Udkast Lokalplan 338 for Boliger mv. ved Frihedens Butikscenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast Lokalplan 338 for Boliger mv. ved Frihedens Butikscenter"

Transkript

1 v fra den Udkast Lokalplan 338 for Boliger mv. ved Frihedens Butikscenter 1

2 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan gælder for et mindre og lokalt område og fastlægger forholdsvis detaljeret, hvordan området skal se ud i fremtiden, hvad det må bruges til og hvor meget der må bygges. Lokalplanen må ikke være i strid med kommuneplanens rammebestemmelser og retningslinjer. Lokalplanen skal bruges, når man fremover vil lave ændringer på ejendommene, enten ved at bygge eller ændre anvendelsen. Lokalplanen medfører ikke handlepligt, og den eksisterende, lovlige bebyggelse og anvendelse af ejendommene vil fortsat være lovlig uanset lokalplanens indhold. Lokalplanen må ikke være i strid med kommuneplanens rammebestemmelser og retningslinjer. Kommuneplanen er den overordnede fysiske plan, som omfatter hele Hvidovre Kommune. Den fastlægger hovedstrukturen, dvs. i hvilke områder der skal være boliger, erhverv, butikker, grønne områder, veje mv. og opstiller retningslinjer for arealanvendelsen i disse områder. Kommuneplanen fastlægger desuden rammerne for den detaljerede lokalplanlægning. Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med de statslige interesser i planlægningen. På grund af de særlige forhold og interesser i hovedstadsområdet har Miljøministeren fastlagt de overordnede principper for byudvikling og rekreative hensyn mv. i et landsplandirektiv kaldet Fingerplan OFFENTLIG HØRING Kommunalbestyrelsen offentliggør forslag til Lokalplan 338 den X Lokalplanforslaget offentliggøres samtidig med det tilhørende forslag til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan Forslagene vil herefter være fremlagt i offentlig høring indtil den x Alle interesserede har mulighed for at komme med bemærkninger, ændringsforslag, indsigelser mv. til planforslagene. Disse bemærkninger vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af planforslagene. Bemærkninger skal sendes på til plan@hvidovre.dk, eller som brev til Hvidovre Kommune, Center for Plan og Miljø, Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre. Bemærkningerne skal være kommunen i hænde senest den xx MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget, dog højst et år efter forslagets offentliggørelse, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt benyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Dette fremgår af planlovens 17, stk. 1. Forslag til Lokalplan 338 er udarbejdet af COWI i samarbejde med Hvidovre Kommune, Center for Plan og Miljø 2

3 INDHOLD REDEGØRELSE Lokalplanområdets beliggenhed Baggrund og formål med lokalplanen Eksisterende forhold Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til anden planlægning Miljøscreening Tinglyste dokumenter Udbygningsaftale Mindretalsudtalelse Sagsforløb BESTEMMELSER 1. Lokalplanens område og zonestatus Lokalplanens formål Lokalplanområdets anvendelse Udstykning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Stiforhold, vejforhold og parkering Skiltning og reklamering Tekniske anlæg Aflysning af servitutter Aflysning af planer Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning BILAG Planbilag 1: Matrikulære forhold Planbilag 2: Bebyggelse Planbilag 3: Ny bebyggelse Planbilag 4: Vejadgang Planbilag 5: Illustrationsplan 3

4 REDEGØRELSE LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplan 338 omfatter ejendommene matr.nr. 25, 25t, en del af vejarealerne matr.nr. 7000ho samt 7000fy, alle af Hvidovre By, Strandmark. I lokalplanområdet ligger Frihedens Butikscenter og en 12-etagers beboelsesbygning ved Strandmarksvej. Der er større parkeringsarealer i tilknytning til butikscentret og boligerne i området. Frihedens Butikscenter og den 12-etagers beboelsesbygning har et samlet etageareal på ca m². Lokalplanområdet omfatter ca m² og er beliggende i bydelen Friheden i den sydøstlige del af Hvidovre Kommune. Lokalplanområdet er mod nord afgrænset af TDCs ejendom på to etager på hjørnet af Gammel Køge Landevej og Hvidovrevej, samt boligbebyggelsen Lille Friheden på to etager langs Gammel Køge Landevej. Mod øst er lokalplanområdet afgrænset af boligbebyggelse i 4 og 12 etager langs Strandmarksvej og af Strandmarkskirken. Mod syd er lokalplanområdet afgrænset af Boligselskabet Frihedens boligblokke på 4 etager. Hvidovrevej afgrænser lokalplanområdet mod vest. Lokalplanområdet ligger i ca. 250 meters gangafstand til Friheden Station, som ligger nord for Gammel Køge Landevej. Engstrandskolen og Frihedens Idrætscenter ligger i ca. 300 og ca. 400 meters gangafstand vest for lokalplanområdet. Boldklubben Friheden ligger som del af Strandmarkens Fritidscenter umiddelbart syd for lokalplanområdet. Lokalplanområdets placering i Hvidovre. 4

5 BAGGRUND OG FORMÅL MED LOKALPLANEN Ejendommen 25 a, Hvidovre By, Strandmark, er bebygget med Frihedens Butikscenter. I butikscentret er der dagligvare- og udvalgsvarebutikker, spisesteder og andre kundeorienterede serviceerhverv. I tilknytning til butikscentret er der parkering på terræn og i kælder. Der er ønske om at forskønne og opgradere Frihedens Butikscenter ved at tilføje nye boligbebyggelser direkte i tilknytning til butikscentret. Det skal være en varieret og spændende, ny bebyggelse af høj funktionel og arkitektonisk kvalitet. De nye bygninger tænkes udført som solitære blokke af tegl i en lys, grå nuance. Den grålige farve skal dels give blokkene deres egen karakter, og dels spille sammen med det eksisterende butikscenters gule teglfacader. Konkret er der ønske om at etablere tre nye bygninger placeret med centret som base. Den hidtil gældende lokalplan for området, Lokalplan 330, giver ikke mulighed for at opføre de ønskede tilbygninger til butikscentret. Dels er de ønskede tilbygninger ikke placeret indenfor de fastlagte byggefelter, og dels ønskes de opført i flere etager, end hvad Lokalplan 330 giver mulighed for. Endelig rummer projektet en udvidelse, som vil betyde, at det maksimalt tilladte etageareal overskrides. Projektets afgivelser fra Lokalplan 330 er så væsentlige, at byggeønskerne ikke kan godkendes gennem dispensationer, men forudsætter tilvejebringelse af en ny lokalplan. Lokalplanområdet er del af de i Kommuneplan 2016 udpegede fortætningsområder i det stationsnære kerneområde ved Frihedens Station. Af Kommuneplan 2016 fremgår det, at der i de stationsnære kerneområder skal ske en fysisk og funktionel fortætning gennem opførelse af supplerende bebyggelser og aktiviteter i byen. Fortætningsområderne skal kunne rumme en blanding af forskellige byfunktioner, herunder tæt boligbyggeri. På baggrund af dette og efter ansøgning fra ejer har Hvidovre Kommune besluttet at udarbejde en ny lokalplan. Formålet med Lokalplan 338 er at muliggøre en fortætning af området gennem en udvikling af Frihedens Butikscenter med boliger oven på centret, at muliggøre en forskønnelse af butikscentret og at muliggøre etableringen af en aktiv forplads ved butikscentrets nordvestlige hjørne. Konkret skal Lokalplan 338 give mulighed for følgende projekt: Bygning 1 placeres på centerets sydøstlige hjørne mod Strandmarksvej, som vist på planbilag 3. Bebyggelsen vil bestå af to 4-etagers bygningsvolumener. Der er hensigten at de to 4-etagers bygninger vil indeholde i alt 73 lejligheder af forskellige størrelser. Boligerne vil have en række fællesfaciliteter tilknyttet. En stor, fælles og lettilgængelig tagterrasse på centertaget med beplantning giver udendørs opholdsmuligheder. Boligerne disponeres med opholdsrum og altaner mod enten syd eller vest. Bygning 2 placeres på centrets hjørne mod Hvidovrevej, som vist på planbilag 3, oven på vareindleveringen til Føtex. Bygningen består af en etage med arealer til detailhandel, restaurant eller liberale erhverv, som lægehus eller kontor, og herover boliger i yderligere hhv. syv og otte etager. Der er hensigten, at der etableres 52 små lejligheder med tilhørende altaner. Som ved bygning 1 5

6 etableres der en stor fælles terrasse på centerets tag med planter og lav vegetation og gode muligheder for udeophold. Bygning 3 består af en restaurant med drive in. Bygningen er placeret nordvest for centret mod Hvidovrevej, og bliver sammen med bygning 2 en del af centrets nye ansigt mod Hvidovrevej. Lokalplan 338 skal desuden sikre, at centrets indgang fra nord får en mere central funktion og en mere indbydende indretning. De eksisterende affaldscontainere fjernes og erstattes med udeservering på centrets nye forplads. Bygningerne skal stramme op på den eksisterende arkitektur ved at markere sig i højden og spille op til de øvrige nabobygninger med deres modernistiske formsprog. Bygningerne vil tilføre centeret karakter og forskønne dets ansigt udadtil mod Hvidovrevej og Strandmarksvej. Boligerne vil tilføre liv til centeret, ikke kun i dagtimerne, men i høj grad også om aftenen, hvor lyset fra boligerne vil tilføre varme og liv til området. Det er hensigten, at der i den nye bebyggelse etableres boliger, der målrettes 55+ segmentet. Flere forhold betyder, at den foreslåede bebyggelse imødekommer en række af boligpræferencerne hos 55+ segmentet. Den stationsnære beliggenhed betyder bl.a., at der er god basis for at etablere boliger til netop den målgruppe, som efterspørger kort afstand til f.eks. offentlig transport og indkøbsmuligheder. Samtidig ligger boligerne tæt på vandet, og der etableres en stor tagterrasse med attraktive fællesarealer med mulighed for fælles aktiviteter for boligbebyggelsens beboere. Størrelserne på lejeboligerne er skitseret til at være henholdsvis 40, 78 og 87 m². EKSISTERENDE FORHOLD Lokalplanområdet har et grundareal på ca m². Det bebyggede areal indenfor lokalplanområdet udgør i dag ca m², og etagearealet udgør ca m². Bebyggelsen i området udgøres af Frihedens Butikscenter og en boligbebyggelse. Frihedens butikscenter har et etageareal på ca m². Butikscentret er i to etager samt kælder. I butikscentret er der dagligvare- og udvalgsvarebutikker, spisesteder og andre kundeorienterede serviceerhverv. Frihedens Butikscenter blev opført i 1968 og udvidet og renoveret i Boligbebyggelsen er i 12 etager og har et etageareal på ca m². Boligbebyggelsen blev opført i 1968 og renoveret i I tilknytning til butikscentret og boligbebyggelsen er der parkering på terræn og i kælder. Lokalplanområdet bærer præg af de store bygningsvoluminer og parkeringsområderne. Frihedens Butikscenter fremstår med facader af gule teglsten. Der er i dag fire indgange til butikscentret. Parkerings- og færdselsarealerne i lokalplanområdet er afgrænset af græsarealer, opstammede træer og lav beplantning. 6

7 LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanområdet må anvendes til boligformål, detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål og kulturelle institutioner. Boliger skal benyttes til helårsbeboelse. Ny bebyggelse indenfor lokalplanområdet skal placeres i de udlagte byggefelter, jf. planbilag 3. Mindre bygninger som skure, kuber til kildesortering, affaldshåndtering og placering af miljøstationer og lignende må placeres udenfor byggefelterne, jf. bygningsreglementets regler. Ved placering og udformning af miljøstationer skal der tages hensyn til Hvidovre Kommunes "Regulativ for husholdningsaffald", der findes på hvidovre.dk. Projektet rummer tilføjelsen af i alt ca m² etageareal. Heraf udgør erhvervsarealerne ca m² og boligarealerne ca m². Med det eksisterende butikscenters etageareal på m² vil udvidelsen medføre et samlet etageareal på ca m² på matr.nr. 25 a, hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på 122 for denne ejendom. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 125. Lokalplanen giver mulighed for at der indrettes eller etableres i alt m² bruttoetageareal detailhandel. Bruttoetagearealet af den eksisterende detailhandel er ca m². Dermed er der en udbygningsramme på ca m². Lokalplanen giver mulighed for tilføjelsen af i alt m² etageareal indenfor de på planbilag 3 angivne byggefelter. Matr. nr. 25 a Byggefelt A: Antal etager: 5 Maksimal bygningshøjde: 21 m Anvendelse: Stueetagen må kun anvendes til detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål og kulturelle institutioner. 2. til 5. etage må anvendes til helårsbeboelse. Byggefelt B: Antal etager: 10 Maksimal bygningshøjde: 36 m Anvendelse: Stueetagen og 1. etage må kun anvendes til detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål og kulturelle institutioner. 2. til 10. etage må kun anvendes til helårsbeboelse. Byggefelt C: Antal etager: 2 Maksimal bygningshøjde: 8 m Anvendelse: Stueetagen og 1. etage må kun anvendes til restauration. Byggefelt D: Antal etager: 2 etager Maksimal bygningshøjde: 8 m 7

8 Anvendelse: Stueetagen må kun anvendes til detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål og kulturelle institutioner. 1. etage må kun anvendes til udendørs opholdsareal i form af tagterrasse. Byggefelt E: Antal etager: 3 Maksimal bygningshøjde: 13 m Anvendelse: Stueetagen og 1. etage må kun anvendes til detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål og kulturelle institutioner. 3. etage må kun anvendes til udendørs opholdsareal i form af tagterrasse. Eksisterende bygning F og G fastholdes. Der gælder følgende for bygning F og G, som angivet på planbilag 2. Bygning F: Antal etager: 1 etage Maksimal bygningshøjde: 7 m Anvendelse: Stueetagen må kun anvendes til detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål og kulturelle institutioner. Bygning G: Antal etager: 12 etager Maksimal bygningshøjde: 36 Anvendelse: Stueetagen må kun anvendes til detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål og kulturelle institutioner. 1. til 11. etage må kun anvendes til helårsbeboelse. For at sikre sammenhæng med den fremtidige bebyggelse er der fastlagt en række bestemmelser om bebyggelsens udseende. For den nye boligbebyggelse er det fastlagt, at facaden skal fremstå i grå tegl og lette partier i varm eller neutral nuance med mulighed for partier med træbeklædning og begrønning. Altaner skal udføres i glas og stål i varm eller neutral nuance. Der må ikke etableres udvendige trapper og altangange mod offentlig sti og vej eller synlige ventilationsanlæg mod gaden. Et eksempel på, hvordan den nye boligbebyggelse kan komme til at se ud, fremgår af figur X. 8

9 Figur X. Skovhus Arkitekters visualisering af den nye boligbebyggelse set fra sydøst. For den nye bebyggelse til restaurant ved siden af butikscentret er det fastlagt, at facaden skal fremstå i grå tegl og lette partier i mørke eller sorte plader eller i varm eller neutral nuance med mulighed for partier med træbeklædning, begrønning og udvendige lameller. Der må ikke opsættes synlige ventilationsanlæg på de dele af facaden, der vender ud mod forpladsen ved butikscentret. Et eksempel på, hvordan den nye restaurant kan komme til at se ud, fremgår af figur X. 9

10 Figur X. Skovhus Arkitekters visualisering af den nye bebyggelse til drive in-restaurant og tilhørende udendørs opholdsarealer med udeservering set fra sydvest. Lokalplanen fastlægger at de udendørs opholdsarealer for boligerne etableres som tagterrasser på tagfladerne indenfor byggefelt D og E. Tagterrasserne udgør primære opholdsarealer, og altaner udgør sekundære opholdsarealer. Figur X. Referencer - inspiration til udformning udendørs opholdsarealer i form af tagterrasser på tagflader. Figur X. Referencer inspiration til materialevalg for facader. 10

11 Eksisterende parkerings- og færdselsareal fastholdes, som vist i princippet på planbilag 4, dog med mulighed for optimering af de enkelte pladser og med undtagelse af nordlig overkørsel fra Hvidovrevej og vejudlæg ved byggefelt C, som vist på planbilag 3, til restaurant. Det er hensigten, at en del af kælderen til butikscentret overgår til beboerparkering. Der må ikke etableres nye vejadgange eller overkørsler. Nuværende vejadgange og overkørsler sikres, som vist på planbilag 4. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OVERORDNET PLANLÆGNING Kystnærhedszone Lokalplanområdet er beliggende mindre end 3 km fra kysten i den kystnære del af byzonen og er således omfattet af planlovens bestemmelser for planlægning i kystområderne. De særlige krav til planlægning i de kystnære zoner gælder såfremt, at ny bebyggelse påvirker kysten visuelt. Lokalplanen vil give mulighed for at opføre ny bebyggelse, hvilket i et vist omfang vil ændre områdets visuelle fremtoning. Lokalplanområdet ligger 750 m fra kysten, og arealerne mellem lokalplanområdet og kysten er i forvejen bebygget med tæt bebyggelse i op til 4 etagers højde, og der er i forvejen en 12-etagers bygning i lokalplanområdet, der til dels vil dække for det fremtidige boligtårn på 10 etager, set fra kysten. Derfor er det kommunens vurdering, at byggemulighederne, der er indeholdt i lokalplanen, ikke vil påvirke kystlandskabet visuelt i væsentlig grad. Arkitektonisk arv Der er ingen bevaringsværdige bygninger i lokalplanområdet. Lokalplanområdet grænser op til Strandmarkskirken, der er fra 1968 og opført i modernistisk stil i gule tegl og opført ved KABs arkitektkontor. Der er ingen kirkebyggelinje omkring Strandmarkskirken, og kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse med en høj bebyggelsestæthed. Lokalplanen giver mulighed for byggeri i op til 5 etager på butikscentrets sydøstlige hjørne i en afstand af ca m fra Strandmarkskirkens tårn og byggeri i op til 10 etager på butikscentres nordvestlige hjørne i en afstand af godt 150 m fra Strandmarkskirkens tårn. Lokalplanen sikrer, at det nye byggeri ligesom Strandmarkskirken får flade tage, at facaderne primært fremstår med tegl, og at det nye byggeri i øvrigt får et modernistisk formsprog, der indgår i en helhed med Strandmarkskirken. Grundet kirkens materialemæssige homogenitet er den robust overfor ændringer i omgivelserne. Klokketårnet vil stadig, i kraft af sin solitære og karakteristiske udformning være den mest markante bygning ved forpladsen på butikscentrets østlige side. Lokalplanen sikrer, at klokketårnet stadig fremstår markant med et klart defineret byrum omkring sig. 11

12 Figur X. Skovhus Arkitekters opstalt af den eksisterende og nye bebyggelse med Strandmarkskirken i forgrunden. Visualiseringen på figur X viser Strandmarkskirken og butikscentret, som de to bygninger fremstår i dag set fra krydset Strandmarksvej/Strandhavevej, og som de to bygninger vil fremstå ved realisering af de påtænkte boliger i 5 etager på butikscentrets sydøstlige hjørne. Den nye boligbebyggelse på butikscentrets sydøstlige hjørne danner overgang mellem de eksisterende boligbygninger i 12 og 4 etager og vil bidrage til at skabe en tydeligere oplevelse af byrummet, og dermed et mere attraktivt uderum ved adgangstorvet med kirken og butikscentrets østlige indgang. Figur X. Skovhus Arkitekters visualisering af den nye 5-etagers boligbebyggelse på butikscentrets sydøstlige hjørne som set fra krydset Strandmarksvej-Strandhavevej. Strandmarkskirken ses i forgrunden, butikscentret og den nye boligbebyggelses ses i baggrunden. Den eksisterende 12-etagers boligbebyggelse ses t.h. i visualiseringen. 12

13 Figur X. Skovhus Arkitekters visualisering af den nye 5-etagers boligbebyggelse på butikscentrets sydøstlige hjørne som set fra forpladsen nord for Strandmarkskirken, mellem butikscentret og Strandmarksvej. Syd for butikscentret og ca. 45 m syd for Strandmarkskirkens klokketårn er der en 4-etagers boligblok i modernistisk formsprog. Der ligger der i dag en 12 etagers boligblok i et modernistisk formsprog i en afstand af ca. 50 m nord for Strandmarkskirkens klokketårn. Etableringen af de nye boliger på op til 10 etager på butikscentrets nordvestlige hjørne godt 150 m fra klokketårnet vurderes ikke at være en væsentlig ændring i forhold til de bygningsvoluminer, etageantal og bygningshøjder, der allerede er i området i dag. Etableringen af de nye boliger på op til 10 etager vurderes derfor ikke at få en væsentlig indvirkning på Strandmarkskirken. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om størrelse, antal og placering og belysning af skilte og reklamer. Skilte og reklamer samt facadebelysning, lysinstallationer og andet facadeudstyr skal underordne sig den nye bebyggelses arkitektur. I forhold til placering, omfang, materialer, farver og skrifttyper skal der tages hensyn til bygningens ydre fremtræden for at sikre en god visuel oplevelse for besøgende og beboere, og derved understøtte helhedsindtrykket af butikscentrets karakter i bybilledet. Facadebelysning, reklameskiltning og belysning af ubebyggede arealer må ikke være til gene for omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til oplevelsen af gadebilledet og bebyggelsens arkitektoniske udtryk. Belysningsinventar skal ligeledes bidrage til en positiv oplevelse af butikscentrets nærmiljø. 13

14 Arkæologisk arv Der er ikke kendskab til fortidsminder i lokalplanområdet. Hvis bygherre i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder finder spor af fortidsminder, skal arbejdet ifølge museumslovens 27 standses, hvis det berører fortidsmindet, og fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Gravhøjen Simonshøj ligger ca. 35 m syd for lokalplanområdet. Omkring Simonshøj ligger en beskyttelseslinje. Beskyttelseslinjen rækker ca. 5 m ind i lokalplanområdet og omfatter en sti og et græsareal langs stien. Lokalplanen sikrer det eksisterende stiforløb. Mellem lokalplanområdet og Simonshøj ligger der bebyggelse i 1 etage. Realisering af lokalplanen påvirker ikke den arkæologiske arv. Fredning og naturbeskyttelse samt dyre- og planteliv Inden for lokalplanområdet er der ingen naturtyper, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Der er ingen fredninger i lokalplanområdet, og der er ikke fredede eller truede dyre- eller plantearter i lokalplanområdet. Lokalplanområdet udgør ikke en biologisk forbindelse. Der er endvidere ingen bygge- og beskyttelseslinjer eller vandløbshensyn i området. Det skal vurderes, om planen kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt jf. BEK nr. 408 af 01/05/2007, 7. Nærmeste Natura 2000-område er Kalveboderne, der ligger ca. 750 m øst for lokalplanområdet. Det vurderes, at lokalplanens gennemførelse ikke vil påvirke Natura 2000-området. Hvidovre Kommune har screenet lokalplanområdet. Der er ikke kendskab til eller forventning om beskyttede arter inden for lokalplanområdet, jævnfør Habitatdirektivets bilag IV. Realisering af lokalplanen medfører ikke en beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for generelt beskyttede arter jævnfør Habitatdirektivets bilag IV. KOMMUNE- OG LOKALPLANLÆGNING Kommuneplan 2016 Kommuneplanen inddeler kommunen i rammeområder med forskellige anvendelsesmuligheder. I Kommuneplan 2016 er lokalplanområdet beliggende inden for rammeområde 3C3 - Frihedens Butikscenter. For rammeområdet er der fastsat følgende bestemmelser for lokalplanlægningen: Generel anvendelse: Centerområde Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, kontor- og serviceerhverv, detailhandel, offentlige formål og kulturelle institutioner. Max. bebyggelsesprocent: 100 for den enkelte ejendom. Max. antal etager: 12 Max. bygningshøjde: 36 m Bemærkninger: Rammeområde 3C3 udgør sammen med 3C7, 3C8 og 3C9 Friheden bymidte. Det maksimale bruttoetageareal for detailhandel i Friheden bymidte er m². Den enkelte dagligvarebutik må højst være m² og den enkelte udvalgsvarebutik må højst være m². Stationsnært kerneområde. 14

15 Hovedstien, der danner lokalplanens nordlige afgrænsning, er beliggende inden for rammeområde 3C7 Frihedens Station. Dette rammeområde er ligeledes udlagt til centerformål. Lokalplanen danner imidlertid ikke grundlag for bebyggelse af denne del af rammeområde 3C7. Figur X. Lokalplanområdets afgrænsning og de eksisterende rammeområder. Rammeområde 3C3 udgør en del af Friheden bymidte, der er et hovedcenter i kommunen. Det er målsætningen, at butiksforsyningen i Hvidovre Kommune fastholdes og udvikles, og at butiksforsyningen med udvalgsvarer dækker borgernes umiddelbare behov. Det er endvidere målet, at der skabes muligheder for yderligere byggeri i centerområderne gennem fortætning. Centerområderne skal have attraktive opholdsarealer og en tilstrækkelig forsyning med parkeringsarealer til biler og cykler. Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 Der er udarbejdet et forslag til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 i tilknytning til lokalplanforslaget. Da lokalplanen muliggør en højere bebyggelsesprocent, større dagligvarebutikker og fastsætter en arealramme for detailhandel, er der udarbejdet et tillæg til Kommuneplan Plannavn: 3C3 - Frihedens Butikscenter Generel anvendelse: Centerområde Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, kontor- og serviceerhverv, detailhandel, offentlige formål og kulturelle institutioner. Max. bebyggelsesprocent for området:

16 Max. antal etager: 12 Max. bygningshøjde: 40 m Arealramme til detailhandel: m² Maksimal størrelse pr. detailhandelsbutik med dagligvarer: m² ekskl. op til 200 m² personalefaciliteter Maksimal størrelse pr. detailhandelsbutik med udvalgsvarer: m² Bemærkninger: Rammeområde 3C3 udgør sammen med 3C7, 3C8 og 3C9 Friheden bymidte. Det maksimale bruttoetageareal for detailhandel i Friheden bymidte er m². Stationsnært kerneområde. Desuden ændres kommuneplanens retningslinje om maksimale butiksstørrelser, idet den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker i kommunens hovedcenter øges fra m 2 til m 2, og arealrammen til detailhandel øges desuden til m² bruttoetageareal. Forslaget til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 offentliggøres samtidig med lokalplanforslaget, men i et særskilt dokument. Lokalplan 330 Lokalplanområdet er i dag omfattet af Lokalplan 330 Center og boligbebyggelse ved Frihedens Butikscenter. Figur X. Afgrænsningen af lokalplanområde 330 vist med lilla og afgrænsningen af lokalplanområde 338 vist med orange linje. Lokalplan 330 fastlægger i 3.1, at ny bebyggelse skal placeres indenfor de på planbilag 3 viste byggefelter. 16

17 De ønskede tilbygninger til Frihedens Butikscenter er ikke placeret inden for byggefelt A, som dette fremgår af 3.1 i Lokalplan 330. Efter 3.6 i Lokalplan 330 må bebyggelse kun opføres i 1-2 etager. De nye tilbygninger ønskes opført i 2, 3, 5 og 10 etager. Lokalplan 330 fastlægger desuden i 3.5, at der maksimalt må opføres m² bruttoetageareal indenfor byggefelt A. Det eksisterende etageareal er opgjort til ca m², og projektet rummer en udvidelse med m² til boliger, lægehus og restaurant inden for lokalplanens byggefelt A, svarende til i alt m². En realisering af projektet om udvikling af Frihedens Butikscenter med de ønskede tilbygninger vil betyde en overskridelse af det maksimalt tilladte etageantal og etageareal samt bruttoetageareal detailhandel, hvilket hver især og samlet set forudsætter, at der forinden er vedtaget en ny lokalplan. Der er ikke udpeget et byggefelt nord for den eksisterende butikscenterbebyggelse, og heller ikke på den placering, hvor det ønskes at opføre en ny restaurationsbygning. Reguleringen af bebyggelsens placering er desuden indeholdt i formålsbestemmelsen, 2.4. Såvel formålsbestemmelsen som forholdet mellem de bebyggede og ubebyggede arealer udgør en del af lokalplanens principielle indhold, hvorfra der ikke lovligt kan dispenseres. Opførelse af restaurationsbygningen forudsætter derfor også, at der forinden er vedtaget en ny lokalplan. Kvartersbeskrivelsen Friheden ligger omkring krydset Hvidovrevej/Gammel Køge Landevej, som er udpeget til knudepunkt og kommunecenter. Friheden er et multifunktionelt kvarter, der rummer alt fra idrætsfaciliteter til storcenter og blokbebyggelser. Her ligger vigtige funktioner og bygninger som Hvidovre Stadion, Dansborgskolen, Engstrandskolen, Frihedens Idrætscenter, Frihedens Station, Frihedens Butikscenter, Strandmarkskirken og boligbebyggelsen Friheden. Frihedens kvarter er Hvidovre Kommunes naturlige centrum, hvor nord/syd og øst/vesttrafikken mødes. Bevarings- og udviklingsstrategi Der er ikke i kommuneplanen formuleret en bevarings- eller udviklingsstrategi for kvarteret. Redegørelse for yderligere detailhandels påvirkning på bymiljøet Jævnfør Planlovens 16, stk. 1, skal lokalplaner, der muliggør etablering af butikker, indeholde en redegørelse for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold. Ny bebyggelse til detailhandel i lokalplanområdet vil kunne trække flere kunder til området og derved bidrage positivt til bymiljøet i området. På den baggrund vurderes det, at ny bebyggelse til detailhandel i lokalplanområdet vil have en positiv indvirkning på bymiljøet i og ved lokalplanområdet. Yderligere detailhandel i lokalplanområdet vil kunne øge trafikken i lokalplanområdet samt til og fra lokalplanområdet. Udbygningsrammen til 17

18 detailhandel er ca m² og vurderes at medføre øget trafik i begrænset omfang i lokalplanområdet samt til og fra lokalplanområdet. Det vurderes, at denne øgede trafik ikke medfører en væsentlig negativ påvirkning på de trafikale forhold i og ved lokalplanområdet. Yderligere detailhandel vil indgå i synergi og konkurrence med den eksisterende detailhandel, hvilket kan bidrage til en mere effektiv butiksstruktur. ØVRIG PLANLÆGNING Spildevandsplan Reglerne for afledning af spilde- og regnvand er fastlagt i spildevandsplanen, der er gældende på det tidspunkt, hvor et byggeris byggetilladelse meddeles. På nuværende tidspunkt er det aktuelle dokument Spildevandsplan 2002, der kan ses på HOFOR s hjemmeside: hofor.dk Lokalplanområdet ligger ikke inden for et indvindingsopland eller en boringsnær beskyttelseszone. Placeringen eller omfanget af befæstede arealer ændres ikke ved realisering af lokalplanen og påvirker derfor ikke udledningen af spildevand. Klimatilpasningsplan Lokalplanområdet ligger delvist inden for indsatsområde nr. 8 jævnfør kommunens Klimatilpasningsstrategi Det er aktuelt ikke påtænkt at gennemføre tiltag i forbindelse med denne. Kommunens regnvandsmodel viser, at lokalplanområdet ikke udgør en decideret risiko i forbindelse med håndtering af regnvand. Lokalplanen fastholder omfanget og placeringen af befæstede arealer. Lokalplanen fastlægger, at der ved indretning af ubebyggede arealer så vidt muligt skal indtænkes LAR-løsninger. Håndtering af regn- og overfladevand skal håndteres inden for egen grund. Varmeforsyning Ifølge Varmeforsyningsplanen fra 1985, med senere ændringer, er lokalplanområdet beliggende i et område, der er planlagt forsynet med kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme. Du kan læse mere om varmeplanen på kommunens hjemmeside: hvidovre.dk. Ny bebyggelse, der opføres som lavenergibygninger, har krav på dispensation fra tilslutningspligten til kollektiv varmeforsyning, jævnfør planlovens 19, stk.4. Infrastruktur Lokalplanområdet vejbetjenes via Hvidovrevej og Strandmarksvej, der har status af primære lokalveje. Vejene fungerer også som forbindelser for biltrafikken til og fra de enkelte lokalområder. Der er cykelstier med status af lokale cykelstier langs Hvidovrevej og Strandmarksvej samt en del af lokalplanområdets nordlige grænse. Lokalplanområdet er via Hvidovrevej og Strandmarksvej forbundet til Gammel Køge Landevej, der har status som primær trafikvej. Primære trafikveje er veje, 18

19 der sammen med Holbækmotorvejen og Amager-motorvejen indgår i det overordnede vejnet i hovedstadsområdet. Disse veje skal fungere som hovedforbindelse for biltrafikken mellem kommunen og omverdenen. Al gennemkørende biltrafik skal søges samlet på disse veje. Der er cykelsti med status af supercykelsti langs Gammel Køge Landevej. Der er adgang til kollektiv trafik i form af S-tog og bus fra Frihedens Station ca. 250 m fra lokalplanområdet, bus fra stoppestedet ved Hvidovrevej ved lokalplanområdet og stoppestederne ved Strandmarksvej ca. 80 m fra lokalplanområdet. Stationsnære områder Lokalplanområdet er udpeget som et stationsnært fortætningsområde i Kommuneplan I fortætningsområderne skal der ske en fysisk og funktionel fortætning gennem opførelse af supplerende bebyggelser og aktiviteter for at få mere liv og flere aktiviteter i byen. Fortætningsområderne skal kunne rumme en blanding af forskellige byfunktioner, herunder større kontorprægede virksomheder med mange ansatte, større institutioner med mange besøgende, samt tæt boligbyggeri. Kommuneplan 2016 fastlægger retningslinje for fortætningsområderne ved stationerne: Byfunktioner som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønster har en intensiv karakter skal placeres inden for de stationsnære områder og fortrinsvis inden for de stationsnære kerneområder. Disse byfunktioner omfatter blandt andet kontor- og serviceerhverv, beskæftigelsesintensive produktionserhverv, offentlige institutioner, udstillingsog kongrescentre, større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller, tæt boligbebyggelse og lignende Byfunktioner af regional karakter skal fortrinsvis placeres stationsnært ved knudepunktsstationer. Byfunktioner af regional karakter omfatter de byfunktioner, der er nævnt i 3.2.1, som henvender sig til et regionalt opland, dvs. et opland som rækker ud over kommunen og nabokommunerne Der skal anlægges det nødvendige antal parkeringspladser på egen grund. Inden for fortætningsområderne i de stationsnære kerneområder skal der etableres parkeringspladser efter følgende normer: Mindst 1 parkeringsplads pr. 200 m² og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal til boligformål. I områder til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse kan der dog efter konkret vurdering etableres op til 2 parkeringspladser pr. boligenhed Mindst 1 parkeringsplads pr. 150 m² og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal til serviceerhverv 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal til butikker, institutioner og fritidsformål. 19

20 Lokalplanen sikrer, at der inden for området etableres parkeringsarealer svarende til områdets anvendelsesformål Trafikstøj Efter planlovens 15 a og kommuneplanens retningslinjer må der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støj ved etablering af afskærmningsforanstaltninger. Ny bebyggelse skal udformes sådan, at støjniveauet ikke overstiger følgende vejledende grænseværdier: Boligområder, daginstitutioner, skoler og andre undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler og lignende, kolonihaver, nyttehaver, udendørs opholdsarealer, bydelsparker mv.: L den 58 db fra veje Hoteller, kontorer, liberale erhverv m.v.: L den 63 db fra veje De vestligste og østligste dele af lokalplanområdet påvirkes af støj fra hhv. Hvidovrevej og Strandmarksvej. Bebyggelse i 1,5 meters højde i en afstand af ca m fra Hvidovrevej er belastet med vejstøj, der jf. Miljø- og Fødevareministeriets støjkort giver en beregnet støjbelastning på op til L den db. Bebyggelse i 1,5 meters højde i en afstand af ca m fra Strandmarksvej er belastet med vejstøj, der giver en beregnet støjbelastning på op til L den db. Bebyggelse i 4 meters højde i en afstand af ca m fra Hvidovrevej er belastet med vejstøj, der giver en beregnet støjbelastning på op til L den db. Bebyggelse i 4 meters højde i en afstand af ca m fra Strandmarksvej er belastet med vejstøj, der giver en beregnet støjbelastning på op til L den db. 20

21 Figur X. Støjkortlægning viser, at arealer i 1,5 og 4 meters højde langs lokalplanområdets vestlige og østlige kant er belastet med L den db (orange farve). De planlagte etageboliger i lokalplanområdet og tilhørende udendørs opholdsarealer på tagfladerne placeres jf. de på planbilag 3 angivne byggefelter i en afstand på mindst ca. 15 m fra Hvidovrevej og mindst ca. 70 m fra Strandmarksvej samt i en højde af mindst 4 m målt over naturligt terræn. Boligerne og de tilhørende udendørs opholdsarealer på tagfladerne indrettes eller afskærmes, så de overholder de vejledende grænseværdier ift. planlovens 15 a og kommuneplanens retningslinjer. Tagterrasser er primære opholdsarealer. Altaner er sekundære opholdsarealer. Nybyggeri skal i øvrigt udformes sådan, at det indendørs støjniveau fra vejtrafikken i boligerne overholder de gældende krav i bygningsreglementet. Erhvervsstøj Ny bebyggelse skal udformes sådan, at støjniveauet ikke overstiger følgende vejledende grænseværdier: Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne): Mandag - fredag kl , lørdag kl : 55 db Mandag - fredag kl , lørdag kl , søn- og helligdag kl : 45 db Alle dage kl : 40 db Lokalplanen giver mulighed for en fortætning af lokalplanområdet. Fortætningen vil betyde yderligere trafik til og fra området. Den yderligere trafik, som den mere intensive udnyttelse af lokalplanområdet forventes at kunne medføre, vurderes at blive uvæsentlig. Lokalplanen fastlægger, at varegården ved butikscentrets nordvestlige hjørne skal fremstå lukket og overdækket, hvilket kan bidrage til at mindske støjen ved varelevering. Lokalplanen fastlægger desuden, at drive in til ny bebyggelse til 21

22 restauranten sker på den side af restauranten, som vender væk fra den nye boligbebyggelse. Såfremt der er boliger, som kun har facader, hvor støjgrænseværdien overskrides, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum kan overholdes med åbne vinduer. Hvidovre Kommunes til enhver tid gældende forskrift om varelevering til detailhandel skal overholdes, og Hvidovre Kommunes til enhver tid gældende tomgangsregulativ skal overholdes. Skygge- og lyspåvirkning Der er udarbejdet skyggediagrammer for det konkrete projekt, som lokalplanen giver mulighed for. Skygggediagrammerne viser, at der grundlæggende vil være meget få skyggegener ved de nye bygninger. Figur X. Skyggediagram for marts. Udarbejdet af Nordconsult. Skyggediagrammerne viser, at de nye etageboliger i 5 etager i byggefelt A ved jævndøgn skygger på de udendørs opholdsarealer, som etableres i tilknytning til boligerne i byggefelt A. Ved jævndøgn kl. 9:00 og kl. 18:00 vil de udendørs opholdsarealer være i skygge. Ved jævndøgn kl. 12:00 og kl. 15:00 vil de udendørs opholdsarealer være delvist i skygge. De nye etageboliger i 5 etager i byggefelt A vil omkring sommersolhverv skygge på de 4 etagers boliger på matr.nr. 25g i aftentimerne. 22

23 Figur X. Skyggediagram for september. Udarbejdet af Nordconsult. Skyggediagrammere viser, at de nye etageboliger i 9 og 10 etager i byggefelt B fra september til marts kl. 9:00 og kl. 12:00 vil skygge på de udendørs opholdsarealer ved den nye restaurant i byggefelt C. Fra omkring kl. 13 er de udendørs opholdsarealer ikke længere i skygge, og i sommerhalvåret er de udendørs opholdsarealer ikke i skygge. Når den nye bebyggelse er etableret, så vil der ikke være belysning, som kan oplyse naboarealer mere end almindelig gadebelysning. Lokalplanen fastlægger bestemmelser for belysning og skiltning, herunder at belysning og skiltning ikke må være til gene for naboer og trafikanter. Cykelparkering Der skal etableres cykelparkering ved bygninger og butikker med offentlig adgang, eksempelvis ved uddannelsesinstitutioner, idrætsfaciliteter, biografer, ved større arbejdspladser, ved etageboligbebyggelse samt ved busstoppesteder. Cykelparkering skal være let tilgængelig og så vidt muligt placeres i umiddelbar tilknytning til indgangen til den pågældende bebyggelse. Hvis cykelparkeringen ikke er synlig fra offentlig vej eller sti, skal der opsættes tydelig henvisning til cykelparkeringspladserne. Cykelparkeringen bør som hovedregel være belyst, ligesom de bør være overdækkede, hvor dette er muligt og ønskeligt. Pladsnormen gælder for nybyggeri. Jordforurening Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Byzonen er områdeklassificeret efter jordforureningsloven - som al anden jord inden for ældre byområder. Bortskaffelse af jord fra ejendommene skal ske efter reglerne i bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. 23

24 Aktuelt er der kortlagt et areal på ca. 180 m² på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvor der er viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Omfanget af jordforurening kan ændre sig over tid, hvis arealer oprenses, og omfanget af kendt jordforurening kan ændres, hvis der opdages andres forureninger. På Danmarks Miljøportal, internet.miljoeportal.dk, kan du se en opdateret oversigt over de ejendomme, som er kortlagt efter jordforureningsloven. Kommunen skal for sådanne ejendomme give en tilladelse efter jordforureningsloven, inden der igangsættes bygge- og anlægsarbejder eller ændres på anvendelsen af ejendommene til følsom anvendelse, herunder boligbebyggelse. Museumsloven Forud for igangsættelse af jordarbejder, f.eks. i forbindelse med opførelsen af nyt byggeri, skal det lokale kulturhistoriske museum inddrages efter reglerne i museumslovens kapitel 8, således at området kan undersøges for eventuelle fortidsminder i jorden. MILJØVURDERING Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning. Kommunen har efter miljøvurderingslovens 10 vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. 8, stk. 1 og 2. Lokalplanen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og muliggør ikke væsentlige ændringer i det bestående. Planen muliggør ikke anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet. På baggrund af en screening har Hvidovre Kommune vurderet, at lokalplanens gennemførelse ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet i lovens forstand. Der udarbejdes derfor ikke en fuld miljøvurdering i overensstemmelse med 10 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK 448 af 10/05/2017). TINGLYSTE DOKUMENTER Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden anlægsarbejder påbegyndes. Det kan for eksempel dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og Tv-kabler, vandledninger, 24

25 fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker pågældende område. 25

26 BESTEMMELSER I henhold til Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 (med senere ændringer), fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Hvidovre Kommune. 1. Lokalplanens område og zonestatus 1.1 Lokalplanen omfatter ejendommene, matr.nr. 25 a, 25 t og delvist 7000 ho, alle af Hvidovre By, Strandmark, samt alle de ejendomme, der efter 17. august 2018 udstykkes herfra. 1.2 Lokalplanområdet afgrænses, som vist på planbilag Lokalplanområdet ligger i byzone og forbliver i byzone. 2. Lokalplanens formål Formålet med lokalplanen er, at muliggøre en udvikling af Frihedens Butikscenter gennem fortætning af lokalplanområdet med ny bebyggelse til boliger, kontor- og serviceerhverv, detailhandel, offentlige formål og kulturelle institutioner. at muliggøre en forskønnelse og opgradering af Frihedens Butikscenter og sætte rammerne for en varieret bebyggelse, der tilfører mere liv til området. at muliggøre etableringen af en forplads ved Frihedens Butikscenters nordvestlige hjørne og ved den nye restaurant. at sikre gode udendørs opholdsarealer på tagfladerne i tilknytning til de nye boliger. 3. Lokalplanområdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdets anvendelse fastsættes til center- og bymidteformål i form af boligformål samt detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål og kulturelle institutioner. 3.2 Boliger må kun anvendes til helårsbeboelse. 26

27 3.3 Lokalplanen fastlægger følgende anvendelser for de i planbilag 3 angivne byggefelter: Byggefelt A: Stueetagen må kun anvendes til detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål og kulturelle institutioner. 1. til 4. sal må kun anvendes til boligformål, etageboliger. Byggefelt B: Stueetagen og 1. sal må kun anvendes til detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål og kulturelle institutioner. 2. til 9. sal må kun anvendes til boligformål, etageboliger. Byggefelt C: Stueetagen og 1. sal må kun anvendes til restauration. Byggefelt D: Stueetagen må kun anvendes til detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål og kulturelle institutioner. 1. sal må kun anvendes til udendørs opholdsareal i form af tagterrasse. Byggefelt E: Stueetagen og 1. sal må kun anvendes til detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål og kulturelle institutioner. 2. sal må kun anvendes til udendørs opholdsareal i form af tagterrasse. Lokalplanen fastlægger følgende anvendelser for de i planbilag 2 angivne bygninger: Bygning F: Stueetagen må kun anvendes til detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål og kulturelle institutioner. Bygning G: Stueetagen må kun anvendes til detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål og kulturelle institutioner. 1. til 11. sal må kun anvendes til boligformål, etageboliger. 3.4 I den enkelte bolig må der kun drives liberale erhverv som frisør, ejendoms-, advokat-, revisor-, ingeniør- og arkitektvirksomhed og lignende liberale erhverv, dvs. sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i boligområder under forudsætning af: at virksomheden alene drives af den, som bebor den pågældende ejendom uden nogen ansatte. at virksomheden ikke er til gene for omkringboende. at erhvervsarealet ikke overstiger 25 % af nettoboligarealet at virksomheden ikke medfører behov for parkering, som overstiger det behov, som anvendelsen bolig medfører. at virksomheden drives på en måde, så ejendommens karakter og udseende af beboelsesejendom ikke ændres. at der ikke opsættes nogen former for skilte i forbindelse med virksomheden. 3.5 Inden for lokalplanområdet må der højst etableres eller indrettes i alt m 2 bruttoetageareal til detailhandelsformål. 27

28 Butiksstørrelsen for den enkelte detailhandelsbutik til dagligvarer må ikke overstige m 2 bruttoetageareal ekskl. op til 200 m² bruttoetageareal til personalefaciliteter. Butiksstørrelsen for den enkelte detailhandelsbutik til udvalgsvarer må ikke overstige m 2 bruttoetageareal. 3.6 Uanset bestemmelsen i 3.1 må der inden for lokalplanområdet etableres tekniske anlæg som transformerstationer, teknikskabe, mobilantenner mv. til sikring af områdets forsyning. Ad 3.6 Tekniske anlæg og installationer skal så vidt muligt placeres indenfor bygningens volumen og udformes således, at de fremtræder som integrerede dele af bygningens arkitektur. 4. Udstykning 4.1 Der må ikke foretages yderligere udstykninger. Mindre reguleringer af skellene samt sammenlægninger af ejendomme er dog tilladt, når dette ikke strider mod lokalplanens øvrige bestemmelser. 5. Bebyggelsens omfang og placering 5.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 125. Ejendommen matr.nr. 25t har en eksisterende bebyggelsesprocent på 147 og må derfor ikke bebygges yderligere. 5.2 Ny bebyggelse skal placeres indenfor de på planbilag 3 angivne byggefelter. 5.3 Bebyggelsen må ikke overskride de følgende etageantal: Byggefelt A: 5 etager. Byggefelt B: 10 etager. Byggefelt C: 2 etager. Byggefelt D: 2 etager med 1. sal forbeholdt udendørsopholdsareal i form af tagterrasse. Byggefelt E: 3 etager med 2. sal forbeholdt udendørsopholdsareal i form af tagterrasse. Bygning F: 1 etage Bygning G: 12 etager. 5.4 Der må etableres kælder under byggefelterne og bygning F og G. Kælderen må anvendes til parkering, lager, teknikum og lignende. 28

29 5.5 Bebyggelsen må ikke overskride de følgende højder målt over naturligt terræn. Byggefelt A: 21 m Byggefelt B: 36 m Byggefelt C: 8 m Byggefelt D: 8 m Byggefelt E: 13 m Bygning F: 7 m Bygning G: 36 m Skorstene, antenner og tekniske installationer er ikke omfattet af højdebegrænsningen. Luftindtag, ventilationsskorstene og andre tekniske installationer på butikscentrets tag skal så vidt muligt indpasses, så de er til mindst mulig gene for områdets beboere. 5.6 Mindre, sekundære bygninger som udhuse, cykelskure mv. kan opføres på terræn udenfor byggefelterne og bygning F og G. 5.7 Indenfor lokalplanområdet må der opføres mindre transformerstationer, teknikkabiner og lignende anlæg, hver med et bebygget areal på op til 10 m 2. Transformerstationer, teknikkabiner og lignende anlæg skal så vidt muligt integreres i bygningskroppene. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Følgende fastlægges for ny bebyggelse i byggefelterne A, B, D og E: Bebyggelsens facade skal fremstå i grå tegl og lette partier i varm eller neutral nuance, som vist i princippet på figuren under ad 6.1, med mulighed for mindre partier med træbeklædning og begrønning. Der må ikke etableres udvendige trapper og altangange mod offentlig sti og vej. Der må ikke opsættes synlige ventilationsanlæg mod offentlig sti og vej. Følgende fastlægges for ny bebyggelse i byggefeltet C: Bebyggelsens facade skal fremstå i grå tegl og lette partier i mørke eller sorte plader eller i varm eller neutral nuance som vist på figuren under ad 6.1, med mulighed for partier med træbeklædning, begrønning og udvendige lameller. Der må ikke opsættes synlige ventilationsanlæg på syd- og østvendte bygningssider. 29

30 Ad Områdets boliger skal opføres med udendørs opholdsareal i form af tagterrasser med et omfang svarende til min. 15 % af boligernes etageareal. 6.3 Følgende fastsættes for de udendørs opholdsarealer på tagflader, som vist i princippet på illustrationsplanen, planbilag 5: Opholdsarealerne skal fremtræde som en helhedsløsning med visuel og funktionel sammenhæng. Belægning, inventar og lignende på opholdsarealerne skal fremstå med et ensartet visuelt udtryk for så vidt angår materialevalg og farver. Farverne skal referere til udtrykket af figuren under ad 6.1. Belægningen må brydes f.eks. af plantefelter og opholdsinventar. Opholdsarealerne skal gives et grønt præg med beplantning, som indpasses på en sådan vis, at beplantningen tilfører oplevelsesmæssig variation og rumskabende effekt. Beplantningen kan fremstå f.eks. i form af stauder, græsser, buske og mindre træer i kummer. Opholdsarealerne skal endvidere indrettes med opholdsfaciliteter, så de kan fungere som naturlige samlingssteder samt som ramme for lejlighedsvise aktiviteter. Der skal være mulighed for overdækket udendørs ophold, f.eks. i form af et orangeri eller lignende. Opholdsinventar skal disponeres under hensyntagen til solorientering og læforhold. Afskærmning af de opholdsarealerne skal fremstå transparent. 6.4 Til hver bolig skal der etableres en altan med et areal på mindst 5 m². 30

31 Altaner skal udføres i glas og stål i varm eller neutral nuance som vist i princippet på ad Vinduesrammer og karme skal udføres i træ/alu eller metal eller en kombination heraf. Vinduer må kun fremtræde med plant klart glas uden spejlende virkning. Vinduer må ikke tilklæbes. 6.6 Tage skal udformes så de syner flade, med en maksimal hældning på 4 i forhold til det vandrette plan. Tage på boligbebyggelse skal fremstå som grønne tage, dvs. beplantet med f.eks. sedum som vækstlag eller med anden levende beplantning. Ad 6.6 Grønne tage med levende beplantning bidrager effektivt til klimatilpasning, fordi de kan optage op til % af årsnedbøren. De optager, fordamper og forsinker regnvandet og aflaster dermed kloakker og spildevandsanlæg for store mængder af vand. Typisk består et grønt tag af en opbygning med et tagpaptag med et drænlag med vandopsamlingsbakker, fiberdug og øverst planter. Tagets udseende og udtryk har stor betydning for oplevelsen af det enkelte hus og kvarteret som helhed. 6.7 Solfangere, solceller lignende anlæg til udnyttelse af solenergi må kun monteres på tagfladen. De skal enten indbygges i bygningen eller følge konstruktionens taghældning og være antirefleksbehandlede. Opsætningen af panelerne skal udgøre et samlet rektangel. Ad 6.7 Solfangere, solceller lignende anlæg til udnyttelse af solenergi har betydning for den æstetiske oplevelse af området. For at opnå et visuelt sammenhængende helhedsudtryk, så skal solfangere, solceller lignende anlæg underordne sig bygningens andre bygningsdele og facadens proportioner og tage hensyn til bygningens ydre fremtræden. Solfangere, solceller lignende anlæg må ikke være til gene for omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til oplevelsen af gadebilledet og bygningens arkitektoniske udtryk Varegården ved byggefelt B skal fremstå lukket og overdækket. Varegården må begrønnes Der må ikke opsættes baldakiner. 7. Ubebyggede arealer Ad. 7 31

32 Ubebyggede arealer består af en blanding af befæstede og grønne flader med faciliteter til ophold. 7.1 Ubebyggede arealer uden fast belægning skal fremstå som grønne områder i form af græsarealer med opstammede træer og lav beplantning. 7.2 Belægning, afskærmning, inventar og lignende skal fremstå med et ensartet visuelt udtryk for så vidt angår materialevalg og farver. Farverne skal referere til udtrykket af de grå tegl, den mørke plade eller pladen i varm nuance, som vist i princippet på figuren under ad Faste hegn ved varegårde skal begrønnes. Der må placeres fritstående hegn omkring tekniske anlæg og lignende. 7.4 Faste hegn, der fremstår som mur, skal opføres i samme tegl som bygningerne, som vist i princippet på figuren under ad 6.1. Farven på faste hegn, der ikke fremstår som mur, skal referere til udtrykket af den mørke plade eller pladen i varm nuance, som vist i princippet på figuren under ad Hegn langs skel mod vej eller sti skal være levende hegn, dvs. hække eller buske. Enhver form for hegn mod vej eller sti skal placeres bag skellet fuldstændigt på egen grund. Levende hegn skal om nødvendigt beskæres eller klippes, således at det sikres, at hegnet i sin helhed er placeret på egen grund året rundt. 7.6 Der skal sikres et areal på mindst 100 m 2, der giver mulighed for udeservering i tilknytning til restauranten i byggefelt C, som vist i princippet på illustrationsplanen, planbilag 5. Areal der er udlagt til vej og sti må ikke anvendes til udeservering. 7.7 Udendørs oplag af indregistrerede og ikke indregistrerede køretøjer, både, fritidsbåde, campingvogne, skurvogne, hestetrailere og containere er ikke tilladt. Udendørs oplag af materialer, emballage og lignende må kun finde sted indenfor varegårde. 7.8 Ved indretning af ubebyggede arealer skal LAR-løsninger indtænkes. Der skal etableres permeabel belægning eller LAR-løsninger, der medfører nedsivning af overfladevand fra parkeringsarealer. 7.9 Træer, som fjernes i forbindelse med f.eks. anlægsarbejde, skal erstattes med nye træer på samme sted. 32

33 7.10 Der må ikke ske terrænregulering nærmere skel end 1 m. På ejendommene må der i øvrigt ikke ske terrænregulering ud over +/- 0,3 m i forhold til det eksisterende terræn. Undtaget herfor er anlæg af højbede, bassiner mv. 8. Stiforhold, vejforhold og parkering 8.1 Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske ved overkørsler fra Hvidovrevej og Strandmarksvej, som vist i princippet på planbilag Veje, stier og parkeringsarealer skal placeres, som vist i princippet på planbilag Regional hovedsti nr. 25, der har sit forløb langs lokalplanområdets nordlige grænse, skal bevares gennem lokalplanområdet, som vist på planbilag Parkeringsarealer skal gives et grønt præg og omgives af græsareal eller levende hegn, suppleret af opstammede træer. 8.5 Ved nybyggeri og ændret anvendelse skal der anlægges det nødvendige antal parkeringspladser på egen grund. Indenfor lokalplanområdet skal der etableres parkeringspladser efter følgende normer: Mindst 1 parkeringsplads pr. 200 m 2 og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal til boligformål. Mindst 1 parkeringsplads pr. 150 m 2 og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal til serviceerhverv 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal til butikker, institutioner og fritidsformål. Parkeringspladserne skal anlægges, når det efter kommunens skøn vurderes at være nødvendigt for at sikre, at parkeringsbehovet kan dækkes på egen grund. Kravet til udlæg af p-pladser kan reduceres, hvis: 8.6 Kommunen kan godkende en aftale om benyttelse af p-pladser på en anden ejendom, beliggende inden for en afstand af maksimalt 100 m Der er tale om boligtyper, som henvender sig til beboere, som normalt har et lavt bilejerskab eksempelvis ældreboliger Kommunen efter en helhedsvurdering ikke vurderer, at der bliver gener på det omliggende vejnet i form af utilsigtet parkering. 33

34 Natparkering, det vil sige i tidsrummet kl , af lastbiler med en totalvægt over kg er ikke tilladt på terræn indenfor lokalplanområdet. 8.7 Campingvogne, uindregistrerede motorkøretøjer samt både må ikke oplagres/henstilles på bebyggelsens fælles parkeringsarealer. 8.8 Ved nybyggeri og ændret anvendelse skal der anlægges cykelparkering på egen grund til dækning af ejendommens behov. Antallet af cykelparkeringspladser skal fastlægges ud fra en konkret vurdering, idet der skal tages udgangspunkt i følgende minimumsnormer: Etageboliger: 1 cykelparkeringsplads pr. 50 m 2 boligareal for etageboliger. Ungdomsboliger: 1 cykelparkeringsplads pr. kollegieværelse/ungdomsbolig. Uddannelsesinstitutioner/skoler: 0,5 cykelparkeringsplads pr. studerende/elev. Børneinstitutioner: 1 cykelparkeringsplads pr. 25 m 2 etageareal. Detailhandel: 1 cykelparkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal. Forsamlingslokaler som f.eks. koncertsal, teater, biograf, café og sportshal: 1 cykelparkeringsplads pr. 5 siddepladser. Kontor- og serviceerhverv, liberale erhverv: 1 cykelparkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal. Offentlig service og administration: 1 cykelparkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal. Hvis cykelparkeringen ikke er synlig fra offentlig vej eller sti, skal der opsættes tydelig henvisning til cykelparkeringspladserne. 8.9 Ubebyggede arealer, herunder veje og stier, skal udføres i overensstemmelse med Dansk Standards DS-håndbog 105:2012 af DS-håndbog 105:2012 "Udearealer for alle - sådan planlægges et tilgængeligt udemiljø" og DS 3028 Tilgængelighed for alle, eller officielle retningslinjer, der måtte erstatte disse. 9. Skiltning og reklamering Generelt 9.1 Skilte samt facadebelysning, lysinstallationer og andet facadeudstyr skal underordne sig bygningens arkitektur. Skilte skal med hensyn til størrelse og udformning tilpasses den bygning, som de opsættes på. I forhold til placering, omfang, materialer, farver og skrifttyper skal der tages hensyn til bygningens ydre fremtræden for at sikre en god visuel oplevelse for besøgende og beboere, og derved understøtte helhedsindtrykket af butikscentret og dets karakter i bybilledet. Der må kun opsættes skilte for virksomheder med adresse på ejendommen. 34

35 9.2 Lysskærme, LED skærme, facadeskilte, logoer, symboler, bannere og reklamer er ikke tilladt på boligbebyggelsens ydervægge. 9.3 Reklamering er ikke tilladt bortset fra på det af kommunen opstillede byinventar. 9.4 Der må uanset de øvrige bestemmelser opsættes mindre henvisningsskilte til parkering, indgange og lignende samt skilte til oplysning om overvågning, alarmgivere, sikkerhedsforanstaltninger og lignende. Facadeskilte 9.5 Bortset fra øvrig tilladt skiltning jævnfør må opsætning af facadeskilte kun ske i direkte forbindelse med butikker eller andre virksomheder, herunder offentlige funktioner, med direkte adgang og vinduespartier i stueetagen. Der må højst opsættes et facadeskilt pr. facade, som giver adgang til den pågældende butik, virksomhed eller offentlige funktion. 9.6 Facadeskiltning skal udføres som løse enkeltsiddende bogstaver, symboler og logoer på facaden eller som mindre skiltebånd eller bemaling direkte på facaden. 9.7 Facadeskilte må ikke dække arkitektoniske elementer som f.eks. døre, vinduer, 'bånd' og lignende. 9.8 Facadeskilte må ikke have karakter af facadebeklædning. 9.9 Facadeskilte må ikke have en større maksimal højde på 0,5 meter for hver enkelt butik, virksomhed og offentlig funktion Der må kun opsættes et skilt med centrets navn og logo på hver facade samt et skilt på hver hovedindgang til centret. Selve skiltet må maksimalt være 1 meter højt Større ankerbutikker, f.eks. store dagligvarebutikker, må kun opsætte ét skilt med navn og logo på hver bygningsside. Sådanne skilte må maksimalt være 1 meter højt. Placering af disse skilte skal samordnes, dvs. at de skal enten placeres i samme højde over terræn eller samordnes lodret under hinanden for at sikre, at der opnås en god helhedsvirkning På butiksfacaden mod Hvidovrevej må der højst opsættes syv skilte, der henviser til butikker, virksomheder eller offentlige funktioner i centret. Disse skilte skal monteres centralt i facadens murnicher på felter af maksimalt 2,8 meter x 2,9 meter. Disse skilte må monteres på plader uanset

36 9.13 Ved den fritliggende drive-in restaurant i byggefelt C som vist i princippet på planbilag 3, må der opsættes vare- og prisskilte med en skilteflade på op til 3 m² og en max. højde på 3 m. Skiltene skal placeres på bygningsfacade Det er tilladt at give porte ved varegårde et grafisk udtryk med angivelse af centrets navn og logo som eksempelvis perforeret metalplade eller lignende Vinduer må ikke overmales eller afblændes, hverken til brug for skiltning eller uden angivelse af firmanavn Overfladen på skilte må ikke være blank eller spejlende. Midlertidige bannere og reklamer 9.17 Opsætning af midlertidige banner til særlige lejligheder og begivenheder må kun opsættes på bygningsside ud mod Hvidovrevej, som vist i princippet i ad 9.17 Ad 9.17 Her er der mulighed for opsætning af banner ud mod Hvidovrevej Stilladsreklamer må kun opsættes i kortere perioder i forbindelse med renoveringer og lignende tidsbegrænsede aktiviteter. Pyloner og flag 9.19 Der må højst opstilles to flaggrupper inden for lokalplanområdet, der hver består af op til tre flagstænger med en maksimal højde på 12 meter pr. flagstang Der må ikke være beachflag og lignende løst placerede flag og bannere inden for lokalplanområdet Der må kun opstilles i alt tre fritstående pyloner ved overkørslerne til lokalplanområdet, som vist på planbilag 4. Der må således opstilles to pyloner ved Hvidovrevej én med en maksimal højde på 10 meter og én med en maksimal højde på 4 meter, og én pylon mod Strandmarksvej med en maksimal højde på 4 meter. For alle pyloner gælder, at bredden ikke må overstige 1 meter og dybden 0,5 meter. 36

37 9.22 Pyloner må forsynes med indbyggede lysskærme. Lysskærme skal være slukkede i tidsrummet fra kl til kl Lysskærme må kun anvendes til at vise stillbilleder, med firmanavn/-logo og praktisk information om udsalg og lignende begivenheder, for butikker og virksomheder på den pågældende adresse. Lysskærme må ikke anvendes til specifikke produktreklamer eller film og animationer. Lys 9.23 Belysning af skilte og lysskilte må ikke som følge af lysstyrke eller placering virke generende for trafikken og omgivelserne i øvrigt Belysningsarmaturer til belysning af facadeskilte skal være diskrete, tilpasset bygningen og placeres, så de ikke er til gene for omgivelserne Skiltebelysning må ikke virke blændende eller generende for forbipasserende og omkringboende og tillades derfor kun uden løbende eller blinkende effekter. 10. Tekniske anlæg 10.1 Private, individuelle parabolantenner med en diameter på over 1 m må ikke opsættes, hvor de er synlige fra offentlig vej eller sti Ved etablering af anlæg til opsamling af regnvand til toiletskyl og tøjvask skal disse etableres som underjordiske anlæg eller integreres i bygninger Der må ikke opstilles mobilantennemaster og vindmøller indenfor området Kabler og ledninger må kun fremføres i jord Udendørs belysning må kun udføres som parklamper med en maksimal højde på 4 m eller pullerter med en maksimal højde på 1 m eller som lamper opsat på bygninger, når de anbringes svarende til de angivne højder for parklamper hhv. pullertlamper. Belysning må ikke medføre gener for beboere i eller naboer til lokalplanområdet Støjafskærmning skal indgå i en arkitektonisk helhed med de øvrige dele af facaden Tekniske anlæg og installationer placeret på tagflader i byggefelt A, C, D og E skal udformes, så de fremtræder som integrerede dele af bygningens arkitektur. 37

38 11 Aflysning af servitutter 11.1 Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af Lokalplan 338 ophæves følgende servitutter inden for lokalplanens område i sin helhed: Matr.nr. XXX, ejerlav Tinglyst: (dato) Titel: (servituttens navn i tingbogen) Påtaleberettiget: (person eller f.eks. Hvidovre Kommune) Matr.nr. XXX, ejerlav Tinglyst: (dato) Titel: (servituttens navn i tingbogen) Påtaleberettiget: (person eller f.eks. Hvidovre Kommune) 12 Aflysning af planer 12.1 Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af Lokalplan 338 ophæves Lokalplan 330 for Center- og boligbebyggelse ved Frihedens Butikscenter for det område, der er omfattet af Lokalplan Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse 13.1 Ny bebyggelse indenfor lokalplanens område må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning efter Kommunalbestyrelsens anvisning i henhold til den gældende varmeplanlægning. Kommunalbestyrelsen skal dispensere fra kravet om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse, jævnfør planlovens 19, stk Ny bebyggelse til boliger må ikke tages i brug, før der er etableret udendørs opholdsarealer, jf. 6.2 og Ny bebyggelse til kontorerhverv, serviceerhverv og detailhandel, offentlige formål i form af uddannelsesinstitutioner, sundhedsinstitutioner, sociale institutioner, kulturelle institutioner og administration og lignende i byggefelt A, B, C og D samt i bygning F og G må ikke tages i brug, før der er etableret parkeringspladser i henhold til Ny bebyggelse til restaurant i byggefelt C må ikke tages i brug, før der er etableret et areal til udeservering jf

39 Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse må ikke tages i brug, før der er etableret støjafskærmning til sikring af, at støjniveauet fra trafikken ikke overstiger: Boligområder, daginstitutioner, undervisningsbygninger, udendørs opholdsarealer mv.: L den 58 db fra veje; 64 db fra jernbane Hoteller, kontorer, liberale erhverv m.v.: L den 63 db fra veje; 69 db fra jernbane. Offentlige formål (hospitaler, skoler o.l.): L den 58 db fra veje; 64 db fra jernbane. Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer): L den 63 db fra veje; 69 db fra jernbane Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse må ikke tages i brug, før der er etableret støjafskærmning til sikring af, at støjniveauet fra erhverv ikke overstiger: Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne): L den 55 db mandag-fredag kl , lørdag kl ; 45 db mandag-fredag kl , lørdag kl , søn- og helligdag kl ; 40 db alle dage kl Lokalplanens retsvirkninger 14.1 Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af lokalplanen, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, med mindre dispensation meddeles efter reglerne i planlovens 19 og 20. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i lokalplanen, hvis dispensation ikke er i strid med principperne/formålet med planen. Videregående afvigelser fra lokalplanens bestemmelser forudsætter tilvejebringelse af en ny lokalplan En bestemmelse i lokalplanen, hvis indhold er fastlagt i overensstemmelse med en aftale med en statslig eller regional myndighed, kan kun fraviges med den pågældende myndigheds samtykke Kommunalbestyrelsen kan efter planlovens 47, stk. 1, ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, når ekspropriationen er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen. Vedtagelsespåtegning Forslag til Lokalplan 338 er vedtaget til offentlig fremlæggelse af Hvidovre Kommunalbestyrelse d. XX. X Helle Adelborg borgmester Gert Nelth direktør 39

40 16uæ 4dx 24dz 7000fz 7000bb 24kl Gammel Køge Landevej Hvidovrevej 7000gs 25f 25x 7000ho 25p 25z 29ia 29fø 29km 29hæ 29hz 29hy 29gm 29id 29ic 29hx 29hv 29hu 29ht 29go Dato: xx.xx.20xx Matrikulære forhold BILAG 1 25a 25t 29fa 33b 29gn 2 33e 33f Lokalplanafgrænsning Matrikelskel Optaget vej Matrikel nr. 25a 33d 7000fy 25c Strandmarksvej 7000an 24it 7000ey 24iq 24ix 25o 25g 18dy N Mål: 1 : m 7000d 25u Hvidovre Kommune - Lokalplan xxx 25b 16b 16uz 7000ba 16

41 7000fz Gammel Køge Landevej 7000gs 25f 25x 7000ho 25p 29km 29hæ 29hz 29hy Dato: xx.xx.20xx BILAG 2 C 29gm Bebyggelse 102a Hvidovrevej B 25a 25t Strandmarksvej 29fa 33b Lokalplanafgrænsning Matrikelgrænse Eks. bebyggelse E D A 33d Færdsels- og parkeringsareal, principiel placering Byggefelt A, 5 etager 25c 7000an Byggefelt B, 10 etager Byggefelt C, 2 etager 7000fy 24it Byggefelt D, 2 etager Byggefelt E, 3 etager 24iq 24ix 25o 25g N Mål: 1 : dy m Hvidovre Kommune - Lokalplan xxx 7000d 16b 16uz

42 25f Dato: xx.xx.20xx BILAG 3 C 12 m 21,5 m 30,0 m 20 m Ny bebyggelse Lokalplanafgrænsning 115,5 m 85,5 m 25t Matrikelgrænse Eks. bebyggelse 22 m B 34 m 25a 17,5 m 14 m 12 m Færdsels- og parkeringsareal, principiel placering Byggefelt A, 5 etager Byggefelt B, 10 etager Byggefelt C, 2 etager 39,5 m 43,5 m D A Byggefelt D, 2 etager Byggefelt E, 3 etager E 23,0 m 42,5 m 16 m 7,5 m 4 m 7,5 m 14 m 4 m 25c N Mål: 1 : m Hvidovre Kommune - Lokalplan xxx

43 Gammel Køge Landevej Dato: xx.xx.20xx Vejadgang BILAG 4 Lokalplanafgrænsning Eks. bebyggelse Hvidovrevej Færdsels- og parkeringsareal, principiel placering Eks. stiforbindelse, principiel placering Strandmarksvej Regional hovedsti nr. 25, principiel placering Vejadgang Stiadgang Stiadgang, principiel placering Op-/nedkørsel til P-kælder N Mål: 1 : m Hvidovre Kommune - Lokalplan xxx

44 Dato: xx.xx.20xx BILAG 5 Illustrationsplan N Hvidovre Kommune - Lokalplan xxx

LOKALPLAN. Forslag. Boliger mv. ved Frihedens Butikscenter HVIDOVRE KOMMUNE

LOKALPLAN. Forslag. Boliger mv. ved Frihedens Butikscenter HVIDOVRE KOMMUNE Forslag LOKALPLAN 338 Boliger mv. ved Frihedens Butikscenter + HVIDOVRE KOMMUNE HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan gælder for et mindre og lokalt område og fastlægger forholdsvis detaljeret, hvordan området

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Udkast til standard rammebestemmelser

Udkast til standard rammebestemmelser Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 Ajax Alle Friheden Station Gammel Køge Landevej Invitation til at komme med idéer og forslag til et ændret indhold for en del af rammeområde 3C7 Hvidovrevej

Læs mere

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej Indhold Lokalplan nr. 2.1-4 for et boligområde ved Klintedalsvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 3. juni 2019 til

Læs mere

Tillæg nr til Kommuneplan Udvidelse af boligområde Egenappevej. d la d

Tillæg nr til Kommuneplan Udvidelse af boligområde Egenappevej. d la d Tillæg nr. 2017.19 til Kommuneplan 2017-2029 Udvidelse af boligområde Egenappevej K e d la d Udvidelse af boligområde Egenappevej Udvidelse af boligområde Egenappevej Status Plannavn Kladde Udvidelse af

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan og Maj For Asserbo - lokalcenter. Natur og Udvikling

Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan og Maj For Asserbo - lokalcenter. Natur og Udvikling Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 01.13 og 01.18 Maj 2015 For Asserbo - lokalcenter Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det

Læs mere

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade LOKALPLAN 0-855 Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade Her skal ikke være fotos af marker, hegn o.lign, men gerne skråfotos, illustrationer eller fotos af eksisterende byggeri (Husk der er

Læs mere

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 167 For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen..............................................................................................................................

Læs mere

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 Tillæg nr 25 Hører til lokalplan nr. 1276 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2017-2019 KOMMUNEPLAN 2017-2029 for Vejle Kommune og Trekantområdet Forslag vedtaget den 21. november 2018 Forslag

Læs mere

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...

Læs mere

FORSLAG. Gilleleje. Boligområde Bavne Ager Tillæg nr. 14 til Kommuneplan /9

FORSLAG. Gilleleje. Boligområde Bavne Ager Tillæg nr. 14 til Kommuneplan /9 FORSLAG Gilleleje Boligområde Bavne Ager Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013-25 1/9 Generel orientering Dette planforslag er udarbejdet af Gribskov Kommune. Planforslaget er godkendt til offentlig fremlæggelse

Læs mere

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan Tillæg 4 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd 22. september 2014 Tillæg 4 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 22. september 2014 vedtaget tillæg 4 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Idrætsområdet i Melby. Forslag til Tillæg 1 til lokalplan for en motorsportsbane i Melby

Idrætsområdet i Melby. Forslag til Tillæg 1 til lokalplan for en motorsportsbane i Melby Idrætsområdet i Melby Forslag til Tillæg 1 til lokalplan 01.15 for en motorsportsbane i Melby April 2013 N a t u r o g U d v ik lin g Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan VEDTAGET Tillæg 39 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget 13. juni 2016 Offentliggjort 15. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres.

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres. orfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større Forslag udstykninger til eller større bygge- eller anlægsarbejder.

Læs mere

Tillæg nr. 33 til Kommuneplan for et bydelscenter i Gødvad

Tillæg nr. 33 til Kommuneplan for et bydelscenter i Gødvad Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2017-2028 for et bydelscenter i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 4. marts til 6. maj 2019. Februar

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Lokalplanmaster revideret 25.01. 2013 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Centerområde i Viborg bymidte ved Skottenborg Forslag Læsevejledning En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover.

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-25 Smedegården, Boliger i Hårlev Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. 1 Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN,

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Forslag til til, for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Maj 2018 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Lokalplan nr. 72. for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé

Lokalplan nr. 72. for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé Lokalplan nr. 72 for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé September 1991 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for opførelse af boligbebyggelse

Læs mere

Kommuneplantillæg Forslag. Juli 2010 FREMLAGT I OFFENTLIG HØRING I PERIODEN D. 14. JULI SEPTEMBER 2010.

Kommuneplantillæg Forslag. Juli 2010 FREMLAGT I OFFENTLIG HØRING I PERIODEN D. 14. JULI SEPTEMBER 2010. Kommuneplantillæg 9-2009 Juli 2010 Forslag FREMLAGT I OFFENTLIG HØRING I PERIODEN D. 14. JULI 2010-8. SEPTEMBER 2010. Forslag til Kommuneplantillæg 9-2009 for Haderslev Kommune. Udarbejdet af Haderslev

Læs mere

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge Lokalplan nr. 01.53.C Bolig- og centerområde i Skævinge 25.08.2004 LOKALPLAN NR. 01.53.C Område til bolig- og centerformål i Skævinge Arkitektfirma Jørgen Groth & Max Brüel A/S i samarbejde med Teknisk

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er

Læs mere

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Lokalplan nr. 61 for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Oktober 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for at opføre etageboligbebyggelse. Lokalplanen opdeles

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. LOKALPLAN NR. 080503 for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. En lokalplan er en fysisk plan,

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup Februar 2018 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Oktober For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne. Natur og Udvikling

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Oktober For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne. Natur og Udvikling Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 03.8 Oktober 2018 For beplantningsbælte mellem industri- og boligområderne Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at

Læs mere

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres.

I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres. Tillæg 1 til Lokalplan 65 for et område ved Ll. Karlsmindevej og Spodsbjergvej September 2011 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver

Læs mere

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Lokalplan nr. 89 for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Januar 1995 1 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen går ud på at erstatte den gældende lokalplan nr. 52 med tillæg, som åbner

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016 Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4 Centerområde, Amtoft Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 131-4 Oktober 2016 Lokalplan nr. 1-020 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den detaljerede plan, der fastlægger,

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 43 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 2. november til 28. december 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen Lokalplan nr. E.317/C.306-1 inkl. tillæg nr. 1 Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen Tillæg nr. 1 til lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11 Lokalplan nr. 128 for et område ved Lindevangs Allé 11 Januar 2003 INDLEDNING Lokalplanen for et område ved Lindevangs Allé 11 gør det muligt at opføre boliger fortrinsvis som ungdoms- og kollegieboliger.

Læs mere

LOKALPLAN NR. B

LOKALPLAN NR. B LOKALPLAN NR. B 12.07.01 BOLIGOMRÅDE VED BRANDGADEN -094 32c 32a L o k a l p l a n o m r å d e 2b Brandgaden 0 50 meter ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2002 2 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. B 12.07

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan 61 for vindmøller ved Torup

Tillæg nr. 1 til lokalplan 61 for vindmøller ved Torup for vindmøller ved Torup April 2015 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi

Læs mere

Kommuneplantillæg. Tillæg nr 34 til Kommuneplan Høje Taastrup Station. Blekinge Boulevard. Høje Taastrup Boulevard.

Kommuneplantillæg. Tillæg nr 34 til Kommuneplan Høje Taastrup Station. Blekinge Boulevard. Høje Taastrup Boulevard. Høje Taastrup Station Høje Taastrup Boulevard Berings Gade 2263 Halland Boulevard Blekinge Boulevard 2019 Kommuneplantillæg Tillæg nr 34 til Kommuneplan 2014 Tillæg nr. 34 til Kommuneplan 2014 for Høje-Taastrup

Læs mere

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den xx.xx.xxxx til den xx.xx.xxxx kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan for det sydlige centerareal

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan for det sydlige centerareal Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 04.13 for det sydlige centerareal August 2011 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en

Læs mere

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 40 til Rammeområder 11.C1 og 11.C13 Centerområde Vestlige del af Bethaniagade og Bredgade i Herning og Centerområde ved Bredgade og Møllegade i Herning Fremlægges fra xx. måned 20xx

Læs mere

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05 HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05 INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLAN NR. 2.05 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykninger... 5 Vej- og stiforhold...

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lokalplan nr for et område ved Roskildevej 56-58

Lokalplan nr for et område ved Roskildevej 56-58 Lokalplan nr. 124 for et område ved Roskildevej 56-58 Juli 2002 INDLEDNING Lokalplanen for området ved Roskildevej 56-58, gør det muligt at opføre ældreegnede boliger med tilhørende fælles- og servicearealer

Læs mere

Forslag TILLÆG NR. HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE. Nyt rammeområde 4A6 til blandet byområde i Filmbyen. Filmbyen.

Forslag TILLÆG NR. HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE. Nyt rammeområde 4A6 til blandet byområde i Filmbyen. Filmbyen. Forslag HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 TILLÆG NR. 04 Nyt rammeområde 4A6 til blandet byområde i HVIDOVRE KOMMUNE TILLÆGGETS FORMÅL OG INDHOLD Dette Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2016 er lavet i forbindelse med

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER.

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER. LOKALPLAN NR. 14 for området ved idrætsplads i Uvelse. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Redegørelse for lokalplanen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

Lokalplan nr Centerområde v. Springvandspladsen, V. Hassing

Lokalplan nr Centerområde v. Springvandspladsen, V. Hassing Lokalplan nr. 2.18 Centerområde v. Springvandspladsen, V. Hassing Fremlagt fra den 05.05.2004 til den 01.07.2004 Endelig vedtaget den 11.08.2004 Side 1 af 1 Plannavn Lokalplan 2.18 Centerområde v. Springvandspladsen,

Læs mere

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 84 Jens Benzons Gade Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan. Denne er grundlaget

Læs mere

Kommuneplantillæg 42 til Kommuneplan

Kommuneplantillæg 42 til Kommuneplan Forslag Kommuneplantillæg 42 til Kommuneplan 2017-2029 Offentlig høring 16. august - 11. oktober 2019 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indholdsfortegnelse Indledning Områdets beliggenhed

Læs mere

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15 04.01.C02 Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15 Copyright: Geodatastyrelsen, COWI, Varde Kommune RAMMEOMRÅDE 04.01.C02 Mål: 1: KOMMUNEPLAN 2017 4.000 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag

Læs mere

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 NR. 73 For et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards Hotel i Videbæk Videbæk Kommune Lokalplan nr. 73 for et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards

Læs mere

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indhold Lokalplan nr. 1.4-4 for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål

Læs mere

Lokalplan Oktober For Skåninggårdsvej Natur og Udvikling

Lokalplan Oktober For Skåninggårdsvej Natur og Udvikling Oktober 2016 For Skåninggårdsvej 32-34 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større udstykninger

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 46 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 46 til Herning Kommuneplan Tillæg nr. 46 til Rammeområde 12.B10 og 12.BL3 Bolig- og erhvervsområde ved Nørregade 44-50. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

Forslag. Tillæg 7. - til Kommuneplan for Herlev Bymidte. Kortbilag

Forslag. Tillæg 7. - til Kommuneplan for Herlev Bymidte. Kortbilag Forslag Tillæg 7 - til Kommuneplan 2013-2025 for Herlev Bymidte Kortbilag Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlev Kommunes hjemmeside www.herlev.dk Forslaget er i høring fra den 17. januar til den

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 36. Til Silkeborg Kommuneplan

VEDTAGET. Tillæg 36. Til Silkeborg Kommuneplan VEDTAGET Tillæg 36 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd 25. april 2016 Offentliggjort 2. maj 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 36 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg

Læs mere

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar Forslag til lokalplan 1.38.1 Boligbebyggelsen Vejleåparken Korrektur eksemplar Ishøj Kommune LOKALLANFORSLAG Indholdsfortegnelse: Lokalplanområdet...3 Baggrund for lokalplanen...3 Lokalplanens indhold...3

Læs mere

Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 28 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thomas B. Thriges Gade Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr.13.31. Forslag. Ræveholmscentret - Karlslunde

Greve Kommune. Lokalplan nr.13.31. Forslag. Ræveholmscentret - Karlslunde Greve Kommune Lokalplan nr.13.31 Forslag Ræveholmscentret - Karlslunde Forslag til lokalplanen er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune i samarbejde med DanaForm arkitektfirma aps. Forslaget

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1 For et område udlagt til Erhvervsareal for mejerivirksomhed, og centerformål beliggende ved Mammen Byvej / Mejerivej, Mammen. Forslag Læsevejledning Beskrivelsen

Læs mere

Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger

Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger Indhold Lokalplan nr. 5.2-1 for et bolig- og kolonihaveområde ved Holbækvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål

Læs mere

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 125202 for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan En lokalplan er en fysisk plan, som i mere eller mindre detaljeret omfang fastlægger placeringen og udformningen

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

041 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken 8 10

041 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken 8 10 041 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken 8 10 PlanID 3633872 Tillæg nr. 041 Plannavn Udvidelse af erhvervsområdet Perdersholmparken VVM Kommuneplantillæg uden VVM Dato for offentliggørelse af

Læs mere

B æks tien. Område. Kommuneplantillæg

B æks tien. Område. Kommuneplantillæg H olbæ k moto pv e j K a ller u B æks tien Område 3831 r v e je n Kommuneplantillæg Tillæg nr 19 til Kommuneplan 2014 U Indledning Kommuneplanen revideres hvert fjerde år. Hvis der i den mellemliggende

Læs mere

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal

Læs mere

Lokalplan 10.6 September For boligbyggeri på Sverkilstrupvejen i Torup. Natur og Udvikling

Lokalplan 10.6 September For boligbyggeri på Sverkilstrupvejen i Torup. Natur og Udvikling September 2014 For boligbyggeri på Sverkilstrupvejen i Torup Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der

Læs mere

Lokalplan nr. 70. for et område mellem Smallegade og Howitzvej

Lokalplan nr. 70. for et område mellem Smallegade og Howitzvej Lokalplan nr. 70 for et område mellem Smallegade og Howitzvej Juli 1991 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at opføre en bebyggelse på ejendommene Smallegade 42 A, 44 A-B, matr. nr.

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91 l LOKALPLAN NR. 1.11 1991 THYHOLM KOMMUNE 7/91 THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.11 for et boligområde i den sydøstlige udkant af Hvidbjerg by INDHOLD: side Redegørelse for lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Høringsfrist 9. august 2010 j.nr.01.02.05p21-0183 HVAD ER EN LOKALPLAN

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg.

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. ASSENS KOMMUNE FREDENSVEJ GRØNNEVEJ VANDVÆRKSVEJ LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ Lokalplan nr. O.75 For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. 1 Lokalplan nr. 0.75 For et boligområde ved teglværksvej,

Læs mere

Tillæg nr. 36 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 36 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 36 til Rammeområder 14.E20, 14.C3 og 14.B15 Erhvervsområde ved Dæmningen i Herning, Centerområde ved Dæmningen i Herning og Boligområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned

Læs mere

Tillæg nr. 29 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 29 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 29 til Rammeområde 11.C12 Centerområde ved Smedegade, Sølvgade og Søndergade Fremlægges fra xx. måned 20xx til xx. måned 20xx (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 66 Centerområde ved Elmegårdsvej Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der

Læs mere

Lokalplan nr Område for Plejecentret Hotherhaven og boliger for ældre

Lokalplan nr Område for Plejecentret Hotherhaven og boliger for ældre Vallø Kommune Lokalplan nr. 1-22 Område for Plejecentret Hotherhaven og boliger for ældre Indhold Lokalplanens baggrund 2 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Kommuneplan

Læs mere