Baggrundsnotat om kvalificering af forslag under Platform for Smart Energi. Hovedbudskaber. Baggrund. ENK/5/4.c

Transkript

1 ENK/5/4.c 22. november 2016 Baggrundsnotat om kvalificering af forslag under Platform for Smart Energi. Hovedbudskaber Den økonomiske regulering af og rammevilkår for forsyningssektorerne har stor betydning for udviklingen af et smart energisystem. Platform for Smart Energi nævner i den forbindelse særligt at forskellige rammevilkår i f.eks. sektorlovgivningen kan vanskeliggøre samarbejde på tværs af forsyningsarter. Der kan derfor være behov for at undersøge reguleringen nærmere for eventuelle barrierer. Prissætning af fleksibilitet er et andet punkt, hvor man i Platform for Smart Energi har identificeret en stor udfordring i forhold til at fremme fleksibilitet hos forbrugerne. Fokus er i den forbindelse på at få de rette prissignaler, generel vidensopbygning og etablering af forretningsmodeller via f.eks. aggregatorer. Det kan fremmes bl.a. via højere prislofter i elmarkedet i EU og tilpasning af markedsregler i Norden. Platformen peger også på, at øget indsamling af, adgang til og brug af data kan skabe mere integration og fleksibilitet, hvilket kan øge rentabiliteten af forretningsmodeller for fleksibelt forbrug. Baggrund For knap et år siden nedsatte Energi- Forsynings- og Klimaministeriet sammen med Branchefællesskabet for Intelligent Energi en Platform for Smart Energi. Platformen samlede de væsentligste aktører på området med bred repræsentation på tværs af forsyningssektorer, herunder både teknologileverandører, energivirksomheder og brancheorganisationer. Formålet var at pege på løsninger og barrierer for opbygningen af et smart energisystem. Yderligere skulle Platformen identificere eventuelle udækkede behov for større projekter (fyrtårnsprojekter) blandet andet med henblik på at fremme eksport. Platformens medlemmer har afholdt en række møder og workshops, og de har på den baggrund udarbejdet et løsningskatalog, som bl.a. skal spille ind til Energikommissionen og Energi- Forsynings- og Klimaministeriets fremadrettede arbejde og sikre et integreret og fleksibelt energisystem på tværs af alle forsyningssektorer. Løsningskataloget bliver officielt leveret til ministeren ved det afsluttende møde i Platformen den 7. december Som input til arbejdet med smart energi i bl.a. Platformen er der udarbejdet en barriereanalyse, der ligeledes peger på væsentlige indsatsområder ved udviklingen af et smart energisystem. Analysen vil blive brugt til at perspektivere og underbygge Platformens konklusioner. Side 1/6

2 Emner I løsningskataloget identificeres en række barrier, og der opridses løsningsforslag inden for syv forskellige emnekredse: I. Infrastruktur på tværs af forsyningssektorer II. Slutbrugerne lagring, fleksibilitet og transport III. Varme og køling IV. Affald som smart energiressource V. Biogas og lagring som gas (power to gas) VI. Data VII. Tariffer og takster Mange af de løsningsforslag, som Platformen peger på, bliver allerede håndteret i regi af eksisterende arbejder, herunder afgifts- og tilskudsanalysen, opfølgning på forsyningsstrategien, digitaliseringsindsatsen og den overordnede energieffektiviseringsindsats. Der er også områder, herunder bygningsreglementet og rammevilkår for transportsektoren, som håndteres i Transport- og Bygningsministeriet. Afgifts- og Tilskudsanalysen (AT-analysen) Med Energiaftalen 2012 blev det aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle vurdere behovet for justeringer i det eksisterende afgifts- og tilskudssystem, herunder mulighederne for at sikre rette incitamenter til omstillingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem. Der er således en forventning om, at ATanalysen vil adressere flere af de barrierer, der relaterer sig til afgifts- og tilskudssystemet, og dermed også flere af Platformens anbefalinger. Forsyningsstrategien Forsyningsstrategien har fokus på at øge incitament til mere omkostningseffektiv drift og samarbejde på tværs af forsyningssektorerne, herunder el, fjernvarme, gas, drikkevand og teleydelser samt spildevand og affald. Der lægges op til en mere ensartet og incitamentsbaseret regulering af alle forsyningssektorer. Flere af Platformens anbefalinger inden for særligt varme og køling, adresseres derfor i opfølgningen på forsyningsstrategien. Som led i forsyningsstrategien anbefales det bl.a., at der sker en udfasning af kraftvarmekravet og brændselsbindingen til naturgas for ikke CO2-kvote-omfattede værker som led i opfølgning på ATanalysen. Bindinger skal også analyseres inden for CO2-kvotesektoren. Energieffektiviseringsindsatsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er i samarbejde med Finansministeriet ved at igangsætte en analyse af den samlede energieffektiviseringsindsats. Her vil også indgå overvejelser om fleksibilitet i et vindbaseret energisystem. Dermed forventes Side 2 af 6

3 adresseret flere af Platformens anbefalinger i relation til bygninger som en aktiv del af energisystemet. Hovedtemaer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets arbejde med at understøtte udviklingen af et smart energisystem kan ikke afgrænses til ét forsyningsområde, men fordrer, at der tænkes på tværs af forskellige forsyningsområder i ministeriet og på tværs af forskellige ressortområder. Der kan imidlertid peges på to tværgående temaer, der går på tværs af flere indsatsområder, hvor der kan være behov for en fokuseret indsats, som ikke foregår i andet regi. Regulering og rammevilkår De primære reguleringsmæssige behov i relation til at fremme et smart energisystem er en del af skatte- og afgiftsreguleringen, som behandles i afgift- og tilskudsanalysen. Det gælder særligt de barrierer, som Platformen har identificeret, og som relaterer sig til varme og (til dels) køling. F.eks. er de gældende afgiftssystemer en af de største barrierer mod udbredelsen af varmepumper og køleanlæg som fleksible aftagere af fluktuerende vedvarende energi. Platformen anbefaler blandt andet, at elafgifter og PSO ændres, så de samfundsøkonomisk mest rentable løsninger fremmes ved at gøre dem selskabsøkonomisk rentable, samt at indføre dynamiske tariffer, gebyrer og afgifter på el for at forstærke prissignalerne fra elmarkedet. Platformen anbefaler også, at dobbeltbeskatning ved lagring og konvertering af energi fjernes. Disse områder er en del af ATanalysearbejdet. Der er jf. ovenfor flere af Platformens løsningsforslag, som bliver håndteret i regi af opfølgningen på forsyningsstrategien og forventes adresseret i regi af AT-analysen. F.eks. anbefaler Platformen, at den økonomiske regulering af forsyningssektorerne bør give rum for innovation og forretningsudvikling. Forsyningsstrategiens fokus på løbende effektiviseringskrav og krav til sundhed, miljø og forsyningssikkerhed vil øge efterspørgslen efter nye innovative løsninger på alle forsyningsområder. I Platformens løsningskatalog peges imidlertid også på, at forskellige rammevilkår på tværs af forsyningsarter vanskeliggør samarbejde på tværs. På samme måde peges på, at sektorlovgivning lægger begrænsninger på at gennemføre driftsmæssige aktiviteter i fællesskab (herunder fælles målerhjemtagning af data, fakturering, administration, debitorhåndtering mv). F.eks. vil der ifølge Platformen være behov for at se på eventuelle barrierer, der er indbygget i sektorlovgivningen for spildevand og affald samt afledt af selskabskonstruktionen omkring rensningsanlæg mv. for at sikre en samfundsøkonomisk opti- Side 3 af 6

4 mal anvendelse af biogas fra spildevandsslam og kombinationen med andre affaldsfraktioner. Disse barrierer bliver ikke umiddelbart håndteret andetsteds. Som en del af opfølgningen på Platformens løsningskatalog, vil det derfor blive undersøgt, om der kan være juridiske og regulatoriske barrierer for øget samtænkning på tværs af forsyningssektorerne i forbindelse med sektorreguleringen. Resultaterne vil bl.a. indgå i arbejdet med at identificere barrierer for et smart energisystem samt opfølgningen på forsyningsstrategien og arbejdet med ny lovgivning på forsyningsområdet. Platformen peger endvidere selv på, at fyrtårnsprojekter kan være med til at demonstrere løsningsmodeller i forhold til reguleringsmæssige barrierer. I forbindelse med udmøntning af Energireserven i 2015 blev afsat 3 mio. kr. årligt i til en pulje for Smart Energy, som bl.a. skal bruges til fremme af forretningsmodne løsninger på tværs af forsyningssektorer, hvorunder der skal være fokus på fyrtårnsprojekter. Det vil i den forbindelse ligeledes blive udforsket nærmere, om der er indsatser, der kan være med til at fremme potentialet for systemeksport. Prissætning af fleksibilitet Et andet tema er, hvordan fleksibilitet i slutforbruget kan udnyttes mere optimalt samt hvordan fleksibilitet i energiforbruget i virksomheder og husholdningerne kan få adgang til energimarkederne. Energisystemet er i dag i stand til at agere på prissignaler fra særligt elmarkedet. Eksempler på dette er kraftvarmeværkernes anvendelse af varmeakkumulatorer og elpatroner i varmeproduktionen samt elhandel over de internationale forbindelser. Fleksibiliteten til at balancere energisystemerne findes i dag primært i produktionssiden (fjernvarmesystemet, kraftværkerne, vindmøllerne), men det er vigtigt, at der ikke er barrierer for, at fleksibilitet fra forbrugssiden også kan spille en aktiv rolle i at balancere energisystemet. Platformen beskæftiger sig særligt med behovet for at aktivere det fleksible forbrug hos slutbrugerne, som kan spille en væsentlig rolle i forhold til at balancere energisystemet. I løsningskataloget nævnes barrierer inden for flere kategorier af slutbrugere: Industrien fleksibilitet især hos store elforbrugere Bygninger som en aktiv del af energisystemet Fleksibelt elforbrug i drikkevandsforsyning og spildevandshåndtering Transportsektoren elbiler. Overordnet set peger Platformen på, at der mangler forretningsmodeller, som kan samle og formidle forbrugsfleksibilitet på markedet. En afgørende faktor i den forbindelse er at kunne prissætte forbrugsfleksibiliteten. Udfordringen er, at der i dag Side 4 af 6

5 ikke eksisterer et marked for sådanne fleksibilitetsydelser som alternativ til traditionelle instrumenter til balancering af elnettet (f.eks. fleksibel elproduktion og udlandsforbindelser). De såkaldte aggregatorer, der samler og puljer mindre forbrugsenheder og deltager på elforbrugernes vegne i engrosmarkederne enten direkte eller gennem en anden markedsaktør, har i følge Platformen ikke et tilstrækkeligt grundlag for at kunne udvikle et egentligt forretningsområde. Udfordringen skyldes blandt andet, at værdien af fleksibiliteten fra forbrug i dag kun giver begrænset gevinst og ikke står mål med de omkostninger, der er forbundet med at få fleksibilitetsydelserne frem på markedet. Det skyldes i følge Platformen blandt andet omkostninger til avancerede målere og automatisk aktivering af det fleksible forbrug samt manglende viden om potentialerne ved fleksibelt forbrug. Platformen anbefaler, at der arbejdes på en generel vidensopbygning hos industri og slutbrugere, så det kan det sikres, at de investeringer, der foretages, fremtidssikres i forhold til at kunne reagere på elmarkedets priser, når det bliver rentabelt. Ligeledes anbefaler Platformen, at der gennemføres demonstrationsprojekter i større byer med henblik på at samle mere viden om potentialer for fleksibilitet i el- og varmeforbruget. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet lægger vægt på, at slutbrugerne har de rette incitamenter fra markedet til at agere fleksibelt samt mulighed for at deltage i elmarkederne. Ministeriet finder, at der vil være behov for at sikre en effektiv prisdannelse, der sender retvisende signaler fra efterspørgslen i markedet og systemets behov. Det er vigtigt, at prissignaler fra markedet slår fuldt igennem i elpriserne. Der vil således i forbindelse med ny europæisk elmarkedsregulering blive indført højere prislofter i elmarkedet, der i højere grad kan afspejle markedets værdisætning af fleksibilitet og medvirke til at sikre incitamenter til aktivering af forbrugsfleksibilitet. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder ligeledes i nordisk regi for at eksisterende nordiske markedsregler skal tilpasses med henblik på at mindske barrierer for deltagelse af forbrugsfleksibilitet i markederne f.eks. ved at indføre mindre budstørrelse i markederne og kortere aktiveringsperioder for forbrugsfleksibilitet. Digitalisering og adgang til større mængder af data på tværs af forsyningssektorer kan være grundlaget for innovation af effektive produkter og ydelser samt forretningsmodeller, og den øgede digitaliseringen skaber derved et stort potentiale for en mere fleksibel anvendelse af energien. Det gælder på både forsyningssiden og i forhold til forbrugerne. I regi af forsyningsstrategien er igangsat en analyse af mulighederne for forbedrede sammenhænge i data på tværs af forsyningssektorer. Side 5 af 6

6 I forhold til digitaliseringen og betydningen for udvikling af et smart energisystem, vil der blive igangsat et projekt omkring digitalisering og data i ministeriet. I regi af dette arbejde vil der ligeledes blive udboret hvad det betyder, for en mere fleksibel anvendelse af energi. Det er en af Platformens anbefalinger, at der skal ses på potentialet i dataanvendelse i produkter og ydelser i slutbrugerledet (erhverv og husholdninger). I den forbindelse lægges særlig vægt på, at man i højere grad bliver i stand til at samle data fra forskellige forsyningsarter. Platformen anbefaler, at der udarbejdes best practice guidelines for god datahåndtering samt casesamlinger. Platformen fremhæver ligeledes, at muligheden for at samle services og tilbyde flere forsyningsprodukter kan medvirke til at øge rentabiliteten af forretningsmodeller for fleksibelt forbrug. På elområdet er udrulningen af fjernaflæste elmålere frem mod 2020 et vigtigt skridt. Timeafregning af alle slutbrugere er desuden under udvikling med henblik på snarlig udrulning. DataHub en, der samler oplysninger om kundernes elforbrug ét sted, medvirker blandet andet til at understøtte muligheden for udvikling af nye forretningsmodeller for fleksibelt elforbrug. Side 6 af 6