Sandpapiret No. 4 - Oktober ÅRGANG

Transkript

1 Sandpapiret No. 4 - Oktober ÅRGANG

2 Bestyrelse og udvalg Formand: Erik Larsson H.C. Ørstedsvej 51, 3 tv Frederiksberg C Tlf.: ellarsson@mail.dk Næstformand: Peter Søland Folehavevej Hørsholm Tlf.: Kasserer: Leif Bitsch Gl. Kongevej 135 A, 3.tv Frederiksberg C. Tlf.: / Træffes bedst Veje og grøfter: Per Larsen Engpibervej 8, Tibirke Sand 3300 Frederiksværk Telefon: Redaktør: Lene Fischer Store Ryvej Frederiksværk Telefon brevtil@lenefischer.dk Sandpapiret Annoncepriser pr. ½ år: (gældende fra ) 1/1 side kr /2 side kr /4 side kr. 750 Alle priser er excl. moms. Udgivelser Sandpapiret udkommer 4 gange årligt i ca. 550 eksemplarer til de ca. 500 medlemmer af Grundejerforeningen, biblioteker, offentlige myndigheder og lokale institutioner. Eftertryk er tilladt med angivelse af kilde. Næste udgivelser i 2011 Marts Maj Juli Oktober Materialefrist: 1. februar 1. april 1. juni 1. september Forside: Modne æbler i efteråret, Lene Fischer Tilmelding til nyheder på Suppleant: Annet Kønig Revisor: Jan Allingstrup Revisorsuppleant: Sten Jürs Ramløse Sand Vejlaug: v/ Ulla Larsen Tlf.: MEDLEMSTAKST 2010 Kontingent til grundejerforeningen: kr. 300,00 Bidrag til vedligehold af grusveje: kr. 900,00 Bidrag Vejlauget Ramløse Sand : kr. 600,00 Gebyr ikke rettidige indbetalinger: kr. 100,00 plus morarenter, nationalbankens udlånsrente +7 % p.a. regnet fra forfaldsdato.

3 Efterår og vinter på Sandet I dette nummer af Sandpapiret er der artikler fra Thomas Vikstrøm og Jørgen Stoltz. Begge har tidligere skrevet om emner der har med vores område at gøre. Vi vil gerne opfordre flere til at sende beskrivelser og oplevelser ind, så de kan deles med andre her i Sandpapiret. I dette nummer er det om Sæsonens fugle - September 2010, Farlige træer og solformørkelse og Struktur på bevoksningen. En stor tak til forfatterne af artiklerne. Vi hører fra mange at de er glade for at læse med. Efteråret er også tiden hvor mange går i gang med at rydde op på grunden. Vejret er køligt, men arbejdet med at vinterklargøre giver den indre varme. Det er tiden at få beskåret farlige grene og træer, slået græs og siv i grøftekanten og tømt grøfterne for grene og andet løv. Husk at det er grundejernes egen opgave at gøre dette. Ved at rense grøfterne mindskes risikoen for oversvømmelse på grunden. Oktober er også tiden kommet hvor mange lukker ned for sommerhuset og efterlader det til næste forår. Der er derfor mange ting som skal huskes, for at komme tilbage til et hus i god tilstand. Husk at åbne for udluftningskanaler og at lukke for vandet og pumpe vandet ud af vandrørene. Mange havde sidste vinter sprængte vandrør. På næste side er der en vejledning fra Asserbo Vandværk. God læselyst Lene Fischer

4 Ture i naturen i oktober Søndag d. 10. oktober kl. 13- ca. 16 Svampetur i Tisvilde Hegn Der vil blandt andet blive talt om svampes positive og negative virkninger på skoven, - samt de indsamlede svampes spiselighed eller giftighed. Medbring: svampekurv, kniv, evt. svampebog, samt gerne egne svampe hjemmefra til bestemmelse. Evt. kaffe / te. Sidst på turen laver vi en udstilling af det fælles indsamlede materiale. Mødested: P- pladsen for enden af Stængehusvej i Tisvilde Hegn. Drej ind på den store P-plads ved Nyhusvej, følg p- anvisningen mod (stranden2 km). Drej af første vej i rundkørslen og følg anvisningen til Stængehus. Turledere: Søren Fisker, Skov og Naturstyrelsen Nordsjælland og Ingelise Kahl, DN- Halsnæs Efterårsferie 2010: Tirsdag og onsdag. 19. og 20. oktober Kl Naturfitness i efterårsferien i Arresødalskoven Så er det pulsen op og ud og bevæge sig. Vi har lavet en naturfitness bane, med udfordrende øvelser undervejs. Der skal hoppes, løftes, balanceres og meget mere. Der er mulighed for at prøve Sundhedssporet og den nye legeplads. Og så kan du bage snobrøds, når du trænger til en slapper. Mødested: På pladsen ved Arresødalskoven bag Frederiksværk Kirke Arrangør: Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland

5 Vejledning for kontrol, lukning og tømning af vandinstallation med målerbrønd Der hvor ejendommen er tilsluttet vandforsyningen, findes et sort dæksel - 50 cm i diameter - mærket Målerbrønd. Løft dækslet af og følg følgende procedure: A. Lukning for vandinstallation (sommer og vinter) 1. Luk for vandforsyningen på det runde håndgreb. NB! Der skal drejes flere omgange, før ventilen er lukket. Hvis grundvandet står over ventilen med det runde håndgreb, kan man i stedet dreje afspærringsventilen til vandret. Dette vil dog indebære den risiko, at en utæthed efter måleren vil påføre forbrugeren en øget vandafgift. 2. Åbn for én vandhane og kontrollér, at der ikke løber vand ud, og at det lille stjernehjul i måleren ikke drejer rundt. Såfremt der løber vand ud, må ventilen i målerbrønden strammes yderligere. Såfremt man ikke kan lukke helt for vandet, så kontakt vandværkskontoret for reparation af ventilen* B. Kontrol af vandinstallationen (sommer og vinter) 3. Luk for alle vandhaner/aftapningssteder. 4. Kontrollér, at måleren står stille, og at det lille stjernehjul i måleren ikke drejer rundt. (Hvis hjulet drejer rundt tilkaldes VVS-firma). Dette bør kontrolleres ca. en gang om måneden. C. Tømning af vandinstallationen (vinter) Efter ovenstående punkter 1,2,3 og 4 fortsættes med: 5. Sluk for strømmen til en evt. el-vandvarmer og tøm denne. 6. Åbn alle vandhaner/blandingsbatterier i og uden for huset. 7. Åbn eventuelle aftapningshaner på installationen. 8. Tøm toiletcisternen for vand. 9. Vent til der ikke løber mere vand ud nogen steder. Hvis det fortsat drypper, er ventilen i målerbrønden ikke helt lukket, derfor strammes den yderligere. Hvis det ikke er muligt at lukke ventilen helt, så kontakt vandværkskontoret. * 10. Tag luftpumpen med ud til brønden. Her kan man for en ordens skyld igen konstatere, at det lille stjernehjul står helt stille (ikke drejer rundt). 11. Afmontér beskyttelseshætten på luftventilen, montér luftpumpens slange på luftventilen og pump, indtil der ikke kommer mere vand ud af hanerne i huset og evt. udvendige haner. 12. Afmontér luftslangen, montér beskyttelseshætten på luftventilen og læg dækslet på brønden igen. For de ejere, som stadig har den gamle stophane, kan punkterne 10, 11 og 12 i stedet udføres ved denne stophane. 13. Vandlåse under vaske, gulvafløb og toiletkummer bør også sikres mod frost, f.eks. med frostvæske. * Det bemærkes, at det er forbrugerens ansvar, at der er lukket forsvarligt for vandet; også selv om ventilen måtte være defekt.

6

7 BOLIG HAVE & ÅBEN HVER DAG Bækkebrovej 15, Tibirke, 3220 Tisvildeleje www. præstebakkegård.dk Alle dage kl

8

9

10

11

12 Få struktur på grundens bevoksning Om udtynding i grundens træer og buske af naturvejleder Jørgen Stoltz, Silva Danica, silvadanica@msn.com Grunden har gradvist ændret sig til at blive en skovgrund. Er det ønsket eller er det i respekt for dem som tilplantede grunden i sin tid, at så mange træer og buske får lov til at blive stående. En bevoksning skifter karakter gennem tiden. Nyplantede træer og buske kan ikke gro hurtigt nok. Når de opfylder formålet med at skabe læ og ly mod vind og indsigt læner man sig tilbage i lænestolen og forventer at sådan bliver bevoksningen nok ved med at se ud. Mange træer som oprindeligt har været plantet med det formål at dække for indsigt, har i dag ændret sig, så de nu er helt bare og åbne i bunden og så høje at de i stedet skygger for solen. Tynd ud i bevoksningen når den er smukkest og mest tæt. Hvis du ikke får tyndet ud i dine buske eller træer mens de er smukkest og mest tætte, bliver de grimme og uden blade eller nåle i bunden. Det er så længe, at den enkelte plante har grene med blade eller nåle i den ønskede højde, at der skal udtyndes. Herved sikres det, at bevoksningen kan bevare sin tæthed helt til jorden. Det nytter ikke noget at skære store træer eller buske af i to meters højde, hvis man ønsker, at de skal være tætte til jorden. De nye skud i to meters højde vil tage sollyset fra de lavere siddende grene. Så hellere fjerne noget af bevoksningen, så de tilbageværende planter får mere lys og kan udvikle sig hensigtsmæssigt. Hvordan finder jeg ud af, hvad der skal fældes? Hvem skal have det røde kort! Find ud af hvad du ønsker at bevare og udvikle. Hvilke træer skal have lov at udvikle sig til storkronede træer, som giver ikke bare grunden men området karakter. Skal der med tiden stå nogle flotte egetræer, hvide birketræer eller nogle skovfyr med deres flotte røde bark og smukke kroner. Hvis det er tilfældet, så læg mærke til hvor meget plads deres kroner kræver med tiden. Disse træer kan man kalde hovedtræer eller karaktertræer. Mærk dem evt. med et grønt bånd når der skal foretages et valg i familien eller en drøftelse med naboen. Der skal altså tyndes ud i en bevoksning af træer med 3-5 års mellemrum, for at de ønskede bestandstræers kroner kan udvikle sig. Mærk derefter de træer med rødt bånd, der allerede genere hovedtræerne og derfor skal fældes nu. Tilbage er der så træer som ikke har fået noget mærke. Der vil gå nogle år før end disse træer vil genere hovedtræerne. De er med til at skabe den unge bevoksning på grunden og give den skovkarakter. Om ca. fem år vil nogle af disse være tjenlige til fældning når de begynder at genere de grønt mærkede hovedtræer og kan derfor få et gult mærke. Nu har man et overblik over bevoksningens status og man kan få sig et billede af den fremtidige bevoksning og det medfølgende fældningsarbejde. De grønne bånd kan nu fjernes. De røde tyndingstræer kan evt. få et udvisningsmærke til entreprenøren og de gult afmærkede træer kan få et diskret mærke tæt ved jorden til senere brug.

13 Hvor langt skal der være mellem træerne? Det er en smagssag om man vil have skovgrund med mange træer med bare stammer eller en grund med færre træer og større kroner. En tommelfingerregel kan være at afstanden mellem træerne skal være 1/3 af træhøjden i en skovbevoksning. På de fleste grunde vil jeg anbefale en væsentlig større afstand. En halv til en hel træhøjdes afstand giver nogle flotte trækroner. Men husk det er i sidste ende ikke afstanden mellem træerne der afgør, hvad der skal fælde. Det er en vurdering, hvor vidt træernes kroner slider mod hinanden. Derfor skal man fælde når de er smukkest inden de står med halve kroner tilbage. Man kan blive nødt til eller bevidst vælge at lade flere træer danne en fælles krone uden at man på noget tidspunkt skal tynde ud heri. Færre træer flere buske giver mere sol og flere dyr at se på. Man kan også vælge at have færre træer og flere buske mellem træerne. Det giver en tættere bevoksning i bunden og færre træer at fælde. Træernes rodnet kan som endnu en tommelfingerregel siges at være ligeså udbredt som kronen. Det betyder at de storkronede træer også står bedre fast i stormvejr. Man kan derfor på sigt indrette en grund, som er mere stabil både med hensyn til stormfare som med hensyn til pasning. Vælg træer som får den ønskede højde. kun store træer, hvor de ikke kommer til genere dig eller din nabo. Røn og hvidtjørn kan blive smukke små træer, der ikke tager sollyset fra terrassen. De store træer kan stå i en gruppe fælles med naboens i et fjernt hjørne eller mod vejen. Vælg hovedsagelig lystræer. De giver lys til undervækst af buske, som er med til at give læ og ly til både mennesker og dyr. Husk også at tynde ud i dine buske efter samme principper. Der gælder de samme principper for buske som for træer. Jo mere lys jo bredere krone og flere blomster og bær. Vinterhalvåret er tiden til fældning og rydning. Det er nemmest og billigst at fælde i vinterhalvåret. Grunden tåler bedre al den færdsel det medfører at fælde og bære brænde og grene væk. Det er også almindelig høflighed at få klaret motorsavsarbejdet førend fuglene begynder at bygge rede og naboen sidder ude og nyder solen.

14 SÆSONENS FUGL PÅ SANDET Af Thomas Vikstrøm, Dyrevænget 14 På opfordring indleder vi hermed en artikelserie om udvalgte fugle på Sandet. Fuglegruppen korsnæb er der nok ikke så mange der kender selvom disse fugle besøger Sandet jævnligt. Man kan træffe tre arter af korsnæb i Danmark nemlig lille, stor og hvidvinget korsnæb, men kun den førstnævnte er almindelig og ses ofte på Sandet og i omgivelserne. Korsnæb hører til finkefamilien ligesom bogfinke, grønirisk, dompap og kærnebider, men er især speciel ved at fuglenes næbspidser krydser hinanden. Dette træk er udviklet for bedre at kunne få fat i frøene i granog fyrrekogler. Groft set foretrækker lille korsnæb gran, stor korsnæb fyr og hvidvinget korsnæb lærk. Dette indlæg vil fokusere på lille korsnæb. Lille korsnæb yngler i granplantagerne i Tisvilde Hegn og Asserbo Plantage og ses derfor jævnligt på Sandet. Den optræder dog ikke alle år i lige store antal, men særligt i de år hvor frøsætningen hos rødgran har været stor og arten derfor har produceret store kuld. Arten kan træffes året rundt på Sandet, men der er langt den største chance for at få de små korsnæb at se i årets sidste måneder hvor de hjemlige ynglebestande suppleres med trækgæster nord- og østfra, sommetider i form af regulære invasioner. Jf. nedenstående figur der viser det daglige antal observationer af lille korsnæb i Nordsjælland i 2009 taget fra Dansk Ornitologisk Forenings online-database over fugleobservationer ( Korsnæb er både iøjne- og iørefaldende. Hannerne er smukt mørkerøde, mens hunnerne er grågrønne, og overflyvende korsnæbflokkes kald kan høres på lang afstand; de lyder nærmest som klip-klip-klip gennem luften, hvilket kan hjælpe til at huske hvilken fugl der er tale om. Da arten lever næsten udelukkende af granfrø, yngler den meget tidligt; allerede ved nytårstid er der aktivitet i rederne eftersom der er flest modne grankogler på denne tid af året. Korsnæbbenes afhængighed af grantræer betyder at det ikke er en fugleart med gammel indfødsret i Danmark (i modsætning til fx skarven). Tværtimod indvandrede den først til landet midt i 1800-tallet da de første nyplantede granplantager var ved at have opnået en vis alder.

15

16 Farlige træer og solformørkelse Af naturvejleder Jørgen Stoltz, Silva Danica, , Det er absolut ikke sikkert at naboens træ udgør en sikkerhedsrisiko for hverken sommerhuset eller dets beboere bare fordi solen forsvinder fra terrassen lige når der skal grilles. Men det er ofte et forsøgt argument når man ønsker et eller flere af naboens træet fældet. Man kommer længst med sin nabo, hvis man kan adskille gener ved det høje træ fra et evt. risikomoment fra et træ, som kan vælte i næste storm. Begge dele kan man forholde sig til når de skilles ad. Men det er svært for naboen at tage dig alvorlig, når du mener at hans store skyggende bøgetræ er lige ved at vælte, selvom det har mindst hundrede år at leve i endnu. Træet der tager solen fra din terrasse kræver et godt naboskab at få fældet. Prøv i dette tilfælde at drøfte en samlet strategi for jeres beplantning mellem husene. Det kan være du også kan imødekomme naboen med at fælde og beskære i din bevoksning elle etablere en lav beplantning mellem husene til erstatning for de høje træer der ønskes fældet. Lad os nu kigge på den situation at naboen virkelig har nogle farlige træer stående, der vil falde ind på din grund en skønne dag til fare for dit hus eller familien. Her er mit første bud også at du går i dialog med naboen. Fortæl naboen at i er utrygge ved et eller flere træer. Fortæl hvad i er bekymrede for og hvorfor i tror at træerne er farlige i en kommende storm eller et kraftigt blæsevejr. Er naboen ikke indforstået med at de kan være farlige for dig og din familie må du gå andre veje. Din egen forsikring vil normalt dække evt. skader opstået på dit hus, hvis et træ vælter ind over det. Normalt forventer man ikke at alm. husejere skal kunne vurdere, hvorvidt et træ er farligt. Såfremt det dog er helt åbenbart for enhver at et træ er synligt ustabilt kan ejeren gøres ansvarlig. Du kan derfor sende dit eget forsikringsselskab og naboen et brev, hvori du gør opmærksom på risikoen ved det pågældende træ. Herved synliggør du, at din nabo risikere selv at skulle udrede en erstatning såfremt der opstår skader i forbindelse med at træet vælter som følge af synlige svækkelser. Synlige svækkelser er først og fremmest svampeangreb med store synlige frugtlegemer / svampe på stammen eller ved dets fod. Det kan også være store grensår efter afskæring for tæt på stammen, så det er umiddelbart synligt at der opstår råd ind i træets stamme. Mindre synlige men absolut ustabile træer er store træer der har været topkappet og hvor sidegrenene eller nye grene vokser op og danner en ny krone. Disse træer vil i løbet af tyve år blive til fare for omgivelserne. Men husk prøv først at invitere naboen på kaffe eller om nødvendig på bøf og rødvin. Det er som regel den bedste og mest langsigtede løsning at have et godt naboskab.

17 Topkappede træer bliver med tiden sårbare overfor kraftige storme fordi stammen rådner indefra og de kraftige grene, der vokser opad ikke har tilstrækkelig hæfte i forhold til deres størrelse. Bemærk den flerstammede krone i baggrunden. Den er skabt af grene som er vokset opad efter en topkapning og er meget ustabil i stormvejr. Store afskårne grene som var over 1/3 af stammens diameter da de blev skåret giver varig svækkelse af stammen og dermed et ustabilt træ. Svampe på træets stamme eller tæt omkring træets fod er synlige tegn på råd angreb og svækkelse af træets stormfasthed.

18 Tlf.: Fax:

19

20 Varmesmeden i Asserbo ApS Din lokale vvs-installatør Vi leverer: Alt i VVS arbejde Kvalitetsprodukter Totalløsninger Samarbejde med lokale håndværkere Renovering af badeværelse Frostsikring af sommerhus Genåbning af vand Kvalitet til tiden Varmesmeden i Asserbo Møllevangsvej Frederiksværk T: M: varmesmeden@mail.dk Maskinel Magasinpost ID nr / Sandpapiret Afsender: G/F På Sandet Gl. Kongevej 135 A, 3. tv Frederiksberg C.