Økonomien i de nordiske fiskerier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomien i de nordiske fiskerier"

Transkript

1

2

3 Økonomien i de nordiske fiskerier Fokus på resourcerenten Max Nielsen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Bruno Cozzari, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Guri Eriksen, Universitetet i Tromsø, Norge Ola Flaaten, Universitetet i Tromsø, Norge Eyjolfur Gudmundsson, Universitetet i Akureyri, Island Jørgen Løkkegaard, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Kari Petersen, Færøernes Landsbank Staffan Waldo, Livsmedelsekonomiska institutet, Sverige TemaNord 2006:540

4 Økonomien i de nordiske fiskerier Fokus på resourcerenten TemaNord 2006:540 Nordisk Ministerråd, København 2006 ISBN Tryk: Ekspressen Tryk & Kopicenter Omslagsfoto: Birgitta Rydbeck Oplag: 250 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Store Strandstræde 18 Store Strandstræde København K 1255 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er et af de ældste og mest omfattende regionale samarbejder i verden. Det omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Samarbejdet styrker samhørigheden mellem de nordiske lande med respekt for de nationale forskelle og ligheder. Det øger mulighederne for at hævde Nordens interesser i omverdenen og fremme det gode naboskab. Samarbejdet blev formaliseret i 1952 med Nordisk Råds oprettelse som forum for parlamentarikerne og regeringerne i de nordiske lande. I 1962 underskrev de nordiske lande Helsingforsaftalen, som siden har været den grundlæggende ramme for det nordiske samarbejde. I 1971 blev Nordisk Ministerråd oprettet som det formelle forum til at varetage samarbejdet mellem de nordiske regeringer og de politiske ledelser i de selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Åland.

5 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 5 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Resume Indledning Baggrund Formål Rapportens indhold Fiskernes økonomiske rammebetingelser Beskrivelse af case studier Ressourcerentens størrelse Ressourcerentens størrelse Beregningsmetode Data Resultater Den maksimale ressourcerente Beregningsmetode Data Resultater Instrumenter til forøgelse af ressourcerenten Ressourcerentens fordeling Ressourcerentens fordeling Beregningsmetode Data Resultater Instrumenter til omfordeling af ressourcerenten Konsekvensvurdering af omfordeling Referencer English Summary Bilag: Beregning af den maksimale ressourcerente... 59

6 6 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten

7 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 7 Forord Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten er resultatet af en undersøgelse foretaget med økonomisk støtte fra Nordisk Ministerråd. Herudover har Livsmedelsekonomiska Institut i Lund bidraget med et svensk case studie. Initiativtager har været Nordisk Embedsmandskomite for Fiskeripolitik 1. Undersøgelsens samlede resultater er afrapporteret i nærværende rapport, såvel som i rapporten Focus on the economy of the Nordic fisheries case study reports from Iceland, Norway, the Faroe Islands, Sweden and Denmark. Denne rapport er et fælles ansvar for alle involverede parter, der har forestået arbejdet. Disse er Fødevareøkonomisk Institut i Danmark, Akureyri Universitet i Island, Norges Fiskerihøgskola og Livsmedelsekonomiska Institut i Sverige. Ansvaret for case studie rapporterne påhviler de institutioner, der har stået for udarbejdelsen i deres respektive lande. Den færøske case er udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut med assistance fra Færøernes Landsbank. Rapporten sætter fokus på samfundsøkonomien i udvalgte nordiske fiskerier med udgangspunkt i ressourcerenten. Ressourcerenten angiver det overskud der er tilbage efter aflønning af kapital og arbejdskraft svarende til, hvad der opnås i andre erhverv. Ressourcerentens størrelse og fordeling, herunder forøgelse og omfordeling, analyseres. Arbejdet er udført som en økonomisk analyse baseret på et bredt statistisk materiale. Rapporten er tænkt som et bidrag i den offentlige debat om fiskeriets fremtid i de nordiske lande og målgruppen er politikere, fiskerierhverv og embedsmænd. Rapportens resultater blev fremlagt på konferencen Økonomisk forvaltning af fiskerierne, som blev afholdt i Færøerne den maj 2006 af Nordisk Ministerråd og det færøske Fiskeriministerium, men undersøgelsen er udført uafhængigt af denne konference. Ansvarlig for arbejdet er forskningschef Jørgen Løkkegaard og koordinator adjunkt Max Nielsen, begge Fødevareøkonomisk Institut. Det islandske case er udarbejdet af lektor Eyjolfur Gudmundsson, det norske af professor Ola Flaaten og Guri Eriksen, det svenske af forsker Staffan Waldo og det danske og færøske af forskningsassistent Bruno Cozzari. Økonom Kari Petersen har assisteret i udarbejdelsen af den færøske case og denne rapports kapitel 2 er baseret på Frost, H. (2004), Naturressour- 1 Nordisk Embedsmandskomité for Fiskeripolitik (NEF) blev pr. 1. januar 2006 omdannet til Embedsmandskomitéen for Fiskeri, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug, afdelingen for fiskeri og havbrug (EK-FJLS (fiskeri og havbrug)).

8 8 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten cer som fisk og olie i et frit marked. Det går ikke, (Samfundsøkonomen). Der har i undersøgelsen været afholdt to projektmøder, hvor der yderligere har været deltagelse af fuldmægtig Majken Pedersen fra Grønlands Hjemmestyre. Asmundur Gudjonsson Nordisk Ministerråd, juni 2006.

9 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 9 Resume Traditionelt har biologiske hensyn udgjort kernen i reguleringen af fiskerierne i de nordiske lande. Fiskerireguleringen er baseret på princippet om, at bestandene skal fiskes på et bæredygtigt niveau. Reguleringen har i varierende omfang været rettet mod det økonomiske udbytte for fiskerierhvervet og samfundet. Dette indebærer, at der i de nordiske fiskerierhverv og i de nordiske samfund er et væsentligt potentiale for at forøge det økonomiske udbytte af fiskebestandene ved en reduktion i den investerede kapital i fiskefartøjer. Formålet med denne rapport er at fokusere på fiskerireguleringer, der sikrer et større vedvarende økonomisk udbytte af fiskeriet, herunder på hvem udbyttet tilfalder og hvordan det fordeles mellem erhvervet og det offentlige. Rapporten tager udgangspunkt i følgende cases: 1. Trawlerfiskeriet i Island, reguleret ved individuelt omsættelige kvoter. 2. Kystfiskeriet i Norge, reguleret ved individuelt ikke omsættelige kvoter. 3. Partrawlerfiskeriet i Færøerne, reguleret ved havdage. 4. Stimefiskeri i Sverige reguleret ved rationer. 5. Muslingefiskeri i Danmark reguleret ved licenser. Det samfundsmæssige udbytte måles ved ressourcerenten, som angiver det overskud der er tilbage efter aflønning af kapital og arbejdskraft svarende til, hvad der opnås i andre erhverv. Ressourcerenten i udgør fra 60 % af landingsværdien i det danske muslingefiskeri, til -22 % i det norske kystfiskeri. I Island og Færøerne udgør ressourcerenten hhv. 30 % og 28 %, i Sverige 3 %. Den maksimale ressourcerente beregnes i en bio-økonomisk model under en række antagelser om biologi, økonomi, flådestruktur og fiskerimønster. Under disse antagelser identificeres en maksimal ressourcerente i det danske muslingefiskeri på 69 % af landingsværdien, lidt lavere i Island (60 %), Sverige (53 %) og Færøerne (47 %) og lavest i Norge (18 %). En målsætning om at opnå den maksimale ressourcerente vil dog ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med de øvrige fiskeripolitiske målsætninger, herunder om regionalpolitik, beskæftigelse, bosætning og ønsker om en bestemt flådestruktur. Målet om at opnå den størst mulige ressourcerente skal derfor prioriteres sammen med de øvrige fiskeripolitiske målsætninger. Den maksimale ressourcerente kan opnås gennem bed-

10 10 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten re fiskeriforvaltning med fokus på biologi, økonomi og automatisk strukturtilpasning. Fordelingen af ressourcerenten mellem kapital, arbejdskraft og offentlige myndigheder (efter fradrag af offentlige nettoudgifter til fiskeriet, herunder fiskeriforvaltningsomkostninger) angiver, at offentlige myndigheder alene opnår en positiv andel af ressourcerenten i Island og Danmark. I Norge, Færøerne og Sverige er de offentlige myndigheders andel af ressourcerenten negativ. Dvs. samtidig med at samfundet, jf. fiskerilovgivningerne i flere af de nordiske lande ejer fiskebestandene, er det offentliges nettoudbytte af tilstedeværelsen af fiskerisektoren i de tre lande negativ. Ressourcerenten er efter fradrag af offentlige nettoudgifter til fiskeriet negativ i Norge og Sverige, men fordelingen angiver, at aflønningen af arbejdskraft i begge lande er nogenlunde på niveau med andre erhverv. Kapitalaflønningen er lavere i Norge, men større i Sverige. Den positive ressourcerente i Island og Færøerne er fordelt med mest til arbejdskraft og mindre til kapital. I Danmark og Norge er fordelingen mellem arbejdskraft og kapital påvirket af, at fartøjerne er små og ejerne i en række tilfælde både er arbejdskraft og ejere af kapital. Ressourcerenten kan omfordeles fra kapital og arbejdskraft til samfundet. Dette kan ske på en række måder, herunder ved at introducere afgift på landinger, ved at afskaffe tilskud til fiskeriet og ved at opkræve fiskeriforvaltningsomkostninger. Mulighederne begrænses dog i de tilfælde, hvor de nuværende fiskere har købt og betalt deres fiskerirettigheder til tidligere fiskere. Det understreges, at resultaterne i rapporten bygger på en række beregningsforudsætninger, både hvad angår størrelse og fordeling af ressourcerenten samt af den maksimale ressourcerente. Resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed og må nødvendigvis fortolkes med forsigtighed.

11 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten Indledning 1.1. Baggrund Traditionelt har biologiske hensyn udgjort kernen i reguleringen af fiskerierne i de nordiske lande. Fiskerireguleringen er baseret på princippet om, at bestandene skal fiskes på et bæredygtigt niveau (forsigtighedsprincippet). Reguleringen har i varierende omfang været rettet mod det økonomiske udbytte for fiskerierhvervet og samfundet. Det er til en vis grad lykkedes at holde fiskeriet på et biologisk bæredygtigt niveau, selvom der er adskillige undtagelser, men det er ikke lykkedes helt at fokusere på økonomien i fiskerierne. Dette på trods af at et grundvilkår i fiskerierhvervet er, at fiskerne fisker for at tjene penge. Dette indebærer, at der i de nordiske fiskerierhverv og i de nordiske samfund er et væsentligt potentiale for at forøge det økonomiske udbytte af fiskebestandene. I et fuldstændigt ureguleret fiskeri er det eneste udbytte af fiskeriet, at mandskabet får løn og den investerede kapital forrentes alene for de få dygtigste fiskere. Der er imidlertid ingen aflønning af fiskeressourcerne; forbedrede bestandforhold vil bare betyde, at der kommer flere fiskere til erhvervet, og forværrede bestandforhold, at fiskere forlader erhvervet. Så snart der indføres forvaltning i fiskeriet, om det så er ved kvoter, licenser eller andet, kan det generere et positivt økonomisk afkast af fiskebestandene. Dette økonomiske afkast vil være større des lavere omkostningerne er ved at fiske en bæredygtig mængde fisk. Potentialet for at forøge det økonomiske udbytte af de nordiske fiskerier er ikke kun relateret til, at omkostningerne ved fiskeri for det enkelt fartøj kan reduceres, men til at der kan være for mange fiskere om at fiske for få fisk. Midlet til at opnå et økonomisk udbytte af de nordiske fiskerier er at tildele eksklusive rettigheder i form af fiskerirettigheder til at udnytte fiskebestandene. Ved at tildele et begrænset antal fiskere, inklusiv fiskekooperativer og regionale institutioner, eksklusive rettigheder til de fiskeressourcer, som staterne i alle de nordiske lande, jf. fiskerilovgivningerne, har kontrol over, skabes basis for et økonomisk afkast af ressourcerne. Det økonomiske udbytte, der skabes herved, kan tilfalde fiskerne og/eller samfundet, afhængigt af om samfundet forærer fiskerirettighederne væk, sælger dem eller opkræver skat på de indkomster, der genereres.

12 12 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 1.2. Formål Formålet med projektet er at analysere mulighederne for at fremme anvendelsen af fiskerireguleringer, der fokuserer på at opnå et større vedvarende økonomisk udbytte af fiskeriet, herunder at fokusere på størrelsen af udbyttet, hvem det tilfalder og hvordan det fordeles mellem erhvervet og samfundet. Der fokuseres på to områder. Størrelsen af det økonomiske udbytte, hvad det er i dag, hvad det kan blive, hvis der føres en fiskeripolitik, der alene sigter mod at skabe det maksimale økonomiske udbytte på lang sigt, samt hvordan man opnår et større økonomisk udbytte. Det andet er fordelingen af det økonomiske udbytte mellem kapital, arbejdskraft og samfund, hvordan den er i dag, hvilke instrumenter der kan anvendes i en omfordeling og hvem der kommer til at bære byrderne heraf. Det økonomiske udbytte af fiskeriet måles i nærværende rapport som ressourcerenten, som angiver det overskud der er tilbage efter aflønning af kapital og arbejdskraft svarende til, hvad der opnås i andre erhverv. Ressourcerenten er et mål for den økonomiske effektivitet, men er ikke det samme som overskud. Hvor overskud siger noget om driftsøkonomi, siger ressourcerenten noget om samfundsøkonomien. Der sættes således fokus på nordisk fiskeri i et samfundsøkonomisk perspektiv, som angivet i figur 1. Figur 1. Forøgelse og omfordeling af ressourcerenten i fiskeriet. Nuværende ressourcerente: Kapital Arbejde Bedre fiskeriforvaltning Samfund Omfordeling Kapital Arbejde Samfund Pris for bedre forvaltning: Faldende indtjening på kort sigt Fiskeriet koncentreres på færre hænder Sværere at tage regionalpolitiske og beskæftigelsesmæssige hensyn i fiskeriforvaltningen De to emner, der fokuseres på, er at forøge den nuværende ressourcerente gennem bedre fiskeriforvaltning og at omfordele ressourcerenten fra kapital og arbejdskraft til samfundet. For at simplificere analysen gennemgåes de to emner hver for sig, først ressourcerentens størrelse og derefter fordelingen. I praksis vil der imidlertid være et samspil mellem dem. Teoretisk vil det være at foretrække at introducere omfordeling, fx i form af beskatning, samtidig med bedre fiskeriforvaltning. Årsagen er, at når

13 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 13 fiskeriforvaltningen forbedres i form af fx foræring af omsættelige fiskerirettigheder til aktive fiskere, vil disse fiskere blive pålagt skattebyrden. I praksis vil det dog normalt være sådan, at det er svært at komme igennem med at introducere beskatning, før det fremstår klart, at der rent faktisk er en ressourcerente, dvs. noget tid efter at fiskeriforvaltningen er blevet forbedret. Ressourcerenten identificeres i nærværende rapport uden at tage hensyn til, at indenlandsk arbejdskraften kan erstattes af billigere udenlandsk arbejdskraft. Fokus i rapporten er på ressourcerenten, på trods af at denne ikke i noget nordisk land er formuleret som det eneste formål i fiskeripolitikken. Målsætningerne i fiskeripolitikken i de nordiske lande spænder bredt og inkluderer ud over ressourcerenten, driftsøkonomisk overskud, regionalpolitiske forhold som bosætning og beskæftigelse, samt flådepolitik i relation til fx kystfiskeri. Det understreges, at rapporten ikke beskæftiger sig med prioriteringen af disse målsætninger, men det nævnes, at fiskebestandene i flere nordiske landes fiskerilovgivninger er angivet som samfundets eje. I rapporten beregnes den maksimale ressourcerente uden hensyntagen til de øvrige fiskeripolitiske målsætninger, hvilket i mange tilfælde vil være i konflikt med målsætninger om beskæftigelse, bosætning og tilstedeværelsen af kystfiskeri med mindre fartøjer. Den maksimale ressourcerente angiver således alene, hvad der kan opnås. Rapporten tager ikke stilling til, om der bør føres en politik, der sigter mod at forøge ressourcerenten, eller om politiske målsætninger om beskæftigelse, bosætning og tilstedeværelsen af kystfiskeri med mindre fartøjer skal prioriteres højere. I rapporten konkluderes alene, at hvis det ønskes, er der et væsentligt potentiale i at forøge ressourcerenten og derved det samfundsøkonomiske udbyttet af fiskeriet i alle de fem analyserede nordiske cases. I rapporten beregnes endvidere fordelingen af den nuværende ressourcerente, ligesom konsekvenser af omfordeling fra kapital og arbejdskraft til samfundet analyseres. Dette indebærer ikke, at det foreslås, at ressourcerenten skal omfordeles, men alene at det vises at ressourcerenten kan omfordeles, samt hvilke konsekvenser det konkret kan få. Usynlig ressourcerente som tilfalder første generations rettighedshavere, som solgte sine rettigheder og trak sig ud af fiskerierhvervet, inddrages også i overvejelserne. Endelig relateres fordelingen af synlig og usynlig ressourcerente mellem fiskerierhvervet og det offentlige kort til forhold vedr. råstofudvinding og landbrug. Der tages udgangspunkt i de meget forskelligartede fiskerireguleringer, der i dag findes i de nordiske lande. Dette sker ved at inkludere fem case studier ud fra, at de skal repræsentere rene reguleringsinstrumenter med henblik på at belyse de enkelte instrumenters økonomiske effekter. De valgte cases, som samtidig er fra fem forskellige nordiske lande, er:

14 14 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 1. Individuelt omsættelig kvotereguleret trawlerfiskeri i Island. 2. Individuelt ikke-omsættelig kvotereguleret kystfiskeri i Norge. 3. Havdagereguleret partrawlerfiskeri i Færøerne. 4. Rationsreguleret stimefiske fiskeri i Sverige 5. Licensreguleret muslingefiskeri i Danmark Arbejdet baseres på eksisterende viden om fiskeøkonomiske reguleringsinstrumenter, på bio-økonomiske modelberegninger, samt økonomiske fordelings analyser. Der anvendes offentliggjorte informationer, statistikker og undersøgelser om de nordiske fiskerier. Hvor der eksisterer relevante erfaringer og hvor lande udenfor Norden er nået længere end de nordiske lande, vil disse erfaringer blive inddraget. Det er ideen i rapporten at bruge eksisterende litteratur om fiskeøkonomiske reguleringsinstrumenter og anvende denne i forhold til en konkret analyse af ressourcerenten i sammenhæng med reguleringsinstrumenterne i de udvalgte fiskerier. Intentionen er at formidle denne viden videre til en bred kreds af politikere, erhvervsfolk og embedsmænd. Det understreges at resultaterne, både hvad angår beregningen af størrelse og fordeling af ressourcerenten samt af den maksimale ressourcerente, bygger på en række beregningsforudsætninger. Alle resultater er således behæftet med en betydelig usikkerhed. I beregningen af den faktiske ressourcerente i er usikkerheden i særdeleshed relateret til fastsættelsen af aflønning af arbejdskraft og kapital i alternativ anvendelse. I beregningen af den maksimale ressourcerente er der yderligere usikkerhed på både biologiske og økonomiske data såvel som på selve beregningsmodellen i en situation, som forudsætter væsentlige strukturelle ændringer i flådesegmenterne. Beregningen af fordelingen af ressourcerenten baseres på de samme tal og usikkerheden er derfor også til stede i disse beregninger. Dette indebærer at resultaterne skal fortolkes med forsigtighed. 1.3 Rapportens indhold Rapporten indeholder ud over indledningen fire kapitler. I kapitel 2 beskrives fiskernes økonomiske rammebetingelser ud fra en teoretisk indfaldsvinkel. Udgangspunktet er eksisterende viden indenfor generel ressource- og fiskeriøkonomi. Fiskeri og fiskeriregulering beskrives i et økonomisk perspektiv, ressourcerente introduceres, forudsætningerne for at der eksisterer ressourcerente gennemgås og eksisterende viden om økonomiske reguleringsinstrumenter beskrives. I kapitel 3 gennemgås strukturen i de fem udvalgte fiskerier, og de eksisterende fiskerirettigheder og fiskerireguleringer beskrives. Nøgletal for de fem udvalgte fiskerier gennemgås og det beskrives, hvem der kan tildeles adgang til erhvervsmæssigt fiskeri. Dvs. hvem der kan få rettig-

15 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 15 heder til fiskeri og efter hvilke principper. Endvidere gennemgås forhold med relation til fiskerireguleringer, herunder indviduelle kvoter, fiskedage, omsættelighed, salg af fiskerirettigheder og ejendomsret til fiskerirettigheder. I kapitel 4 beregnes størrelsen af den nuværende og maksimale ressourcerente i de udvalgte fiskerier og det vurderes, hvordan ressourcerenten kan forøges. I kapitel 5 beregnes fordelingen af den nuværende ressourcerente mellem fiskerierhverv og samfund, samtidig gennemgås de generelle muligheder for at inddrive ressourcerenten og byrdefordeling i forbindelse hermed analyseres. I rapporten indgår et bilag med en teknisk gennemgang af den bioøkonomiske model, der anvendes til at beregne den maksimale ressourcerente. Beregningerne i nærværende rapport er baseret på data fra rapporten Focus on the economy of the Nordic fisheries case study reports from Iceland, Norway, the Faroe Islands, Sweden and Denmark. For en detaljeret gennemgang af de data som er anvendt i nærværende rapport henvises derfor til denne rapport. Såfremt der er væsentlige forskelle i tal mellem nærværende rapport og case studierne, vil dette være nævnt i fodnoter i denne rapport.

16 16 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten

17 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten Fiskernes økonomiske rammebetingelser Fælles ejendomsret, eksterne effekter og manglende prisfastsættelse er opskriften på, at et frit marked ikke kan fungere samfundsøkonomisk optimalt. Disse forhold karakteriserer udnyttelsen af fiskebestandene, såfremt der ikke anvendes en hensigtsmæssig fiskeriforvaltning. Fiskeriet er karakteriseret af uklare ejendomsretsforhold herunder en uklar fordeling af gevinster ved udnyttelse af fiskebestandene. Årsagen er, at samfundet i princippet ejer fiskebestandene, som udnyttes af mange brugere. Fiskeriet er endvidere karakteriseret ved tilstedeværelsen af såkaldte eksterne effekter dvs. forhold, der ikke direkte indgår i fiskernes økonomiske overvejelser. Eksterne effekter forekommer i form af, at den enkelte fiskers aktivitet påvirker andre fiskeres fangstmuligheder negativt. Dette fører til for få fisk til for mange fiskere. Konsekvensen er forkert prisfastsættelse på markedet, da priserne på fisk ikke afspejler de manglende fremtidige fangstmuligheder, som overudnyttelse indebærer. I den fiskeriøkonomiske teori vises, at når der er fri adgang til fiskeriet, tilpasser man sig, så fiskeriindsatsen bliver for stor, fiskebestanden bliver for lille, og der tilvejebringes ingen ressourcerente (Warming 1911, 1931, Gordon 1954 og Clark 1990). Fiskerne kan imidlertid sagtens drive et fiskeri med en rentabilitet på niveau med andre erhverv. For samfundet som helhed bindes der imidlertid produktionsfaktorer i fiskeriet i et omfang, så faktoraflønningen i fiskeriet er på niveau med det øvrige samfund. Der er for mange fiskere til at fiske for få fisk og de fiskere, der er for mange, kunne bidrage mere til samfundsøkonomien ved at arbejde i andre erhverv. Også kapitalen kunne investeres i andre erhverv med større samfundsøkonomisk udbytte. Konsekvensen er, at fiskeriforvaltning er nødvendig, hvis fiskeriet skal generere en ressourcerente. Udviklingen i fiskerisektoren verden over har ændret det frie fiskeri, via oprettelsen af eksklusive økonomiske zoner (200 sømil grænsen) i slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne. Introduktionen af eksklusive økonomiske zoner betød, at kyststater fik kompentence til at forvalte fiskeriet indenfor deres nationale zone i modsætning til tidligere, hvor fartøjer af alle nationaliteter havde frit fiskeri udenfor kystzonegrænsen i princippet i hele verden. I de efterfølgende årtier er der i forskelligt omfang introduceret fiskeriforvaltning med udgangspunkt i, at biologisk forvaltning kan sikre fremtidige fangstmuligheder, hvor økonomisk forvaltning kan sikre, at omkostningerne ved at fiske bliver så små som muligt. Dette har ført til, at der i mange lande gradvist er indført strammere fiskeriforvaltning gennem adgangsbegrænsninger, fartøjs- og

18 18 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten kapacitets-begrænsninger, kvotebegrænsninger, indsatsbegrænsninger, begrænsninger i hvilke områder, der tillades fiskeri samt begrænsninger i muligheden for at anvende bestemte redskaber. Effekten af de forskellige typer fiskeriforvaltning er meget forskellig. I nogle få lande er man tæt på en fiskeriforvaltning, der sikrer det maksimalt mulige samfundsmæssige udbytte af fiskeriet. Andre steder er der reelt stadig frit fiskeri. I de fleste lande er man imidlertid et sted imellem. Der er skabt en positiv ressourcerente, som dog stadig ligger langt under, hvad der kunne opnås med en optimal fiskeriforvaltning. Ressourcerenten kan således forøges, både gennem en forøgelse af fangsterne og ved en reduktion i de samfundsmæssige omkostninger. Fiskeriforvaltningen synes endvidere at blive stadig mere hensigtsmæssig ud fra en samfundsøkonomisk betragtning i de fleste lande. I mange lande er der således en situation, hvor der gradvist genereres en større ressourcerente. I en sådan situation påkalder fordelingen af ressourcerenten sig særlig interesse. Flere lande angiver i fiskerilovgivningerne, at fiskebestandene ejes af samfundet repræsenteret ved den offentlige sektor. Samtidig har fiskeriet været udøvet i århundreder og fiskerne ser det som en velerhvervet rettighed at fiske og derigennem tjene penge. Yderligere indebærer det generelle skattesystem, at både arbejdskraft og kapital beskattes af deres fiskeriaktiviteter og herigennem betaler en del af en evt. ressourcerente til den offentlige sektor. Omvendt har den offentlige sektor udgifter til fiskeriet i form af tilskud, gennemførsel af kontrol, biologiske undersøgelser og rådgivning. En af hovedårsagerne til, at der gradvist genereres større overskud og ressourcerente i mange lande, er, at der indføres adgangsbegrænsninger til fiskeri, dvs. at en begrænset gruppe fiskere tildeles eksklusive rettigheder til fiskeri. Herved undgås, at der kommer for mange nye fiskere ind i fiskeriet, hvilket samfundsøkonomisk er fordelagtigt. Men sideeffekten er, at fordi tidligere rettighedshavere enten har fået tildelt fiskerirettigheder gratis (første generations rettighedshavere) eller har købt rettigheder på et tidspunkt, hvor ressourcerenten var mindre og prisen på rettigheder derfor lav, har de fået foræret ressourcerenten. Når nye generationer fiskere skal ind i fiskeriet, skal de købe deres rettigheder, enten særskilt eller tilknyttet fartøjerne, og betale de gamle fiskere. Derved er det kun de gamle generationer af fiskere, der vinder ved tildeling af eksklusive rettigheder, nyere generationer af fiskere vinder kun, hvis ressourcerenten bliver ved med at stige. Såfremt perfekt forvaltning introduceres med et slag i et jomfrueligt fiskeri dvs. et helt nyt fiskeri, tilfalder hele ressourcerenten første generations rettighedshavere. Har fiskeriet eksisteret i årevis, som tilfældet er med de fem udvalgte fiskerier i denne rapport, og forbedres fiskeriforvaltningen gradvist over en årrække, får generationer, der er aktive over hele forbedringsperioden andel i ressourcerenten. Billedet af hvem, der får andel af en evt. ressourcerente, er således ikke entydigt. Derfor er det heller ikke entydigt klart, hvem der kan beskat-

19 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 19 tes. Specielt ikke da ressourcerenten er vanskelig at beregne præcist og samtidig ændre sig over tid. Disse vanskeligheder gør det imidlertid blot mere påkrævet med en fornuftig fiskeriforvaltning suppleret med en fornuftig fordelingspolitik. Med udgangspunkt i det ovenfor beskrevne grundlag for fiskernes økonomiske rammebetingelser, identificeres ressourcerentens størrelse og fordeling, samt potentialet for forøgelse og omfordeling i fem udvalgte nordiske fiskerier i de følgende kapitler.

20 20 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten

21 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten Beskrivelse af case studier I nærværende rapport sættes fokus på ressourcerentens størrelse og fordeling i forskellige fiskerier. Der er udvalgt fem case studier med henblik på at fremhæve mangfoldigheden i det nordiske fiskeri og repræsentere forskellige forvaltningsregimer. De fem case studier er: 1. Trawlerfiskeriet i Island, reguleret ved individuelt omsættelige kvoter. 2. Kystfiskeriet i Norge, reguleret ved individuelt ikke omsættelige kvoter. 3. Partrawlerfiskeriet i Færøerne, reguleret ved havdage. 4. Stimefiskeri i Sverige reguleret ved rationer. 5. Muslingefiskeri i Danmark reguleret ved licenser. De fem case studier er yderligere valgt med udgangspunkt i tilgængeligheden af data og med henblik på at repræsentere fiskerier med forskellig rentabilitet. Endelig stammer de fem fiskerier fra lande med forskellig afhængighed af fiskeriet. Nøgletal for de fem fiskerier (flådesegmenter) er angivet i tabel 1 som årlige gennemsnit for For Norge er tallene dog et gennemsnit af , da flådesegmenteringen ændres i Tabel 1. Nøgletal for de udvalgte fiskerier. Island Norge Færøerne Sverige Danmark Beskæftigelse Landingsværdi (mio. DKK) Antal fartøjer Tonnage (gns. BT) Motorkraft (gns. HK) Forsikringsværdi (gns. Mio. DKK) Antal havdage (gns.) Andel af total landingsværdi (%) Noter: 1. Angiver fuldtidsbeskæftigelsen, som for Island, Færøerne og Sverige er estimeret på grundlag af at en fuldtidsansat fisker deltager i to fangstrejser og holder fri en. For Norge og Danmark er fuldtidsbeskæftigelsen estimeret på grundlag af antallet af havdage, da fangstrejer normalt ikke varer længere end en dag. 2. Den totale landingsværdi er angivet for fiskeri uden fjernfiskeri. Dette er rimeligt i alle lande, der ikke har betydeligt fjernfiskeri, dvs. alle lande ekskl. Færøerne. Medregnes det færøske fjernfiskeri i perioden udgør partrawlersegmentets andel af den samlede landingsværdi 13 %. Kilder: Nødvendige data for at udarbejde denne tabel er angivet i rapporten Focus on the economy of the Nordic fisheries case study reports from Iceland, Norway, the Faroe Islands, Sweden and Denmark. Beskæftigelsen målt som fuldtidsansatte er største i det islandske trawlerfiskeri og det norske kystfiskeri, på samme niveau i det svenske stimefiskeri og det færøske partrawlerfiskeri og mindst i det danske muslingefiskeri. Omsætningen er størst i Island med mio. DKK, hvilket er ca. tre gange så stort som i det norske kystfiskeri. Omsætningen i de svenske

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Max Nielsen, Peder Andersen, Lars Ravensbeck, Frederik Møller Laugesen, Jesper Levring Andersen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark; Daði

Læs mere

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 26. oktober 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Rapport om den færøske regulering af fiskeriet Løkkegaard, J.; Andersen, Jesper Levring; Bøje, J.; Frost, Hans Staby; Hovgård, H.

Rapport om den færøske regulering af fiskeriet Løkkegaard, J.; Andersen, Jesper Levring; Bøje, J.; Frost, Hans Staby; Hovgård, H. university of copenhagen Københavns Universitet Rapport om den færøske regulering af fiskeriet Løkkegaard, J.; Andersen, Jesper Levring; Bøje, J.; Frost, Hans Staby; Hovgård, H. Publication date: 2004

Læs mere

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 24.6.2015 ARBEJDSDOKUMENT om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Fiskeriudvalget Ordfører

Læs mere

Individuelle omsættelige kvoter en gevinst for dansk fiskeri?

Individuelle omsættelige kvoter en gevinst for dansk fiskeri? Jesper Levring Andersen (jla@foi.dk) Fødevareøkonomisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Afdeling for Fiskeriøkonomi og -forvaltning Individuelle omsættelige kvoter en gevinst for dansk

Læs mere

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Prisen på sild og makrel kvoter

Prisen på sild og makrel kvoter Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 267 Offentligt Fødevareøkonomisk Institut, FOI Afdeling for Fiskeriøkonomi og -forvaltning 27. juni 2005 Notat angående: Prisen

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Structure and economy of the Danish coastal fleet Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi IFRO Udredning 2013/1 Instiut

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Nyropsgade 30

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006

Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 Bekendtgørelse om indplacering af fartøjer og tildeling af fangstrettigheder med henblik på ny regulering af nogle fiskerier fra 2007 samt visse vilkår for ordningen

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeripolitisk Kontor Sagsnr.: 13103/321660 Den 11. januar 2012 FVM 002 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. august 2012 EM 2012/84 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er at indsætte bestemmelse om gebyrer i fiskeriloven. Indføringen er reelt set ikke ny,

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling

Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Departementet for Finanser Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Rejeseminar Søndag den 27. April 2008 1. Hvad laver vi egentlig her? - Selvstyrekommissionen - fast bloktilskud

Læs mere

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 211 Offentligt Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Fax. nr. 33 95 80 00 Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Rubrik 1 FARTØJS OPLYSNINGER

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 2016/0192(NLE) 19.9.2016 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

The Danish Society for A Living Sea. EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247}

The Danish Society for A Living Sea. EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247} EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247} Indsendt af Landsforeningen Levende Hav Hemmedvej 59. Hemmed. DK-8585 Glesborg Danmark Indledning

Læs mere

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Udnyttelsen af naturressourcer: EU og fisk som eksempel 1 Den samfundsøkonomiske udnyttelse af naturressourcer kan forbedres markant, hvis de klare resultater fra økonomisk teori bliver taget i anvendelse

Læs mere

Kreative erhverv i Norden

Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN

Læs mere

Det skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger

Det skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger Det skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger Af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri maj 2016 Resume: Dansk kystfiskeri er under afvikling. Systemet med omsættelige kvoter er tilpasset

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE- Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 14. december 2011

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40 Fax. +45 75 45 19 28 NaturErhvervstyrelsen att. Lisbeth Nielsen Center for fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V H. C. Andersens Boulevard 37

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 26. september 2014 Sagsnr.: 26348 FVM 316 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008 Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 30. juni 2008 FVM 554 SUPPLERENDE

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 291 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF PELAGISKE FISKERIER I NORDØSTATLANTEN

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF PELAGISKE FISKERIER I NORDØSTATLANTEN Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten 1 SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF PELAGISKE FISKERIER I NORDØSTATLANTEN Max Nielsen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Peder Andersen, Fødevareøkonomisk

Læs mere

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER BEVARELSE AF FISKERESSOURCERNE Bevarelse af fiskeressourcerne omfatter bl.a. sikring af en miljømæssig bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer og sektorens langsigtede levedygtighed. Med det formål at

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt xx. februar 2017 EM 2017/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal der svares en

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 28. september 2015 Sagsnummer: 2015-7673 Dato: 28. september 2015 Klik her for

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Nielsen,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 28.8.2012 2012/0130(NLE) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udviklingsudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2010

Fiskeriets Økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets Økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets Økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets Økonomi

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.3.2014 COM(2014) 139 final 2014/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse, på vegne af Den Europæiske Union, af aftalen mellem Den Europæiske Union

Læs mere

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2.

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. Den 2. december 2016/ EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. december 2016) Danske kvoter med forbehold fastsættes på møde

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Notat om de økonomiske omkostninger for Gilleleje-fiskerne ved rejse til fangstpladser nord for det permanent lukkede område (jf. BEK nr. 391 af 16/04/2010,

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri I medfør af 9, 10, 10a, 10b, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 24, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri.

Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri. Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Svar på Spørgsmål 28 Offentligt NOTAT Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedr. Udvikling i fiskeritryk og bestandsstørrelse for bestande af stor betydning

Læs mere

Fordelen ved den nye ordning er, at den samlet set styrker dansk luftfarts rammebetingelser:

Fordelen ved den nye ordning er, at den samlet set styrker dansk luftfarts rammebetingelser: Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7221 8888 afo@trafikstyrelsen www.trafikstyrelsen.dk Safety-bidrag Notat 1. Indledning Luftfartsudvalget anbefaler i sin rapport at ændre de

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is Abstrakt Denne rapport har til formål at give et overblik over Islands fiskerisektor, herunder størrelse og betydning for landets økonomiske balance. Den viser samtidig den nuværende status og hvilke udviklinger,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 Fiskeriudvalget 2004 5. maj 2003 PE 325.172/37-54 ÆNDRINGSFORSLAG 37-54 Udkast til betænkning (PE 325.172) Seán Ó Neachtain Forvaltning af fiskeriindsatsen, for så vidt angår visse

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Marts Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Marts Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Marts 2017 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Forord I denne vejledning kan man læse om de regler, der gælder for godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede

Læs mere

Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq

Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Del 1: Havet er vores livsgrundlag Hvorfor er vi her? Hvorfor

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere