Helsingør Stiftsbog 09. xxxxxxx

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helsingør Stiftsbog 09. xxxxxxx"

Transkript

1 Helsingør Stiftsbog 09 xxxxxxx 1

2

3 Helsingør Stiftsbog 2009 Her går det godt! REdaktion: Claus Bjerregaard Jan Ulrik Dyrkjøb Kirsten Grønbech Steffen Ravn Jørgensen Ove Kollerup Lise Lotte Rebel Rebecca Rudd Lars Tjalve Kirsten Winther Anne Birgitte Zoëga

4 Bogens billedside er af kunstmaleren John Kørner»John Kørner tildeles Carnegies pris på svenske kroner for en række nye malerier, som på samme tid legende let og præcist udforsker maleriets udtryksmuligheder i dag. Med et suverænt håndelag, et stort overblik og en god portion ironi trækker John Kørner i sit maleri linier op igennem billedkunstens nyere historie og formår på sin vej gennem dette store stof at forene en paradoksal visuel humor med omfattende eksistentielle og metafysiske spørgsmål.«udtalelse i forbindelse med tildeling af Carnegies pris i 2008 Side 6: Altid Mange Problemer, 1998, acryl på lærred, 200x300 cm Side 22: Man With 44 Problems, 2004, acrylic on canvas, 240x280 cm Side 27: The Island is Flying, 2002, acrylic on canvas Side 30: Woman With 24 Problems, 2004, acrylic on canvas, 240x280 cm Side 34: Yellow Gallery, 2007, acrylic on canvas, 180x240 cm, photo Anders Sune Berg Side 38: Daddy s Walk, 2007, acrylic on canvas, 240x180 cm, photo Anders Sune Berg Side 42: The Outdoor Gallery, 2007, acrylic on canvas, 240x180 cm, photo Anders Sune Berg Side 46: Alpha s Love, 2007, acrylic on canvas, 260x360 cm, photo Anders Sune Berg Side 52: (uden titel), 2005, acrylic on canvas, 240x180 cm photo Anders Sune Berg Side 56: Jacob Under the Horse, 2009, acrylic on canvas, 260x360 cm, photo: Anders Sune Berg Side 66: (uden titel), 2002, acrylic on canvas Grafisk produktion: Strandbygaard Grafisk a/s, Skjern

5 Indholdsfortegnelse 5 Ind under jul Lise-Lotte Rebel 7 Landemodeberetning Lise-Lotte Rebel 19 Prædiken ved landemodegudstjenesten Ove Kollerup 23 Visioner for folkekirken i Glostrup provsti Tommy Carlsen 27 Babysalmesang Caroline Borello Lerche 31 At være kirke til tiden i lyst og nød Anne Busk-Jensen 35 Hvad er en god højmesse? Lars Tjalve 39 Kirke og kultur Jørgen Demant 43 Malkekøer, kærlighed og død Peter Nejsum 47 De store synger Brorson og K.E. Løgstrup Peter Aaboe Sørensen 53 Fornyelse og afdækning af rødder Kirsten Winther 57 Pro Ecclesia (Uddrag af essay i Kritik af den negative opbyggelighed (s.m. Frederik Stjefelt)) Søren Ulrik Thomsen 68 Stiftsudvalget for økonomi 2009 Verner Hylby 70 Det mellemkirkelige arbejde i Helsingør stift 2009 Anders Hedeager Pedersen 72 Stiftsudvalget for ydre mission 2009 Henrik Jul Petersen 73 Stiftsudvalget for diakoni 2009 Kjeld Kure 75 Helsingør stifts landemodeakt 2009

6

7 Ind under jul Kære præster, menighedsrådsmedlemmer, ansatte og øvrige læsere af stiftsbogen! Hermed har vi den glæde at sende jer en lille julegave fra Helsingør stift. Lidt læsestof til de lange mørke vinteraftner. Her ind under jul. I min barndom var julen dejlig lang. Den begyndte ganske vist ikke som nu, engang i oktober, nej, den begyndte først et par dage før jul, men den varede så meget desto længere om ikke helt til påske, så varede den i alt fald helt til Helligtrekonger med mange julefester og sammenkomster med familie og venner. I erindringen forekommer det, som om der frem for alt var tid en uendelig række af dage med tid til samvær og tid til læsning. Sådan er det ikke mere. Julen betyder for mange ekstra travlhed og for alle i kirken ekstra arbejde. Men uanset hvor travlt vi mener at have, så kommer julen. Den kommer til os i sin egen ret, med sit eget budskab. Et budskab, der har delt verden i et»før Kristus«og et»efter Kristus«. Et budskab, der forandrer alt. Julens budskab om det lille barn Jesus er glædeligt nyt for børn og barnlige sjæle, og det er det for den mest geniale videnskabsmand. Det er et under, som vi aldrig bliver færdige med at undres over. Min forgænger, biskop Johannes Johansen, har oversat en lille engelsk julesalme. Heri hedder det om Gud:»Du såede stjerner som var de kun frø nu tørrer Maria dit hoved med hø.«det er det helt særlige i kristendommen, som her kommer til udtryk. Søren Kierkegaard kaldte det paradokset. Gud, som intet menneske selv kan finde frem til, viser selv, hvem han er. Han viser det gennem det lille barns sårbarhed i krybben julenat. Han, som voksede op og blev korsfæstet nogle år senere. Den almægtige Gud viser sig selv gennem kærlighedens sårbarhed. Men netop her viser han sig stærkere end selv døden. Der er ingen andre religioner, der taler sådan om Gud. Så kærligt, så nådigt og barmhjertigt ja, så menneskeligt. Det er ikke alene det»underlige«ved kristendommen det er det forunderlige. Om det budskab skal vi samles i julen og på alle andre søn- og helligdage. Det er glæden og forundringen over dette budskab, der præger alle artikler og beretninger i dette års stiftsbog. Tak til alle forfatterne for de mange læseværdige bidrag og god læselyst til jer alle! Jeg ønsker alle en glædelig jul og et velsignet nytår med tak for alt godt i Lise-Lotte Rebel 5

8

9 Landemodeberetning 2009 Velkomst Det er dejligt at se, hvordan det årlige landemode i den grad er blevet et samlingspunkt for Helsingør stift. Noget vi ser frem til og glæder os til hele året. Det er mange gange jeg efter et eller andet arrangement i stiftet får en hilsen med fra menighedsrådsmedlemmer, præster og ansatte, hvor det lyder: Vi ses igen til landemodet! Hjertelig velkommen endnu engang til jer alle! Vi har nu haft en god gudstjeneste og en fin frokost, hvor snakken er gået muntert. Det er jo netop det, der sker ved en gudstjeneste. Den frigør en masse energi og glæde og ja, munterhed. De nordiske folkekirker Som bekendt har der lige været bispevielse i København, hvor biskop Erik Norman Svendsen blev afløst af den nye bispekollega Peter Skov-Jakobsen efter en lang og ikke ganske ukompliceret valgkamp med to runder. Ved den lejlighed blev jeg igen mindet om, hvor forskellige de nordiske lande dog i grunden er. Det gælder ikke mindst i kirkelig mentalitet. Som mange sikkert så på TV, så begyndte dagen med gudstjeneste. Om aftenen var der officiel middag med kirkeministeren som vært. Ved den lejlighed begav det sig som det ofte sker efter en lang og alvorlig dag at middagen udviklede sig i en rigtig god og munter tone. Der var gode taler, sange og megen latter. Til stede var biskopper fra hele Norden og sågar fra England. Efter middagen udbrød en svensk bispefrue spontant:»jeg vil være dansk, for de danske biskopper de skratter og skratter «. Det kunne jeg kun tage som en kompliment. Knap så flatterende var imidlertid den norske reaktion, som havde vanskeligt ved at skjule, at det vist nok var lidt rigeligt med den megen morskab.»for det er jo trods alt en bispevielse,«lød det på klingende norsk. Ja, sådan er vi jo så forskellige, og vi behøver ikke være ens. Men jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg er taknemmelig for at være i et stift Danmarks dejligste stift! hvor der er kort vej både til smil og latter. Tak for det! Som jeg læste på et skilt for nogle år siden uden for en kirke i USA. Der stod: Don t let worries kill you let the Church help!»lad ikke bekymringer tage livet af dig lad kirken hjælpe!«sekularisering og kirke Nu er der ganske vist mange, som mener, at folkekirken har grund til at have bekymringer. Det er der nu ikke noget nyt i. For bare nogle få årtier siden var det en udbredt opfattelse, at religionens tid var ved at være forbi. Af biskop Lise Lotte Rebel Jo mere oplyste og veluddannede vi blev, jo mere naturvidenskaben vil Foto: Mai-Britt Boa kunne forklare, jo mindre brug ville der blive for at tro på Gud. I de senere 7

10 Naturvidenskab kan sige noget om, hvordan verden er indrettet. Men videnskaben kan ikke fortælle meningen med, at den er blevet til. Eller hvad meningen er med mit liv. Her må vi lytte efter andre stemmer: Kulturen, kunsten og litteraturen byder sig her til med sine fortolkninger. Men vigtigst af det hele, så taler kirken om de ting, der har med meningen at gøre år har vinden vendt. Profetien om religionens død er i dag stort set afblæst. Uanset hvor megen videnskab og teknik, der kommer til, så tyder intet på, at mennesker skulle være hørt op med at tro på Gud. Religionen er kommet for at blive. Samtidig er det dog tydeligt, at gudstroen former sig forskelligt. Det vil jeg komme lidt ind på senere. En af dem, der for år tilbage profeterede om religionens ophør, professor Hans-Jørgen Schanz, idehistoriker fra Århus, skriver nu i sin nyeste bog, som hedder Modernitet og religion, at»i forhold til en lang række store spørgsmål, som mennesker ikke kan lade være med at beskæftige sig med, fordi de nu engang er mennesker og ikke dyr eller sten, i forhold til alle disse spørgsmål er moderniteten tavs. Men det er religionen ikke.«kristendommen har altså stadig et ord at skulle have sagt også i vores moderne verden. Her er der med andre ord en erkendelse af, at selvom naturvidenskaben er nået langt, og selvom vi lykkeligvis kan kurere mange sygdomme og i det hele taget ved hjælp af videnskaben kan indrette os langt mere komfortabelt end tidligere generationer, ja, så forstummer de store spørgsmål ikke, som mennesker altid har haft. Naturvidenskab kan sige noget om, hvordan verden er indrettet. Men videnskaben kan ikke fortælle meningen med, at den er blevet til. Eller hvad meningen er med mit liv. Her må vi lytte efter andre stemmer: Kulturen, kunsten og litteraturen byder sig her til med sine fortolkninger. Men vigtigst af det hele, så taler kirken om de ting, der har med meningen at gøre. Om meningen med det hele. Et menneske kan blive bragt til standsning af det spørgsmål om mening. Det kan være en pludselig glæde: Hvorfor er jeg her? Hvorfor får jeg lov at leve et liv, som er så rig en gave? Eller det modsatte: Hvorfor skulle netop jeg rammes? Hvorfor blev jeg eller en af mine kære syg? Spørger et menneske her til videnskaben, så får det det svar, at det kan takke sig selv for sin lykke eller ulykke, sin livsstil, sine gener, sin familie. Det er der hverken megen taknemmelighed eller megen trøst over. Kirkens budskab, derimod, det lyder, at uanset hvem du er, og hvad du har gjort, så er der plads for dig både når du kommer med din lykke, og når du kommer med din skyld. Der er plads for dig, både med dit skrig efter mening og med din taknemmelighed over livets gave.»os har og vor Herre kær: ingen sjæl han glemmer,«synger digteren Ingemann. Og det er et helt andet, et helt anderledes svar end alle de svar, vi selv eller videnskaben kunne komme i tanke om. Derfor har vi kirken. For at det svar, for at det nærvær, det åbne rum skal være der for os. Som åbent. Kristendom og religionsbegreb Jo, kristendommen og kirken er kommet for at blive. Men her må vi så komme med en indskudt bemærkning. Ikke al religion er det samme, ikke al religion er lige god. Udefra set kan det måske tage sig ud, som al religion mere eller mindre er

11 det samme. Sådan vil f.eks. den nye aggressive ateisme gerne se på det. Den melder sig stærkt på banen i kølvandet på, at religion er blevet en del af det offentlige liv. Den nye ateisme hævder uden blusel, at der ikke er forskel på religion. Al religion er voldelig. Al religion er sådan set det samme. Og derfor skal den udryddes af det offentlige rum. Fadervor er overgreb mod sagesløse skolebørn, hvorfor det må afskaffes. Helligdagene skal have andre neutrale navne, som ikke henviser til kristendommen for al religion er skadelig. Ofte møder vi et begreb om religion, som forsøger at hænge det hele under samme paraply. Og med en sådan opfattelse er der vel ikke noget at sige til, at det kan være vanskeligt for folk at kende forskel på religionerne og de religiøse traditioner. Men jeg mener, vi er kommet til et punkt, hvor det er på tide at gøre op med den forestilling. Der er ganske enkelt forskel. Der er forskel på kristendom og nyreligiøsitet. Der er forskel på kristendom og asatro. Der er forskel på kristendom og islam. Det er ikke alt sammen det samme. Det er ikke blot forgreninger af en og samme religiøse virkelighed. Det er på tide at få sagt det helt tydeligt og umisforståeligt. Kristendommen taler om Gud på en anderledes måde, end al anden religion gør. For kristendommen taler om den Gud, som selv kom til verden, for at bære verdens synd og fald. En Gud, som selv lader sig ramme af kærlighed. Det billede af Gud, vi møder her, i kristendommen, det er et billede, som skænker frihed og glæde til mennesker. Det er et billede af Gud, som gør os frie til at leve det daglige liv med dets udfordringer også de udfordringer, som stilles af den politiske situation. Kristendommen er ikke en ideologi. Kristendommen er ikke et system, der omfatter regler for alt i tilværelsen. Derfor har kristendommen f.eks. heller ingen forestillinger om, at vi skulle kunne føre en politik i Guds eget navn. Vi kan kun føre en menneskelig politik, menneskelig med de muligheder og begrænsninger og det ansvar, som følger heraf. Kristendommen taler om Gud på en anderledes måde, end al anden religion gør. For kristendommen taler om den Gud, som selv kom til verden, for at bære verdens synd og fald. En Gud, som selv lader sig ramme af kærlighed Da vi for nogle år siden her i stiftet påbegyndte arbejdet med at støtte inderen Reuben Mark, blev dette tydeligt for mig som aldrig før. Reuben Mark, som mange vil kende, er en kasteløs kristen inder, der nu har taget sin ph.d. grad. Han er præst og efterhånden en slags souschef på en præsteskole, og han gør en stor indsats både for gadebørn og for uddannelse af præster til kristne kirker i Indien. Da Reuben Mark fortalte om, hvorledes kastesystemet, som i grunden er ulovligt i dag, stadig gør sig gældende mange steder i Indien, om drab på døtre, som ikke er så værdifulde som sønner, om den religiøse undertrykkelse da blev det tydeligt for mig og for mange andre, hvad det vil sige, at vi lever i et land, der har været præget af kri- Landemodeberetning

12 I dag er ca. 82 % af landets befolkning medlemmer af folkekirken, hvilket fortsat gør det naturligt, at kirken også bevarer den tilknytning til staten, som er fastlagt i Grundloven, og som indtil videre har kunnet samle et bredt politisk flertal på tværs af mange skillelinjer. Folkekirken er en del af vores fælles historie stendommen og ikke al mulig anden religion gennem tusind år. Jo, det er nødvendigt at skelne mellem religionerne. Vor tro er ej på hvad som helst. At der er forskel på religionerne, det har i virkeligheden altid været anerkendt af den danske stat. Lige så længe der har været noget, der kunne kaldes Danmark, det danske folk eller»danerne«, har dette folk nemlig haft et særligt forhold til kristendommen. Det er lykkeligvis en historisk kendsgerning af den slags, som ikke bare kan laves om. Heller ikke selv om nogen skulle ønske det. For det er der tilsyneladende nogle som gør, i disse år, folk, som ønsker at løsne båndene mellem den danske stat og kirken. Kirke stat Lige siden Harald Blåtand for mere end tusind år siden skrev på Jellingestenen, at han gjorde danerne kristne, har der eksisteret et nært forhold mellem kirken i Danmark og det danske folk. Sådan er det stadig, selv om der i den mellemliggende periode er sket man- ge og store ting: Ved reformationen i 1536 blev båndene til Romerkirken og dens pave kappet over, men hele det danske folk fulgte kongen, Christian III, og blev lutherske. Christian III og hans efterfølgere sendte danske teologistudenter til Wittenberg, til Martin Luthers by, for dér at lære den evangelisk-lutherske tro fra grunden af. Således at de kunne tjene troen og dens udbredelse, når de vendte tilbage til Danmark. (Det vidste selv Shakespeare, som vi skal høre om lidt senere i dag.) Der blev oprettet skoler, fattigforsorg, der blev indsat præster og degne, for at befolkningen skulle dannes som gode kristne borgere. Med Grundloven af 1849 blev det fastslået, at ingen skulle være tvungen til at være medlem af den danske kirke. Men samtidig blev kirken, som den absolutte majoritetskirke i Danmark indskrevet i Grundloven, hvor den blev kaldt den evangelisk-lutherske kirke. Folkekirken. Hermed fik vi den ordning af kirkens forhold, som indtil denne dag har været gældende, og som jeg mener er et absolut gode, vi skal kæmpe for at bevare. På den ene side har den enkelte borger sin fulde frihed i religionsspørgsmål. Ingen er tvunget til at være medlem af folkekirken. Vi har religionsfrihed, en af de meste fundamentale rettigheder for et demokrati: at enhver frit kan tro og dyrke sin religion, som man vil. Denne frihed er indskrevet i Grundloven, og den skal vi værne om. Men langt størsteparten af landets befolkning har frivilligt valgt at bevare medlemskabet af folkekirken med de rettigheder og forpligtelser, det nu engang medfører. I dag er ca. 82 % af landets befolkning medlemmer af folkekirken, hvilket fortsat gør det naturligt, at kirken også bevarer den tilknytning til staten, som er fastlagt i Grundloven, og som indtil videre har kunnet samle et bredt politisk flertal på tværs af mange skillelinjer. Folkekirken er en del af vores fælles historie.

13 Nogle stiller spørgsmålet, om Grundlovens bestemmelser om den evangelisk-lutherske kirke som den danske folkekirke og med dens statsunderstøttelse er diskriminerende. Vi ved, at f.eks. katolikker og baptister har prøvet at rejse spørgsmålet ved domstolene. Selv mener jeg ikke, at det er diskriminerende. Det er respekt for vores historie, ligesom religionsfrihed er respekt for, at staten ikke tvinger nogen til at være medlem af et bestemt religiøst samfund. Og hvis det skulle vise sig, at der er tale om en slags positiv særbehandling af folkekirken, så må det være noget, der kan rettes op på i forhold til andre religionssamfund, uden at det skulle være nødvendigt at adskille stat og kirke. Jeg må i den sammenhæng tilføje, at den avisand, som har blafret i sensommervinden, gående ud på, at et flertal af de danske biskopper skulle have en adskillelse af stat og kirke på en slags hemmelig dagsorden jeg må sige, det så tydeligt jeg kan at det har altså ikke noget på sig. Økonomi Men vi må indrømme, at der er en lille stigning i udmeldelserne af folkekirken. Det bliver jævnligt serveret som nyhed i adskillige medier:»flere melder sig ud.«i parentes bemærket har procenten for udmeldelser af folkekirken de seneste år været anslået til ca. ½ procent om året. Men det er steget til lidt over én procent udmeldelser om året. Det skal vi selvfølgelig tage alvorligt. Vi har været forvænt med, at kristendommen nød opbakning fra langt den overvejende del af befolkningen. Men nu begynder det så småt at smuldre med denne indforståethed. Og det skal vi selvfølgelig ikke sidde overhørig.»eksperternes«forklaring på den større udmeldelsesprocent hænger sammen med finanskrisen. I krisetider, hævdes det, kigger mennesker mere på deres økonomi, og de finder så ud af, at kirkeskatten er et af de steder, man kan spare. Lige før sommerferien brugte det statsstøttede danske tv i DR s bedste sendetid tiden på at udregne, hvor mange kroner vi mon kan spare, hvis vi vælger folkekirken fra. Og hvor meget billigere det eventuelt ville blive, hvis man lod»humanistisk«forum eller»ateistisk«selskab strikke et ritual sammen i de svære overgange, vi som mennesker står i, ved dødsfald, ved fødsel, ved vielse. At forslagene, der blev præsenteret, kun viste sig at være sølle udtyndede efterligninger af kirkens gamle og gennemprøvede ritualer, ja, det satte det hele lidt i relief. Det var først og fremmest et spørgsmål om penge. Som om det hele handler om, hvor mange kroner jeg, lille jeg, mon kan spare ved at melde mig ud, som om der ikke også er andre ting i verden, der betyder noget. Det havde i mit perspektiv været ulige mere interessant, hvis man havde stillet det omvendte spørgsmål: Hvad kommer vi til at mangle, hvad er det, vi ikke kommer til at høre, hvis vi vælger kirken fra? Hvad mister vi, hvis vi ikke længere vil lytte til de store ord, som kommer til os? Ikke mere vil give os tid til at være sammen om det største i Guds hus? Ikke mere vil samles til gudstjeneste, til dåb, synge en salme, bede et fadervor? Ikke havde noget som helst, der var holdbart, når det for alvor kom til stykket? Så i stedet for at spørge: Hvad kan vi spare, må vi spørge os selv: Vil og kan vi undvære at høre og konfronteres med det Ord, som sætter vort liv ind i dets rette sammenhæng? Nej vel! Men det betyder, at denne fælles glæde ved folkekirken, den må vi også i fællesskab styrke og arbejde med at give videre, så vi også i fremtiden må have et sted at mødes for at høre det Ord, som vi ikke kan leve uden. Og som vi skal række videre ind i den tid, som er vores. Jeg har i den seneste tid været optaget af en roman, Nattog til Lissabon hedder den. I bogen er der en fantastisk tale om den modsigelse, som kirken er her for at give rum og ord for. Den holdes af en begavet gymnasieelev på Landemodeberetning

14 bare 17 år. Han kæmper med den kristne tro, han tvivler, men han kan ikke slippe denne kamp. Den 17-årige siger:»jeg ville ikke kunne leve i en verden uden katedraler. Jeg har brug for deres skønhed og ophøjethed. Jeg har brug for dem som en modsigelse mod uniformernes gråmelerede ensformighed. Jeg vil høre orglets brusen. Jeg har brug for det som en modvægt mod marchmusikkens skingre idioti. Jeg vil læse bibelens magtfulde ord. Jeg har brug for dem som en modvægt mod sprogets slaphed og parolernes diktatur. En verden uden alt dette ville være en verden, hvor jeg ikke gad leve.«så vidt den 17-årige. Med ungdommens klarsyn siger han, at verden ville være en anden uden den modsigelse, som kirken er her for at lade lyde. Sådan har det været, siden kristendommen kom til os for mere end tusind år siden. Kirken er her som et værn og en trøst som en oprejsning for det faldne menneske, det menneske, der forgæves længes efter at blive til noget, og som et ord til det menneske, der mener at kunne klare sig så udmærket uden Gud. Ja, kirken ligger her som en afsløring af og en modsigelse af al vor smålighed og latterlige selvoppustethed. Der er nogle ting, man først opdager betydningen af i det øjeblik, man må undvære dem. Sådan tror jeg, mange har det med folkekirken. Det kan synes så nemt i dagligdagen at undvære kirken, hvis ikke man kommer der så ofte. Men ved et barns fødsel, ved»skelsår og alder«, ved giftermål, og måske allermest ved et dødsfald, da vil de fleste opdage, at uden kirken, uden de kirkelige handlinger, uden salmer og uden samtale med en forstandig præst, mangler der noget. Hvad ville juleaften være uden den danske folkekirke? Der er god grund til at opretholde de gode forhold, som gennem århundreder er vokset frem mellem stat og kirke i dette land. Kirken er her som et værn og en trøst som en oprejsning for det faldne menneske, det menneske, der forgæves længes efter at blive til noget, og som et ord til det menneske, der mener at kunne klare sig så udmærket uden Gud. Ja, kirken ligger her som en afsløring af og en modsigelse af al vor smålighed og latterlige selvoppustethed Kirken spiller ganske enkelt en rolle i menneskers liv, en rolle, som er så vigtig, at det også er naturligt, at kirke og stat indgår i et tæt parløb. Staten blander sig ikke i kirkens forkyndelse, men den er med til at sikre, at de ansatte i kirken har ordentlige og regulerede forhold, og at kirkens medlemmer trygt kan henvende sig til deres sognepræst uden at risikere at falde i hænderne på sekteriske bevægelser. I hele diskussionen om stat-kirke må det ikke glemmes, at kirken i realiteten yder staten store tjenester både gennem vedligeholdelsen af historiske bygninger, som i stand langt overgår stort set alt, hvad man ellers kan møde rundt omkring i verden. Samt at kirken i forbindelse med folkeregistrering og som begravelsesmyndighed notorisk udfører et arbejde, som ville være meget bekosteligt for stat eller kommuner at udføre. Endelig må nævnes, at staten i tidens løb har fået overdraget store mængder ejendom og jord fra kirken. Statstilskuddet til folkekirken er således ikke blot en venlig gave fra den danske stats skatteydere. Nej, statstilskuddet er udtryk for en i virkeligheden meget beskeden forrentning af den ejendom, som staten har overtaget fra kirken, samt en kompensation for nogle af de udgifter, folkekirken har med folkeregistrering og begravelsesvæsen. Økonomiske beregninger

15 peger faktisk i retning af, at den samlede udregning for øjeblikket er til statens fordel! Det er snarere kirken, der støtter staten end omvendt. Så rent økonomisk skal man ikke regne med, at det bliver billigere for den danske stat, hvis kirke og stat blev adskilt. Tværtimod, det vil koste skattekroner med en adskillelse. Stat eller kommune skulle så til at etablere eget begravelsesvæsen og personregistrering, hvilket ville koste mere end det beløb, som betales til kirken. Staten har derfor også en interesse i at bevare den nuværende ordning. Hertil kommer, at hvis stat og kirke blev adskilt, så ville det temmelig sikkert få som konsekvens, at kirken blev politisk. At vi altså fik en dominerende politisk religion i Danmark. Men hvem er for alvor interesseret i det? Politik og kristendom Spørgsmålet om kirkens politiske engagement er jævnligt oppe at vende. Senest i den såkaldte Brorsons kirke-sag. Det er en af den slags sager, hvor der i grunden kun er tabere og ingen vindere. Og derfor er det en ulykkelig sag, sagen om de irakiske flygtninge og deres ophold i Brorsons kirke. Sagen har nok været med til skærpe spørgsmålet om forholdet mellem folkekirke og politik. I dansk folkekirkelig sammenhæng må vi sige, at kirken ikke blander sig og ikke skal blande sig i det politiske liv og i de forskellige anliggender, som samfundet nu engang er optaget af. Vi har i Danmark en lang tradition for, at kirken netop holder sig beskedent i baggrunden i alle direkte politiske sager. Det betyder selvfølgelig ikke, at det skulle være fordi, det ikke var væsentligt, det, der hører det politiske liv til. Det er i allerhøjeste grad væsentligt, hvordan vi lever vort liv, hvordan vi bruger vores tid og vores opmærksomhed, hvad vi gør ved vore børn, ved syge og svage. Hvad vi gør ved flygtninge, indvandrere og asylanter. Det er det første, der er at sige. Det andet er, at den danske kirke bygger på en ordning, som siger, at vi kommer i kirken for at høre de bibelske beretninger, vi kommer for at møde evangeliets dom og trøst, vi kommer for at modtage sakramenterne og for at lovsynge Gud. Det kristne budskab lyder til os på en sådan måde, at vi alle sættes til vægs uanset hvor vi hører hjemme i det politiske spektrum. Vi sættes alle på plads, når vi hører Jesu ord i lignelsen om den barmhjertige samaritaner:»gå du hen og gør ligeså!«sådan lyder det til enhver, som ikke snyder sig udenom. Men ansvaret, udfoldelsen af, hvordan det så skal gøres hvilke konsekvenser det får for mit liv, hvilke konsekvenser jeg vil pålægge samfundet at bære det er så også et ansvar, jeg pålægges. Her kan ingen gemme sig under hverken Per eller Pouls eller for den sags skyld kirkens mening. Her kaldes vi til ansvar, som mennesker. Derfor er der heller ikke noget underligt i, at kristne mennesker kan stemme på forskellige politiske partier. Der er ikke et særligt parti, som på forhånd er sikret Der er ikke et særligt parti, som på forhånd er sikret en guddommelig velvilje. For i kirken er vi fælles om at være under Ordet, vi er sammen under dommen, og vi er sammen under nåden. Men ansvaret for at høre det, og ansvaret for at virkeliggøre sit liv som et liv, der leves i kærlighed til Gud og min næste det ansvar påhviler den enkelte 13 Landemodeberetning 2009

16 Præsten er ikke ansat til at personificere næstekærligheden i sin egen person, mere end nogen anden som et slags indbegreb af godhed. Men præstens helt særlige opgave er, at han eller hun er sat til at forkynde Ordet, i de dømtes forsamling forkynde de dømtes benådning, det Ord, der dømmer os alle uden undtagelse. Men sætter os fri til at handle som benådede. Her rammes vi alle af fordringen om at vise næstekærlighed en guddommelig velvilje. For i kirken er vi fælles om at være under Ordet, vi er sammen under dommen, og vi er sammen under nåden. Men ansvaret for at høre det, og ansvaret for at virkeliggøre sit liv som et liv, der leves i kærlighed til Gud og min næste det ansvar påhviler den enkelte. Og selvfølgelig får det ord vi hører i kirken politisk konsekvens for ethvert menneske. Men buddet om næstekærlighed, det må ikke forveksles med en teori om, hvordan samfundet skal indrettes, eller hvordan andre skal leve deres liv. Den slags fører for det meste til hykleri. Nej, budet om næstekærlighed, det er et bud, som først er virkeligt, når det rammer mig selv. Det forekommer mig, at en fejlagtig opfattelse er ved at brede sig på dette sted. Undertiden hører vi kirken omtalt, som om præsten, eventuelt med støtte af de særligt interesserede, skulle udføre næstekærlige gerninger i stedet for alle andre, på hele sognets vegne, så at sige. Men det er en fejltagelse. Næstekærlighedsbudet gælder ethvert menneske præst og ikke-præst, menighedsrådsmedlem såvel som ikke-menighedsrådsmedlem. Præsten er ikke ansat til at personificere næstekærligheden i sin egen person, mere end nogen anden som et slags indbegreb af godhed. Men præstens helt særlige opgave er, at han eller hun er sat til at forkynde Ordet, i de dømtes forsamling forkynde de dømtes benådning, det Ord, der dømmer os alle uden undtagelse. Men sætter os fri til at handle som benådede. Her rammes vi alle af fordringen om at vise næstekærlighed. Den rummelige folkekirke. Den rummer os alle med de forskellige politiske overbevisninger, vi har, og med de forskellige teologiske temperamenter, vi har. Den rummelige folkekirke.»gud ske lov!«siger nogle, mens andre gerne vil have den mere begrænset.»et velordnet anarki«er folkekirken blevet kaldt.»det oppegående dødsleje«er den blevet kaldt af andre. Og det er der nogle, der gerne vil rydde lidt op i. Stramme lidt op. For er det ikke rigtigt, at folk ikke tager medlemskabet særlig alvorligt? De kommer jo ikke særligt meget. De har åbenbart kun brug for kirken, når de skal døbes, konfirmeres, vies eller begraves. En flok firehjulskristne, siger nogle. Ja, det er sikkert rigtigt, at der nok kunne være plads til nogle flere i sognekirken på en almindelig søndag. Men det betyder ikke, at der ikke er en stor glæde ved og tryghed ved den danske folkekirke, repræsenteret ved den lokale kirke, præst og menighed. Ofte hører jeg: Ja, præster er sikkert temmelig kedelige at høre på, men vores præst, eller min konfirmationspræst, han var nu alle tiders. Jeg tror, vi skal være meget varsomme med alt for skråsikkert at udbrede os om, hvad det enkelte menneske mener med sit medlemskab. Det er nu engang svært at granske hjerte og nyrer. Der fortælles om en ung præst, der var på besøg i sognet hos nogle af de faste kirkegængere. Han kom til et ældre ægtepar, og han spurgte:»sig mig er der nogen rigtige kristne i sognet?«konen tøvede en kende, men

17 sagde så:»ja, når alt kommer til alt, så er der vel kun to.«lidt efter da manden gik ud efter mere kaffe, sagde hun:»og ham dér er jeg ikke engang sikker på.«nej, vi er ikke dommere over et andet menneskes tro. Vi er og skal være medarbejdere på hinandens glæde. Vi har så rige muligheder i folkekirken for at møde mennesker med det kristne budskab møde mennesker dér, hvor de er, med de spørgsmål og den tvivl, som ethvert menneske kæmper med. Derfor er det for mig en stor glæde at se, hvor ihærdigt der rundt omkring i vort store stift arbejdes på at gøre den lokale kirke kendt og elsket i sognet. Der er alle de store fester, hvor I sætter alle sejl til for at fejre kirkens jubilæum eller renovering eller tilbygning. (Dem har der været mange af... og i morgen 40 års jubilæum i Lindehøj!) Men jeg oplever i det hele taget en stor glæde og stolthed over»vores kirke og vores præst og menighed«og stor opfindsomhed i at få det kristne budskab formidlet til alle lige fra babyer til de gamle på plejehjem. Mangfoldigheden er stor i stiftet. Hvert sted er unikt med sin helt særlige kirkelige profil. Og sådan skal det være. Der skal ikke ensrettes herfra. Præsten er selvstændig leder i sit embede og skal selv strukturere sin tid, men præsten skal også samarbejde med menighedsråd og ansatte. Menighedsrådet er det uvurderlige folkelige islæt, der viser, at kirken ikke er lig med præsten, men at alt sker i et samvirke. Ingen kan undværes. Det går fint de fleste steder, men der er også enkelte steder, hvor samarbejdet lader meget tilbage at ønske. Der er i dag en større åbenhed og opmærksomhed på, at det er livsvigtigt, at eventuelle konflikter løses i fordragelighed. Der er lige nedsat et arbejdsmiljøråd af Kirkeministeriet og Landsforeningen. For folkekirken vil og skal af med konflikter. Pressen elsker historier om, at»nu skændes de hellige igen.«og indrømmet. Der er nok at blive Nej, vi er ikke dommere over et andet menneskes tro. Vi er og skal være medarbejdere på hinandens glæde. Vi har så rige muligheder i folkekirken for at møde mennesker med det kristne budskab møde mennesker dér, hvor de er, med de spørgsmål og den tvivl, som ethvert menneske kæmper med Landemodeberetning

18 Til lykke! Det er et dejligt stift! Tak til jer alle for det store arbejde I lægger i kirken. Tak til alle ansatte, sognemedhjælpere, kordegne, kirketjenere, korister og organister og til alle, der giver af jeres liv og tid for at være med på den fælles opgave uenige om. Ansættelsesforholdene er så forskellige. Menighedsrådet er arbejdsgiver for de ansatte. Præsterne er ansat af Kirkeministeriet og under tilsyn af provst og biskop. Vi bliver nødt til at acceptere forskellige synspunkter. Og skulle nogen få den tanke, at en biskop kan afsætte et folkevalgt menighedsråd, må de tænke om igen. Et menighedsråd kan ikke afsættes og en præst heller ikke så uoverensstemmelser klares ikke ved, at man slipper for den, man ikke bryder sig om. Man må på en eller anden måde lære at elske den, man har fået. De fleste steder går det fortrinligt, men pressen er jo mest interesseret i skandaler. Dem behøver vi ikke tragte efter at være storleverandør af. Det er vi da heller ikke. I vores store stift er det såmænd forunderligt, at det går så godt og gnidningsløst langt de fleste steder. Til lykke! Det er et dejligt stift! Tak til jer alle for det store arbejde I lægger i kirken. Tak til alle ansatte, sognemedhjælpere, kordegne, kirketjenere, korister og organister og til alle, der giver af jeres liv og tid for at være med på den fælles opgave. Det er en særlig stor glæde for mig at mødes med jer i forbindelse med gudstjenester og i forbindelse med præsteansættelse og opleve den iver, I går til opgaven med. Vi har lykkeligvis mange ansøgere til embederne. Ca ansøgere pr. præstestilling. Det er spændende med valget til stiftsråd, som løber af stabelen i disse dage. Den 7. oktober kan resultatet offentliggøres. De tretten provstier vælger hver en lægmand, præsterne vælger tre præster, provsterne en provst, og domprovst og biskop er fødte medlemmer. Stiftsrådet vil tage magt fra menighedsrådet, frygter nogle. Her tænkes der vel særligt på udskrivning af det bindende stiftsbidrag. Men det har vi megen fælles glæde af. De tre konsulentstillinger, der tager sig af teologisk efteruddannelse for præster og lægfolk, religionspædagogiske kurser, og mediekonsulenten, der bl.a. laver vores stiftsblad og hjemmeside. Stiftsrådet er nødvendigt, for at biskoppen skal have information om stiftet, siger nogle. Jo, det er jeg altid levende optaget af og får det også i høj grad med langt over 100 møder og gudstjenester årligt. Ud over alle samtalerne med ansøgere og præster og menighedsråd, samt alt det administrative på kontoret. Så jeg føler mig i høj grad velinformeret. Nogle frygter, at stiftsrådet vil blive politisk begyndelsen til en synode. Det kommer ikke til at ske med min deltagelse! Vi har haft et meget kompetent økonomiudvalg, som nu bliver udbygget til et stiftsråd med særlig forpligtelse over for stiftsmidlerne og stiftets forskellige udvalg. Tak til alle, der har lagt arbejde i økonomiudvalget og i et af stiftets mange udvalg. Tak til stiftamtmanden for råd og følge, for nærvær og optagethed af vores store stift. Tak til alle jer for et godt og konstruktivt samarbejde i det forløbne år.

19 En stor tak til provsterne for solidt og loyalt samarbejde, for jeres formidling mellem stift, provsti og sogn. I har et stort arbejdspres og skal ind imellem tage beslutninger, som ikke altid er populære. F.eks. nu hvor I må beslutte at sætte kirkeskatteprocenten op, fordi der er sket en stigning i landskirkeskatten. Der skal spares og handles meget økonomisk med færre midler. Tak til provst Ove Kollerup for prædiken i dag. Vi kan altid bruge flere præstestillinger. Nogle er oprettet ved lokalfinansiering. Det er de færreste steder, der er råd til det. Stiftet vil i de næste 5-6 år også få tilført stillinger fra andre stifter. Det er hårdt tiltrængt. Vi får i første omgang femten. Tak til personalet for jeres store indsats og jeres gode humør. Der har været ca. 50 præsteansættelser med alt, hvad dertil hører af møder, samtaler og papirarbejde. Siden sidste landemode er der blevet ordineret femten. Der er ordination igen i næste måned. Tak til jer alle for den hjertelighed og godhed, I møder mig med ved de mange møder og jubilæer i stiftet. Tak til Bo Grønbech og domkirkens personale. Lad os stå sammen om at værne om folkekirken, værne om glæden, modsige misinformationer om folkekirkens snarlige død, smitte hinanden med glæden. Lad ikke splid og kiv tage arbejdsglæden fra nogen. Glæd jer i stedet over den store tillid, der bliver vist jer som præst, ansat og menighedsråd. Så fremad da i Jesu navn! Landemodeberetning

20

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. Marts - April - Maj Nr.2 Prædiken til 3. søn i fasten 2015 Vi hører om djævelen, den onde, - i dag. I teksterne der læses, og i salmerne der synges. Der tales

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere