Maglemose projekt 2014

Transkript

1 Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej Korsør Tlf [email protected] Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 60 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt. Der er kommet flere smådyr i vandløbene, og naturen har fået sig et løft uden forringelse af afvandingen. Alle projekter er gennemført på frivillige aftaler med lodsejerne, og alle udgifter er betalt af Slagelse Kommune. I mange af vandløbene i Slagelse Kommune er sedimenttransport et problem for både vandløbstilstanden og afvandingen. Sedimentet transporteres til vandløbene fra veje, dræn, nedskredne brinker mv. Sedimentet lægger sig på vandløbets stenbund og forringer levevilkårene betydeligt for smådyr og fisk. Samtidig medfører det et øget oprensningsbehov og forringede afvandingsforhold. 26. september 2014 Sagsid.: Kontaktperson: Lars Gaarn Direkte tlf [email protected] Slagelse Kommune vil i samarbejde med lodsejeren på den øverste del af Maglemose Å gennemføre et projekt, som skal sikre Maglemose Å og dele af Skovsø Å mod den massive sedimenttransport. Projektet forventes, at kunne være med til at opnå regionplanens målopfyldelse for Maglemose Å. Projektet forventes at nedsætte behovet for oprensning i Maglemose og Skovsø Å. Projektet forventes også at formindske udgifterne til oprensning i hele vandløbssystemet fremadrettet. Maglemosen og Maglemose Å Maglemosen og Maglemose Å er beliggende øst for Slagelse og nord for landsbyen Vedbysønder. Moserne og den øverste del af vandløbet er beliggende mellem Vestmotorvejen og Sorøvej. På denne strækning er vandløbet privat og vedligeholdes af lodsejeren. Den private del af Maglemose Å er m langt. Vandløbsstrækningen fra Sorøvej til udløb i Skovsø Å er offentlig og vedligeholdes af kommunen i henhold til gældende regulativ. Maglemose Å er B3 målsat (karpefiskevand), og den målsætning gør sig gældende, indtil staten endeligt har vedtaget Vandplan 1. Vandløbet skal have en DVFI 4 for at opfylde målsætningen. Den målsætning har vandløbet kunne opretholde i en del år, men i 2013 var tilstanden faldet til DVFI 3. Derudover kan stationen i Skovsø Å nedstrøms Maglemose Å s tilløb ikke opretholde DVFI 6, som den ellers har haft en del år, og kommunen vurderer, at det bl.a. er pga. af den store sedimentvandring. 1

2 Forklarende oversigtskort Side2/6 Kort 1: Maglemosen og Maglemose Å Forundersøgelser Slagelse Kommune har de sidste ti år haft stor fokus på sedimenttransport i Skovsø-Gudum Å systemet ved etablering af en række sedimentfang. Kommunen ønsker at begrænse sedimenttransporten fra Maglemose Å til Skovsø Å, og har i den forbindelse drøftet muligheden for etablering af et eller flere sedimentfang i Maglemose Å. Det har ved nærmere undersøgelser af området omkring vandløbet og mosen, vist sig ikke at være den mest praktiske løsning. Forundersøgelserne viser, at mosen er helt fyldt op med sediment, som stammer fra tilledning opstrøms mosen. Den østlige sø i mosen modtager vand fra opstrømsliggende drænsystem samt vejeafvandingen fra Vestmotorvejen. Afvandingssystemet er skitseret på kort 2 (ledningerne er ikke indmålt). Vejdirektoratets overløbsbassin er ikke renset op i årevis, og det er fyldt med sediment. Det forventes, at vejdirektoratet indlemmer bassinet i en vedligeholdelsesplan. Det vurderes dog, at bidraget fra bassinet er langt mindre end bidraget fra drænsystemet. Det vurderes, at den største mængde sediment stammer fra det private Ø750 dræn, der løber til søerne via den åbne rende. Dette dræn afvander store dyrkede arealer nord for Vestmotorvejen. 2

3 Side3/6 Kort 2: Skitse over tilledninger til søerne. Samlet set vurderer Slagelse Kommune, at de store mængder sediment i søerne kommer fra drænsystemet opstrøms søerne. Sedimentet er formentligt tilført søerne gennem årtier, og søernes bassinkapacitet er opbrugt, og sedimentet løber ved større nedbørshændelser videre til Maglemose Å og videre i Skovsø Å. For at få klarhed over mængde og beskaffenhed af sedimentet i søerne, udtog kommunen i samarbejde med Eurofins Miljø A/S en række sedimentprøver i de tre søer den 1. oktober 2013 (se kort 3). Sø 1 (søen længst mod øst): Søen har et vandspejl på ca m 2. Det vurderes at der er ca m 3 sediment i søen. Sedimentanalysen viste (1 prøve af tre nedstik), at sedimentet er forurenet med kulbrinter (klasse II). Sø 2 (søen i midten): Søen har et vandspejl på ca m 2. Der formodes at være meget store mængder sediment i denne sø, men da søen ikke længere har forbindelse med vandløbet, forventes sedimentudledningen ikke at være så stor herfra. Der er ikke konstateret forurening i sedimentprøven i denne sø. Sø 3 (søen længst mod vest): Søen har et vandspejl på ca m 2. Der er også betydelige mængder sediment i denne sø, men da den ingen direkte forbindelse har med vandløbet, vurderes den ikke at udgøre en risiko for vandløbstilstanden. Der er ikke konstateret forurening i sedimentprøven i denne sø. 3

4 Side4/6 Kort 3: De tre søer i Maglemosen. 4

5 Projektbeskrivelse Projektet i Maglemosen og Maglemose Å består af flere delelementer: Oprensning af sø 1 Etablering af sedimentfang opstrøms sø 1 Oprensning af Maglemose Å (private del) Side5/6 Oprensning af Vejdirektoratets bassin Det sidste punkt forventes gennemført af vejdirektoratet. Kort 4: Kørevej, gasledning og placering af sedimentfang Oprensning af sø 1 Søen har et total areal på ca kvm. Der er foretaget pejlinger i søen (5 stk), som har angivet en tykkelse af sedimentlaget på mellem cm. Sedimentet skal afgraves i 1 m dybde under nuværende bundkote. Arealet der skal afgraves er ca kvm (rød markering på kort 4). Der er i sø 1 udtaget tre nedstik samlet i en prøve. Prøven viste, at sedimentet svarer til klasse 2 jord. Det oprensede materiale skal køres direkte til godkendt modtageanlæg. Tilkørselsforhold er af grusvej bag om Kindertofte Kirke. Grusvejen ender ved østlige ende af sø 1, ved Vejdirektorates sedimentfang. Der må påregnes udlæggelse af køreplader til færdsel, vendeplads, gravemaskine og lastbiler (gul markering på kort 4). Oprensningen skal ske således, at der sker mindst mulig påvirkning af det omkringliggende område som er 3 beskyttet. Derfor skal al færdsel holdes til aftalt kørevej. Hvis der skulle opstå kørespor mm. skal disse udjævnes/reetableres efter endt arbejder. 5

6 Anlæggelse af sedimentfang På den åbne strækning mellem Vejdirektorates sedimentfang og søen skal der etableres et sedimentfang, ses som blå firkantmarkering på kort 4. Sedimentfanget etableres ved, at vandløbet udviddes til begge sider med 1 m Side6/6 regnet fra kronekant på en strækning over 20 meter og udgraves med en bundkote som ligger ca. 1 m under nuværende vandløbsbundkote. Anlæg skal være 1:1,5. Det opgravede materiale udlægges i et tynd lag (5-10 cm) øst for sedimentfanget. Der er en gasledning på arealet på nordsiden af søen (lilla markering på kort 4). Respektafstand (5 m) og regler for arbejde ved hovedgasledning skal respekteres. Oprensning af vandløb Den åbne del af vandløbet, ca meter, angivet med blå linie på kort, oprenses. Oprensningen skal ske således at sand og slam oprenses. Der må ikke oprenses oprindelig bund, grus, sten og der må ligeledes heller ikke graves i eksisterende brink. Det oprensede materiale oplægges og udplanes langs med vandløbet. På de strækninger, ca. 500 meter hvor vandløbet ligger i 3 område skal materialet udlægges uden for 3 området. Der vil være behov for mindre rydninger af bevoksning på den berørte strækning. Venlig hilsen Lars Gaarn Projektleder 6