Branchefællesskab for Intelligent Energi

Transkript

1 Branchefællesskab for Intelligent Energi Indholdsfortegnelse 1. Den bærende idé derfor er der brug for ienergi ienergis målsætninger Tre kerneydelser sådan arbejder ienergi De fem indsatsområder sådan organiseres ienergis aktiviteter Smart Energi Det smarte net Fleksibel el Energieffektivisering Varmepumpe Forum... 12

2 1. Den bærende idé derfor er der brug for ienergi Den danske energisektor leverer sikker energi energi der hver dag bliver mere grøn og er til at betale. Det giver frihed for danskerne til at leve deres liv, og det er fundamentet for danske virksomheders muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse. Kombinationen af høj forsyningssikkerhed, høj andel af vedvarende energi og lave priser betyder tillige, at det danske energisystem nyder bred international anerkendelse og af mange fremhæves som verdens bedste. Det kan vi være stolte af, men det forpligter I den næste fase af omstillingen bevæger vi os i retning af uafhængighed af fossil energi. Det betyder, at mange services vil skifte energibærer blandt andet vil vi se mere el til transport og opvarmning. Det betyder imidlertid også, at det afgørende er at løse potentielle flaskehalse i fremtidens energidistribution på en omkostningseffektiv måde, hvorfor der vil være et stigende behov for at muliggøre løsninger, der giver fleksibilitet mellem forsyningsarter og i slutforbruget. Det er således afgørende, at vi i næste fase får el, gas, varme, vand og transport til at spille effektivt sammen. For at lykkes med det skal vi gribe de muligheder, som data og digitalisering giver til at øge udnyttelsesgraden af vores infrastruktur og forbedre fleksibiliteten i energisystemet, så vi får maksimal værdi af den producerede energi. Vi skal lave et system, der hele tiden er i balance både når det kommer til den klimamæssige og økonomiske bundlinje. Fremadrettet er der brug for et endnu tættere samarbejde mellem et bredt spektrum af aktører i og omkring energisektoren om at nytænke og videreudvikle verdens bedste energisystem. Branchefællesskab for Intelligent Energi samler derfor de centrale aktører om den opgave, så hr. og fru Danmark også i fremtiden kan få grøn, sikker og billig energi til at leve gode liv. Hvad driver den grønne omstilling: Politiske mål og teknologispring Gennem de seneste årtier har energieffektive løsninger og vedvarende energi fra hovedsagelig vind, sol og biomasse gjort deres indtog i energisektoren. Den udvikling vil accelerere yderligere over de kommende år, drevet frem af en bredt funderet klimadagsorden, politiske målsætninger om fossil uafhængighed og massive investeringer i ny teknologi. Det er forhold, som ventes at gøre en vifte af teknologiske løsninger privat økonomisk rentable inden for en årrække. En udvikling vi allerede har set for fx vindmøller. Figur 1: Teknologispring. Kilde: Elnet Outlook

3 Transformation af etablerede værdikæder systemintegration og decentralisering Konsekvensen af de politiske målsætninger og de ventede teknologispring er, at samfundet og energisektoren står over for en transformation, som tvinger selskaberne væk fra business as usual -tænkningen. For at sikre en effektiv og stabil anvendelse af de stigende mængder fluktuerende vedvarende energi i energisystemet får vi brug for at udvikle løsninger, der går på tværs af forsyningsarter. Det forudsætter, at vi bevæger os fra en siloopdelt og bagudskuende regulering af sektoren. Der er derfor brug for en ny fremadskuende regulering, der favner fremtidens muligheder og ikke lader sig diktere af selskabernes historiske omkostninger. Der er også brug for at dyrke et tættere samspil mellem slutbrugerne og energisystemet, bl.a. gennem nye markedsmodeller, der gør det muligt at få nye digitale services og løsninger på gaden. Fleksibilitet nøglen til balance og høj forsyningssikkerhed i fremtidens energisystem Fleksibilitet fremhæves af mange som afgørende for balancen i fremtidens energi- og forsyningssystem, som vil basere sig på vedvarende og dermed fluktuerende energi. Senest har Det Internationale Energiagentur udtalt, at fleksibilitet er hjørnestenen i et velfungerende grønt energisystem med høj forsyningssikkerhed og lave priser. Men hvordan får vi realiseret fleksibilitetspotentialet? En del af løsningen er at flytte efterspørgsel med økonomiske incitamenter. Forbrugeren skal altså belønnes for en adfærd, der understøtter energisystemets behov for balance. Der arbejdes kontinuerligt på at vække interessen hos forbrugeren, og derfor er der både i Danmark og på EU-plan en erkendelse af, at der skal være et bindeled mellem forsyning og forbruger, fx en elhandler eller aggregator, som kan udvikle forretningskoncepter, der matcher forbrugerens efterspørgsel og systemets behov. Digitalisering data som vigtigt bindemiddel For at realisere det integrerede og fleksible energisystem er den indsigt, som findes i data, helt afgørende. Evnen til kontinuerligt at omsætte data til værdi er helt afgørende for den videre udvikling af det danske energi- og forsyningssystem. Digitaliseringen giver en viden i forsyningerne, som skal omsættes til bedre drift, vedligeholdelse og investeringsplanlægning. De informationsstrømme, som digitaliseringen åbner for, muliggør desuden et værdiskabende samspil mellem forsyningsarterne indbyrdes og mellem slutbrugeren og systemet. Samtidig giver digitaliseringen mere viden om den enkeltes energiforbrug fx ift. opvarmning og køling af bygningen. Digitaliseringen giver således mulighed for fx at udvikle forretningskoncepter i bygninger, der indeholder rentable energibesparelser og bedre indeklima, som kommer både slutbruger og forsyning til gavn. Behov for udvidet samarbejde og udvikling af nye kompetencer Aktørerne i og omkring den danske energi- og forsyningssektor har en lang og stolt tradition for at samarbejde om udvikling af nye og banebrydende løsninger. Det er denne samarbejdsmodel, der ligger til grund for, at Danmark i dag er verdensførende inden for vindmøller, fjernvarme mm. I dag er der behov for at udvikle og demonstrere nye systemløsninger, der kan sikre balance i fremtidens energi- og forsyningssystem. Det nødvendiggør et udvidet samarbejde mellem centrale aktører i og omkring energisektoren. Udviklingspotentialet kan imidlertid kun realiseres, hvis Danmark styrker og videreudvikler de eksisterende kompetencer i forsyningsselskaber og virksomheder. Det kræver fx, at forsyningsselskaberne får mulighed for at deltage i innovative projekter og ikke bliver straffet på deres benchmark. Et sådant innovationsråderum åbner op for, at forsyningsselskaber, teknologileverandører og vidensinstitutioner kan samarbejde om nye banebrydende løsninger, der kan blive vores næste eksporteventyr. 3

4 ienergi samler centrale aktører Intelligent Energi samler et bredt spektrum af centrale aktører i og omkring energisektoren om en konkret udrulning af fremtidens intelligente energisystem. Branchefællesskabets medlemmer tæller en række førende energi- og forsyningsselskaber, kommuner, leverandører, rådgivere, universiteter og investorer. Medlemmerne repræsenterer alle forsyningsarter og deler et fokus på optimal ressourceanvendelse indenfor og på tværs af sektorer. Ønsket er at høste synergier i et samarbejde om drift og asset management og at understøtte nye forretningskoncepter til gavn for privat og samfundsøkonomi. Medlemmerne deler desuden en fælles vision om, at Danmark skal være internationalt førende i udvikling og implementering af et sammenhængende energi- og forsyningssystem, der giver danskerne sikker og grøn energi til en konkurrencedygtig pris. 2. ienergis målsætninger Intelligent Energis bestyrelse har formuleret tre overordnede målsætninger, som aktiviteter i de fem indsatsområder understøtter. De tre mål er: Målsætning 1: Bedre udnyttelse af infrastrukturen (el, varme, gas og vand) gennem integration og fleksibilitet Delmål: 1.1. At styrke smart energi-tænkning 1 blandt medlemmer og samarbejdspartnere 1.2. At fjerne administrative og regulatoriske barrierer for samarbejde på tværs af el, gas, varme og vand 1.3. At bidrage til at udvikle reguleringen fra detail- til rammeregulering, der også rummer muligheder for samarbejde på tværs af forsyningsarter 1.4. At bidrage til større viden i medlemskredsen om, hvordan digitalisering kan forbedre energi- og forsyningsselskabernes asset management. Målsætning 2: Værdiskabende samspil mellem den energieffektive og fleksible slutbruger og energisystemet Delmål: 2.1 At få mere volumen i fleksibilitetsforretningen gennem udbredelse af elbiler, varmepumper osv. 2.2 At skabe bedre rammer for fleksibilitetsydelser ved at sænke adgangsbarrierer for markedets aktører (aggregatorer) og fremme muligheden for at udnytte netselskabers og egen infrastruktur 2.3 At udvikle forslag til et styrket prissignal og marked for fleksibilitet 2.4 At arbejde for at TSO ens produktdesign favner fleksibilitetsydelser, og at regional / lokal handel med fleksibilitet udvikles 2.5 At gøre bygninger til aktiver i energisystemet 2.6 At skabe bedre rammer for vandsektoren som prosumer i energisystemet 1 Fokus på at finde synergier på tværs af infrastrukturerne (el, gas, varme og vand) gennem integration og fleksiblitet. 4

5 Målsætning 3: Bedre rammer for innovation og kommercialisering Danmark som energi- og miljøteknologisk pionerland Delmål: 3.1 At få et større kommercielt output fra offentlige støttemidler 3.2 At få bedre rammer for at forsyningsselskaber kan deltage i innovation 3.3 At fremme data som vækstdriver med henblik på flere storskalaprojekter Figur 2: Intelligent Energi samler centrale aktører om udvikling af verdens bedste energisystem 3. Tre kerneydelser sådan arbejder ienergi De overordnede målsætninger udmøntes gennem Intelligent Energis tre kerneydelser: Interessevaretagelse: Intelligent Energi er i tæt dialog og samarbejde med embedsværk og politikere om bedre rammevilkår og implementering af ny lovgivning. ienergi har fx arbejdet for, at energisystemintegration og fleksibilitet blev en vigtig del af Energiaftalen (Juni 2018), og at det lykkes at få sat et mål om, at Danmark skal være det mest integrerede, markedsbaserede og fleksible energisystem i EU suppleret med en række konkrete task forces mm., som i de kommende år vil være omdrejningspunkt for implementering af vore forslag og idéer. Også i de anbefalinger, som Vækstteam for grøn miljø- og energiteknologi har fremsat, er ienergis bidrag repræsenteret. Et tredje eksempel er, at vi kontinuerligt er i dialog med og bidrager til Dansk Energis og Energinets arbejde med at skabe bedre rammer for et marked for fleksibilitetsydelser. Vidensopbygning og erfaringsudveksling: Transformationen af værdikæder, nye datadrevne værktøjer, nye markedsmodeller og meget andet betyder, at der også er en efterspørgsel efter 5

6 viden og erfaringsudveksling blandt vores mange medlemmer. En fælles opfattelse af problemstillinger og tendenser er en vigtig forudsætning for, at vore medlemmer kan finde fælles fodslag på eksempelvis anbefalinger til nye markedsmodeller eller tariffer. Derudover vil en fælles opfattelse styrke erfaringsudvekslingen ift. at anvende digitale værktøjer til at optimere drift og asset management inden for el, gas, varme og vand. Netværk: Den nye virkelighed i energi- og forsyningssektoren betyder også, at energi- og forsyningsselskaber har behov for at opdyrke relationer med øvrige centrale aktører inden for deres interessefelt. Intelligent Energi samler hele værdikæden inden for energi- og forsyning, herunder selskaber inden for el, vand, varme og gas, kommuner, leverandører, rådgivere, videns institutioner og investorer, og giver mulighed for at opdyrke relationer til samarbejdspartnere, som kan bidrage til at udvikle forretningen. 4. De fem indsatsområder sådan organiseres ienergis aktiviteter Intelligent Energis arbejde er struktureret om fem indsatsområder, som hver indeholder et medlemsnetværk og specifikke aktiviteter, der bidrager til at fremme vore tre overordnede målsætninger. De fem indsatsområder er: Smart energi: Fokus på optimal udnyttelse af infrastrukturen gennem integration og fleksibilitet Det smarte net: Fokus på aktiv drift af infrastrukturen og bedre asset management Fleksibel el: Fokus på udvikling af prissignaler og markedsmodeller Energieffektivisering: Fokus på anvendelse af data til at opnå effektiv energiudnyttelse, herunder fleksibilitet og besparelser i slutforbruget VarmepumpeForum: Fokus på udbredelse af varmepumper og aktivering af deres fleksiblitetspotentiale Indsatsområderne går hver især i dybden med en række specifikke dagsordener, som kan være teknisk meget komplekse. Det kan fx være udvikling af markedsmodeller, varmepumpers rammevilkår eller intelligente netstationer. Værdiskabelsen sker både i regi af de enkelte indsatsområder, men også når de dybdegående diskussioner i de enkelte indsatsområder kobles sammen. F.eks. har arbejdet med prissignaler og markedsmodeller i indsatsområdet Fleksibel el en kobling til aktiviteterne i VarmepumpeForum, hvor der er fokus på udbredelsen af varmepumper og udnyttelse af deres fleksiblitetspotentiale. Der er flere eksempler på, at det er det tværgående arbejde, som sikrer fremdrift i forhold til de overordnede målsætninger. 6

7 Figur 3: Intelligent Energis indsatsområder og overordnede målsætninger Det er væsentligt at understrege, at inddelingen i indsatsområder skal sikre en fornuftig arbejdsdeling. Formandskaberne for de enkelte indsatsområder skal sikre den nødvendige koordinering, særligt hvor der er overlap. I forhold til koordinering og samarbejde på tværs af indsatsområder kan to klynger fremhæves: Infrastrukturniveaet med indsatsområderne Smart energi og Det smarte net. Disse har fokus på samspil og effektiv drift og anlægsstyring af forsyningernes infrastruktur, hvor aktiviteter i Varmepumpeforum også har relevans. Slutbrugerniveauet med indsatsområderne Energieffektivisering, Varmepumpe Forum og Fleksibel el. Disse har fokus på bedre rammer for udvikling af forretningsmodeller, der omfatter fleksibilitetsydelser og energibesparelser. Gennem implementering af et roadmap for fleksibilitetsydelser bliver en markedsaktør (ex. en aggregator) bindeled mellem slutbruger og forsyning. Aktiviteterne har derfor en klar relevans for realisering af fleksibilitet på individuelt niveau ift. det forsyningsniveau, som indsatsområdet smart energi har fokus på. Det skal understreges, at de to niveauer er tæt forbundne og understøtter hinanden. Det er ikke mindst digitaliseringen, som understøtter koblingen mellem slutbruger- og infrastrukturniveauet og muliggør værdiskabelse. Læs mere om de enkelte indsatsområder i de følgende afsnit. 7

8 4.1 Smart Energi I Smart Energi arbejdes der med at sikre en optimal udnyttelse af infrastrukturen ved at sammentænke de forskellige sektorer på tværs. Ved at fremme integration mellem el, fjernvarme, (bio-)gas, vand/spildevand og koblet hertil grøn transport, fremmes fleksibiliteten på forsyningsniveau og i anvendelsen af energi til opvarmning og mobilitet. Fremme af fleksibilitet arbejdes der også med i indsatsområdet for Fleksibel el. Den bærende idé fleksibilitet i energianvendelsen Danmark har i årtier satset på at understøtte en grøn omstilling gennem udbygning af vedvarende energikilder på produktionssiden. Vi har derfor betydelige mængder fluktuerende energikilder i vores energisystem særligt vind, men også elproduktion fra solceller. Både den politiske målsætning om dansk uafhængighed af fossile brændstoffer i 2050 og de faldende priser på sol og vind betyder, at denne udvikling vil fortsætte. For at få mest mulig værdi af de betydelige samfundsmæssige investeringer, som vi gennemfører på produktionssiden af energiligningen, skal vi også fokusere på den anden side af ligningen nemlig fleksibilitet i energianvendelsen. Formål Smart Energi-indsatsområdet arbejder for, at energi-, forsynings-, og kommunikations-infrastrukturerne sammentænkes, så de understøtter hinanden og anvendes og udbygges på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde. Det forudsætter, at reguleringen af forsyningssektorerne forlader den hidtidige silotænkning og i stedet åbner for at høste synergier på tværs af forsyningsarter ved at sammentænke drift, anlæg og vedligeholdelse. Herved opnås et større samfundsmæssigt udbytte af vores investeringer. Bevægelse fra silotænkning til helhedstænkning er nøglen til succes for den grønne omstilling. De stigende mængder data på forsynings- og slutbrugerniveau giver mulighed for at sammentænke og integrere drift og anlæg på tværs af forsyninger. Digitaliseringen giver en unik mulighed for at forbedre drift og tillige en mulighed for at udvikle forretningskoncepter til slutforbrugeren. Dette forudsætter, at forsyningsselskaber må stille data til rådighed for andre aktører. De regulatoriske rammer skal understøtte, at data anvendes til at aktivere slutbrugeren og herved understøtte den nødvendige fleksibilitet i energianvendelsen. Aktuelle temaer og dagsordner For information om aktuelle temaer og dagsordner skriv til Niels Hardy Frimodt Pedersen på nfp@danskenergi.dk. Faktaboks Målgruppe: Forsyningsselskaber, leverandører, rådgivere, forskningsinstitutioner, kommuner Medlemsmøder: 4 årlige workshops og temamøder for medlemmer mhp. vidensopbygning og indhentning af idéer til ienergis interessevaretagelsesarbejde Formandskabet: Formand: Charles Nielsen, TREFOR el, varme og vand Næstformænd: Atli Benonysson, Danfoss og Lotte H. Rasmussen, Centrica Energy Trading Sekretær: Helle Juhler-Verdoner og Jeppe Wraae Nielsen, ienergi 8

9 4.2 Det smarte net Indsatsområdet arbejder med at understøtte energi- og forsyningsselskabernes drift og asset management blandt andet ved brug af digitale værktøjer. Den bærende idé Energisektoren befinder sig i en brydningstid. Det skyldes særligt omstillingen til grønnere energi og en hastig teknologisk udvikling. Det har stor betydning for energisystemet og de forsyningsnet, der binder det hele sammen. El- og varmeproduktionen bliver fortsat grønnere, produktionspriserne falder, og nye teknologier såsom elbiler, varmepumper, batterier og solceller vil finde stadig større udbredelse i både hjem og virksomheder. Denne fremtid stiller store krav til forsyningsnettet, der skal videreudvikles, udbygges og digitaliseres. Forsyningsselskaberne skal facilitere nye måder at producere og bruge energi på, samtidig med at de skal binde energisystemet effektivt sammen fra kunden og helt op til det overordnede forsyningsnet. Forsyningsselskabernes evne til kontinuerligt at omsætte data til værdi er helt afgørende for, at den næste fase i omstillingen bliver en succes både på den økonomiske og den klimamæssige bundlinje. Digitaliseringen giver viden i forsyningerne, som skal omsættes til bedre drift, vedligeholdelse og investeringsplanlægning. De informationsstrømme, som digitaliseringen åbner for, muliggør desuden et værdiskabende samspil mellem forsyningsarterne indbyrdes og mellem slutbrugeren og systemet. Formål Intelligent Energi samarbejder med Dansk Energi om at facilitere den nødvendige dialog mellem forsyningsselskaber, teknologileverandører og universiteterne om udviklingen af fremtidens forsyningsnet. Denne dialog skal være med til at skabe et fundament for at håndtere fremtidens udfordringer. Vi understøtter desuden cyber- og informationsikkerheds-strategien i Danmark ved at identificere løsninger til implementering i energi- og forsyningssystemet. Aktuelle temaer og dagsordner For information om aktuelle temaer og dagsordner skriv til Niels Hardy Frimodt Pedersen på nfp@danskenergi.dk. Faktaboks Målgruppe: Forsyningsselskaber (el, gas, varme, vand), teknologileverandører, rådgivere og videninstitutioner Medlemsmøder: 4 årlige workshops og temamøder Formandskabet: Formand: Lars Hansen, Siemens, Næstformand: Carsten Buhl, Radius Elnet Sekretær: Jeppe Wraae Nielsen, ienergi og Morten Erlang, Dansk Energi 9

10 4.3 Fleksibel el Indsatsområdet arbejder for at skabe rammerne for et marked for fleksibilitetsservices gennem udvikling af markedsmodeller, produkter og tariffer, samt involvering af kunderne. Den bærende idé et marked for fleksibilitetsservices For at realisere et intelligent energisystem, hvor fluktuerende energikilder i elforsyningen integreres optimalt, skal der skabes langt mere fleksibilitet. Det forudsætter, at den fleksible forbruger kan se en fordel i at være fleksibel. Der er imidlertid en række barrierer, der hindrer aktivering af fleksibilitet i energianvendelsen. Den grønne omstilling er i gang. Markedsudviklingen skal ske parallelt, ellers bliver prisen for omstillingen uforholdsmæssig høj. Formål Vi arbejder for at skabe bedre rammer for forretningsmodeller og koncepter for fleksibilitet, hvor kunderne aktiveres. Vores mål er, at forretningsmodellerne kan fremme aktivering af fleksibilitet i energisystemet. Det er centralt, at der implementeres en gennemsigtig model, hvor elforbrugere / elleverandører betaler/kompenseres for, hvordan deres adfærd belaster nettet. Det er helt afgørende at udnytte mulighederne i forsyningsinfrastrukturen og sikre, at den stilles til rådighed for konkret og værdiskabende forretningsudvikling, til gavn for virksomheder, kunder og samfund. Der er en tæt kobling mellem disse aktiviteter og indsatsområderne Smart Energi samt Varmepumpeforum. Aktuelle temaer og dagsordner For information om aktuelle temaer og dagsordner skriv til Niels Hardy Frimodt Pedersen på nfp@danskenergi.dk. Faktaboks Målgruppe: Forsyningsselskaber, Store energiforbrugere (f.eks. drikkevandsforsyning og rensningsanlæg, kommunale bygningsejere), Leverandører af varmepumper, målere, home automation, it-løsninger, Forretningsudviklere (f.eks. aggregatorer og nye aktører i elmarkedet) Medlemsmøder: 3-4 workshops, samt to mindre arbejdsgrupper om elnet-tariffer hhv. nyttiggørelse af aggregators egne målinger Formandskab: Formand: Søren U. Schmidt, Radius Elnet Næstformand: Henrik Lund Stærmose, Neogrid Sekretær: Helle Juhler-Verdoner, ienergi 10

11 4.4 Energieffektivisering Indsatsområdet arbejder for at cementere energieffektiviseringers bidrag til den grønne omstilling og presse på for øget fokus på bygningers rolle som en integreret del af energisystemet. Bygninger skal ikke blot ses som slutbrugere, hvor der kan høstes enorme energibesparelser og effektiviseringer. De skal ses som smarte bygninger, der både tilbyder energiproduktion og -lagringspotentiale, og igennem denne nye optik vil bygninger opfattes som en Flexible Prosumer. Den bærende idé Der er fortsat et stort potentiale i at udnytte bygningers potentiale for samspil med energisystemet, ikke mindst igennem anvendelse af data og genfortolkning af bygninger og deres anvendelse. Der skal fortsat gennemføres energi-besparelser, der samfundsøkonomisk giver mening. Disse investeringer skal i høj grad kobles til automatisering af bygninger og deres komponenter til styring. På den måde kan bygninger i højere grad blive aktive spillere i energisystemet både med hensyn til produktion, lagring og fleksibilitet. Formål Med fokus på indsatsområdets brændende platform samt på distribueret energi og home automation søger vi at understøtte, at forbrug reduceres, effektiviseres med fokus på muligheder for produktion af vedvarende energi samt lagring for, at bygninger bliver en fleksibel og aktiv del af energisystemet. Denne tilgang til energieffektivisering skal ses i lyset af, at en stigende mængde af energiproduktionen er fluktuerende og decentralt genereret bl.a. i bygninger. Derfor er det afgørende, at forbrugssiden bidrager til balanceringen i energisystemet, hvilket kræver bedre rammer for styringsegenskaber i smarte bygninger både til fremstilling af data, men også værktøjer til at regulere forbrug efter fluktuerende produktion uden at gå på kompromis med indeklima. Etableringen af vedvarende energi vil både i form af større centrale anlæg og decentrale husstands-/bygningsanlæg kombineret med fleksible aftageformer, virksomheder og ejendomme imellem være en nødvendighed for den grønne omstilling. Fleksibiliteten skal ske både i el- og varmesystemet, og i fjernvarmesystemerne skal bygningerne fokusere på at flytte forbruget væk fra spidsbelastningsperioderne for at imødegå begrænsninger i systemerne og danne grundlag for lavere fremløbstemperaturer. Dette vil danne grundlag for brug af varmepumper i systemerne. ienergi ser udbygning af vedvarende energi kombineret med fleksibel energianvendelse som en effektiv vej til at nå en optimal ressourceudnyttelse. Vi vil derfor lægge vægt på at nå de politisk bestemte mål, bl.a. for CO2-reduktion, gennem de samfundsøkonomisk rentable løsninger for energibesparelser samt koblingen af disse investeringer til automatisering af bygninger og deres komponenter til styring. Aktuelle temaer og dagsordner For information om aktuelle temaer og dagsordner skriv til Niels Hardy Frimodt Pedersen på nfp@danskenergi.dk. 11

12 Faktaboks Målgruppe: energispare-virksomheder, rådgivende ingeniører, kommuner, forsyningsselskaber, teknologileverandører Medlemsmøder: 3-4 årlige workshops, suppleret af mindre arbejdsgrupper, som generere input til interessevaretagelse (fx i form af høringssvar) Formandskab: Formand: Frederik Møller, Schneider Electric. Næstformænd, Morten Westergaard, Middelfart Kommune, Thorkild Thomsen, SEAS NVE Holding Sekretær: Thomas Østergaard og Ditte Mikkelsen, Dansk Energi / Intelligent Energi 4.5 Varmepumpe Forum Varmepumper er et centralt virkemiddel i at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler til opvarmning og til at sikre sammenhæng mellem udbygning med elproduktionsteknologier, vind og sol og el til opvarmning. Varmepumper er en moden teknologi og markedet for varmepumper er inde i en positiv udvikling. Det centrale i omstillingen af den fossile opvarmning, er, at der er stabile rammebetingelser. Den bærende idé Elektrificering af opvarmning er centralt i den grønne omstilling Indsatsområdet er centralt fordi varmepumper skal sikre at opvarmningen af bygninger bliver fossilfrit, og opvarmningsteknologierne giver mulighed for at skabe fleksibilitet i forhold til udsving i elproduktion. Formål VarmepumpeForum arbejder for langsigtede stabile rammevilkår, der sikrer, at varmepumper udbredes i langt større antal og hurtigere end i dag. Aktuelle temaer og dagsordner For information om aktuelle temaer og dagsordner skriv til Niels Hardy Frimodt Pedersen på nfp@danskenergi.dk. Faktaboks Målgruppe: varmepumpegrossister, leverandører, forsyningsselskaber, bygningsejere, kommuner Medlemsmøder m.m.: 3-4 årlige workshops og temadage, suppleret af mindre arbejdsgrupper, samt udarbejdelse af høringssvar Formandskab: Brian Nielsen, Product Manager, Robert Bosch Sekretær: Richard Schalburg 12