Høj risiko neuroblastom behandling

Transkript

1 Høj risiko neuroblastom behandling High Risk Neuroblastoma Study 1.8 of SIOP-Europe (SIOPEN) Neuroblastom er en sjælden sygdom, derfor vil den enkelte læge ikke møde tilstrækkelig mange tilfælde til at kunne planlægge en behandling baseret på egen erfaring. Derfor har læger fra forskellige lande i fælleskab udarbejdet et behandlingsprogram og en klinisk undersøgelse for på en planlagt og systematisk måde - at studere, behandle og indsamle information om børn med høj risiko neuroblastom. Læger med ekspertise i behandling af neuroblastom har ud fra deres samlede viden udarbejdet en behandlingsprotokol baseret på, hvad man regner for at være den bedste tilgængelige behandling. Eksperter fra mange Europæiske centre har bidraget til at sammensætte dette behandlingsprogram som regnes for at være ligeså effektiv (eller mere effektiv) end den behandling der anvendes i andre større centre i verden. Disse specialister arbejder sammen under den: International Society of Pediatric Oncology Europe Neuroblastoma Group (SIOPEN). SIOPEN repræsenterer mere end 22 lande, med mere end 200 centre for børn med kræft. Behandlingsprogrammet hedder HR-NBL 1.8-SIOPEN. Denne undersøgelse er et klinisk forsøg (et forsøg, der involverer patienter). I kliniske forsøg inkluderes kun patienter som vælger at deltage og har afgivet informeret samtykke. Der er ikke nogen lodtrækning i dette studie. Hvorfor foretages dette studie (HR-NBL1.8)? Studiets formål er at finde ud af om immunoterapi med kimer anti-gd2 antistof (Dinutuximab) efter stamcelletransplantation og sammen med A-vitamin øger helbredelsen af børn med høj risiko neuroblastom. Endvidere i relation til diagnosen og induktionsbehandlingen, er det målet: At evaluere, hvordan knoglemarven responderer på Rapid COJEC (efter 4. og 8. cyklus). At afklare betydningen af sygdomsspredningen på induktionsbehandlingen for den sygdomsfrie og totale overlevelse med MIBG SIOPEN standard scoring af knoglerespons. At undersøge betydningen af komplet fjernelse af hovedsvulsten for sygdomsfri og total overlevelse. Hvad er højrisiko neuroblastom? Neuroblastom er en ondartet svulst, som kan opstå i maven, omkring rygmarvskanalen, på halsen, i brystet eller bækkenet. Denne behandlingsprotokol hedder Højrisiko Neuroblastom Studiet og har til formål at forbedre overlevelsen af børn, der tilhører højrisiko gruppen. Når barnet tilhører højrisiko gruppen kan det skyldes, at sygdommen har spredt sig til typisk knoglemarv, knogler, 1/10

2 lever, lymfeknuder og sjældnere til lunger og hjerne. Det er desuden de seneste år blevet klart at visse biologiske træk, som man nu kan undersøge for, kan give yderligere information om den forventede prognose. Den vigtigste biologiske faktor synes at være noget, der hedder N-Myc. Tilstedeværelse af N-Myc amplifikation i kræftcellerne er forbundet med en dårligere prognose også selvom sygdommen ikke har spredt sig. Børn under 1 år har normalt en bedre prognose og behandles mindre intensivt men, hvis de har N-Myc amplifikation i kræftcellerne tilhører de også høj risikogruppen. Børn i høj risiko skal gennemgå en meget intensiv behandling for at kunne blive helbredte. Hvordan kan en kræftsygdom behandles? Der er forskellige måder at angribe og udrydde tumorceller på. En måde er anvendelse af kemoterapi, som består af en gruppe stoffer der påvirker svulstcellerne og ødelægger dem. Da svulstcellerne normalt vokser hurtigt, påvirker kemoterapien primært disse, men stofferne påvirker også de raske celler og forårsager det man kalder bivirkninger til kemoterapien; dvs hårtab, lav blodprocent, nedsat immunforsvar, øget risiko for infektioner og mundbetændelse. Alle behandlinger for højrisiko neuroblastom er forbundne med bivirkninger, der kan blive alvorlige og i sjældne tilfælde livstruende. Ingen af disse risici ville kunne accepteres hos et raskt barn og er kun retfærdiggjort af det faktum, at neuroblastom er en livstruende sygdom, som barnet uden behandling ville dø af i løbet af kort tid. På et passende tidspunkt i behandlingsforløbet vil kirurger forsøge at fjerne hovedsvulsten fuldstændig ved en operation. Strålebehandling kan også dræbe svulstceller og gives til næsten alle børn med høj risiko neuroblastom. Nyere behandlingsmetoder inkluderer en differentieringsbehandling (d.v.s. en behandling, der ændrer neuroblastom cellen fra en kræftcelle til en godartet celle, der holder op med at dele sig. Dette kan opnås med visse vitaminer, især A-vitamin (isoretinoin, 13-cis retinol)). En nylig undersøgelse har vist øget overlevelse af børn med neuroblastom behandlet med A-vitamin. Immunoterapi er en anden form for behandling, som måske kan forbedre overlevelsen efter at sygdommen er bragt under kontrol, og dette studie vil undersøge virkningen af én form for immunoterapi (antistofbehandling). Hvad er standard behandling? Standard behandling er den behandling som regnes for den bedste tilgængelige behandling I Europa for tiden. Der er den behandling jeres barn vil få, uanset om I ønsker at han/hun deltager i studiet eller ej. Standardbehandling for børn med høj risiko neuroblastoma består af 5 forskellige behandlingsperioder: 2/10

3 Induktionsbehandling med Rapid COJEC kemoterapi Operation Høj dosis kemoterapi med busulfan and melphalan (BUMEL) og stamcelle reinfusion (kaldet autotransplantation) Lokal strålebehandling Opmodnende behandling med A-vitamin hvis barnet deltager i studiet, gives der også: Immunoterapi med antistofbehandling: Dinutuximab beta (ch14.18/cho) 1. Induktionsbehandling Forsøger at reducere antallet af kræftceller i svulsten og i resten af kroppen. Derfor gives 8 kure kemoterapi hver 10. dag uafhængig af blodværdierne. Der er risiko for, at barnet vil opholde sig på hospitalet det meste af tiden, men bliver udskrevet imellem kurene, når tilstanden tillader det, og der ikke er feber eller infektion, der kræver hospitalsbehandling. Afhængig af sygdommens respons på kemoterapi, kan lægerne beslutte at give supplerende kemoterapi, i form af 2 serier af Topotecan, Vincristin og Doxorubicin (kaldet TVD). Afhængig af sygdommes respons på TVD, kan der blive tale om mere induktionsbehandling. Målet med induktionsbehandlingen er at fjerne så meget sygdom som muligt særlig fra steder hvor sygdommen har spredt sig til, oftest knogler og knoglemarven. 2. Mellemfase uden kemoterapi I denne periode undersøges, hvorledes behandlingen har hjulpet på sygdommens udbredning, og der planlægges operativ fjernelse af hovedsvulsten såfremt det er muligt. I denne periode vil lægerne høste stamceller fra blodet (stamceller er de celler, der danner blodets celler: de røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader). Disse stamceller findes normalt inde i knoglemarven og kan udvikle sig til alle de nødvendige blodceller og erstatte dem, der er blevet ødelagt af meget høje doser kemoterapi (myeloablativ behandling: MAB). Disse stamceller høstes fra barnets perifere blod og nedfryses til senere brug efter højdosis kemoterapi. 3. Myeloablativ behandling (MAB) og autolog stamcelletransplantation (ASCT). MAB er en meget intensiv form for kemoterapi, der gives for at angribe resterende svulstceller mere effektivt, dvs. høje doser af 2 kemostoffer: Busulfan og Melphalan. Denne behandling gives over ca. en uge. Når barnet har fået MAB optøs barnets stamceller og gives derefter som en transfusion til barnet. Stamcellerne kan genetablere knoglemarvsfunktionen, således at barnet får normale blodværdier i løbet af dage. I hele denne periode er barnet indlagt og isoleret. 4. Strålebehandling Alle børn skal have strålebehandling, der varer 2-3 uger. Behandlingen startes ca. 2 måneder efter stamcelletransplantationen og der stråles mod det område, hvor hovedsvulsten har siddet. Det 3/10

4 skal muligvis ske under fuld bedøvelse, hvis barnet er for ung eller for urolig til at kunne ligge stille. Formålet er at nedsætte risikoen for at svulsten kommer igen på samme sted. Undersøgelser har vist, at det sker i 40% af tilfældene, hvis man ikke giver bestråling, selvom svulsten synes fjernet fuldstændig ved operation. 5. Differentieringsbehandling Denne behandling består af A-vitamin (13 cis-retinol, isoretinoin), gives som tabletter to gange dagligt i 6 perioder a 14 dage efterfulgt af 14 dages pause. Denne behandling starter efter afsluttet strålebehandling. Denne behandling skal få mulige resterende kræftceller til at modne til mindre aggressive (godartede) celler. 6. Immunoterapi Baseres på et forskningsmedikament, et antistof specifikt rettet mod neuroblastom celler: Dinutuximab beta. Dinutuximab er et kimerisk anti-gd2 monoklonalt antistof produceret i Chinese hamster ovary (CHO) celler (ch14.18/cho), der gives som kontinuerlig intravenøs infusion (direkte i en blodåre) over 10 dage mellem A-vitaminkurerne. Såfremt barnet ikke deltager i forsøget vil de 5 kur antistofbehandlinger ikke blive givet men alene A-vitamin behandling. Det vil også være muligt for jer at ønske afbrydelsen af antistofbehandling efter 1 eller flere kure. Resume af de mulige risici og bivirkninger Hårtab, svær hudirritation, hvis kemoterapien siver ved siden af blodåren under infusionen, kvalme, opkastning, dårlig appetit, forstoppelse, mundbetændelse, hæmning af immunforsvaret med øget risiko for infektion, påvirkning af nyrefunktionen, påvirkning af hørelsen, påvirket leverfunktion (forhøjede leverenzymer, gulsot, venookklusiv leversygdom (VOD), nervesmerter og muskelsvaghed, manglende menstruation, væksthæmning, knoglesmerter, påvirkning af hjernen og sterilitet. Hvor mange børn skal deltage i studiet? Omkring 3000 børn fra mere end 22 Europæiske lande er allerede behandlet i henhold til denne behandlingsprotokol. Studiet har defineret standarder for behandlingen og det er den behandling barnet vil modtage. Under det nuværende studie, vil der også blive fokuseret på biologiske markører og behandlingsrespons. Dette vil give en bedre forståelse af sygdommen og muligvis føre til behandlingsforbedringer. Hvad vil der ske med barnet under dette studie? Der er forskellige måder at give medicin til barnet. Medicin kan gives som tabletter/mikstur i munden. Andre præparater gives med en nål under huden (subkutant) eller direkte i en blodåre, oftest via et centralt venekateter (CVK). Centralt venekateter 4/10

5 Barnet vil hurtigt efter indlæggelsen få indopereret et centralt venekateter (CVK), der er en lille slange, der lægges ind i en af de store årer i brystet. Gennem dette kateter, kan der tages blodprøver og gives kemoterapi, antibiotika, transfusioner, væske osv. Det anbefales at anvende et centralt venekateter til de forskellige understøttende behandlinger, der skal gives. Anlæggelse af CVK foretages under fuld bedøvelse af en anæstesilæge. Induktionsbehandling. Alle børn starter induktionsbehandling med kemoterapi i 8 kure af 1-3 dages varighed hver 10. dag. Der anvendes tre forskellige kombinationer af kemoterapeutiske stoffer. Kur A består af stofferne vincristin, etoposid og carboplatin, kur B består af vincristin og cisplatin og kur C af cyklofosfamid, vincristin og etoposid. Andre stoffer er mesna og kvalmestillende medicin. Mesna gives for at beskytte urinblæren mod irritation pga. stoffet cyklofosfamid. Der bliver også givet G- CSF (Granocyte) en gang daglig som subkutan indsprøjtning mellem kurene, for at stimulere dannelsen af hvide blodlegemer. Det er endvidere sandsynligt, at jeres barn vil få behov for transfusioner med blod eller blodplader og tilskud af sondemad i denne periode samt indlæggelser til intravenøs antibiotika ved mistanke om infektion. Afhængig af sygdommmens respons på kemoterapi, kan lægerne beslutte at give 2 yderligere kemoterapikure med topotecan, vincristin og doxorubicin (kaldet TVD). Stamcellehøst Når induktionsbehandlingen afsluttes efter ca. 70 dage og sygdommen er svundet tilstrækkeligt ud fra visse kriterier, vil barnets stamceller blive opsamlet ved en procedure, der kaldes leukoferese (høst). Der skal anlægges yderligere et centralt venekateter til brug for stamcellehøsten; dette kateter bibeholdes efter høsten da det vil blive brugt under selve stamcelletransplantationen. Ved leukoferesen vil blodet blive pumpet ud gennem det ene venekateter og gennem en maskine, der frafiltrerer stamcellerne. Det filtrerede blod bliver ført tilbage til barnet gennem det andet venekateter. Hver leukoferese tager 4-6 timer. Hvis man ikke får stamceller nok den første dag må leukaferesen gentages dagen efter evt. flere gange. Hvis man ikke får celler nok, kan det i sjældne tilfælde blive nødvendigt at foretage udhentning af stamceller fra knoglemarven eller gentage leukaferesen. Hvis dette bliver nødvendigt, vil lægen forklare jer nærmere om denne procedure. Efter leukoferesen vil stamcellerne blive talt (der skal høstes mindst 3 millioner stamceller/kg barnet vejer) og produktet bliver frosset ned til senere brug efter højdosis kemoterapi (MAB). Operation Efter induktionsbehandlingen skal barnet så vidt muligt opereres for at få fjernet så meget af hovedsvulsten som muligt. Derefter er der en pause på ca. 2 uger inden myeloablativ behandling. Myeloablativ behandling (MAB) og stamcelletransplantation (ASCT) Inden myeloablativ behandling (MAB) vil de fleste børn være blevet opereret, men dette er ikke et krav til at gå videre til MAB. Selvom induktionsbehandlingen (de første 70 dage) og operation tilsyneladende har fjernet alle neuroblastomceller fra kroppen vides, at der i langt de fleste 5/10

6 tilfælde gemmer sig celler rundt om i kroppen. Derfor planlægges en konsolideringsfase med en meget intensiv højdosis kemoterapi (MAB) med flere stoffer for at øge behandlingseffekten. I forbindelse med MAB anvendes BU-MEL-regimet der består af Busulfan og Melphalan. Når disse stoffer anvendes i høje doser, påvirkes stamcellerne i knoglemarven kraftigt eller ødelægges fuldstændigt. Men samtidig håber man, at kemoterapien også vil ødelægge eventuelle resterende kræftceller. Ødelæggelse af stamcellerne hos barnet gør det nødvendigt at udtage og opbevare barnets stamceller før en sådan højdosis behandling, således at de kan gives tilbage efter behandlingen. Dette kaldes stamcelle-reinfusion eller stamcelletransplantation. Efter højdosis kemoterapi er der 2 hviledage, før barnets optøede stamceller indgives via det centrale venekateter lige som en transfusion. 5 dage efter stamcelletransplantationen påbegyndes behandling med knoglemarvsstimulerende faktor (G-CSF) dagligt. G-CSF gives et par uger eller indtil blodprøverne viser at barnets antal hvide blodlegemer er højt nok. I denne fase er barnet indlagt, og det vil også have behov for blod- og/eller blodpladetransfusioner, ernæring enten i venekateteret eller gennem sonde, smertebehandling og antibiotikabehandling pga. feber og infektion. Barnet kan sædvanligvis udskrives dage efter transplantationen, men i sjældne tilfælde varer det længere tid. Ved udskrivelsen skal barnet være stabilt uden infektion eller behov for daglig intravenøs behandling. Det skal være begyndt at indtage ernæring og væske. Der vil fortsat de næste uger være behov for hyppige besøg på afdelingen til blodprøver og evt. transfusioner. Strålebehandling Ca. 2 måneder efter transplantationen skal barnet strålebehandles. Behandlingen gives dagligt på ugens 5 hverdage indtil en dosis på 21 Gray er givet. Behandlingen varer ca. 3 uger inkl. hviledage. Strålebehandlingen kan gives ambulant eller i forbindelse med indlæggelse på patienthotel. Muligvis skal barnet have en kortvarig bedøvelse i forbindelse med hver behandling. Dette afgøres af de læger, der planlægger strålebehandlingen. A-vitamin behandling. Denne behandling består af A-vitamin der gives som tabletter to gange dagligt i 6 perioder a 14 dage efterfulgt af 14 dages pause. Behandlingen starter efter afsluttet strålebehandling ca. 3 måneder efter stamcelletransplantationen. I denne periode er barnet hjemme og skal komme til kontrol og blodprøver på afdelingen ca. hver 2. uge. Vitamin A har vist sig at opmodne og derved kunne standse delingen af evt. tilbageværende neuroblastomceller i barnets krop. Immunoterapi med kimer anti-gd2 antistof Hvis i har givet tilladelse til at jeres barn deltager i studiet, vil han/hun kunne få immunoterapi (antistofbehandling). Det specifikke antistof (Dinutuximab beta) gives som kontinuerlig infusion i det centrale venekateter på 10 på hinanden følgende dage i alt 5 gange i fasen mellem A-vitamin behandlingerne. Detaljerne i immunoterapien, herunder forventede bivirkninger vil blive 6/10

7 gennemgået af en af lægerne på afdelingen efter MAB og ASCT før strålebehandlingen, således, at i har tid til at drøfte dette punkt med andre. Hvor længe varer behandlingen? Den samlede behandling i dette studie varer ca. 12 måneder. Men lægerne vil fortsat observere barnet med jævne mellemrum i mange år efter afsluttet behandling. Lægerne kan beslutte, at barnet skal ophøre med den behandling, som studiet anbefaler, hvis sygdommen forværres undervejs eller barnet får for svære bivirkninger af behandlingen. Du kan selv kræve at barnet udgår af behandlingsprotokollen (immunoterapi) når som helst uden at det får konsekvens for jeres rettigheder eller jeres barns behandling. Men før du evt. beslutter dig for dette anbefaler vi, at du drøfter beslutningen nøje med barnets kontaktlæge på den afdeling, hvor barnet behandles. Hvilke risici er der ved studiet? Mens barnet behandles ifølge protokollen (studiet) kan der opstå bivirkninger, der er listet nedenfor. Barnet vil dog ikke nødvendigvis få alle de bivirkninger som findes i listen. Ingen af disse bivirkninger vil kunne accepteres hos et raskt barn. Men risikoen for at udvikle nogle af disse bivirkninger kan kun accepteres i lyset af jeres barns livstruende sygdom. Barnet følges tæt for disse bivirkninger og de fleste kan blive behandlet effektivt. Man skal være opmærksom på øget infektionsrisiko. I perioder vil der anbefales at holde barnet isoleret og evt. også at undgå visse madprodukter. Der kan også opstå uventede bivirkninger. Nogle bivirkninger opstår under behandlingen som lave blodværdier, allergiske reaktioner, øget infektionsrisiko, nedsat nyrefunktion, høretab eller dårlige ernæringstilstand. Andre bivirkninger opstår senere som f.eks. nedsat fertilitet. Nogle bivirkninger kan udvikle sig livstruende og i sjældne tilfælde kan barnet dø af disse. Det er også muligt at barnet i sjældne tilfælde kan udvikle en ny form for cancer som resultat af den behandling, der er givet i dette studie. Andre præparater kan gives for at reducere bivirkningerne eller gør dem mindre ubehagelige. Patienterne er under tæt grundig observation og når det er muligt, kan en behandling afbrydes, hvis alvorlige bivirkninger opstår. Fertilitet Man kender ikke effekten af disse behandlinger på et ufødt barn. Derfor, hvis pigen er gammel nok til at kunne blive gravid, skal hun bruge sikker forebyggelse mod graviditet under hele behandlingen. Kvinder som er i den fertile alder, skal have en negativ graviditets test og anvende sikker prævention. Kvinder som ammer deres barn skal acceptere at stoppe amningen. Kemoterapi kan påvirke fertiliteten, særlig de høje doser anvendt under MAB. Busulfan er kendt for at medføre sterilitet hos de fleste patienter, mens Melphalan ser ud til at nedsætte fertiliteten 7/10

8 særlig hos drenge. Der kan være metoder til at hjælpe jeres barn til at kunne få børn i fremtiden som kryopreservering af ovarievæv (æggestok) eller sæddeponering Bivirkninger af kemoterapi Ligesom den dræber kræftceller, kan kemoterapien skade kroppens normale celler og medføre bivirkninger (problemer som får jeres barn til at føle sig dårlig). Læger og sygeplejersker som behandler og plejer jeres barn vil give medicin for at mindske bivirkningerne. Mange bivirkninger går over når kemoterapien afsluttes. Indimellem går nogle bivirkninger ikke væk og kan forårsage alvorlige komplikationer. Barnet kan dø af disse og andre komplikationer. Hyppige bivirkninger er: Hårtab (normalt vokser håret tilbage) Manglende appetit, kvalme og ubehag Diarre Mundbetændelse Træthed behov bor blodtransfusioner Infektioner Nogle bivirkninger kan vare ved, andre kan opstå senere, selv år efter at behandlingen er afsluttet som f.eks. høretab, dårlig nyrefunktion, hjerteproblemer (dårlig pumpefunktion) og der er også risiko for at en ny kræftsygdom opstår som følge af kemoterapien. Bivirkninger til strålebehandling Bivirkninger vil afhænge af det område, der bliver bestrålet. Nogle bivirkninger kan først opstå måneder til år efter behandlingen. Der er følgende generelle bivirkninger: Kvalme og opkastning, sløvhed/søvnighed, forbigående svækkelse, sår i munden og tarmen, hvis disse områder bestråles, rødme og ømhed af den bestrålede hud. På sigt, nedsat vækst af muskler og knogler i det bestrålede område samt øget risiko for at udvikle en ny kræftsygdom. Bivirkninger til perifer stamcellehøst Kvalme og opkastninger. svimmelhed, besvimelse, kramper (sjældne), blødning, infektion, muskelkramper, påvirket hjerterytme (sjælden og let at behandle), udslæt, flushing, øget tendens til blødning pga. et stof, der gives for at forhindre blodet i at størkne under stamcellehøsten. Bivirkninger til knoglemarvhøst Smerter og hævelse ved punkturstederne. Risiko for infektion. Bivirkninger ved højdosis behandling og stamcelletransplantation. 8/10

9 De høje doser kemoterapi anvendt forud for stamcelle reinfusion medfører stærk nedsættelse af antallet af blodceller, beskadigelse af det normale væv, nedsat evner til at bekæmpe infektioner. Busulfan og Melphalan i kombination medfører vedvarende svært reduceret fertilitet eller sterilitet hos både drenge og piger. Pga. det svært nedsatte antal perifere blod celler er der behov for transfusion af røde blodlegemer og blodplader. Barnet kan være i risiko for livstruende infektioner. De almene bivirkninger ved stamcelletransplantation er svær mundbetændelse, kvalme og opkastninger, diarre, mavesmerter, hudskader med rødme og afskalning, leverinflammation. Hvis der er resterende tumorceller blandt de høstede stamceller, er det muligt, at de vil få sygdommen til at komme igen efter stamcelle reinfusionen. Denne risiko er reduceret når der anvendes perifer stamcellehøst i forhold til knoglemarvhøst. Bivirkninger til behandling af minimal restsygdom Det inkluderer A- vitamin og immunoterapi. A-vitamin (13-cis retinol, isoretinoin): Hyppigt: Tør hud, tørre slimhinder og læber. Afhjælpes af salve indeholdende E vitamin. Af og til: Kvalme og opkastning, udslæt, muskel- og knoglesmerter, træthed, hovedpine. Forhøjede værdier af triglycerid og kolesterol i blodet og af leverenzymer kan kræve dosis reduktion. Sjældent: Pigmentændringer. Mavesmerter. Pseudotumor cerebri (hovedpine, svimmelhed og opkastninger). Fald i antal røde og hvide blodlegemer. Retinol syndromet: Højt antal hvide blodlegemer, vejrtrækningsbesvær, feber og lavt blodtryk. Kimerisk monoklonal anti-gd2 antistof (Dinutuximab): Hyppigt: Under infusionen oplever patienten næsten altid svære smerter i maven, arme og ben. Dette kræver behandling med morfin. Smerterne svinder næsten altid hurtigt efter ophørt infusion. Af og til: Nældefeber og allergiske reaktioner, som er forbundet med hjertebanken, hosteanfald, stigning i temperatur og CRP. Der kan også opstå anafylaktiske reaktioner. Sjældent: Forbigående lammelse af pupilreflekserne. Hvilken gavn har barnet af at deltage i studiet. Det er håbet, at flere børn vil blive helbredt for neuroblastom i dette studie end i tidligere studier, men det enkelte barn har ingen direkte gavn af at deltage. Man håber at få informationer ved studiet, der kan gavne fremtidige patienter med høj risiko neuroblastom. Er der andre behandlingsmuligheder? De andre behandlingsmuligheder vil variere fra land til land og anvendes for det meste i ikke- Europæiske lande. Hvem betaler for behandlingen? 9/10

10 Deltagelse i studiet er dækket af barnets sygesikring og medfører ikke ekstra udgifter. Yderligere information om studiet eller en komplikation i relation til forsøget, fås ved kontakt til: Læge Jesper S. Brok, national koordinator, BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet; mail: jesper.sune.brok@regionh.dk Der kan findes yderligere oplysninger om kliniske undersøgelser på nettet: Cancer Net TM: 10/10