S T A T U S. med hensyn til de opstillede målsætninger for en hurtig behandling af voldssager ved domstolene for perioden , 1.

Transkript

1 S T A T U S med hensyn til de opstillede målsætninger for en hurtig behandling af voldssager ved domstolene for perioden , 1. halvår November 2003

2 1. Baggrunden for voldsundersøgelsen på domstolsområdet 1.1 Generelt om den opstillede målsætning I forbindelse med voldspakken fra 1994 blev målsætningen for byretternes sagsbehandlingstider i alvorlige voldssager angivet til i alt 37 dage. Heraf udgør domstolenes berammelsestid 30 dage, mens der er afsat 7 dage til domsforhandling og domsafsigelse. 2 Alvorlige voldssager er siden da blevet særligt prioriteret ved Danmarks Domstole. Retterne bestræber sig på at gøre sagsbehandlingstiden så kort som mulig i disse sager og derved at opfylde målsætningen. Det betyder dog, at sagsbehandlingstiden i andre sager kan blive forlænget. Sagsbehandlingstiden i voldssager beror imidlertid ikke kun på retternes interne arbejdstilrettelæggelse. En væsentlig faktor for længden af sagsbehandlingstiden er således samspillet mellem sagens aktører, herunder navnlig retten, anklagemyndigheden, forsvarsadvokat(er), tiltalte og vidner. Domstolene må i den forbindelse afbalancere ønsket om at få sagen hurtigt behandlet med hensynet til retssikkerheden, herunder tiltaltes ret til selv at vælge sin forsvarer. Som eksempel på dette samspil kan nævnes, at retten typisk først fastsætter tidspunktet for domsforhandlingen efter telefonisk kontakt med anklagemyndigheden og tiltaltes forsvarer. Det kan her vise sig, at en af disse ikke har mulighed for at møde på det tidspunkt, der i første omgang foreslås af retten og eventuelt ville kunne have opfyldt målsætningen. I sager med flere tiltalte og forsvarere vil det typisk være endnu vanskeligere med så kort varsel at finde et tidspunkt, der passer alle implicerede parter. Det spiller også ind, at mange tiltalte ønsker bestemte forsvarsadvokater, hvoraf nogle kan have meget fyldte kalendere. Hertil kommer, at det kan vise sig nødvendigt efterfølgende at flytte tidspunktet for domsforhandlingen, eksempelvis fordi tiltalte eller et vidne ikke kan møde på grund af sygdom, eller fordi indkaldelsen til at møde i retten ikke kunne forkyndes. Endvidere kan det vise sig nødvendigt at fastsætte et nyt retsmøde, for eksempel fordi tiltalte udebliver fra den berammede domsforhandling, eller fordi sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. 1.2 Domstolenes statistikker i forhold til målsætningen Målsætningen på 30 dage er baseret på begrebet berammelsestid. Ved berammelsestid forstås den tid, der går fra retten modtager anklageskriftet til det første tidspunkt i rettens kalender, hvor sagen kan berammes til dvs. den forventede berammelsestid. Den faktiske berammelsestid er ofte forskellig fra den forventede. Det skyldes, at domsforhandlingstidspunktet som nævnt ovenfor skal findes i samspil med en række implicerede parter, og derved ikke alene bygger på rettens kalender, men også på anklagemyndighedens og forsvarerens. Domstolene foretager løbende måling og udarbejder statistikker om afgørelsestiden i alle straffesager. Ved afgørelsestiden forstås den tid, der går fra retten modtager en sag til den dag, hvor sagen er endeligt afgjort. Der udarbejdes ikke statistik om den forventede berammelsestid i voldssager. Domstolenes statistikker om afgørelsestiden i alvorlige voldssager (voldsstatistikken) kan i princippet ikke direkte anvendes som målestok for, om målsætningen er opfyldt. Det skyldes, at afgørelsestiden ikke fastlægges på grundlag af oplysning om den forventede berammelsestid 1. 1 Afgørelsestiden er defineret som den faktiske berammelsestid plus tid til domsforhandling og domsafsigelse.

3 3 Voldsstatistikken er den statistik, der på nuværende tidspunkt bedst kan belyse, hvor mange af de alvorlige voldssager, der har en sagsbehandlingstid på 37 dage eller mindre og derved opfylder den samlede målsætning. Denne statistik viser dog ikke i hvilken udstrækning, det beror på domstolenes forhold, at en del af voldssagerne ikke kan behandles inden for 37-dages fristen. Statistikken suppleres derfor med en undersøgelse af, hvad årsagen er til, at en del af sagerne har en afgørelsestid, der overstiger fristen. Denne undersøgelse kaldes den særlige voldsundersøgelse. 1.3 Nærmere om voldsstatistikken, den særlige voldsundersøgelse og datakvaliteten Voldsstatistikken er blevet indhentet halvårligt siden den 1. januar En sag skal opfylde følgende kriterier for at indgå i voldsstatistikken: Den skal være omfattet af straffelovens , og Der skal være idømt en ubetinget frihedsstraf, uden at der heri indgår andre lovovertrædelser af væsentlig betydning for strafudmålingen I det følgende er sager omfattet af denne definition benævnt "særlige voldsager". Den særlige voldsundersøgelse, der har til formål at kortlægge, hvad årsagerne er til, at en del af voldssagerne ikke overholder den fastsatte målsætning om sagsbehandlingstiden, har været gennemført 8 gange siden Som led i denne undersøgelse skal retten udfylde et skema for hver af de sager, der omfattes af voldsstatistikken, og hvor afgørelsestiden har været længere end 37 dage. Siden voldsstatistikken blev indhentet første gang for 1. halvår af 1996, er der løbende sket en forbedring af kvaliteten af datagrundlaget. Domstolsstyrelsen har således udarbejdet vejledninger til retterne, hvor der redegøres nærmere for opstillede definitioner og orienteres om typiske fejl og mangler. Samtidig har det elektroniske system til behandling af straffesager også været en væsentlig faktor, idet der er mulighed for at krydstjekke retternes elektroniske indberetninger i forhold til de manuelle indberetninger for særlige voldssager, hvor afgørelsestiden overstiger 37 dage. Ved uoverensstemmelse mellem manuelle og elektronisk indhentede oplysninger kan styrelsen indhente ny statistik efter, at der er rettet op på fejlagtige registreringer. Den løbende forbedring af datagrundlaget har betydet, at usikkerheden efterhånden er relativt begrænset. Der er nu for langt de fleste retters vedkommende overensstemmelse mellem de manuelle og de elektroniske oplysninger. Der vil imidlertid altid bestå en mindre usikkerhed i forbindelse med elektronisk og manuel indberetning. Det forhold, at datakvaliteten er forbedret meget siden statistikken blev indhentet første gang, betyder, at der må udvises en vis forsigtighed ved sammenligning af de årlige statistikkerne om byretternes afgørelsestid i voldssager. Tallene for er af samme grund ikke medtaget i denne redegørelse. 2. Antallet af voldssager Der er i 1. halvår 2003 sket en mindre relativ stigning i antallet af særlige voldssager ved byretterne, jf. tabel 1. Det fremgår samtidig af tabellen, at antallet af særlige voldssager faldt fra

4 til Faldet fra 2000 til 2001 kan være udtryk for, at der i tallene for 2000 kan være indgået sager, som ikke er særlige voldssager efter den gældende definition. Domstolsstyrelsen fik i betydelig grad instrueret retterne i 1999 om den korrekte registrering af hvilke sager, der var omfattet af definitionen på særlige voldssager, men i 2000 kan der godt i mindre omfang have fundet forkert registrering sted. Der er også grund til at holde sig for øje, at den indsats, der har fundet sted gennem de seneste år på at forbedre datakvaliteten, i sig selv kan have været med til at påvirke den mængde af sager, der indgår i undersøgelsen. Den lille relative stigning, der kan konstateres fra 2002 til 1. halvår 2003, kan derfor i et vist omfang være resultatet af en forbedret og mere korrekt registrering af data. Tabel 1: Antal særlige voldssager ved byretterne i perioden (1) År (1) Antal sager Note: I 2002 er der konstateret mangelfuld registrering i sagsbehandlingssystemet ved to retter i 1. halvår. Ved disse retter er der formentlig afgjort mindst 20 særlige voldssager, der ikke indgår i tallet i tabellen. Det er imidlertid ikke kun de 932 sager, som har været særligt prioriteret som voldssager ved byretterne i 1. halvår Byretterne prioriterer alle sager efter straffelovens , da det ved modtagelsen af sagen er uvist, om sagen vil føre til domfældelse, herunder om der vil blive idømt en ubetinget frihedsstraf. De resterende voldssager dvs. de sager, hvor der ikke idømmes en ubetinget frihedsstraf - er således også blevet behandlet som hastesager og undergivet særlig prioriteret, men indgår ikke i opgørelsen af de særlige voldssager. Denne adfærd er ressourcekrævende for retterne. I 1. halvår 2003 afgjorde byretterne således i alt voldssager, der i medfør af voldspakken blev særligt prioriteret ved modtagelsen. Heraf er som sagt 932 sager eller ca. 30% omfattet af definitionen for særlige voldssager dvs. afgjort med ubetinget frihedsstraf efter straffelovens , uden at der heri indgår andre lovovertrædelser af væsentlig betydning for strafudmålingen. 3. Byretternes afgørelsestider i særlige voldssager 3.1 Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden I den løbende dialog med domstolene fokuserer Domstolsstyrelsen generelt på vigtigheden af, at sagsbehandlingstiden bliver så kort som muligt i voldssager efter straffelovens Samtidig indgår sagsbehandlingstiden i de særlige voldssager i virksomhedsregnskabet, hvilket også er med til at sikre opmærksomhed omkring betydningen af disse sager. I 2003 har Domstolsstyrelsen taget et særligt initiativ med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i de særlige voldssager. Styrelsen tog således i begyndelsen af 2003 kontakt til 28 byretter, der efter indberetningen for 1. halvår 2002 ikke havde afgjort mindst 50% af de særlige voldssager inden for 37 dage. Af de 28 retter var der 19, hvor rettens forhold i betydeligt omfang var anført som eneårsag eller medvirkende årsag til fristoverskridelserne. I den forbindelse blev disse byretter anmodet om at vurdere mulighederne for at nedbringe antallet af særlige voldssager, der ikke opfylder regeringens målsætning om en sagsbehandlingstid på under 37 dage. De 19 byretter, der i betydeligt omfang var eneårsag eller medvirkende årsag til

5 5 forsinkelser, blev tillige anmodet om at vurdere muligheden for at nedbringe antallet af særlige voldssager, hvor rettens forhold er ene- eller medvirkende årsag til, at målsætningen ikke opfyldes. Generelt var tilbagemeldingen, at der sker og fortsat vil ske - en særlig prioritering af voldssager, men det er ressourcekrævende og ofte har konsekvenser for andre sager. Samtidig blev det påpeget, at de typiske årsager til, at sagerne ikke kan afgøres inden for 37 dage er, at det er vanskeligt at finde et tidspunkt, hvor alle relevante parter kan møde, at tiltalte sent i forløbet ønsker at skifte forsvarer, at det er vanskeligt at få sagen forkyndt, at der skal indhentes 808-undersøgelse, samt at tiltalte og vidner udebliver. Byretterne har samtidig redegjort for, at sygdom, ferieafvikling, ubesatte stillinger, manglende plads i dagbogen, andre store sager og et øget arbejdspres typisk er årsag til, at nogle sager forsinkes som følge af rettens forhold. I tilknytning hertil oplyser en række af retterne, at der er sket ændringer i arbejdstilrettelæggelsen og berammelsesproceduren, og at det vurderes, at disse ændringer vil få en positiv effekt på sagsbehandlingstiden i de særlige voldssager. Det er styrelsens vurdering, at dialogen har ført til en øget fokus på sagsbehandlingstiderne og retternes ansvar i den forbindelse. Resultatet af dialogen synes at have slået igennem i 1. halvår af 2003, idet byretternes forhold efter dialogen i langt færre tilfælde er årsag til at forsinke sagerne sammenlignet med tidligere år. Samtidig forventer styrelsen, at dialogen også vil have positiv indflydelse på retternes behandling af voldssager i 2. halvår 2003 og fremover. 3.2 De seneste tal Procentdelen af særlige voldssager ved byretterne, der er afgjort inden for 37 dage, er steget i såvel 2002 som i 1. halvår I 2001 blev 49,7% af de særlige voldssager afsluttet inden for 37 dage, i ,6% og i første halvår 2003 er tallet yderligere steget til 56,9%. Det er en samlet stigning på godt 7 procentpoint i løbet af det sidste halvandet år. Endvidere har Domstolsstyrelsen siden 1999 hvert år kunnet konstatere en stigning i andelen af særlige voldssager ved byretterne, der afgøres inden for 2 måneder. I 1. halvår 2003 er lige knap 75% af disse sager afgjort inden for 2 måneder. Tabel 2: Byretternes afgørelsestider for særlige voldssager i perioden 2000 til 2003(1) Procent (1) Inden for 30 dage 35,5 33,2 35,1 37,7 Inden for 37 dage - 49,7 53,6 56,9 Inden for 2 mdr. 70,5 71,2 73,4 74,1 Inden for 6 mdr. 96,1 94,9 95,5 95,2 Note: Procentdel af de særlige voldssager, der er afgjort inden for henholdsvis 30 dage, 37 dage, 2 måneder og 6 måneder. Der er konstateret mangelfuld registrering i sagsbehandlingssystemet ved to retter i 1. halvår Ved disse embeder er der formentlig afgjort mindst 20 særlige voldssager, som ikke indgår i tallet i tabel 2. Først fra 1. januar 2001 har det været muligt at måle, hvor mange sager, der er afgjort inden for 37 dage. Den gennemsnitlige afgørelsestid for alle særlige voldssager afgjort i 1. halvår af 2003 dvs. heri indgår både sager afgjort inden for og efter 37-dages fristen - er 57 dage. Dette tal har ligget stabilt de seneste år.

6 6 Figur 1. Afgørelsestider for særlige voldssager ved byretterne Procent (1) Inden for 2 mdr. Inden for 37 dage Note: Figuren er baseret på data fra tabel 2. I år 2000 er der ikke tal for, hvor mange sager, der er afgjort inden for 37 dage. 4. Særlig voldsundersøgelse 4.1 Generelt om den særlige voldsundersøgelse For nærmere at kunne belyse, hvad årsagen er til, at det ikke er alle særlige voldssager, der afsluttes inden for 37 dage, iværksatte Justitsministeriet i 1. halvår af 1998 en undersøgelse ved samtlige byretter. Denne undersøgelse blev iværksat på baggrund af erfaringerne fra to mindre undersøgelser i 1. halvår af Domstolsstyrelsen har efterfølgende gennemført undersøgelsen for 1. halvår af 1999 og for både 1. og 2. halvår i de følgende år. Som led i undersøgelsen skal byretterne udfylde et skema med oplysninger i alle de særlige voldssager, hvor afgørelsestiden ved domstolene overstiger 37 dage. Undersøgelsen bygger derfor på manuelle indberetninger om hver enkelt sag. I 1. halvår 2003 er der indberettet oplysninger om i alt 407 særlige voldssager, der ikke har kunnet afgøres inden for de 37 dage. Antallet af manuelle indberetninger svarer ikke fuldstændigt til de elektroniske oplysninger om antallet af særlige voldssager med en afgørelsestid på mere end 37 dage, idet der her er registreret 402 sager. Denne forskel skyldes hovedsagelig, at der i forbindelse med den elektroniske journalisering af sagerne i enkelte tilfælde ikke er sket særlig markering af sagen som særlig voldssag. Der kan derfor mangle enkelte sager i den elektroniske statistik. Endvidere kan der ligeledes i et meget begrænset antal tilfælde være medtaget sager i den manuelle indberetning, der ikke opfylder definition af en særlig voldssag. For 76 byretter er der fuldstændig overensstemmelse mellem den elektroniske og den manuelle indberetninger. For de øvrige seks retter er differencen mellem de to indberetninger højst to. Denne mindre statistiske usikkerhed påvirker dog kun i begrænset omfang de centrale konklusioner af undersøgelsen. Undersøgelsen om årsagerne til, at afgørelsestiden i nogle sager overstiger 37 dage, giver således nogle relativt klare resultater, der set over tid også har været relativt stabile.

7 7 4.2 Årsager til afgørelsestid over 37 dage Fokus på retterne Byretterne er, når eneårsag eller medvirkende årsag ses under et, i stadig færre tilfælde årsag til, at en del af de særlige voldssager ikke afgøres inden for 37-dages fristen. I 1. halvår 2003 har retten i 15% af de forsinkede sager været den eneste årsag til forsinkelsen. I yderligere 9% af sagerne har retten været en medvirkende årsag til forsinkelsen, jf. tabel 3. Tabel 3: De særlige voldssager ved byretterne med en afgørelsestid på mere end 37 dage set i forhold til hovedaktører og andre årsager til forsinkelse Procent (1) Eneårsag Medvirk. Eneårsag Medvirk. Eneårsag Medvirk. Eneårsag Medvirk. Retten Anklagemynd Forsvarer Forkyndelse Udeblivelse Lovligt forfald Udsættelse Andre forhold 0,2 5 1,3 3 0,2 7 2,2 5 I alt Note: Det fremgår af tabellen for 2000 til 2003(1) i hvilket omfang, den enkelte aktør/årsag procentvis er henholdsvis eneårsag og medvirkende årsag til forsinkelser. Sammenlagt er byretterne således i 24% af sagerne - dvs. mindre end en fjerdedel - eneårsag eller medvirkende årsag til, at målet om en samlet sagsbehandlingstid på højst 37 dage ikke opfyldes. De tilsvarende tal for 2002, 2001 og 2000 er henholdsvis 37%, 38% og 48%. Der er derfor tale om en klar fremgang, idet den procentvise andel, hvor retten er eneårsag eller medvirkende årsag til forsinkelse er blevet halveret i forhold til Tabel 4 viser fremgangen i absolutte tal. Tabel 4: Rettens forhold som ene- eller medvirkende årsag til at forsinke afgørelserne i de særlige voldssager i absolutte tal for perioden fra 1. halvår af 2000 til 1. halvår af 2003 Retten 2000(1) 2000(2) 2001(1) 2001(2) 2002(1) 2002(2) 2003(1) Eneårsag Medvirk I alt I 63% af de sager, hvor rettens forhold er medvirkende til at forsinke sagsbehandlingstiden, er årsagen til dette, at det ikke er muligt at finde en ledig tid i rettens kalender inden for 30 dage Fokus på andre forhold Anklagemyndighedens forhold har i 1. halvår 2003 været den eneste eller medvirkende årsag i knap 20% af de sager, der ikke er blevet behandlet inden for 37 dage. Det er procentuelt en lille stigning

8 8 i forhold til de foregående år. Hovedårsagen har været, at anklagemyndigheden har været forhindret i at møde på det af retten foreslåede tidspunkt (53% af disse sager). I 32% af sagerne har forsvarsadvokatens forhold været eneste eller medvirkende årsag til, at sagsbehandlingstiden er blevet forlænget. Bag dette tal ligger, at "forsvareren er forhindret i at møde" i 57% af sagerne, mens ønske om en bestemt forsvarer er forklaringen i de resterende 43%. Forsvarsadvokatens forhold er den faktor, der oftest er eneste eller medvirkende årsag til, at en særlig voldssag ikke kan afgøres inden for 37 dage, men der er ikke tale om en meget markant forskel i forhold til retten og anklagemyndigheden. Som det fremgår af tabel 3, beror det i godt en tredjedel af sagerne i 1. halvår 2003 på flere forskellige forhold, at den enkelte sag ikke er afsluttet inden for 37 dage. Et hyppigt forekommende eksempel på en sammensat årsag er, at det er vanskeligt med så kort varsel at finde tid i både rettens, anklagemyndighedens og forsvarerens kalendere. Foruden rettens, anklagemyndighedens og forsvarerens forhold kan andre forhold have forårsaget eller medvirket til at forårsage en forlængelse af sagsbehandlingstiden. I 11% af sagerne har manglende forkyndelse påvirket sagsbehandlingstiden. I langt de fleste tilfælde drejer det sig om manglende forkyndelse for tiltalte. Forkyndelse som eneårsag er dog faldet en del. I 17% af sagerne har udeblivelse påvirket sagsbehandlingstiden. Set over en årrække er der tale om en stigning. I godt halvdelen af tilfældene er det tiltalte, der udebliver. Vidner udebliver i godt 1/3 af tilfældene. I et mindre antal tilfælde er det andre medvirkende, der udebliver (f.eks. tolken eller en domsmand). Lovligt forfald er i 1. halvår 2003 anført som ene- eller medvirkende årsag i 10% af de særlige voldssager, der ikke har kunnet afgøres inden for 37 dage. Det er lidt under det normale mønster. I 33% af de tilfælde, hvor lovligt forfald anføres som eneårsag eller medvirkende årsag, er det tiltalte, der ikke har kunnet møde, mens det i 42% er et vidne, der har lovligt forfald. I 26% af de sager, hvor afgørelsestiden i 1. halvår 2003 oversteg 37 dage, er udsættelse ene- eller medvirkende årsag til, at sagerne forsinkes. Udsættelse som årsag er steget i hvert af årene 2000 til 2002 og igen i 1. halvår I knap en tredjedel af sagerne fra 1. halvår 2003 er udsættelsen begrundet med, at der skal foretages en 808- eller 809-undersøgelse (person- henholdsvis mentalundersøgelse) for at belyse hvilken sanktion, der eventuelt bør anvendes over for tiltalte. Bevisførelse og yderligere efterforskning anføres i 29% af tilfældene at være årsag til udsættelse. For andre forhold af betydning anføres i et mindre antal tilfælde (7%), at tiltalte har været forsvundet gennem længere tid, eller at der er flere tiltalte, hvis sager skal afgøres sammen. 4.3 Gennemløbstid for de særlige voldssager, der afgøres efter 37 dage Det seneste talmateriale Den gennemsnitlige afgørelsestid under et for de særlige voldssager ved byretterne i 1. halvår 2003, der ikke er afgjort inden 37 dage, er 100 dage. Det er lidt højere end i 2002, 2001, 2000, hvor den gennemsnitlige afgørelsestid var henholdsvis 98 dage, 91 dage og 85 dage. I den forbindelse er det interessant, at årsagen til forsinkelsen i den enkelte sag har stor betydning for, om der bliver tale om en kortere eller en længere forsinkelse.

9 9 Det fremgår af tabel 5 nedenfor, at den gennemsnitlige afgørelsestid i sager fra 1. halvår af 2003, hvor retten er eneårsag til forsinkelse, er på 56 dage. De tilsvarende tal for anklagemyndigheden og forsvarsadvokaterne er lidt højere; nemlig henholdsvis 61 og 62 dage. Der er en klar tendens til, at når der er tale om andre former for eneårsager til forsinkelse, så er den gennemsnitlige afgørelsestid generelt mere end dobbelt så lang. Tabel 5: Den gennemsnitlige varighed i dage for særlige voldssager med en afgørelsestid på mere end 37 dage i perioden 2000 til 1. halvår 2003 opdelt på de enkelte årsager til forsinkelse, herunder også efter om der er én eller flere årsager til forsinkelse Antal dage (1) Eneårsag Medvirk. Eneårsag Medvirk. Eneårsag Medvirk. Eneårsag Medvirk. Retten Anklagemynd Forsvareren Forkyndelse Udeblivelse Lovligt forfald Udsættelse Andre forhold Den gennemsnitlige afgørelsestid er ved kun én årsag til forsinkelse i 1. halvår af 2003 længst, når enten forkyndelse eller udeblivelse er eneårsag til forsinkelse. Når der er flere medvirkende årsager til en forsinkelse, tegner der sig et nogenlunde tilsvarende billede. Når retten, anklagemyndigheden eller forsvareren er medvirkende til forsinkelsen, bliver den gennemsnitlige afgørelsestid generelt ikke så lang, som hvis et af de øvrige forhold er medvirkende årsag til forsinkelsen. Udfra en overordnet betragtning har denne tendens gjort sig gældende i den seneste årrække. Der ses at være en sammenhæng mellem den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved forsinkelse og antallet af forhold, der har medvirket til forsinkelsen. Jo flere forhold, der er medvirkende årsag, jo længere bliver den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Således er den gennemsnitlige varighed af de sager, der alene angiver én af de ovennævnte forsinkelsesårsager 84 dage (for 266 personsager), mens dette tal gradvist stiger til 193 dage, når der angives 4 eller flere årsager (10 personsager). Når retten gør brug af tolk, er der tendens til, at sagsbehandlingstiden forlænges. I 37 af de 407 manuelt indberettede sager er det angivet, at der er gjort brug af tolk. Den gennemsnitlige afgørelsestid for disse sager er 120 dage. Til sammenligning er den 100 dage for alle indberetningerne under et. Den gennemsnitlige afgørelsestid i særlige voldssager, der er afgjort efter 37 dage, og hvor der er flere tiltalte 2 er stort set den samme som for sager med kun en tiltalt. En tidligere formodning om, at afgørelsestiden ved forsinkelse generelt er længere i sager med flere tiltalte, kan således ikke sandsynliggøres. Der kan i øvrigt konstateres færre sager med flere tiltalte siden 2. halvår 2001, hvor tallet toppede med 194 sager. Til sammenligning var der 123 sager med flere dømte i 1. halvår Efter definitionen af særlige voldssager med flere talte medgår kun de sagskomplekser, hvor der er flere tiltalte, og hvor mindst to idømmes ubetinget frihedsstraf. Styrelsen har erfaret, at nogle embeder tidligere ved en fejl har medtaget medtiltalte i indberetningen, selv om kun hovedtiltalte blev idømt ubetinget frihedsstraf. Det vanskeliggør sammenligning af antal sager med flere tiltalte på tværs af år.

10 4.3.2 Særlig fokus på retternes forhold 10 En nærmere analyse af tallene viser, at lige knap to tredjedele af de sager, hvor retten er eneårsag til en forsinkelse, er afgjort inden for 50 dage. Det bør kunne tages til indtægt for, at byretterne fortsat prioriteter en særlig voldssag, selvom det i forbindelse med sagsbehandlingen måtte vise sig, at der vil ske en overskridelse af fristen på de 37 dage. Det fremgår endvidere af talmaterialet for 1. halvår 2003, at der ved de 50 af landets 82 byretter ikke er sket overskridelse af 37-dages fristen som følge af rettens forhold. Det betyder, at årsagen til, at nogle sager ved disse retter har en sagsbehandlingstid på mere end 37 dage, alene beror på eksterne forhold. Ved de resterende 32 byretter har der i alt været 100 sager med fristoverskridelse, hvor retten har været eneårsag eller medvirkende årsag. Af de 32 byretter skiller 6 sig ud, idet de tilsammen står for 47 af de 100 sager. 3 af de 6 er imidlertid præsidentledede embeder, hvor der som følge af en større sagsportefølje i absolutte tal også må forventes flere sager med fristoverskridelse end ved mindre embeder. I knap en tredjedel af de 47 sager er retten anført som medvirkende årsag. Som nævnt under pkt. 3 har retterne i 1. halvår af 2003 i alt registreret 932 særlige voldssager. Af disse er 530 sager afgjort inden for 37 dage. I relation til den samlede mængde af særlige voldssager er retterne i 11% - eller 100 sager - eneårsag eller medvirkende årsag til, at målsætningen om en sagsbehandlingstid ikke opfyldes. Af de 100 sager er det dog kun 63 sager - eller 7% af alle sager - hvor retten er eneårsag til forsinkelsen. 5. Landsretterne For at få et fyldestgørende billede af domstolenes afgørelsestider i voldssager har landsretterne siden 1. januar 1997 indberettet afgørelsestiderne i ankesager om vold. Indtil 2000 har der dog foreligget det problem, at Vestre Landsret har anvendt en bredere definition af en særlig voldssag og derfor opgjort afgørelsestiden i alle voldssager, uanset om der var idømt en ubetinget frihedsstraf. Begge landsretter har siden 2001 indberettet voldssager efter samme definition, som den der gælder for den særlige voldsundersøgelse for byretterne, jf. pkt Tabel 6: Landsretternes afgørelsestider for særlige voldssager i perioden 2000 til 1. halvår af Procentdel af de særlige voldssager, der er afgjort inden for henholdsvis under 2 måneder, 2-6 måneder, 6-12 måneder og mere end et år Procent Vestre Landsret Østre Landsret (1) (1) Under 2 måneder (24,7) 16,6 20, ,5 15,8 11,1 8,6 2-6 måneder (63,4) 74,5 63,8 65,9 58,6 60,5 61,4 52, måneder (10,8) 8,3 13, ,1 22,8 23,7 32,4 Mere end et år (1) 0,6 2,3 0 3,8 0,9 3,9 6,7 Note:. I tallene for Vestre Landsret for 2000 indgår alle voldssager, uanset om de var endt med ubetinget frihedsstraf. Østre Landsrets opgørelser fra de enkelte år i perioden fra 2000 til 1. halvår 2003 er baseret på henholdsvis 237, 215, 207 og 105 sager. Antallet af særlige voldssager har således været relativt stabilt i perioden.

11 11 Den procentdel af de særlige voldssager, som Østre Landsret træffer afgørelse i inden for 6 måneder, er blevet reduceret siden 2001, hvor det bedste resultat blev opnået med 76,3% afgjorte sager inden for 6 måneder. I første halvår 2003 er tallet faldet til 61%. Alene 8,6% af sagerne blev i 1. halvår 2003 afgjort inden for 2 måneder. Østre Landsret har oplyst, at landsretten prioriterer og fortsat vil prioritere - behandlingen af voldssager højt. Endvidere har landsretten oplyst, at en medvirkende årsag til, at en færre procentdel af de særlige voldssager er behandlet inden for 6 måneder er, at anklagemyndigheden bruger længere tid på at forberede sagerne. Det fremgår af landsrettens årsberetning fra 2002, at den gennemsnitlige forberedelsestid er steget fra 1,8 måned i 1. halvår af 2001 til 3,1 måned i 2. halvår af Der er tidligere opnået enighed mellem anklagemyndigheden og landsretten om, at der skal tilstræbes en forberedelsestid på maksimalt 1 måned. Endvidere har landsretten oplyst, at det almindelige sagspres, herunder et øget antal længerevarende og mere komplekse sager, også er en del af årsagen. Figur 2: Procentdel af de særlige voldssager i perioden fra 2000 til 1. halvår 2003 afgjort inden for henholdsvis 0-6 måneder og 6-12 måneder ved henholdsvis Vestre og Østre Landsret 2003(1) - VL VL VL 2003(1) - ØL ØL ØL Op til 6 mdr. Procent 6-12 mdr. Vestre Landsrets opgørelser fra 2000 til og med 1. halvår 2003 er baseret på henholdsvis 287, 157, 174 og 88 sager. Antallet af sager fra 2000 er ikke sammenligneligt med de senere år, jf. ovenstående om definitionen indtil Alle særlige voldssager afgjort ved Vestre Landsret i 1. halvår af 2003 er afgjort inden et år. Procentdelen af sager afgjort inden for 6 måneder er stort set den samme som i Det bedste resultat opnåede landsretten i 2001, hvor godt 91% af de særlige voldssager blev afgjort inden for 6 måneder. 6. Konklusion Generelt er det Domstolsstyrelsens opfattelse, at byretterne gør en stor indsats for, at så mange voldssager sager som muligt afgøres inden for 37 dage. Domstolsstyrelsen finder det tilfredsstillende, at andelen af særlige voldssager ved byretterne, hvor sagsbehandlingstiden højst er 37 dage, er steget med 7 procentpoint i det sidste halvandet år. Af de

12 932 særlige voldssager, der blev afgjort ved byretterne i 1. halvår 2003, var der således ca. 57%, der blev afgjort i overensstemmelse med den opstillede målsætning. 12 Samtidig blev knap 75% af de særlige voldssager ved byretterne afgjort inden for 2 måneder, hvilket betyder, at der også er en del sager, der har været rimelig tæt på at opfylde målsætningen. Endvidere fremgår det, at godt 95% af alle særlige voldssager er afgjort inden for 6 måneder ved byretterne. Vestre Landsret afgjorde i 1. halvår af ,9% af de særlige voldssager inden for 6 måneder. Østre Landsret tilsvarende afgjorde 61,0% inden for 6 måneder, hvilket er en noget lavere procentdel set i lyset af, at Østre Landsret i 2002 afgjorde 72,5% af sagerne inden for 6 måneder. Afviklingshastigheden for de særlige voldssager beror ikke kun på domstolenes arbejdstilrettelæggelse. Der er også en række andre faktorer, der spiller ind, herunder særligt hensynet til at anklagemyndighed og forsvarsadvokat rent faktisk kan møde i sagen. Hensynet til retssikkerhedsgarantier m.v. betyder også, at sagsbehandlingstiden i nogle sager bliver længere end efter målsætningen. Endvidere er der forhold, som retten har meget svært ved at tage højde for, herunder manglende forkyndelse, udeblivelse og lovligt forfald. De seneste resultater fra den særlige voldsundersøgelse ved byretterne viser dog også, at det primært er de eksterne forhold, der er årsag til, at en vis del af de særlige voldssager ikke kan behandles inden for rammerne af målsætningen. I forhold til den del af de særlige voldssager, hvor sagsbehandlingstiden bliver længere end 37 dage, er retten således kun i 24% af sagerne eneårsag (15%) eller medvirkende årsag (9%) til forsinkelsen. Det er en klar fremgang i forhold til 2000, hvor rettens andel udgjorde det dobbelte; nemlig 48%. 63% af de sager, der i 1. halvår af 2003 alene var forsinket som følge af rettens forhold, var afgjort inden for 50 dage. De 24% er udtryk for i alt 100 sager, hvor byretterne har været eneårsag eller medvirkende årsag til en forsinkelse. De 100 sager kan henføres til 32 byretter. For at målrette indsatsen for, at endnu flere sager behandles inden for 37 dage, herunder at eventuelle forsinkelser ikke beror på rettens forhold, vil Domstolsstyrelsen i 1. halvår af 2004 indgå i dialog med den del af de 32 byretter, hvor retten i en stor del af sagerne er eneårsag eller medvirkende årsag til forsinkelsen. Styrelsen vil i relation til alle retter fortsat fokusere på vigtigheden af, at sagsbehandlingstiden i voldssager bliver så kort som muligt. I den forbindelse kan det nævnes, at Domstolsstyrelsen i 2001 sammen med udvalgte byretter har udarbejdet en række anbefalinger om sagstilrettelæggelse i voldssager. Anbefalingerne har til formål, at sagsbehandlingstiden i de særlige voldssager bliver så kort som muligt. Endvidere blev der i indeværende år etableret en såkaldt bedste praksis ordning på domstolsområdet. Ordningen betyder, at der er fire bedste praksis konsulenter, der har til opgave at formidle gode idéer om sagsog arbejdstilrettelæggelse m.v. mellem byretterne dvs. også i relation til de særlige voldssager. På den baggrund er det Domstolsstyrelsens forventning, at den gode udvikling vil fortsætte, således at sagsbehandlingstiden ved byretterne for en stadig større andel af de særlige voldssager bliver på højst 37 dage. I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at årsagerne til fristoverskridelse primært er forhold, som retten ikke har indflydelse på. Målsætningen om en sagsbehandlingstid på 37 dage ved byretterne vil derfor næppe fuldt ud kunne opfyldes. Der vil formentlig altid være en del forsinkede sager uanset, at der sker en optimal arbejdstilrettelæggelse i voldssager ved alle retter, herunder at retten søger at indgå i tæt samarbejde med sagens hovedaktører med henblik på en så smidig sagstilrettelæggelse som muligt. Der er således en naturlig grænse for, hvor meget retten kan presse eksempelvis anklagemyndigheden

13 13 eller forsvarsadvokaten til at finde plads i kalenderen. Endvidere sætter hensynet til retssikkerheden og retsplejeloven ligeledes en naturlig grænse for, hvor langt retten kan gå i bestræbelserne på at gøre sagsbehandlingstiden særlig kort i voldssagerne. Bilag Bilag 1: Afgørelsestider ved byretterne i 2000 Bilag 2: Afgørelsestider ved byretterne i 2001 Bilag 3: Afgørelsestider ved byretterne i 2002 Bilag 4: Afgørelsestider ved byretterne i 1. halvår 2003 Bilag 5: Skema til indberetning af de særlige voldssager

14 Version den Årsstatistik for straffesager Afgørelsestid for straffesager efter straffelovens , hvor der er idømt en ubetinget frihedsstraf, uden at der heri indgår andre lovovertrædelser af væsentlig betydning for strafudmålingen (voldssager) Sager Under mdr. 2-6 mdr mdr. 1-1 ½ år 1 ½ - i alt dage derov Assens Ballerup Brædstrup Brøndbyerne Brønderslev Esbjerg Fjerritslev Fredericia Krim Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Fåborg Gentofte Gladsaxe Glostrup Krim Grenå Grindsted Gråsten Haderslev Helsinge Helsingør Krim Herning Hillerød Krim Hjørring Krim Hobro Holbæk Krim Holstebro Holsted Horsens Hvidovre Hørsholm Kalundborg Kjellerup Kolding Korsør Københavns Byret Køge Lemvig Lyngby Mariager

15 Maribo Middelfart Nakskov Nibe Nyborg Nykøbing Falster Nykøbing Mors Nykøbing Sjælland Næstved Odense Randers Ribe Ringkøbing Ringsted Roskilde Rudkøbing Rødding Rødovre Rønne Silkeborg Skanderborg Skive Skjern Slagelse Sorø St. Heddinge Struer Svendborg Sæby Sønderborg Terndrup Thisted Tønder Tårnby Tåstrup Varde Vejle Krim Viborg Vordingborg Åbenrå Ålborg Århus Sager ialt nb! angiver, at tallene for 2. halvår 2000 beror på et skøn

16 Version Årsstatistik for straffesager Afgørelsestid for straffesager efter straffelovens , hvor der er idømt en ubetinget frihedsstraf, uden at der heri indgår andre lovovertrædelser af væsentlig betydning for strafudmålingen (voldssager) Sager Under dage i alt dage dage dage dage og derover Assens Ballerup Brædstrup Brøndby Brønderslev Esbjerg Fjerritslev Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Fåborg Gentofte Gladsaxe Glostrup Grenå Grindsted Gråsten Haderslev Helsinge Helsingør Herning Hillerød Hjørring Hobro Holbæk Holstebro Holsted Horsens Hvidovre Hørsholm Kalundborg Kjellerup Kolding Korsør Københavns Byret Køge Lemvig Lyngby Mariager Maribo Middelfart

17 Nakskov Nibe Nyborg Nykøbing Falster Nykøbing Mors Nykøbing Sjælland Næstved Odense Randers Ribe Ringkøbing Ringsted Roskilde Rudkøbing Rødding Rødovre Rønne Silkeborg Skanderborg Skive Skjern Slagelse Sorø St. Heddinge Struer Svendborg Sæby Sønderborg Terndrup Thisted Tønder Tårnby Tåstrup Varde Vejle Viborg Vordingborg Åbenrå Ålborg Århus Alle byretter

18 Version november 2003 Statistik for 2002 Afgørelsestid for straffesager efter straffelovens , hvor der er idømt en ubetinget frihedsstraf, uden at der heri indgår andre lovovertrædelser af væsentlig betydning for strafudmålingen Sager i alt Under dage dage dage dage dage og derover Assens Ballerup Brædstrup Brøndby Brønderslev Esbjerg Fjerritslev Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Fåborg Gentofte Gladsaxe Glostrup Grenå Grindsted Gråsten Haderslev Helsinge Helsingør Herning Hillerød Hjørring Hobro Holbæk Holstebro Holsted Horsens Hvidovre Hørsholm Kalundborg Kjellerup Kolding Korsør Københavns byret Køge Lemvig Lyngby Mariager Maribo Middelfart Nakskov Nibe Nyborg

19 Nykøbing Falster Nykøbing Mors Nykøbing Sjælland Næstved Odense Randers Ribe Ringkøbing Ringsted Roskilde Rudkøbing Rødding Rødovre Rønne Silkeborg Skanderborg Skive Skjern Slagelse Sorø St. Heddinge Struer Svendborg Sæby Sønderborg Terndrup Thisted Tønder Tårnby Tåstrup Varde Vejle Viborg Vordingborg Åbenrå Ålborg Århus Færøerne Alle byretter (eksk. Færøerne) Note: Viborg og Horsens er blevet rettet på baggrund af nye indberetninger juni 2003

20 Version oktober 2003 Statistik for 2003, 1. Halvår Afgørelsestid for straffesager efter straffelovens , hvor der er idømt en ubetinget frihedsstraf, uden at der heri indgår andre lovovertrædelser af væsentlig betydning for strafudmålingen Sager i alt Under dage dage dage dage dage og derover Assens Ballerup Brædstrup Brøndby Brønderslev Esbjerg Fjerritslev Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Fåborg Gentofte Gladsaxe Glostrup Grenå Grindsted Gråsten Haderslev Helsinge Helsingør Herning Hillerød Hjørring Hobro Holbæk Holstebro Holsted Horsens Hvidovre Hørsholm Kalundborg Kjellerup Kolding Korsør Københavns Byret Køge Lemvig Lyngby Mariager Maribo Middelfart

21 Nakskov Nibe Nyborg Nykøbing Falster Nykøbing Mors Nykøbing Sjællland Næstved Odense Randers Ribe Ringkøbing Ringsted Roskilde Rudkøbing Rødding Rødovre Rønne Silkeborg Skanderborg Skive Skjern Slagelse Sorø St. Heddinge Struer Svendborg Sæby Sønderborg Terndrup Thisted Tønder Tårnby Tåstrup Varde Vejle Viborg Vordingborg Åbenrå Ålborg Århus Færøerne Alle byretter (eksk. Færøerne)

22 VOLDSSAGER EFTER STRAFFELOVENS , MED EN AFGØRELSESTID PÅ MERE END 37 DAGE, HVOR DER ER IDØMT UBETINGET FRIHEDSSTRAF, UDEN AT DER HERI INDGÅR ANDRE LOVOVERTRÆDELSER AF VÆSENTLIG BETYDNING FOR STRAFUDMÅLINGEN..halvår Embede nr: Sag-nr: I. Generelle oplysninger om sagen (udfyldes hver gang): Spørgsmål Antal Ja Nej Afgørelsestiden i dage Antal vidner Arrestantsag Tolk Antal tiltalte i sagen, der er idømt ubetinget frihedsstraf* *I sager med flere tiltalte skal særskilt skema udfyldes, hvis afgørelsestiden har været forskellig for de tiltalte. Hvis en tiltalt ikke opfylder definitionen (se toppen af dette papir), skal denne ikke tælles med i feltet. II. Forhold fra modtagelsen til berammelsen, der har medvirket til at forlænge sagens behandling: (NB. Sæt kun kryds ved hovedårsagen. Hvis der er flere forhold, der i samme omfang har medvirket til forsinkelsen, sæt da kryds ved alle disse forhold. Flere kryds må ikke dække over samme forhold). a Rettens forhold b Anklagemyndighedens c Forsvarerens forhold forhold Ikke plads i dagbogen inden Anklagemyndigheden forhindret i at møde Forsvarer forhindret i at møde for 30 dage på det foreslåede tidspunkt Ikke ledig retssal Andet Ønske om bestemt forsvarer skyld i forsinkelsen Andet III. Forhold i øvrigt, der har medvirket til at forlænge sagsbehandlingen: (NB. Sæt kun kryds ved hovedårsagen. Hvis der er flere forhold, der i samme omfang har medvirket til forsinkelsen, sæt da kryds ved alle disse forhold. Flere kryds må ikke dække over samme forhold). d Forkyndelse e Udeblivelse f Lovligt forfald Manglende forkyndelse for Tiltaltes (sigtedes) udeblivelse Tiltalte (sigtede) tiltalte Manglende forkyndelse for Vidnes udeblivelse Medtiltalte (medsigtede) vidner Andet Vidne Forsvarer Anklagemyndigheden Retten Andet g Udsættelse h Andre forhold af betydning Bevisførelse Tiltalte har været forsvundet igennem længere tid Yderligere efterforskning Flere tiltalte, hvis sager skal afgøres sammen Forelæggelse for retslægerådet 808 eller 809-undersøgelse Tiltalte har skiftet forsvarer Andet IV. Bemærkninger: (Er der sat kryds i "andet" skal det uddybes her).