Energipolitisk aftale post 2020 Intelligent Energis oplæg til fokusområder og pejlemærker for en energipolitisk aftale post

Transkript

1 Energipolitisk aftale post 2020 Intelligent Energis oplæg til fokusområder og pejlemærker for en energipolitisk aftale post september 2017

2 Intelligent Energis oplæg til fokusområder og pejlemærker for en energipolitisk aftale post 2020 Den 18. september 2017 Indledning Folketingets forhandlinger om en kommende energipolitisk aftale for perioden 2020 og frem påbegyndes inden for den nærmeste fremtid. Fra silotænkning til et integreret energisystem grundlag for innovation og vækst samt kvalitetsydelser nu og i fremtiden Internationalt udsyn og fleksibilitet Anbefaling til fokusområder for en ny energiaftale Anbefalingerne er centreret om energiog forsyningssystemintegration med de fem fokusområder og pejlemærker Danmark har et veludviklet energisystem, hvor der er foretaget betydelige investeringer i infrastrukturen. Det er udviklet gennem årtier ud fra en silotankegang opdelt i el, gas, fjernvarme, vand og spildevand/ affald. Den kommende energipolitiske aftale skal være et opgør med silo-tænkningen og sikre grundlaget for et integreret energisystem. Aftalen skal samtidig sikre, at der vokser nye innovative løsninger frem i vores infrastruktur. Det vil være med til at fastholde Danmarks rolle som et energiteknologisk pionerland, hvilket bidrager til at finansiere velfærdsstaten gennem jobskabelse og eksport. Det giver samtidig nuværende og fremtidige generationer kvalitetsydelser til lav pris. Intelligent Energi opfordrer til, at den kommende energipolitiske aftale tager højde for den verden og den fremtid, Danmark er en del af både regionalt og globalt ikke mindst set i forhold til den teknologiske udvikling. Derfor skal den bygge på et internationalt udsyn og med den fornødne fleksibilitet for øje udstikke rammer for, hvordan vi når de energipolitiske 2050-målsætninger. Formålet med nærværende oplæg er at give Branchefællesskab for Intelligent Energis konsoliderede syn på de fokusområder, der er centrale for at fremme energisystem-integration og effektivitet, herunder fleksibilitet i energianvendelsen. I oplægget peges på en række fokusområder, som optegner spillebanen for de teknologiske og markedsmæssige løsninger i en ny aftale. Det centrale fokusområde omhandler energi- og forsyningssystemintegration på tværs. Omkring dette fokusområde er i uprioriteret rækkefølge opregnet fem fokusområder. Områderne er identificeret med inspiration i det arbejde, som 50 deltagere fra alle forsyningssektorer og en række foreninger pegede på i Platform for smart energi i Branchefællesskab for Intelligent Energi opfordrer til, at Energipolitikken post 2020 bygges op omkring følgende seks fokusområder: 1. Systemintegration og systemunderstøttelse 2. Gas, spildevand og fleksibel elproduktion 3. Kombinerede el-gas-varme løsninger 4. Elektrisk lagring 5. Fleksibilitet i forbruget 2

3 6. Effektiv energianvendelse som guides af fem pejlemærke ift. valg af virkemidler Indenfor disse fokusområder bør man i valg af virkemidler lade sig guide af fem pejlemærker: Kunden i centrum Sunde energi- og miljøafgifter Rammeregulering frem for detailregulering Mere ensartet regulering på tværs (incitamentsbaseret) Rum til innovation og forretningsudvikling Energipolitisk aftale: ienergis anbefalinger til centrale fokusområder med energisystemintegration i centrum og pejlemærker for de energipolitiske virkemidler. OBS: Figuren kan gøres interaktiv ved at klikke på dette link til Prezi: 3

4 Målsætning for energipolitikken post 2020 Lagrings- og konverteringsteknologier er centrale Fokusområder i en energipolisk aftale post 2020 Den overordnede målsætning for energipolitikken post2020 bør være: - optimal ressourceanvendelse som målsætning og hermed understøttelse af integration på tværs af alle forsyningsarter - fremme af effektiv energianvendelse, hvor fleksibilitet og anden effektivitet går hånd-i-hånd. Den politiske målsætning om, at Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler i 2050, og at vejen dertil bygger på stigende mængder vindbaseret elproduktion, fordrer, at aftalen fremmer en satsning på teknologier og løsninger, hvor energilagring og energikonvertering er omdrejningspunkt. Disse satsninger skal understøttes af virkemidler, der guides af de nævnte fem pejlemærker, som også uddybes nedenfor. Med afsæt i Intelligent Energis kernearbejde med smart energi, herunder arbejdet i regi af Platform for Smart Energi 1 i 2016, har vi identificeret seks fokusområder, som vi anbefaler er omdrejningspunkt i en kommende energipolitisk aftale post 2020: 1) I centrum står et af de seks fokusområder: System-integration på tværs og systemunderstøttelse i de enkelte sektorer (el, gas, varme- og drikkevandsforsyning samt spildevands- og affaldshåndtering). Der skal sikres bedre rammer for effektivt samarbejde på tværs af og inden for forsyningssektorerne, hvor rum for innovation i forsyningssektorerne bør være centralt for effektiv drift og anlæg i den enkelte forsyningssektor. Ift. fokusområdet i centrum identificeres fem andre fokusområder, der har vægt på forsyningssektorniveauet eller slutbruger-niveauet: 2) Gas, spildevand og fleksibel el-produktion skal samtænkes. Systemintegration skal fremmes ift. anvendelse af spildevandsslam og adgang til organisk affald til biogas og biogassen herfra anvendes optimalt (indfødning versus elproduktion). Optimal anvendelse af gassystemet med dets lagre samt power-to-gas (P2G) skal fremmes. 3) Kombinerede el-gas-varme-løsninger skal fremmes. Systemintegration ift. opvarmning: Integration og fleksibilitet ift. varmepumper og kombinerede el-gas-varme-løsninger skal fremmes, herigennem skal optimal anvendelse af fjernvarmesystemet til termisk lagring fremmes. Potentialet i køling og fjernkøling skal indtænkes. 4) Elektriske lagringsteknologier skal fremmes ift. balancering af fluktuerende energikilder, og kommercialisering af anvendelsen af batterier i elnettet skal faciliteres

5 5) Fleksibilitet i slutforbruget af energien skal styrkes ved at skabe de rette markedsrammer, der faciliterer forretningsmodeller for fleksibel energi-anvendelse fx. i opvarmning, køling, ventilation og transport 6) Effektiv energianvendelse skal fremmes. Det skal sikres, at der sammen med den løbende renovering af vores boligmasse foretages samfundsøkonomiske rentable energieffektiviseringer, der også kobles til fremme af bygningers energifleksibilitet. Bygninger skal ses som en integreret del af fremtidens energisystem. En omkostningseffektiv energieffektiviseringsindsats kan understøttes af gevinster ved forbedret komfort, indeklima og dagslysforhold Energianvendelse i transport og bygninger Transportområdet er afgørende Udrul infrastruktur og omlæg registreringsafgifter mm. Inden for hvert af de nævnte fokusområder er optimal energianvendelse central, og som del af nogle fokusområder er det særligt energianvendelse i transport såvel som i bygninger, der vil være centrale i en kommende energipolitisk aftale. Transportområdet indtager i den forbindelse en afgørende position, for at den grønne omstilling og ikke mindst klimamålsætninger uden for den kvotebelagte sektor kan lykkes. At fremme den grønne transport helt specifikt bør anses som centralt ift. at nå en målsætning om optimal anvendelse af energien og sikre energisystemintegration. Derfor skal den grønne omstilling af transporten i form af øget elektrificering og anvendelse af biogas i særligt den tunge transport fremmes. Det kræver ikke mindst, at infrastrukturen udrulles og registreringsafgifter mm. omlægges generelt og reduceres for den grønne transports vedkommende. Fem pejlemærker for den kommende energipolitik post 2020 De pejlemærker, der skal sætte rammerne for forhandlingerne ift. virkemidler i en kommende energipolitisk aftale, beskrives nedenfor. Kunden i centrum Styrket fokus på energianvendelse Kundens behov og adfærd forenes med politiske mål Kunden skal være i centrum for de produkter og services, der udvikles af selskaber og virksomheder for at understøtte den grønne omstilling. Virkemidlerne skal på sin side give incitament til, at kunden så også vælger de grønne løsninger, fordi det giver kunden den største værdi økonomisk, komfortmæssigt og miljømæssigt. Et bærende element for en kommende energipolitik skal derfor være et styrket fokus på energianvendelse frem for det hidtidige mere ensidige fokus på energiproduktion. Energipolitikken skal styrke sammenhængen mellem kundens valg og de energipolitiske målsætninger. De ønskede politiske mål nås, ved at kunden gives incitament til at træffe de rette valg ift. energianvendelsen. Kundens behov og adfærd skal således understøtte og ikke 5

6 modarbejde de ønskede politiske mål. Ikke mindst det privatøkonomiske incitament for kundens valg skal understøtte de politiske mål. Værdien af VE skal optimeres Herved sikres også, at værdien af Danmarks fluktuerende vedvarende energikilder optimeres, når energipolitik skaber de rette rammer for, at kunden vælger de løsninger, der anvender energien optimalt. Kunden i centrum: Virkemidler skal derfor testes ift., om de sikrer, at de politiske mål understøttes af: o Kundens valg af produkter og serviceydelser, der gør livet nemmere (komfort), grønnere (anvender VE-baseret energi) og billigere (honorerer brug af den rigtige energi på det rigtige tidspunkt) o Kundens gavn af de samfundsmæssige investeringer i vedvarende energi, så den folkelige opbakning sikres Samfundsøkonomi og afgifter/regulering der understøtter de politiske mål På samfundsniveau skal virkemidler testes ift. om de grundlæggende set bygger på sunde samfundsøkonomiske hensyn, og giver incitament til at søsætte de rette virkemidler. Den førte energipolitik og valg af virkemidler skal således fremme de løsninger, der er de mest hensigtsmæssige ift. de politisk satte mål for klima, vedvarende energi mm. Den førte energipolitik og valg af virkemidler skal tillige skabe et bedre samspil mellem investeringer i energi-infrastruktur og kommunernes fysiske planlægning. Sunde energi- og miljøafgifter, der - om end de har et fiskalt sigte - ikke skævvrider valg af de teknologier, der understøtter politiske mål og optimal udnyttelse af foretagne investeringer. Rammeregulering frem for detailregulering skal fremme de løsninger, der understøtter de politiske målsætninger om at være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler i Samtidig skal den regulering, der iværksættes f.eks. i forhold til bygninger understøtte effektiv energianvendelse, fx fleksibel udnyttelse af den fluktuerende VE. Regulering skal understøtte effektivitet, samt innovation og samspil med kommercielle virksomheder Ift. forsyningsvirksomheder skal virkemidler testes ift., om de sikrer, at forsyningsvirksomheder (monopoldelen) kan virke under: Ensartet regulering på tværs: En regulering der giver de rette og på tværs af forsyningssektorer - ensartede incitamenter til effektiv drift både på kort og lang sigt. Det kræver en regulering, der er samordnet på tværs af forsyninger, og som ikke hæmmer samarbejde på tværs, men understøtter optimal drift og udnyttelse af infrastrukturen. 6

7 Rum til innovation: En regulering der muliggøre ikke alene effektiv men også innovativ drift og anlæg med rum til afprøvning af nye, umodne teknologier. Herved kan leverandører af teknologi og rådgivning teste nye energi- og forsyningsteknologier mm. Disse kan siden generelt optages i driften af forsyningssektorerne, og samtidig sikre, at virksomhedernes udvikling og eksport af varer og tjenester understøttes. Dette forudsætter, at reguleringen ikke straffer forsyningsvirksomheder økonomisk, når de deltager i aktiviteter, hvor nye teknologier og løsninger afprøves. Grundlag for vækst og øget beskæftigelse... så den energiteknologiske førerposition kan fastholdes Når valg af virkemidler følger ovenstående pejlemærker skal det sikres, at den danske model for energi- og miljøteknologisk samarbejde mellem kunden, forsyningsselskaber, leverandører af teknologi og rådgivning, forskning og kommuner fastholdes og videreudvikles. Dette er et grundelement ift. at sikre, at Danmark kan fastholde sin førerposition inden for eksport af energiteknologi. I 2016 eksporterede Danmark for 75,6 mia. kr. og havde ansatte i energibranchen. I europæisk sammenligning er vi førende og de eneste, der i perioden fra 2010 til 2016 havde en vækst i andel af energiteknologieksport (fra godt 10 til knap 12 pct. af den samlede vareeksport). Tværgående virkemidler i en kommende energipolitisk aftale I ovenstående figur, hvor fokusområder og pejlemærker sammenholdes, er der angivet forslag til virkemiddel-emner, som Branchefællesskab for Intelligent Energi ift. vores smart energi-aktiviteter har identificeret som centrale at gøre noget ved også før De er således allerede genstand for ienergis aktiviteter. På tværs af fokusområder er der to former for virkemidler, der bør indtage en central plads i det sæt af virkemidler, som indgår i en kommende energipolitisk aftale nemlig Digitalisering og dataanvendelse samt Offentlig støtte der fremmer kommercielle løsninger. Digitalisering og dataanvendelse Tryghed ift. dataanvendelse og forsyningssikkerhed Offentlig støtte der fremmer innovation og kommercielle løsninger Et centralt virkemiddel på tværs af alle fokusområder er digitalisering, optimal dataanvendelse og anvendelse af nye teknologier, som muliggør nye metoder for anvendelse af data, der skaber nye driftsmæssige løsninger, nye forretningsmuligheder og nye aktører i markedet. Ift. adgang til og anvendelse af data er trygheden for den enkelte kunde/borger samt forsyningssikkerheden i de enkelte forsyningssektorer af afgørende betydning. Et centralt virkemiddel er også offentlig støtte til forskning, udvikling, demonstration, markedsmodning og forretningsudvikling inden for de identificerede fokusområder. Danmark har gode erfaringer med 7

8 EUDP, MUDP og andre støtteordninger. Det er vigtigt, at disse erfaringer bruges til at videreudvikle støtteordninger således, at det i endnu højere grad sikres, at offentlig energistøtte omsættes til kommercielle løsninger, der er afprøvet i Danmark og kan sikre vækst og beskæftigelse i Danmark samt eksport ud af Danmark. 8