MAGASINET Nr. 79 Marts årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET Nr. 79 Marts 2012 124. årgang"

Transkript

1 MAGASINET Nr. 79 Marts årgang Nyt fra Det Danske Missionsforbund LEDERDAG I AARHUS Kirkens kropssprog Etik tak - og bibelsnak Ung missionær Nye tider på Father s Home Dåb i Osted Volontør i Osted Sommerstævnet 2012 Den kreative ingeniør LEAD

2 MAGASINET leder Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund. Det udkommer som indstik i domino og sendes til DDM s menigheder for lokal distribution. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DDM s synspunkter eller teologiske grundlag. domino udkommer 6 gange om året, og kan modtages på privat adresse for 500 kr. Henvendelse til Ansvarshavende Forbundsrådet v/formand Bo Lundgaard Redaktion Erik Bang Dahl, Peter Götz, Annoncer Annoncører henvises til domino: Erik Damm, Nyt om navne Rubrikken Nyt om navne bringes i et særskilt nyhedsbrev, der sendes til menighederne en gang i kvartalet. Fødselsdage og mærkedage indsendes til en gang om året før den 10. december. Meddelelse om dødsfald sendes løbende. Næste udgivelse til afhentning i din menighed Medio maj Kirkens kropssprog Kristi krop Kristi legeme er et af de helt store billeder på menigheden i Det Nye Testamente. Hvad det kan give af associationer er uendeligt og inspirationen til at tale om det nære fællesskab og lemmernes indbyrdes afhængighed og samspil er uudtømmeligt. Nu er det imidlertid nok sådan, at for det samfund, der omgiver den enkelte af vores menigheder, er det næppe de mange fine, indre enkeltheder, der slår i øjnene, men snarere det samlede indtryk: Menighedens kropssprog. Er det nu også vigtigt, kan du spørge? Er det ikke bare en leflen for denne verdens udvendighed og verdslighed at tale om kropssprog? Handler det ikke om det indre? Jovist gør det så. Men da Gud ville have os i tale, hvad gjorde han så? Han gav sig selv krop fremstod i et menneskes skikkelse for at gøre sig begribelig og for at kunne kommunikere med os. Sådan tiltrak han sig vores opmærksomhed, og sådan vandt han vores hjerte. Ved at leve på en bestemt måde i tydelighed og med en adfærd, der svarede til de ord, han talte. Du kan selv tænke videre. Pointen med denne refleksion er ganske enkelt at få os til at tænke: Hvordan opfattes vi som menighed og lokal kirke som Kristi krop i vores by og på vores egn? Udstråler vi overhovedet noget og i så fald hvad? Hvad vidner vores bygning, vores udstillingsvindue om? Hvordan ser de mennesker ud, der forlader kirken efter en gudstjeneste? Hvilke spor sætter vi i vores samfunds sociale liv? Hvor er vi som fællesskab synlige med handlinger, der understreger, at det vigtigste i vores liv er vores næste? (Eller er det bare noget, vi siger?) Hvem mærker, at Kristi krop er gennemsyret af Kristi kærlighed? Hvem kommer til at tænke på Jesu milde øjne, når de ser en annonce eller læser en pressemeddelelse, der handler om det, vi gør? Hvem hører ordene: Heller ikke jeg fordømmer dig, gå bort og synd ikke mere! Nej dette er ikke skrevet for at prikke til en dårlig samvittighed eller påpege vores fejl og mangler. Men overvejelsen hører ethvert levende menneske til enhver person, der har en krop: Har jeg en adfærd, et livsmønster, en påklædning og en udstråling, der stemmer overens med det, jeg står for? Ekspedition FrikirkeNets Servicekontor: Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf Grafisk design Janie Conrad Riisager, Tryk Strandbygaard, Skjern Missionsforbundets sekretariat Rosenlunden 17, 5000 Odense C tlf , fax, Nordea reg.nr konto Forsiden Anders Nielsen på lederdag i Aarhus Så at kropssprog er vigtigt er en universel sandhed og ikke bare noget, vi taler meget om i dag. Og det er uden tvivl langt vigtigere, end vi umiddelbart bryder os om at tænke. For en persons kropssprog råber ofte langt højere end de ord, vedkommende siger. Kropssproget vidner i den grad, uden ord, om den indre harmoni eller mangel på samme. Kropssproget fortæller, om en person er glad eller bedrøvet, oprejst og målsat eller nedbøjet og uden fokus. Kropssproget fortæller om en persons evne til at hvile i sin rolle eller måske behov for at bryde grænser og vilje til at sætte en ny dagsorden. Den overvejelse må en menighed som Kristi krop også gøre sig: Hvad udtrykker vores kropssprog? Hvem siger mennesker, vi er? Af Peter Götz Missionsforstander Side 2

3 ETIK TAK OG BIBELSNAK Den fælles lederdag for DDM og MBU i Aarhus 14. januar blev en dag om etik. Hvordan finder vi grænserne for det sunde liv? Hvordan værner vi om sandheden på en måde, så barmhjertigheden bevares? Af Peter Götz Dagens gæstetaler, Johannes Krarup, der er sognepræst i Værløse, havde store og gode pointer med megen bibelsk substans, men han gav ikke mange konkrete retningslinjer til dem, der håbede på det. Det kan man ikke som gæst i en fremmed sammenhæng, var hans pointe, underforstået, at sådan kan Bibelen ikke læses uden kendskab til den sammenhæng (kontekst), den skal læses ind i. Vejskilte eller værdier Blev vi således efter flere timers lytten ikke klogere på, hvad vi skal svare i den ene eller den anden aktuelle situation, så fik vi understreget, at Bibelen og Helligåndens vejledning først og fremmest vil give os det sæt værdier, hvorpå vi kan bygge vores liv men ikke de vejskilte, der i detaljer viser os alt. Lederdagen i Aarhus afslørede flere ting: 1. Der er ikke mindst hos nogle af vores unge ledere opstået en usikkerhed om, hvordan vi skal vejlede i faget moderne kristen livsstil. Det antydes, at det ville lette opgaven, hvis DDM fra officielt hold melder ud med nogle klare og ensartede retningslinjer. 2. De sidste års proces med at åbne vores kirker og gøre det kristne fællesskab tilgængeligt for alle, der søger mod Kristus, bliver tolket som om, at vi, der tilhører den modne generation, ikke længere kan se forskel på sygdom og sundhed. 3. Midt i usikkerheden ser det ud til, at det er lettere at skulle forstå Bibelen som en manual end som en målestok (kanon). Jeg skal være den første til at give vores unge og mange andre ledere min ærlige undskyldning, hvis kampen for at skabe rummelige, tilgivende og barmhjertige Jesus-fællesskaber, kan læses som mangel på viden om, hvor dødsensfarlig synden er for det gode og sunde liv. Men mit og mange andres forbillede er nu en gang den Jesus, der brød med farisæernes religiøsitet og accepterede toldere og syndere ludere og lommetyve i sit selskab ja endog tog dem i forsvar, fordi han kunne se, hvad de kunne blive til. Et fællesskab med plads til Jesus, giver plads til syndere! Bibel, bedrevidenhed - og bilkørsel I har hørt, der er sagt, sagde Jesus, men jeg siger jer... : I er alle som én i bund og grund syndere. Heraf følger: Vi er alle som en i hver eneste menighed i DDM famlende, fejlende og faldne fjollerikker (syndere), der kun er nået så langt, vi er, på grund af Guds nåde og gode medmenneskers kærlige omsorg. Det giver derfor ingen mening, når vi pludselig får travlt med at slå hårdt og brutalt ned på samboende eller homoseksuelle (fordi pressen tvinger os til det) og alt, hvad der ellers har seksuelle undertoner. Det giver heller ingen mening pludselig at bombardere hinanden med skriftsteder, som vi alle kender. Det opleves blot som bedrevidenhed af alle os, der forsøger at være medvandrere, til tider med smerte, mens vi venter på, at Kristus vil vinde skikkelse i os. Når du i bil kører op ad en lang bakke, hvor udsigten er dårlig, hvad angår modkørende, så vil der ofte være dobbelt optrukne striber. Hvorfor? Fordi dem, der har været der før dig, har set, at det er livsfarligt at overhale her. Er det dybest set fordi, der er opstribet, at du ikke må overhale? Nej, de striber er malet på asfalten for at fortælle os, at terrænet ikke tillader os at overhale og dermed sætte eget og andres liv på spil. Det er altså det grundlæggende: At skulle køre efter forholdene og leve efter næstekærlighedens omstændigheder. Det er virkeligheden og værdierne, der skaber vejskiltene og striberne ikke omvendt. Hvis man da ellers har den værdi ikke at opføre sig uagtsomt! Når israelitterne blev givet vejskilte som mord forbudt, tyveri forbudt og hor forbudt så er det fordi, de udtrykker nogle grundlæggende livslove. De gjaldt da også længe før, de ti bud blev skrevet. Men de blev givet og senere gjort til universelle leveregler, fordi de udtrykker livets egne præmisser gældende for ethvert samfund, der vil overleve og dermed for ethvert menneske og enhver familie. Ånd og liv Summen af de gode livsregler, som vi finder i Bibelen, er ikke rigtige, fordi de står i Bibelen, men de står i Bibelen, fordi de er rigtige. Fordi de er Guds evige love for et godt liv. Og fordi de fik deres hele og fuldkomne bekræftelse i Jesus Kristus. Denne ærbødige tilgang til de hellige skrifter åbner for Helligåndens inspiration, så vi igen og igen gennem et langt liv må opdage nye og vidunderlige sider af Gud og af os selv og så generation efter generation opnår ny sundhed, ny indsigt og et nyt sprudlende åndsliv i de ældgamle, Gudgivne sandheder. Side 3

4 UDLAND At være missionær er mange ting UNG MISSIONÆR i det 21. århundrede Af Thomas Kolstad Kaldelse.. Første gang, jeg meget åbenlyst blev kaldet til mission, var i Haderslev Frikirke, hvor Joel Stab gæstede prædikestolen. Han udpegede mig blandt de små 100 deltagende og bad mig rejse mig op. Han begyndte at profetere over mit liv, om missionsrejse til Østen, være et lys i en mørk verden osv. Og det var meget og så videre, for mig for det var ikke min plan. Cirka 10 år senere stod jeg i den situation, at jeg var tæt på at tilmelde mig et højskoleophold eller en discipelskabstræningsskole på Hawaii, men det var alligevel ikke helt det. Gud havde klart noget på min dagsorden; ville han dog bare være lidt mere konkret! Selvsamme sommer, under pinsekirkernes stævne i Mariager, støder jeg på min præst, John Nielsen (Bethaniakirken i Aalborg). Han udfordrede mig til at rejse en tur til Grønland; i det øjeblik gik det op for mig, at det var det, Gud havde haft i vente for mig. Formålet med missionsrejsen var meget praktisk: Vi skulle bygge en kirke på ultra kort tid med primært ufaglærte hænder. Jeg er tryghedsnarkoman og ønsker gerne at planlægge ret meget, især hvad rejser angår, men denne gang vidste jeg ingenting om, hvad jeg skulle. Heldigvis fik jeg lokket en god ven med i svinget, Mark Manstrup Knudsen, så jeg var i det mindste ikke alene om turen. Det eneste, jeg vidste om byggeriet, var de tegninger, jeg havde kigget på under et kort briefingmøde med Jens Sørensen på sommerkonferencen i Kolding. Under rejsen begyndte Mark og jeg at gisne om, hvad vi mon skulle op til, og vi endte altid med frasen: Sådan er det at være på mission, man går i tro. Da vi ankom til lufthavnen i Ilulissat, stod Jens Sørensen klar med åbne arme, det var rart, så var der noget bekendt. Efter en bumletur i en helt nedslidt VW Golf fra starten af 1980 erne, blev vi indlogeret i et pulterkammer, hvor der kun lige var gulvplads til to madrasser. Der skulle vi bo, indtil andet blev ledigt. De første par nætter sov vi der, næsten i ske. Vi grinte lidt af det, og det gav da også følelsen af rigtig at være på mission for Herren. Dagene igennem knoklede vi; vi startede tidlig morgen med andagt og morgenmad, dernæst stod den på arbejde, arbejde og mere arbejde. Hvor energien kom fra er uvist, arbejdsdagen var på timer og sluttede som regel af med nyheder fra Danmark samt lidt bøn for byggeriet og morgendagens energiniveau. Jeg fik også lov til at bede til frelse for en ældre dame og holde prædiken til en gudstjeneste, det var fedt! Selvom vi havde vanvittig travlt, og der efter opgavelisten var arbejde til to-tre måneder, endte vi med at blive færdige på den halve tid. Jeg har aldrig oplevet et byggeri skyde så hurtigt til vejrs, ikke engang med faglærte hænder. Gud var virkelig med os, jeg tror næsten ikke engang, jeg hørte nogen få tømrerlus. Det var en kæmpe oplevelse at tjene Gud, og jeg tænkte meget over det. Jeg har været med til flere byggeprojekter, men det her skulle være i orden, der skulle ikke sjuskes, det var Guds hus, og det byggeregulativ skulle der også bygges efter. Kan klart anbefale enhver at tage på en lignende mission, om det er flere år eller blot én måned, så vil Gud velsigne dig enormt for tjenesten. Til sidst vil jeg gerne takke alle, der har været med til projektet; især dem, jeg arbejdede sammen med - glemmer jer aldrig, glemmer aldrig Grønland. Jeg vil også gerne nævne Josef og Nikoline Mørch. Josef er præst i kirken, og Nikoline er med i rådet. Den 21. januar mistede de deres datter, Ivalu på blot 23 år. Jeg vil gerne bede alle om at huske denne familie i deres bønner. Side 4

5 International mission NYE TIDER på Father s Home Af Trine Puggaard Et nyt børnehjem står snart klar Familien Jackson flytter til Ghana I tre år er der blevet bygget på det nye børnehjem på grunden i landsbyen Anto. Og det ser ud til, at det bliver til juli, at Father s Home flytter fra de eksisterende bygninger og ud i det nye. Men først skal der lige laves el, køkkener og badeværelser i de fire lejligheder, som huset rummer, og de skal møbleres. I det nye hus bliver der plads til de 30 børn, som nu er på Father s Home. Her skal de bo sammen - fire forældrepar, der hver skal bo i en lejlighed sammen med deres egne børn, og børn fra Father s Home. En helt ny struktur, som skal give børnene følelsen af at være med i en familie. Et nyt hus er altså snart klar til indflytning, men byggeplanerne stopper ikke her. Visionen er, at der skal være plads til 100 børn. Men inden der bygges flere familiehuse, skal der bygges et fælleshus, et vaskeri og en skole. Igen ud fra princippet: Vi bygger, når vi har pengene til det. De nuværende børnehjemsbygninger skal lejes ud til studerende, for at skaffe lidt penge i kassen. Ghanarejse i påsken 17 forventningsfulde danskere rejser i påsken på en 12-dages tur til Ghana. På turen skal de rundt og se forskellige turistattraktioner, men der bliver også tid til en masse timer sammen med børnene og to hele dage, hvor der skal laves praktisk arbejde og leges ekstra meget med børnene. Deltagerne kommer fra Frederiksværk, København, Osted, Haderslev, Aalborg og Randers. 15. december 2011 kom lille Lisa Aba Jackson til verden. De stolte forældre er Chantal og Francis Jackson, som nu har fået deres første barn. Efter flere år som langdistanceforældre til 30 børn i Ghana, er det en helt ny situation for dem at være blevet forældre til en lille baby. Samtidig står de over for at skulle flytte fra Schweiz til Ghana. Vi har stillet dem nogle spørgsmål: Hvad er den største forandring i jeres liv, nu hvor I er blevet forældre? - Vi ser os som en familie nu og ikke blot et ægtepar. Vi har fået et ansvar for at tage os af et lille menneske, som er totalt afhængig af os. Vi opdager også nye perspektiver i forældreskabet, som vi ikke har set før. Nu er det vores babys rytme, der styrer hverdagen, og ikke vores planer og skemaer. I skal flytte til Ghana til marts, hvilke tanker gør I jer om det? - Francis: Glæde over at skulle hjælpe med at forandre liv. Sorg over at forlade et smukt land. - Chantal: Glæde over at skulle være sammen med børn og voksne på Father s Home. Sorg over at rejse fra familie og venner. Hvad er I spændte på, og hvad bekymrer jer? - Vi er spændte på at skulle tjene Herren som en familie på Father s Home. Vi kan godt blive bekymrede over, hvordan vi skal tilpasse os den ghanesiske kultur og over Lisas og Chantals helbred. Hvordan bliver jeres liv i Ghana? - Vi ser det som et privilegium at tjene. Men vi ser også en udfordring i at skulle håndtere dagligdagen i Ghana, som kræver en masse tålmodighed og udholdenhed sammenlignet med at bo i Schweiz. Hvad skal Francis lave i Ghana, og hvad med Chantal og Lisa? - Francis skal hovedsagligt undervise, rådgive og hjælpe i det administrative arbejde på Father s Home. Chantal og Lisa skal tage sig den tid, det tager, at falde til i Ghana og vænne sig til omgivelserne og klimaet, før de engagerer sig i arbejdet på børnehjemmet. Mens den lille familie pakker flyttekasserne, slipper de heldigvis for en stor bekymring. For et halvt år siden spurgte Francis meget ydmygt, om vi fra dansk side måske kunne støtte dem som familie. Et spørgsmål, han ellers aldrig har stillet i de otte år, vi har samarbejdet. Heldigvis har Vadum Genbrugscenter svaret positivt på denne forespørgsel, så de det første halve år i 2012 støtter den lille familie. Chantal har selv udtrykt, at en stor byrde blev fjernet fra hendes skuldre ved denne besked, og vi sender en varm tak til de flittige medarbejdere i Vadum Genbrug. Vil du vide mere? Kig forbi missionsforbundet.dk eller følg os på Facebook, så får du sidste nyt fra Father s Home. Melder du dig som fast støtteven, får du flere gange om året nyhederne sendt direkte til dig. Book også gerne en af ghanaudvalgets medlemmer til at komme ud i din menighed med et foredrag om børnehjemmet. Side 5

6 INDLAND En artikel skrevet efter samtaler mellem Thomas Quistgaard, Trine Berg og Paul Sander Hansen og John Haugegaard Af John Haugegaard I efteråret 2011 var der dåb i menigheden to gange. 17. oktober blev Iris Elisabeth døbt ved metodistisk barnedåb og 22. november blev fire teenagere døbt ved baptistisk voksendåb. Det er altid dejligt, når store børn eller unge voksne træder i karakter og vælger at sige Dåbssyn Baptistisk: Er en bekendelseshandling, som dåbskandidaten vælger for at bekende sin tro og sin beslutning om at leve i lydighed. Gud er til stede i handlingen, men det er tro og lydighed, der er omdrejningspunkt. Forudsætter naturligvis en egen bevidsthed om troen. Metodistisk: Er en bekræftelse af, at barnet allerede er et Guds barn, der som sådan kan modtage Guds nåde. En nåde, der skal vokse og udvikles til personlig tro. Luthersk: Barnet modtager Guds nåde i dåben og bliver ved selve dåbshandlingen et Guds barn. Lægger vægt på, at alt er givet af nåde der er intet, et menneske selv kan gøre til eller fra for at bevæge sig ud af eller ind i Guds nåde. Ovenstående er den enkle forklaring. Der er selvfølgelig flere nuancer se undervisning af Gunni Bjørsted: Dåb hvorfor, hvordan og hvornår? YES, det med Jesus er lige mig, jeg vil gerne bekende min tro og mit ønske om at leve under hans vejledning ved at lade mig døbe. Når de børn, der vokser op hos os, finder vejen ind til troen, gør vi da noget rigtigt som forældre og som menighed! I Osted er der aldrig før praktiseret barnedåb. Menigheden er tidligere blevet spurgt om at lægge lokaler til barnedåb og har sagt nej, da den ikke rigtig kunne få det til at harmonere med sit dåbssyn. John, du sad i menighedsrådet dengang I sagde nej til et forældrepar, som gerne ville have jer til at barnedøbe deres barn. Hvorfor sagde I nej? - Det ligger år tilbage, og dengang var vi ikke klar til at afvige fra vores ret fastlåste syn på, hvad der var en ordentlig dåb. Set i bagklogskabens evigt klare lys gjorde vi ikke vores hjemmearbejde godt nok og afsøgte ikke andre muligheder. Vi lagde på daværende tidspunkt mere vægt på at differentiere os fra den lutherske kirke end at lytte til et forældrepars oprigtige ønske og det forekom os helt forkert at gennemføre en barnedåb. Jeg er sådan set en smule beskæmmet over vores manglende lyst og evne til at lytte til de mennesker, der spurgte os om at gøre det. Og hos mig har det været en blandt flere oplevelser, der i dag får mig til at tænke mere over, hvilke af vores faste regler og normer, der lukker kirkedøren for flere, end de åbner den for. Paul og Trine, jeres datter blev døbt ved metodistisk barnedåb. Hvorfor var det vigtigt for jer? - Det var ingenlunde indlysende, at vi blot skulle barnedøbe vores datter, fordi vi selv er blevet døbt som spæde. Pudsigt nok havde vi som nybagte forældre begge den samme længsel efter at bringe vores datter op til templet. For os lå der i denne handling en dybde, som vi havde svært ved at sætte ord på. Fra gammeltestamentlig jødisk tradition kender vi, at drengebarnet på ottende dagen blevt brag til templet for at blive omskåret. I den nye pagt er dette ikke længere aktuelt på grund af Kristi forsoningsværk. Men hvorfor ikke vælge barnevelsignelse, som vi har tradition for i Osted? - Vi nærlæste DDM s liturgibog for at undersøge nuancerne i ritualerne mellem barnedåb og barnevelsignelse. Efter gennemlæsningen af begge liturgier var vi ikke i tvivl om valget af barnedåb. Ritualet fra folkekirken om på barnets Side 6

7 Nyt fra Danmark vegne at sige ja til troen på Jesus Kristus, var vi glade for at undgå. DDM s dåbsliturgi synes meningsfuld: At vi som forældre og menighed sammen bekender vores tro på Jesus Kristus gennem trosbekendelsen. Som troende forældre i et fællesskab af andre troende mennesker længes vi efter, at vores datter med tiden skal vokse op i og eje en levende tro på Jesus Kristus. Endvidere er vi enige i DDM s forståelse af, at barnet allerede tilhører Gud. For os er dåben i høj grad et nådemiddel dvs. et sakramente noget, Gud gør. Det betyder samtidig, at det ikke er noget, vi kan gøre os fortjent til. Kom det bag på jer, at spørgsmålet om barnedåb blev et samtaleemne i menigheden? - Ja, det må man sige. Ved medlemsoptagelse i DDM var vi glade for at høre om den teologiske åbenhed overfor barnedåb. Vi troede således bare, at vores datters barnedåb i Missionskirken Osted praktisk set handlede om at finde en dato i gudstjenestekalenderen. Så det overraskede os lidt, da vi blev klar over, at menigheden aldrig før har praktiseret barnedåb, og at det krævede en mere omfattende proces for menigheden og os selv at tage stilling til spørgsmålet. - Heldigvis blev vi mødt med åbenhed fra me- nighedsrådet omkring vores ønske om barnedåb. Rådet inviterede os til en aften med undervisning i dåbssyn. Her var præst i Bethelkirken Amager Gunni Bjørsted inviteret. Han underviste om tre forskellige dåbssyn, hvoriblandt det metodistiske blev præsenteret som det, DDM i praksis lægger sig op ad ved barnedåb. Vores egne overvejelser forinden førte os gennem spændende samtaler og studier, gjort ud på den sene aftentime, og det endte med, at det fortsat gav god mening for os at bære vores spædbarn frem for Gud i en egentlig dåbshandling. Thomas, du er formand for menighedsrådet. Din egen datter, Emilie, var blandt de teenagere, der blev døbt ved baptistisk voksendåb den 22. november af Allan Møller. Hvilke tanker har du gjort dig i forbindelse med, at menigheden har været gennem disse samtaler og beslutninger? - Selvom jeg selv bærer et baptistisk dåbssyn, Tro Til Tiden et dokument, der pt. arbejdes med i Missionsforbundet for at beskrive troens indhold og fundament i den tid, vi lever i har følgende oplæg til, hvad, vi tror, dåb er: Dåben i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn er en dåb til Kristus, til hans forsonende død og hans sejrrige opstandelse I dåben forkynder Gud sit ja til o,s og vi vores ja til ham Dåben udtrykker vores sammenføjning med hele Kristi legeme hans universelle kirke og er vores offentlige tilkendegivelse af, at vi tilhører det folk, hvis borgerskab ikke er af denne verden En forkyndelse af Guds frelsesvilje, hans dom over den gamle og faldne verden og hans ønske om at frelse sit skaberværk og sin skabning så er det samtidig vigtigt for mig, at vores menighedsfællesskab giver plads til forskelle i forståelsen af dåben inden for de naturlige trosrammer, som vi er fælles om at bære i DDM. - En plads til forskelle blandt kristustroende, som skabes ud af, at vi giver rum for Kristi kærlighed samt en erkendelse af, at Gud er større, end hvad den enkelte af os hver især kan rumme og opfatte. Keltisk bøn, som blev fremsagt i forbindelse med barnedåben: Iris Elisabeth, Herre, er din gave til os: Vi løfter hende op til dig Altid holder du hende: Dette liv har du betroet os Et tegn på din kærlighed og trofasthed Vores navne er indskrevet i din hånd Du udøser din velsignelse ind i detaljerne i vores liv, Vi giver hende tilbage til dig, kære Herre Vi giver hende tilbage til dig Dit rige komme og din vilje ske i alt hvad vi gør Vi giver hende tilbage til dig Din kærlighed, helbredelse og tålmodighed er uden ende Vi ved, vi kan stole på dig Herre Vi ved, vi kan stole på dig Kilde: Celtic Daily Prayer from the Northumbria Community (oversat fra engelsk til dansk af Trine Berg Hansen) Side 7

8 Hannah og pigerne Hannah Tinggaard Nielsen har været volontør i fire måneder Af Birgitte Sværke Hannah, hvad fik dig til at blive volontør i Osted Missionskirke? - Det startede egentlig lidt som en joke på U- lejr, sommeren 2011, i Kolding, men tanken om at blive volontør begyndte at arbejde i mig. Min familie og jeg var ikke mere end lige kommet inden for døren efter sommerkonferencen, før jeg sagde til mor: Jeg kan mærke, at mine tanker er flyttet til Osted, skal jeg så ikke flytte med? - Så igennem august arbejdede Gud rigtig meget med mig, og jeg blev mere og mere bekræftet i, at joken faktisk var Guds plan for mig for det næste stykke tid. Hvad har været dine arbejdsopgaver? - Jeg har været med i ungdomsarbejdet Pit- Stop, hvor jeg har arbejdet meget med en flok piger, hvor størstedelen kom hjem fra efterskole og begyndte på gymnasiet i august. Derfor har jeg brugt tid på, at få pigerne til at blive integreret i kirken igen og få skabt noget tillid og tryghed i PitStop, så det blev et godt sted for dem at komme. - Så har jeg lavet masser af spas hos Junior om tirsdagen og hjulpet en lille smule hos Teen. Ellers har jeg været med i Café Catch kirke for børn og unge, der som regel har været den sidste fredag i hver måned. - Det har jeg været utroligt glad for, da der er en helt særlig atmosfære og stemning, fordi lederne har det godt sammen, og det smitter af på hyggen sammen med børnene så det vil sige, at alle hænger ud sammen. - Ellers har jeg hjulpet til ved gudstjenesterne i de forskellige tjenester dér og haft én til énsamtaler med de unge piger. Hvad har dine mål været med dit arbejde i menigheden? Jeg var fra starten sikker på, at dette var, hvad Gud ønskede, jeg skulle bruge min tid på, så mit største mål og min største udfordring var at lytte til, hvad Gud havde at sige. Og ellers var mit mål at gøre en forskel for menigheden i Osted. Være en ressource for alt det arbejde, der allerede er i kirken, og støtte op om det. Hvilken erfaring står du tilbage med? - Min største erfaring må være, at Gud har endnu større planer, end hvad jeg lige havde forestillet mig! Jeg er blevet bekræftet i flere gange, at det her var det rigtige både for mig selv, for Gud, mit arbejde og menneskerne omkring mig. - Jeg havde da mine forestillinger om, hvad jeg skulle foretage mig herovre i kirken (og på Sjælland), men jeg kan nu se, at jeg har fået bønnesvar på bønner, der er mere end 10 år gamle! Hvad har været det sjoveste i din tid i menigheden? - Det har været en kæmpe fornøjelse at være sammen med så mange skønne mennesker. Både det at få styrket de venskaber jeg havde i forvejen, men også alle de relationer, jeg har fået opbygget, mens jeg har været her! Men skal jeg nævne en begivenhed, må det blive turen til zoo med børnene i forbindelse med en menighedsdag i september. - Dyr siger mig egentlig ikke så meget, men de børn, der var med, siger ALT! Ved dagens afslutning var jeg så træt, udkørt og helt nede på nul energimæssigt. Det var så lækkert at være sammen med de børn, der bare nød at rende rundt og se på dyr, spise kæmpe(!) soft ice og give én mavekramper af grineflip. Hvad har været det hårdeste? - Hmm En kendsgerning var jo, og det vidste jeg, at jeg havde tiden til at arbejde fuld tid i kirken, men ofte krævede mit arbejde samarbejde med andre mennesker, der har et andet arbejde ved siden af. Så at få puslespillet og kommunikationen til at klappe, har været en udfordring. - Det er altid en proces at få tankerne, drømmene og visionerne til at blive til virkelighed, og processer tager tid det har jeg lært meget af. Men det har ikke været hårdt. Kan du anbefale andre at blive volontør i en menighed? - Dét kan jeg! Jeg har lært meget af de måneder, jeg har været her. Jeg har gennemgået en solid, personlig udvikling på mange planer også i min trosrelation med Gud. - Livet som volontør er fyldt med gode oplevelser, udfordringer, op- og nedture, fællesskab, samarbejde med den bedste arbejdsgiver i universet og mennesker, der er taknemlige for, at man vil være der for dem og menigheden. Og masser af kirkekaffe! Hvilke planer har du så nu? - Grunden til mit relativt korte, men meget givende forløb i kirken fra starten af september til slutningen af januar, er, at jeg hele tiden har vidst, at jeg skulle til Melbourne i Australien som au pair fra februar 2012 til januar 2013 hos en kristen familie, jeg kender dernede. Det glæder jeg mig rigtig meget til! Så må vi se, om jeg kommer hjem igen Side 8

9 Giv velsignelsen videre! Sommerstævnet juli - 4. august 2012 Det Danske Missionsforbund og Baptistkirken i Danmark Ny inspiration til din livsrejse Sommerstævnet i Mariager den 29. juli til 4. august vil blomstre med en masse fornyelse og samtidig give plads til mange velkendte og elskede programmer Frugtbart fællesskab Det ser ud til at lykkes for arrangørerne af det fælles sommerstævne for Baptistkirken i Danmark (BiD) og Det Danske Missionsforbund DDM) at tage alt det bedste fra hver men også springe ud med mange nye initiativer. Børn og unge Det skal være godt at vokse op som barn og ung hos os! Den holdning kommer til syne både til hverdag i vores menigheder og på vores sommerstævner. Her skal man i sin opvækst møde et univers, man aldrig senere glemmer. Hvor redskaberne til det gode liv er tydelige, og hvor livet med Gud bliver nærværende og naturligt. Sommerstævnet kommer til at gøre alt for, at dette lykkes for samtlige aldersgrupper. Der bliver de mange aldersopdelte programmer for alle børn og unge, som vi plejer at have ja, endda flere, og der bliver camp for de årige. Levende tro Et helt særlig fokus får Levende Tro, som vi i DDM og MBU (Missionsforbundets Børn og Unge) har gjort til vores primære strategi de næste år. Det handler om at forme et opvækstmiljø, der hjælper barnet og den unge til en levende tro. Medspillerne i dette er selvfølgeligt vores B&U-arbejde i menighederne, men også voksenarbejdet med sine gudstjenester såvel som vores hjem med far, mor og børn. I et gennemtænkt samspil mellem disse tre institutioner kan vi gøre det langt bedre end nu for vores opvoksende generation og deres venner. På sommerstævnet, hvor vi får besøg af Viggo Klausen fra Norge, kan du høre og lære meget mere. Du bliver taget alvorlig på din trosrejse En af de nyskabelser, der bliver meget synlige, vil være stævnets to spor for voksne! Begge vil gerne give dig nye udsigter såvel som nye indsigter, men med forskellig tilgang. Begge har valgt at kalde sig noget, der forbinder sig med vores livsrejse og vores trosrejse. Platformen På det spor, der kalder sig Platformen, er det målet at forme en kultur, hvor nye ting har mulighed for at opstå med en ærlighed og lyst til at nærme sig og møde Gud. Det er stedet, hvor spørgsmål, afslappethed og Guds nærvær mødes. Et sted, hvor der er tid til at bore og gå i dybden i vores efterfølgelse af Jesus og i vores åndelige praksisser. Et univers, hvor alle platforme er vigtige: scenen, det spontane møde i cafeen, samtalen i forteltet. En platform for, at nye tjenester, projekter og menigheder kan opstå. Platformen byder på mange ting: En særlig innovation boot camp for entreprenørspirer og pionerer. En art festival, fordi vi tror, at poeter, musikere og kreative har en særlig funktion i Guds rige. En scene med inspirerende undervisning, laid backhed og autencitet. Et campområde, hvor unge mellem 18 og 30 kan føle sig særligt hjemme. Platformens talere og undervisere er foruden Shaine Claiborne Stuart Murray, Thomas Willer og Kristian Nielsen Perronen Det klassiske spor kalder sig Perronen og inviterer dig til på din rejse at stå af og tage en velfortjent pause. En pause på perronen med dens gode spisesteder inviterer dig til fordybelse, fornyelse og måske også forandring. Den giver dig anledning til at mærke efter og spørge din rejseleder om du er på rette vej. Den tilbyder dig gode retter med både dansk og forskellig udenlandsk islæt. Der er langt mere, end du kan kapere, så du må vælge og vrage og selv bestemme dig der er nok for enhver smag. Fra Danmark f.eks.: Lone Møller-Hansen, John Nielsen, Lasse Åbom, Thomas Baldur, Lars Midtgaard, Peter Götz, Lars Tjalve og Jacob Birkler. Fra Udlandet: Shane Claiborne, USA, Peter Wenz, Tyskland, David Hudson, Sverige og Viggo Klausen, Norge. Hertil kommer en masse kreative tilbud foruden timer med fokus på mission samt de vigtige beslutningstagende møder, repræsentantskabsmøderne for DDM, MBU og vores efterskole Øresund/ Lindenborg. Hold dig orienteret på Side 9

10 Den kreative ingeniør Den mest almindelige præsterolle har gået over kald til tjeneste til studentereksamen (hf) over teologisk seminarium til en kaldelse som præst eller hyrde i en menighed. For Dominique Lachat, der fra sommeren er kaldet som præst i Bethaniakirkens menighed i Aalborg, er det anderledes Af Peder Mørch Samtalen med Dominique og hans kone Lisbeth foregår en sen eftermiddag i en afslappet atmosfære omkring sofabordet, hvor tanker og samtale smeltes sammen om den tjeneste, som Dominique og Lisbet træder ind i efter sommerferien Samtalen bærer tydeligt præg af, at det er en tjeneste og udfordring, som pirrer, og som Dominique er helt afklaret med og glæder sig til. En tjeneste, hvor han ser sig som en brik /et redskab i en proces, der foregår i en menighed. For som han siger: Processer er en del af at leve Guds rige ud i menigheden og byen! Inden Dominique Lachat tiltræder i Aalborg, skal han blandt andet undervise i menigheden i Jakobshavn i to uger i marts, hvortil han rejser sammen med Jens Sørensen. Dominique Lachat tillykke med din nye stilling (tjeneste). Du har forladt den tryghedszone, som du befandt dig i som bibellærer på Kolding Internationale Højskole. Hvilke overvejelser har du gjort dig forinden? - Tak. Jeg søgte nye udfordringer, hvilket vi som mand og hustru har tumlet med i nogen tid. Min tid efter afslutning på højskolen har været en bekræftelse på, at jeg skulle stilles over for udfordringer i en kirke, og, ja - så er det faldet sådan på plads, at min gerning fra sommeren bliver i Aalborg i en dejlig menighed med en god atmosfære. - Jo, jeg forlader det trygge men skal ud at være en del af et fællesskab, hvor der ikke sker udskiftning af elever flere gange om året. Du kommer fra et andet kirkesamfund (Apostolsk Kirke). Hvordan har du det med (måske) at skulle se tingene udført på anden vis i en selvstændig Missionsforbunds-menighed? - Jeg vil gerne sige, at jeg har et godt forhold til mine venner og brødre i Apostolsk Kirke, og jeg værdsætter deres store arbejde med udbredelse af evangeliet i Danmark og interna- Side 10

11 tionalt. Når det er sagt, finder jeg, det er tid at træde nye spor et sted med andre traditioner og en lang historie, som jeg har stor respekt for. Hvis ikke der havde været kreativitet og innovation (udvikling), ville der sikkert ikke have været en stor menighed i Aalborg med 125 års historie bag sig og en strålende fremtid foran, og så er menigheden en drivkraft i præstefællesskabet i Aalborg, som jeg glæder mig til at være med i. Præstefællesskabet er en stor nødvendighed, der åbner op for Guds manifestation i nye dimensioner, og derfor er forsoning et vigtigt redskab til mange velsignelser. - Jeg brænder for, at alle kirker og præster i Aalborg er med i præstefællesskabet. Du er en kreativ person. Ved en prædiken for nylig om leret i pottemagerens hånd levendegjorde du beretningen med tegninger og egne erfaringer ved drejeskiven. Er det kreative en del af din forkyndelse? - Som yngre brugte jeg megen tid på at tegne og male samt ved drejeskiven. Jeg er glad for at kunne kombinere det åndelige og teologiske med det visuelle i billeder. Så det vil helt sikkert præge min tjeneste. Endvidere har min uddannelse som ingeniør lært mig at analysere, observere og holde mig til fakta og ikke lade løbe over ende af nye også giver dem plads til at være sig selv i egne sammenhænge. Hvordan udruster vi nuværende og nye ledere til den opgave? - På højskolen har mine elever hovedsageligt været unge, og jeg har selvfølgelig nogle tanker om børn og unge i menigheden. Men jeg vil gerne have lov at lande i menigheden og derefter sammen med lederskabet drøfte og vurdere, hvordan vi skal gribe tingene an. Jeg kommer ikke for at revolutionere, men vil gerne bidrage og være med i den proces, der gælder børn og unge i menigheden. Vore børn og unge er fundamentet i den fremtidige menighed, og derfor skal vi give dem plads og rum. Hvordan ser du din rolle som præst? - Jeg er klar over, at min dagligdag bliver helt anderledes end tidligere. Men jeg glæder mig til at være forkynder af Guds rige til mennesker, der søger kirken. Jeg glæder mig til de mange nye opgaver de rette opgaver, som jeg skal gå ind i. Jeg glæder mig til at være en del af et lederskab, hvor vi sammen udvikler Guds rige i byen i overensstemmelse med menighedens visioner, som må og skal bygge på et solidt fundament. Jeg ønsker at møde menigheden på en naturlig måde og vil gerne være støtte, vejleder, rådgiver for alle ledere og medlemmer i menigheden, og så vil jeg fryde og glæde mig over at se nye og gamle ledere lykkes i gerningen. Jeg ved godt, at døgnet kun har 24 timer, og mine kræfter selvfølgelig også har en kant. Men alligevel Hvad ønsker du dig for fremtiden hvad glæder du dig til? Jeg ønsker at sætte mennesker i forbindelse med Gud og hans livgivende ord. Jeg glæder mig til en god tid en vidunderlig fremtid for menigheden og Guds folk. Jeg glæder mig til at blive en del af en levende menighed med vedvarende relationer. En samtale er forbi om knap to timer er Dominique Lachat inviteret til at være med til sit første menighedsrådsmøde, hvor der skal tales fremtid. (Jo, indrømmer han i samtalen, der er lidt sommerfugle i maven). På falderebet spørger jeg Lisbet, hvordan hun ser sin rolle som præstekone: - Dominique og jeg har altid tjent sammen, og det vil vi blive ved med. Jeg ønsker at være en aktiv del af menigheden, måske i forbønstjeneste eller hvor, der måtte være brug for mig. Jeg skal finde min niche, hvor jeg kan tjene med mine evner. Jeg er efter manges udsagn god til at få kontakt med mennesker. på prædikestolen strømninger, der tid til anden blæser ind over landet men stille og roligt vurdere. Bethaniakirkens menighed er en multietnisk menighed med mere end 14 nationaliteter repræsenteret, og ikke sjældent er der indvandrere til søndagens gudstjeneste. Har du erfaring med internationalt arbejde og mission? - Jeg glæder mig til at være en del af arbejdet blandt indvandrere i kirken. Det er ikke nyt for mig, da jeg i flere år har stået for Apostolsk Kirkes arbejde i de afrikanske stater Togo og Elfenbenskysten. Her har blandt andet Danida været med til at finansiere projekter, og der er oprettet bibelskoler og nye menigheder, hvor jeg har været vejleder for lederne. Jeg elsker at være sammen med mennesker fra andre etniske nationaliteter. Du har blandt andet en fortid som ungdomspræst. Har du tanker om, hvordan vi som menighed kan blive en menighed, som favner børn, teenagere og unge i vores gudstjenester, men BLÅ BOG Navn: Dominique Lachat Nationalitet: Født i Kolding af schweiziske forældre. Schweizisk statsborger (taler meget flot dansk med glød og charme og et smil i øjet) Alder: 53 år Ægteskab: Gift med Lisbeth, der er kontorassistent (og som barn blandt andet boede i Nørresundby). Børn: En datter og tre sønner. Uddannelse: Uddannet som ingeniør i Schweiz (elektronik og elektroteknik) Præsteskole International Apostolsk Højskole Voksenunderviseruddannelse fra Danmarks Lærerhøjskole Tidligere job: Bl.a. ungdomspræst, kollegieleder og præst. Senest bibellærer på Kolding Internationale højskole igennem 11 år. Side 11

12 MBU LEAD En vision om teenagere i udvikling og tjeneste i de lokale menigheder Interview med Kristoffer Mortensen Af David Højgaard LEAD er et nyt lejrkoncept for teenagere i MBU. I oktober 2011 var der premiere med cirka 50 deltagende teenagere. LEAD er en uddannelsesweekend, hvor der sættes fokus på emner som personlig tro, tjeneste, nådegaver, livsførelse og etik. Det munder alt sammen ud i ledelse; ledelse af os selv, ledelse af andre og ledelse fra Gud. Hvad er ideen bag LEAD? - LEAD er skabt for at dække et behov, som vi i MBU igennem en længere periode har været opmærksomme på. Når vores børn bliver teenagerne, bliver de konfirmeret, og her får de en god undervisning omkring Bibelen, det personlige Gudsforhold og mange andre ting, som udruster dem til at vandre med Jesus; alene og sammen med menigheden. - Efter dette korte forløb kan der være en tendens til, at teenagerne glemmes, og MBU s næste tilbud omkring discipelskab er, når de bliver år og er ledere (Jeremias kursus). Hvordan teenagerne er kommet fra konfirmationsundervisningen til at stå i en lederrolle har i mange tilfælde været lidt en tilfældighed, og der er sikkert blevet tabt mange undervejs på grund af manglende vejledning. - LEAD skal være det manglende led i discipelskabsprocessen og samtidig være et kald til tjeneste. Hvordan sætter I fokus på teenagere og tjeneste? - På lejrene vil der være massivt fokus på at tjene med de evner og gaver, man har. Deltagerne opfordres til at deltage i bønnemøder, og vi oplevede på sidste lejr, at de er mere end klar til at få det ekstra ansvar vi skal bare turde give dem det. - Vi havde regnet med, at det ville tage nogle lejre, før teenagerne var klar til at gå ind i tjenesterne, men allerede på første lejr overtog tre deltagere lovsangen, en gruppe stod for en gudstjeneste, og der blev bedt for hinanden i grupper mange havde aldrig prøvet sådanne ting før, men de var villige. Missionsforbundets Børn og Unge Hvordan har menighederne og teenagerne taget imod LEAD? - Det er blevet taget rigtig godt imod af teenagerne. De synes, at det er fedt at blive udfordret via undervisning, samtaler mv. Menighederne har også taget rigtig godt imod det. Der er mange, som ved, hvad det er, og som er kommet med positive tilkendegivelser. - Næste udfordring er, at vi skal have menighederne til at give LEAD en lokal forankring. På lejren i marts blev der udvalgt to menigheder, Vadum Kirkecenter og Saralystkirken, som skal teste et ambassadørprojekt, hvor der lokalt bliver taget ansvar for en samtale med deltagerne før og efter lejren. Der skal altså findes en slags mentor, som skal hjælpe menighedens teenagere med at overføre det, de har lært på lejren, til noget, der kan bruges i den personlige hverdag samt i menighedens arbejde og liv. Hvilken forskel kan LAED komme til at gøre fremover for teenagere og menighederne? - Jeg tror, at LEAD kan være med til at sætte fokus på teenagere i menighederne. At teenagerne er vigtige, og at det er for nutiden, at de skal læres op. Det er ikke først om flere år, de kan bidrage til menigheden, men det kan de allerede nu. - Det kræver lidt af menigheden, men den tid, der investeres i teenagerne, vil komme mange gange igen i velsigelser for menigheden i mange år fremad. Konfilejr i Voerså den november 2011 Af Jesper Jeppesen Ungdomspræst i Den Evangeliske Frikirke Randers På en meget kold og mørk novemberdag, var der alligevel glæde og smil. Den glæde blev fundet hos 51 forventningsfulde teenagere, som glædede sig og ventede med spænding på, at de skulle på konfilejr. Konfilejren begyndte en onsdag aften, og nu var det tid til, at alle skulle lære hinanden at kende og starte på en spændende lejr. Lejren var fyldt med god undervisning, bowling, sport, hygge, venner, orienteringsløb og mange andre spændende ting. Der var konfirmandelever fra alle steder i landet, og de fik alle nogle rigtige gode oplevelser ud af lejren. Det har været skønt at være på lejr. Der er så mange sjove aktiviteter, og jeg har fået mange nye venner. Mia Thisgård Christesen, Haderselv. Det er udmattende at være på lejr. Vi fik selv lov til at spille lovsang, og bowling var rigtig fedt, samtidig har jeg fået nye venner. Nicklas Dahl Poulsen, Assentoft. Lejren blev afsluttet med, at teenagerne selv holdte en Gudstjeneste, og det havde et meget charmerende træk over sig. Kommende arrangementer: marts: BMK on tour maj: MS-spejder har 90-års-fødselsdag Jubilejr i Stenum Uge 27: Børnelejre på Sjælland - Kilden Uge 28: Børnelejr Nordjylland - Klejtrup Musikefterskole (NB! uge 28 og ikke 27, som der stod i sidste nummer) Uge 30: Crossroadz -teenage Spejdernes lejr 2012 Uge 31: Sommerstævne (MBU s årsmøde) november: BMK Børnemedarbejderkonference, Brandbjerg Højskole Side 12

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside.

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside. Nyhedsmail december 2014 Nyt bestyrelsesmedlem i KIT Missionsforbundet har fået nyt bestyrelsesmedlem i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste. Posten har i en årrække været beklædt af Bjarne Nederby Jessen,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge

Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge nummer 0 2 marts 2013 Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge MBU ønsker alle en glædelig påske. Vi håber, at du får en uge hvor der også er tid til ro og forhåbentlig også fordybelse. Tak,

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S

LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S www.vanløsefrikirke.dk Kirkeblad september-oktober 2014 Vanløse

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Vanløse Frikirke. Kirkeblad maj-juni 2015. www.vanløsefrikirke.dk

Vanløse Frikirke. Kirkeblad maj-juni 2015. www.vanløsefrikirke.dk Vanløse Frikirke www.vanløsefrikirke.dk Kirkeblad maj-juni 2015 LÆS OM: 1. Peters Brev Bøn på St. Bededag Festlige begivenheder Kr. Himmelfartsudflugt Sommerstævne og lejre Børnekirkeovernatning Informationsmøde

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

MAGASINET Nr. 94 September 2014 126. årgang

MAGASINET Nr. 94 September 2014 126. årgang MAGASINET Nr. 94 September 2014 126. årgang Nyt fra Det Danske Missionsforbund Hvor er Jesus henne? Værdidebat i MBU Udvikling og samarbejde i DDM Jubilæumsår for Thailand Voluntører til Ghana Vagtskifte

Læs mere

Vanløse Frikirke. Kirkeblad marts-april 2015

Vanløse Frikirke. Kirkeblad marts-april 2015 Vanløse Frikirke www.vanløsefrikirke.dk Kirkeblad marts-april 2015 LÆS OM: Kvindernes Internationale Bededag Bøn for Burma Årsmødet Rejser Påske Gospelgudstjeneste KirkePlanterNet Søvang 1 Dit kirkeblad

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Vanløse Frikirke 1. LÆS OM: Store rengøringsdag Hilsen fra volontøren Rådets tanker Julemarked Jul Gæstetaler Gospelkoncert

Vanløse Frikirke 1. LÆS OM: Store rengøringsdag Hilsen fra volontøren Rådets tanker Julemarked Jul Gæstetaler Gospelkoncert LÆS OM: Store rengøringsdag Hilsen fra volontøren Rådets tanker Julemarked Jul Gæstetaler Gospelkoncert www.vanløsefrikirke.dk Kirkeblad november-december 2014 Vanløse Frikirke 1 Dit kirkeblad Velkommen

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Kirkebladet HUSK: Bøn & forbøn TEMA I MAJ: MAJ & JUNI 2 0 1 0. En vulkansky, en afsked og et åndehul. Menighedslejr i Grib Skov den 20.-22.

Kirkebladet HUSK: Bøn & forbøn TEMA I MAJ: MAJ & JUNI 2 0 1 0. En vulkansky, en afsked og et åndehul. Menighedslejr i Grib Skov den 20.-22. Kirkebladet MAJ & JUNI 2 0 1 0 HUSK: Menighedslejr i Grib Skov den 20.-22. august En vulkansky, en afsked og et åndehul Bøn i Strandvejskirken Håbefulde dage i Kolding Aktivitetskalender for maj og juni

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

MAGASINET Nr. 100 September 2015 127. årgang

MAGASINET Nr. 100 September 2015 127. årgang MAGASINET Nr. 100 September 2015 127. årgang Nyt fra Det Danske Missionsforbund Menigheder, som lever og vokser Sommerstævne 2015 Lindenborg Cathrine Juell Ghana MBU MAGASINET l e d e r Sommerstævne og

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere