Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb
|
|
- Maria Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration
2 Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side 6 Pleje af vandløb...side 8 Vandløbets planter...side 12 Rigtig og forkert maskinoprensning...side 14 Før et vandløb renses op...side 16 Lovgivning og ordforklaring...side 18 Hvis du vil vide mere...side 20 Udgivet marts 2001 Tryk: Bræmer Tryk A/S i Vrå Foto: Nordjyllands Amt Tekst og lay-out: Nordjyllands Amt ISBN
3 Tusinder af kilometer vandløb gennemskærer det nordjyske landskab. De fleste er små, men selv den mindste bæk eller grøft har stor betydning. Det er i de små vandløb, ørreden gyder, og her tilbringer den spæde ørredyngel sin første tid. Vandløbene fungerer også som spisekamre og spredningsveje for insekter, pattedyr og fugle. Derfor er mange små vandløb omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 eller er højt målsatte i amtets regionplan. Det indebærer, at deres tilstand ikke må ændres uden tilladelse fra amtsrådet. I dag er de fleste små vandløb så rene, at ørreder kan leve i dem. Men de fysiske forhold er ofte dårlige, og uden sten, grus, planter og god strøm er der kun få fisk. Det skal der ændres på, og midlet er ofte en ændret vedligeholdelse. Næsten alle små vandløb er private eller kommunale. Med en mere skånsom vedligeholdelse kan lodsejere og kommuner skabe bedre betingelser for fiskene, uden at det går ud over afvandingen og uden merforbrug af tid og penge. Det handler om gradvist at flytte indsatsen fra gammeldags oprensning til pleje og forebyggelse. Denne pjece viser, hvordan det kan gøres. Desuden giver den et hurtigt overblik over de vigtigste regler på området. 3
4 Bækken kan selv Mange vandløb kan klare sig selv, uden at afvandingen forringes. I dem spilder man sin tid ved at vedligeholde. I værste fald gør man skade på vandløbsmiljøet og lægger grunden til endnu mere vedligeholdelse. Det første, man bør spørge sig selv om, er derfor: behøver dette vandløb at blive vedligeholdt? Og vandløbet giver selv svaret. En bæk med god strøm, blandet grus- og sandbund og sunde vandplanter som vandranunkel og mærke (se s 12-13) kan som oftest klare sig selv. Hen på sommeren kan grøden synes voldsom. Men bare en smal strømrende mellem planterne kan lede vandet væk, fordi strømmen koncentreres i et lille område, hvor der er ekstra fart på vandet. Her graver strømmen sig ned og skyller sand og slam væk. Ind imellem kan man være nødt til at give en hjælpende hånd ved at skære grøden, hvis den er ved at lukke vandløbet helt og stuver vandet op. Eller der kan være dannet en sandbanke, som man må fjerne med en skovl. Brug kræfterne her og lad ellers vandløbet i fred. Når de store regnmængder og vandføringer kommer om efteråret og vinteren, skylles mange planter og sandbanker væk, så der er plads til vandet. Nogle planter bliver tilbage, men det er godt, for fiskene har også i vinterhalvåret brug for skjul og føde. 4
5 Beskyt vandløbet Det bedste, man kan gøre for et vandløb med god selvrensning, er at beskytte det. Planter på brink og sider holder på jorden og giver skygge, så grødevæksten holdes nede. Har man kreaturer eller andre dyr på græs, så sæt hegn og mulepumpe op. Dyr, der tramper bredderne ned, kan sætte en vældig sandtransport i gang. Måske er det ikke én selv, der får besværet med at rense op, men så gør en anden lodsejer længere nede af vandløbet. 5
6 Strømrenden nøglen til et godt vandløb Det er ikke svært, hvis man holder sig for øje, at vand ikke kan løbe ligeud. Pindsvineknop kan dække bunden som et tæppe. Den kan styres ved at skære en strømrende. En flot strømrende. Det kan tage tid at nå så vidt, men det betaler sig. Situationen er en anden i de mange bække og grøfter, der er præget af doven strøm, slam og mudder i bunden og dårlige vandplanter som pindsvineknop (se s 12-13). Her må der en målrettet indsats til for at skabe et vandløb, der på længere sigt ikke kræver så megen vedligeholdelse. Løsningen er at forme en strømrende. 6 Selv i et snorlige vandløb vil vandstrømmen dreje fra side til side med en bestemt afstand, som er 5-7 gange vandløbets bredde. Samtidig veksler strømhastigheden, så der skiftevis opstår dybe høller og lavvandede stryg. Ved at følge dette naturlige mønster, når man skærer grøden med leen, kan man ramme en balance, så vandløbet selv holder en strømrende fri for grøde, slam og mudder. Strømrenden må ikke blive for bred. Mellem 1/3 og 1/2 af vandløbets bredde er som regel passende. På den måde får man sat mere fart på vandet i strømrenden, så der kan opnås en balance mellem grødevækst, aflejring og bortfjernelse af materiale. Det smallere vandløb vil grave sig ned i bunden og skylle mudder og slam væk, så afvandingen ikke bliver ringere. Indsnævringen foretages lettest ved at lade grøde stå tilbage langs bredderne. En anden måde er at skære lidt tættere til brinken og i stedet efterlade grødeøer ude i midten af vandløbet. Også nedfaldne brinker eller sten fra marken kan bruges til at indsnævre et vandløb (se s 8-11).
7 Sørg for skygge Lad buske og urter på vandløbets sider stå. Også træer plantet med passende afstand (25 m), er gode til at give skygge. Træernes rødder holder desuden på brinken og giver skjul for fiskene. Brug skovlen rigtigt Selv i et dovent vandløb kan der skabes en strømrende, og bredere end her behøver den ikke være. I nogle vandløb kan det være nødvendigt at fjerne pletvise aflejringer af sand, hvis de stuver vandet op. Men det er vigtigt, at man ikke fjerner grus, sten og groft sand. Her løber vandet allerede så stærkt, at det holder bunden ren. Og tænk på, at et vandløb af sig selv vil finde en balance mellem lavvandede stryg med sten og grus, lige, flade stræk med blødere bund og sving med dybe høller. Så brug kun skovlen, hvis der virkelig er problemer med opstuvning af vand. 7
8 Pleje af vandløb Der er mange muligheder for pleje, så vandløbet kan få de naturlige kræfter tilbage. Første skridt er den nænsomme grødeskæring, hvor man skærer grøden i en strømrende (se s 6-7). Har bækken godt fald og lidt plads til siderne, vil sten og grus blive skyllet fri for sand og slam, så fiskene får gydepladser. Vandløbet vil begynde at sno sig, og bunden får både dybe og lave partier. Det er netop disse forhold, der giver et varieret liv af smådyr og planter, og gør din bæk til en rigtig bæk, der klukker. Hvis din bæk endnu ikke klukker, er der på de næste sider et par ideer til yderligere pleje: 8
9 Fra snorlige kanal til snoet bæk er der lang vej, og de tre billeder her er da heller ikke fra samme vandløb. Men de illustrerer fint, hvad der sker, når man giver bækken lov og plads til at sno sig. Her er det en udvækst af planter, der sætter kædereaktionen i gang, men samme resultat kan fås ved at gøre bækken smallere med store marksten nogle steder. Hegn og mulepumpe er den ideelle kombination til at skåne brinkerne mod tramp og nedskridning, så bækken beskyttes mod sandvandring. Den høje plantevækst inden for hegnet giver samtidig skygge og fiskeskjul. 9
10 Pleje af gydeområder Om efteråret kan man gøre en ekstra indsats der, hvor strømmen løber hurtigt, og bunden består af grus og mindre sten. Her har ørrederne deres gydebanker. Ved at holde en smal strømrende fri for planter og nedfaldne grene sikrer man, at grus og sten holdes rene. Men bevar planter i siderne, ellers går det meste af ørredyngelen til. Man kan også bruge en greb til at løsne sten og grus, så sand og ler skylles væk. Udlægning af gydegrus Mange vandløb har mistet de naturlige gydeområder, fordi grus og sten er fjernet ved uddybning. Amt og kommuner genskaber gydeområder ved at udlægge grus, men også private lodsejere kan være med. Velegnede steder til udlægning af grus er der, hvor vandet vil løbe hurtigt i en strømrende Gydegrus kan hentes/bestilles i den lokale grusgrav. Blandingen af grus og stentype skal helst være sådan her: Ærter 8-16 mm 25 % Nødder mm 50 % Singels mm 25 % Opstemninger I mange bække er der små opstemninger og styrt, som hindrer fiskenes vandring, bremser vandet og hæver vandstanden. De bør fjernes. Faldet kan i stedet udlignes med marksten og evt. gydegrus. Før du går i gang med at restaurere din bæk, bør du kontakte kommunens tekniske forvaltning eller Natur- og Miljøkontoret, som kan hjælpe med gode råd og de nødvendige tilladelser. 10
11 Bræmmer Ifølge Vandløbsloven skal der være bræmmer i to meters bredde langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer. Som tommelfingerregel gælder: Naturlige vandløb er vandløb, der naturligt hører hjemme i landskabet, uanset om de senere er reguleret eller flyttet. Disse vandløb kan ofte ses på gamle kort. Grøfter, der året rundt fører grundvand, f.eks fra afvandede væld og kilder, regnes som naturlige vandløb. Bræmmen måles fra brinkens øverste kant. Det gælder også selv om bækken er udrettet. På billedet er bræmmen kun halvt så bred, som den skal være. Landbrugsdrift i bræmmen Vandløb med bræmmer, kan du se på amtets hjemmeside på adressen Spørg vandløbsmyndigheden (kommunen eller amtet), hvis du er i tvivl. Bræmmen skal beskytte vandløbets brink mod tunge maskiner, nedskridning og udskylning af markjord. Uden bræmmer kan sand, jord og fosfor skylles ud i vandløbet. I bræmmen må der ikke dyrkes, jordbehandles, anbringes større hegn eller opføres bygværker. Terrænet må heller ikke ændres. Der må gerne græsses inden for bræmmen, men vandløbsmyndigheden kan, hvor der er behov, stille krav om, at ejeren anbringer og vedligeholder et forsvarligt hegn, normalt 1 m fra vandløbets øverste kant. Hegnet beskytter vandløbet mod, at brinkerne trampes ned og mod forurening fra kreaturernes gødning. 11
12 Vandløbets planter Mærke Kender man de vigtigste plantearter og deres egenskaber, er der meget arbejde at spare. Nogle arter skal holdes nede for at sikre et selvrensende vandløb, men de fleste kan passe sig selv. Med en beskeden indsats kan man skabe et smukt vandløb med en mosaik af forskellige planter uden at få problemer med afvanding og vedligeholdelse. 12 Vandranunkel I mange vandløb med god strøm dominerer vandranunklen. Den danner grødeøer med kraftig strøm ind imellem, giver et varieret vandløb og er vigtig som skjul for ørreder og smådyr. Vandranunklen bør friholdes for grødeskæring. Breder den sig så meget, at det er nødvendigt at skære en strømrende, så vent til den er afblomstret. Da er genvæksten ikke så kraftigt. Kaldes også gulerodsplanten, fordi dens blade dufter af gulerod, når man nulrer dem mellem fingrene. Mærke er er en vigtig plante for vandmiljøet, fordi den både sommer og vinter er af stor betydning som skjul for ørreder og smådyr. Den bør ikke skæres. Brøndkarse Er en rigtig kantplante, som breder sig ud i vandløbet. Den er derfor god til at indsnævre et vandløb, der er blevet for bredt. Samtidig er den et perfekt skjulested og spisekammer for de små ørreder. Skær den kun, hvis den er ved at lukke vandløbet helt.
13 Vandstjerne Vandstjernens lysegrønne blade pynter i vandløbet hele året. Den danner tætte grøde-øer, som strømmen snor sig under og omkring, så der er plads til vandet. Samtidig giver den skjul og fødemuligheder for ørreder. Vandstjerne giver sjældent problemer og bør skånes for grødeskæring. Pindsvineknop Pindsvineknop er indrettet lige som plænegræs: jo mere man man slår den, jo hurtigere vokser den op igen. Op til 10 cm i døgnet er ikke ualmindeligt. I mange vandløb dominerer den totalt, og det er uheldigt, fordi den samler mudder omkring sig, stuver vandet op og bruger ilt om natten. Den skal altså skæres, men det skal gøres korrekt, ellers bliver problemerne blot værre. Skær den i en snoet strømrende. Hvis der er andre plantearter, så skær uden om dem, så de får en chance for at brede sig og fortrænge pindsvineknop. Hvis man skærer planten i bund, lige når vækstsæsonen starter, kan man forsinke genvæksten. Hold strømrenden ved lige jævnligt, for pindsvineknop stopper først med at gro, når frosten sætter ind. Det kan tage flere år at få kontrol med pindsvineknop, men gevinsten er både bedre afvanding og bedre vandløbsmiljø, fordi mudder skylles væk og andre planter kan komme til. 13
14 Rigtig og forkert maskinoprensning Oprensning vil altid påvirke dyreog plantelivet i et vandløb, og gøres det med maskine er risikoen for skader på miljøet meget stor. Derfør bør maskinoprensning ikke foretages i de små vandløb. Den hører kun hjemme i stærkt regulerede afvandingsgrøfter og afvandingskanaler, som også kun i de færreste tilfælde er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. En undtagelse er lidt større og meget grødefyldte vandløb, hvor en mejekurv kan bruges som start på en skånsom vedligeholdelse. I de rigtige hænder kan mejekurven fjerne grøde og aflejringer uden at skade bund og brinker. Men så snart forholdene er sådan, at man kan gå på bunden af vandløbet, bør man skifte til le og skovl. Brinken til højre er blevet rettet af. I en bæk som denne er det helt unødvendigt med den slags voldsomme indgreb - og det forudsætter en tilladelse. En del af brinken er faldet ned, men der er der ingen grund til at grave. Bækken har plads nok til løbe uden om. 14
15 Maskinoprensningens ABC 1. Grus- og stenbund samt enkeltliggende store sten må ikke fjernes. Det er ulovligt, men grus og sten er også tegn på, at vandløbet selv fjerner sand, dynd og jord. 2. Stabile overhængende brinker må ikke graves bort. Overhængende brinker er en del af vandløbets skikkelse og fungerer som vigtige fiskeskjul. 3. Afretning af ustabile brinker bør altid ske med optrækning mod maskinen. Der er fare for nye udskridninger, når man arbejder på modsatte side. Hvis skovlen vendes efter at have afgravet brinken, presser den nedad og bringer forstyrrelse i jordlag, som ellers ligger stabilt. Herved er der skabt grund lag for en ny udhuling og nedskridning. Brinker, som er styrtet ned, fjernes kun, hvis de bremser afstrømningen i selve strømrenden. 4. Har vandløbet gydepladser for ørreder, bør afretningen først ske efter juni. Så er ørredynglen klækket, og det er ikke for sent til, at planter kan nå at dække skråningerne inden vinteren. 5. Maskinoprensningen deles over 2 år. På denne måde fjernes fiskeskjul under brinker og nedhængende vegetation kun i den ene side af vandløbet, og vegetationen kan nå at danne nye skjul på den afrettede side inden næste år. 6. Skovlstørrelse og skovltype skal altid afpasses efter vandløbet. Skovle med tænder bør ikke anvendes, da tænderne løsner lagene under det, som afgraves, og derved kan starte en forøget materialevandring. Her er alle retningslinier overtrådt, og resultatet er ødelæggende for vandløbet. 15
16 Før et vandløb renses op Kontakt amtet eller kommunen, hvis ét eller flere af følgende forhold gælder: 1. Hvis vandløbet ikke har været oprenset i over 10 år. 2. Hvis vandløbet ikke før har været oprenset med maskine 3. Hvis uddybningen vil medføre, at der skal graves i den urørte, faste bund for at opnå den ønskede bundkote. 4. Hvis oprensningen/ opgravningen medfører, at overhængende brinker fjernes på over 5% af den vedligeholdte strækning. 5. Hvis arbejdet forudsætter fældning af træer langs vandløbet. indenfor rammerne for skånsom vedligeholdelse i målsatte vandløb. Rammer for skånsom vedligeholdelse: - Grus- og stenbund må ikke graves op - Grødeskæring skal ske skånsomt og så vidt muligt kun i strømrenden - Vandløbet formes med en snoet strømrende og grødebræmmer af varierende bredde langs siderne. - Kantvegetationen lades så vidt muligt tilbage Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte Natur- og Miljøkontoret, som også tager sig af ansøgninger om regulering af 3-vandløb. 6. Hvis der sættes faskiner i sammenhængende strækninger. 7. Hvis arbejdet af andre årsager skønnes ikke at kunne holdes 16
17 Et vandløb med stabile brinker og gode skjul for fiskene 17
18 Lovgivning og ordforklaring Flere love beskytter naturværdierne i van dløbene. Naturbeskyttelseslovens 3 Loven gælder for udpegede 3 vandløb. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af disse vandløb, men sædvanlige vedligeholdelsesarbejder kan udføres. Amtsrådet kan i særlige tilfælde give dispensation fra 3. Uddybninger, reguleringer og rørlægninger må kun ske, hvis der er givet dispensation. En vedligeholdelse, der udføres så kraftigt, at den ændrer van dløbets karakter, skal også godkendes af amtsrådet. Vandløbsloven gælder for alle van dløb. Efter loven skal van dløb vedligeholdes sådan, at de kan opfylde Regionplanens mål sætning for vandkvaliteten, og så de kan lede vand væk. Kommunalbestyrelsen kan som vandløbsmyndighed fastsætte regler for vedligeholdelsen af de private vandløb. Alle private vandløb, hvor Regionplanen for vandkvali tet kan medføre krav om skånsom vedligeholdelse, er samtidig 3-vandløb. Se de udpegede vandløb på Vedligeholdelse er : Indgreb, der skal sikre, at vandløbets skikkelse og vandføringsevne ikke ændres. - regelmæssig grødeskæring, - slåning af bredvegetation, - opgravning af grøde eller aflejret materiale, f.eks. sand, mudder, tørveslam, visne blade og grene samt nedskredne brinker. Ved ligeholdelse dækker således lige fra grødeskæring med le til hovedoprensning med gravemaskine. 18
19 Regulering er: Indgreb, der ændrer vandløbets skikkelse og vandføringsevne: - Uddybning af vandløbets oprindelige leje (naturligt eller kun stigt anlagt). - Afgravning af stabile brinker og sider, så vandløbets bundbred de bliver større. - Udretning af sving, forlægning af vandløb, etablering af stryg og styrt, rørlægning, opstemning, faskinsætning, ændring af broer, anlæg af fisketrapper o.s.v. 19
20 Hvis du vil vide mere Ring til Natur- og Miljøkontoret efter følgende materiale: Vejledning i drift og pleje af ferske enge Vejledning i drift og pleje af overdrev Vejledning i anlæg og pleje af søer og vandhuller Naturen i landbrugslandet Regionplanen, Målsætning for vandkvalitet, kortbilag nr. 5. Naturpolitik for Nordjyllands Amt (populærudgave 1999) Naturen og miljøet i Nordjylland (årlig udgave) Biblioteket har vore to videofilm om vandløb: Kilden til liv og Villestrup å tilbage til naturen Amtets hjemmeside natur.html rummer mange oplysninger om natur og miljø. Bl.a. kan du se hvilke arealer på din ejendom, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og hvilke vandløb, der er beskyttet af bræmmer. En servicedeklaration er en information, der giver borgeren mulighed for at vurdere amtets serviceniveau, sammenligne det med andre tilbud indenfor samme område og diskutere prioriteringerne med politikerne. Natur- og Miljøkontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Telefon ISBN Servicedeklaration
FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE
FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsingeniørens Kontor September 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VEDLIGEHOLDELSESBESTEMMELSER 1.1 Udførelse og omkostninger
Læs mereABC i vandløbsrestaurering
ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold
Læs mereOplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online.
Notat Bemærk venligst Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. For yderligere oplysninger om dette vandløb kontakt venligst Teknik- og Miljømyndigheden i Lolland
Læs mereDetailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk
Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en
Læs mereForslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:
Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag
Læs mereREGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET
REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET FORORD Dette regulativ danner retsgrundlag for administration af Lemming å systemet, der omfatter: Lemming å ( nr. 25 ) Skægkær bæk ( nr. 29 ) Sinding bæk ( nr. 28 ) Sejling
Læs mereRESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å
RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes
Læs mereDetailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.
Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område
Læs mereOdsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb
Information om vandløbsvedligeholdelse Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb og dræn. For at mindske risikoen for vand på grundene anbefaler Odsherred
Læs mereIshøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb
Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse
Læs mereREGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT
REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet"... "".".. ""... """.. "".. ".".. """... ".... """.. "".. "... ""."...
Læs mereBestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb
Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med
Læs mereREGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT
REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af I INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet.""."""".""""""""""""""".""""""""""".. ""."".. ""."".. "... "... ""...
Læs mereErfaringer med grøde i vandløb med hensyn til vedligeholdelse, afvanding og vandløbskvalitet
Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til 8GDUEHMGHWIRU: Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø 8GDUEHMGHWDI: Bio/consult, Johs. Ewalds Vej 42-44, 8230 Åbyhøj 7HNVW: Bjarne Moeslund
Læs mereFiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Læs mereDelopland A (nord og syd) samt B og C - Skjern Å vandløbssystem
Delopland A (nord og syd) samt B og C - Skjern Å vandløbssystem Østerbjerge Bæk Vandløbet trænger til grødeskæring/oprensning på strækningen nedenfor hans ejendom. tilsyn, hvor der tages stilling til behovet
Læs mereFREMME AF REGULERING AF VANDLØB
Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing 24. JULI 2015 REMME A REGULERING A VANDLØB TINGSTED Å, VANDLØB 88, ST. 13315-14064 & ST. 14960-15226 ormål Reguleringsprojektet har til formål at bringe Tingsted
Læs mereFAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE
FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereVandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
PRIVATE VANDLØB - PLIGTER OG RETTIGHEDER Vandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvorfor kan jeg opleve oversvømmelser? Alle
Læs mereVordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009
Vordingborg Kommune Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt Februar 2009 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Telefax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk Web www.niras.dk
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereProjektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:
Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-
Læs mereAFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet
Læs mereFORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE
FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 3 INDHOLD 1 Indledning 6 2 Grundlaget for regulativet 7 2.1
Læs mereAnsøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å
Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Indledning Slagelse Kommune er gennem Regionplanen forpligtet til at forbedre vandløbskvaliteten i kommunens vandløb med henblik på at leve op til de fastlagte
Læs mereSådan laver man gydebanker for laksefisk
Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten
Læs mereForslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune
Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej
Læs mereVedligeholdelse og restaurering af vandløb
Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx
Læs mereMaglemose projekt 2014
Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereViborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk
Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj
Læs mereVejledning til vedligholdelse af vandløb
Vejledning til vedligholdelse af vandløb Vejledning til at vedligeholde vandløb Det er vigtigt at vide hvad der er tilladt inden du går i gang med at oprense dine vandløb. Herved kan undgås lange, tunge
Læs mereBEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.
BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. Forside: Udlægning af gydegrus BEDRE VANDLØB -EN PRAKTISK HÅNDBOG VEJLE AMT INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereMartin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse
Læs mereNaturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643
Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereGrødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune.
Grødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune. Nogle vandløb i Lemvig Kommune har efter mange års intensiv grødebekæmpelse fået en næsten helt ensartet bevoksning. 3 grødearter
Læs mereHvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om
Bilag 4. Ændringer, begrundelser og uddybning af konsekvenser ved fællesregulativet Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens Grødeskæringsmetoder Fremgår af specifikt regulativ Grødeskæringsterminer + 14
Læs mere- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de
Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev
Læs mereCitat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis af
Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis af sommerhuse, og hundredtusindvis af hektar stod under vand i høsten
Læs merePeter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.
Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk
Læs mereVandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser
Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter alle vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt
Læs mereDispensation til oprensning af 3 sø
Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereRestaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å
Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å - et grønt samarbejde mellem Slagelse Kommune og de lokale sportsfiskerforeninger
Læs mereMunkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver
Vejledning Grødeskæring i vandløb - juli 2008 4 GRUNDVANDSKORTLÆGNING - KORTLÆGNINGSGRUNDLAG FOR KOMMUNAL INDSATSPLAN Rekvirent Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon 72 54 47 00 E-mail blst@blst.dk Rådgiver
Læs mereA Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej
Station Strækning Problem Størrelse Enhed (m/stk./m3) Virkemiddel Virkemiddel til målopfyldelse 0-163 A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. A
Læs mereRegulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt.
Lær at læse og bruge et regulativ Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt. Der er en masse bløde værdier i regulativet, men der er også faste holdepunkter,
Læs mereHermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereDato: 22. juni 2016. qweqwe
Dato: 22. juni 2016 qweqwe 7.1.16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 7.1.17) Direkte indvinding af overfladevand
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereAnsøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb
1 Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928029 Mail: sbp2@toender.dk Sags id.: 06.02.10-P16-1-13 22-10-2015 Ansøgning om vandløbsrestaurering i Bolbro Bæk Vandløb: Bolbro bæk Vandløbssystem: Arnå Vandløbs
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø
Kim Rask Hansen Engmosevej 4A 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Du har ansøgt om dispensation til at oprense en ca. 1531 m² stor beskyttet sø beliggende på matrikel
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereKundskapsuppbyggnad och spridning av resursnåla vattenvårdsåtgärder för att minska effekterna av övergödning. Emne: Vandløbsrestaurering
Kundskapsuppbyggnad och spridning av resursnåla vattenvårdsåtgärder för att minska effekterna av övergödning Emne: Vandløbsrestaurering www.rent-vatten.com InterregIIIA: Kundskapsuppbyggnad och spridning
Læs mereVandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer
Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme
Læs mereRegulativforslag for vandløbet Stampestrømmen i høring
Regulativforslag for vandløbet Stampestrømmen i høring Holstebro Kommune har opklassificeret vandløbet Stampestrømmen og har jf. vandløbslovens kapitel 5 udarbejdet et regulativ for dette vandløb. Regulativet
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereMere om vedligeholdelse
Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Læs mereHøring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug
TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereDispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin og to vandhuller i det kloaktekniske anlæg opstrøms
Forsyning Ballerup Ågerupvej 84-86 2750 Ballerup mail@forsyningballerup.dk MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 21. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 2325 Fax.
Læs mereSådan bekæmper du kæmpebjørneklo
Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er
Læs mereVandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.
VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard
Læs mereMed henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver:
Silkeborg Kommune Natur og Miljø Søvej 1 8600 Silkeborg Att. Aage Ebbesen Vedr. vurdering af udgifter til grødeskæring og sandoprensning på delstrækninger i Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø.
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereVandteam VANDLØBSREGULATIVER
natur, NATUR, miljø MILJØ og OG trafik TRAFIK Vandteam VANDLØBSREGULATIVER overskrift LÆS MERE OM VANDLØBSREGULATIVER ET VANDLØBSREGULATIV BESKRIVER HVORDAN TILSTANDEN I OFFENTLIGE VANDLØB OPRETHOLDES.
Læs mereSprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Læs mereProjektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede
TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngodl@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-G01-1-13 Offentlig høring vandløbsrestaurering i
Læs mereKlovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014
Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 4 PROJEKTFORSLAG... 4 KONSEKVENSER... 5 ØKONOMI... 6 UDFØRELSESTIDSPUNKT...
Læs mereKlikvejledning vandplaner April 2015
Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereRegulativ for kommunevandløbet. Værngrøften. Vandløbsområde: Ringkøbing Fjord, Syd. Ringkøbing-Skjern Kommune
Regulativ for kommunevandløbet Værngrøften Vandløbsområde: Ringkøbing Fjord, Syd Ringkøbing-Skjern Kommune Indholdsfortegnelse Afsnit Side Forord 1. Grundlaget for regulativet 2. Betegnelse af vandløbet
Læs mereRena regnes som en af de mest attraktive ørredog. kunstig indsø, som foruden ørred, stalling og helt også rummer en bestand af bl.a. gedde og aborre.
Rena regnes som en af de mest attraktive ørredog stallingelve i Norge. Landskabet medfører, at elvens løb er varieret således, at længere langsomtflydende partier snart afløses af hurtigstrømmende strækninger.
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereVandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring
Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Fjernelse af tre spærringer i det offentlige vandløb H35 for at forbedre dyrelivets vandring i vandløbet. 1. Offentliggørelse Kommunen agter at
Læs merePlan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing
Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereAnsøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested.
Teknik- og Miljøafdelingen Byggeri og Fast Ejendom Vormosegård ApS Att.: Connie Vinther Harrekilde Søvejen 1 8660 Skanderborg Sendt via mail: connie@harrekilde.com Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereÅrhus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6
Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.
Læs mereDerfor skal vedligeholdelsen ske på en måde, der sikrer begge formål - benyttelse og beskyttelse.
1 Vedligehold af offentlige vandløb, Randers Kommunes håndtering af forpligtigelser og opgaver. Vandløb Forvaltningen af overfladevand sker i henhold til bestemmelserne i vandløbsloven. Oprindeligt indeholdt
Læs merePlan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I.
Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) Distrikt 13, vandsystem 1-24 I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af
Læs meretre nye rørunderføringer ved Fredskilde bæk og tilløb til Fredskilde bæk, beliggende på matr. 3am og 66b, Stenbjerg By, Nørhå.
Afsender: Thisted Kommune Mathilde Boesen Team Natur Plan- og Miljøafdelingen Thisted kommune Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 2. marts 2015 BrevID.: 1867514 CPR/CVR: #*24563 Medarbejder: KKN Tilladelse
Læs mereBemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå
Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes
Læs mereBilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk
Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk AAL 673 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i den øverste del af Glimsholt Å ved åbningen af rørlægningen med reference AAL-673 på 197 meter.
Læs mereRetningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner
Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1
Læs mereForsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring
Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereVandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)
Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet: 1 Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)
Læs mere