadestue. Befolkningsundersøgelser 6. Befolkningsundersøgelser baseret på spørgeskemaer og/eller telefoninterview: Inden for de seneste år er der i en række befolkningsundersøgelser medtaget oplysninger om voldsudsættelse, fx i Statens Institut for Folkesundheds tilbagevendende Sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY-undersøgelserne 2000, 2005 og 2010) 10. SUSY undersøgelserne har belyst forskellige aspekter af volden, herunder bl.a. voldsofres socio-økonomiske baggrund og sammenhænge mellem psykosociale faktorer, helbred og vold. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har lavet flere levekårsundersøgelser, der også omfatter voldsudsættelse og angst for vold. Den seneste blev gennemført i Offerundersøgelser: Der er regelmæssigt gennemført interviewundersøgelser fokuseret på udsættelse for kriminalitet. Disse undersøgelser omfatter også vold og tvangssamleje, samt angst og bekymring for kriminalitet. Den seneste offentliggjorte rapport Udsathed for vold og andre former for kriminalitet af Flemming Balvig, Britta Kyvsgaard og Anne-Julie Boesen Pedersen er fra 2013 og dækker perioden frem til Der er af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd desuden gennemført undersøgelser, der især handler om vold mod børn og unge. 13 Befolkningsundersøgelser har den fordel, at de kan belyse mørketallet, de personer der er udsat for vold, men ikke kommer i kontakt med hverken politi eller sundhedsvæsen. En ulempe er, at selv om der tilstræbes repræsentativitet og korrigeres for bortfald, kan der være grupper af personer, der ikke ønsker at deltage. En anden ulempe er recall bias : voldsepisoder huskes forskelligt, bl.a. afhængig af deres alvorlighed. De individbaserede data i Offer-, Kriminal-, Dødsårsags- og Landspatientregister kan kombineres, og data kan kobles til data i andre befolkningsregistre i Danmarks Statistik. Det er derved muligt at belyse 10 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen: Sundhed og Sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Bjarne Hjorth Andersen (red): Udviklingen i befolkningens levekår over et kvart århundrede. Socialforskningsinstituttet, Flemming Balvig, Britta Kyvsgaard og Anne-Julie Boesen Pedersen: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne og Københavns Universitet og det Kriminalpræventive Råd, Bl.a. Helene Oldrup, Sara Korzen m.fl.: Vold mod børn og unge. SFI det nationale forskningscenter for velfærd,

7 fx risikofaktorer for voldsudsættelse og samfundsmæssige omkostninger af vold i det danske samfund Siden starten af 2000-tallet har Statens Institut for Folkesundhed som led i Regeringens indsats mod volden ud fra ovenstående datakilder beskrevet udviklingen i volden samt voldsofres og voldsudøveres profil 17. I 2012 afrapporterede Statens Institut for Folkesundhed omfanget, karakteren og udviklingen i vold i nære forhold, dvs. vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner mod kvinder og mænd 18. Der indgik heri data fra ovenstående datakilder. Rapporten er en opfølgning på de tidligere afrapporteringer til Ligestillingsafdelingen. En lang række data vedrørende vold mod mænd og kvinder er samlet på hjemmesiden som er opdateret med de nyeste tilgængelige oplysninger i Vold belyst ud fra skadestuedata En række faktorer har betydning for validiteten/ boniteten af registerdata, først og fremmest af nøjagtigheden i indberetningen og en præcis kodning af data til de enkelte registre. Det kan for data om politirapporterede hændelser variere fra politikreds til politikreds, og der kan også være forskelle i registreringen af skadestuekontakter de enkelte skadestuer imellem. Befolkningens adgang til skadestuer og nærheden til politistationer kan også have indflydelse på, hvor stor en andel af voldsudsatte, der kontakter det offentlige system. Inden for de seneste år er der sket store ændringer både i sundhedsvæsenets og politiets struktur. Det er fx muligt, at en større andel af voldsudsatte aktuelt kontakter en lokal lægevagt frem for at opsøge en skadestue (akut modtagelse). I modsætning til skadestuekontakter registreres henvendelser til lægevagten ikke med en specifik kode for henvendelsesårsagen, dvs. det er ikke muligt at identificere omfanget af lægevagthenvendelser pga. udsættelse for vold. Ændringer over tid i skadestuekontakter kan derfor være udtryk for ændringer i tilgængeligheden til akut skadebehandling. Andre faktorer kan også have betydning for en vurdering af udviklingen i vold. Voldsudsatte mænd og kvinder har muligvis tidligere angivet ulykke som årsagen til voldsbetingede skader pga. skam og skyld 14 Karin Helweg-Larsen og Marie Louise Frederiksen: Mænds vold mod kvinder. Omfang karakter og indsats mod vold Ministeriet for Ligestilling og Statens Institut for Folkesundhed, Karin Helweg-Larsen og Marie Louise Frederiksen: Vold mod mænd i Danmark. Omfang og karakter. Ministeriet for ligestilling og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Karin Helweg-Larsen, Marie Kruse, Jan Sørensen og Henrik Brønnum-Hansen. Voldens pris. Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Rockwool fonden, Bl.a. Karin Helweg-Larsen: Vold og seksuelle overgreb. Statens Institut for Folkesundhed, Karin Helweg-Larsen. Vold i nære relationer. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, menupunktet data om vold

8 forbundet med denne type vold. Der har i sundhedsvæsenet tidligere været relativt lidt opmærksomhed omkring partnervold, og dermed har der ikke været rutiner i at afklare, om vold i familien kan være årsag til skader 20. Sundhedsstyrelsen har i 2012 udsendt information til landets læger om problemstillingen vold i nære relationer og om vigtigheden af at diagnosticere volden og dermed kunne yde den fornødne støtte og rådgivning til voldsofre 21. Fra 2014 er det muligt (men ikke obligatorisk) at indberette til Landspatientregisteret, om en skade skyldes partnervold. Dette vil forhåbentligvis forøge muligheden for at overvåge forekomsten af partnervold. Det er sandsynligt, at der stadigvæk er en underregistrering af skadestuekontakter pga. vold, men omfanget af underrapportering af voldstilfældene på skadestuer er ikke kendt. En anden faktor er kvaliteten af registreringen. I 2008 blev der indført en ny metode til registrering af tilskadekomst, som kan have medført en underrapportering af både ulykkes- og voldsforekomst fra 2008 og frem. Udviklingen i skadestuekontakter for vold Som det fremgår af Figur 1a, har der været en stigning i antallet af skadestuekontakter på grund af vold fra 1995 til Siden 2007 har der været registreret et faldende antal skadestuekontakter. I 2012 har der således samlet været registreret knap kontakter, mod knap i Blandt mænd blev der i 2012 registreret knap skadestuekontakter pga. vold, mod ca i Blandt kvinder blev der i 2012 registreret knap skadestuekontakter pga. vold, mod knap i Faldet fra 2007 til 2008 skyldes sandsynligvis en ændring i registreringsmetoden, som kan have medført en underregistrering i de følgende år. I figur 1b er tallene korrigeret for dette. Faldet i antallet af sygehusbehandlede voldsskader siden ser derfor ud til at være reelt for både mænd og kvinder. 20 Andersen S, Helweg-Larsen K, Madsen KS, Volsing M, Johannesson L. Vold gør sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder. Statens Institut for Folkesundhed og LOKK, Sundhedsstyrelsen. Vold i nære relationer. Råd og vejledningsmuligheder for sundhedspersonale

9 Figur 1a. Udviklingen i årlig antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse, ikke korrigeret for registreringspraksis Mænd Kvinder I alt Figur 1b. Udviklingen i årlig antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse, Korrigeret for registreringspraksis fra 2007 og frem Mænd Kvinder I alt

10 Skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i perioden 2009 til første halvår af 2013 Figur 2 viser den kvartalsvise udvikling frem til 2. kvartal i I 2012 samt især 1. og 2. kvartal i 2013, er antallet af skadestuekontakter lavere end de tidligere år, både for mænd og kvinder. På grund af sæsonvariationen bør 1. kvartal i 2013 sammenlignes med 1. kvartal i 2012 osv. Man kan altså se, at faldet i antallet af skadestuekontakter som følge af vold er fortsat i første halvdel af Faldet stemmer overens med, at antallet af politianmeldte voldsforbrydelser også er faldet kvartal for kvartal frem til 2. kvartal i Figur 2. Kvartalsvise antal skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i perioden fra 2009 til andet kvartal i Tallene er ikke korrigeret for ændringer i registreringspraksis kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt kvt En anden beskrivelse af udviklingen i sygehuskontakterne er vist i figur 3, der er baseret på beregninger af rater, dvs. antal kontakter pr mænd og kvinder i perioden Som i figur 1b ser man også her et fald i raten af skadestuekontakter. 22 Levevilkår > Kriminalitet > Anmeldte forbrydelser >STRAF10 10

11 Figur 3. Udviklingen i den årlige rate, antal pr , for skadestuekontakter pga. vold mod mænd og kvinder, Tallene er korrigeret for registreringspraksis Mænd Kvinder Mænd Kvinder Af figur 3 ses, at raten af voldsskader, behandlet på skadestuen, har været faldende siden 2007 for mændenes og siden 2008 for kvindernes vedkommende. For mændenes vedkommende er raten i 2012 den lavest registrerede siden 1995 hvor skadestueregistreringen begyndte, mens den for kvinderne er tilbage til niveauet omkring år Udviklingen i skadestuekontakter pga. voldsudsættelse i forskellige aldersgrupper For både mænd og kvinder gælder det, at ca. halvdelen af skadestuekontakter pga. voldsudsættelse er blandt unge under 25 år, og at andelen er meget lav blandt 65-årige og ældre (tabel 1-2). Antallet af skadestuekontakter blandt mænd i aldersgruppen år var næsten jævnt stigende fra 1995 og frem til 2007, men er derefter faldende. For de årige mænd har antallet været faldende siden Faldet siden 2007 er 23% for mænd og 16% for kvinder. Faldet er størst for drenge og yngre mænd (51% for 0-14 årige og 33% for årige) samt for 0-14 årige piger (47%) samt kvinder over 55 år (22%). 11

12 Tabel 1. Udviklingen i antal skadestuekontakter pga. vold mod mænd, fordelt på aldersgrupper, Ukorrigerede tal) År /alder 0-14 år år år år år år 65- år I alt Tabel 2. Udviklingen i antal skadestuekontakter pga. vold mod kvinder, Ukorrigerede tal. År /alder 0-14 år år år år år år 65- år I alt

13 Hvis man ser på antallet af kontakter pr mænd og kvinder, korrigeret for registreringspraksis, er der også betydelige forskelle i udviklingen fra 1995 til 2012 mellem mænd og kvinder og mellem de enkelte aldersgrupper (figur 4 og 5). For mænd er der et signifikant fald for aldersgruppen år, mens der er en signifikant stigning for aldersgrupperne år og år. For de øvrige aldersgrupper er der ingen signifikante ændringer, når perioden ses som en helhed. Hvis man alene ser på perioden , er der dog tale om signifikante fald for aldersgrupperne under 25 år og år. For ingen af aldersgrupperne er der signifikante stigninger i perioden For kvinder var der set over hele perioden en signifikant stigning for aldersgrupperne under 35 år samt for de årige. Kun for kvinder over 65 år var der tale om et signifikant fald. Hvis man kun ser på perioden fra , er billedet markant anderledes. Ingen aldersgrupper udviser en stigning, mens aldersgrupperne under 25 år, år og over 65 år har signifikante fald i raten af skadestuekontakter. Mest markant er udviklingen for årige mænd og kvinder, den aldersgruppe, der hyppigst kontakter skadestuen efter vold. For begge køn steg forekomsten betydeligt frem til 2007 dog mest for kvinder. Fra 2007 til 2012 var der til gengæld et konstant fald for begge køn, 40 % for mænd og 24 % for kvinder. Dette fald ser ud til at fortsætte i Vi kan desværre ikke umiddelbart give en forklaring på udviklingen. Figur 4. Rater for sygehuskontakt pga. vold mod mænd, fordelt på aldersgrupper, Raterne er antal pr mænd årligt, korrigerede for registreringspraksis år år år år år år år 0 13

14 Figur 5. Rater for sygehuskontakt pga. voldsudsættelse blandt kvinder, fordelt på aldersgrupper, Raterne er antal pr kvinder årligt, korrigerede for registreringspraksis år år år år år år 65- år 0 Tabel 3. Incidensrater for vold pr mænd, opdelt på år og aldersgruppe. Korrigerede tal. År/alder 0-14 år år år år år år 65- år

15 Tabel 4. Incidensrater for vold pr kvinder, opdelt på år og aldersgruppe. Korrigerede tal. År/alder 0-14 år år år år år år 65- år Sygehusregistreringen af voldsskader Når en patient henvender sig på en skadestue, foretages der en registrering af årsagen til skaden: Skyldes den en ulykke, vold, et selvmordsforsøg, eller er det en senfølge. Der er også mulighed for at registrere anden kontaktårsag eller uoplyst kontaktårsag, men dette skal helst undgås. Kontaktårsagen senfølge benyttes, når der behandles eftervirkninger af en skade, der tidligere er behandlet på et sygehus, og man derfor ikke behøver at foretage en ny registrering af skadesomstændighederne. Hvis patienten er livløs eller død, kan det dog være svært at kende kontaktårsagen. Registreringen af den korrekte kontaktårsag er forudsætningen for, at skadestueregistreringen kan benyttes til overvågning af voldsforekomsten. Det er derfor vigtigt af følge udviklingen i kontaktårsagsregistreringen. Normalt bør anden kontaktårsag altså ikke benyttes da de eksisterende kontaktårsager dækker alle muligheder, men ved at angive anden kontaktårsag, senfølge eller uoplyst kontaktårsag behøver sygehusene ikke at foretage en tidskrævende registrering af skadeårsagerne. 15

16 Figur 6. Udviklingen i årlig registrering af kontaktårsag ved skadestuekontakter blandt personer med en skadesdiagnose, % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Vold Selvmordsforsøg Senfølge ol. Andet og uoplyst Datakilde: Landspatientregisteret, Statens Serum Institut Figur 6 viser udviklingen i andelen af skader, hvor kontaktårsagen er registreret som vold, selvmordsforsøg, senfølge, andet og uoplyst. Kontaktårsagen ulykke er ikke vist, da denne udgør ca. 80 % af alle skader og derfor ville dominere figuren. Som det fremgår af figuren, skete der i 2008 og 2009 en stigning i andelen af anden og uoplyst kontaktårsag, og samtidig et fald i andelen af kontaktårsag vold. Disse ændringer skyldes sandsynligvis en ændring i skaderegistreringen, der blev indført i 2008 og blev på skadestuerne opfattet som forholdsvis tidskrævende. Ved at registrere som anden kontaktårsag kan man undgå denne registrering. I nogle af figurerne og tabellerne i denne rapport er der korrigeret for dette, idet skaderne for er opjusteret med henholdsvis 14 %, 12 %, 3 %, 3 % og 2 %. Denne korrektion er baseret på den antagelse, at skaderne registreret med anden og uoplyst kontaktårsag fordeler sig mellem ulykker, vold og selvmordsforsøg på samme måde som de andre skader, og at den reelle andel af skader med anden og uoplyst kontaktårsag i er den samme om i Ændringer i brug af skadestuerne Der er gennem de senere år sket en betydelig ændring af sygehusstrukturen, hvor sygehuse er blevet samlet eller nedlagt. Dette har i flere områder i Danmark ført til længere afstande, og dette kan muligvis medføre, at færre voldsskader behandles på sygehusene. En anden udvikling er, at placering af vagtlæger på sygehusene kan medføre, at disse behandler skader, der ellers ville være behandlet af sygehuset. Da behandlinger af vagtlæger ikke indgår i sygehusregistreringen, kan dette medføre et fald i de registrerede voldsskader. Hvis disse to faktorer betyder noget for voldsskaderne, må man forvente et fald i registreringen af mindre alvorlige skader, mens de alvorlige skader stadig vil blive behandlet på sygehusene. Dette gælder særligt brud, som kræver røntgenundersøgelse, hvilket normalt kun kan ske på et sygehus. Hvis en stigende andel af voldsskaderne behandles andre steder end på sygehuset vil 16

17 det betyde, at brud vil udgøre en stigende andel af de sygehusbehandlede voldsskader. Det vil også betyde, at faldet i antallet af sygehusbehandlede voldsskader vil være størst i områder, hvor der var sket strukturelle ændringer, og f.eks. ikke i København, hvor der trods indførsel af natlukning af skadestuer, stadig er kort afstand til en døgnåben skadestue. Andelen af knoglebrud blandt skader, hvor læsionstypen er kendt, er for mænd faldet fra 11,9% i 2006 til 10,3% i 2012 og for kvinder fra 5,9% i 2006 til 5,2% i Der er altså intet der tyder på at kun de alvorligste skader behandles på sygehusene i For beboere i København var der et fald i antal registrerede voldsskader fra 2006 til 2012 på ca. 20%, mens faldet på landsplan var 27%. Faldet i København er altså lidt mindre end i resten af landet, men der dog stadig tale om et betydeligt fald. Ud fra ovennævnte overvejelser vurderer vi, at faldet i registreringen af voldsskader fra 2006 til 2012 primært skyldes et reelt fald i antallet af skader og kun i begrænset omfang kan skyldes ændringer i behandlingsstrukturen og registreringspraksis. For årene 2008 og 2009 bør der dog foretages en korrektion for at tage højde for ændringer i skaderegistreringen. En anden problemstilling er, at nogle voldsskader muligvis bliver registreret som forårsaget af en ulykke, fordi patienten ikke ønsker at fortælle den virkelige årsag til skaden. Dette kunne tænkes særligt at være tilfældet i forbindelse med forældres vold mod børn, partnervold samt banderelateret vold. Dette kan føre til en undervurdering af omfanget af vold, men en analyse af dette ligger udenfor rammerne af denne rapport. Sted for voldsudøvelsen Mænd udsættes relativt oftere end kvinder for vold på offentlige områder. I de seneste par år foregik knap halvdelen af volden mod mænd på gader eller i forlystelsesområder mod knap i hvert fjerde tilfælde i bolig (figur 7). Vold mod kvinder udøves i ca. halvdelen af tilfældene i bolig og knap hver fjerde tilfælde på gader eller i forlystelsesområder (figur 8). Der er blandt mænd en signifikant stigning i den relative andel af voldsskader på gaden fra 2006 til 2013, når der ses bort fra skadestuekontakter, hvor der ikke er registreret oplysninger om skadested. For vold i boligen og Andre områder er der tale om signifikante fald. For de øvrige steder er der ingen ændringer i perioden. For kvinder er andelen af voldsskader i boligen og andre områder signifikant faldende, mens der ingen ændringer i forekomsten andre steder. Andre områder omfatter blandt andet butikker, skoler, institutioner og sygehuse. 17

18 Figur 7. Fordelingen af sted for voldsudsættelse blandt mænd i perioden % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2006 N= N= N= N= N= N= N= N=4798 Uoplyst 7% 7% 13% 15% 15% 16% 18% 21% Andet 22% 21% 20% 17% 17% 15% 16% 14% Forlystelse 15% 15% 14% 14% 14% 14% 13% 12% Gade 29% 29% 28% 30% 32% 31% 31% 32% Bolig 27% 28% 25% 24% 22% 24% 23% 22% Figur 8. Fordelingen af sted for voldsudsættelse blandt kvinder i perioden % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2006 N= N= N= N= N= N= N= N=2302 Uoplyst 5% 6% 10% 11% 11% 12% 14% 16% Andet 18% 18% 19% 17% 16% 15% 15% 16% Forlystelse 7% 7% 7% 6% 6% 6% 6% 6% Gade 17% 17% 15% 18% 18% 18% 17% 17% Bolig 53% 52% 50% 48% 48% 48% 48% 45% En betydelig andel af voldsskaderne sker i forbindelse med arbejde. I tabel 5 er vist, hvor stor en andel arbejdsrelaterede voldskader udgør af de voldsskader, hvor aktiviteten i forbindelse med skaden er oplyst. 18

19 Tabel 5. Andelen af voldsskader, der sker i forbindelse med erhvervsarbejde År Mænd 7,8% 7,8% 9,0% 8,5% 9,4% 9,9% 11,2% 10,7% Kvinder 10,5% 9,8% 12,3% 11,6% 12,0% 11,5% 12,7% 16,4% For kvinderne sker de fleste arbejdsrelaterede voldsskader på hospitaler, plejehjem og døgninstitutioner samt i butikker. For mænd sker de især på gaden (f.eks. vold mod taxachauffører), på musiksteder og hospitaler. Stigningen i andelen er erhvervsrelaterede voldsskader er signifikant for både mænd og kvinder. Voldslæsioner I Landspatientregisteret registreres alle skadestuekontakter med en specifik diagnosekode (ICD10- kode), som beskriver læsions art og lokalisation på kroppen. Hvis der er tale om flere skader, er der i det følgende beskrevet den primære diagnose oftest den alvorligste. De følgende figurer viser fordelingen af læsioner for henholdsvis mænd og kvinder i perioden Blandt mænd er mere end halvdelen af voldsskaderne lokaliseret til hovedet mod hver tredje af skaderne blandt kvinder (Figur 9 og 10). Figur 9. Den procentvise fordeling af voldsskader på kropsdel for mænd, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2006 N= N= N= N= N= N= N= N=4798 Uoplyst 20% 21% 21% 22% 22% 22% 21% 21% Arme, ben, andet 19% 19% 18% 17% 17% 17% 18% 19% Kroppen 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% Halsen 2% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 2% Hovedet 54% 53% 54% 54% 54% 54% 53% 52% 19

20 Figur 10. Den procentvise fordeling af voldsskader på kropsdel for kvinder, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2006 N= N= N= N= N= N= N= N=2302 Uoplyst 28% 29% 27% 27% 29% 27% 27% 26% Arme, ben, andet 26% 24% 24% 23% 22% 23% 23% 24% Kroppen 6% 6% 6% 6% 7% 6% 7% 7% Halsen 4% 4% 3% 4% 4% 4% 5% 5% Hovedet 36% 35% 36% 37% 36% 37% 35% 35% Blandt kvinder er knap hver tredje skadeskontakt ikke givet en diagnose, der oplyser om skadens type. Dette kan skyldes, at den præcise diagnose ikke gives ved skadestuebesøget, men det kan også skyldes, at der i forbindelse med en politianmeldelse er behov for en lægelig vurdering og en dokumentation af eventuelle læsioner som følge af vold, men hvor der ikke diagnosticeres nogen fysiske skader. Blandt mænd er det mindre end hver femte skadestuekontakt pga. voldsudsættelse, der er registreret som sådan. For mænd var der i perioden en signifikant stigning i andelen af skader på kroppen samt i andelen af skader, hvor der ikke var stillet en diagnose. Skader på kroppen er oftest blå mærker og lignende på brystkassen. For kvinder var der en signifikant stigning i andelen af skader på halsen. Det skal dog understreges, at selv om der er tale om stigninger i andelen af skader, er der på grund af faldet i det samlede antal skader tale om et nogenlunde konstant antal. 20

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet Udviklingen 1995-21 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner i perioden 26-21 1 Indhold Vold i Danmark... 3 Datakilder...

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Karin Helweg-Larsen Marie Louise Frederiksen i samarbejde med Ligestillingsafdelingen

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd - 2010 Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere