Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev"

Transkript

1 Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev Af Helge C. Jacobsen Blandt bygningsinteresserede er Haderslev mest kendt for bykernens middelalderlige gadenet og de mange gamle huse. Men byen burde også være kendt for de mange bygninger opført i hjemstavnsstil og efter 1920 i Bedre Byggeskik. Hjemstavnsstilens udbredelse skyldtes, at der i tiden mellem 1900 og 1914 blev opført rigtig mange officielle bygninger i Haderslev, heriblandt skoler. Stort set alle de nye bygninger i denne korte periode blev opført i det nye arkitektoniske formsprog. Bedre Byggeskik fik i Haderslev sin store udbredelse, da der i de første årtier efter 1920 blev bygget mange villaer. Hele nye villakvarterer såsom Rolighedsvej, Dalgade, Marielystvej, Bakkevej med Lille Bakkevej samt en væsentlig strækning af Aarøsundvej blev anlagt i disse år og bebygget med villaer, der var præget af dansk arkitekturs nyeste retning. Huse opført i hjemstavnsstil eller Bedre Byggeskik er meget populære blandt vor tids huskøbere. Bygningernes arkitektoniske kvaliteter parret med gedigne materialer og høj håndværksmæssig standard gør, at disse ejendomme stadig er attraktive på trods af en alder på omkring 100 år. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på disse huses egenart og autencitet, når husene skal restaureres eller moderniseres. Opgøret med historicismen i Sønderjylland før 1920 I slutningen af det nittende århundrede bredte der sig blandt arkitekter i Nordeuropa og dermed også i Tyskland og Danmark en utilfredshed med historicismen, der var den stilart, der havde præget al byggeri siden midten af århundredet. Historicismen var en arkitekturform, hvor man frit brugte og blandede elementer fra tidligere historiske arkitekturperioder. Man kunne nemt og uhæmmet placere dekorationer fra gotik, renæssance og barok på samme bygning. Når fantasien gik højest, blev resultatet en voldsom, stærk nationalromantisk udformning. Desværre er der ikke mange af disse spændende bygninger tilbage. Mange er revet ned, og andre er stærkt ombyggede. De unge arkitekter i slutningen af det nittende og i begyndelsen af det tyvende århundrede fandt ikke disse bygninger charmerende, de mente, at arkitekturen var blevet uren og uklar ved at have fjernet sig fra den oprindelige lokale, regionale eller nationale byggestil. Et populært slogan på denne tid lød: Ud med Italien leve Møgeltønder!. På samme tid blev arkitektuddannelsen i Tyskland, som nuværende Sønderjylland jo var en del af, organiseret og formaliseret. Spredt ud over det tyske rige var der tidligere blevet oprettet arkitektskoler, Baugewerkschulen, hvoraf en fra 1868 kom til at ligge i Eckernførde. Her fik de fleste sønderjyske arkitekter før 1920 deres grunduddannelse. Nogle fortsatte videre andre steder for at opnå en akademisk uddannelse. I den preussiske provins Slesvig-Holsten blev Helge C. Jacobsen, f Tidl. ledende psykolog ved Haderslev Kommune. Har skrevet en række artikler om kulturmiljøer og lokalhistorie. Stempelmærke for Könichliche Preussische Baugewerkschule Eckernførde. HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV 23

2 Lovene for foreningen blev vedtaget på et medlemsmøde 28. december (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune). der i mange byer omkring år 1900 stiftet foreninger, der havde til formål at bevare naturen, smukke landskaber og gamle egnstypiske bygninger. Ud af disse foreninger opstod der Baupflegevereine, altså foreninger, der havde til formål at arbejde for et smukkere byggeri og en arkitektur, der var inspireret af egnens gamle byggeskik fra før Første forening i Sønderjylland blev etableret i Tønder i 1908, hvor der blandt stifterne var nationalpolitiske modstandere såsom den tysksindede F. W. Rogge og den dansksindede godsinspektør på Schackenborg, H. C. Davidsen. De kunne på trods af deres forskellige nationalpolitiske ståsted enes om at fremme den nye arkitektoniske udtryksform, hjemstavnsstilen. En af Baupflege Tonderns første opgave var at åbne folks øjne for den gamle bygningskultur i Vestslesvig og ikke mindst i Møgeltønder. Der blev fotograferet og lavet opmålinger, og gennem bøger, trykte tegninger og kurser påvirkedes lokale bygmestre og arkitekter til at opføre bygninger i hjemlig byggestil. Det lykkedes over al forventning. I Haderslev virkede på samme tid en række arkitekter, der tænkte tilsvarende. Det var bl.a. stadsbygmester Johannes Schnackenburg, kredsbygningsinspektør F. W. Jablonowsky samt de privatpraktiserende arkitekter Walter Czygan, Peder Gram og Paul Bløcher. De stiftede i 1909 sammen med tømrermester Jürgen Jürgensen og murermester C. Raben Foreningen til Pleje af hjemlig Bygningskunst i Haderslev Kreds (det officielle tyske navn var Baupflege Kreis Hadersleben ). Også i Haderslev kunne man mødes på tværs af de nationale skel. Det var dog kun i begyndelsen. Efter kort tid opstod der uoverensstemmelser. Disse blev omtalt i en ganske stor artikel i det tyske byggetidsskrift Bau-Rundschau (10/1912) udgivet i Hamborg. Artiklen omhandlede den moderne arkitektur i Haderslev, der ifølge artiklen var præget af den politiske byggemåde, og forfatteren plæderede for, at der i Haderslev på dette tidspunkt var to linier i hjemstavnsstilens arkitektur, nemlig den tyskprægede, der i artiklen blev repræsenteret ved Walter Czygans arbejder og den danskprægede repræsenteret ved Peder Grams. Begge arkitekters arbejde blev fyldigt omtalt og eksemplificeret med flere fine fotos. Man må medgive forfatteren, at Czygans arkitektur afveg fra det, vi normalt opfatter som hjemstavnsstil. Hans bygninger havde næsten altid mansardtag og var stærkt præget af nybarok flere gange med træk fra jugendstilen, hvilket ikke kunne siges om Peder Grams arkitektur. Det var ikke tilfældigt, at tidsskriftet valgte disse to arkitekter 24 HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV

3 Forsiden af det omtalte nummer af Bau Rundschau fra 7. marts 1912 med foto af Ribe Landevej 29. (Privateje) som repræsenterende hver sin linie. Deres værker adskilte sig fra hinanden, og de var begge forholdsvis kendte i tyske arkitektkredse, da de havde været repræsenteret på flere store arkitekturudstillinger i Tyskland. Hvor væsentlig spændingen mellem de to nationale retninger reelt har været, er vanskeligt at bedømme i dag. Den har dog ikke været større end, at Peder Gram også efter 1914 fik store opgaver af de preussiske myndigheder, bl.a. præstegårdene på Hertug Valdemarsvej, i Holbøl og i Øster Lindet, skolerne i Hoptrup, Neder Jerstal og Vedsted samt lærerboligen i Over Aastrup. Hjemstavnsstilens huse er altid velproportionerede og gennemarbejdede, stærkt præget af grundige studier af den lokale byggeskik. De er oftest opmuret i røde blødstrøgne teglsten med fint forarbejdede stik og murværksdetaljer. Gavlkviste forekommer ofte. Bygningerne har jævnligt hvidkalkede gesimser. Tagene er teglhængte med røde vingetegl eller bæverhaler. Døre og vinduer er hvidmalede, og vinduerne er opsprossede. Det er bemærkelsesværdigt, at der ved rigtig mange af hjemstavnsstilens bygninger på trods af Bau- Rundschaus opfattelse er umuligt at skelne mellem dansk og tysk byggeri. Det nationale blev ikke fremhævet. Hvem kan se på toldboden, den tidligere husholdningsskole (Lembckesvej 2), præparandanstalten og øvelsesskolen på seminariet samt på gymnastikhallen (Lembckesvej 4), at alle disse bygninger skulle styrke tyskheden i landsdelen. Den af tyske myndigheder opførte og af regeringsbygmester L. H. Hartwig (født i Haderslev, men boende i Berlin) tegnede museumsbygning, Aastrupvej 48 ligner nærmest et foregangseksempel for dansk Bedre Byggeskik. Disse bygninger afviger stilmæssigt ikke fra Nustrup Forsamlingshus opført i 1914 til danskhedens fremme eller de dansksindedes bank, Haderslev Bank, Nørregade 30, begge tegnet af den udprægede dansksindede arkitekt Peder Gram. At den tyskorienterede hjemstavnsarkitektur oftere overpudsede murværket er sikkert rigtigt, men Peder Grams smukke villaer, Ribe Landevej 24 og 26 er også pudsede, det samme gælder for Aastrupvej 27, for hans forretningsejendom, Nørregade 29, samt for Bispegade 13 tegnet af Paul Bløcher i Hvem var de herrer, der stiftede Foreningen til Pleje af Hjemlig Bygningskunst i Haderslev Kreds? HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV 25

4 Det var arkitekterne: Stadsbygmester Johannes Schnackenburg, var byens stadsarkitekt fra 1880 erne til Udover at passe sit arbejde som tilsynsførende embedsmand, tegnede han også selv bygninger. Han har bl.a. tegnet præparandanstalten og gymnastikhuset på Lembckesvej. Toldboden blev opført i hjemstavnsstil i 1912 efter tegninger af F.W. Jablonowski. (Foto: Helge C. Jacobsen). Aastrupvej 31. I 1911 tegnede arkitekten Walther Czygan den store villa. Huset er opført i hjemstavnsstil med væsentlig inspiration fra jugendstilen. (Foto: Helge C. Jacobsen). Walter Czygan (f. 1871) boede i Haderslev i en meget kort periode fra 1909 til 1911, men han nåede at tegne en række stationsbygninger til amtsbanen, Storegade 17 og 68 samt flere villaer, bl.a. Ribe Landevej 29, Aastrupvej 31 samt Sønder Ottinggade 12 og 22. Hans arkitektoniske udtryksform er hjemstavnsstil ofte i pudset murværk stærkt præget af nybarok og lidt af jugend. F. W. Jablonowski ( ) var kredsbygningsinspektør i Haderslev og Aabenraa amter til Han er mest kendt for sine nationalromantiske stationsbygninger til amtsbanen. Den bedst bevarede af disse er stationen i Over Aastrup. Men da han i 1912 tegnede den store monumentale toldbod i Skibbrogade, skiftede han stil. Denne bygnng er opført i hjemstavnsstil. Peder Gram ( ) er født og opvokset i Nustrup, uddannet i Eckernførde og på Akademiets Arkitektskole i København. Han virkede som arkitekt i Haderslev fra 1909 til sin død. Han udviklede sig til at blive den i Haderslev mest kendte af foreningens stiftere, dels på grund af sin dygtighed og dels på grund af sin store produktion. Som ung tegnede han enkelte historicistiske bygninger, men efter opholdet i København tegnede han bygninger i hjemstavnsstil og senere i Bedre Byggeskik, ud- 26 HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV

5 Klostervænget 1 er tegnet og opført af Peder Gram i Han indrettede sin tegnestue i den høje kælder. (Foto: Helge C. Jacobsen). tryksformer som han blev en stærk fortaler, ja nærmest agitator for bl.a. gennem oplysende avisartikler i dagbladet Modersmålet. I sin alderdom nåede han at tegne i funktionalismens og modernismens formsprog. Nordea i Nørregade, Hoptrup Skole, den tidligere præstebolig, Hertug Valdemars Vej 1 er gode eksempler på hans bygninger i hjemstavnsstil. Hans mange villaer på Rolighedsvej, Marielystvej og Aarøsundvej er meget fine eksempler på huse opført i Bedre Byggeskik. Det samme gælder for de kommunale rækkehusboliger på Nyvej opført i Når Haderslev har så smukt og helstøbt et kvarter udelukkende præget af Bedre Byggeskik-huse, som Rolighedsvej og Mellemgade udgør, kan vi takke Peder Gram derfor. Han opkøbte jord fra gården Mariesminde, udstykkede det og planlagde byggeriet. Selv tegnede han 8 af husene på Rolighedsvej og 6 i Mellemgade. Paul Bløcher ( ) er født og vokset op i Haderslev, hvor han virkede som arkitekt fra 1910 til midten af trediverne. Han har bl.a. tegnet Nørregade 12, Bispegade 13, Hertug Valdemars Vej 8, Ribe Landevej 41 og de beskedne, men meget smukke Bedre Byggeskikhuse, Aastrupvej 108 og Aarøsundvej 26. Endvidere tegnede han det fine toetagers og tofamilies Bedre Byggeskik-hus på Moltrupvej 39. Jürgen Jürgensen ( ) overtog i 1892 faderens bygmesterforretning. Firmaet har opført et meget stort antal bygninger i Haderslev og omegn. Mange af bygningerne blev tegnet af firmaets indehavere blandt disse diplomingeniør og arkitekt Adolf Jürgensen sammen med de ansatte arkitekter Heinrich Bock og Heinrich Boldt. Begge disse arkitekter tegnede Arkitekt Paul Bløcher tegnede i 1921 Ribe Landevej 41 til overlæge Knud Lunn, der ønskede sig en præsentabel bolig. (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune). HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV 27

6 Marielystvej 3 og 5. Nummer 3 er opført i 1933 af lærer Andreas Thomsen og tegnet af Peder Gram. Bemærk det smukke barokprægede indgangsparti. Nummer 5 er tegnet i 1930 af arkitekt Mathias Gydesen til købmand Jens M.Thomsen. (Foto: Helge C. Jacobsen). dog også i eget navn. For eksempel har Bock tegnet det gedigne hus Ny Allégade 14 og det lige så fine Simmerstedvej 41. Sønnen Adolf Jürgensen tegnede bl.a. den smukke bolig- og forretningsejendom, Simmerstedvej 52A i en udformning stærkt inspireret af Bedre Byggeskik. De første af Fa. Jürgensens bygninger blev opført i historicistisk stil og nogle med stærke træk fra Jugendstilen (Gåskærgade 1, Højgade 15 og Naffet 28). Senere blev firmaets bygninger meget påvirket af de nye tanker. I tyverne og trediverne var Fa. Jürgensen særdeles aktiv ved opførelsen af mange meget smukke Bedre Byggeskiks huse. De findes særligt koncentreret på Bakkevej og Lille Bakkevej. Man kan fint sammenligne firmaets indsats i dette kvarter med Peder Grams indsats i kvarteret omkring Rolighedsvej. Fa. Jürgensen virkede både som bygmester og tegnestue samt meget ofte også bygherre. Smukke eksempler på deres huse kan Bakkevej 6 sammen med rækkehusene på Lille Bakkevej være. De sidste er dog noget skæmmet af senere individuel ombygning. C. Raben ( ) var murermester i Haderslev og formand for byens bygningskommission fra 1876 til sin død. Han har tegnet og opført adskillige bygninger. De sidste, han tegnede, er Storegade 79 og Terkelsgade 1, der begge tydeligt er påvirket af hjemstavnsstilen. Det gjaldt for alle foreningens stiftere, at deres interesse for Baupflege var en reaktion mod og et opgør med den foregående periodes blandingsarkitektur, historicismen. På trods af dette, kan der i mange af hjemstavnsstilens og senere i Bedre Byggeskiks tidlige bygninger spores historicistiske træk med elementer fra nybarok, nationalromantik foruden af jugend, også kaldet skønvirke. Før Genforeningen var der ikke mange arkitekter fra Danmark, der virkede i Haderslev. Kristuskirken i Laurids Skausgade fra 1897 er tegnet af Th. Hagerup fra Kolding. Inden for nærværende artikels emne er Storegade 14 dog langt mere spændende. Bygherre var den tysksindede købmand og grosserer Herman Frees, der i opførte sin store forretningsejendom. Bygmester var Fa. Jürgensen, men i følge Bau-Rundschau (10/1912) var arkitekten den i Aabenraa fødte Niels Jacobsen fra Odense. På dette tidspunkt havde Jacobsens bygninger stadig historicistiske træk, men de var også umiskendeligt påvirket af de nye strømninger. I den nævnte artikel i Bau- Rundschau bliver Storegade 14 kort omtalt. 28 HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV

7 Forfatteren til artiklen mente, at bygningen var karakteriseret ved rene danske former, og at den placerede sig i kvalitet over gennemsnittet. Det sidste er givet rigtigt, men at bygningen i national henseende adskiller sig fra bygninger opført på samme tid af Czygan, Schnackenburg og Hartwig er vanskeligt at se. I Sønderjylland var Niels Jacobsen kendt for at have tegnet den danske frimenighedskirke og den danske bank i Aabenraa. I Odense havde han på dette tidspunkt tegnet Ansgar Kirke og Odense Tekniske skole. Senere tegnede han blandt meget andet Odense Teater. I Danmark Også de unge københavnske arkitekter og arkitektstuderende, der senere var med til at etablere foreningen Bedre Byggeskik, lod sig inspirere af Møgeltønder. De drog bl.a. til slotsbyen for på samme måde som de tyske arkitekter at lære den vestslesvigske byggeskik, som af de danske opfattedes som oprindelig dansk arkitektur, at kende ved at fotografere og opmåle de mange huse og gårde. Dermed blev Møgeltønder både inspirationskilde for den slesvigholstenske hjemstavnsstil og den danske Bedre Byggeskik. Hvor meget de to arkitektkredse kendte til hinanden vides ikke, men H. C. Davidsen var kendt i begge kredse. I Danmark etablerede Akademisk Arkitektforening i 1907 Tegnehjælpen, der tilbød hjælp til bygmestre og ubemidlede bygherrer med henblik på endelig udformning af mindre byggeri, således at dette kom til at fremstå i en smuk og hensigtsmæssig arkitektur, der passede med egnens oprindelige byggeskik. Tegnehjælpen udviklede sig til foreningen Bedre Byggeskik, der blev stiftet i 1915 af bl.a. arkitekterne Ivar Bentsen, P. V. Jensen-Klint, Martin Nyrup, Hack Kampmann, Poul Baumann, Poul Holsøe, Harald Nielsen og Carl Brummer, der senere tegnede bispegården på Ribe Landevej. Foreningens formål var at styrke traditionelt byggeri med ny, smuk og veltilpasset arkitektur samt med brug af det enkle, solide danske håndværk. Peder Gram og Anders C. Thorbøll kendte mange af disse arkitekter samt deres bygninger. Bedre Byggeskik i Haderslev efter 1920 Ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 ophørte man med at bruge termen hjemstavnsstil. Fra nu af brugte man betegnelsen Bedre Byggeskik, og man lod sig i stærkere grad inspirere af foreningens virke og tidsskrift. Idealet for et hus opført i Bedre Byggeskik var, at det skulle være enkelt, hjemligt og smukt som de gamle huse; man skulle følge den danske byggetradition. Der skulle bygges fornuftigt og i god kvalitet uden unødige fordyrelser, men i solide materialer og med en god håndværksmæssig indsats. Alligevel anvendte man helt op i trediverne ved mange Bedre Byggeskik-bygninger elementer inspireret af bl.a. barok. Byggestilen er kendetegnet ved præcist proportionerede, enkle og sluttede grundformer, for villaens vedkommende oftest kvadratisk eller rektangulær, og der skulle være en klar sammenhæng mellem indretning, udseende og materialevalg. Man reducerede byggeomkostningerne ved at udnytte husets volumen bedst muligt. Derfor var tagetagerne altid udnyttet fra begyndelsen. Facadeudtrykket er som regel taktfast og enkelt med gennemgående vandrette og lodrette linier. Af dekorative elementer ses ofte gesimsbånd og markering af hoveddøren. På længehusene finder man jævnligt en front- HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV 29

8 I slutningen af 1920-erne blev Dansk Spare- og Byggeforening stiftet med henblik på gensidig støtte til finansiering af privat boligbyggeri. Foreningens første engagement var Aarøsundvej 46 opført i Bygherre var bogholder Chr. Selbjerg, og arkitekten var Peder Gram. Bemærk ligheden med Marielystvej 3. (Privateje). kvist og/eller en karnap. De halvvalmede tage er lagt i tegl. Vinduerne er oftest krydssprossede dannebrogsvinduer og malet hvide. Det var ret udbredt med ekstra bygningsdele som f. eks. en frontkvist, en karnap eller et udskud. Endvidere var der ofte bygget en mindre længe til på husets bagside. Sidelængen blev indrettet med bryggers og baggang og fik en udformning, der passede til husets hovedform. Stakit og låge blev også tegnet af arkitekten. Materialevalget var hvidmalet træ. Stakit med låger skulle i Haderslev godkendes af de kommunale byggemyndigheder. De tre fremmeste eksponenter for Bedre Byggeskik i Sønderjylland var Peder Gram fra Haderslev, L. P. Aakjær fra Rødding og Jep Fink fra Aabenraa. De kendte selvfølgelig hinanden, og flere gange arbejdede de sammen om større byggerier. Peder Grams byggeri er rigt repræsenteret i Haderslev. I den vestlige del af den nuværende kommune findes i dag mange af Aakjærs huse. Laurids P. Aakjær blev født 1883 i Vester Lindet. Efter overstået læretid som murer uddannede han sig til arkitekt i Eckernførde. Efter et par års ansættelse som arkitekt på en tegnestue i Hamborg etablerede han i 1909 egen virksomhed som arkitekt, bygmester og byggematerielforhandler i Rødding. Han fulgte meget hurtigt de nye moder og tegnede sine bygninger i hjemstavnsstil. Efter 1920 blev hans arbejde stærkt påvirket af Bedre Byggeskik. I sine 40 år som arkitekt udførte han tegninger til ca. 350 bygninger. Med sine villaer, stuehuse, præstegårde, skoler, alderdomshjem, forretningsejendomme, vandtårne og mejerier, næsten alle beliggende i det tidligere Haderslev Vesteramt, kom han til at præge denne regions byggeri markant. I Haderslev har han bl.a. tegnet Ribe Landevej 31 og Parkvej 7. I Haderslev virkede flere dygtige arkitekter, nogle har tegnet mange huse, andre færre: En af de mest produktive var Mathias Gydesen ( ), der blev født i Marstrup. Han blev udlært i byggefaget hos sin far Andreas P. 30 HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV

9 Gydesen, der havde en byggeforretning i Marstrup. I 1902 fik han afgangseksamen i Eckernførde. Han virkede som arkitekt i Haderslev fra 1906 til Gydesen tegnede oprindeligt i et historicistisk formsprog senere opførte han bygninger inspireret af hjemstavnsstilen, som bl.a. pottemager Rathenburgs store flotte forretningsejendom, Storegade 87 fra 1910, villaen Aastrupvej 15 fra 1914 og senere igen et meget stort antal Bedre Byggeskik-villaer som f. eks. Aarøsundvej 50 og Marielystvej 5. En anden meget produktiv arkitekt var Anders C. Thorbøll ( ), der fødtes i Varde og blev uddannet på Det Tekniske Selskabs Skole i København. Han var ansat som arkitekt i byggefirmaet N. Jürgensen i tiden 1908 til 1919, hvorefter han etablerede sig som selvstændig. Hans fornemste bygninger er Odd Fellow-logen på Jomfrustien, Gammelting 13 og Moltrupvej 41, men han har også tegnet rigtig fine Bedre Byggeskik-villaer bl.a. Aastrupvej 74, 122, 124 og 126 samt Marielystvej 4, 8 og 11. Som stadsbygmester havde Chr. F. O. Hansen ( ), der blev født i Haderslev, mange store administrative opgaver, hvorfor hans arbejde som projekterende arkitekt blev noget begrænset. Han blev uddannet som arkitekt, først med afgangseksamen i Eckernførde, senere (1907) fra akademiet i Wiesbaden. I 1910 blev han ansat som assistent ved Haderslev Købstads byggekontor og i perioden 1922 til 1945 var han stadsbygmester. I denne egenskab har han dels som tegnende arkitekt og dels som rådgiver sat sit store præg på byens arkitektur i mellemkrigsårene. C. F. O. Hansen tegnede ikke villaer, men kommunale bygninger. Hans største og flotteste bygning er Sct. Severinskolens gamle, nu fredede hovedbygning fra Derudover har han tegnet elværkets flotte kedelhal på Gravene, Olaf Ryes Vej og 12-14, Lindedal 31 og Hiort Lorenzens Vej 2-14 (Lille Amalienborg). Lindedal 31. Disse smukke kommunale boliger i Bedre Byggeskik er tegnet i erne af stadsbygmester Hansen. (Foto: Helge C. Jacobsen). HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV 31

10 Arkitekt A. C.Thorbøll tegnede i 1932 Marielystvej 4 til lærer I. Schmidt. (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune). De efterfølgende nævnte haderslevarkitekter har tegnet færre bygninger, men de skal alligevel omtales, da der i deres produktion er adskillige fine huse og bygninger. Albin O. R.Walther (1884-?) blev født i Kolberg i Pommern. Han virkede som arkitekt i Haderslev i to perioder, først fra 1911 til 1923 og siden fra 1946 til Han har bl.a. tegnet Nørregade 9, Sønder Ottinggade 14 og 28, Aabenraavej 21A, Aastrupvej 61 og 52 samt Aarøsundvej 25, 27, 29 og 37. Rolf Schröder ( ), der boede Sdr. Ottinggade 6, virkede mest blandt det tyske mindretals medlemmer. Han har bl.a. tegnet Marielystvej 1 og 10 samt Aarøsundvej 24 som Bedre Byggeskik- huse, men ret tidligt blev han påvirket af tankerne fra Bauhaus, hvilket kan ses på Hiort Lorenzensvej 9, et hus der i grundform er et Bedre Byggeskik-hus, men som i udformning er stærkt præget af funktionalismen. Peter H. Gräber ( ) var både arkitekt og tømrermester. Efter at være blevet uddannet som tømrer, tog han til Eckernførde for at videreuddanne sig der. Efter 1920 tog de fleste i stedet til uddannelsessteder i Danmark, men Gräber, der følte sig knyttet til det tyske mindretal, valgte altså Eckernførde. Som ung tegnede han huse i Bedre Byggeskik, senere skiftede han til funktionalismen. I Bedre Byggeskik har han tegnet Fælleslykkevej 2, 8 og 14 samt Simmerstedvej 48. Alfred Ratz har tegnet Aastrupvej 128 og Clausensvej 20; J. H. Jensen har tegnet Sohlsvej 3; Jens Barkentin ( ), der var arkitekt i Haderslev fra 1926, har tegnet Klostervænget 3; J. Christensen har bl.a. tegnet Langstrengvej 2, 6, 12, 14; Einar Bløcher ( ), der var arkitekt i Haderslev i perioden 1934 til 1958, har tegnet Fælleslykkevej 5 i Julius Hallenberg ( ) fra Vojens var meget virksom i sin hjemby, hvor han var den dominerende arkitekt i mellemkrigsårene. Hal- 32 HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV

11 lenberg fik sin arkitektuddannelse i Eckernførde. I Haderslev har han bl.a. tegnet Odinsvej 26 og 28. Carl Henriksen (f. 1903) ligeledes fra Vojens kaldte sig både arkitekt og bygmester. Han har i Haderslev bl.a. tegnet Odinsvej 30 og Zeisesvej 19. På tegningerne af Simmerstedvej 63 kalder han sig alene bygmester. I artiklen her er der skelnet mellem arkitekter og bygmestre ved hjælp af vedkommendes egen titel på tegningerne. Arkitekterne havde dog vidt forskellig uddannelse. De kortest uddannede er alene blevet undervist på en teknisk skole, hvorefter den videre uddannelse var autodidaktisk. Andre var uddannet på en byggeteknisk højskole eller på arkitektskolen i Eckernførde, og ganske få var uddannet på et akademi. Man kan sikkert blandt bygmestrene finde personer, der ud over undervisning på en teknisk skole havde videreuddannet sig på linie med nogle af arkitekterne. En del bygmestre har opført fine huse i hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik uden arkitektbistand. Blandt disse var murermester Johannes Hansen, der i 1923 tegnede det smukke Aastrupvej 23 til sig selv og i 1925 Clausensvej 18 til sin svend Rudolf Blæsild. Mange gedigne huse er opført efter tegninger, hvor der ikke er angivet arkitekt. Et eksempel kan være skorstensfejermester A. M. Jensens hus fra 1923, Aabenraavej 5. Nogle kan være tegnet af bygmesteren, andre er givet tegnet af en arkitekt, der ikke ønskede sit navn frem. For eksempel har bygmestrene Chr. Grodt, August Weitling, Fa. Steffen og Petersen, F. Schøning og murermester H. Kopp opført mange huse tegnet af samme arkitekt, der intet steds har påført sit navn. Enkelte personer behøvede dog hverken at være arkitekt eller bygmester for at være i stand til at tegne et smukt hus i Bedre Byggeskik. I 1934 tegnede boghandler Johs. Chr. Nielsen, der var meget interesseret i arkitektur og bygningshistorie, sit eget hus, Hiort Lorenzens Vej 11. På de smukke tegninger med Johs. Nielsens karakteristiske skønskrift står Kaj Holtner angivet som arkitekt, men Holtner har alene været konsulent, udført beregninger samt kloaktegningerne. Det meget fine hus står der stadig. Desværre er der ikke længere rød vingetegl på taget, men sortglasserede tagsten. Boghandler Nielsen havde et snævert samarbejde med arkitekt Holtner, for tegningerne til maler Marius Nielsens hus, Simmerstedvej 43, snedker Ernst Maiers hus, Simmerstedvej 51 samt billedhugger Oluf Petersens hus, Parkvej 9 er også lavet i samarbejde mellem de to. Skriften er overalt på de fire tegningssæt Nielsens karakteristiske skønskrift. Selvom der i teksten er nævnt adskillige bygninger, er disse eksempler blot et udpluk af de nævnte arkitekters produktion. Ganske vist har forfatteren forsøgt at finde smukke og karakte- Arkitekt Kai Holtners tegning til billedhugger Oluf Petersens hus, Parkvej 9. Som på de fleste af Kai Holtners tegninger er den smukke skrift skrevet af boghandler Johs. Chr. Nielsen. (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune). HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV 33

12 Aastrupvej 67 er opført i 1923 af gårdejer H.Thomsen efter tegninger af arkitekt Peder Gram. Huset er opført i tilnærmet palæstil, men er også stærkt præget af Bedre Byggeskik. (Foto: Helge C. Jacobsen). ristiske eksempler fra arkitekternes produktion, men der er langt flere. Vil man se, hvem der har tegnet et bestemt hus i Haderslev Købstad, altså kommunen før kommunalreformen i 1970, skal man slå op på for der at anføre gadenavn og nummer. Litteratur Dragsbo, Peter. Ud med Italien, leve Møgeltønder, i: Sønderjysk Månedsskrift nr. 10, Dragsbo, Peter: En fælles kulturarv tyske og danske bygninger i Sønderjylland Udgivet af Museum Sønderjylland. (2011). Huse i Haderslev, bind I - II. Udgivet af Haderslev Kommune & Miljøministeriet Fredningsstyrelsen (1982 & 1987). Kaatmann, Chr.: Byggestil og byggeskik. Udgivet af Institut for Grænseregionsforskning (1988). Lauridsen, Inger: Sønderjysk Arkitektur gennem 900 år. Sønderjyllands kulturmiljøer, nr. 12. Udgivet af Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd. (2006). Toft Jessen, Jørgen: Arkitektur i Haderslev I: Langs Fjord og Dam (Haderslev). Toft Jessen, Jørgen: Modernisme og tradition et fortsat billede af byggeriet i Haderslev. I: Langs Fjord og Dam (Haderslev). Toft Jessen, Jørgen: Peder Gram og andre arkitekter i Haderslev , i: Sønderjysk Månedsskrift, nr. 10, Tak til Henrik Gram for oplysninger og rådgivning. 34 HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND

JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD SØNDERJYLLANDS KULTURMILJØER NR. 15 JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND Jugendstilen omkring 1900 var en flygtig strømning. Det afspejler sig bl.a. i, at den rundt omkring i

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Arkitekt L. P. Aakjærs villa i Rødding.

Arkitekt L. P. Aakjærs villa i Rødding. Arkitekt L. P. Aakjærs villa i Rødding. Kommune: Vejen Kommune Adresse: Møgelmosevej 3, 6630 Rødding Matr. nr.: 300 af Rødding Ejerlav, Rødding BBR-nr.: 86963 Ejer: Forstander Knud Christian Bennetzen,

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk Tegnestue præsentation November 2008 J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Adresse: Jørgen Overbys Tegnestue A/S Slotsvej 46 DK-6510 Gram

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Bygninger i Haderslev

Bygninger i Haderslev Bygninger i Haderslev Bygnings- og landskabskultur i Haderslev kommune - en kommenteret litteraturliste BY & LAND HADERSLEV Selskabet til bevarelse af gamle bygninger og landskabskultur i Haderslev Maj

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg. Af Marianne Goral Krogh

Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg. Af Marianne Goral Krogh Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg Af Marianne Goral Krogh I forbindelse med det landsdækkende arrangement Bygningskulturens Dag 2005 blev der sat fokus på modernisme, nærmere

Læs mere

Peter Dragsbo. En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1

Peter Dragsbo. En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1 Peter Dragsbo En fælles kulturarv Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1 Peter Dragsbo: En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 Udgivet

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

DET DANSKE ENFAMILIEHUS. Indholdsfortegnelse. Den romantiske borgerlige villa, ca. 1860-1920. Historisme ca. 1850-1930. Nationalromantik 1850-1920

DET DANSKE ENFAMILIEHUS. Indholdsfortegnelse. Den romantiske borgerlige villa, ca. 1860-1920. Historisme ca. 1850-1930. Nationalromantik 1850-1920 Indholdsfortegnelse Den romantiske borgerlige villa, ca. 1860-1920 Historisme ca. 1850-1930 Nationalromantik 1850-1920 Murermester villaen, ca. 1913-1930 Funktionalismen Den funktionelle villa Statslånshuset

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Anders Kristian Linnet ALI002@politi.dk Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION Historicismen var en stilperiode, hvor industrialiseringens nye byggetekniske og industrielle landvindinger, sammen med romantikkens fokus på arkitekturhistorieog

Læs mere

Haderslev Kommune. Tilstand: Bygningens tilstand er generelt rimelig

Haderslev Kommune. Tilstand: Bygningens tilstand er generelt rimelig Haderslev Kommune Gamle hovedpostkontor Adresse: Jernbanegade 1 A 6100 Haderslev Anvendelse: Boliger Opførelseår: 1867 Bygning: Opført som hovedpostkontor 1867 over for den daværende statsbanegård i forbindelse

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R BAKKEHUSENE KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.01.2013, 25.01.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

God læsning og inspiration. FAKRO Danmark A/S. Læs mere på fakro.dk og kontakt os direkte på 70 25 25 31 for mere information.

God læsning og inspiration. FAKRO Danmark A/S. Læs mere på fakro.dk og kontakt os direkte på 70 25 25 31 for mere information. Kære læser, Vi har udviklet dette materiale for at vise hvilke typer af projekter, som vi har deltaget i på det danske marked gennem de seneste år. Målgruppen for brochuren er arkitekter, bygherrer, håndværkere

Læs mere

Andersen, Jens Møller Albrecht, Andersen, Johannes,

Andersen, Jens Møller Albrecht, Andersen, Johannes, Side 2 I begyndelsen af 1930-erne rejste en bogagent rundt og forsøgte at overtale håndværkerne til at købe et dyrt - og værdiløst - 3-bindværk, der hed "Det danske Landhåndværk". Guleroden, der skulle

Læs mere

Charmerende kontorlejemål på Grønningen

Charmerende kontorlejemål på Grønningen Charmerende kontorlejemål på Grønningen Kontorlokaler i Københavns nok flotteste ejendom med beliggenhed ved Kastellet, Langelinie og Nyboder M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning MØLLEMOSEPARKEN 34 villagrunde i Allerød - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning Møllemoseparken Lind & Risør A/S udbyder nu den 1. etape af den længe ventede udstykning i Allerød ved

Læs mere

FRYDENSGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA.

FRYDENSGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. FRYDENSGADE Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. 2 Ubebygget grund. 3 Baneformand N.C. Poulsen. 1924

Læs mere

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Aabenraa, den 31. januar 2015 Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Arkibas 5.0 og Arkibas.dk I 2013 kunne formanden for SLA, Jørgen Thomsen, ikke uden en vis glæde i stemmen annoncere,

Læs mere

PRÆSTEGÅRDE I SØNDERJYLLAND

PRÆSTEGÅRDE I SØNDERJYLLAND DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD SØNDERJYLLANDS KULTURMILJØER NR. 14 PRÆSTEGÅRDE I SØNDERJYLLAND Næppe nogen bygning eller institution i sognet, udover kirken - og i de seneste 150 år skolen - har

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen.

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen. NR.9 02 PROJEKTER Lautrup vandværk - med fint detaljeret murværk med Petersen Tegl D48. Arkitektur: Arkitekt MAA Frank Jakobsen, Ballerup Kommune. Vandkunst En perle blandt tekniske bygninger ligger i

Læs mere

Musikefterskolen, den tidligere håndværksskole (tv), og højskolehjemmet, i dag plejehjem (th).

Musikefterskolen, den tidligere håndværksskole (tv), og højskolehjemmet, i dag plejehjem (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Musikefterskolen, den tidligere håndværksskole (tv), og højskolehjemmet, i dag plejehjem (th). Den Fri Lærerskoles bygningsmasse spænder vidt - fra den lille pavillon,

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Møllebugten. Møllebugten

Møllebugten. Møllebugten Møllebugten Dette eksklusive byggeprojekt er beliggende i Sønderborg, som er en af de smukkeste byer i Danmark. Byen ligger ved Alssund og er omgivet af naturskønne skove og strande. Boligerne er placeret

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Referat for: Haderslev Domprovstiudvalg PU møde 14. april 2008. Kl. Kl. 19.00 Mødested: Præstegade 20, Haderslev

Referat for: Haderslev Domprovstiudvalg PU møde 14. april 2008. Kl. Kl. 19.00 Mødested: Præstegade 20, Haderslev Referat for: Haderslev Domprovstiudvalg PU møde 14. april 2008. Kl. Kl. 19.00 Mødested: Præstegade 20, Haderslev Mødepunkter Beslutning 1 Fraværende Afbud fra Birte Tange Lauridsen, Jakob Jepsen og Jens

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Buen/Ved Grænsen Et bevaringsværdigt haveboligområde

Buen/Ved Grænsen Et bevaringsværdigt haveboligområde Buen/Ved Grænsen Et bevaringsværdigt haveboligområde Retningslinjer til fortolkning af den bevarende Lokalplan 92 Retningslinjer til fortolkning af den bevarende lokalplan 92 er udarbejdet i et samarbejde

Læs mere

GESNERSVEJ. Hvad Ejerforhold angår, hører Gesnersvej i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA.

GESNERSVEJ. Hvad Ejerforhold angår, hører Gesnersvej i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. GESNERSVEJ Hvad Ejerforhold angår, hører Gesnersvej i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. 1A Britta Boje. 1976 H.M. Kvist // opførelse af enfamiliehus

Læs mere

Del 3. - Stilblade - Aktuel SAVE-registrering (2013)

Del 3. - Stilblade - Aktuel SAVE-registrering (2013) Del 3 - Stilblade - Aktuel SAVE-registrering (2013) Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelsen af et hus i Mariagerfjord Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelsen af et hus i Mariagerfjord Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 13. maj 2008 NKN-33-02129 Inv Afgørelse i sagen om opførelsen af

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE

FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE FILMINSTITUT I THAILAND ER VINDEREN AF WIENERBERGER BRICK AWARD OG MODTAGER GRAND PRIZE Overrækkelsen af Brick 14 foregik den 8. maj i Architekturzentrum Wien. Wienerberger Brick Award 14 Formålet med

Læs mere

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Tegnestuens medarbejdere har besøgt Sundhedscenteret Ceres, for at gense renoveringen og indretningen af den historiske bygning, da den blev omdannet fra bryggeri

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde Kilde: http://dengang.dk/artikler/2036

Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde Kilde: http://dengang.dk/artikler/2036 Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde Kilde: http://dengang.dk/artikler/2036 September 13, 2009 Uwe Brodersen Københavnske skolebørn får at vide, at det dansk/tyske forhold havde det fint før og efter 1920.

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29 Herning Kommune Byggeri, Grundvand og Jord Att.: Carsten Laursen og Hans Eghøj Rådhuset, Torvet 7400 Herning Herning, 31. maj 2015 ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

EAN fordelt efter EAN nr.

EAN fordelt efter EAN nr. Søg med ctrl+f eller tryk på feltet Find EAN fordelt efter EAN nr. EAN Navn Adresse Postnr. & By Telefon.nr. 579 800 522 2354 Digagergaard Bramdrup Vestergade 9 6100 Haderslev 74 34 29 62 579 800 522 2361

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Hack Kampmann på Djursland

Hack Kampmann på Djursland Hack Kampmann på Djursland Den kendte danske arkitekt Hack Kampmann (1856-1920) er rigt repræsenteret på det sydlige Djursland. Hack Kampmann er indfødt i den forstand, at han blev født i Ebeltoft i 1856

Læs mere

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 opførelsesår: 1900 (?) (se Saltoftevej 3) til/ombygning: 1978 antal etager/bygningsform: 1 etage, 1ængehus sammenbygget med nr. 3 fagdeling: 4 fag gulvkote: G,90 sokkelhøjde:

Læs mere

Domicil udlejes fra 2015 4.446m 2

Domicil udlejes fra 2015 4.446m 2 Sag 51.001 Bülowsgade 68 Aarhus C Domicil udlejes fra 2015 4.446m 2 Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk Oversigt Bülowsgade

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

ArkiViva Rådgivende Arkitekter Tlf. 29 70 24 23 E-mail: kontakt@arkiviva.dk www.arkiviva.dk. Vinkelhus 158 + 42

ArkiViva Rådgivende Arkitekter Tlf. 29 70 24 23 E-mail: kontakt@arkiviva.dk www.arkiviva.dk. Vinkelhus 158 + 42 Vinkelhus 158 + 42 Fuldmuret vinkelhus i moderne minimalistisk arkitektur med en optimal udnyttelse af pladsen, opført i vedligeholdelsesfrie trendsættende kvalitetsmaterialer. 1 Alt er muligt Nu tilbyder

Læs mere

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE T ERRASSER OG GÅRDHAVER Belægningstegl skaber miljø. I samråd med erfarne arkitekter danner den slidstærke og frostsikre tegl grundlag for uanede muligheder, når der etableres

Læs mere

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen.

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Torvet set fra Vor Frue Kirke. NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Svendborg by ligger i et kuperet morænelandskab på kanten af den store tunneldal, der i dag udgør Svendborg

Læs mere

12. december 1966 Hertug Hansskolen. Den sidste træningsaften før jul, hvor damer og herrer træner sammen og til slut nedtager kurvene, da Hertug

12. december 1966 Hertug Hansskolen. Den sidste træningsaften før jul, hvor damer og herrer træner sammen og til slut nedtager kurvene, da Hertug 12. december 1966 Hertug Hansskolen. Den sidste træningsaften før jul, hvor damer og herrer træner sammen og til slut nedtager kurvene, da Hertug hansskolens ledelse lagde stor vægt på, at der ikke kunne

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE monier præsenterer ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE DANTEGL FRA VOLSTRUP TEGLVÆRK ANNO 1882 Sni Sni O Uden nakke Uden nakke Uden nakke Uden nakke et naturligt produkt, der blot bliver smukkere med årene

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Jørn Utzon og Svaneke

Jørn Utzon og Svaneke Jørn Utzon og Svaneke PHOTO / Ulf Nilsen / Scanpix Arkitekten Jørn Utzon sidder ved sit arbejdsbord i hjemmet i Hellebæk i Nordsjælland tirsdag den 29. januar 1957. Han har samme dag fået at vide, at hans

Læs mere

ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER

ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER Præcis ligesom ved et nybyggeri er den grundige planlægning af istandsættelsesarbejder en forudsætning for et vellykket resultat. Ved nybyggeri starter

Læs mere

BYGGESKIKKEN I DEN TYSKE TID 1864-1920

BYGGESKIKKEN I DEN TYSKE TID 1864-1920 BYGGESKIKKEN I DEN TYSKE TID 1864-1920 Nye materialer - nye planløsninger Selv om man ikke i samme grad som i resten af Danmark kan tale om "andelstid" i Sønderjylland, er der dog en lang række tekniske

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere