ELFORSK indsatsområder og strategi
|
|
- Kaj Holmberg
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ELFORSK indsatsområder og strategi Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram, ELFORSK, støtter forsknings- og udviklingsprojekter, som fremmer effektiv brug af el og energi i bygninger og industri.
2 ELFORSK indsatsområder og strategi ELFORSK s formål Lovgrundlag og bekendtgørelse Indsatsområder for Bygninger Industri Teknologi og mennesker går hånd i hånd ELFORSK støtter ikke Projektfinansiering og -varighed Strategien bag indsatsområderne Den globale scene Danmark som foregangsland Digitalisering af bygninger og industri Sammenhæng i udviklingskæden... 8 ELFORSK s indsatsområder og strategi Side 2 af 8
3 1 ELFORSK s formål Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram, ELFORSK, har til formål at fremme forskning, udvikling og demonstration af teknologier, løsninger og metoder til at fremme effektiv anvendelse af el og energi i slutforbruget. ELFORSK støtter energispareindsatsen på en samfundsøkonomisk og miljømæssig fornuftig måde samt den grønne omstilling af det danske energisystem. ELFORSK bevilliger støtte til projekter, som kan effektivisere forbruget af el og energi i bygninger og industri, fremme fleksibelt forbrug hos elforbrugerne og erstatte anvendelsen af fossile brændsler med elbaserede alternativer i bygningsmassen samt i de industrielle processer. ELFORSK lægger vægt på, at resultaterne udmøntes i konkrete tekniske og teknologiske løsninger, som kan anvendes af brugerne og danne grundlag for nye arbejdspladser og eksport af grønne energiteknologier. ELFORSK anvender årligt 25 mio. kr. til projektbevillinger, hvoraf projekterne selv bidrager med egenfinansiering, som typisk er på 50 %. 1.1 Lovgrundlag og bekendtgørelse Lovgrundlag og formålet med ELFORSK fremgår af elforsyningsloven, LBK , og bekendtgørelse, BEK 856 af , Om netvirksomhedernes forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende effektiv energianvendelse. Forsknings- og udviklingsprojekter, som er omfattet af bekendtgørelsen, er projekter om forskning, udvikling eller demonstration, som har til formål at fremme en effektiv anvendelse af el i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn gennem udbredelse af energieffektive produkter, anlæg, bygninger, processer eller metoder og energibevidst brugeradfærd. 2, BEK 856 af Indsatsområder for ELFORSK har to indsatsområder; bygninger og industri. Der er fokus på slutforbruget efter elmåleren, hvor el- og energiforbrug kan effektiviseres, gøres fleksibelt og hvor brugen af fossile brændsler kan erstattes med elbaserede alternativer. 2.1 Bygninger Bygninger udgør næsten 35 % af det samlede energiforbrug i Danmark. Energien anvendes primært til opvarmning, køling, ventilation og belysning. Effektivisering af energiforbruget i bygninger spiller derfor en central rolle i, at Danmark når målet om at være uafhængige af fossile brændsler i Der er stadigvæk et potentiale for at anvende energien mere effektivt i bygninger, og der er behov for at udvikle billigere og mere intelligente løsninger. ELFORSK har fokus på at støtte løsninger, der kan bidrage til at effektivisere og gøre bygningernes forbrug fleksibelt. ELFORSK s indsatsområder og strategi Side 3 af 8
4 Der er behov for at udvikle teknologier, metoder og værktøjer, fx gennem brug af data og digitale platforme, som kan øge brugernes komfort og sikre bedre bygningsdrift på en energieffektiv måde. Vedvarende energi vil fremover fylde mere i køling og opvarmning af bygningsmassen. En øget elektrificering af opvarmningen skal ske med effektive elbaserede løsninger, derfor er der behov for udvikling inden for området. Bygningsinstallationer skal effektiviseres, og de nye digitale muligheder skal medvirke hertil. Indsamling af data, monitorering og analyser ved brug af digitale løsninger vil gøre det lettere og mere omkostningseffektivt at realisere potentialet. Data og digitale løsninger vil medvirke til at give en mere præcis viden om forbrug, så den daglige brug og drift af bygninger kan tilpasses brugernes behov og adfærd. Bygningsområdet dækker private boliger, almene boliger, erhvervs-/kontorbygninger, skoler og institutioner. Det kan både omfatte den eksisterende bygningsmasse eller nybyggeri. Projekter kan handle om facade, klimaskærm, rumudformning og/eller bygningsinstallationer, effektelektronik, herunder menneskelig interaktion, som effektiviserer forbruget af el og energi. Forslag til mulige emner til inspiration: Effektivisering, integration, samspil, dimensionering, billiggørelse og monitorering af de forskellige bygningsinstallationer, fx integration af ventilation, køling og el-baseret opvarmning Intelligente bygninger og samspil mellem effektiv energianvendelse og fleksibelt forbrug Erstatning af fossile brændsler ved implementering af el-effektive løsninger Intelligente og selvoptimerende teknologier til alle størrelser af bygninger Energieffektivisering af byggeriets faser fra design til ibrugtagning af færdig bygning. 2.2 Industri Inden for industrien er der fortsat store potentialer for at effektivisere brugen af el og energi bl.a. ved at udvikle nye teknologier og ved at skifte fra fossile brændsler til anvendelse af el i fx i processerne. For at effektivisere de industrielle processer er der brug for digitale løsninger som robotteknologi, kunstig intelligens, Big data og Machine Learning, som alle kan være med til at optimere processer og energiforbrug til fordel for øget produktivitet, bedre arbejdsmiljø og lavere driftsomkostninger. Der er behov for at udvikle mere energieffektive alternativer til brugen af fossile brændsler. Ligesom der er behov for at videreudvikle og billiggøre teknologier og komponenter, så det bliver billigere at effektivisere energiforbruget. En ændret tankegang fra fokus på enkelte komponenter til hele systemet er vigtig. Der er behov for at effektivisere og optimere systemer, hvor de enkelte komponenters forbrug tilpasses behovet ude ved de enkelte maskiner, værktøjer eller processer. ELFORSK s indsatsområder og strategi Side 4 af 8
5 Energieffektivisering skal tænkes sammen med digitalisering og viden om adfærd, hvor fokus skal være på alle fordele og ikke kun de energimæssige fordele. For at finde potentialer og målrette indsatsen er der behov for simple teknologier og generiske værktøjer og metoder, som er operationelle for alle virksomheder uanset størrelse. Industriområdet dækker over produktionserhverv som landbrug, skovbrug og gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomheder og bygge- og anlægsvirksomheder. Herunder alle størrelser af virksomheder fra helt store produktionsvirksomheder til de små virksomheder. Projekter kan handle om effektivisering af de tunge industrielle processer, erstatte brugen af fossile brændsler med elbaserede alternativer eller øge udnyttelsesgraden i maskiner og systemkomponenter. Forslag til mulige emner som inspiration: Metoder for identifikation af energipotentialer Generiske værktøjer som kan igangsætte energieffektiviseringer Teknologiudvikling og billiggørelse af teknologier og komponenter Inddrage digitalisering i teknologiske løsninger Effektivisering af centrale enhedsoperationer Elektrificering af industrielle processer både eksisterende og nye Effektivisering i samspil med fleksibilitet 2.3 Teknologi og mennesker går hånd i hånd Fra belysning og ventilationsanlæg til opvarmning og driftstider alt udspringer af konkrete menneskelige behov, som teknologien skal imødekomme. De bedste løsninger kommer derfor, når teknologi og adfærd er tænkt sammen. ELFORSK har fokus på, at projekter involverer kompetencer fra forskellige fagligheder og discipliner teknisk og økonomisk såvel som adfærdsmæssigt. For at sikre løsninger, der kan anvendes i praksis, skal teknologi og brugere, i det omfang det er fornuftigt, indtænkes fra projektets start. Teknologi- og adfærdsperspektiverne er ikke opdelt i separate forløb, men integreret i alle projektets faser, fra indledende analyser til design og evaluering af løsningen. Adfærdsdelen er dermed ikke en enkeltstående arbejdspakke uden sammenhæng med det tekniske forløb. ELFORSK støtter projekter, der inddrager adfærd i forhold til effektiv brug af el og energi i både bygninger og industri. Det adfærdsmæssige perspektiv har et stort potentiale for at understøtte den grønne omstilling og opnå de energipolitiske målsætninger i forhold til energieffektive og -fleksible forbrugere, målrettet og kompetent rådgivning og kompetente driftsansvarlige og effektive processer i industrien. Det gode tværfaglige projekt kombinerer teknologi, adfærd, psykologiske mekanismer og segmenteringer og analyser ved både at have fokus på den tekniske løsning, men i lige så høj grad på de mennesker, som skal have glæde af den. Der anvendes forskellige metoder og typer af data, både kvantitative og kvalitative. Grundige analyser af barrierer og potentialer hos relevante målgrupper bidrager dels til et målrettet design af teknologien og løsningen, dels til effektiv ELFORSK s indsatsområder og strategi Side 5 af 8
6 kommunikation og rådgivning, udbredelse og implementering. Variationen fra Big Data og driftstider til interviews og observationer af adfærd giver en bredere analyse og derfor bedre resultater. Adfærd kan indgå i projekter på en lang række måder, her er forslag til inspiration: Design af teknologi som understøtter adfærdsændringer Visualisering af adfærdsmønstre for at optimere udnyttelse drift og anvendelse Innovative metoder og koncepter til bedre interaktion mellem bygning og bruger Strategier for implementering af nye teknologier hos brugerne Optimeret energiadfærd i processer og arbejdsgange Visualisering af data for slutbrugere og driftsansvarlige Analyse af barrierer og potentialer for udbredelse af ny teknologi 3 ELFORSK støtter ikke Ud fra bekendtgørelse nr. 856 af er der områder, som ELFORSK ikke kan bevilge støtte til, som er følgende: Grundforskning Forskning og udvikling af teknologier, som producerer el og varme, herunder solceller og solvarme Forskning og udvikling samt optimering af batteriteknologi Transportområdet Fjernvarme og et ensidigt fokus på varme Udredninger og kortlægninger uden et forsknings- og udviklingsindhold Teknologier, som ikke hører til slutforbruget (det som elmåleren logger) 4 Projektfinansiering og -varighed ELFORSK støtter ikke hele projektfinansieringen, og det forventes, at projektet har en samlet egenfinansiering på typisk 50 %. Det er dog afhængigt af, om projektet er et forsknings-, udviklings- eller demonstrationsprojekt. Tidsperioden for et projekt er i gennemsnit 2 år. Afhængigt af projektindholdet kan projekter strække sig over en længere periode, men oftest kun som følge af nødvendige sæsonafhængige testperioder eller adgang til testfaciliteter. 5 Strategien bag indsatsområderne ELFORSK er med til udvikling af teknologier og løsninger til effektiv anvendelse af el og energi til gavn for danskerne, danske virksomheder og det danske samfund. Der er store potentialer for at bidrage med teknologier til el- og energieffektivt i lande, hvor der er et øget behov for elektrificering. Her kan dansk forskning og udvikling bidrage med teknologier, løsninger, metoder og viden, der kan hjælpe med at anvende elektriciteten energieffektivt. ELFORSK s indsatsområder og strategi Side 6 af 8
7 5.1 Den globale scene Ifølge IEA World Energy Outlook 2014 er der fire trends, som vil ændre det globale energisystem: 1. Omstilling af energisystemet og implementering heraf 2. Omkostninger ved ren energiteknologi falder hurtigt og har overhalet fossile brændsler 3. Elektrificering ved brug af vedvarende energi er hastigt stigende 4. Verden er på vej til en mere serviceorienteret økonomi med renere energi I 2040 forventes CO 2-udledningen fra energisektoren at være 5 procent højere end i dag. Det er på trods af, at over 100 mio. mennesker om året, siden 2012, har fået adgang til elektricitet. Trods denne fremgang er der stadig ca. 1 mia. mennesker, som lever uden adgang til elektricitet. 5.2 Danmark som foregangsland Den samme udvikling på de fire ovennævnte punkter har været i hastig fremvækst i det seneste årti i Danmark. Det langsigtede mål er, at Danmark skal være uafhængig af kul, olie og gas i Den store udfordring for stabiliteten og balancen i det danske elnet er, at der i perioder vil være underskud eller overskud af elektricitet i systemet. Det betyder, at anvendelsen af el som energiform fra 2020 skal udbredes langt mere, end den er i dag. Først og fremmest skal el anvendes til opvarmning af bygninger og i industriens processer, samt på sigt også til transport. Danmark kan som foregangsland inden for forskning og udvikling i effektiv el- og energianvendelse bidrage til udviklingen af konkurrencedygtige og energieffektive teknologier, som giver mulighed for at udnytte de store fremtidige markedspotentialer, der er på området. Forskning og udvikling er med til at fastholde danske styrkepositioner på energiområdet. Den nuværende eksport af energiteknologi svarer til 11,1 procent af den samlede vareeksport, og Danmark er dermed fortsat det land i EU-15, hvor eksport af energiteknologi udgør den største andel af den samlede vareeksport. Forskning, udvikling og demonstration af nye grønne løsninger fremmer ikke alene den grønne omstilling i Danmark, det skaber samtidig også grundlag for vækst og arbejdspladser i energisektoren i hele landet og eksport af dansk energiteknologi. Energi til et Grønt Danmark Regeringen april Digitalisering af bygninger og industri Regeringen har i 2018 lanceret en strategi for Danmarks digitale vækst. Formålet er, at Danmark skal have fuldt udbytte af den digitale omstilling. Virksomhederne skal have gode rammer til at udnytte de nye teknologier, og alle danskere skal have kompetencer til at begå sig i en digital fremtid. Strategien skal bringe Danmark på forkant med den digitale udvikling og skabe vækst og velstand til gavn for alle i samfundet. Der ligger et stort ukendt potentiale i at anvende data og digitale løsninger. Mange virksomheder og bygningsejere og -lejere ligger inde med data, som, hvis de anvendes hensigtsmæssigt, kan bidrage til mere effektive bygninger, billigere produkter samt nye teknologier. ELFORSK s indsatsområder og strategi Side 7 af 8
8 Inden for effektiv anvendelse af el og energi er der store muligheder, idet digitale løsninger kan hjælpe til at opnå en mere detaljeret viden om energiforbrug til brug for at udvikle mere effektive løsninger og teknologier. Effektiv anvendelse af el og energi er et centralt omdrejningspunkt i forhold til udvikling af næste niveau af energiledelse og optimering af produktionsprocesser i industrien. Det vurderes, at der ligger et stort potentiale for effektiv anvendelse af el og energi i, at industriproduktion kobles sammen med robotter, data og kunstig intelligens (AI). Med fokusering på en digitalisering af industrien sammen med en effektiv brug af el og energi kan der åbne sig nye muligheder, løsninger, metoder, værktøjer og teknologier. Der er et behov for mere viden, forskning og udvikling på dette område. 5.4 Sammenhæng i udviklingskæden ELFORSK støtter primært forsknings- og udviklingsprocessen, omend bekendtgørelsen også giver mulighed for demonstrationsprojekter. Der støttes kun i et lille omfang mindre demonstrationer. ELFORSK har fokus på, at der er sammenhæng i udviklingskæden fra idé til forskning, udvikling og demonstration af nye grønne løsninger. Idé Udvikling Forskning Mindre demonstrationer Strategien bag ELFORSK er at sikre, at bevillinger går til forskning, udvikling og demonstration af teknologier, løsninger, metoder og værktøjer i slutforbruget. Det skal sikres, at projekter når fra idé til demonstration og i sidste ende ud på markedet. Det er erfaringen, at nye områder kræver et særligt fokus og bevillinger i en kortere eller længere årrække. Herudover er strategien fokuseret på løbende at understøtte sammensætningen af projektpartnerskaber, hvor virksomheder, forskningsinstitutioner og slutbrugere af resultaterne er repræsenteret. ELFORSK har tradition for at tiltrække iværksættere og mindre virksomheder, som har idéer til at udvikle nye teknologier og løsninger. Resultater fra afsluttede projekter viser, at den rette sammensætning af virksomheder, forskningsinstitutioner og slutbrugere både på kort og lang sigt giver de bedste resultater. ELFORSK s strategi er at fastholde denne tilgang til projektpartnerskaber ved at fokusere på andelen af virksomheder. En sidste del af strategien er at fokusere på her og nu-udfordringer eller -områder, hvor der kan være akut opståede behov for støtte til forskning og udvikling. Det kan være som følge af såvel dansk som international regulering i form af skærpede ecodesign-krav, som påvirker danske virksomheders konkurrenceevne. ELFORSK s indsatsområder og strategi Side 8 af 8
Du har frøene. Forskning, udvikling og demonstration som rykker. - vi hjælper dig med at få dem til at spire
Forskning, udvikling og demonstration som rykker Du har frøene - vi hjælper dig med at få dem til at spire Læs hvordan vi kan støtte din idé til at gøre brugen af energi effektiv, fleksibel og intelligent.
Læs mereELFORSK Indsatsområder og strategi
ELFORSK Indsatsområder og strategi 2019-2021 Strategien for Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram, ELFORSK, har til formål at pege på de indsatsområder, som kan fremme forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereElforsk programmet prioriterer at:
Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereFremtiden tilhører de fleksible. Intelligent Energis anbefalinger til en ny energiaftale
Fremtiden tilhører de fleksible Intelligent Energis anbefalinger til en ny energiaftale Maj 2018 NY ENERGIAFTALE Fremtiden tilhører de fleksible I lyset af regeringens udspil vil Intelligent Energi i den
Læs merePENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER
Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEnergyFlexHouse - Baggrund
EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereFondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:
Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Læs mereDet gode projekt. - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP. Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6.
1 Det gode projekt - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6. februar 2018 Emner EUDP - formål og strategi Den gode ansøgning Udbud 2018
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereEnergipolitisk aftale post 2020 Intelligent Energis oplæg til fokusområder og pejlemærker for en energipolitisk aftale post
Energipolitisk aftale post 2020 Intelligent Energis oplæg til fokusområder og pejlemærker for en energipolitisk aftale post 2020 18. september 2017 Intelligent Energis oplæg til fokusområder og pejlemærker
Læs mereKommissorium for Energikommissionen
Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs mereELFORSK generel information
ELFORSK generel information Dansk Energis ELFORSK-program Viden i anvendelse fra idé til resultat, ELFORSK Støttemuligheder til energiprojekter den 12. marts 2019, House of Energy Richard Schalburg, Dansk
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereHøring af midtvejsevaluering af EU's handlingsplan for energieffektivitet
NOTAT Dok. ansvarlig: RIS Sekretær: JLO Sagsnr: 08/5 Doknr: 55 13-08-2009 Høring af midtvejsevaluering af EU's handlingsplan for energieffektivitet Generaldirektoratet for Energi og Transport har på vegne
Læs mereAnalyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet
Analyse af Energikommissionens anbefalinger ------------------------- En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet April 2017 Tabel 1: Energikommissionen anbefaler, at forsyningssikkerhed
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereByggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereEnergibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
Læs mereEnergieffektive og Intelligente Bygninger Orienteringsmøde om analyse af dataanvendelse i kommuner og regioner d. 12.
Energieffektive og Intelligente Bygninger Orienteringsmøde om analyse af dataanvendelse i kommuner og regioner d. 12. september 2017 September 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og
Læs mereMulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper
Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereGastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik
1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for
Læs merenytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi
nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af
Læs mereHouse of Energy Netværksmøde om tilskudsmuligheder til energiprojekter
1 House of Energy Netværksmøde om tilskudsmuligheder til energiprojekter Mads Lyngby Petersen 12. marts 2019 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og
Læs mereHvorfor energieffektivisering?
Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland
Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereEnergieffektive og Intelligente Bygninger Orienteringsmøde om gevinstanalyse d. 11. august September 2017 Energistyrelsen
Energieffektive og Intelligente Bygninger Orienteringsmøde om gevinstanalyse d. 11. august 2017 September 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og baggrund, v. Energistyrelsen. 2. Analyse
Læs mere[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.
Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og
Læs mereDet Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)
Slide 1 Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Støtte til VE i fjernvarmen EUDP programmet Processen Kriterier og beslutning Mette Cramer Buch Slide 2 Et godt tilbud! Energiforligets
Læs mereSamspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Læs mereDI s syn på Klimakommissionens anbefalinger
DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereLean Energy Cluster 1
Lean Energy Cluster 1 Teknologier og løsninger der effektivisere vores energiforbrug Et cleantech initiativ inden for energi- og klimateknologi. Fokuserer på energieffektivitet og intelligente energisystemer.
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereNyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
1 Nyt fra EUDP og udbud 2017 Slide 2 Dagens emner EUDP-sekretariatet flytter til Esbjerg ForskEL-programmets ophør - nu EUDP EUDP s udbud 2017 Den gode ansøgning og nye effektmål/vurderingskriterier Indsendelse
Læs mereSådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM
Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereEnergistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen
Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende
Læs mereEffektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark
Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten
Læs mereIdekatalog: Anbefalinger til implementering og forankring af intelligente teknologier
Idekatalog: Anbefalinger til implementering og forankring af intelligente teknologier Brugerinteraktion med intelligente teknologier i bygninger Babette Peulicke Slott 1 Indhold 1 Introduktion...3 Formål...3
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereREDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation
REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation Agenda 1 Kort om Solar 2 Energidilemmaet i DK 3 Potentialet indenfor enegieffektivisering
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereUdvikling og afprøvning af intelligente styringer i lavenergibyggeri
Brugeradfærd og grønne løsninger Energy Flex House Family - et ELFORSK projekt Udvikling og afprøvning af intelligente styringer i lavenergibyggeri Samarbejdspartnere: Nilan Fischer Seluxit Asger bc LYS
Læs mereSolenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Læs mere- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut
- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces
Læs mereDen innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S
Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store
Læs mereEnergiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef
Læs mereBilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem
Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereVelkommen. Kim Christensen, Group CEO
Velkommen Kim Christensen, Group CEO Energiaftale - aktører Entreprenører Universiteter Forbrugere - opgaven - - er er at er at sænke at forske udføre det i nye entreprenør,- relative energi, energiforbrug
Læs mereOtte forslag til hvordan vi sikrer en billig, sikker og hurtig grøn omstilling
Otte forslag til hvordan vi sikrer en billig, sikker og hurtig grøn omstilling Læs mere om grøn logik og energieffektivisering af bygningsmassen og industrien på grønlogik.dk Kontakt Direktør Henrik L.
Læs mereDen intelligente bygning i det smarte energisystem.
Udbud af analyse: Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Orienteringsmøde d. 11. september 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og baggrund, v. Energistyrelsen. 2. Orientering
Læs merefjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Læs mereMUDP handlingsplan for december 2018
MUDP handlingsplan for 2019 20.december 2018 Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2019. MUDP handlingsplanen
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereFremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen
Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore
Læs mereEnergipolitik Vision
Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende
Læs mereDet grønne guld. Danmarks Vækstråds anbefalinger. erhvervsmæssige potentiale i vedvarende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes.
Det grønne guld Danmarks Vækstråds anbefalinger til, hvordan det erhvervsmæssige potentiale i vedvarende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes Factbook December 2007 Factbook 1 Indledning o
Læs mereEUDP STRATEGI
EUDP STRATEGI 2017-19 I N D H O L D 3-4 Om EUDP 5-9 Strategi 2017-19 - afsæt og rationale 10-12 Vurderingskriterier - effektmål 13-14 Projektopfølgning - profilering 15-16 Internationalt fokus 17 Kontakt
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen
WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mere