Økonomien i de nordiske fiskerier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomien i de nordiske fiskerier"

Transkript

1

2

3 Økonomien i de nordiske fiskerier Fokus på resourcerenten Max Nielsen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Bruno Cozzari, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Guri Eriksen, Universitetet i Tromsø, Norge Ola Flaaten, Universitetet i Tromsø, Norge Eyjolfur Gudmundsson, Universitetet i Akureyri, Island Jørgen Løkkegaard, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Kari Petersen, Færøernes Landsbank Staffan Waldo, Livsmedelsekonomiska institutet, Sverige TemaNord 2006:540

4 Økonomien i de nordiske fiskerier Fokus på resourcerenten TemaNord 2006:540 Nordisk Ministerråd, København 2006 ISBN Tryk: Ekspressen Tryk & Kopicenter Omslagsfoto: Birgitta Rydbeck Oplag: 250 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Store Strandstræde 18 Store Strandstræde København K 1255 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er et af de ældste og mest omfattende regionale samarbejder i verden. Det omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Samarbejdet styrker samhørigheden mellem de nordiske lande med respekt for de nationale forskelle og ligheder. Det øger mulighederne for at hævde Nordens interesser i omverdenen og fremme det gode naboskab. Samarbejdet blev formaliseret i 1952 med Nordisk Råds oprettelse som forum for parlamentarikerne og regeringerne i de nordiske lande. I 1962 underskrev de nordiske lande Helsingforsaftalen, som siden har været den grundlæggende ramme for det nordiske samarbejde. I 1971 blev Nordisk Ministerråd oprettet som det formelle forum til at varetage samarbejdet mellem de nordiske regeringer og de politiske ledelser i de selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Åland.

5 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 5 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Resume Indledning Baggrund Formål Rapportens indhold Fiskernes økonomiske rammebetingelser Beskrivelse af case studier Ressourcerentens størrelse Ressourcerentens størrelse Beregningsmetode Data Resultater Den maksimale ressourcerente Beregningsmetode Data Resultater Instrumenter til forøgelse af ressourcerenten Ressourcerentens fordeling Ressourcerentens fordeling Beregningsmetode Data Resultater Instrumenter til omfordeling af ressourcerenten Konsekvensvurdering af omfordeling Referencer English Summary Bilag: Beregning af den maksimale ressourcerente... 59

6 6 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten

7 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 7 Forord Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten er resultatet af en undersøgelse foretaget med økonomisk støtte fra Nordisk Ministerråd. Herudover har Livsmedelsekonomiska Institut i Lund bidraget med et svensk case studie. Initiativtager har været Nordisk Embedsmandskomite for Fiskeripolitik 1. Undersøgelsens samlede resultater er afrapporteret i nærværende rapport, såvel som i rapporten Focus on the economy of the Nordic fisheries case study reports from Iceland, Norway, the Faroe Islands, Sweden and Denmark. Denne rapport er et fælles ansvar for alle involverede parter, der har forestået arbejdet. Disse er Fødevareøkonomisk Institut i Danmark, Akureyri Universitet i Island, Norges Fiskerihøgskola og Livsmedelsekonomiska Institut i Sverige. Ansvaret for case studie rapporterne påhviler de institutioner, der har stået for udarbejdelsen i deres respektive lande. Den færøske case er udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut med assistance fra Færøernes Landsbank. Rapporten sætter fokus på samfundsøkonomien i udvalgte nordiske fiskerier med udgangspunkt i ressourcerenten. Ressourcerenten angiver det overskud der er tilbage efter aflønning af kapital og arbejdskraft svarende til, hvad der opnås i andre erhverv. Ressourcerentens størrelse og fordeling, herunder forøgelse og omfordeling, analyseres. Arbejdet er udført som en økonomisk analyse baseret på et bredt statistisk materiale. Rapporten er tænkt som et bidrag i den offentlige debat om fiskeriets fremtid i de nordiske lande og målgruppen er politikere, fiskerierhverv og embedsmænd. Rapportens resultater blev fremlagt på konferencen Økonomisk forvaltning af fiskerierne, som blev afholdt i Færøerne den maj 2006 af Nordisk Ministerråd og det færøske Fiskeriministerium, men undersøgelsen er udført uafhængigt af denne konference. Ansvarlig for arbejdet er forskningschef Jørgen Løkkegaard og koordinator adjunkt Max Nielsen, begge Fødevareøkonomisk Institut. Det islandske case er udarbejdet af lektor Eyjolfur Gudmundsson, det norske af professor Ola Flaaten og Guri Eriksen, det svenske af forsker Staffan Waldo og det danske og færøske af forskningsassistent Bruno Cozzari. Økonom Kari Petersen har assisteret i udarbejdelsen af den færøske case og denne rapports kapitel 2 er baseret på Frost, H. (2004), Naturressour- 1 Nordisk Embedsmandskomité for Fiskeripolitik (NEF) blev pr. 1. januar 2006 omdannet til Embedsmandskomitéen for Fiskeri, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug, afdelingen for fiskeri og havbrug (EK-FJLS (fiskeri og havbrug)).

8 8 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten cer som fisk og olie i et frit marked. Det går ikke, (Samfundsøkonomen). Der har i undersøgelsen været afholdt to projektmøder, hvor der yderligere har været deltagelse af fuldmægtig Majken Pedersen fra Grønlands Hjemmestyre. Asmundur Gudjonsson Nordisk Ministerråd, juni 2006.

9 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 9 Resume Traditionelt har biologiske hensyn udgjort kernen i reguleringen af fiskerierne i de nordiske lande. Fiskerireguleringen er baseret på princippet om, at bestandene skal fiskes på et bæredygtigt niveau. Reguleringen har i varierende omfang været rettet mod det økonomiske udbytte for fiskerierhvervet og samfundet. Dette indebærer, at der i de nordiske fiskerierhverv og i de nordiske samfund er et væsentligt potentiale for at forøge det økonomiske udbytte af fiskebestandene ved en reduktion i den investerede kapital i fiskefartøjer. Formålet med denne rapport er at fokusere på fiskerireguleringer, der sikrer et større vedvarende økonomisk udbytte af fiskeriet, herunder på hvem udbyttet tilfalder og hvordan det fordeles mellem erhvervet og det offentlige. Rapporten tager udgangspunkt i følgende cases: 1. Trawlerfiskeriet i Island, reguleret ved individuelt omsættelige kvoter. 2. Kystfiskeriet i Norge, reguleret ved individuelt ikke omsættelige kvoter. 3. Partrawlerfiskeriet i Færøerne, reguleret ved havdage. 4. Stimefiskeri i Sverige reguleret ved rationer. 5. Muslingefiskeri i Danmark reguleret ved licenser. Det samfundsmæssige udbytte måles ved ressourcerenten, som angiver det overskud der er tilbage efter aflønning af kapital og arbejdskraft svarende til, hvad der opnås i andre erhverv. Ressourcerenten i udgør fra 60 % af landingsværdien i det danske muslingefiskeri, til -22 % i det norske kystfiskeri. I Island og Færøerne udgør ressourcerenten hhv. 30 % og 28 %, i Sverige 3 %. Den maksimale ressourcerente beregnes i en bio-økonomisk model under en række antagelser om biologi, økonomi, flådestruktur og fiskerimønster. Under disse antagelser identificeres en maksimal ressourcerente i det danske muslingefiskeri på 69 % af landingsværdien, lidt lavere i Island (60 %), Sverige (53 %) og Færøerne (47 %) og lavest i Norge (18 %). En målsætning om at opnå den maksimale ressourcerente vil dog ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med de øvrige fiskeripolitiske målsætninger, herunder om regionalpolitik, beskæftigelse, bosætning og ønsker om en bestemt flådestruktur. Målet om at opnå den størst mulige ressourcerente skal derfor prioriteres sammen med de øvrige fiskeripolitiske målsætninger. Den maksimale ressourcerente kan opnås gennem bed-

10 10 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten re fiskeriforvaltning med fokus på biologi, økonomi og automatisk strukturtilpasning. Fordelingen af ressourcerenten mellem kapital, arbejdskraft og offentlige myndigheder (efter fradrag af offentlige nettoudgifter til fiskeriet, herunder fiskeriforvaltningsomkostninger) angiver, at offentlige myndigheder alene opnår en positiv andel af ressourcerenten i Island og Danmark. I Norge, Færøerne og Sverige er de offentlige myndigheders andel af ressourcerenten negativ. Dvs. samtidig med at samfundet, jf. fiskerilovgivningerne i flere af de nordiske lande ejer fiskebestandene, er det offentliges nettoudbytte af tilstedeværelsen af fiskerisektoren i de tre lande negativ. Ressourcerenten er efter fradrag af offentlige nettoudgifter til fiskeriet negativ i Norge og Sverige, men fordelingen angiver, at aflønningen af arbejdskraft i begge lande er nogenlunde på niveau med andre erhverv. Kapitalaflønningen er lavere i Norge, men større i Sverige. Den positive ressourcerente i Island og Færøerne er fordelt med mest til arbejdskraft og mindre til kapital. I Danmark og Norge er fordelingen mellem arbejdskraft og kapital påvirket af, at fartøjerne er små og ejerne i en række tilfælde både er arbejdskraft og ejere af kapital. Ressourcerenten kan omfordeles fra kapital og arbejdskraft til samfundet. Dette kan ske på en række måder, herunder ved at introducere afgift på landinger, ved at afskaffe tilskud til fiskeriet og ved at opkræve fiskeriforvaltningsomkostninger. Mulighederne begrænses dog i de tilfælde, hvor de nuværende fiskere har købt og betalt deres fiskerirettigheder til tidligere fiskere. Det understreges, at resultaterne i rapporten bygger på en række beregningsforudsætninger, både hvad angår størrelse og fordeling af ressourcerenten samt af den maksimale ressourcerente. Resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed og må nødvendigvis fortolkes med forsigtighed.

11 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten Indledning 1.1. Baggrund Traditionelt har biologiske hensyn udgjort kernen i reguleringen af fiskerierne i de nordiske lande. Fiskerireguleringen er baseret på princippet om, at bestandene skal fiskes på et bæredygtigt niveau (forsigtighedsprincippet). Reguleringen har i varierende omfang været rettet mod det økonomiske udbytte for fiskerierhvervet og samfundet. Det er til en vis grad lykkedes at holde fiskeriet på et biologisk bæredygtigt niveau, selvom der er adskillige undtagelser, men det er ikke lykkedes helt at fokusere på økonomien i fiskerierne. Dette på trods af at et grundvilkår i fiskerierhvervet er, at fiskerne fisker for at tjene penge. Dette indebærer, at der i de nordiske fiskerierhverv og i de nordiske samfund er et væsentligt potentiale for at forøge det økonomiske udbytte af fiskebestandene. I et fuldstændigt ureguleret fiskeri er det eneste udbytte af fiskeriet, at mandskabet får løn og den investerede kapital forrentes alene for de få dygtigste fiskere. Der er imidlertid ingen aflønning af fiskeressourcerne; forbedrede bestandforhold vil bare betyde, at der kommer flere fiskere til erhvervet, og forværrede bestandforhold, at fiskere forlader erhvervet. Så snart der indføres forvaltning i fiskeriet, om det så er ved kvoter, licenser eller andet, kan det generere et positivt økonomisk afkast af fiskebestandene. Dette økonomiske afkast vil være større des lavere omkostningerne er ved at fiske en bæredygtig mængde fisk. Potentialet for at forøge det økonomiske udbytte af de nordiske fiskerier er ikke kun relateret til, at omkostningerne ved fiskeri for det enkelt fartøj kan reduceres, men til at der kan være for mange fiskere om at fiske for få fisk. Midlet til at opnå et økonomisk udbytte af de nordiske fiskerier er at tildele eksklusive rettigheder i form af fiskerirettigheder til at udnytte fiskebestandene. Ved at tildele et begrænset antal fiskere, inklusiv fiskekooperativer og regionale institutioner, eksklusive rettigheder til de fiskeressourcer, som staterne i alle de nordiske lande, jf. fiskerilovgivningerne, har kontrol over, skabes basis for et økonomisk afkast af ressourcerne. Det økonomiske udbytte, der skabes herved, kan tilfalde fiskerne og/eller samfundet, afhængigt af om samfundet forærer fiskerirettighederne væk, sælger dem eller opkræver skat på de indkomster, der genereres.

12 12 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 1.2. Formål Formålet med projektet er at analysere mulighederne for at fremme anvendelsen af fiskerireguleringer, der fokuserer på at opnå et større vedvarende økonomisk udbytte af fiskeriet, herunder at fokusere på størrelsen af udbyttet, hvem det tilfalder og hvordan det fordeles mellem erhvervet og samfundet. Der fokuseres på to områder. Størrelsen af det økonomiske udbytte, hvad det er i dag, hvad det kan blive, hvis der føres en fiskeripolitik, der alene sigter mod at skabe det maksimale økonomiske udbytte på lang sigt, samt hvordan man opnår et større økonomisk udbytte. Det andet er fordelingen af det økonomiske udbytte mellem kapital, arbejdskraft og samfund, hvordan den er i dag, hvilke instrumenter der kan anvendes i en omfordeling og hvem der kommer til at bære byrderne heraf. Det økonomiske udbytte af fiskeriet måles i nærværende rapport som ressourcerenten, som angiver det overskud der er tilbage efter aflønning af kapital og arbejdskraft svarende til, hvad der opnås i andre erhverv. Ressourcerenten er et mål for den økonomiske effektivitet, men er ikke det samme som overskud. Hvor overskud siger noget om driftsøkonomi, siger ressourcerenten noget om samfundsøkonomien. Der sættes således fokus på nordisk fiskeri i et samfundsøkonomisk perspektiv, som angivet i figur 1. Figur 1. Forøgelse og omfordeling af ressourcerenten i fiskeriet. Nuværende ressourcerente: Kapital Arbejde Bedre fiskeriforvaltning Samfund Omfordeling Kapital Arbejde Samfund Pris for bedre forvaltning: Faldende indtjening på kort sigt Fiskeriet koncentreres på færre hænder Sværere at tage regionalpolitiske og beskæftigelsesmæssige hensyn i fiskeriforvaltningen De to emner, der fokuseres på, er at forøge den nuværende ressourcerente gennem bedre fiskeriforvaltning og at omfordele ressourcerenten fra kapital og arbejdskraft til samfundet. For at simplificere analysen gennemgåes de to emner hver for sig, først ressourcerentens størrelse og derefter fordelingen. I praksis vil der imidlertid være et samspil mellem dem. Teoretisk vil det være at foretrække at introducere omfordeling, fx i form af beskatning, samtidig med bedre fiskeriforvaltning. Årsagen er, at når

13 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 13 fiskeriforvaltningen forbedres i form af fx foræring af omsættelige fiskerirettigheder til aktive fiskere, vil disse fiskere blive pålagt skattebyrden. I praksis vil det dog normalt være sådan, at det er svært at komme igennem med at introducere beskatning, før det fremstår klart, at der rent faktisk er en ressourcerente, dvs. noget tid efter at fiskeriforvaltningen er blevet forbedret. Ressourcerenten identificeres i nærværende rapport uden at tage hensyn til, at indenlandsk arbejdskraften kan erstattes af billigere udenlandsk arbejdskraft. Fokus i rapporten er på ressourcerenten, på trods af at denne ikke i noget nordisk land er formuleret som det eneste formål i fiskeripolitikken. Målsætningerne i fiskeripolitikken i de nordiske lande spænder bredt og inkluderer ud over ressourcerenten, driftsøkonomisk overskud, regionalpolitiske forhold som bosætning og beskæftigelse, samt flådepolitik i relation til fx kystfiskeri. Det understreges, at rapporten ikke beskæftiger sig med prioriteringen af disse målsætninger, men det nævnes, at fiskebestandene i flere nordiske landes fiskerilovgivninger er angivet som samfundets eje. I rapporten beregnes den maksimale ressourcerente uden hensyntagen til de øvrige fiskeripolitiske målsætninger, hvilket i mange tilfælde vil være i konflikt med målsætninger om beskæftigelse, bosætning og tilstedeværelsen af kystfiskeri med mindre fartøjer. Den maksimale ressourcerente angiver således alene, hvad der kan opnås. Rapporten tager ikke stilling til, om der bør føres en politik, der sigter mod at forøge ressourcerenten, eller om politiske målsætninger om beskæftigelse, bosætning og tilstedeværelsen af kystfiskeri med mindre fartøjer skal prioriteres højere. I rapporten konkluderes alene, at hvis det ønskes, er der et væsentligt potentiale i at forøge ressourcerenten og derved det samfundsøkonomiske udbyttet af fiskeriet i alle de fem analyserede nordiske cases. I rapporten beregnes endvidere fordelingen af den nuværende ressourcerente, ligesom konsekvenser af omfordeling fra kapital og arbejdskraft til samfundet analyseres. Dette indebærer ikke, at det foreslås, at ressourcerenten skal omfordeles, men alene at det vises at ressourcerenten kan omfordeles, samt hvilke konsekvenser det konkret kan få. Usynlig ressourcerente som tilfalder første generations rettighedshavere, som solgte sine rettigheder og trak sig ud af fiskerierhvervet, inddrages også i overvejelserne. Endelig relateres fordelingen af synlig og usynlig ressourcerente mellem fiskerierhvervet og det offentlige kort til forhold vedr. råstofudvinding og landbrug. Der tages udgangspunkt i de meget forskelligartede fiskerireguleringer, der i dag findes i de nordiske lande. Dette sker ved at inkludere fem case studier ud fra, at de skal repræsentere rene reguleringsinstrumenter med henblik på at belyse de enkelte instrumenters økonomiske effekter. De valgte cases, som samtidig er fra fem forskellige nordiske lande, er:

14 14 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 1. Individuelt omsættelig kvotereguleret trawlerfiskeri i Island. 2. Individuelt ikke-omsættelig kvotereguleret kystfiskeri i Norge. 3. Havdagereguleret partrawlerfiskeri i Færøerne. 4. Rationsreguleret stimefiske fiskeri i Sverige 5. Licensreguleret muslingefiskeri i Danmark Arbejdet baseres på eksisterende viden om fiskeøkonomiske reguleringsinstrumenter, på bio-økonomiske modelberegninger, samt økonomiske fordelings analyser. Der anvendes offentliggjorte informationer, statistikker og undersøgelser om de nordiske fiskerier. Hvor der eksisterer relevante erfaringer og hvor lande udenfor Norden er nået længere end de nordiske lande, vil disse erfaringer blive inddraget. Det er ideen i rapporten at bruge eksisterende litteratur om fiskeøkonomiske reguleringsinstrumenter og anvende denne i forhold til en konkret analyse af ressourcerenten i sammenhæng med reguleringsinstrumenterne i de udvalgte fiskerier. Intentionen er at formidle denne viden videre til en bred kreds af politikere, erhvervsfolk og embedsmænd. Det understreges at resultaterne, både hvad angår beregningen af størrelse og fordeling af ressourcerenten samt af den maksimale ressourcerente, bygger på en række beregningsforudsætninger. Alle resultater er således behæftet med en betydelig usikkerhed. I beregningen af den faktiske ressourcerente i er usikkerheden i særdeleshed relateret til fastsættelsen af aflønning af arbejdskraft og kapital i alternativ anvendelse. I beregningen af den maksimale ressourcerente er der yderligere usikkerhed på både biologiske og økonomiske data såvel som på selve beregningsmodellen i en situation, som forudsætter væsentlige strukturelle ændringer i flådesegmenterne. Beregningen af fordelingen af ressourcerenten baseres på de samme tal og usikkerheden er derfor også til stede i disse beregninger. Dette indebærer at resultaterne skal fortolkes med forsigtighed. 1.3 Rapportens indhold Rapporten indeholder ud over indledningen fire kapitler. I kapitel 2 beskrives fiskernes økonomiske rammebetingelser ud fra en teoretisk indfaldsvinkel. Udgangspunktet er eksisterende viden indenfor generel ressource- og fiskeriøkonomi. Fiskeri og fiskeriregulering beskrives i et økonomisk perspektiv, ressourcerente introduceres, forudsætningerne for at der eksisterer ressourcerente gennemgås og eksisterende viden om økonomiske reguleringsinstrumenter beskrives. I kapitel 3 gennemgås strukturen i de fem udvalgte fiskerier, og de eksisterende fiskerirettigheder og fiskerireguleringer beskrives. Nøgletal for de fem udvalgte fiskerier gennemgås og det beskrives, hvem der kan tildeles adgang til erhvervsmæssigt fiskeri. Dvs. hvem der kan få rettig-

15 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 15 heder til fiskeri og efter hvilke principper. Endvidere gennemgås forhold med relation til fiskerireguleringer, herunder indviduelle kvoter, fiskedage, omsættelighed, salg af fiskerirettigheder og ejendomsret til fiskerirettigheder. I kapitel 4 beregnes størrelsen af den nuværende og maksimale ressourcerente i de udvalgte fiskerier og det vurderes, hvordan ressourcerenten kan forøges. I kapitel 5 beregnes fordelingen af den nuværende ressourcerente mellem fiskerierhverv og samfund, samtidig gennemgås de generelle muligheder for at inddrive ressourcerenten og byrdefordeling i forbindelse hermed analyseres. I rapporten indgår et bilag med en teknisk gennemgang af den bioøkonomiske model, der anvendes til at beregne den maksimale ressourcerente. Beregningerne i nærværende rapport er baseret på data fra rapporten Focus on the economy of the Nordic fisheries case study reports from Iceland, Norway, the Faroe Islands, Sweden and Denmark. For en detaljeret gennemgang af de data som er anvendt i nærværende rapport henvises derfor til denne rapport. Såfremt der er væsentlige forskelle i tal mellem nærværende rapport og case studierne, vil dette være nævnt i fodnoter i denne rapport.

16 16 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten

17 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten Fiskernes økonomiske rammebetingelser Fælles ejendomsret, eksterne effekter og manglende prisfastsættelse er opskriften på, at et frit marked ikke kan fungere samfundsøkonomisk optimalt. Disse forhold karakteriserer udnyttelsen af fiskebestandene, såfremt der ikke anvendes en hensigtsmæssig fiskeriforvaltning. Fiskeriet er karakteriseret af uklare ejendomsretsforhold herunder en uklar fordeling af gevinster ved udnyttelse af fiskebestandene. Årsagen er, at samfundet i princippet ejer fiskebestandene, som udnyttes af mange brugere. Fiskeriet er endvidere karakteriseret ved tilstedeværelsen af såkaldte eksterne effekter dvs. forhold, der ikke direkte indgår i fiskernes økonomiske overvejelser. Eksterne effekter forekommer i form af, at den enkelte fiskers aktivitet påvirker andre fiskeres fangstmuligheder negativt. Dette fører til for få fisk til for mange fiskere. Konsekvensen er forkert prisfastsættelse på markedet, da priserne på fisk ikke afspejler de manglende fremtidige fangstmuligheder, som overudnyttelse indebærer. I den fiskeriøkonomiske teori vises, at når der er fri adgang til fiskeriet, tilpasser man sig, så fiskeriindsatsen bliver for stor, fiskebestanden bliver for lille, og der tilvejebringes ingen ressourcerente (Warming 1911, 1931, Gordon 1954 og Clark 1990). Fiskerne kan imidlertid sagtens drive et fiskeri med en rentabilitet på niveau med andre erhverv. For samfundet som helhed bindes der imidlertid produktionsfaktorer i fiskeriet i et omfang, så faktoraflønningen i fiskeriet er på niveau med det øvrige samfund. Der er for mange fiskere til at fiske for få fisk og de fiskere, der er for mange, kunne bidrage mere til samfundsøkonomien ved at arbejde i andre erhverv. Også kapitalen kunne investeres i andre erhverv med større samfundsøkonomisk udbytte. Konsekvensen er, at fiskeriforvaltning er nødvendig, hvis fiskeriet skal generere en ressourcerente. Udviklingen i fiskerisektoren verden over har ændret det frie fiskeri, via oprettelsen af eksklusive økonomiske zoner (200 sømil grænsen) i slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne. Introduktionen af eksklusive økonomiske zoner betød, at kyststater fik kompentence til at forvalte fiskeriet indenfor deres nationale zone i modsætning til tidligere, hvor fartøjer af alle nationaliteter havde frit fiskeri udenfor kystzonegrænsen i princippet i hele verden. I de efterfølgende årtier er der i forskelligt omfang introduceret fiskeriforvaltning med udgangspunkt i, at biologisk forvaltning kan sikre fremtidige fangstmuligheder, hvor økonomisk forvaltning kan sikre, at omkostningerne ved at fiske bliver så små som muligt. Dette har ført til, at der i mange lande gradvist er indført strammere fiskeriforvaltning gennem adgangsbegrænsninger, fartøjs- og

18 18 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten kapacitets-begrænsninger, kvotebegrænsninger, indsatsbegrænsninger, begrænsninger i hvilke områder, der tillades fiskeri samt begrænsninger i muligheden for at anvende bestemte redskaber. Effekten af de forskellige typer fiskeriforvaltning er meget forskellig. I nogle få lande er man tæt på en fiskeriforvaltning, der sikrer det maksimalt mulige samfundsmæssige udbytte af fiskeriet. Andre steder er der reelt stadig frit fiskeri. I de fleste lande er man imidlertid et sted imellem. Der er skabt en positiv ressourcerente, som dog stadig ligger langt under, hvad der kunne opnås med en optimal fiskeriforvaltning. Ressourcerenten kan således forøges, både gennem en forøgelse af fangsterne og ved en reduktion i de samfundsmæssige omkostninger. Fiskeriforvaltningen synes endvidere at blive stadig mere hensigtsmæssig ud fra en samfundsøkonomisk betragtning i de fleste lande. I mange lande er der således en situation, hvor der gradvist genereres en større ressourcerente. I en sådan situation påkalder fordelingen af ressourcerenten sig særlig interesse. Flere lande angiver i fiskerilovgivningerne, at fiskebestandene ejes af samfundet repræsenteret ved den offentlige sektor. Samtidig har fiskeriet været udøvet i århundreder og fiskerne ser det som en velerhvervet rettighed at fiske og derigennem tjene penge. Yderligere indebærer det generelle skattesystem, at både arbejdskraft og kapital beskattes af deres fiskeriaktiviteter og herigennem betaler en del af en evt. ressourcerente til den offentlige sektor. Omvendt har den offentlige sektor udgifter til fiskeriet i form af tilskud, gennemførsel af kontrol, biologiske undersøgelser og rådgivning. En af hovedårsagerne til, at der gradvist genereres større overskud og ressourcerente i mange lande, er, at der indføres adgangsbegrænsninger til fiskeri, dvs. at en begrænset gruppe fiskere tildeles eksklusive rettigheder til fiskeri. Herved undgås, at der kommer for mange nye fiskere ind i fiskeriet, hvilket samfundsøkonomisk er fordelagtigt. Men sideeffekten er, at fordi tidligere rettighedshavere enten har fået tildelt fiskerirettigheder gratis (første generations rettighedshavere) eller har købt rettigheder på et tidspunkt, hvor ressourcerenten var mindre og prisen på rettigheder derfor lav, har de fået foræret ressourcerenten. Når nye generationer fiskere skal ind i fiskeriet, skal de købe deres rettigheder, enten særskilt eller tilknyttet fartøjerne, og betale de gamle fiskere. Derved er det kun de gamle generationer af fiskere, der vinder ved tildeling af eksklusive rettigheder, nyere generationer af fiskere vinder kun, hvis ressourcerenten bliver ved med at stige. Såfremt perfekt forvaltning introduceres med et slag i et jomfrueligt fiskeri dvs. et helt nyt fiskeri, tilfalder hele ressourcerenten første generations rettighedshavere. Har fiskeriet eksisteret i årevis, som tilfældet er med de fem udvalgte fiskerier i denne rapport, og forbedres fiskeriforvaltningen gradvist over en årrække, får generationer, der er aktive over hele forbedringsperioden andel i ressourcerenten. Billedet af hvem, der får andel af en evt. ressourcerente, er således ikke entydigt. Derfor er det heller ikke entydigt klart, hvem der kan beskat-

19 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten 19 tes. Specielt ikke da ressourcerenten er vanskelig at beregne præcist og samtidig ændre sig over tid. Disse vanskeligheder gør det imidlertid blot mere påkrævet med en fornuftig fiskeriforvaltning suppleret med en fornuftig fordelingspolitik. Med udgangspunkt i det ovenfor beskrevne grundlag for fiskernes økonomiske rammebetingelser, identificeres ressourcerentens størrelse og fordeling, samt potentialet for forøgelse og omfordeling i fem udvalgte nordiske fiskerier i de følgende kapitler.

20 20 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten

21 Økonomien i de nordiske fiskerier fokus på ressourcerenten Beskrivelse af case studier I nærværende rapport sættes fokus på ressourcerentens størrelse og fordeling i forskellige fiskerier. Der er udvalgt fem case studier med henblik på at fremhæve mangfoldigheden i det nordiske fiskeri og repræsentere forskellige forvaltningsregimer. De fem case studier er: 1. Trawlerfiskeriet i Island, reguleret ved individuelt omsættelige kvoter. 2. Kystfiskeriet i Norge, reguleret ved individuelt ikke omsættelige kvoter. 3. Partrawlerfiskeriet i Færøerne, reguleret ved havdage. 4. Stimefiskeri i Sverige reguleret ved rationer. 5. Muslingefiskeri i Danmark reguleret ved licenser. De fem case studier er yderligere valgt med udgangspunkt i tilgængeligheden af data og med henblik på at repræsentere fiskerier med forskellig rentabilitet. Endelig stammer de fem fiskerier fra lande med forskellig afhængighed af fiskeriet. Nøgletal for de fem fiskerier (flådesegmenter) er angivet i tabel 1 som årlige gennemsnit for For Norge er tallene dog et gennemsnit af , da flådesegmenteringen ændres i Tabel 1. Nøgletal for de udvalgte fiskerier. Island Norge Færøerne Sverige Danmark Beskæftigelse Landingsværdi (mio. DKK) Antal fartøjer Tonnage (gns. BT) Motorkraft (gns. HK) Forsikringsværdi (gns. Mio. DKK) Antal havdage (gns.) Andel af total landingsværdi (%) Noter: 1. Angiver fuldtidsbeskæftigelsen, som for Island, Færøerne og Sverige er estimeret på grundlag af at en fuldtidsansat fisker deltager i to fangstrejser og holder fri en. For Norge og Danmark er fuldtidsbeskæftigelsen estimeret på grundlag af antallet af havdage, da fangstrejer normalt ikke varer længere end en dag. 2. Den totale landingsværdi er angivet for fiskeri uden fjernfiskeri. Dette er rimeligt i alle lande, der ikke har betydeligt fjernfiskeri, dvs. alle lande ekskl. Færøerne. Medregnes det færøske fjernfiskeri i perioden udgør partrawlersegmentets andel af den samlede landingsværdi 13 %. Kilder: Nødvendige data for at udarbejde denne tabel er angivet i rapporten Focus on the economy of the Nordic fisheries case study reports from Iceland, Norway, the Faroe Islands, Sweden and Denmark. Beskæftigelsen målt som fuldtidsansatte er største i det islandske trawlerfiskeri og det norske kystfiskeri, på samme niveau i det svenske stimefiskeri og det færøske partrawlerfiskeri og mindst i det danske muslingefiskeri. Omsætningen er størst i Island med mio. DKK, hvilket er ca. tre gange så stort som i det norske kystfiskeri. Omsætningen i de svenske

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Max Nielsen, Peder Andersen, Lars Ravensbeck, Frederik Møller Laugesen, Jesper Levring Andersen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark; Daði

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Nyropsgade 30

Læs mere

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne.

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Vi skal have flere fisk. Den biologiske rådgivning skal have sammenhæng og troværdighed. Fiskernes oplysninger skal indgå. Der skal findes

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF PELAGISKE FISKERIER I NORDØSTATLANTEN

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF PELAGISKE FISKERIER I NORDØSTATLANTEN Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i Nordøstatlanten 1 SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF PELAGISKE FISKERIER I NORDØSTATLANTEN Max Nielsen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Peder Andersen, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Fiskeriets økonomi 2010

Fiskeriets økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets økonomi

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Rettighedsbaseret fiskeri til samfundets gavn

Rettighedsbaseret fiskeri til samfundets gavn Rettighedsbaseret fiskeri til samfundets gavn TemaNord 2010:589 Rettighedsbaseret fiskeri til samfundets gavn TemaNord 2010:589 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2154-9 Tryk: Kailow Express

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014.

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Ministerrådet for fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug Sektor program for fiskeri og havbrug Blå bioøkonomi - Bæredygtig forvaltning og

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen September 2012 KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Gældende fra den 14. februar 2008

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne:

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne: Københavns Politi Politigården 1567 København V København 08 09 2015 Greenpeace anmelder Henning Kjeldsen og Birthe Kjeldsen for formodet brud på Bekendtgørelse om regulering af Fiskeriet i 2014 2020 samt

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004 1. halvår 2004 Pressemøde København, 17. august 2004 1. Finansielle hovedtal Resume af 1. halvår 2004 - Positiv udvikling i resultatet af basisforretningen Overskud efter skat 8 pct. til 4,4 mia. kr. Basisindtægter

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Årsrapport 2013/14 for Aller Holding A/S Aller Holding A/S har udsendt sin årsrapport for regnskabsåret

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro

Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro Økonomibogen 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-07-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Redaktør af bogen:

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere