SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF PELAGISKE FISKERIER I NORDØSTATLANTEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF PELAGISKE FISKERIER I NORDØSTATLANTEN"

Transkript

1 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten 1 SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF PELAGISKE FISKERIER I NORDØSTATLANTEN Max Nielsen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Peder Andersen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Lars Ravensbeck, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Frederik Møller Laugesen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Jesper Levring Andersen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Daði Már Kristófersson, Universitetet i Island, Island Siv Reithe, Universitetet i Tromsø, Norge Jon Nilssen, Universitetet i Tromsø, Norge Hans Ellefsen, Havforskningssinstituttet, Færøerne

2 2 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten

3 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten 3 Indhold FORORD... 5 RESUME... 7 ENGLISH SUMMARY INDLEDNING Baggrund Formål Rapportens indhold PELAGISKE FISKERES ØKONOMISKE RAMMEBETINGELSER BESKRIVELSE AF CASE STUDIER Nøgletal for fartøjsgrupperne Biologisk rådgivning International forvaltning National forvaltning STØRRELSEN AF DET SAMFUNDSØKONOMISKE AFKAST Det samfundsøkonomiske afkast for Beregningsmetode Data Det samfundsøkonomiske afkast for Udviklingen i det samfundsøkonomiske afkast i perioden Det maksimale samfundsøkonomiske afkast Beregningsmetode Data Resultater Instrumenter til forøgelse af det samfundsøkonomiske afkast FORDELINGEN AF DET SAMFUNDSØKONOMISKE AFKAST Fordeling af det samfundsøkonomiske afkast Beregningsmetode Data Fordelingen af det samfundsøkonomiske afkast i Udvikling i fordelingen af det samfundsøkonomiske afkast Fordelingsmæssige konsekven ser af bedre fiskeri-forvaltning Instrumenter til omfordeling af det samfundsøko-nomiske afkast REFERENCER BILAG 1. MODEL B1.1 Det samfundsøkonomiske afkast B1.2 Det maksimale samfundsøkonomiske afkast B1.3 Fordeling af det samfundsøkonomiske afkast BILAG 2. NATIONAL FORVALTNING B2.1. Island B2.2. Norge B2.3. Færøerne B2.4. Danmark B2.5. Storbritannien B2.6. Rusland

4 4 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten

5 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten 5 FORORD Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten er resultatet af en undersøgelse foretaget med økonomisk støtte fra Nordisk Ministerråd. Initiativtager er Embedsmandskomitéen for Fiskeri, Levnedsmidler, Jordbrug og Skovbrug, afdeling for Kultur og Ressourcer. Undersøgelsen efterfølger Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten udgivet af Nordisk Ministerråd i 2006 og strukturen og metoden i denne rapport følger denne undersøgelse. Fokus i denne rapport er på de største fartøjer i pelagiske fiskerier i seks lande som fisker på de samme bestande i Nordøstatlanten, hvor 2006-undersøgelsen fokuserede på fem forskellige typer fiskerier i Norden. Undersøgelsens resultater som er afrapporteret i nærværende rapport er et fælles ansvar for alle de involverede parter, der indgår i arbejdet. Disse er Fødevareøkonomisk Institut i Danmark, Islands Universitet, Norges Fiskerihøgskola og Havstovan i Færøerne. Parterne har bidraget med data og information fra deres respektive lande, såvel som Fødevareøkonomisk Institut har bidraget med data og information vedr. Storbritannien og Norges Fiskerihøgskola vedr. Rusland. Hver part har endvidere udarbejdet dele af denne rapport. Rapporten sætter fokus på det samfundsøkonomiske afkast i den del af det pelagiske fiskeri i Nordøstatlanten, der foregår med de største fartøjer. 156 fartøjer indgår. Det samfundsøkonomiske afkast angiver det overskud der er tilbage efter aflønning af kapital og arbejdskraft ud over, hvad der opnås i andre erhverv. Det samfundsøkonomiske afkasts størrelse og fordeling, herunder forøgelse og omfordeling, analyseres. Arbejdet er udført som en statistisk baseret økonomisk analyse. Rapporten er tænkt som et bidrag i den offentlige debat om det pelagiske fiskeris fremtid i det Nordøstatlantiske område. Målgruppen er politikere, fiskerierhverv og embedsmænd. Rapportens resultater fremlægges på konferencen Det pelagiske kompleks, som afholdes i Færøerne den 7-9. september 2010 af Nordisk Ministerråd og det færøske Fiskeriministerium, men undersøgelsen er udført uafhængigt af denne konference.

6 6 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten Ansvarlig for arbejdet er faggruppeleder Peder Andersen og koordinator lektor Max Nielsen, begge Fødevareøkonomisk Institut. Fra Fødevareøkonomisk Institut indgår endvidere seniorforsker Jesper Levring Andersen, videnskabelig assistent Lars Ravensbeck og studentermedhjælp Frederik Møller Laugesen, fra Islands Universitet 1. ammenuensis Dadi Kristoffersen, fra Norges Fiskerihøgskola post. doc. Siv Reithe, samt studentermedhjælp Jon Nilssen og fra Havstovan økonom Hans Ellefsen. Elsebeth Vidøe, Fødevareøkonomisk Institut, har forstået redigeringen af rapporten. Der har været afholdt to projektmøder i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsen. Nordisk Ministerråd, august Asmundur Gudjonsson

7 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten 7 RESUME Der er for mange fiskere om at fiske for få fisk. Dette dækker situationen i mange fiskerier. Konsekvensen er, at fiskerne ikke tjener penge, at fiskerierhvervet ikke bidrager til samfundsøkonomien, at den offentlige sektor har flere udgifter til fiskerierhvervet end indtægter, og at forbrugerne får færre forsyninger af fisk, end de ellers kunne have fået og til en højere pris. Dette er baggrunden for en intensiv fokus på at forbedre fiskeriforvaltningen. Verdensbanken og FAO (2008) vurderer således i rapporten The Sunken Billions, at det samfundsøkonomiske afkast i fiskeriet globalt er negativ. Samfundet har herved flere omkostninger end indtægter fra eksistensen af et fiskerierhverv, hvilket indebærer, at verdens fiskerier ud fra en snæver cost-benefit betragtning burde nedlægges. Over for dette står, at flere undersøgelser viser, at der ved god forvaltning kan opnås maksimale samfundsøkonomiske afkast på % (Nielsen et al 2006; Verdensbanken og FAO 2008). Analyserne i denne rapport er et bidrag i debatten om, hvor meget samfundet kan opnå økonomisk ved, at der eksisterer fiskerierhverv, som forvaltes ud fra økonomiske målsætninger. Der fokuseres på det pelagiske fiskeri med store fartøjer i Nordøstatlantenten, dvs. fiskeri på de fælles bestande makrel og sild (norsk vårgydende sild og nordsøsild), samt de industrianvendte arter blåhvilling, lodde og tobis. Store fartøjer fra Island, Norge, Færøerne, Danmark, Storbritannien og i mindre omfang Rusland indgår i analysen. Fiskeriet har i en årrække været velforvaltet økonomisk og kan opfattes som en best practice. Der anvendes individuelt omsættelige kvoter i Island, Færøerne og Danmark og individuelt ikke-omsættelige kvoter i Norge og Storbritannien, hvor kvoterne følger fartøjer, når de handles, hvorfor systemet minder om individuelt omsættelige kvoter. Formålet med undersøgelsen er at analysere, hvor meget et velforvaltet og effektivt fiskeri som det pelagiske i Nordøstatlanten bidrager til samfundsøkonomien, samt evt. muligheder for at forøge det samfundsøkonomiske afkast gennem forbedret fiskeriforvaltning. Formålet er endvidere at identificere, hvem udbyttet tilfalder, og hvordan og i hvilket omfang det er muligt at omfordele afkastet fra erhvervet til samfundet. Ønskeligheden af omfordeling vurderes ikke. Det samfundsøkonomiske afkast angiver det overskud der er tilbage efter aflønning af kapital og arbejdskraft ud over, hvad der opnås i andre erhverv. Det samfundsøkonomiske afkast måles med og uden fradrag af offentlige udgifter til fiskeriet, herunder til fiskeriforvaltning og tilskud. Det samfundsøkonomiske afkast uden fradrag udgjorde i ,9 mia. DKK eller gennemsnitligt 32 % i de fem fartøjsgrupper (ekskl. Rusland);

8 8 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten højest i den islandske fartøjsgruppe med 43 % og lavest i den danske med 17 %. Det samfundsøkonomiske afkast efter fradag af disse udgifter udgjorde gennemsnitligt 26 %. De samfundsøkonomiske afkast er svingende i , men udvikler sig nogenlunde ens i landene. Udviklingen følger primært af udsving i priser og bestandsforhold. Afkastet er højest i slutningen af perioden, lavere i starten, og lavest i Det lave afkast i skyldes primært lave priser på sild og makrel. Afkastet i de 5 lande er stabilt eller svagt opadgående. Således er det samfundsøkonomiske afkast i Danmark stigende, hvilket skal ses i sammenhæng med at der i gradvist er indført individuelt omsættelige kvoter. Det maksimale samfundsøkonomiske afkast beregnes i en bioøkonomisk model under en række antagelser om biologi, økonomi, flådestruktur, fiskerimønster og kapacitetsudnyttelse. Med uændret kapacitetsudnyttelse identificeres det maksimale samfundsøkonomiske afkast, givet at kvotefordelingen mellem landene er uændret, i gennemsnit til 40 % af landingsværdien. Dette svarer til en stigning på 8 %;størst i Danmark med 23 % og mindst i Norge hvor afkastet er uændret. Såfremt kvoterne kunne handles frit mellem individuelle fartøjer fra forskellige af de fem lande, svarende til, at de mest effektive fartøjer opkøbte kvoter fra de mindre effektive, opnås det maksimale samfundsøkonomiske afkast til gennemsnitligt 43 % af landingsværdien. Såfremt kapacitetsudnyttelsen kan forøges til 350 dage for islandske fartøjer, 300 for færøske og 250 for de øvrige, opnås tilsvarende maksimale samfundsøkonomiske afkast på hhv. 45 % og 48 %. Ved en uændret kvotefordeling mellem lande svarer dette til en stigning på 14 %; størst i Storbritannien med 29 % og mindst i Island afkastet er næsten uændret. Om det er realistisk, at kapacitets udnyttelsen kan forøges, skal ses i sammenhæng både med, at forvaltningen kan begrænse fleksibiliteten, samt med at nogle af fiskerierne, er sæsonbetonede. Det maksimale samfundsøkonomiske afkast vurderes at ligge et sted imellem. Det høje nuværende afkast afspejler en forholdsvis effektiv økonomisk forvaltning af de analyserede pelagiske fiskerier. Afkastet forekommer at have stor vægt i fiskeripolitikken, andre målsætninger mindre. Beregningen viser endvidere, at der er mulighed for at forøge afkastet gennem forbedret forvaltning, både nationalt og gennem tættere internationalt samarbejde. Afkastet kan forøges mest ved forbedret national forvaltning (8-14 %) og kun beskedent ved tættere internationalt samarbejde (3 %). Der vurderes ikke at være væsentlige muligheder for at forbedre forvaltningen i de lande, der har individuelt omsættelige kvoter, dvs. Island, Færøerne og Danmark. Dog vurderes afkastet uden yderligere ændringer i forvaltningen at kunne forøges over tid i Danmark og Færøerne, hvor denne forvaltning er forholdsvis ny. I Norge og Storbritannien vurderes fleksibiliteten af forvaltningen at kunne forøges ved at gøre kvoterne fuldt omsættelige, dvs. at de kan omsættes

9 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten 9 permanent og midlertidigt uden at fartøjer samtidigt skal handles. Det samfundsøkonomiske afkast vurderes også at kunne forøges lidt gennem tættere internationalt samarbejde, hvor det tillades individuelle fartøjer fra forskellige lande frit at handle kvoter. Fordelingen af det samfundsøkonomiske afkast i 2007 mellem ejere af fartøjer og kvoter, mandskab og den offentlige sektor angiver, at offentlige myndigheder gennemsnitligt opnår 11 % af det samfundsøkonomiske afkast. Den offentlige sektors andel er positiv i alle landene ekskl. Danmark; størst på Færøerne med 21 % og mindst i Danmark med -18 %. I Danmark svarer det til, at skatteindtægterne er mindre end de offentlige udgifter til fiskeriforvaltning mv. fra fartøjsgruppen. Mandskabet opnår gennemsnitligt 38 %. Mandskabets andel giver sig udslag i, at de har en løn, der er fra 85 % højere end for samme antal arbejdstimer i andre erhverv (Island og Danmark), til næsten fire gange så høj (Storbritannien). En del af forklaringen på den højere aflønning er ulempen ved at være på havet på lange fangstrejser, hvor der kan arbejdes op til timer i døgnet. Ejerne får den resterende del af afkastet (gennemsnitligt 52 %). Størst i Danmark med 74 % og mindst i Norge med 40 %. De nuværende ejere kan således have en betydelig indtjening fra fiskeriet. Det behøver imidlertid ikke at være tilfældet, da de nuværende ejere kan have købt kvoter af tidligere ejere. Har de betalt fuld pris kan ejernes andel være givet til tidligere generationer af ejere og trukket ud af fiskerierhvervet. Dette er tilfældet i lande hvor forvaltningen har været gældende i lang tid (Island, Norge, Storbritannien og til dels Færøerne). I Danmark blev den nuværende forvaltning indført i , og det meste af det afkast vurderes at tilfalde de nuværende ejere. Forbedres fiskeriforvaltningen, vil ejernes del stige med det samfundsøkonomiske afkast. Om stigningen tilfalder de nuværende eller tidligere ejere afhænger af om forbedringen var forventet. Var den forventet, vil det have givet højere priser på kvoter, og stigningen tilfalder tidligere ejere. Var den overraskende, tilfalder stigningen nuværende ejere. Mandskabet får også del i stigningen, såfremt aflønningsformen er uændret. På lang sigt bliver der færre fartøjer og mindre mandskab om at dele en fast andel af en stigende landingsværdi. Dette giver den del af mandskabet, der forbliver aktive en højere løn. Med forbedrede forhold for både ejere og mandskab vil stigende afkast give stigende skatteindtægter. Den offentlige sektors andel er dog i flere tilfælde negativ i dårlige år. Dvs. samtidig med at samfundet, jf. fiskeriloven i flere af landene ejer fiskebestandene, er det offentliges nettoudbytte af det velforvaltede pelagiske fiskeri i bedste fald 1/5-del og i gennemsnit 1/10-del af det samfundsøkonomiske afkast. I dårlige år overstiger udgifter til forvaltning mv. skatteindtægterne.

10 10 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten På dette grundlag analyseres muligheden for omfordeling til den offentlige sektor. Såfremt omfordeling er ønskelig, må den nødvendigvis ses i sammenhæng med effektivitet. Årsagen er, at har forvaltningen være gældende i en længere årrække, som i flere af de pelagiske fiskerier, vil omfordeling pålægge erhvervet omkostninger som kan gøre nogles fiskeri urentabelt og tvinge effektive fiskere til at forlade erhvervet. Årsagen er, at det samfundsøkonomiske afkast er trukket ud af fiskerierhvervet, da de nuværende ejere har betalt tidligere ejere for kvoterne. Der er et trade-off mellem størrelse og fordeling af det samfundsøkonomiske afkast; Ønskes en anden fordeling kan afkastet falde. Fald i det samfundsøkonomiske afkast som følge af omfordeling kan undgås ved at anvende princippet det samfundsøkonomiske afkast kan alene omfordeles fra dem, der har fået det tildelt, hvilket begrænser muligheden for omfordeling til situationer hvor det samfundsøkonomiske afkast stiger. Enten som følge af forbedret fiskeriforvaltning, som i det danske pelagiske fiskeri, eller som følge af eksterne forhold som prisstigninger eller forbedringer i fiskebestandene. Det samfundsøkonomiske afkast kan omfordeles til samfundet gennem brugerbetaling og ekstrabeskatning. Brugerbetaling kan eksempelvis indføres gennem fjernelse af favorable ordninger til fiskeriet som evt. tilskud og fiskerfradrag, gennem opkrævning af omkostninger til fiskeriforvaltning og gennem salg af fiskerirettigheder på auktion. F. eks gennem tilbageholdelse af en lille del af den årlige totalkvote, som efterfølgende sælges på auktion. Beskatningsinstrumenter inkluderer afgifter på landinger, afkast og ejerskab af fiskerirettigheder. Island er et eksempel på et land, der allerede har afgift på ejernes afkast. Erfaringen er imidlertid at afgiften kun har opkrævet en lille del af det samfundsøkonomiske afkast. Årsagen er, at der har været individuelle kvoter i en lang årrække, hvilket har medført at en stor del af afkastet er trukket med tidligere ejere ud af fiskerierhvervet og derfor ikke beskattes med en afgift på afkastet. Muligheden for yderligere omfordeling uden at påvirke effektiviteten er således begrænset til en situation hvor afkastet stiger som følge af eksempelvis prisstigninger og forbedrede biologiske forhold. Danmark introducerede i individuelt omsættelige kvoter og har mulighed for umiddelbart at følge op med omfordeling via brugerbetaling eller beskatning uden, at fartøjerne af den grund bliver urentable. Men som tiden går, og kvoterne handles, bliver mulighederne mindre. Omvendt kan forvaltningen løbende opsiges med et varsel på 8 år, hvilket indebærer at varslet omfordeling altid er mulig. Færøerne skal revurdere fiskeripolitikken inkl. for pelagisk fiskeri i 2018, hvilket giver mulighed for omfordeling. I Norge og Storbritannien har forvaltningen være gældende i en længere årrække, og muligheden for omfordeling begrænser sig til når det samfundsøkonomiske afkast stiger. Omfordeling kan fx indføres samtidig med, at fleksibiliteten af

11 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten 11 kvotesystemet forøges ved at muliggøre permanent og midlertidig salg af kvoter uden samtidigt salg af fartøj. Det understreges, at resultaterne i rapporten bygger på en række beregningsforudsætninger, både hvad angår størrelse og fordeling af det samfundsøkonomiske afkast, samt af det maksimale samfundsøkonomiske afkast. Resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed og skal fortolkes med forsigtighed.

12 12 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten

13 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten 13 ENGLISH SUMMARY Socio-Economic Return of Pelagic Fisheries in the Northeast Atlantic Ocean "There are too many fishermen to fish too few fish". This is the case in many fisheries. The consequence is that fishermen have low income, that the industry does not contribute to the national economy, that the public sectors costs of the industry exceeds revenue, and that supplies of fish are lower than it otherwise could have been, and at a higher price. That is the reason for the intensive focus on improving fisheries management worldwide. World Bank and FAO (2008) assesses in the report "The Sunken Billion", that the socio-economic returns in fisheries globally is negative. Thus, the costs of society of the existence of a fishing industry exceed revenue, which implies that the world's fisheries from a narrow costbenefit consideration should be shut down. Several studies estimate that maximum socio-economic returns of % can be achieved by good management (Nielsen et al 2006, World Bank and FAO 2008). The present study is a contribution to the debate about how much the society can achieve in economic return of fisheries managed in accordance with a socio-economic objective. It focuses on pelagic fisheries with large vessels in the Northeast Atlantic Ocean, that is, fishing of mackerel and herring (Norwegian spring-spawning herring and North Sea herring) and the fish species used for reduction blue whiting, capelin and sand eel. Large vessels from Iceland, Norway, Faroe Islands, Denmark, United Kingdom and to a minor extent Russia is included. These fisheries have for years been well managed economically and can be viewed as "best practice". Individual transferable quotas are used in Iceland, the Faroe Islands and Denmark. Individual non-transferable quotas are used in Norway and the United Kingdom, where quotas implicitly are traded together with the vessel, implying that management in the two countries to some extent works like pure individual transferable quota systems. The purpose of the study is to analyze how much well-managed and efficient fisheries, as the pelagic fisheries in the North East Atlantic Ocean, contributes to the socio-economy, and, to assess how the socioeconomic returns possible can be increased through improved fisheries management. Furthermore, the purpose is to identify who benefits, how and to what extent it is possible to redistribute returns form the industry (owners of vessels and quotas, and crew) to the society. The desirability of redistribution is not assessed.

14 14 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten The socio-economic return is defined as "the surplus remaining after remuneration of capital and labor in excess of remuneration obtained in other businesses". The socio-economic return is measured with and without deduction of public expenditures on fisheries, including fisheries management costs and subsidies. The socio-economic return without deduction amounted to DKK 1.9 billion in 2007, or an average of 32 % in the five vessel groups (Russia excluded), highest in the Icelandic vessel group with 43 % and lowest in the Danish with 17 %. The socioeconomic returns after deduction of these public expenses amounted to an average of 26 %. The socio-economic returns are volatile in , but develop similarly across countries. The developments appear mainly from fluctuations in prices and fish stocks. The return is highest at the end of the period, lower in the beginning, and smallest in The low yield in is mainly due to low prices on herring and mackerel. The return of the five countries is stable or slightly rising. The socio-economic return in the Danish vessel group increased due to the in introduced individual transferable quotas. The maximum socio-economic returns in the long run are calculated in a bio-economic model with a series of assumptions about biology, economics, fleet structure, fisheries exploitation patterns and capacity utilization. With unchanged capacity utilization, the maximum socioeconomic return, given that the quota allocation among countries remains unchanged, is on average 40 % of the landing value. This represents an increase of 8 %; Largest in Denmark with 23 %, smallest in Norway where the return remains unchanged. If the quotas could be traded freely among individual vessels from different countries, corresponding to that the most efficient vessels purchase quotas from the less efficient, the maximum socio-economic return increase to an average of 43 % of the landing value. If capacity utilization can be increased to 350 days for Icelandic vessels, to 300 for Faroese and to 250 for the others, corresponding percentages are 45 % and 48 %, respectively. At an unchanged quota allocation among countries, this corresponds to an increase of 14 %; Largest in the United Kingdom with 29 %, smallest in Iceland where the return remains almost unchanged. Which capacity utilization is realistic should be assessed knowing that some management systems limit flexibility and that some fisheries are seasonal. The maximum socioeconomic return is estimated to lie somewhere between the two extremes. The high current return reflects relatively efficient management of the analyzed pelagic fisheries. The fisheries policies emphasize socioeconomic return, thereby giving less room for other possible purposes of the fisheries policies. The calculation also shows that there is scope for increasing the return through improved management, both nationally and through closer international cooperation. The largest increase can be achieved with improved national management (8-14 %), where the in-

15 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten 15 crease with closer international cooperation is modest (3 %). There is not assessed to be significant opportunities for improving fisheries management in countries with individual transferable quotas, i.e. Iceland, the Faroe Islands and Denmark. Additional gains may be achieved over time in Denmark and the Faroe Islands, without changing management, since the management there is relatively new. In Norway and the United Kingdom the flexibility of management can be enhanced by making quotas fully tradable, both permanently and temporarily, without vessels simultaneously being traded. The socio-economic returns are also estimated to increase slightly through closer international cooperation, which allow individual vessels from the different countries freely to trade quotas. The distribution of the socio-economic returns in 2007 between the owners of the vessels and quotas, the crew and the public sector indicates, that public authorities on average achieves 11 % of the socio-economic returns. The public sector share is positive in all countries, Denmark excluded; Largest at the Faroe Islands with 21 %, at smallest in Denmark with -18 %. The negative public share of the socio-economic return in Denmark corresponds to that tax revenues are less than public expenditure on fisheries management and subsidies for that vessel group. The crew obtains an average of 38 %. The crew share appear from salaries being from 85 % higher than for the same number of hours worked in other businesses (Iceland and Denmark) to almost four times as high (United Kingdom). Part of the explanation for the higher salaries is the disadvantage of being at sea for long fishing trips, where the crew can work up to hours a day. Owners will have the remainder of the socio-economic return (on average 52 %); Highest in Denmark with 74 % and smallest in Norway, with 40 %. The current owners can have a substantial income from fishing. However, it might not be the case when the current owners have purchased quotas from former owners. Provided that they have paid the full price to the former owners, the owners share of the socio-economic return have been given to previous generations of owners and removed from the industry. This is the case in countries where management has been in force for several years (Iceland, Norway, United Kingdom and partly the Faroe Islands). In Denmark, the present individual transferable quota system was introduced as late as in , implying that most of the income is estimated to be allocated to the current owners. Improved fisheries management increases the socio-economic returns and with that the owners share. Whether the increases accrue to the current or previous owners depend on, whether the improvement was expected. Provided that it was expected, higher quota prices had appeared and the former owners receive the increase in the socio-economic return. If it was surprising, the increase accrues to the current owners. The crew will also obtain a part of the increase, if salary schemes remain unchanged. In the long run there will be fewer vessels and, thereby, less

16 16 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten crew to share a fixed proportion of an increasing landing value. This gives the crew, who remain active, higher salary. With improved conditions for both owners and crew, tax revenues increase together with returns. The public sector share is, however, in several cases negative in bad years. That is, even though the Fisheries Law in several of the countries owning pelagic stocks states that the society owns the fish stocks, the public sector share of well-managed pelagic fish stocks are at best 1/5 and on average 1/10 of the socio-economic returns. In bad years the cost of management and subsidies exceed the tax revenues. On this basis, the possibility of redistribution to the public sector is analyzed. If redistribution is desirable, it should necessarily be assessed together with efficiency. The reason is that when the management has been in force for long time, as in several of the pelagic fisheries, redistribution does some fishing vessels unprofitable, forcing efficient fishermen to leave the industry. The reason is that the return have been pulled out of the industry, since the current owners have paid the previous owners for their quotas. Thus, there is a trade-off between size and distribution of the socio-economic returns. If distribution changes, return can declines. Declines in socio-economic returns as a result of redistribution can be avoided by applying the principle "the socio-economic returns can only be redistributed from those who have had it granted", thus limiting the possibility of redistribution to situations where the socio-economic returns are rising. That could either be as a result of improved fisheries management, as in the Danish pelagic fishery, or due to external factors such as price increases or improvements of fish stocks. The socio-economic returns can be redistributed to the society through user fees and extra taxation. User can, for instance, be introduced through the removal of favorable arrangements for fisheries, including subsidies and fishermen deductions, by recover costs of fisheries management and through the sale of fishing rights at auctions. For instance, through reservation of a fraction of the total annual quota, which are subsequently sold at auction. Taxation instruments include taxes on landings, returns and on ownership of fishing rights. Iceland is an example of a country that already has an extra tax on owners' returns. The experience is, however, that the charge has only charged a small part of the socio-economic returns. The reason is that there have been individual transferable quotas for many years, leading to that a large proportion of returns are in the hands of previous owners and are therefore not in the fishing industry anymore. The possibility of further redistribution without affecting efficiency is thus limited to a situation where the socio-economic return increase as a result of, for example, price increases and improved fish stock conditions. Denmark introduced recently, in , individual transferable quotas. With the recently changed management system the option of in-

17 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten 17 troducing redistribution through user fees on fish resources is present without vessels become unprofitable. But as time passes and the quotas are traded, the option diminishes. Conversely, according to the Fisheries Law, the management can always be terminated by notice eight years in advance, implying that an announced redistribution is always possible. The Faroe Islands is to review the fisheries policy in 2018, which allows for redistribution. In Norway and the United Kingdom, the management has been in force for long time and the possibility of redistribution is limited to when the socio-economic returns are rising. Redistribution can, for example, be introduced simultaneously with that the flexibility of the quota system is increased by allowing sale of quotas, both permanently and temporarily, without simultaneous sale of the vessel. It is emphasized that the findings in this report are based on a number of assumptions, both in relation to size and distribution of the socioeconomic returns, and in identifying the maximum socio-economic returns. The results are therefore uncertain and should be interpreted with caution.

18 18 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten

19 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten INDLEDNING 1.1 Baggrund Der er for mange fiskere om at fiske for få fisk. Konsekvensen er, at fiskerne ikke tjener penge, at fiskerierhvervet ikke bidrager til samfundsøkonomien, at den offentlige sektor har flere udgifter til fiskerierhvervet end indtægter, og at forbrugerne får færre forsyninger af fisk, end de ellers kunne have fået og til en højere pris. Dette er en pointe rejst i en lang række sammenhænge over de seneste årtier i forbindelse med analyser og vurderinger af fiskeriets økonomi og er baggrunden for en intensiv fokus verden over på at forvalte fiskeriet på en måde, så det undgås, at der fremover bliver ved at være for mange fiskere om at fiske for få fisk. Praktisk taget alle verdens fiskerier er i dag forvaltet på en eller anden måde, men forvaltningen kan ikke betegnes som en ubetinget succes. Således vurderer FAO (2007), at 72 % af verdens fiskebestande er enten fuldt udnyttede, overudnyttede, nedfiskede eller under genopretning. Samtidig vurderes, at den globale overkapacitet er % (Garcia og Newton 1997). For EU er situationen, at 88 % af fiskebestandene er fuldt udnyttede, overudnyttede, nedfiskede eller under genopretning, samt at der er en væsentlig overkapacitet (Kommissionen 2010). Det er således ikke lykkedes at reducere antallet af fiskere (fartøjer) tilstrækkeligt, selvom der har været reduktioner de fleste steder, og det ikke er lykkedes at undgå, at der er for få fisk, selvom nogle fiskebestande er på acceptable niveauer. Uden forvaltning ville situationen formentligt have været værre, men det ændrer ikke ved, at forvaltningen langt fra i fuldt omfang har fået løst problemet med for mange fiskere om for få fisk. I de senere år er der kommet fokus på det samfundsøkonomiske afkast af fiskebestandene. Det samfundsøkonomiske afkast angiver det overskud der er tilbage efter aflønning af kapital og arbejdskraft ud over, hvad er opnås i andre erhverv i. Der er kommet fokus på, i hvilket omfang fiskerierhvervet bidrager til samfundsøkonomien. Verdensbanken og FAO (2008) vurderer således i rapporten The Sunken Billions, at ressourcerenten i fiskeriet globalt er negativ. Samfundet har herved flere omkostninger end indtægter fra eksistensen af et fiskerierhverv, hvilket indebærer, at verdens fiskerier ud fra en snæver cost-benefit betragtning burde nedlægges. I praktisk fiskeriforvaltning er økonomi dog kun én målsætning. Prioriteres målsætninger som regionalpolitiske ønsker om et bestemt bosætningsmønster og tilstedeværelse af eksempelvis kystfiskeri med mindre fartøjer i bestemte områder højt, er konsekvensen, at bidraget fra fiskerierhvervet til samfundsøkonomien nødvendigvis reduceres. Endvidere

20 20 Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten vurderes, at der ved god fiskeriforvaltning kan frembringes en ressourcerente på % af fangstværdien. Undersøgelsen Økonomien i de nordiske fiskerier identificerede svingende niveauer for ressourcerenter i fem forskellige typer fiskeri (Nielsen et al 2006). I trawlerfiskeri i Island og Færøerne blev ressourcerenten beregnet til hhv. 28 og 20 % af fangstværdien, hvor den i det norske kystfiskeri og det svenske pelagiske fiskeri udgjorde hhv. -34 og -20 %. Ressourcerenten i det danske muslingefiskeri bestemtes til 44 %. Den maksimale ressourcerente blev i de fem nordiske fiskerier bestemt til 6-53 % (med det norske kystfiskeri og det danske muslingefiskeri som yderpunkter). Fiskerierhvervet bidrager således positivt til samfundsøkonomien i nogle lande og negativt i andre, samtidig med at Verdensbanken og FAO (2008) vurderer, at erhvervet som gennemsnit bidrager med flere udgifter end indtægter til samfundsøkonomien. Endvidere peger undersøgelserne i retning af, at der ved god forvaltning kan opnås et maksimalt samfundsøkonomiske afkast på %, når der ses bort fra eksempelvis det norske kystfiskeri, som vurderes forvaltet ud fra andre, ikke-økonomiske fiskeripolitiske målsætninger. Nærværende undersøgelse er et bidrag i debatten om, hvor meget samfundet kan opnå økonomisk ved, at der eksisterer et fiskerierhverv, der samtidigt forvaltes ud fra økonomiske målsætninger. Der fokuseres på det pelagiske fiskeri i den Nordøstlige del af Atlanterhavet, dvs. fiskeri efter makrel og sild, samt de industrianvendte arter blåhvilling ii, lodde og tobis. Store fartøjer fra Island, Norge, Færøerne, Danmark, Storbritannien og i det omfang, det har været muligt at skaffe data, Rusland, indgår i undersøgelsen. Årsagen til, at der fokuseres på det pelagiske fiskeri, er, at en række forhold peger i retning af, at målsætningen for forvaltningen af dette fiskeri er det samfundsøkonomiske afkast, samt at forvaltningen er velfungerende og har været det i en årrække. Det pelagiske fiskeri i Nordøstatlanten er en best practice. Der er flere årsager hertil. Der fokuseres på de største kapitalintensive fartøjer, som formentligt også er de mest effektive, såvel som der fiskes på stimefisk med forholdsvist små fangstomkostninger. Endvidere kollapsede den vigtige sildebestand i 1970 erne, og fiskeriet herpå startede først igen op i større skala i starten af 1990 erne. Konsekvensen var, at overkapaciteten, da sildefiskeriet kom i gang igen i 1990 erne, var beskeden. Samtidig har de pelagiske bestande været forvaltet med gode økonomiske instrumenter, og i fire ud af de fem lande har den gode økonomiske forvaltning været gældende i en lang årrække. Således anvender Island, Færøerne og Danmark en potentielt økonomisk velfungerende forvaltning med individuelt omsættelige kvoter; Danmark dog først fra Norge og Storbritannien har individuelt ikkeomsættelige kvoter, der i Storbritannien administreres via producentorganisationerne. Denne forvaltningsform er ud fra en teoretisk vurdering

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Max Nielsen, Peder Andersen, Lars Ravensbeck, Frederik Møller Laugesen, Jesper Levring Andersen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark; Daði

Læs mere

Økonomien i de nordiske fiskerier

Økonomien i de nordiske fiskerier Økonomien i de nordiske fiskerier Fokus på resourcerenten Max Nielsen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Bruno Cozzari, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Guri Eriksen, Universitetet i Tromsø, Norge

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Booking af færge Bookingen af færgen til og fra Bornholm i forbindelse med konkurrencen åbner i morgen den 1. oktober kl. 10.00 Det sker på

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

1.2 VOSA ejer medlems kortet. Bliver medlemskabet annulleret, skal medlems kortet leveres til VOSA med det samme, eller når VOSA kræver dette.

1.2 VOSA ejer medlems kortet. Bliver medlemskabet annulleret, skal medlems kortet leveres til VOSA med det samme, eller når VOSA kræver dette. Medlemsbetingelser Bestemmelser for medlemsskab VOSA. Nævnte regler og betingelser i disse bestemmelser er gældende, da en er oprettet som medlem hos VOSA som nævnt nedenforstående. Medlemmer i VOSA har

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 English version further down Opdatering af regler Dommerne har nu holdt møde og opdateret reglerne for konkurrencen i 2016. Vi har lyttet til nogle af de

Læs mere

Bornholms Regionskommune Rapportering

Bornholms Regionskommune Rapportering Bornholms Regionskommune Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet den 12. august 2014. Dealer Pernille Linnerup Kristensen

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 by Allan S. Christensen, Offshoreenergy.dk 2 nd of December 2014 Netværksmøde 2. december 2014 Program Orientering

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2 Juni 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Opsætning i C5 3 Som sælger: 3 Som køber: 6 OIOUBL

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014.

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Ministerrådet for fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug Sektor program for fiskeri og havbrug Blå bioøkonomi - Bæredygtig forvaltning og

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, Renteafdækning fra februar Dato 3. marts 2015

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, Renteafdækning fra februar Dato 3. marts 2015 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, Renteafdækning fra februar Dato 3. marts 2015 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 Marts 2014 Forventningen til renteniveauet om 1

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Rapportering Rapport udarbejdet den 9. januar 2014 Dealer Pernille Linnerup Kristensen Indhold Ordforklaring side 3 Kommentarer til risiko side 4 Nøgletal til risikostyring side

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

PICTURE formater. Klog på SAS 15. marts 2012

PICTURE formater. Klog på SAS 15. marts 2012 PICTURE formater Klog på SAS 15. marts 2012 Agenda Hvad er et format Hvor adskiller et PICTURE format sig Teknik Eksempel 1 cprnr Eksempel 2 cprnr med "udsøgning" af fejlrecords Eksempel 3 et format, der

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Bornholms Regionskommune Rapportering

Bornholms Regionskommune Rapportering Bornholms Regionskommune Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet d. 3 marts 2015. Lars Kruse Brixler Indhold Ordforklaring

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde 10.00-10.10 Velkomst og godkendelse af dagsorden 10.10-11.00 Status for INSPIRE-direktivforslaget og relaterede emner Direktivforslag (status på aktiviteter)

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Mandag Morgens Klimakonference 26. februar 2013 Poul Alberg Østergaard / Brian Vad Mathiesen Aalborg

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

LandboSyd møde 29. sept. 2014 Markedsudviklingen

LandboSyd møde 29. sept. 2014 Markedsudviklingen LandboSyd møde 29. sept. 2014 Markedsudviklingen Før, nu og forventninger Thomas Carstensen, September 29, 2014 Siden 1880'erne har mælkeproducenter slået sig sammen i andelsselskaber 2 3 I dag er vores

Læs mere

Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 24/08/2012 - Bilagsnummer genbrugt til ny henvendelse) L 195 Bilag 12 Offentligt

Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 24/08/2012 - Bilagsnummer genbrugt til ny henvendelse) L 195 Bilag 12 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 24/08/2012 - Bilagsnummer genbrugt til ny henvendelse) L 195 Bilag 12 Offentligt Fra: Michael Prehn [mailto:mip@danskemaritime.dk] Sendt: 24. august 2012 09:37 Til: Thea

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

Leverbylder hos slagtekalve

Leverbylder hos slagtekalve Leverbylder hos slagtekalve Rapport nr. 96 Forfattere Anne Mette Kjeldsen, Dorte Bossen og Irene Fisker. Bidrag fra Martin Steffensen, Steffen Juul Høgild, Poul Vestergaard og Flemming Skjøth. Mogens Vestergaard,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover?

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? 29. september 2014 Anders Andersen, EDF STAR Denmark www.dairyfarmer.dk www.facebook.com/europeandairyfarmers Agenda 1. Kort om resultater ved danske mælkeproducenter

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk Page 1 Agenda Berendsen Textile Service who we are How do we use the transponders The future Page 2 You have most probably used our products,

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

WINDCHILL THE NEXT STEPS

WINDCHILL THE NEXT STEPS WINDCHILL THE NEXT STEPS PTC/user, 4. marts 2015 Jens Christian Jensen, Econocap Agenda Windchill the next steps Bliv opdateret og inspireret til at se hvor Windchill kan hjælpe dig med andet end blot

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Master Mind Aarhus 23 maj 2011. Når outsourcing er eneste vej...

Master Mind Aarhus 23 maj 2011. Når outsourcing er eneste vej... Master Mind Aarhus 23 maj 2011 Når outsourcing er eneste vej... Baggrund Jesper Kinch Andersen, General Manager R&D Ansat Ericsson Diax 1988 2011 Cases på outsourcingforløb 2004 2010 Ericsson Danmark A/S

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

KEND DIT MARKED MARKET TRENDS

KEND DIT MARKED MARKET TRENDS KEND DIT MARKED MARKET TRENDS INDHOLDSFORTEGNELSE Content 1 INTRODUKTION Introduction 3 8 FERSKE FØDEVARER Fresh Food 91 2 METODE Methodology 7 9 DYBFROSNE FØDEVARER Frozen Food 103 3 ØKONOMISKE OG DEMOGRAFISKE

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

DKK 400 * DKK 500 * 2 cool and modern budget hotels in Copenhagen. Single room from. Double room from. Low prices, trendy design and central location

DKK 400 * DKK 500 * 2 cool and modern budget hotels in Copenhagen. Single room from. Double room from. Low prices, trendy design and central location 2 cool and modern budget hotels in Copenhagen Low prices, trendy design and central location Single room from DKK 400 * Double room from DKK 500 * *Applies to a limited number of rooms available for online

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 Microsoft Dynamics C5 Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 INDHOLDSFORTEGNELSE En forløbelig afklaring... 3 Tilpasning af lønopsætningen... 3 Rettelser til kommafil... 3 Backup af lønopsætningen...

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere