Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Transkript

1 Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt samarbejde mellem lærere på begge institutioner skolen og læreruddannelsen. Lejrskoleinitiativet var til gavn for begge parter og lever op til målene for både skole og læreruddannelse. Set fra skolens side var det en chance for at gennemføre en lejrskole med 6. klasse med mange voksne i en økonomisk trængt tid. Set fra læreruddannelsens side var det et forsøg på at integrere en case fra skolens hverdag i et ganske trivielt linjefagstema i natur/teknik om udeundervisning og økologi. Vi ville udvikle en case, som var en autentisk læreropgave, hvilket vil sige, at der skulle være tale om en reel læreropgave, hvor de studerende havde med elever at gøre. Samtidigt var det også vigtigt, at de studerende fik mulighed for at kunne gå undersøgende og afprøvende til værks, og at der var feedback gennem hele processen: Før under efter. Læreropgaver er gerne af stor kompleksitet, så hvis det skulle lykkes de studerende på 1. årgang at kunne gå afprøvende til værks, skulle de studerendes opgaver og ansvarsområder være fokuserede og så enkle som muligt. I arbejdet med lejrskolen fik hver gruppe studerende således ansvar for deres eget felt, og der blev kun undervist små grupper af elever. Lejrskolen var de studerendes første møde med forsøgsskolen og fandt sted ca. 1 måned efter studiestart. Lejrskolen havde også set fra læreruddannelsens side til formål at ryste holdet sammen og vel at mærke sammen om læreropgaven: Lejrskolen for en 6. kl. Lejrskoleforløbet Inden lejrskolen fandt sted underviste begge lærere de studerende med hver deres målsætninger. Linjefagslæreren, Birgitte, underviste i det faglige tema på det faglige og fagdidaktiske

2 De studerende fik mulighed for at kunne gå undersøgende og afprøvende til værks. Birgitte Pontoppidan er lektor på VIAUC, Læreruddannelsen i Aarhus Birthe Bitsch Mogensen er lærer på Elsted Skole i Aarhus niveau, der kræves for linjefaget. 6. klasses lærer, Birthe, underviste i hvilke krav, der er til gennemførelsen af en lejrskole, hvordan den lægges ind i en ramme af udeundervisning og lod de studerende stå for skolehjem-samarbejdet og alt det praktiske. Både Birthe og Birgitte deltog i undervisningen af de studerende, så de løbende fik hjælp og feed-back i planlægnings- og gennemførelses faserne af fagfaglig, professionsfaglig og praktisk art. Planlægning af lejrskole: Birthe var på seminariet 3 timer, fire uger før vi skulle til Livø. Aftalen var, at hun skulle stå for teori og begrundelser for udeundervisning, praktisk planlægning af lejrskolen og information om den børnegruppe, som skulle deltage. I teorien kom Birthe ind på forforståelse og det konstruktivistiske læringssyn og friluftsrådets ti begrundelser for udeundervisning. I planlægning af lejrskolen var vi begge procesvejledere. Brainstorm og arbejdsgrupper: De studerende fik lov at tale sammen tre og tre og skrive det ned, de synes var vigtigt. Derefter lavede vi en fælles brainstorm på tavlen. En af de studerende kom hurtig op til tavlen og begyndte at organisere det, der var skrevet, inddele det og finde overskrifter med hjælp fra de andre studerende. De fik lavet nogle arbejdsgrupper, som de selv fik lov at vælge sig på. Grupperne fordelte sig på opgaverne mad, underholdning, kontakt til klasse/forældre i form af brev og meddelelser på SkoleIntra, transport/skaffe telte og planlægning af undervisning, som halvdelen af de studerende kom på. De samledes i deres arbejdsgrupper og fik tid til at arbejde et stykke tid, og begge lærere gik rundt og svarede på spørgsmål og sparrede med de studerende. Opsamlingen på seancen blev, at de skulle arbejde videre med Birgitte og havde de spørgsmål til Birthe, var det pr. mail eller telefon. Det fungerede fint og de studerende fik selv orienteret forældre og børn omkring det hele. Rigtige elever giver afregning ved kasse et Børnene og Birthe og en ekstra lærer, Mette, ankom med den lille færge til Livø og nogle af børnene var våde for det havde været fantastisk at stå ude i bølgesprøjt. De studerende var ankommet et døgn forinden for at kunne forberede. De studerende hentede os ved færgen og fik os med til det sted, hvor teltene skulle slås op. Børnene spurgte meget til, hvad der skulle ske, men Birgitte henviste til, at det måtte de spørge de studerende om. De studerende fandt hurtigt ud af, at de var nødt til at give børnene nogle informationer, for ellers blev de ved med at spørge. Undervisningsgruppen havde delt sig i 3 grupper: Bygge/flyve med drager, en skov/søbiotop og det lave vand/en havbiotop. Eleverne blev delt i 3 grupper, og så kom de rundt til hver undervisningsseance. Det fungerede godt med de mindre grupper og de studerende fik prøvet at undervise allerede 5 uger inde i deres studie. De rettede nogle ting til undervejs mellem de forskellige elevhold. De blev vejledt af os lærere, umiddelbart efter hvert forløb med konstruktive 15

3 De studerende fandt hurtigt ud af, at de var nødt til at give børnene nogle informationer, for ellers blev de ved med at spørge. spørgsmål. Der er afregning ved kasse et, når det er rigtige elever. Vigtigt at eleverne er aktive, kom de studerende frem til i den efterfølgende refleksion. Så var der mad på bål, rundbold, fodbold, underholdning og natløb, inden børnene skulle falde i søvn i deres soveposer i teltet. Alle børn sov godt og næste dag var det op og pakke sammen og så af sted. Tydelig organisering og struktur Vi havde en evaluering med de studerende og de 3 lærere, der var med. De studerende startede med at tale kort sammen i 3 mands grupper, hvad de tænkte om turen. I denne refleksion kom de selv frem til essensen af det, der kunne blive bedre. Dette hold studerende i 5. uge af studiet blev skarpe på: Tydelig organisering, struktur og at videregive information til eleverne, eleverne skal være aktive i undervisningen ikke for lange foredrag samt hvor konkret tænkende 6. klasses elever er. med eleverne og en anden kategori omhandler udbyttet af at arbejde med denne type af opgaver i læreruddannelsen sammen med sine medstuderende. Angående den første kategori svarer de studerende, at de har fået en forsmag på udeundervisningen i praksis og erfaret, hvilke undervisningsformer, der virker eller ikke virker i felten. De har erfaret, hvad det faktisk er, der interesserer eller ikke interesserer børn i 6.klasse. Det med at koge rejerne var klart det, de var mest interesserede i det med at kigge i kikkert på sæler, der ligger langt væk, det lagde de ikke så meget vægt på og somme tider kunne vi heller ikke se dem. (Citat ) Aktive elever lærer bedst Angående undervisningen af eleverne giver de studerende udtryk for, at de lærte, at det var tydeligt, at eleverne lærer bedst, når de selv er aktive og regner det ud (hands-on /minds-on), og at koncentrationen falder hurtigt ved teoretisk gennemgang. Ved dragerne kunne man godt se, at det var svært for dem at holde fokus på opgaven med undervisningen teorien var børnene ikke så fokuserede på som det, at de skulle bygge dragen. Der kom ikke meget læring ud af teorien. (citat) I en efterfølgende praktik evaluerede nogle af de studerende med 6. klasses eleverne. Lærte hvad der virker Efter lejrskolen blev 10 af de studerende interviewet. De studerendes svar faldt i to overordnede kategorier. En kategori omhandler det, de lærte ved selve gennemførelsen af lejrskolen På spørgsmålet om der var noget, der overraskede dem i forbindelse med gennemførelsen af undervisningen svarede de studerende typisk, at det kom bag på dem, at det var så simple og konkrete ting, der interesserede eleverne mest, så som det, at rejer bliver røde, når de bliver kogt, og hvordan det føles at gå i waders på det lave vand, røre ved krabber osv.. 16

4 Det med at koge rejerne var klart det, de var mest interesserede i. Det undrede, at det at have waders på var så stor en oplevelse, det svarer jo bare til at have store gummistøvler på at der kunne have været andre ting, der havde stimuleret (dem) men det havde været det helt store (citat) røre ved dyrene og spise dem. Det har man jo gjort siden man var 5 år, så det kom bag på mig, at der er nogle, der aldrig har rørt ved en krabbe (citat) På det andet niveau giver de studerende udtryk for, at det var lærerigt at arbejde sammen i gruppen af medstuderende, og at de lærte meget af at sparre med hinanden om undervisningssituationerne. Flere af de studerende nævner også, at det er nemmere at koble til teorien bagefter, når man har prøvet det i praksis først. Det praktiske der er mange små faktorer man ikke kan tage hensyn til uden at opleve det. Da vi kom til Livø blæste det en halv pelikan, og der havde man ikke noget ud af at undervise, det var svært at få ørenlyd og eleverne mister interessen, når de står og fryser i en ½ time og det ville man ikke tænke, hvis man bare sidder og planlægger så på den måde var det fint lige at prøve. (citat) Skolen og eleverne hvad betød lejrskolen for dem? Da vi kom hjem fra lejrskolen i 6. kl. betød det rigtig meget for det sociale i klassen. De fik set hinanden med andre øjne. Der blev en anderledes accept af hinanden og det smittede af. Der blev et bedre undervisningsmiljø og socialt liv i klassen. I forbindelse med denne artikel talte vi (Birgitte og Birthe) om, at det kunne være interessant at høre, hvad eleverne synes, de havde fået ud af det 2 år efter lejrskolen. Hvad husker I fra Livø turen? Hvad har gjort indtryk på jer? Vi fik et meget bedre sammenhold i klasen fedt at komme af sted, for lejrskoler er sparret væk anderledes undervisning de studerende var søde det med rejerne, der blev røde og waders, man kan jo dø af at have waders på! Natløbet var sjovt, det var et narkoløb vi byggede drager vi blev undervist i skoven om træer og blade. Dette var ganske kort, hvad 8. klasse svarede, men de blev ivrige og vi kunne snakke meget om denne tur. Så for skolen og denne klasse har det været et givtigt forløb med dette forsøgsskole-samarbejde. 17

5 Det var tydeligt, at eleverne lærer bedst, når de selv er aktive og regner det ud. Kickstart på læreruddannelsen De studerende har fået noget på denne tur, som vil opkvalificere hele deres uddannelse. De har fået børn tæt på lige fra en start og tilmed et helt døgn, ikke kun en 2 timers modul i en klasse, som det er normalt i praktikken. De har følt sig ansvarlige for at få det til at køre. De havde ansvaret og derfor var det ikke en pseudo situation men derimod en autentisk situation. De studerende er blevet skarpe på børn, hvad de kan, hvad de har brug for og det kan de tage med ind i den mere teoretiske del på seminariet. De har som hold fået en fællesoplevelse. De har planlagt sammen, haft fælles frustrationer af hvordan det har været, men kommet godt igennem det. Som hold får de et kick start og snak om, hvordan er undervisning og hold da op, hvordan gør jeg? Didaktikken og faget kommer i spil lige fra starten og bliver relevant. På Livø reflekterede de studerende undervejs, reviderede og ændrede undervejs det er essensen af det at være lærer, synes vi. Selvom det er to år siden lejrskole fandt sted, er det tydeligt, at disse studerende kommer ind på lærerværelset på en anden måde i dag end praktikanter sædvanligvis gør. Ligesom børnene skal være aktive for at lære, så skal de studerende også! Koblingen mellem det teoretiske og praktiske vil nok altid være en udfordring for læreruddannelsen. Forsøgsskolen åbner et nyt og velegnet studierum, hvor de studerende får mulighed for at afprøve begrænsede læreropgaver, og på den måde kan praksis bringes i spil gennem hele studieåret. At anvende dette nye studierum kræver imidlertid andre måder at tænke undervisningen på i læreruddannelsen nye tiltag, der i højere grad bygger på cases fra skolens hverdag og på de muligheder forsøgsskolen rummer. Lejrskolen var et besøg i dette studierum. 18