Helsingør Stiftsbog 09. xxxxxxx

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helsingør Stiftsbog 09. xxxxxxx"

Transkript

1 Helsingør Stiftsbog 09 xxxxxxx 1

2

3 Helsingør Stiftsbog 2009 Her går det godt! REdaktion: Claus Bjerregaard Jan Ulrik Dyrkjøb Kirsten Grønbech Steffen Ravn Jørgensen Ove Kollerup Lise Lotte Rebel Rebecca Rudd Lars Tjalve Kirsten Winther Anne Birgitte Zoëga

4 Bogens billedside er af kunstmaleren John Kørner»John Kørner tildeles Carnegies pris på svenske kroner for en række nye malerier, som på samme tid legende let og præcist udforsker maleriets udtryksmuligheder i dag. Med et suverænt håndelag, et stort overblik og en god portion ironi trækker John Kørner i sit maleri linier op igennem billedkunstens nyere historie og formår på sin vej gennem dette store stof at forene en paradoksal visuel humor med omfattende eksistentielle og metafysiske spørgsmål.«udtalelse i forbindelse med tildeling af Carnegies pris i 2008 Side 6: Altid Mange Problemer, 1998, acryl på lærred, 200x300 cm Side 22: Man With 44 Problems, 2004, acrylic on canvas, 240x280 cm Side 27: The Island is Flying, 2002, acrylic on canvas Side 30: Woman With 24 Problems, 2004, acrylic on canvas, 240x280 cm Side 34: Yellow Gallery, 2007, acrylic on canvas, 180x240 cm, photo Anders Sune Berg Side 38: Daddy s Walk, 2007, acrylic on canvas, 240x180 cm, photo Anders Sune Berg Side 42: The Outdoor Gallery, 2007, acrylic on canvas, 240x180 cm, photo Anders Sune Berg Side 46: Alpha s Love, 2007, acrylic on canvas, 260x360 cm, photo Anders Sune Berg Side 52: (uden titel), 2005, acrylic on canvas, 240x180 cm photo Anders Sune Berg Side 56: Jacob Under the Horse, 2009, acrylic on canvas, 260x360 cm, photo: Anders Sune Berg Side 66: (uden titel), 2002, acrylic on canvas Grafisk produktion: Strandbygaard Grafisk a/s, Skjern

5 Indholdsfortegnelse 5 Ind under jul Lise-Lotte Rebel 7 Landemodeberetning Lise-Lotte Rebel 19 Prædiken ved landemodegudstjenesten Ove Kollerup 23 Visioner for folkekirken i Glostrup provsti Tommy Carlsen 27 Babysalmesang Caroline Borello Lerche 31 At være kirke til tiden i lyst og nød Anne Busk-Jensen 35 Hvad er en god højmesse? Lars Tjalve 39 Kirke og kultur Jørgen Demant 43 Malkekøer, kærlighed og død Peter Nejsum 47 De store synger Brorson og K.E. Løgstrup Peter Aaboe Sørensen 53 Fornyelse og afdækning af rødder Kirsten Winther 57 Pro Ecclesia (Uddrag af essay i Kritik af den negative opbyggelighed (s.m. Frederik Stjefelt)) Søren Ulrik Thomsen 68 Stiftsudvalget for økonomi 2009 Verner Hylby 70 Det mellemkirkelige arbejde i Helsingør stift 2009 Anders Hedeager Pedersen 72 Stiftsudvalget for ydre mission 2009 Henrik Jul Petersen 73 Stiftsudvalget for diakoni 2009 Kjeld Kure 75 Helsingør stifts landemodeakt 2009

6

7 Ind under jul Kære præster, menighedsrådsmedlemmer, ansatte og øvrige læsere af stiftsbogen! Hermed har vi den glæde at sende jer en lille julegave fra Helsingør stift. Lidt læsestof til de lange mørke vinteraftner. Her ind under jul. I min barndom var julen dejlig lang. Den begyndte ganske vist ikke som nu, engang i oktober, nej, den begyndte først et par dage før jul, men den varede så meget desto længere om ikke helt til påske, så varede den i alt fald helt til Helligtrekonger med mange julefester og sammenkomster med familie og venner. I erindringen forekommer det, som om der frem for alt var tid en uendelig række af dage med tid til samvær og tid til læsning. Sådan er det ikke mere. Julen betyder for mange ekstra travlhed og for alle i kirken ekstra arbejde. Men uanset hvor travlt vi mener at have, så kommer julen. Den kommer til os i sin egen ret, med sit eget budskab. Et budskab, der har delt verden i et»før Kristus«og et»efter Kristus«. Et budskab, der forandrer alt. Julens budskab om det lille barn Jesus er glædeligt nyt for børn og barnlige sjæle, og det er det for den mest geniale videnskabsmand. Det er et under, som vi aldrig bliver færdige med at undres over. Min forgænger, biskop Johannes Johansen, har oversat en lille engelsk julesalme. Heri hedder det om Gud:»Du såede stjerner som var de kun frø nu tørrer Maria dit hoved med hø.«det er det helt særlige i kristendommen, som her kommer til udtryk. Søren Kierkegaard kaldte det paradokset. Gud, som intet menneske selv kan finde frem til, viser selv, hvem han er. Han viser det gennem det lille barns sårbarhed i krybben julenat. Han, som voksede op og blev korsfæstet nogle år senere. Den almægtige Gud viser sig selv gennem kærlighedens sårbarhed. Men netop her viser han sig stærkere end selv døden. Der er ingen andre religioner, der taler sådan om Gud. Så kærligt, så nådigt og barmhjertigt ja, så menneskeligt. Det er ikke alene det»underlige«ved kristendommen det er det forunderlige. Om det budskab skal vi samles i julen og på alle andre søn- og helligdage. Det er glæden og forundringen over dette budskab, der præger alle artikler og beretninger i dette års stiftsbog. Tak til alle forfatterne for de mange læseværdige bidrag og god læselyst til jer alle! Jeg ønsker alle en glædelig jul og et velsignet nytår med tak for alt godt i Lise-Lotte Rebel 5

8

9 Landemodeberetning 2009 Velkomst Det er dejligt at se, hvordan det årlige landemode i den grad er blevet et samlingspunkt for Helsingør stift. Noget vi ser frem til og glæder os til hele året. Det er mange gange jeg efter et eller andet arrangement i stiftet får en hilsen med fra menighedsrådsmedlemmer, præster og ansatte, hvor det lyder: Vi ses igen til landemodet! Hjertelig velkommen endnu engang til jer alle! Vi har nu haft en god gudstjeneste og en fin frokost, hvor snakken er gået muntert. Det er jo netop det, der sker ved en gudstjeneste. Den frigør en masse energi og glæde og ja, munterhed. De nordiske folkekirker Som bekendt har der lige været bispevielse i København, hvor biskop Erik Norman Svendsen blev afløst af den nye bispekollega Peter Skov-Jakobsen efter en lang og ikke ganske ukompliceret valgkamp med to runder. Ved den lejlighed blev jeg igen mindet om, hvor forskellige de nordiske lande dog i grunden er. Det gælder ikke mindst i kirkelig mentalitet. Som mange sikkert så på TV, så begyndte dagen med gudstjeneste. Om aftenen var der officiel middag med kirkeministeren som vært. Ved den lejlighed begav det sig som det ofte sker efter en lang og alvorlig dag at middagen udviklede sig i en rigtig god og munter tone. Der var gode taler, sange og megen latter. Til stede var biskopper fra hele Norden og sågar fra England. Efter middagen udbrød en svensk bispefrue spontant:»jeg vil være dansk, for de danske biskopper de skratter og skratter «. Det kunne jeg kun tage som en kompliment. Knap så flatterende var imidlertid den norske reaktion, som havde vanskeligt ved at skjule, at det vist nok var lidt rigeligt med den megen morskab.»for det er jo trods alt en bispevielse,«lød det på klingende norsk. Ja, sådan er vi jo så forskellige, og vi behøver ikke være ens. Men jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg er taknemmelig for at være i et stift Danmarks dejligste stift! hvor der er kort vej både til smil og latter. Tak for det! Som jeg læste på et skilt for nogle år siden uden for en kirke i USA. Der stod: Don t let worries kill you let the Church help!»lad ikke bekymringer tage livet af dig lad kirken hjælpe!«sekularisering og kirke Nu er der ganske vist mange, som mener, at folkekirken har grund til at have bekymringer. Det er der nu ikke noget nyt i. For bare nogle få årtier siden var det en udbredt opfattelse, at religionens tid var ved at være forbi. Af biskop Lise Lotte Rebel Jo mere oplyste og veluddannede vi blev, jo mere naturvidenskaben vil Foto: Mai-Britt Boa kunne forklare, jo mindre brug ville der blive for at tro på Gud. I de senere 7

10 Naturvidenskab kan sige noget om, hvordan verden er indrettet. Men videnskaben kan ikke fortælle meningen med, at den er blevet til. Eller hvad meningen er med mit liv. Her må vi lytte efter andre stemmer: Kulturen, kunsten og litteraturen byder sig her til med sine fortolkninger. Men vigtigst af det hele, så taler kirken om de ting, der har med meningen at gøre år har vinden vendt. Profetien om religionens død er i dag stort set afblæst. Uanset hvor megen videnskab og teknik, der kommer til, så tyder intet på, at mennesker skulle være hørt op med at tro på Gud. Religionen er kommet for at blive. Samtidig er det dog tydeligt, at gudstroen former sig forskelligt. Det vil jeg komme lidt ind på senere. En af dem, der for år tilbage profeterede om religionens ophør, professor Hans-Jørgen Schanz, idehistoriker fra Århus, skriver nu i sin nyeste bog, som hedder Modernitet og religion, at»i forhold til en lang række store spørgsmål, som mennesker ikke kan lade være med at beskæftige sig med, fordi de nu engang er mennesker og ikke dyr eller sten, i forhold til alle disse spørgsmål er moderniteten tavs. Men det er religionen ikke.«kristendommen har altså stadig et ord at skulle have sagt også i vores moderne verden. Her er der med andre ord en erkendelse af, at selvom naturvidenskaben er nået langt, og selvom vi lykkeligvis kan kurere mange sygdomme og i det hele taget ved hjælp af videnskaben kan indrette os langt mere komfortabelt end tidligere generationer, ja, så forstummer de store spørgsmål ikke, som mennesker altid har haft. Naturvidenskab kan sige noget om, hvordan verden er indrettet. Men videnskaben kan ikke fortælle meningen med, at den er blevet til. Eller hvad meningen er med mit liv. Her må vi lytte efter andre stemmer: Kulturen, kunsten og litteraturen byder sig her til med sine fortolkninger. Men vigtigst af det hele, så taler kirken om de ting, der har med meningen at gøre. Om meningen med det hele. Et menneske kan blive bragt til standsning af det spørgsmål om mening. Det kan være en pludselig glæde: Hvorfor er jeg her? Hvorfor får jeg lov at leve et liv, som er så rig en gave? Eller det modsatte: Hvorfor skulle netop jeg rammes? Hvorfor blev jeg eller en af mine kære syg? Spørger et menneske her til videnskaben, så får det det svar, at det kan takke sig selv for sin lykke eller ulykke, sin livsstil, sine gener, sin familie. Det er der hverken megen taknemmelighed eller megen trøst over. Kirkens budskab, derimod, det lyder, at uanset hvem du er, og hvad du har gjort, så er der plads for dig både når du kommer med din lykke, og når du kommer med din skyld. Der er plads for dig, både med dit skrig efter mening og med din taknemmelighed over livets gave.»os har og vor Herre kær: ingen sjæl han glemmer,«synger digteren Ingemann. Og det er et helt andet, et helt anderledes svar end alle de svar, vi selv eller videnskaben kunne komme i tanke om. Derfor har vi kirken. For at det svar, for at det nærvær, det åbne rum skal være der for os. Som åbent. Kristendom og religionsbegreb Jo, kristendommen og kirken er kommet for at blive. Men her må vi så komme med en indskudt bemærkning. Ikke al religion er det samme, ikke al religion er lige god. Udefra set kan det måske tage sig ud, som al religion mere eller mindre er

11 det samme. Sådan vil f.eks. den nye aggressive ateisme gerne se på det. Den melder sig stærkt på banen i kølvandet på, at religion er blevet en del af det offentlige liv. Den nye ateisme hævder uden blusel, at der ikke er forskel på religion. Al religion er voldelig. Al religion er sådan set det samme. Og derfor skal den udryddes af det offentlige rum. Fadervor er overgreb mod sagesløse skolebørn, hvorfor det må afskaffes. Helligdagene skal have andre neutrale navne, som ikke henviser til kristendommen for al religion er skadelig. Ofte møder vi et begreb om religion, som forsøger at hænge det hele under samme paraply. Og med en sådan opfattelse er der vel ikke noget at sige til, at det kan være vanskeligt for folk at kende forskel på religionerne og de religiøse traditioner. Men jeg mener, vi er kommet til et punkt, hvor det er på tide at gøre op med den forestilling. Der er ganske enkelt forskel. Der er forskel på kristendom og nyreligiøsitet. Der er forskel på kristendom og asatro. Der er forskel på kristendom og islam. Det er ikke alt sammen det samme. Det er ikke blot forgreninger af en og samme religiøse virkelighed. Det er på tide at få sagt det helt tydeligt og umisforståeligt. Kristendommen taler om Gud på en anderledes måde, end al anden religion gør. For kristendommen taler om den Gud, som selv kom til verden, for at bære verdens synd og fald. En Gud, som selv lader sig ramme af kærlighed. Det billede af Gud, vi møder her, i kristendommen, det er et billede, som skænker frihed og glæde til mennesker. Det er et billede af Gud, som gør os frie til at leve det daglige liv med dets udfordringer også de udfordringer, som stilles af den politiske situation. Kristendommen er ikke en ideologi. Kristendommen er ikke et system, der omfatter regler for alt i tilværelsen. Derfor har kristendommen f.eks. heller ingen forestillinger om, at vi skulle kunne føre en politik i Guds eget navn. Vi kan kun føre en menneskelig politik, menneskelig med de muligheder og begrænsninger og det ansvar, som følger heraf. Kristendommen taler om Gud på en anderledes måde, end al anden religion gør. For kristendommen taler om den Gud, som selv kom til verden, for at bære verdens synd og fald. En Gud, som selv lader sig ramme af kærlighed Da vi for nogle år siden her i stiftet påbegyndte arbejdet med at støtte inderen Reuben Mark, blev dette tydeligt for mig som aldrig før. Reuben Mark, som mange vil kende, er en kasteløs kristen inder, der nu har taget sin ph.d. grad. Han er præst og efterhånden en slags souschef på en præsteskole, og han gør en stor indsats både for gadebørn og for uddannelse af præster til kristne kirker i Indien. Da Reuben Mark fortalte om, hvorledes kastesystemet, som i grunden er ulovligt i dag, stadig gør sig gældende mange steder i Indien, om drab på døtre, som ikke er så værdifulde som sønner, om den religiøse undertrykkelse da blev det tydeligt for mig og for mange andre, hvad det vil sige, at vi lever i et land, der har været præget af kri- Landemodeberetning

12 I dag er ca. 82 % af landets befolkning medlemmer af folkekirken, hvilket fortsat gør det naturligt, at kirken også bevarer den tilknytning til staten, som er fastlagt i Grundloven, og som indtil videre har kunnet samle et bredt politisk flertal på tværs af mange skillelinjer. Folkekirken er en del af vores fælles historie stendommen og ikke al mulig anden religion gennem tusind år. Jo, det er nødvendigt at skelne mellem religionerne. Vor tro er ej på hvad som helst. At der er forskel på religionerne, det har i virkeligheden altid været anerkendt af den danske stat. Lige så længe der har været noget, der kunne kaldes Danmark, det danske folk eller»danerne«, har dette folk nemlig haft et særligt forhold til kristendommen. Det er lykkeligvis en historisk kendsgerning af den slags, som ikke bare kan laves om. Heller ikke selv om nogen skulle ønske det. For det er der tilsyneladende nogle som gør, i disse år, folk, som ønsker at løsne båndene mellem den danske stat og kirken. Kirke stat Lige siden Harald Blåtand for mere end tusind år siden skrev på Jellingestenen, at han gjorde danerne kristne, har der eksisteret et nært forhold mellem kirken i Danmark og det danske folk. Sådan er det stadig, selv om der i den mellemliggende periode er sket man- ge og store ting: Ved reformationen i 1536 blev båndene til Romerkirken og dens pave kappet over, men hele det danske folk fulgte kongen, Christian III, og blev lutherske. Christian III og hans efterfølgere sendte danske teologistudenter til Wittenberg, til Martin Luthers by, for dér at lære den evangelisk-lutherske tro fra grunden af. Således at de kunne tjene troen og dens udbredelse, når de vendte tilbage til Danmark. (Det vidste selv Shakespeare, som vi skal høre om lidt senere i dag.) Der blev oprettet skoler, fattigforsorg, der blev indsat præster og degne, for at befolkningen skulle dannes som gode kristne borgere. Med Grundloven af 1849 blev det fastslået, at ingen skulle være tvungen til at være medlem af den danske kirke. Men samtidig blev kirken, som den absolutte majoritetskirke i Danmark indskrevet i Grundloven, hvor den blev kaldt den evangelisk-lutherske kirke. Folkekirken. Hermed fik vi den ordning af kirkens forhold, som indtil denne dag har været gældende, og som jeg mener er et absolut gode, vi skal kæmpe for at bevare. På den ene side har den enkelte borger sin fulde frihed i religionsspørgsmål. Ingen er tvunget til at være medlem af folkekirken. Vi har religionsfrihed, en af de meste fundamentale rettigheder for et demokrati: at enhver frit kan tro og dyrke sin religion, som man vil. Denne frihed er indskrevet i Grundloven, og den skal vi værne om. Men langt størsteparten af landets befolkning har frivilligt valgt at bevare medlemskabet af folkekirken med de rettigheder og forpligtelser, det nu engang medfører. I dag er ca. 82 % af landets befolkning medlemmer af folkekirken, hvilket fortsat gør det naturligt, at kirken også bevarer den tilknytning til staten, som er fastlagt i Grundloven, og som indtil videre har kunnet samle et bredt politisk flertal på tværs af mange skillelinjer. Folkekirken er en del af vores fælles historie.

13 Nogle stiller spørgsmålet, om Grundlovens bestemmelser om den evangelisk-lutherske kirke som den danske folkekirke og med dens statsunderstøttelse er diskriminerende. Vi ved, at f.eks. katolikker og baptister har prøvet at rejse spørgsmålet ved domstolene. Selv mener jeg ikke, at det er diskriminerende. Det er respekt for vores historie, ligesom religionsfrihed er respekt for, at staten ikke tvinger nogen til at være medlem af et bestemt religiøst samfund. Og hvis det skulle vise sig, at der er tale om en slags positiv særbehandling af folkekirken, så må det være noget, der kan rettes op på i forhold til andre religionssamfund, uden at det skulle være nødvendigt at adskille stat og kirke. Jeg må i den sammenhæng tilføje, at den avisand, som har blafret i sensommervinden, gående ud på, at et flertal af de danske biskopper skulle have en adskillelse af stat og kirke på en slags hemmelig dagsorden jeg må sige, det så tydeligt jeg kan at det har altså ikke noget på sig. Økonomi Men vi må indrømme, at der er en lille stigning i udmeldelserne af folkekirken. Det bliver jævnligt serveret som nyhed i adskillige medier:»flere melder sig ud.«i parentes bemærket har procenten for udmeldelser af folkekirken de seneste år været anslået til ca. ½ procent om året. Men det er steget til lidt over én procent udmeldelser om året. Det skal vi selvfølgelig tage alvorligt. Vi har været forvænt med, at kristendommen nød opbakning fra langt den overvejende del af befolkningen. Men nu begynder det så småt at smuldre med denne indforståethed. Og det skal vi selvfølgelig ikke sidde overhørig.»eksperternes«forklaring på den større udmeldelsesprocent hænger sammen med finanskrisen. I krisetider, hævdes det, kigger mennesker mere på deres økonomi, og de finder så ud af, at kirkeskatten er et af de steder, man kan spare. Lige før sommerferien brugte det statsstøttede danske tv i DR s bedste sendetid tiden på at udregne, hvor mange kroner vi mon kan spare, hvis vi vælger folkekirken fra. Og hvor meget billigere det eventuelt ville blive, hvis man lod»humanistisk«forum eller»ateistisk«selskab strikke et ritual sammen i de svære overgange, vi som mennesker står i, ved dødsfald, ved fødsel, ved vielse. At forslagene, der blev præsenteret, kun viste sig at være sølle udtyndede efterligninger af kirkens gamle og gennemprøvede ritualer, ja, det satte det hele lidt i relief. Det var først og fremmest et spørgsmål om penge. Som om det hele handler om, hvor mange kroner jeg, lille jeg, mon kan spare ved at melde mig ud, som om der ikke også er andre ting i verden, der betyder noget. Det havde i mit perspektiv været ulige mere interessant, hvis man havde stillet det omvendte spørgsmål: Hvad kommer vi til at mangle, hvad er det, vi ikke kommer til at høre, hvis vi vælger kirken fra? Hvad mister vi, hvis vi ikke længere vil lytte til de store ord, som kommer til os? Ikke mere vil give os tid til at være sammen om det største i Guds hus? Ikke mere vil samles til gudstjeneste, til dåb, synge en salme, bede et fadervor? Ikke havde noget som helst, der var holdbart, når det for alvor kom til stykket? Så i stedet for at spørge: Hvad kan vi spare, må vi spørge os selv: Vil og kan vi undvære at høre og konfronteres med det Ord, som sætter vort liv ind i dets rette sammenhæng? Nej vel! Men det betyder, at denne fælles glæde ved folkekirken, den må vi også i fællesskab styrke og arbejde med at give videre, så vi også i fremtiden må have et sted at mødes for at høre det Ord, som vi ikke kan leve uden. Og som vi skal række videre ind i den tid, som er vores. Jeg har i den seneste tid været optaget af en roman, Nattog til Lissabon hedder den. I bogen er der en fantastisk tale om den modsigelse, som kirken er her for at give rum og ord for. Den holdes af en begavet gymnasieelev på Landemodeberetning

14 bare 17 år. Han kæmper med den kristne tro, han tvivler, men han kan ikke slippe denne kamp. Den 17-årige siger:»jeg ville ikke kunne leve i en verden uden katedraler. Jeg har brug for deres skønhed og ophøjethed. Jeg har brug for dem som en modsigelse mod uniformernes gråmelerede ensformighed. Jeg vil høre orglets brusen. Jeg har brug for det som en modvægt mod marchmusikkens skingre idioti. Jeg vil læse bibelens magtfulde ord. Jeg har brug for dem som en modvægt mod sprogets slaphed og parolernes diktatur. En verden uden alt dette ville være en verden, hvor jeg ikke gad leve.«så vidt den 17-årige. Med ungdommens klarsyn siger han, at verden ville være en anden uden den modsigelse, som kirken er her for at lade lyde. Sådan har det været, siden kristendommen kom til os for mere end tusind år siden. Kirken er her som et værn og en trøst som en oprejsning for det faldne menneske, det menneske, der forgæves længes efter at blive til noget, og som et ord til det menneske, der mener at kunne klare sig så udmærket uden Gud. Ja, kirken ligger her som en afsløring af og en modsigelse af al vor smålighed og latterlige selvoppustethed. Der er nogle ting, man først opdager betydningen af i det øjeblik, man må undvære dem. Sådan tror jeg, mange har det med folkekirken. Det kan synes så nemt i dagligdagen at undvære kirken, hvis ikke man kommer der så ofte. Men ved et barns fødsel, ved»skelsår og alder«, ved giftermål, og måske allermest ved et dødsfald, da vil de fleste opdage, at uden kirken, uden de kirkelige handlinger, uden salmer og uden samtale med en forstandig præst, mangler der noget. Hvad ville juleaften være uden den danske folkekirke? Der er god grund til at opretholde de gode forhold, som gennem århundreder er vokset frem mellem stat og kirke i dette land. Kirken er her som et værn og en trøst som en oprejsning for det faldne menneske, det menneske, der forgæves længes efter at blive til noget, og som et ord til det menneske, der mener at kunne klare sig så udmærket uden Gud. Ja, kirken ligger her som en afsløring af og en modsigelse af al vor smålighed og latterlige selvoppustethed Kirken spiller ganske enkelt en rolle i menneskers liv, en rolle, som er så vigtig, at det også er naturligt, at kirke og stat indgår i et tæt parløb. Staten blander sig ikke i kirkens forkyndelse, men den er med til at sikre, at de ansatte i kirken har ordentlige og regulerede forhold, og at kirkens medlemmer trygt kan henvende sig til deres sognepræst uden at risikere at falde i hænderne på sekteriske bevægelser. I hele diskussionen om stat-kirke må det ikke glemmes, at kirken i realiteten yder staten store tjenester både gennem vedligeholdelsen af historiske bygninger, som i stand langt overgår stort set alt, hvad man ellers kan møde rundt omkring i verden. Samt at kirken i forbindelse med folkeregistrering og som begravelsesmyndighed notorisk udfører et arbejde, som ville være meget bekosteligt for stat eller kommuner at udføre. Endelig må nævnes, at staten i tidens løb har fået overdraget store mængder ejendom og jord fra kirken. Statstilskuddet til folkekirken er således ikke blot en venlig gave fra den danske stats skatteydere. Nej, statstilskuddet er udtryk for en i virkeligheden meget beskeden forrentning af den ejendom, som staten har overtaget fra kirken, samt en kompensation for nogle af de udgifter, folkekirken har med folkeregistrering og begravelsesvæsen. Økonomiske beregninger

15 peger faktisk i retning af, at den samlede udregning for øjeblikket er til statens fordel! Det er snarere kirken, der støtter staten end omvendt. Så rent økonomisk skal man ikke regne med, at det bliver billigere for den danske stat, hvis kirke og stat blev adskilt. Tværtimod, det vil koste skattekroner med en adskillelse. Stat eller kommune skulle så til at etablere eget begravelsesvæsen og personregistrering, hvilket ville koste mere end det beløb, som betales til kirken. Staten har derfor også en interesse i at bevare den nuværende ordning. Hertil kommer, at hvis stat og kirke blev adskilt, så ville det temmelig sikkert få som konsekvens, at kirken blev politisk. At vi altså fik en dominerende politisk religion i Danmark. Men hvem er for alvor interesseret i det? Politik og kristendom Spørgsmålet om kirkens politiske engagement er jævnligt oppe at vende. Senest i den såkaldte Brorsons kirke-sag. Det er en af den slags sager, hvor der i grunden kun er tabere og ingen vindere. Og derfor er det en ulykkelig sag, sagen om de irakiske flygtninge og deres ophold i Brorsons kirke. Sagen har nok været med til skærpe spørgsmålet om forholdet mellem folkekirke og politik. I dansk folkekirkelig sammenhæng må vi sige, at kirken ikke blander sig og ikke skal blande sig i det politiske liv og i de forskellige anliggender, som samfundet nu engang er optaget af. Vi har i Danmark en lang tradition for, at kirken netop holder sig beskedent i baggrunden i alle direkte politiske sager. Det betyder selvfølgelig ikke, at det skulle være fordi, det ikke var væsentligt, det, der hører det politiske liv til. Det er i allerhøjeste grad væsentligt, hvordan vi lever vort liv, hvordan vi bruger vores tid og vores opmærksomhed, hvad vi gør ved vore børn, ved syge og svage. Hvad vi gør ved flygtninge, indvandrere og asylanter. Det er det første, der er at sige. Det andet er, at den danske kirke bygger på en ordning, som siger, at vi kommer i kirken for at høre de bibelske beretninger, vi kommer for at møde evangeliets dom og trøst, vi kommer for at modtage sakramenterne og for at lovsynge Gud. Det kristne budskab lyder til os på en sådan måde, at vi alle sættes til vægs uanset hvor vi hører hjemme i det politiske spektrum. Vi sættes alle på plads, når vi hører Jesu ord i lignelsen om den barmhjertige samaritaner:»gå du hen og gør ligeså!«sådan lyder det til enhver, som ikke snyder sig udenom. Men ansvaret, udfoldelsen af, hvordan det så skal gøres hvilke konsekvenser det får for mit liv, hvilke konsekvenser jeg vil pålægge samfundet at bære det er så også et ansvar, jeg pålægges. Her kan ingen gemme sig under hverken Per eller Pouls eller for den sags skyld kirkens mening. Her kaldes vi til ansvar, som mennesker. Derfor er der heller ikke noget underligt i, at kristne mennesker kan stemme på forskellige politiske partier. Der er ikke et særligt parti, som på forhånd er sikret Der er ikke et særligt parti, som på forhånd er sikret en guddommelig velvilje. For i kirken er vi fælles om at være under Ordet, vi er sammen under dommen, og vi er sammen under nåden. Men ansvaret for at høre det, og ansvaret for at virkeliggøre sit liv som et liv, der leves i kærlighed til Gud og min næste det ansvar påhviler den enkelte 13 Landemodeberetning 2009

16 Præsten er ikke ansat til at personificere næstekærligheden i sin egen person, mere end nogen anden som et slags indbegreb af godhed. Men præstens helt særlige opgave er, at han eller hun er sat til at forkynde Ordet, i de dømtes forsamling forkynde de dømtes benådning, det Ord, der dømmer os alle uden undtagelse. Men sætter os fri til at handle som benådede. Her rammes vi alle af fordringen om at vise næstekærlighed en guddommelig velvilje. For i kirken er vi fælles om at være under Ordet, vi er sammen under dommen, og vi er sammen under nåden. Men ansvaret for at høre det, og ansvaret for at virkeliggøre sit liv som et liv, der leves i kærlighed til Gud og min næste det ansvar påhviler den enkelte. Og selvfølgelig får det ord vi hører i kirken politisk konsekvens for ethvert menneske. Men buddet om næstekærlighed, det må ikke forveksles med en teori om, hvordan samfundet skal indrettes, eller hvordan andre skal leve deres liv. Den slags fører for det meste til hykleri. Nej, budet om næstekærlighed, det er et bud, som først er virkeligt, når det rammer mig selv. Det forekommer mig, at en fejlagtig opfattelse er ved at brede sig på dette sted. Undertiden hører vi kirken omtalt, som om præsten, eventuelt med støtte af de særligt interesserede, skulle udføre næstekærlige gerninger i stedet for alle andre, på hele sognets vegne, så at sige. Men det er en fejltagelse. Næstekærlighedsbudet gælder ethvert menneske præst og ikke-præst, menighedsrådsmedlem såvel som ikke-menighedsrådsmedlem. Præsten er ikke ansat til at personificere næstekærligheden i sin egen person, mere end nogen anden som et slags indbegreb af godhed. Men præstens helt særlige opgave er, at han eller hun er sat til at forkynde Ordet, i de dømtes forsamling forkynde de dømtes benådning, det Ord, der dømmer os alle uden undtagelse. Men sætter os fri til at handle som benådede. Her rammes vi alle af fordringen om at vise næstekærlighed. Den rummelige folkekirke. Den rummer os alle med de forskellige politiske overbevisninger, vi har, og med de forskellige teologiske temperamenter, vi har. Den rummelige folkekirke.»gud ske lov!«siger nogle, mens andre gerne vil have den mere begrænset.»et velordnet anarki«er folkekirken blevet kaldt.»det oppegående dødsleje«er den blevet kaldt af andre. Og det er der nogle, der gerne vil rydde lidt op i. Stramme lidt op. For er det ikke rigtigt, at folk ikke tager medlemskabet særlig alvorligt? De kommer jo ikke særligt meget. De har åbenbart kun brug for kirken, når de skal døbes, konfirmeres, vies eller begraves. En flok firehjulskristne, siger nogle. Ja, det er sikkert rigtigt, at der nok kunne være plads til nogle flere i sognekirken på en almindelig søndag. Men det betyder ikke, at der ikke er en stor glæde ved og tryghed ved den danske folkekirke, repræsenteret ved den lokale kirke, præst og menighed. Ofte hører jeg: Ja, præster er sikkert temmelig kedelige at høre på, men vores præst, eller min konfirmationspræst, han var nu alle tiders. Jeg tror, vi skal være meget varsomme med alt for skråsikkert at udbrede os om, hvad det enkelte menneske mener med sit medlemskab. Det er nu engang svært at granske hjerte og nyrer. Der fortælles om en ung præst, der var på besøg i sognet hos nogle af de faste kirkegængere. Han kom til et ældre ægtepar, og han spurgte:»sig mig er der nogen rigtige kristne i sognet?«konen tøvede en kende, men

17 sagde så:»ja, når alt kommer til alt, så er der vel kun to.«lidt efter da manden gik ud efter mere kaffe, sagde hun:»og ham dér er jeg ikke engang sikker på.«nej, vi er ikke dommere over et andet menneskes tro. Vi er og skal være medarbejdere på hinandens glæde. Vi har så rige muligheder i folkekirken for at møde mennesker med det kristne budskab møde mennesker dér, hvor de er, med de spørgsmål og den tvivl, som ethvert menneske kæmper med. Derfor er det for mig en stor glæde at se, hvor ihærdigt der rundt omkring i vort store stift arbejdes på at gøre den lokale kirke kendt og elsket i sognet. Der er alle de store fester, hvor I sætter alle sejl til for at fejre kirkens jubilæum eller renovering eller tilbygning. (Dem har der været mange af... og i morgen 40 års jubilæum i Lindehøj!) Men jeg oplever i det hele taget en stor glæde og stolthed over»vores kirke og vores præst og menighed«og stor opfindsomhed i at få det kristne budskab formidlet til alle lige fra babyer til de gamle på plejehjem. Mangfoldigheden er stor i stiftet. Hvert sted er unikt med sin helt særlige kirkelige profil. Og sådan skal det være. Der skal ikke ensrettes herfra. Præsten er selvstændig leder i sit embede og skal selv strukturere sin tid, men præsten skal også samarbejde med menighedsråd og ansatte. Menighedsrådet er det uvurderlige folkelige islæt, der viser, at kirken ikke er lig med præsten, men at alt sker i et samvirke. Ingen kan undværes. Det går fint de fleste steder, men der er også enkelte steder, hvor samarbejdet lader meget tilbage at ønske. Der er i dag en større åbenhed og opmærksomhed på, at det er livsvigtigt, at eventuelle konflikter løses i fordragelighed. Der er lige nedsat et arbejdsmiljøråd af Kirkeministeriet og Landsforeningen. For folkekirken vil og skal af med konflikter. Pressen elsker historier om, at»nu skændes de hellige igen.«og indrømmet. Der er nok at blive Nej, vi er ikke dommere over et andet menneskes tro. Vi er og skal være medarbejdere på hinandens glæde. Vi har så rige muligheder i folkekirken for at møde mennesker med det kristne budskab møde mennesker dér, hvor de er, med de spørgsmål og den tvivl, som ethvert menneske kæmper med Landemodeberetning

18 Til lykke! Det er et dejligt stift! Tak til jer alle for det store arbejde I lægger i kirken. Tak til alle ansatte, sognemedhjælpere, kordegne, kirketjenere, korister og organister og til alle, der giver af jeres liv og tid for at være med på den fælles opgave uenige om. Ansættelsesforholdene er så forskellige. Menighedsrådet er arbejdsgiver for de ansatte. Præsterne er ansat af Kirkeministeriet og under tilsyn af provst og biskop. Vi bliver nødt til at acceptere forskellige synspunkter. Og skulle nogen få den tanke, at en biskop kan afsætte et folkevalgt menighedsråd, må de tænke om igen. Et menighedsråd kan ikke afsættes og en præst heller ikke så uoverensstemmelser klares ikke ved, at man slipper for den, man ikke bryder sig om. Man må på en eller anden måde lære at elske den, man har fået. De fleste steder går det fortrinligt, men pressen er jo mest interesseret i skandaler. Dem behøver vi ikke tragte efter at være storleverandør af. Det er vi da heller ikke. I vores store stift er det såmænd forunderligt, at det går så godt og gnidningsløst langt de fleste steder. Til lykke! Det er et dejligt stift! Tak til jer alle for det store arbejde I lægger i kirken. Tak til alle ansatte, sognemedhjælpere, kordegne, kirketjenere, korister og organister og til alle, der giver af jeres liv og tid for at være med på den fælles opgave. Det er en særlig stor glæde for mig at mødes med jer i forbindelse med gudstjenester og i forbindelse med præsteansættelse og opleve den iver, I går til opgaven med. Vi har lykkeligvis mange ansøgere til embederne. Ca ansøgere pr. præstestilling. Det er spændende med valget til stiftsråd, som løber af stabelen i disse dage. Den 7. oktober kan resultatet offentliggøres. De tretten provstier vælger hver en lægmand, præsterne vælger tre præster, provsterne en provst, og domprovst og biskop er fødte medlemmer. Stiftsrådet vil tage magt fra menighedsrådet, frygter nogle. Her tænkes der vel særligt på udskrivning af det bindende stiftsbidrag. Men det har vi megen fælles glæde af. De tre konsulentstillinger, der tager sig af teologisk efteruddannelse for præster og lægfolk, religionspædagogiske kurser, og mediekonsulenten, der bl.a. laver vores stiftsblad og hjemmeside. Stiftsrådet er nødvendigt, for at biskoppen skal have information om stiftet, siger nogle. Jo, det er jeg altid levende optaget af og får det også i høj grad med langt over 100 møder og gudstjenester årligt. Ud over alle samtalerne med ansøgere og præster og menighedsråd, samt alt det administrative på kontoret. Så jeg føler mig i høj grad velinformeret. Nogle frygter, at stiftsrådet vil blive politisk begyndelsen til en synode. Det kommer ikke til at ske med min deltagelse! Vi har haft et meget kompetent økonomiudvalg, som nu bliver udbygget til et stiftsråd med særlig forpligtelse over for stiftsmidlerne og stiftets forskellige udvalg. Tak til alle, der har lagt arbejde i økonomiudvalget og i et af stiftets mange udvalg. Tak til stiftamtmanden for råd og følge, for nærvær og optagethed af vores store stift. Tak til alle jer for et godt og konstruktivt samarbejde i det forløbne år.

19 En stor tak til provsterne for solidt og loyalt samarbejde, for jeres formidling mellem stift, provsti og sogn. I har et stort arbejdspres og skal ind imellem tage beslutninger, som ikke altid er populære. F.eks. nu hvor I må beslutte at sætte kirkeskatteprocenten op, fordi der er sket en stigning i landskirkeskatten. Der skal spares og handles meget økonomisk med færre midler. Tak til provst Ove Kollerup for prædiken i dag. Vi kan altid bruge flere præstestillinger. Nogle er oprettet ved lokalfinansiering. Det er de færreste steder, der er råd til det. Stiftet vil i de næste 5-6 år også få tilført stillinger fra andre stifter. Det er hårdt tiltrængt. Vi får i første omgang femten. Tak til personalet for jeres store indsats og jeres gode humør. Der har været ca. 50 præsteansættelser med alt, hvad dertil hører af møder, samtaler og papirarbejde. Siden sidste landemode er der blevet ordineret femten. Der er ordination igen i næste måned. Tak til jer alle for den hjertelighed og godhed, I møder mig med ved de mange møder og jubilæer i stiftet. Tak til Bo Grønbech og domkirkens personale. Lad os stå sammen om at værne om folkekirken, værne om glæden, modsige misinformationer om folkekirkens snarlige død, smitte hinanden med glæden. Lad ikke splid og kiv tage arbejdsglæden fra nogen. Glæd jer i stedet over den store tillid, der bliver vist jer som præst, ansat og menighedsråd. Så fremad da i Jesu navn! Landemodeberetning

20

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Søndag d.17.juli s.e. Trinitatis. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30

Søndag d.17.juli s.e. Trinitatis. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 Søndag d.17.juli 2016. 8.s.e. Trinitatis. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 753 294/ 394-6 Vinderslev kl.10.30: 753-504- 294/ 294/ 394-472- 6 Kære Gud, vi beder dig om tale

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over Nytårsdag 2014. Domkirken 14.00: 712 Vær velkommen, 713 For dig, O Herre, 717 I går, 588 Herre gør, 118 Julen har englelyd. Nadver: 587 Guds egen kære søn. Nu ligger der så et ubrugt år foran os. Sådan

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø 16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Trinitatis Søndag. Salmevalg Trinitatis Søndag Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre 417: Herre Jesus, vi er her 69: Du fødtes på jord 364: Al magt på jorden og i himlen 375: Alt står i Guds Faderhånd Dette

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig.

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. 6.s.e.trin.B. 2016 Matt 19,16-26 Salmer: 752-52-522 487-155-29 Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. Nogle elsker det. Andre synes, at der bare for meget. Og det er nok

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016 9.00 Bjolderup Kirke 753, 592; 633, 65 10.30 Burkal Kirke 376, 347, 693; 592, 65 Tema: Ligegyldighed Evangelium: Matt. 11,16-24 "Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 Læsninger: Salme 40,2-6 Jud 20-25 Mark 2, 14-22 Salmer: 752: Morgenstund har guld i mund 729: Nu falmer skoven 320: Midt iblandt os er Guds rige 730:

Læs mere