Orlovsrapport (1. september 1. december 2010) Billedkunstlærer Anja Kjølby Løgumkloster Højskole

Transkript

1 Orlovsrapport (1. september 1. december 2010) Billedkunstlærer Anja Kjølby Løgumkloster Højskole Man burde hver dag høre lidt musik, læse et godt digt, betragte et smukt maleri og hvis det er muligt sige et par fornuftige ord. Johann Wolfgang von Goethe ( ) Midt i en travl højskolehverdag har der været langt imellem de øjeblikke, hvor jeg som underviser har taget mig tid til at sætte mig roligt ned og lytte intenst til et stykke musik, læse et velskrevet digt eller betragte et smukt kunstværk. Som oftest har jeg indoptaget den slags for at bruge det i formidlingssituationer af den ene eller anden art altså netop til at sige et par fornuftige ord. Og denne evige jagt på nye guldkorn, kreative indfald, nytænkning af kendt stof kan, til trods for at jeg er en engageret og videbegærlighed lærer, godt tappe for kræfter efter mange år i branchen. Jeg fik i foråret 2010 i hvert fald brug for en time out, hvor der var mulighed for fordybelse, for at genoplade batterierne, for at styrke mine kompetencer og for at betragte min virkelighed fra en ny vinkel. FFD s orlovsordning gjorde det muligt for mig at tage 3 måneders orlov i efteråret Nogle måneder der for mig at se på mange måder har kunnet sammenlignes med et højskoleophold. Tid, rum og mulighed for at udfolde det allerede eksisterende potentiale. Tid, rum og mulighed for at afprøve og teste nye idéer. Tid, rum og mulighed for at eksperimentere samt opdage aldeles ukendte og uventede aspekter. En gylden mulighed som virkelig kan gøre en forskel, og som varmt kan anbefales til alle højskolelærere. 1

2 Formål Det personlige formål med orloven var primært at genopfriske mine egne evner indenfor det billedkunstneriske felt, samt tilegne ny viden inden for grafikken i forbindelse med etablering af et grafikværksted på højskolen. Derudover var det planen at udarbejde nyt undervisningsmateriale særligt med udgangspunkt i samtidskunsten. Det overordnede mål set fra højskolens side var at undersøge feltet af billedkunstneriske uddannelser, og se på hvordan man underviser der, bl.a. med henblik på at forbedre og udbygge højskolens egen billedkunst-undervisning. Desuden skulle forholdet til højskolens nuværende samarbejdspartner, BGK Sønderborg, udvikles og styrkes, og nye relationer i nærområdet skulle evt. opbygges. Plan og gennemførsel I oplægget til orloven beskrev jeg forskellige aktiviteter, som orloven kunne bestå af. Planen var baseret på selvstændige studier i forbindelse med arbejdet med billedkunst både på det praktiske plan med tid til arbejde i højskolens værksted og på det mere teoretiske, med opdatering omkring samtidskunst via bøger, magasiner og nettet. Dette kunne evt. suppleres med kurser i nærområdet. Jeg have inden ansøgningen om orlov truffet aftale med grafiker Hanne Knudsdatter, Løgumkloster. Hvilket betød at jeg igennem hele orlovsperioden havde mulighed for at arbejde i Hannes grafiske værksted under hendes kyndige vejledning ca. 1 gang om ugen. Her havde jeg mulighed for at arbejde med bl.a. akvatinte og ætsning, hvilket ikke er muligt i højskolens værksted pt. Dertil kom besøg på billedkunstneriske uddannelser som fx samarbejdspartneren BGK Sønderborg, Designskolen Kolding eller Det Kongelige Danske Kunstakademi, samt besøg på lokale gymnasier for at overvære undervisning og skabe et netværk til billedkunstlærere i området. Ved orlovens begyndelse lavede jeg en kalender og plan for de kommende 3 måneder. Aftaler blev skrevet på og opgaver fordelt på de forskellige uger. Tanken var at skabe overblik og holde mig selv fast på de selvstændige studier. Det blev også tydelig at se, hvor dejlig meget tid, der pludselig var selv om fornemmelsen af hvor hurtig 3 måneder kan gå også øjeblikkeligt meldte sig. 2

3 Jeg tog fat på besøgene i nærområdet. Fik kontakt til billedkunstlærer Astrid Scherrebeck på Tønder Gymnasium, der var meget positiv overfor min henvendelse og lod mig overvære hendes undervisning i et par dage. Formålet var at få et indblik i hvad undervisningen i billedkunst på forskellige gymnasiale niveauer består af, da langt de fleste af Løgumkloster Højskoles elever kommer direkte fra gymnasiet, samt få fornemmelse af på hvilket niveau min egen undervisning befinder sig. Det var dejligt at møde en engageret gymnasielærer, der gjorde meget ud af sit fag, havde øje for sine elever og udstrålede erfaring og ro. Det var en rigtig god øjenåbner i forhold til de forskellige arbejdsvilkår, der gør sig gældende for undervisere i de to skoleformer. At der på højskolen i den grad er tid til fordybelse blev meget tydelig, hvilket var yderst tilfredsstilende, da man jo som faglærer nærmest aldrig kan få timer nok, og altid synes, at man kunne bruge mere tid. Angående indholdet af undervisningen var det godt for mig, at få en opdateret viden om, hvad nogle af mine elever har med af forkundskaber inden de melder sig til billedkunstundervisningen på højskolen. Jeg blev bekræftet i at min egen undervisning holder et fint niveau, og lægger sig et helt andet sted i spektrumet for billedkunst, hvilket også har været hensigten. Astrid tog sig desuden også tid til svare på spørgsmål og udveksle idéer. Noget af det jeg var nysgerrig efter at erfare, var hvor mange elever på en årgang, der var ekstra interesserede i billedkunst og evt. ville gå videre i den retning efter studentereksamen, og naturligvis om disse så overvejede højskolen som en mulighed i et videre uddannelsesforløb. Det er selvsagt ikke noget nemt spørgsmål at svare på, selv for en meget erfaren billedkunstlærer. Astrids oplevelse var at eleverne, der havde en særlig interesse for kunstfaget ofte havde den før de startede på gymnasiet, og hvis de valgte at gå videre i den retning, var det ofte fordi de meget længe, havde overvejet dette. Efter hendes mening hører det til sjældenhederne at man opdager netop dette fagområde i gymnasiet og ser et potentiale heri. De små samtaler jeg havde med eleverne i løbet af timerne understøttede den teori, og bekræftede også min egen fornemmelse af, at mange unge ikke ved, hvad højskole egentlig er for en størrelse. Besøget på Tønder Gymnasium var rigtig inspirerende. Jeg har aftalt opfølgende besøg i foråret, da Astrid gerne ville vise mig den udvikling, der sker med eleverne på de første årgange i løbet af et års tid. Desuden har vi talt om muligheden for et besøg på højskolen for gymnasie-eleverne fx når højskolens bronzestøbningshold skal støbe engang i foråret. I forvejen holder vi 2 gange om året en højskole-weekend med bl.a. en billedkunst-workshop, som tilbydes til elever på landsdelens gymnasier. Håbet er også, at mine 3

4 besøg har medvirket til at synliggøre dette tilbud, både overfor gymnasieeleverne og billedkunstunderviserne. I slutningen af oktober tog jeg på endnu et besøg. Turen gik til Kunstskolen i Sønderborg, der tilbyder et 1-årigt BGK-forløb (Billedkunstnerisk GrundKursus) i modsætning til andre steder i landet, hvor forløbet strækker sig over 3-4 år. ( De sidste to år har Løgumkloster Højskole og BGK-syd forsøgt at finde den rigtige model for et samarbejde. Vi henviser til BGK på vores hjemmeside, og i Sønderborg sender man højskolens materiale ud til de håbefulde talenter, der desværre ikke kommer ind i, når der er optagelse hen over sommeren. Jeg glædede mig meget til besøget, da to af højskolens tidligere elever, netop var startet på BGK i begyndelsen af september. Samtidig havde BGKs daglige leder, billedkunstner Thomas Lunau, lovet mig nogle samtaler omkring undervisningen på BGK og vores samarbejde. Kurset på BGK-syd varer 34 uger fra primo september til primo juni. Det er en blanding af primært praktisk undervisning samt teori og kunsthistorie. Undervisningen er inddelt i moduler af typisk 1-2 ugers varighed. Undervisningen er fuldtids og foregår fra mandag til fredag fra kl Der indgår studieture og ekskursioner i forløbet, der i øvrigt indeholder fx tegnemoduler med genstandstegning, rum - og perspektivtegning, komposition og billedanalyse, malerimoduler (akryl, olie og akvarel), foto- og videokunst, forskellige former for rumlig og konceptuel baseret kunst, design, arkitektur, grafikmoduler, anatomisk studie, tema- og projektarbejde samt individuel vejledning og evt. forberedelse af indsendelsesmaterialer til fx kunstakademier. Der optages hvert år omkring elever. De dage jeg besøgte BGK, var eleverne ved at afslutte et eller flere projekter, bl.a. et projekt, der omhandlede nyfortolkning af akvarelmaleriet. Da det var lige efter efterårsferien brugte Thomas Lunau de første par formiddage på tegneundervisning og et oplæg om sine egne ting, der blev sluttet af med en ekskursion til Sønderborg Sygehus, hvor hans værker på daværende tidspunkt var udstillet. Herefter var resten af dagen helliget den enkeltes projekt. Det kræver god selvdisciplin, at gå på BGK, da det forventes at man kan arbejde selvstændigt, og det ikke er hver dag, at der er regulær undervisning. Det var meget interessant at observere, hvordan denne ramme fungerede i praksis sammenlignet med undervisningsformerne og rammerne på gymnasiet og højskolen. 4

5 Formålet med dette besøg var igen at få et indblik i hvad undervisningen på BGK består af samt få fornemmelse af på hvilke områder jeg og de øvrige billedkunstlærere på højskolen kan sætte ind i forhold til at forberede elever, der er interesserede i optagelse på BGK. Igennem samtaler med eleverne om deres projekter og baggrund fik jeg fornemmelse for, hvilke udfordringer, opgaver og idéer de blev præsenteret for på BGK. Hvad man får ud af de 34 uger, er naturligvis meget op til den enkelte, men alt bar præg af en utrolig målrettethed både blandt eleverne og hos de meget kompetente og professionelle undervisere. Det var tydeligt, at der blev forlangt og forventet noget af eleverne. De blev afkrævet en indsats og til gengæld blev de taget alvorlige som udøvende kunstnere in spe. Sammenholdt med at holdet kun bestod af 14 elever og at Thomas Lunau også fungerer som vejleder og den eleverne har daglig kontakt med, så var der på mange måder en stemning, der mindede om højskolens. Samtidig var det også tydeligt at man her koncentrerede al sin energi om et eneste fagområde, og at alle elever var optaget af kunst i lige høj grad. Det var dejligt at se højskolens tidligere elever i gang med det, de havde drømt om, da de gik på højskolen. Trine, LK10, var den ene af de elever, som vi introducerede for BGK, mens hun gik på højskolen. En mulighed hun ellers ikke kendte til. Gennem en snak med Trine kunne jeg fornemme, at det måske ikke så meget handler om at ramme et bestemt højt fagligt niveau i undervisningen på højskolen, som det handler om, at vise tiltro til højskoleeleverne og tage dem alvorligt. Ved hjælp af konstruktiv kritik og god vejledning kan man forberede eleverne mindst lige så meget som gennem tegneøvelser, kunstteori eller indsigt i forskellige teknikker og billedkunstneriske udtryk. Samtalerne mellem Thomas Lunau og jeg handlede udover mine spørgsmål angående undervisningen, BGK-elevernes baggrund m.m., også om hvordan vi evt. kunne samarbejde mere i fremtiden. Vi er begge som kunstlærere klar over, at det på vores område kan være svært at finde eksterne samarbejdspartnere, hvor der er fordele for begge parter. Kunstskolerne rundt omkring i landet har som nogle højskoler problemer med altid at skaffe elever nok. Vi talte derfor meget åbent om, det forhold, at vi kunne ses som konkurrenter til de samme potentielle elever. Samtidig kunne vi begge godt tænke os et tættere samarbejde. Hvornår og hvordan dette evt. kunne udforme sig, kunne vi dog ikke komme så meget nærmere i løbet af de dage, jeg var på besøg. Dog er planen, at vi forsøger os med lidt mere udveksling imellem de to institutioner i foråret, således at jeg tager til BGK og holder 5

6 nogle kunsthistoriske oplæg, og Thomas Lunau gæster mit billedkunsthold foruden besøg til Åbent hus eller andre arrangementer. Samtidig fastholdes aftalen med at BGK udsender højskolens materiale til de unge, der ikke optages om sommeren. Da jeg i foråret 2010 blev præsenteret for muligheden for at søge FFD om orlov, var min først tanke, at så ville jeg fordybe mig i grafikkens verden. Jeg har igennem mit 12-årige virke på Løgumkloster Højskole indimellem lavet forskellige grafik-projekter men altid noget, der ikke krævede en trykpresse, da højskolen ikke rådede over en sådan. Igennem årene har flere elever derfor også besøgt og arbejdet hos grafiker Hanne Knudsdatter ( der har værksted 5 minutters gang fra højskolen. Hanne og jeg har i årenes løb ofte talt om, at jeg skulle komme og arbejde i hendes værksted, så jeg havde mulighed for at lære flere teknikker og arbejde med det billedkunstneriske område, som jeg selv, siden mit eget højskoleophold, har været mest fascineret af. Nu bød muligheden sig. Hanne Knudsdatter har siden 1992 arbejdet som autodidakt grafiker med eget værksted og masser af udstillinger i ind- og udland bag sig. Hun har gennem en årrække fungeret som leder af Museet Holmen i Løgumkloster, været formand for den lokale kunstforening og et særdeles aktivt medlem af de bedste grafiske værksteder i Danmark og Europa. Hun har desuden gennem mange år undervist både børn, unge og voksne i grafik, bl.a. på Sønderborg Kunstskole og hjemme i eget værksted. Hannes værker spænder over mange forskellige grafisk teknikker, lige fra de simpleste højtryksmetoder som fx linoleumssnit til det mere komplicerede viscositetstryk, som hun mestrer på fornemmeste vis. I hele orlovsperioden var jeg ca. en gang om ugen en dag hos Hanne Knudsdatter. Jeg besluttede fra starten at arbejde udelukkende med akvatinte, som er en teknik, jeg kun har stiftet bekendtskab med en enkelt gang tidligere, og aldrig rigtig fået arbejdet ordentligt med. Teknikken kræver nemlig at man råder over et akvatinte-skab til påføring af akrylbaseret farve med air-brush, syrekar til ætsning og andre remedier udover en trykpresse. Traditionelt har teknikker, der involverer ætsning krævet et værksted med kraftig udluftning, da man har ætset med kraftig syre, men Hanne har igennem mange år arbejdet miljøvenligt med Non-Toxi metoden. 6

7 Jeg besluttede også, at jeg ville stille mig selv en opgave. Formatet skulle være kvadratisk og småt. Så kobberpladerne, der bruges til akvatinte, blev klippet i kvadrater af 10 x 10 cm og 5 x 5 cm. Desuden havde jeg i august måned arbejdet sammen med elever omkring et projekt, der tog udgangspunkt i Per Kirkebys tavler der er udført med olie og kridt på sortmalede masonitplader, der måler 122 x 122 cm og den tyske fotograf Bernhard Edmaiers billeder af jordens overflade fotograferet over hele verden. Jeg havde ved den lejlighed lånt Edmaiers bog Patterns of the Earth, ( Bogen viser billeder af jordoverfladens multifacetterede strukturer, og er inddelt i kategorier, der relaterer billederne til former som: cirkler, bånd, striber, revner, prikker, gitre og spiraler. Bogen har over 400 fabelagtige billeder i de mest utrolige farver og mønstre. Et lille udvalg af disse billeder blev min inspirationskilde til de grafiske motiver. Så gik det ellers løs under Hannes kyndige vejledning med slibning af kobberplader, hjørner der files til, aftørring med sprit, påføring af hårdgrund, stregætsning, aftørring, arbejde med air-brush og akrylbaseret farve, tørring, afdækning af motiv og tidtagning i forbindelse med pladernes ophold i syrekaret, rensning af plade, endnu en slibning og så langt om længe trykkeprocessen, hvor det endelige resultat bliver synligt. Heldigvis har højskolen i foråret investeret i en trykpresse, og jeg har derfor haft mulighed for at trykke, de dage, hvor jeg ikke har kunnet arbejde hos Hanne. Den grafiske proces kan for nogen synes meget omstændelig og langsommelig. Der er en vis risiko for at lave uoprettelige fejl i løbet af processen, og langt fra alle færdige tryk er lige vellykkede. Dertil kommer, at det kræver teknik, de rette remedier og indsigt i det grafiske håndværk for at opnå gode resultater. Alt dette gør at grafikkens muligheder ikke er særlig almen kendte heller ikke blandt kunstlærere endsige kunstinteresserede elever. Men måske netop på grund af langsommeligheden, processen og håndværket finder jeg grafikken særlig interessant. Den rummer et fordybelsesaspekt, som man ikke nødvendigvis finder i andre kunstneriske udtryk. Den tid, det tager at forberede trykpladen, den tid det tager at lave motivet, den tid det tager at gøre pladen klar til trykning, den tid det tager at trykke pladen og den tid det tager at lave det perfekte tryk, er tid vi under andre omstændigheder ikke bruger på at lave færdige og perfekte ting eller resultater. Alt skal gå hurtigt i dag. Alt skal være let og tilgængeligt, det skal være nemt at se det færdige resultat. Og vi skal også helst have mange bolde i luften på en gang så der ikke opstår overflødig ventetid i processerne. 7

8 Grafikken kræver noget andet af os, end det vi er vant til. Jeg ser i grafikken en mulighed for at lære mine elever noget om tålmodighed, noget om at ro og især noget om orden. Man skal nemlig have orden i tingene, når man arbejder med grafik ellers ender det med tryksværte og sorte fingre på alt det dejlige hvide papir, hvor det perfekte tryk gerne skulle findes. Jeg ser også muligheden for at lære eleverne noget om at ting kan tage tid. At arbejder man koncentreret med et emne, et motiv og med en teknik, så bliver man belønnet til sidst, når man ser resultatet. Der er ingen lette genveje i grafikken. Men der er så mange oplevelser undervejs, så mange mysterier fordi man længe ikke kan se, det endelig resultat. (Tænk bare på, at ethvert stykke grafik spejlvendes i trykningen!) Personligt har det været det mest givende ved hele orloven, at vende hjem til grafikkens verden. Det har været det pusterum, der netop har genopladet mine batterier, og de mange samtaler hos Hanne både faglige og private har givet et løft i forhold til, hvad jeg vil som billedkunstlærer. I den overordnede beskrivelse af orlovens formål samt planen for orlovens gennemførsel, havde jeg beskrevet flere besøg på billedkunstneriske uddannelsesinstitutioner samt udarbejdelse af nyt undervisningsmateriale. Før orlovens begyndelse synes jeg så absolut ikke, at dette var uoverkommelige opgaver, at stille mig selv. Det var også ting, jeg så frem til og gerne ville bruge tid på. Det var ligeledes skrevet ind i min kalender for de 3 måneders orlov. Men virkeligheden kan godt gå hen og blive anderledes end forventet. Angående besøgende på fx Designskolen Kolding og det Kongelige Danske Kunstakademi blev skiftet ud med forskellige museumsbesøg, hvilket har været en udmærket løsning, da jeg til dagligt sjældent får set de aktuelle udstillinger rundt om i landet. Jeg var derfor bl.a. i Århus for at se Julie Nords udstilling XENOGLOSSY på ARoS ( Julie Nords magiske billedverden, der blander det hjemlige og kendte med det fremmede og fantasifulde, vækker altid interesse hos elever, når de præsenteres for den. Det var en øjenåbner, at se de enorme værker tæt på, hvor blyantsstreger og rettelser var synlige, samtidig med at jeg blev overvældet over den træfsikkerhed, der strålede ud af hver eneste tegning. Julie Nord bliver derfor endnu en gang hentet frem, når undervisningen starter igen i det nye år. Der er muligheder både på det 8

9 tekniske plan men også i motiverne og de temaer, Julie Nord beskæftiger sig med. Senest har jeg besøgt Louisiana ( for at se den store udstilling med værker af Anselm Kiefer samt gense den amerikanske billedkunstner Walton Fords kæmpe akvareller, som jeg så i foråret 2010 sammen med højskoleelever i Berlin. Kiefer er en af mine yndlingskunstnere, og jeg synes, at hele tanken bag hans værker, og den måde han afdækker den tyske historie på er dybt interessant. Identitet og nationalitet er to vigtige aspekter i hans kunst, og som kan bruges på mange måder i undervisningssammenhæng. Walton Fords akvareller er forrygende og foruroligende ikke bare i deres motivvalg men også i deres eminente udførsel. Her kan man tale om en nyfortolkning af akvarellen selv om man kan blive i tvivl om, hvornår billeder er lavet, hvilket er en del af pointen. Han kunne bruges som inspiration til at male fx fugle-akvareller, hvor man i foråret kunne tage ud og studere trækfuglene her i Vadehavet først. Angående ønsket om at udvikle nyt undervisningsmateriel særlig med udgangspunkt i samtidskunsten, så må jeg konstatere, at det ikke blev til særlig meget. De gode intentioner var der fra starten. Der blev lånt bøger hjem (se Litteraturliste), som også blev gransket, og der blev skrevet notater og idéer ned, men den videre bearbejdelse af disse overvejelser mangler. Det praktiske arbejde i værkstedet fik første prioritet, og jeg må erkende, at jeg har tilladt mig, at arbejde ud fra et lyst-princip i min orlov, da jeg ret hurtigt i begyndelsen af min orlov kunne konstatere, at mine batterier var meget flade, og at jeg nok var ret tæt på at være udbrændt, og altså i virkeligheden slet ikke så fyldt med den energi, jeg troede, at orloven ville give mig med det samme. Jeg er stadig lidt ærgerlig over, at jeg ikke har formået, at arbejde mere konkret med nyt undervisningsmateriale, da det fra begyndelsen, var det jeg havde glædet mig til at vedhæfte denne rapport til gensidig inspiration for kollegaer i højskoleverdenen. Nogle af de steder jeg dog sporadisk har orienteret mig angående samtidskunsten har været på internetsiden Artdaily The First Art Newspaper on the Net ( hvor man kan orientere sig om nyt fra kunstfronten på alverdens museer og gallerier. Desuden abonnerer jeg på Magasinet Kunst, hvor man kan læse om aktuelle udstillinger, kunstnerportrætter og essays om kunst. Ligeledes kan Billedpædagogisk Tidsskrift, der udgives af Danmarks Billedkunstlærere, anbefales. Her findes mange gode artikler samt masser af inspiration, der med lidt justeringer sagtens kan omdannes til opgaver for højskoleelever. 9

10 Opsamling og evaluering Tid og rum. Det var det absolut vigtigste for mig, da jeg i foråret søgte FFD om orlov. Tid og rum til eftertanke, refleksioner og fordybelse. Dette har de tre måneders orlov givet mig. Men ikke fra dag 1. Jeg må konstatere, at man efter 12 år som højskolelærer ikke bare lige slipper, hvad man har i hænderne, lukker hverdagen på højskolen ude eller afklimatiserer sådan i løbet af et par dage eller en uges tid. Som allerede nævnt, var jeg nok mere udbrændt, end jeg egentlig var klar over, og måtte derfor bruge rigtig mange uger og et ophold i udlandet med familien i efterårsferien på at give slip på højskolen, før jeg kunne koncentrere mig om, de planer jeg havde lagt. Det gik også op for mig, hvor langt væk jeg var kommet fra det praktiske arbejde i værkstedet, fra de kunstneriske processer og det at udtrykke noget selv. Jeg måtte konstatere hvad jeg egentlig godt ved at man ikke kan være kreativ og kunstnerisk på kommando eller i et bestemt tidsrum, men at man alligevel gennem disciplin og struktur kan oparbejde en arbejdsform og skabe et rum, hvor inspirationen kommer, og hvor kunsten får gode vilkår. Noget jeg ofte fortæller elever, men altså har måttet erfare igen på egen krop. Jeg har også i det forløbne 3 måneder opdaget, at man som underviser i billedkunst kan komme så langt væk fra selv at være skabende, at man egentlig føler sig fremmed i værkstedet, når man pludselig selv har muligheden for at udfolde sig. At jeg personligt har prioriteret andet i min forberedelse til billedkunstundervisningen, og dermed fandt det svært, bare at opholde mig i værkstedet. De krav, som elever også stiller til sig selv, om at det skal være godt, det man laver, det skal have værdi, det skal udtrykke noget, det skal sige noget, og det skal have kvalitet, meldte sig også. Og først da jeg i en telefonsamtale blev spurgt, hvad jeg gjorde, når eleverne, havde de samme kvaler, og svarede at: så sætter jeg dem til at varme op, gik det op for mig, at det er det man skal. Før man kan levere en god indsats og en fin præstation, så må man varme op. Med skitser, tegneøvelser, afprøvninger af teknikker, flere tegneøvelser, flere skitser og gentagelser, gentagelser, gentagelser. Først da fik jeg fat, om det jeg ville. Orloven har givet mig glæden ved at arbejde i værkstedet tilbage. Det er nu første prioritet i forhold til forberedelse. Lysten til at arbejde kreativt er vendt tilbage, og jeg er sikker på at de idéer, jeg har nedfældet igennem orlovsperioden bliver til undervisningsmateriale i den nærmeste fremtid. For øjeblikket kan højskolens medarbejdere, kursister og elever se en lille udstilling af de grafiske værker jeg har lavet. Forhåbentlig er de til glæde. 10

11 FFDs orlovs ordning er en fantastisk mulighed for højskolelærere. Særligt fordi det ikke kræves, at orloven skal bruges til andet end det den enkelte og dennes arbejdsplads finder formålstjenstlig og relevant. Man skal ikke på kompetencegivende kurser, være i gang med en efteruddannelse eller aflevere et speciale. Der er intet pensum og ingen eksamen. Præcis som det skal være i højskoleverdenen. Her gives tid og rum. En luksus jeg takker for. 11

12 Litteraturliste Bernhard Edmaier Patterns of the Earth, Phaidon/London 2007 ISBN-13: ISBN: Julie Nord Xenoglossy - voices from another world, udstillingskatalog 2010 Udgivet i forbindelse med udstillinger på Aros og Nordiska Akvarellmuseet ISBN-13: Anselm Kiefer Louisiana Revy, 51. årgang nr. 1, September 2010 ISBN: Walton Ford Louisiana Contemporary, 2010 ISBN: Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Billedkunst : metode, kronologi, tema ISBN-13: ISBN: Jesper Bek m.fl.: For øjeblikket 1. Samtidskunst til Billedkunst C, 2009 ISBN-13: Ole H. Villadsen: Billeder og billedkunst: om billedpædagogik i teori og praksis, 2005 ISBN: Ingelise Flensborg og Birgitte Holm Sørensen: Temaer i billedpædagogik, 2003 ISBN: Mie Buhl (red.): Billeder og multimedier, 2002 ISBN: