Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang."

Transkript

1 Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang Skoleåret 2013/14 Udarbejdet af Henrik Lilleholt Smidt Juni

2 Indhold Baggrund... 3 Konstruktion af musikinstrumenter på 3. årgang... 3 Projektrammerne... 3 Før projektet... 3 Projektforløbet... 4 Evaluering af projektet... 5 Elevernes perspektiv... 5 Folkeskolelærernes perspektiv... 5 GMBs læreres perspektiv... 6 Vigtige erfaringer... 7 Planlægning... 7 Den kreative tilgang... 7 Opdage nye muligheder... 7 Hvis projektet skal gentages

3 Baggrund Den nye folkeskolereform træder i kraft fra skoleåret 14/15. Et af temaerne i den nye reform er, at skolerne i højere grad skal åbne sig for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre foreninger. Reformen forpligter folkeskolen og musik-, kunst- og kulturskoler til et gensidigt samarbejde. På den baggrund har Gladsaxe Kommune ansat mig som udviklingskonsulent. Jeg har fået til opgave at iværksætte projektforsøg, som skal erhverve nogle erfaringer for, hvordan et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem folkeskoler og Gladsaxe Musik- og Billedskole (GMB) kan udmønte sig i praksis. Mørkhøj skole er udvalgt som primær samarbejdspartner i forhold til iværksættelsen af projektforsøg, hvis intention det er yderligere at kvalificere musik- og billedkunstundervisningen på udvalgte klassetrin. Denne rapport er en erfaringsopsamling for ét af fire projekter på Mørkhøj skole. Konstruktion af musikinstrumenter på 3. årgang Projektrammerne Projektet var for hele 3. årgang, dvs. to klasser med i alt 45 elever. Tidsperspektivet for projektet var tre sammenhængende dage fra kl plus en to timers introduktion til hver af de to klasser i ugen op til tredagesforløbet. Afslutningen af projektet skulle være en koncert på selvbyggede instrumenter for eleverne i indskolingen. To billedkunstnere og en musiker med tilknytning til GMB skulle sammen med 3. årgangs lærerteam køre projektet. Lokalefaciliteterne var Aulaen på Mørkhøj skole, som i de tre projektdage var omdannet til et stort værksted, hvor alle eleverne kunne arbejde i grupper med at bygge deres egne instrumenter. Før projektet Projektet var fra starten tænkt som et tværfagligt projekt mellem billedkunst og musik. Den overordnede ide i projektet var allerede fastsat billedkunsterne skulle sammen med eleverne bygge instrumenter og musiklæreren fra GMB skulle sammen med musiklærerne fra folkeskolen stå for at øve med eleverne, så det hele kunne kulminere med en koncert. Som tovholder og facilitator for samarbejdsprocessen mellem de to faggrupper (lærerne fra folkeskolen og lærerne fra GMB), mødtes jeg med dem hver især for at få indspark til, hvordan forløbet bedst kunne skrues sammen. Herefter havde vi et fælles planlægningsmøde med de involverede lærere, hvor billedkunsterne og jeg præsenterede planen for forløbet. Her fandt vi i samarbejde med lærerne fra Mørkhøj frem til detaljerne omkring, hvordan eleverne skulle inddeles i grupper og musikdelen skulle gribes an. 3

4 Projektforløbet Introduktionstimerne skulle give eleverne inspiration til, hvordan de kunne bygge forskellige instrumenter. Eleverne blev præsenteret for billeder og små film med selvbyggede instrumenter. I projektdagene arbejde eleverne sammen i mindre grupper på tværs af de to 3. klasser. De fik oplevelsen af at være skabende i en kreativ proces, hvor de selv byggede instrumenter eller lydkilder ud af træ, rør og alt muligt skrammel. Det gjaldt om at finde sin indre opfinder og ideer var der nok af. Konstruktionerne blev til Storm P-ligende instrumenter med mange funktioner og lyde. Musiklæreren fra GMB og Mørkhøj skoles musiklærer indøvede i løbet af dagene forskellige rytmer og breaks med mindre elevgrupper. Således at eleverne blev øvet i at følge en dirigent ud fra forskellige håndtegn. Det hele kulminerede i en koncert for skolens indskolingselever, der blev præsenteret for et ganske nyt lydunivers, som både indeholdt improvisation, faste figurer og stærke rytmer. 4

5 Evaluering af projektet I løbet af projektet snakkede jeg løbende med eleverne om, hvordan de synes det var at være med i projektet. Efter afslutningen havde vi en fælles snak med eleverne om, hvordan de synes forløbet havde været. En uge efter projektet afholdtes evaluering med de involverede lærere fra Mørkhøj skole og GMB. Elevernes perspektiv Evalueringen med de involverede elever viste følgende tendenser: Positivt: Eleverne gav udtryk for, at det var anderledes og sjovt at bygge instrumenter, de var meget opsatte på hele tiden at udvikle videre, og de havde stor lyst til at afprøve de forskellige lyde som deres instrumenter kunne frembringe. De fandt det inspirerende at få lov til at bruge strenge på instrumenterne og guitarligende instrumenter blev et særligt hit. De var begejstrede for at bruge forskelligt værktøj som save, skruemaskiner og limpistoler. De befandt sig godt med at bruge Aulaen som et stort værksted, og ville gennem forløbet gerne vise deres konstruktioner frem til forældrene når de fulgte dem til skole om morgenen eller hentede dem om eftermiddagen. Det var god oplevelse for dem at optræde for andre elever på skolen, med det lille værk de arbejdet på gennem forløbet. I arbejdet med musikken fik de en fornemmelse af vigtigheden af at lytte til hinanden, følges ad og hele tiden holde øje med dirigenten. Endvidere var det positivt at opleve at mange af eleverne synes, at det vær ærgerligt at projektet ikke skulle fortsætte i længere tid. Udfordringer: Der kunne i byggeprocessen nogle gange opstå ventetid i forbindelse med at få hjælp, og specielt guitarbyggeriet krævede meget hjælp fra de voksne. Nogle elever havde svært ved at vedholde interessen og synes hurtigt, at de var færdige med deres instrument. Folkeskolelærernes perspektiv Evalueringen med de involverede lærere viste følgende tendenser: Positivt: Da vi præsenterede projektet for folkeskolelærerne var det et færdigt koncept. Lærerne gav i evalueringen udtryk for, at denne model var god, fordi det var rart ikke at være en større del af planlægningen på et for dem ukendt område. For dem var det positivt, at de ikke skulle skaffe en masse ting men vidste, at der var taget hånd om det. Under processen befandt lærerne befandt sig godt i rollen som hjælpere hænder når eleverne havde brug for det. Det var positivt at se, hvordan de fleste elever reagerede i en ny kontekst og hvor iderige og opfindsomme eleverne var i processen. Det fungerede godt at øve musikdelen med eleverne i mindre grupper og her var det dejligt at se, at alle var med og levede sig ind i musikken. 5

6 De elever som i hverdagen fungerer godt fungerede også godt i de nye rammer, og det var overraskende at se hvor langt de kunne nå på den relative korte tid der var til rådighed. Projektet var en oplevelse en anderledes måde at arbejde på, og det er en af de begivenheder som vil blive husket i elevernes bevidsthed. Det var positivt at se elevernes møde med kunsterne, som var gode til at få eleverne til at arbejde i en skabende proces, hvor det var opfindsomheden og fantasien, der var grænserne for, hvad der kunne lade sig gøre. Lærerne gav udtryk for at brugen af Aulaen på en helt ny måde var en øjenåbner for dem og de oplevede, at eleverne agerede på en god måde i det kontrollerede kaos, som der var i projektdagene. Der var en positiv oplevelse af at se, hvordan GMBs lærere kunne fange elevernes opmærksomhed få det kreative frem i dem og samtidig kunne blive ved med at udfordre eleverne gennem en længerevarende proces. Det var en stor oplevelse for eleverne at fremvise instrumenterne og spille koncert for de andre elever på skole. Lærerne havde en oplevelse af, at processen gav eleverne energi i andre timer. Udfordringer: Nogle af de elever som til hverdag har det svært, havde også svært ved at deltage i projektet. Dette resulterede i, at flere elever ikke rigtigt var med. Det var vanskeligt i situationen at finde på opgaver i tilknytning til projektet og dermed ikke så let at inkludere dem. Der var ikke tid nok til at få musikdelen til at fungere optimalt, da byggeriet blev så omfattende og tidskrævende. Logistisk var det svært at få til at hænge sammen, da det var en udfordring at få Kirstens timer dækket ind i løbet af ugen. GMBs læreres perspektiv Evalueringen med de involverede lærere fra GMB viste følgende tendenser: Positivt: Det var en positiv oplevelse at opleve hvordan folkeskolelærerne engagerede sig i hele processen. De var super gode til at koordinere og gik fint ind i den kreative skabelse sammen med eleverne. Folkeskolelærerne var gode til at skabe de pusterum og pauser når der var brug for det. Det var inspirerende at se de pædagogiske redskaber som folkeskolelærerne er i besiddelse, deres måder at foregribe konflikter og hjælpe eleverne til at samarbejde så alle blev inddraget. GMBs lærere følte sig generelt meget velkomne på skolen. Det betød meget, at der var gjort klar til dem, at de blev budt velkomne, at folk på skolen generelt hilste på dem og var interesserede i hvad de lavede sammen med eleverne. Det var virkeligt godt, at en af folkeskolens lærere var gennemgående i næsten hele projektet. 6

7 Udfordringer: Der blev brugt meget tid på planlægning og indkøb, men til en anden gang ved vi også nu lidt mere om, hvad der er brug for af materialer til sådan et projekt. Nogle af eleverne i blæseinstrumentgruppen mistede lidt interessen, fordi det var svært at bygge blæseinstrumenter af det materiale, som var tiltænkt blæserinstrumenter. Dette betød, at flere af disse elever kom til at bygge strengeinstrumenter i stedet. Det var udfordrende at inkludere de elever, som havde svært ved at deltage i processen. De blev udelukket fra deltagelse af folkeskolelærerne. Her burde vi have haft en plan B, så de på anden vis kunne have været med. Vigtige erfaringer Planlægning Det fungerede virkeligt godt, at GMB kom med et færdigt koncept, således at planlægningen af indholdet udelukkende lå hos GMB. For at få musikdelen til at fungere bedre kunne ville det have en fordel, hvis musiktimerne op til forløbet var blevet brugt til at indøve rytmer og figurer som kunne bruges på de selvbyggede instrumenter. Den kreative tilgang Den kreative tilgang som var udgangspunktet for projektet, gjorde det muligt at arbejde på en ny måde med eleverne. Projektdagene forløb uden den klassedisciplin som eleverne er vant til fra deres normale undervisning. Fantasien og opfindsomheden blev udfordret hos eleverne og gennem processen blev de mere selvkritiske i arbejdet med selvopfundne løsninger for at få deres ideer til at blive til virkelighed. Der var mange af eleverne som blomstrede op og virkelig levede sig ind i en fordybelse i den kreative skabelse af instrumenterne. Det lykkedes dog ikke at fange alle elevernes interesse med denne tilgang. Opdage nye muligheder Når der kommer folk udefra ind i folkeskolen er der mulighed for, at opdage nye muligheder i mødet med en andres tilgange til undervisning. Det som blev fremhævet både hos skolens lærere og af skolens ledelse, at de fik øje på nye måder at bruge skolens eksisterende rammer. Brugen af Aulaen som et stort værksted var med til at sætte nye grænser for hvad der er muligt at bruge en Aula til. 7

8 Hvis projektet skal gentages Ideer til at kvalificere projektet hvis det skal gentages: Musikdelen skal sammenkobles med musikundervisningen i ugerne op til projektet. Det vil være en fordel hvis der i forvejen er bygget nogle grundstativer således at det bliver lettere at arbejde med at bygge et instrument med mange funktioner. Større fokus på at instrumenterne bliver til et gruppeinstrument og ikke ét instrument til hver. Sammenkoble forløbet med en koncert, hvor eleverne oplever professionelle optræde men ny kompositionsmusik, spillet selvbyggede instrumenter. Projektet skal designes, så der er flere måder at deltage i forløbet på. Fx kunne man forstille sig at eleverne også kunne arbejde med at optage lydene fra instrumenterne, lave plakater eller andre vinkler og indgange til projektet. Det er vigtigt, at der er en lærer med fra folkeskolen som er gennemgående i hele projektet. Det kunne være en fordel hvis det kun var en klasse som byggede af gangen, så der ville være mere tid til at hjælpe de enkelte grupper. Opmærksomhed på at støjniveauet i Aulaen under sådanne projektforløb kan være meget højt. For nogle elever kan det være svært at arbejde i og samtidig kan det genere administrationen som har kontor lige ved siden af Aulaen. 8

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. En forestilling fra grunden med 5. x. Skoleåret 2013/14

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. En forestilling fra grunden med 5. x. Skoleåret 2013/14 Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole En forestilling fra grunden med 5. x Skoleåret 2013/14 Udarbejdet af Henrik Lilleholt Smidt Juni 2014 1 Indhold Baggrund... 3 En

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Skole Kølkær Skole Evaluering - Hvordan er der blevet taget imod ordningen fra eleverne forældrene lærerene? Alle

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

SJAW LÆS OM: KUN FOR. Skolesport. Nogle af skolens ældste elever er ved at uddanne sig til junioridrætsledere. stort udbytte for både store og små!

SJAW LÆS OM: KUN FOR. Skolesport. Nogle af skolens ældste elever er ved at uddanne sig til junioridrætsledere. stort udbytte for både store og små! KUN FOR SJAW Skolesport Nogle af skolens ældste elever er ved at uddanne sig til junioridrætsledere. Det giver stort udbytte for både store og små! OPSNUZT I SMUG AF WIZMY ALT DET, DER ER SJOVT AT HØRE

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Sammen om musik og kunst

Sammen om musik og kunst Sammen om musik og kunst Et idékatalog med 24 oplæg til folkeskolerne i Gladsaxe Kommune fra Musik- og Billedskolen Version 1.0, august 2014 1 Indhold SAMMEN OM MUSIK OG KUNST........3 INDSKOLING.........5

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet

Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet DRAGØR KOMMUNE Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet Skoleåret 2016-2017 Skole- og kulturafdelingen 01-09-2016 Indhold INDHOLD 2 INDLEDNING OG GENSTANDSFELT 3 METODE 3 AFGRÆNSNING 4 HELHEDSVURDERING

Læs mere

Folkeskolereformen og den musikalske fødekædestrategi

Folkeskolereformen og den musikalske fødekædestrategi 1 Folkeskolereformen og den musikalske fødekædestrategi Katalog over musikskolens tilbud om samarbejde i forbindelse med folkeskolereformen Den kommende folkeskolereform indebærer, at folkeskolerne og

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Matematik og Perspektiv

Matematik og Perspektiv Matematik og Perspektiv Et tværfagligt åben skole samarbejde mellem Højelse Skole og Køge Billedskole Januar-februar 2014 Af Udviklingskonsulent, Trine Louise Lehmann Åben Skole er et aktuelt begreb, som

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM

VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM På Vadgård Skole bliver der truttet, trompetteret og taget godt imod skolens nye tilbud om at give elever gratis undervisning i messinginstrumenter i samarbejde med Gladsaxe

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Dialog om folkeskolen

Dialog om folkeskolen Dialog om folkeskolen Dialog om folkeskolen Hvordan kan vi bedst indenfor folkeskolereformens rammer styrke elevernes læring og understøtte den professionelle kapital og den faglige stolthed på skoleområdet?

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Esbjerg Kulturskole og folkeskolereformen

Esbjerg Kulturskole og folkeskolereformen Esbjerg Kulturskole og folkeskolereformen Med det omfattende og unikke samarbejde, som Kulturskolen i over 60 år har haft med folkeskolen i Esbjerg Kommune, ser vi med den nye skolereform frem til fortsat

Læs mere

Facilitator: Jesper Sommer Heibøll Referent: Vælges på mødet. Emne (og ansvarlig) Hvad skal vi udrette? Proces Tid Beslutning og hvem gør hvad?

Facilitator: Jesper Sommer Heibøll Referent: Vælges på mødet. Emne (og ansvarlig) Hvad skal vi udrette? Proces Tid Beslutning og hvem gør hvad? Mødetype: Arbejdsgruppen Kultur Fritid Skole Deltagere, emne, sted og tid: Lars Caspersen, Dorthe Hansen, Henrik Christensen, Jeppe Flarup Krusbæk, Maria Leer, Esben Pedersen, Finn Svit, Jens Lykke, Jesper

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II

i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II Formål Vi på Den Kreative Skole ser frem til at være med til at styrke kreativiteten ude på folkeskolerne i Fredericia: dér, hvor børnene er. Vi glæder

Læs mere

INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN

INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN - udarbejdet af Jørn Lorenzen. Det er en kendsgerning, at vi i de kommende måske mange år må se i øjnene, at dersom der skal udvikles, må det gøres inden for de midler,

Læs mere

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Det praktiske Sang/kor Sammenspil Rytmisk træning INDSKOLING (1., 2., 3.) Alle synger enten i grupper eller sammen. Kanonsangen anvendes. Der introduceres forskellige

Læs mere

01-01-2014 01-08-2015 Politisk udvalg: Kultur- og fritidsudvalg

01-01-2014 01-08-2015 Politisk udvalg: Kultur- og fritidsudvalg Folkeskolereform -Samarbejde mellem skolerne og n type: Aftaleenhed Folkeskolereformen har overordnet til formål, at alle elever skal lære mere. Blandt reformens øvrige mål er det et politisk ønske, at

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

S.34. Af Marc Nøddesbo SFO leder. Samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen.

S.34. Af Marc Nøddesbo SFO leder. Samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. S.34 Samarbejdet spænder vidt. Lige fra faste timer hver uge i klassen til at pædagogen deltager i længere forløb. Vi er pt. ved at planlægge en temauge i foråret, og her vil alle lærere og pædagoger deltage.

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl Skolereformsudvalgsmøde 5. september 2013 kl. 16-19 Velkomst Ved formand Trine Torp Præsentationsrunde Dagens program 16.00-16.05 Introduktion ved Trine Torp 16.05-16.10 Præsentationsrunde 16.10-16.30

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Forældreguide til den nye folkeskolereform

Forældreguide til den nye folkeskolereform Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Trivsel Faglighed Bevægelse

Trivsel Faglighed Bevægelse Temaugen uge 41 fra d.6 til d.9. oktober 2014 1 Med Hjertet i Skolen Trivsel Faglighed Bevægelse Temaugen uge 41 Man. 6. oktober 2 HJERTERUMMET Hjerterummet - en hjertevarm pause Hjerterummet er et sted,

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Det gode forældresamarbejde Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Formål At styrke og udvikle forældresamarbejdet At få viden om pejlemærker for et godt forældresamarbejde Få drøftet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Engage LEARN. reflect

Engage LEARN. reflect Engage LEARN reflect Undervisning i verdensklasse På Esbjerg International School er vi stolte over at kunne byde på undervisning i international topklasse til elever i alderen 3 til 17 år. Uanset hvilket

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik. Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 2. praktik. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Positivt. Der blev taget godt imod

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Musikskolen. frivillige undervisningstilbud. Sæson 2015-16. Tilmelding senest 1. juni. af 9

Musikskolen. frivillige undervisningstilbud. Sæson 2015-16. Tilmelding senest 1. juni. af 9 Musikskolen frivillige undervisningstilbud Tilmelding senest 1. juni Sæson 2015-16 af 9 Velkommen Undervisere Kåre Tórður Anette Det er mig en stor glæde, at kunne byde velkommen til en ny sæson i Musikskolen

Læs mere

Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole

Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole Strategi og Idekatalog Januar 2014 Esbjerg Kulturskole Islandsgade 50 6700 Esbjerg Tlf. 7616 6500 Fax 7616 6514 www. kulturskolen.dk email: kulturskolen@esbjergkommune.dk

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen

Læs mere