BR15. Bygningsreglement Ikrafttræden 1. januar 2016 Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger

Transkript

1 Bygningsreglement 2015 Ikrafttræden 1. januar 2016 Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger BR

2 Hvem er Videncenter for energibesparelser i bygninger?

3 Tlf:

4 Indhold Introduktion til overordnede ændringer Energikrav til forskellige kategorier af projekter Nybyg Ændret anvendelse Tilbyg Ombyg og andre forandringer Herunder nye renoveringsklasser Udskiftning Sommerhuse Ventilation Varmeinstallationer BR20 BR

5 Væsentlige ændringer Nybyg: Tidligere lavenergiklasse 2015 bliver til BR15 minimumskrav Ændring i modregning af vedvarende energi Øgede tæthedskrav Tilbygning: Stramning ved varmetabsberegning Ombygning: Skærpet fokus på energiforbrug og ventilation Nye frivillige renoveringsklasser Installationer: Fra nationale krav til ecodesign-krav

6 Fleksibilitet Energirammen for nye bygninger og tilbygninger Kan opfyldes via mange kombinationer af klimaskærme, installationer og energiforsyning Også flere måder at overholde BR ved renovering af eksisterende bygninger

7

8

9 Definitioner Ændret anvendelse Når rum bygges om til nyt formål med et væsentligt højere energiforbrug fx udhus inddrages til beboelse uudnyttet tagetage inddrages til beboelse tidligere pakhus, stald e.l. bygges om til kontorer Tilbygning Når du opfører flere kvadratmeter i tilknytning til eksisterende bygning fx ny fløj (i samme niveau som eksisterende bygning) ny tagetage (oven på eksisterende bygning) ny kvist

10 Definitioner Ombygning og andre forandringer Når noget bygges om eller forandres, som ikke falder under ændret anvendelse og tilbygning fx ny tagbelægning fx nyt tegltag el. stålpladetag ny regnskærm på let ydervæg ny-pudsning af facade (ikke tidligere pudset) Udskiftning Når en bygningsdel tages ud af bygningen og erstattes af en ny uden øvrige ændringer af bygningen fx udskiftning af kedel udskiftning af vinduer udskiftning af en hel tagkonstruktion inkl. spær ( stk. 1 6)

11 Definitioner Reparationer og vedligeholdelse Er ikke omfattet af kravene malerbehandling, maling af eternittag, reparation af puds på facader, ompudsning af facade, nye skotrender og inddækninger og lapning af huller i tagdækningen o.l

12 Tænk altid i energi Præciseret, at energikravene også vedrører eksisterende bygninger ved ombygning og andre forandringer, herunder udskiftninger. Eneste undtagelse er reparationer og vedligeholdelse af bygningsdele (malerarbejde o.l.) Fremgår af vejledningstekst til kapitel 1, stk

13 Og tænk altid i indeklima Det er præciseret, at der er stilles krav til ventilation i eksisterende bygninger ved ombygning og forandringer, der påvirker ventilationen herunder udskiftninger, der reducerer ventilationen fx udskiftning af døre og vinduer (sidstnævnte kan dog løses med udeluftventiler) Fremgår af vejledningstekst til kapitel Der skal være tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold i hele benyttelsestiden også ved renovering Formål Godt indeklima og god bygningskvalitet

14 Husk altid fugten uanset om det er nybyggeri, ændret anvendelse, tilbygning eller ombygning og andre forandringer! Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener (herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold) Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften mod opsugning af fugt fra undergrunden BR15: Kapitel 4.5 stk. 1 og 2

15 Nybyggeri Hvordan overholdes energikravene i BR? Nybyggeri BR15

16 Nybyggeri

17 Nybyggeri Sammenhængen mellem kravene 1. Energirammen: Sikrer, at bygningen har minimalt energibehov 2. Transmissionstab: Sikrer gode bygninger med komfort og velisolerede konstruktioner 3. Mindste varmeisolering: Sikrer alle bygningsdele mod risiko for fugtteknisk problem pga. kolde overflader

18 Nybyggeri Energirammen Lufttæthed Dimensionerende transmissionstab Mindste varmeisolering Andel af vedvarende energi BR15

19 Nybyggeri Hvad er energirammen? Det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand SBi anvisning Bygningers energibehov Beregningen inkluderer bl.a. Bygningens klimaskærm Bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima Varmeanlæg Bygningens varmeakkumulerende egenskaber Ventilation Solindfald og solafskærmning Belysning (kontorer, skoler mv.) Pumper Vedvarende energi

20 Nybyggeri Stramning af minimumskrav i energiramme Boliger, kollegier, hoteller o.l. Samlet energibehov pr. år må højst være: 30 kwh/m² kwh etageareal Kontorer, skoler og institutioner o.l. Samlet energibehov pr. år må højst være: 41 kwh/m² kwh etageareal BR10, samlet energibehov pr. år: 52,5 kwh/m² kwh etageareal BR10, samlet energibehov pr. år: 71,3 kwh/m² kwh etageareal

21 Nybyggeri

22 Nybyggeri Vedvarende energi i BR15 energirammen Ændring af princip for modregning af elproducerende vedvarende energianlæg i energibehovet Max. 25 kwh/m² pr. år kan regnes med (ifølge BR15 s bilag 6) Gælder for alle typer varmeforsyninger

23 Nybyggeri Energirammeberegning hvordan? Udføres typisk af bygningskonstruktør eller bygningsingeniør Baseres på beregningskernen Be10 og programmer baseret på den Skal indsendes sammen med ansøgning om byggetilladelse gælder også for tilbygninger, hvis energirammeberegning benyttes Når tilladelsen er givet, og byggeriet opført: så er beregningen sammen med energimærke = dokumentation for, at bygningen overholder energikravene i BR

24 Nybyggeri Energirammen Lufttæthed Dimensionerende transmissionstab Mindste varmeisolering Andel af vedvarende energi BR

25 Nybyggeri Nyt krav til lufttæthed KUN nybyggeri! BR10 BR15 BR20 1,5 l/s pr. m² 1 l/s pr. m² 0,5 l/s pr. m² Desuden justeret krav fra kommunerne til bygningsejere: 10 % af de nyopførte bygninger skal testes (tidligere 5 %)

26 Nybyggeri Lufttæthed i energirammen Der skal i energirammen anvendes 1,5 l/s pr. m 2, hvis ikke der foretages trykprøvning Hvis man planlægger at foretage trykprøvning, kan man anvende det forventede resultat men ikke højere end 1,0 l/s pr. m 2 Dette er for at skabe motivation til at få foretaget en trykprøvning

27 Nybyggeri Lufttæthed Lufttætheden testes ved en trykprøvning (blower door test) På grundlag af standarden DS/EN 13829, Bygningers termiske ydeevne Tilsigtede åbninger lukkes eller forsegles Der ledes efter utilsigtede utætheder

28 Nybyggeri Gode råd Test altid bygningens tæthed dokumenterer den gode kvalitet Brug termografering til at finde kuldebroer; og skille kuldebroer og utætheder fra hinanden Gør det inden det indvendige finisharbejde går i gang (maling, flisearbejder mv.) Udbedr evt. utætheder og så ny blower door test Husk at forebygge fugtproblemer!

29 Nybyggeri Energirammen Lufttæthed Dimensionerende transmissionstab Mindste varmeisolering Andel af vedvarende energi BR15

30 Nybyggeri Krav til transmissionstab skærpes

31 Nybyggeri Mindste varmeisolering - begreber U-værdi = varmemængde, målt i W/m²K, der transmitteres (tabes) til udeklimaet når temperaturforskellen mellem den indvendige og udvendige overflade er 1 C. Jo lavere U-værdi, desto lavere varmetab Linjetab = det ekstra varmetab som opstår i samlingen mellem konstruktionsdele i klimaskærmen fx mellem ydervæg og vindue. Ydervæggen og vinduet har hver sin selvstændige U-værdi, men i samlingen mellem dem forekommer et ekstra varmetab. Linjetab angives med det græske bogstav psi Ψ med enheden W/mK.

32 Nybyggeri Hvordan beregnes U-værdier og linjetab? Skal bestemmes efter beregningsreglerne i DS418 Beregning af bygningers varmetab Ofte oplyser producenterne af isoleringsmaterialer U-værdier for typiske konstruktioner Simpel beregning, men mange beregningsregler skal kendes Beregning kan fx foretages med Excel Ofte vil en rådgiver eller bygningskonstruktør lave beregningen af en U-værdi

33 Nybyggeri Mindste varmeisolering cirka Videncenter 33 for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

34 Nybyggeri Dimensionerende temperaturer Sum af det samlede varmetransmissionstab gennem klimaskærmen ex. vinduer, ovenlysvinduer mv. Dimensionerende temperaturer efter DS 418, Beregning af bygningers varmetab.

35 Nybyggeri Eksempel: Hvordan beregnes dimensionerende transmissionstab - nyt BR15 enfamiliehus Beregning efter DS 418

36 Nybyggeri Energirammen Lufttæthed Dimensionerende transmissionstab Mindste varmeisolering Andel af vedvarende energi BR15

37 Nybyggeri

38 Alle kategorier Krav til vinduer skærpet BR10 BR15 BR20 E ref -33 kwh/m 2 pr. år E ref -17 kwh/m 2 pr. år E ref 0 kwh/m 2 pr. år Energimærke C Energimærke B Energimærke A U 1,4 W/ m 2 K U 1,1 W/ m 2 K U 0,8 W/ m 2 K E ref = 196,4 x g w 90,36 x U w Referencevindue 1,23 x 1,48 m Energimærker på

39 Alle kategorier Krav til ovenlysvinduer skærpet BR10 BR15 BR20 E ref -10 kwh/m² E ref 0 kwh/m² E ref 10 kwh/m² E ref = 345 x g w 90,36 x U w Referencevindue 1,23 x 1,48 m Taghældning

40 Eref hvad er det? U U og g g Eref-beregning for vinduer og ovenlysvinduer efter formler i bilag 6 til BR15 (Eref negativt indtil 2020)

41 Nybyggeri Ingen ændringer i krav til linjetab Sikrer alle bygningsdele mod risiko for fugtteknisk problem pga. kolde overflader regulerer ikke energiforbrug Nyt: For høje bygninger eller vanskelige funderingsforhold kan krav fraviges - men ekstra varmetab skal med i energirammen

42 Nybyggeri Energirammen Lufttæthed Dimensionerende transmissionstab Mindste varmeisolering Andel af vedvarende energi BR15

43 Nybyggeri + Ombygning og andre forandringer Andel af vedvarende energi 7.1, stk. 8: I nybyggeri og i eksisterende bygninger, hvor der foretages ombygninger eller forandringer, der er væsentlige, skal der være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen, hvis dette er rentabelt, jf. kap Relevant når stor del af klimaskærm forandres i bygning med elvarme eller samtidigt skift af kedel Forsyning med fjernvarme, opvarmning med varmepumper og biobrændselskedler Vindkraft og solenergi på matriklen Den vedvarende energiandel i elforsyningen kan ikke medregnes i energirammen

44 Ændret anvendelse Hvordan overholdes energikravene i BR? Ændret anvendelse BR15

45 Ændret anvendelse Fra stuehus + staldlænger til bibliotek Fra stald til kantine

46 Ændret anvendelse Metode 1 Metode 2

47 Ændret anvendelse Metode 1: Energiramme Er gennemgået under nybyggeri dog er det sådan at: Ved ændret anvendelse ingen krav om vedvarende energi eller lufttæthed (men husk at vurdere fugtproblemer) Metoden bruges dog sjældent ved ændret anvendelse BR15

48 Ændret anvendelse Metode 2: Krav til varmeisolering m.m. Krav til vinduer, døre og ovenlysvinduer som for nybyggeri Krav til varmeisolering som på næste slide BR15

49 Ændret anvendelse

50 Ændret anvendelse Ingen ændringer i krav til linjetab

51 Tilbygning Hvordan overholdes energikravene i BR? Tilbygning BR15

52 Tilbygning Metode 1 Metode 2 Metode 3

53 Tilbygning Metode 1: Energiramme Er gennemgået under nybyggeri dog er det sådan at: Ved tilbygning ingen krav om vedvarende energi eller lufttæthed (men husk at vurdere fugtproblemer) Energirammen bestemmes ud fra hele bygningens areal. Energibehovet beregnes derimod kun for tilbygningen. Metoden bruges sjældent ved tilbygninger BR15

54 Tilbygning Metode 2: Krav til varmeisolering m.m. Krav til vinduer, døre og ovenlysvinduer som for nybyggeri Krav til varmeisolering som for ændret anvendelse BR15

55 Tilbygning Metode 3: Varmetabsramme Når tilbygningen ønskes opført med mere end 22 % vinduer og døre eller med ringere U-værdier end i nogle steder Krav til mindste varmeisolering skal fortsat overholdes (7.6 som vist på tidligere slide under nybyggeri) BR15

56 Tilbygning Varmetabsramme Hvis man bruger metode 3 for en tilbygning: Tilbygningens varmetab skal være mindre end varmetabsrammen Det kræver to separate beregninger (udføres i regneark): Beregning af varmetabsrammen Beregning af tilbygningens faktiske varmetab

57 Tilbygning De to beregninger adskiller sig på følgende måde: 1. U-værdierne og linjetabene i den faktiske beregning kan variere i forhold til U- værdierne og linjetabene i I den faktiske beregning: Nu modregnes kun 50 % af det varmetab, som tilbygningen dækker af den eksisterende bygning (mod 100 % i BR10) 3. Der må ikke modregnes for tagboliger og førstesale (som i BR10)

58 Tilbygning Til beregning af varmetabsrammen bruges: U-værdier og Ψ-værdier fra kap stk. 1 Faktiske arealer for loft, ydervægge og gulv Faktiske længder af fundamenter og vindues- og ydervægs-samlinger Vindues- og yderdørsareal sættes altid til 22 % af etagearealet Eksisterende varmeinstallation og ventilationen indgår ikke i beregningen

59 Tilbygning Eksempel

60 Tilbygning

61 Tilbygning

62 Tilbygning Konklusion på eksempel Resultat varmetabsramme Resultat faktisk varmetab > 778 Tilbygningen holder sig inden for varmetabsrammen og er ok

63 Ombygning og andre forandringer Hvordan overholdes energikravene i BR? Ombygning og andre forandringer BR

64 Ombygning og andre forandringer

65 Ombygning og andre forandringer Vejledning Ofte rentable konstruktioner (Bygningsreglementet.dk)

66 Ombygning og andre forandringer

67 Ombygning og andre forandringer

68 Ombygning og andre forandringer

69 BR-15 værktøj BR15 værktøj under udvikling Hjælper med kravene ved renovering

70 Ombygning og andre forandringer Energiløsninger gør det også lettere Energiløsninger til 68 forskellige bygningsdele og installationer til klimaskærm til installationer særligt til etageejendomme Find energiløsningerne på ByggeriOgEnergi.dk

71 Ombygning og andre forandringer

72 Ombygning og andre forandringer

73 Ombygning og andre forandringer Altid krav Du skal (stort set) altid efterisolere (undtagelser: fredede bygninger og ved fugttekniske udfordringer) Måske kan du ikke gå hele vejen til krav i men så et lavere byggeteknisk muligt og rentabelt niveau Svarer som regel til, hvad der er plads til af isolering (fx i hulmur og på skråvæg)

74 Ombygning og andre forandringer Hvad er rentabilitet? = Betalt tilbage ved sparede energiomkostninger inden for ¾ af deden Medregn kun ekstra investering ved isolering o.l. samt følgearbejder Find besparelsen i energiløsningerne eller med Videncentrets besparelsesberegner

75 Ombygning og andre forandringer BR 15, bilag 6

76 Ombygning og andre forandringer Ansvar Det er bygningsejerens ansvar At der laves en rentabilitetsberegning At opbevare rentabilitetsberegningen og at gemme det til ejerskifte for bygningen, hvor den udleveres til ny ejer Men som håndværker har du et professionelt ansvar for, at BR overholdes

77 Ombygning og andre forandringer

78 Ombygning og andre forandringer Bygningsmæssige ændringer stk. 6: Ændringer, der medfører større energiforbrug kan gennemføres, hvis du kompenserer Fx ved nye vinduespartier i facade eller tag Kompensation er fx mere isolering, solvarme, varmepumpe eller solceller Brug simpel beregning og fx værdier fra energiløsningerne

79 Ombygning og andre forandringer Ingen ændringer i krav til linjetab

80 Ombygning og andre forandringer Skal være fugtteknisk forsvarligt Brug SBi-anvisningerne Nr. 239, Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Nr. 240, Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Nr. 221, Efterisolering af etageboliger Nr. 224, Fugt i bygninger Er der et fugtteknisk problem, betyder det ikke nødvendigvis, at du slet ikke skal gøre noget men at du skal gøre noget mindre omfattende

81 Ombygning og andre forandringer Eksempler på fugttekniske udfordringer Efterisolering af dæk eller gulv over krybekælder Indvendig efterisolering af tung ydervæg Begge steder normalt max. 150 mm isolering for at undgå fugtproblem Se vejledningen Ofte rentable konstruktioner Se også energiløsningerne

82 Ombygning og andre forandringer Metode 2 Energirammeberegning for eksisterende bygninger BR15

83 Ombygning og andre forandringer Nyhed Der er nu et NYT alternativ til at overholde U-værdier og linjetab i ved ombygning og forandring: Renoveringsklasse 1 og 2 Opnås ved hjælp af nye energirammer for eksisterende bygninger

84 Ombygning og andre forandringer Baggrund for Renoveringsklasserne Introduceret for at give større fleksibilitet God mulighed ved totalrenovering Særligt Renoveringsklasse 1 er primært tiltænkt bygningsejere, der ønsker blåstempling af deres bygning Fx etageboligejendom med lejede lejligheder af høj kvalitet eller kontorbygning ejet af en virksomhed eller firma Giver større sikkerhed for godt indeklima ved Renoveringsklasse

85 Ombygning og andre forandringer Energirammer for eksisterende bygninger I stedet for krav til, at der skal opnås en energibesparelse ved rentabel efterisolering på bygningsdelsniveau så: Frihed til andre energibesparende tiltag, der samlet nedbringer bygningens energibehov til fremtidssikret niveau

86 Ombygning og andre forandringer Krav til at opnå Renoveringsklasse 1 eller 2 1. Renovering skal opfylde en energiramme 2. Behovet for tilført energi skal reduceres med mindst 30 kwh/m 2 pr. år 3. Der skal være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygninger (som for nybyggeri) 4. Ventilationskrav i BR15 s kapitel 6 vedrørende indeklima opfyldes kun for Renoveringsklasse

87 Ombygning og andre forandringer For renoveringsklasse 1 skal hele kapitel 6 om indeklima efterleves Krav til indetemperaturer Krav til ventilation (kræver fx mekanisk ventilation i etagebyggeri) Krav til dagslys Krav til belysning Krav til støj Krav til forurening fra byggematerialer

88 Ombygning og andre forandringer

89 Ombygning og andre forandringer Case etagebyggeri Byggeår: 1932 Samlet opvarmet areal: m 2 Ejendommen har en uopvarmet kælder Nuværende energimærke: E Nuværende energibehov (teoretisk beregnet): 160,3 kwh/m 2 Energiramme for renoveringsklasse 2: 110,2 kwh/m 2 Ejendommen er tilsluttet fjernvarme og et 1-strengs varmefordelingsanlæg

90 Ombygning og andre forandringer Case etagebyggeri Ejer ønsker renovering af teglstensfacade Vil bevare teglmur mod gaden men pudset mur mod baggård kan efterisoleres Ønsker begrænset isoleringstykkelse (fordi ydermur i forvejen er tyk) Hvis U-værdi krav på 0,18 skal overholdes, kræves 200 mm isolering ejer finder det for meget Derfor: Ejer undlader at opfylde U-værdi kravet, men tilfører andre løsninger og bruger renoveringsklassekravet

91 Ombygning og andre forandringer Løsning

92 Ombygning og andre forandringer Konklusion Kommentar For at opfylde energirammen for RENOVERINGSKLASSE 1 skal energibehovet reduceres med yderligere 53 kwh/m². Desuden skal Bygningsreglementets kapitel 6 om indeklima opfyldes. For at opfylde kapitel 6 skal en etagebygning til beboelse have mekanisk ventilation med varmegenvinding, hvilket ejeren ikke ønsker at investere i.

93 Udskiftning Udskiftning BR15

94 Udskiftning

95 Udskiftning Der skelnes mellem ombygning og udskiftning Ombygning Ny gulvbelægning fx i et rum Nyt tagpap, nyt stråtag eller anden ny tagbelægning Ny puds på ikke pudset gasbeton eller murværksfacade Udskiftning Ny terrændækskonstruktion (fx efter vandskade) Ny hel tagkonstruktion inkl. tagdækning, spær, isolering og loft Nyt vindue eller ny dør

96 Udskiftning

97 Udskiftning Eksempel - Stråtag skal udskiftes Der er udnyttet loft til hanebånd (uden skunk) Der er 150 mm i skråvæg og hanebånd Stråtag skal udskiftes 100 kvadratmeter tagflade På hanebåndsloftet kan der nemt isoleres og husejer vil derfor lægge op til 400 mm. Ny oliekedel pris: 1 kr. pr. kwh Men hvad med skråvægge? Hvad er kravene hér? Er det udskiftning eller ombygning?

98 Udskiftning Tagbelægning udskiftes = ombygning Ombygning dvs. alt rentabelt skal udføres: Besparelsen ved at gå fra 150 mm til 300 mm: 14 kwh/ m 2 dvs. besparelse i kr. i 40 år: 14 kwh pr. m 2 pr. år x 100 m 2 x 1 kr. pr. kwh x 40 år = kr. Merinvestering i isolering samt forhøjelse af spær m.m.: kr. Rentabilitet: Samlet besparelse/investering = kr./ kr. = 0,7 Skal det udføres?

99 Udskiftning Skal isolering af skråvæg udefra gennemføres? Rentabilitet = 0,7 dvs. mindre end 1,33 dvs. ikke rentabelt. Dvs. Isolering af skråvægge skal IKKE udføres Rentabilitet under 1 dvs. det tjener sig ikke hjem i levetiden. Det tjener sig hjem på: Investering/årlig besparelse = kr. / kr. = 57 år De rentable tiltag skal gennemføres: Derfor gennemføres isolering af hanebåndsloft med op til 400 mm

100 Udskiftning

101 Udskiftning Krav til vinduer og døre , stk. 3 Ved udskiftning af yderdøre, vinduer og ovenlysvinduer skal kravene i kap. 7.6 overholdes Rudeudskiftning alene: skal blot skiftes til samme standard som eksisterende

102 Sommerhuse Sommerhuse Nybyggeri og ombygning BR15

103 Sommerhuse Sommerhuse Uanset om du bygger et nyt sommerhus, en tilbygning til et sommerhus eller bygger om, stilles der krav til varmeisolering og til nye installationer Fleksibilitet: - OK fx at have ydervæg med højere U-værdi, blot man opfylder varmetabsrammen totalt

104 Sommerhuse Sommerhuse Både ved ombygning, andre forandringer og udskiftninger skal energiforbedres, hvis det er økonomisk rentabelt Ved beregning af rentabilitet betragtes sommerhuset som et helårshus

105 Sommerhuse Forudsat samlet areal af vinduer og yderdøre: = Højst 30 pct. af det opvarmede etageareal

106 Sommerhuse Fleksibilitet Massive ydervægge af fx træ, letbeton eller teglblokke med U-værdi bedre end 0,50 W/m²K kan dog anvendes under forudsætning af, at varmetabsrammen i kap. 7.5 stk. 3 er opfyldt

107 Ventilation Ventilation Kapitel (indeklimakapitlet)

108 Ventilation Ventilationskrav Nybyggeri Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding, der forvarmer indblæsningsluften Om sommeren: Indblæsning kan erstattes af udeluft-tilførsel gennem vinduer for beboelsesejendomme (men udsugning må ikke stoppes, kun indblæsning) Naturlig ventilation stadig muligt i enfamiliehuse

109 Ventilation Ventilationskrav Eksisterende byggeri - præciseringer Ved ombygning må man ikke forringe ventilationen Fx må man ikke ændre en afkastkanal på et badeværelse, ved at isætte en ventilator, der helt lukker for ventilationen når den ikke er i drift Ved isætning af nye vinduer skal man sikre sig, at ventilationen ikke forringes. Fx ved at isætte nye udeluftventiler Et nyt ventilationssystem i eksisterende byggeri skal leve op til kravene i BR15

110 Varmeinstallationer Varmeinstallationer Kapitel 8

111 Varmeinstallationer Fra nationale krav til EU krav Energikrav til produkter, der sælges i EU Danmark på forkant pga. BR komponentkrav. Betyder, at visse krav sænkes minimalt i BR15 (for oliekedler øges lidt). Luft-luft varmepumper: Krav øges lidt Andre varmepumper: Krav sænkes lidt Opvarmningsanlæg: Kedler, varmepumper, små kraftvarmeapparater, varmtvandsbeholdere, vandvarmere m.v. (i kraft 26/9-15) Cirkulationspumper (i kraft siden 2013 og strammet i 2015) Ventilationsaggregater med varmegenvinding (træder i kraft 1/1-16)

112 Varmeinstallationer Ecodesign Primært producenternes opgave men informationskrav til entreprenører og installatører, når de sælger opvarmningsanlæg under 70 kw videre læs på:

113 Varmeinstallationer Oliekedler I nybyggeri: Der må ikke anvendes oliekedler (som i BR10) I eksisterende byggeri i fjernvarme- og naturgasområder - nyt i BR15: Der må ikke anvendes oliekedler (inkl. fjernvarme- og naturgasområder planlagt og projektgodkendt før 1/1-2013). Der må stadig skiftes fra gl. gaskedel til ny gaskedel I eksisterende byggeri uden for fjernvarme- og naturgasområder Der må fortsat anvendes oliekedler, uanset tidligere opvarmningsform

114 Varmeinstallationer Kedler BR-10, olie Ecodesign-krav, olie BR-10, gas Ecodesign-krav, gas Kedelvirkningsgrad, 100 % last, nedre brændværdi 93 % (93 %) 96 % (96 %) Kedelvirkningsgrad, 30 % last, nedre brændværdi 98 % (101 %) 105 % (102 %) Kedelvirkningsgrad, 100 % last, øvre brændværdi 87 % (87 %) 86,5 % (86,5 %) Kedelvirkningsgrad, 30 % last, øvre brændværdi 91,5 % (94 %) 94,5 % (92 %) Årsvirkningsgrad (~84 %) 86 % (~89 %) 86 %

115 Varmeinstallationer Varmepumper

116 Varmeinstallationer Varmepumpeanlæg til rumopvarmning og til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (undtagen lavtemperaturvarmepumper): Årsvirkningsgraden ved rumopvarmning må ikke være under: SCOP = 2,70 for jordvarmepumper = COP 2,29 (BR 10: COP større end 2,6 3,7 afhængig af effekt, og om det forsyner gulvvarme eller radiatorer) SCOP = 2,58 for luft til vand-varmepumper = COP 2,32 (BR 10: COP større end 2,7 3,2 afhængig af om det forsyner gulvvarme eller radiatorer)

117 Varmeinstallationer Lavtemperaturvarmepumper Årsvirkningsgraden ved rumopvarmning må ikke være under: SCOP = 3,08 for jordvarmepumper (COP = 2,62) SCOP = 2,95 for luft til vand-varmepumper (COP = 2,66)

118 Varmeinstallationer Krav til energieffektivitet (SCOP) af luft til luft-varmepumper er skærpet Hvis kølemidlets GWP >150 for <6 kw Hvis kølemidlets GWP <150 for <6 kw Hvis kølemidlets GWP >150 for 6 12kW Hvis kølemidlets GWP <150 for 6 12kW BR 15 Ved køling BR 15 SCOP opvarm ning SCOP BR10 opvarmning 4,60 3,80 3,4 4,14 3,42 3,4 4,30 3,80 3,4 3,87 3,42 3,4

119 Varmeinstallationer Andre ændringer Præciseret, at alt i installationen skal isoleres også ved renovering inkl. ventilationsanlæg, fordelerrør, shunte, fjernvarmeunits mv. (DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer) Køl: Der gælder nu tilsvarende krav til køling som til varme (dimensionering, styring, udførelse og drift: DS 469, Varme og køleanlæg i bygninger) Præciseret, at der er krav om individuel regulering af rumtemperatur i nybyggeri

120 BR20-klasse BR20-klasse

121 BR20-klasse BR20 frivillig bygningsklasse Ikke ændret er som i de seneste revisioner af BR10 Bl.a. krav om Lavere transmissionstab Højere energitilskud gennem vinduer Øget tæthed Skærpede U-værdier visse steder 100 % af bygninger skal tæthedstestes (blower door)

122 Kontakt Videncentret Iben Østergaard Videncenter for energibesparelser i bygninger Gregersensvej 1, bygning Taastrup Telefon info@byggeriogenergi.dk