Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev"

Transkript

1 Hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik i Haderslev Af Helge C. Jacobsen Blandt bygningsinteresserede er Haderslev mest kendt for bykernens middelalderlige gadenet og de mange gamle huse. Men byen burde også være kendt for de mange bygninger opført i hjemstavnsstil og efter 1920 i Bedre Byggeskik. Hjemstavnsstilens udbredelse skyldtes, at der i tiden mellem 1900 og 1914 blev opført rigtig mange officielle bygninger i Haderslev, heriblandt skoler. Stort set alle de nye bygninger i denne korte periode blev opført i det nye arkitektoniske formsprog. Bedre Byggeskik fik i Haderslev sin store udbredelse, da der i de første årtier efter 1920 blev bygget mange villaer. Hele nye villakvarterer såsom Rolighedsvej, Dalgade, Marielystvej, Bakkevej med Lille Bakkevej samt en væsentlig strækning af Aarøsundvej blev anlagt i disse år og bebygget med villaer, der var præget af dansk arkitekturs nyeste retning. Huse opført i hjemstavnsstil eller Bedre Byggeskik er meget populære blandt vor tids huskøbere. Bygningernes arkitektoniske kvaliteter parret med gedigne materialer og høj håndværksmæssig standard gør, at disse ejendomme stadig er attraktive på trods af en alder på omkring 100 år. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på disse huses egenart og autencitet, når husene skal restaureres eller moderniseres. Opgøret med historicismen i Sønderjylland før 1920 I slutningen af det nittende århundrede bredte der sig blandt arkitekter i Nordeuropa og dermed også i Tyskland og Danmark en utilfredshed med historicismen, der var den stilart, der havde præget al byggeri siden midten af århundredet. Historicismen var en arkitekturform, hvor man frit brugte og blandede elementer fra tidligere historiske arkitekturperioder. Man kunne nemt og uhæmmet placere dekorationer fra gotik, renæssance og barok på samme bygning. Når fantasien gik højest, blev resultatet en voldsom, stærk nationalromantisk udformning. Desværre er der ikke mange af disse spændende bygninger tilbage. Mange er revet ned, og andre er stærkt ombyggede. De unge arkitekter i slutningen af det nittende og i begyndelsen af det tyvende århundrede fandt ikke disse bygninger charmerende, de mente, at arkitekturen var blevet uren og uklar ved at have fjernet sig fra den oprindelige lokale, regionale eller nationale byggestil. Et populært slogan på denne tid lød: Ud med Italien leve Møgeltønder!. På samme tid blev arkitektuddannelsen i Tyskland, som nuværende Sønderjylland jo var en del af, organiseret og formaliseret. Spredt ud over det tyske rige var der tidligere blevet oprettet arkitektskoler, Baugewerkschulen, hvoraf en fra 1868 kom til at ligge i Eckernførde. Her fik de fleste sønderjyske arkitekter før 1920 deres grunduddannelse. Nogle fortsatte videre andre steder for at opnå en akademisk uddannelse. I den preussiske provins Slesvig-Holsten blev Helge C. Jacobsen, f Tidl. ledende psykolog ved Haderslev Kommune. Har skrevet en række artikler om kulturmiljøer og lokalhistorie. Stempelmærke for Könichliche Preussische Baugewerkschule Eckernførde. HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV 23

2 Lovene for foreningen blev vedtaget på et medlemsmøde 28. december (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune). der i mange byer omkring år 1900 stiftet foreninger, der havde til formål at bevare naturen, smukke landskaber og gamle egnstypiske bygninger. Ud af disse foreninger opstod der Baupflegevereine, altså foreninger, der havde til formål at arbejde for et smukkere byggeri og en arkitektur, der var inspireret af egnens gamle byggeskik fra før Første forening i Sønderjylland blev etableret i Tønder i 1908, hvor der blandt stifterne var nationalpolitiske modstandere såsom den tysksindede F. W. Rogge og den dansksindede godsinspektør på Schackenborg, H. C. Davidsen. De kunne på trods af deres forskellige nationalpolitiske ståsted enes om at fremme den nye arkitektoniske udtryksform, hjemstavnsstilen. En af Baupflege Tonderns første opgave var at åbne folks øjne for den gamle bygningskultur i Vestslesvig og ikke mindst i Møgeltønder. Der blev fotograferet og lavet opmålinger, og gennem bøger, trykte tegninger og kurser påvirkedes lokale bygmestre og arkitekter til at opføre bygninger i hjemlig byggestil. Det lykkedes over al forventning. I Haderslev virkede på samme tid en række arkitekter, der tænkte tilsvarende. Det var bl.a. stadsbygmester Johannes Schnackenburg, kredsbygningsinspektør F. W. Jablonowsky samt de privatpraktiserende arkitekter Walter Czygan, Peder Gram og Paul Bløcher. De stiftede i 1909 sammen med tømrermester Jürgen Jürgensen og murermester C. Raben Foreningen til Pleje af hjemlig Bygningskunst i Haderslev Kreds (det officielle tyske navn var Baupflege Kreis Hadersleben ). Også i Haderslev kunne man mødes på tværs af de nationale skel. Det var dog kun i begyndelsen. Efter kort tid opstod der uoverensstemmelser. Disse blev omtalt i en ganske stor artikel i det tyske byggetidsskrift Bau-Rundschau (10/1912) udgivet i Hamborg. Artiklen omhandlede den moderne arkitektur i Haderslev, der ifølge artiklen var præget af den politiske byggemåde, og forfatteren plæderede for, at der i Haderslev på dette tidspunkt var to linier i hjemstavnsstilens arkitektur, nemlig den tyskprægede, der i artiklen blev repræsenteret ved Walter Czygans arbejder og den danskprægede repræsenteret ved Peder Grams. Begge arkitekters arbejde blev fyldigt omtalt og eksemplificeret med flere fine fotos. Man må medgive forfatteren, at Czygans arkitektur afveg fra det, vi normalt opfatter som hjemstavnsstil. Hans bygninger havde næsten altid mansardtag og var stærkt præget af nybarok flere gange med træk fra jugendstilen, hvilket ikke kunne siges om Peder Grams arkitektur. Det var ikke tilfældigt, at tidsskriftet valgte disse to arkitekter 24 HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV

3 Forsiden af det omtalte nummer af Bau Rundschau fra 7. marts 1912 med foto af Ribe Landevej 29. (Privateje) som repræsenterende hver sin linie. Deres værker adskilte sig fra hinanden, og de var begge forholdsvis kendte i tyske arkitektkredse, da de havde været repræsenteret på flere store arkitekturudstillinger i Tyskland. Hvor væsentlig spændingen mellem de to nationale retninger reelt har været, er vanskeligt at bedømme i dag. Den har dog ikke været større end, at Peder Gram også efter 1914 fik store opgaver af de preussiske myndigheder, bl.a. præstegårdene på Hertug Valdemarsvej, i Holbøl og i Øster Lindet, skolerne i Hoptrup, Neder Jerstal og Vedsted samt lærerboligen i Over Aastrup. Hjemstavnsstilens huse er altid velproportionerede og gennemarbejdede, stærkt præget af grundige studier af den lokale byggeskik. De er oftest opmuret i røde blødstrøgne teglsten med fint forarbejdede stik og murværksdetaljer. Gavlkviste forekommer ofte. Bygningerne har jævnligt hvidkalkede gesimser. Tagene er teglhængte med røde vingetegl eller bæverhaler. Døre og vinduer er hvidmalede, og vinduerne er opsprossede. Det er bemærkelsesværdigt, at der ved rigtig mange af hjemstavnsstilens bygninger på trods af Bau- Rundschaus opfattelse er umuligt at skelne mellem dansk og tysk byggeri. Det nationale blev ikke fremhævet. Hvem kan se på toldboden, den tidligere husholdningsskole (Lembckesvej 2), præparandanstalten og øvelsesskolen på seminariet samt på gymnastikhallen (Lembckesvej 4), at alle disse bygninger skulle styrke tyskheden i landsdelen. Den af tyske myndigheder opførte og af regeringsbygmester L. H. Hartwig (født i Haderslev, men boende i Berlin) tegnede museumsbygning, Aastrupvej 48 ligner nærmest et foregangseksempel for dansk Bedre Byggeskik. Disse bygninger afviger stilmæssigt ikke fra Nustrup Forsamlingshus opført i 1914 til danskhedens fremme eller de dansksindedes bank, Haderslev Bank, Nørregade 30, begge tegnet af den udprægede dansksindede arkitekt Peder Gram. At den tyskorienterede hjemstavnsarkitektur oftere overpudsede murværket er sikkert rigtigt, men Peder Grams smukke villaer, Ribe Landevej 24 og 26 er også pudsede, det samme gælder for Aastrupvej 27, for hans forretningsejendom, Nørregade 29, samt for Bispegade 13 tegnet af Paul Bløcher i Hvem var de herrer, der stiftede Foreningen til Pleje af Hjemlig Bygningskunst i Haderslev Kreds? HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV 25

4 Det var arkitekterne: Stadsbygmester Johannes Schnackenburg, var byens stadsarkitekt fra 1880 erne til Udover at passe sit arbejde som tilsynsførende embedsmand, tegnede han også selv bygninger. Han har bl.a. tegnet præparandanstalten og gymnastikhuset på Lembckesvej. Toldboden blev opført i hjemstavnsstil i 1912 efter tegninger af F.W. Jablonowski. (Foto: Helge C. Jacobsen). Aastrupvej 31. I 1911 tegnede arkitekten Walther Czygan den store villa. Huset er opført i hjemstavnsstil med væsentlig inspiration fra jugendstilen. (Foto: Helge C. Jacobsen). Walter Czygan (f. 1871) boede i Haderslev i en meget kort periode fra 1909 til 1911, men han nåede at tegne en række stationsbygninger til amtsbanen, Storegade 17 og 68 samt flere villaer, bl.a. Ribe Landevej 29, Aastrupvej 31 samt Sønder Ottinggade 12 og 22. Hans arkitektoniske udtryksform er hjemstavnsstil ofte i pudset murværk stærkt præget af nybarok og lidt af jugend. F. W. Jablonowski ( ) var kredsbygningsinspektør i Haderslev og Aabenraa amter til Han er mest kendt for sine nationalromantiske stationsbygninger til amtsbanen. Den bedst bevarede af disse er stationen i Over Aastrup. Men da han i 1912 tegnede den store monumentale toldbod i Skibbrogade, skiftede han stil. Denne bygnng er opført i hjemstavnsstil. Peder Gram ( ) er født og opvokset i Nustrup, uddannet i Eckernførde og på Akademiets Arkitektskole i København. Han virkede som arkitekt i Haderslev fra 1909 til sin død. Han udviklede sig til at blive den i Haderslev mest kendte af foreningens stiftere, dels på grund af sin dygtighed og dels på grund af sin store produktion. Som ung tegnede han enkelte historicistiske bygninger, men efter opholdet i København tegnede han bygninger i hjemstavnsstil og senere i Bedre Byggeskik, ud- 26 HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV

5 Klostervænget 1 er tegnet og opført af Peder Gram i Han indrettede sin tegnestue i den høje kælder. (Foto: Helge C. Jacobsen). tryksformer som han blev en stærk fortaler, ja nærmest agitator for bl.a. gennem oplysende avisartikler i dagbladet Modersmålet. I sin alderdom nåede han at tegne i funktionalismens og modernismens formsprog. Nordea i Nørregade, Hoptrup Skole, den tidligere præstebolig, Hertug Valdemars Vej 1 er gode eksempler på hans bygninger i hjemstavnsstil. Hans mange villaer på Rolighedsvej, Marielystvej og Aarøsundvej er meget fine eksempler på huse opført i Bedre Byggeskik. Det samme gælder for de kommunale rækkehusboliger på Nyvej opført i Når Haderslev har så smukt og helstøbt et kvarter udelukkende præget af Bedre Byggeskik-huse, som Rolighedsvej og Mellemgade udgør, kan vi takke Peder Gram derfor. Han opkøbte jord fra gården Mariesminde, udstykkede det og planlagde byggeriet. Selv tegnede han 8 af husene på Rolighedsvej og 6 i Mellemgade. Paul Bløcher ( ) er født og vokset op i Haderslev, hvor han virkede som arkitekt fra 1910 til midten af trediverne. Han har bl.a. tegnet Nørregade 12, Bispegade 13, Hertug Valdemars Vej 8, Ribe Landevej 41 og de beskedne, men meget smukke Bedre Byggeskikhuse, Aastrupvej 108 og Aarøsundvej 26. Endvidere tegnede han det fine toetagers og tofamilies Bedre Byggeskik-hus på Moltrupvej 39. Jürgen Jürgensen ( ) overtog i 1892 faderens bygmesterforretning. Firmaet har opført et meget stort antal bygninger i Haderslev og omegn. Mange af bygningerne blev tegnet af firmaets indehavere blandt disse diplomingeniør og arkitekt Adolf Jürgensen sammen med de ansatte arkitekter Heinrich Bock og Heinrich Boldt. Begge disse arkitekter tegnede Arkitekt Paul Bløcher tegnede i 1921 Ribe Landevej 41 til overlæge Knud Lunn, der ønskede sig en præsentabel bolig. (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune). HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV 27

6 Marielystvej 3 og 5. Nummer 3 er opført i 1933 af lærer Andreas Thomsen og tegnet af Peder Gram. Bemærk det smukke barokprægede indgangsparti. Nummer 5 er tegnet i 1930 af arkitekt Mathias Gydesen til købmand Jens M.Thomsen. (Foto: Helge C. Jacobsen). dog også i eget navn. For eksempel har Bock tegnet det gedigne hus Ny Allégade 14 og det lige så fine Simmerstedvej 41. Sønnen Adolf Jürgensen tegnede bl.a. den smukke bolig- og forretningsejendom, Simmerstedvej 52A i en udformning stærkt inspireret af Bedre Byggeskik. De første af Fa. Jürgensens bygninger blev opført i historicistisk stil og nogle med stærke træk fra Jugendstilen (Gåskærgade 1, Højgade 15 og Naffet 28). Senere blev firmaets bygninger meget påvirket af de nye tanker. I tyverne og trediverne var Fa. Jürgensen særdeles aktiv ved opførelsen af mange meget smukke Bedre Byggeskiks huse. De findes særligt koncentreret på Bakkevej og Lille Bakkevej. Man kan fint sammenligne firmaets indsats i dette kvarter med Peder Grams indsats i kvarteret omkring Rolighedsvej. Fa. Jürgensen virkede både som bygmester og tegnestue samt meget ofte også bygherre. Smukke eksempler på deres huse kan Bakkevej 6 sammen med rækkehusene på Lille Bakkevej være. De sidste er dog noget skæmmet af senere individuel ombygning. C. Raben ( ) var murermester i Haderslev og formand for byens bygningskommission fra 1876 til sin død. Han har tegnet og opført adskillige bygninger. De sidste, han tegnede, er Storegade 79 og Terkelsgade 1, der begge tydeligt er påvirket af hjemstavnsstilen. Det gjaldt for alle foreningens stiftere, at deres interesse for Baupflege var en reaktion mod og et opgør med den foregående periodes blandingsarkitektur, historicismen. På trods af dette, kan der i mange af hjemstavnsstilens og senere i Bedre Byggeskiks tidlige bygninger spores historicistiske træk med elementer fra nybarok, nationalromantik foruden af jugend, også kaldet skønvirke. Før Genforeningen var der ikke mange arkitekter fra Danmark, der virkede i Haderslev. Kristuskirken i Laurids Skausgade fra 1897 er tegnet af Th. Hagerup fra Kolding. Inden for nærværende artikels emne er Storegade 14 dog langt mere spændende. Bygherre var den tysksindede købmand og grosserer Herman Frees, der i opførte sin store forretningsejendom. Bygmester var Fa. Jürgensen, men i følge Bau-Rundschau (10/1912) var arkitekten den i Aabenraa fødte Niels Jacobsen fra Odense. På dette tidspunkt havde Jacobsens bygninger stadig historicistiske træk, men de var også umiskendeligt påvirket af de nye strømninger. I den nævnte artikel i Bau- Rundschau bliver Storegade 14 kort omtalt. 28 HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV

7 Forfatteren til artiklen mente, at bygningen var karakteriseret ved rene danske former, og at den placerede sig i kvalitet over gennemsnittet. Det sidste er givet rigtigt, men at bygningen i national henseende adskiller sig fra bygninger opført på samme tid af Czygan, Schnackenburg og Hartwig er vanskeligt at se. I Sønderjylland var Niels Jacobsen kendt for at have tegnet den danske frimenighedskirke og den danske bank i Aabenraa. I Odense havde han på dette tidspunkt tegnet Ansgar Kirke og Odense Tekniske skole. Senere tegnede han blandt meget andet Odense Teater. I Danmark Også de unge københavnske arkitekter og arkitektstuderende, der senere var med til at etablere foreningen Bedre Byggeskik, lod sig inspirere af Møgeltønder. De drog bl.a. til slotsbyen for på samme måde som de tyske arkitekter at lære den vestslesvigske byggeskik, som af de danske opfattedes som oprindelig dansk arkitektur, at kende ved at fotografere og opmåle de mange huse og gårde. Dermed blev Møgeltønder både inspirationskilde for den slesvigholstenske hjemstavnsstil og den danske Bedre Byggeskik. Hvor meget de to arkitektkredse kendte til hinanden vides ikke, men H. C. Davidsen var kendt i begge kredse. I Danmark etablerede Akademisk Arkitektforening i 1907 Tegnehjælpen, der tilbød hjælp til bygmestre og ubemidlede bygherrer med henblik på endelig udformning af mindre byggeri, således at dette kom til at fremstå i en smuk og hensigtsmæssig arkitektur, der passede med egnens oprindelige byggeskik. Tegnehjælpen udviklede sig til foreningen Bedre Byggeskik, der blev stiftet i 1915 af bl.a. arkitekterne Ivar Bentsen, P. V. Jensen-Klint, Martin Nyrup, Hack Kampmann, Poul Baumann, Poul Holsøe, Harald Nielsen og Carl Brummer, der senere tegnede bispegården på Ribe Landevej. Foreningens formål var at styrke traditionelt byggeri med ny, smuk og veltilpasset arkitektur samt med brug af det enkle, solide danske håndværk. Peder Gram og Anders C. Thorbøll kendte mange af disse arkitekter samt deres bygninger. Bedre Byggeskik i Haderslev efter 1920 Ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 ophørte man med at bruge termen hjemstavnsstil. Fra nu af brugte man betegnelsen Bedre Byggeskik, og man lod sig i stærkere grad inspirere af foreningens virke og tidsskrift. Idealet for et hus opført i Bedre Byggeskik var, at det skulle være enkelt, hjemligt og smukt som de gamle huse; man skulle følge den danske byggetradition. Der skulle bygges fornuftigt og i god kvalitet uden unødige fordyrelser, men i solide materialer og med en god håndværksmæssig indsats. Alligevel anvendte man helt op i trediverne ved mange Bedre Byggeskik-bygninger elementer inspireret af bl.a. barok. Byggestilen er kendetegnet ved præcist proportionerede, enkle og sluttede grundformer, for villaens vedkommende oftest kvadratisk eller rektangulær, og der skulle være en klar sammenhæng mellem indretning, udseende og materialevalg. Man reducerede byggeomkostningerne ved at udnytte husets volumen bedst muligt. Derfor var tagetagerne altid udnyttet fra begyndelsen. Facadeudtrykket er som regel taktfast og enkelt med gennemgående vandrette og lodrette linier. Af dekorative elementer ses ofte gesimsbånd og markering af hoveddøren. På længehusene finder man jævnligt en front- HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV 29

8 I slutningen af 1920-erne blev Dansk Spare- og Byggeforening stiftet med henblik på gensidig støtte til finansiering af privat boligbyggeri. Foreningens første engagement var Aarøsundvej 46 opført i Bygherre var bogholder Chr. Selbjerg, og arkitekten var Peder Gram. Bemærk ligheden med Marielystvej 3. (Privateje). kvist og/eller en karnap. De halvvalmede tage er lagt i tegl. Vinduerne er oftest krydssprossede dannebrogsvinduer og malet hvide. Det var ret udbredt med ekstra bygningsdele som f. eks. en frontkvist, en karnap eller et udskud. Endvidere var der ofte bygget en mindre længe til på husets bagside. Sidelængen blev indrettet med bryggers og baggang og fik en udformning, der passede til husets hovedform. Stakit og låge blev også tegnet af arkitekten. Materialevalget var hvidmalet træ. Stakit med låger skulle i Haderslev godkendes af de kommunale byggemyndigheder. De tre fremmeste eksponenter for Bedre Byggeskik i Sønderjylland var Peder Gram fra Haderslev, L. P. Aakjær fra Rødding og Jep Fink fra Aabenraa. De kendte selvfølgelig hinanden, og flere gange arbejdede de sammen om større byggerier. Peder Grams byggeri er rigt repræsenteret i Haderslev. I den vestlige del af den nuværende kommune findes i dag mange af Aakjærs huse. Laurids P. Aakjær blev født 1883 i Vester Lindet. Efter overstået læretid som murer uddannede han sig til arkitekt i Eckernførde. Efter et par års ansættelse som arkitekt på en tegnestue i Hamborg etablerede han i 1909 egen virksomhed som arkitekt, bygmester og byggematerielforhandler i Rødding. Han fulgte meget hurtigt de nye moder og tegnede sine bygninger i hjemstavnsstil. Efter 1920 blev hans arbejde stærkt påvirket af Bedre Byggeskik. I sine 40 år som arkitekt udførte han tegninger til ca. 350 bygninger. Med sine villaer, stuehuse, præstegårde, skoler, alderdomshjem, forretningsejendomme, vandtårne og mejerier, næsten alle beliggende i det tidligere Haderslev Vesteramt, kom han til at præge denne regions byggeri markant. I Haderslev har han bl.a. tegnet Ribe Landevej 31 og Parkvej 7. I Haderslev virkede flere dygtige arkitekter, nogle har tegnet mange huse, andre færre: En af de mest produktive var Mathias Gydesen ( ), der blev født i Marstrup. Han blev udlært i byggefaget hos sin far Andreas P. 30 HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV

9 Gydesen, der havde en byggeforretning i Marstrup. I 1902 fik han afgangseksamen i Eckernførde. Han virkede som arkitekt i Haderslev fra 1906 til Gydesen tegnede oprindeligt i et historicistisk formsprog senere opførte han bygninger inspireret af hjemstavnsstilen, som bl.a. pottemager Rathenburgs store flotte forretningsejendom, Storegade 87 fra 1910, villaen Aastrupvej 15 fra 1914 og senere igen et meget stort antal Bedre Byggeskik-villaer som f. eks. Aarøsundvej 50 og Marielystvej 5. En anden meget produktiv arkitekt var Anders C. Thorbøll ( ), der fødtes i Varde og blev uddannet på Det Tekniske Selskabs Skole i København. Han var ansat som arkitekt i byggefirmaet N. Jürgensen i tiden 1908 til 1919, hvorefter han etablerede sig som selvstændig. Hans fornemste bygninger er Odd Fellow-logen på Jomfrustien, Gammelting 13 og Moltrupvej 41, men han har også tegnet rigtig fine Bedre Byggeskik-villaer bl.a. Aastrupvej 74, 122, 124 og 126 samt Marielystvej 4, 8 og 11. Som stadsbygmester havde Chr. F. O. Hansen ( ), der blev født i Haderslev, mange store administrative opgaver, hvorfor hans arbejde som projekterende arkitekt blev noget begrænset. Han blev uddannet som arkitekt, først med afgangseksamen i Eckernførde, senere (1907) fra akademiet i Wiesbaden. I 1910 blev han ansat som assistent ved Haderslev Købstads byggekontor og i perioden 1922 til 1945 var han stadsbygmester. I denne egenskab har han dels som tegnende arkitekt og dels som rådgiver sat sit store præg på byens arkitektur i mellemkrigsårene. C. F. O. Hansen tegnede ikke villaer, men kommunale bygninger. Hans største og flotteste bygning er Sct. Severinskolens gamle, nu fredede hovedbygning fra Derudover har han tegnet elværkets flotte kedelhal på Gravene, Olaf Ryes Vej og 12-14, Lindedal 31 og Hiort Lorenzens Vej 2-14 (Lille Amalienborg). Lindedal 31. Disse smukke kommunale boliger i Bedre Byggeskik er tegnet i erne af stadsbygmester Hansen. (Foto: Helge C. Jacobsen). HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV 31

10 Arkitekt A. C.Thorbøll tegnede i 1932 Marielystvej 4 til lærer I. Schmidt. (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune). De efterfølgende nævnte haderslevarkitekter har tegnet færre bygninger, men de skal alligevel omtales, da der i deres produktion er adskillige fine huse og bygninger. Albin O. R.Walther (1884-?) blev født i Kolberg i Pommern. Han virkede som arkitekt i Haderslev i to perioder, først fra 1911 til 1923 og siden fra 1946 til Han har bl.a. tegnet Nørregade 9, Sønder Ottinggade 14 og 28, Aabenraavej 21A, Aastrupvej 61 og 52 samt Aarøsundvej 25, 27, 29 og 37. Rolf Schröder ( ), der boede Sdr. Ottinggade 6, virkede mest blandt det tyske mindretals medlemmer. Han har bl.a. tegnet Marielystvej 1 og 10 samt Aarøsundvej 24 som Bedre Byggeskik- huse, men ret tidligt blev han påvirket af tankerne fra Bauhaus, hvilket kan ses på Hiort Lorenzensvej 9, et hus der i grundform er et Bedre Byggeskik-hus, men som i udformning er stærkt præget af funktionalismen. Peter H. Gräber ( ) var både arkitekt og tømrermester. Efter at være blevet uddannet som tømrer, tog han til Eckernførde for at videreuddanne sig der. Efter 1920 tog de fleste i stedet til uddannelsessteder i Danmark, men Gräber, der følte sig knyttet til det tyske mindretal, valgte altså Eckernførde. Som ung tegnede han huse i Bedre Byggeskik, senere skiftede han til funktionalismen. I Bedre Byggeskik har han tegnet Fælleslykkevej 2, 8 og 14 samt Simmerstedvej 48. Alfred Ratz har tegnet Aastrupvej 128 og Clausensvej 20; J. H. Jensen har tegnet Sohlsvej 3; Jens Barkentin ( ), der var arkitekt i Haderslev fra 1926, har tegnet Klostervænget 3; J. Christensen har bl.a. tegnet Langstrengvej 2, 6, 12, 14; Einar Bløcher ( ), der var arkitekt i Haderslev i perioden 1934 til 1958, har tegnet Fælleslykkevej 5 i Julius Hallenberg ( ) fra Vojens var meget virksom i sin hjemby, hvor han var den dominerende arkitekt i mellemkrigsårene. Hal- 32 HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV

11 lenberg fik sin arkitektuddannelse i Eckernførde. I Haderslev har han bl.a. tegnet Odinsvej 26 og 28. Carl Henriksen (f. 1903) ligeledes fra Vojens kaldte sig både arkitekt og bygmester. Han har i Haderslev bl.a. tegnet Odinsvej 30 og Zeisesvej 19. På tegningerne af Simmerstedvej 63 kalder han sig alene bygmester. I artiklen her er der skelnet mellem arkitekter og bygmestre ved hjælp af vedkommendes egen titel på tegningerne. Arkitekterne havde dog vidt forskellig uddannelse. De kortest uddannede er alene blevet undervist på en teknisk skole, hvorefter den videre uddannelse var autodidaktisk. Andre var uddannet på en byggeteknisk højskole eller på arkitektskolen i Eckernførde, og ganske få var uddannet på et akademi. Man kan sikkert blandt bygmestrene finde personer, der ud over undervisning på en teknisk skole havde videreuddannet sig på linie med nogle af arkitekterne. En del bygmestre har opført fine huse i hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik uden arkitektbistand. Blandt disse var murermester Johannes Hansen, der i 1923 tegnede det smukke Aastrupvej 23 til sig selv og i 1925 Clausensvej 18 til sin svend Rudolf Blæsild. Mange gedigne huse er opført efter tegninger, hvor der ikke er angivet arkitekt. Et eksempel kan være skorstensfejermester A. M. Jensens hus fra 1923, Aabenraavej 5. Nogle kan være tegnet af bygmesteren, andre er givet tegnet af en arkitekt, der ikke ønskede sit navn frem. For eksempel har bygmestrene Chr. Grodt, August Weitling, Fa. Steffen og Petersen, F. Schøning og murermester H. Kopp opført mange huse tegnet af samme arkitekt, der intet steds har påført sit navn. Enkelte personer behøvede dog hverken at være arkitekt eller bygmester for at være i stand til at tegne et smukt hus i Bedre Byggeskik. I 1934 tegnede boghandler Johs. Chr. Nielsen, der var meget interesseret i arkitektur og bygningshistorie, sit eget hus, Hiort Lorenzens Vej 11. På de smukke tegninger med Johs. Nielsens karakteristiske skønskrift står Kaj Holtner angivet som arkitekt, men Holtner har alene været konsulent, udført beregninger samt kloaktegningerne. Det meget fine hus står der stadig. Desværre er der ikke længere rød vingetegl på taget, men sortglasserede tagsten. Boghandler Nielsen havde et snævert samarbejde med arkitekt Holtner, for tegningerne til maler Marius Nielsens hus, Simmerstedvej 43, snedker Ernst Maiers hus, Simmerstedvej 51 samt billedhugger Oluf Petersens hus, Parkvej 9 er også lavet i samarbejde mellem de to. Skriften er overalt på de fire tegningssæt Nielsens karakteristiske skønskrift. Selvom der i teksten er nævnt adskillige bygninger, er disse eksempler blot et udpluk af de nævnte arkitekters produktion. Ganske vist har forfatteren forsøgt at finde smukke og karakte- Arkitekt Kai Holtners tegning til billedhugger Oluf Petersens hus, Parkvej 9. Som på de fleste af Kai Holtners tegninger er den smukke skrift skrevet af boghandler Johs. Chr. Nielsen. (Historisk Arkiv for Haderslev Kommune). HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV 33

12 Aastrupvej 67 er opført i 1923 af gårdejer H.Thomsen efter tegninger af arkitekt Peder Gram. Huset er opført i tilnærmet palæstil, men er også stærkt præget af Bedre Byggeskik. (Foto: Helge C. Jacobsen). ristiske eksempler fra arkitekternes produktion, men der er langt flere. Vil man se, hvem der har tegnet et bestemt hus i Haderslev Købstad, altså kommunen før kommunalreformen i 1970, skal man slå op på for der at anføre gadenavn og nummer. Litteratur Dragsbo, Peter. Ud med Italien, leve Møgeltønder, i: Sønderjysk Månedsskrift nr. 10, Dragsbo, Peter: En fælles kulturarv tyske og danske bygninger i Sønderjylland Udgivet af Museum Sønderjylland. (2011). Huse i Haderslev, bind I - II. Udgivet af Haderslev Kommune & Miljøministeriet Fredningsstyrelsen (1982 & 1987). Kaatmann, Chr.: Byggestil og byggeskik. Udgivet af Institut for Grænseregionsforskning (1988). Lauridsen, Inger: Sønderjysk Arkitektur gennem 900 år. Sønderjyllands kulturmiljøer, nr. 12. Udgivet af Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd. (2006). Toft Jessen, Jørgen: Arkitektur i Haderslev I: Langs Fjord og Dam (Haderslev). Toft Jessen, Jørgen: Modernisme og tradition et fortsat billede af byggeriet i Haderslev. I: Langs Fjord og Dam (Haderslev). Toft Jessen, Jørgen: Peder Gram og andre arkitekter i Haderslev , i: Sønderjysk Månedsskrift, nr. 10, Tak til Henrik Gram for oplysninger og rådgivning. 34 HJEMSTAVNSSTIL OG BEDRE BYGGESKIK I HADERSLEV

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Arkitekter i Haderslev 1890 1960

Arkitekter i Haderslev 1890 1960 Arkitekter i Haderslev 1890 1960 Maj 2015 Indhold Forord... 3 Ahrndt, Hans Adam... 4 Bach, Franz... 4 Bank-Rasmussen og Grønlund Larsen... 4 Barkentin, Jens... 4 Bjerregaard, Ramon... 4 Bløcher, Einar...

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2006 J.nr.: NKN-33-00074 (tidligere 03-33/250-0184)

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Arkitekter i Haderslev

Arkitekter i Haderslev Arkitekter i Haderslev 1890 1960 Marts 2016 Indhold Forord... 3 Ahrndt, Hans Adam... 4 Bach, Franz... 4 Bank-Rasmussen og Grønlund Larsen... 4 Barkentin, Jens... 4 Bjerregaard, Ramon... 4 Bløcher, Einar...

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Økonomiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 26. maj 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:15 Medlemmer: Fraværende: Formand: Jacob Bjerregaard

Læs mere

ZENI arkitekter A/S Rådhusgade 6 6200 Aabenraa. Tel.: 7462 0369 Fax : 7362 0088. www.zeni.dk

ZENI arkitekter A/S Rådhusgade 6 6200 Aabenraa. Tel.: 7462 0369 Fax : 7362 0088. www.zeni.dk ZENI arkitekter A/S Rådhusgade 6 6200 Aabenraa Tel.: 7462 0369 Fax : 7362 0088 www.zeni.dk ZENI arkitekter A/S (tidligere Aaskov & Østergård A/S) ZENI arkitekter udfører arkitekt- og totalrådgivningsopgaver

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND

JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD SØNDERJYLLANDS KULTURMILJØER NR. 15 JUGENDSTIL I SØNDERJYLLAND Jugendstilen omkring 1900 var en flygtig strømning. Det afspejler sig bl.a. i, at den rundt omkring i

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Haderslev BY & LAND 50 ÅR

Haderslev BY & LAND 50 ÅR Haderslev BY & LAND 50 ÅR Haderslev BY & LAND 50 ÅR BY & LAND HADERSLEV 50 ÅR Udgivet af By & Land Haderslev og Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Udgiverne, 2014 Redaktion og tekst: By & Land Haderslev

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune

Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune Kommunens dilemma Ringkøbing-Skjern er som mange andre kommuner i landets yderområder ramt af centraliseringen mod landets større byer, som resulterer i funktionstømte

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 De store terrænforskelle ses tydeligt. Forsorgsmuseet Viebæltegård og Social- og Sundhedsforvaltningen, det tidligere Svendborg Industriforenings Tekniske Skole,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE 157 Gentofte 33 Kystbanens stationer LOKALITET

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

Ultanggård, Haderslev

Ultanggård, Haderslev Ultanggård, Haderslev Region: Syddanmark Kommune: Haderslev Kommune Adresse: Ultangvej 26, Halk, 6100 Haderslev. Matr.nr.: 18, Halk Arkitekt: Alexander Wilhelm Prale, Flensborg Ejer: Asmus Fromm Christiansen

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Arkitekt L. P. Aakjærs villa i Rødding.

Arkitekt L. P. Aakjærs villa i Rødding. Arkitekt L. P. Aakjærs villa i Rødding. Kommune: Vejen Kommune Adresse: Møgelmosevej 3, 6630 Rødding Matr. nr.: 300 af Rødding Ejerlav, Rødding BBR-nr.: 86963 Ejer: Forstander Knud Christian Bennetzen,

Læs mere

Projekt Danske Gårdmalere

Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Indhold Gårdmalere 5 Projektets baggrund 7 Projektets mål 9 Projektbeskrivelse 11 Samarbejdspartnere 13 Kilder og litteratur 15 Projekt Danske Gårdmalere

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY AHLGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY AHLGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY AHLGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: AHLGADE, HOLBÆK Historie Ahlgade udgør sammen med Smedelundsgade Holbæks hovedstruktur og er byens ældste hovedstrøg. Gaden er opstået som

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

VEDRØRENDE PRINCIPIEL ANSØGNING OM NY BEBYGGELSE NAVNLØS / SCT. NICOLAJ GADE I VIBORG

VEDRØRENDE PRINCIPIEL ANSØGNING OM NY BEBYGGELSE NAVNLØS / SCT. NICOLAJ GADE I VIBORG Dato J.nr. Assistent Dir. tlf. E-mail 24. juli 2014 116843-218725 Birthe Lindgaard/HNI +45 88 91 94 19 bil@dahllaw.dk Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Att.: Ann Hamborg, Karl Johan Leegaard Jensen

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY STENHUS KOSTSKOLE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY STENHUS KOSTSKOLE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY STENHUS KOSTSKOLE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: STENHUS KOSTSKOLE, HOLBÆK Historie I 1906 grundlægger Heinrich Edvard Hass Stenhus Kostskole, som har navn efter Holbæk Ladegårds

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 02 1 Sammenfatning sbanens

Læs mere

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE Side 1 á 11 13 14 15 18 16 19 12 9 17 11 8 10 2 1 7 4 6 5 Værker på min tur TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE 3 Skrevet af: Side 2 á 11 Værker

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret Samlede indkomne bemærkninger til nedrivningsanmeldelse af bevaringsværdige bygninger (Stampemøllen) på Grærup Havvej 2A, 6840 Oksbøl samt partshøring i forbindelse med varslet 14)forbud mod nedrivning

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 31 1 Sammenfatning Weidemanns

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

Georg Metz. Danske billeder. fra 1900 til 2000 ; GYLDENDAL

Georg Metz. Danske billeder. fra 1900 til 2000 ; GYLDENDAL Georg Metz Danske billeder fra 1900 til 2000 ; GYLDENDAL Illustrationsliste 6 Wilhelm Johannes Heinrich Storm/Lokalhistorisk Arkiv for 9 Roskilde Lokalhistoriske Arkiv 11 Wilhelm Johannes Heinrich Storm/Lokalhistorisk

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

HØJSKOLEVEJ 21 ODSHERRED KOMMUNE

HØJSKOLEVEJ 21 ODSHERRED KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HØJSKOLEVEJ 21 ODSHERRED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 26.03.2014 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2014-7.82.07/306-0001 Kommune: Odsherred Kommune

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Inspirationskatalog. Vores vinduer er dansk håndværk med god energi

Inspirationskatalog. Vores vinduer er dansk håndværk med god energi Inspirationskatalog Vores vinduer er dansk håndværk med god energi Vi har gjort det nemt at vælge. Luk selv op og kig... Når man skal vælge nye døre og vinduer til sit hus, er det vigtig, at man gør det

Læs mere

K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE

K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE T RADITIONEN TRO De ægte håndlavede tagsten fra Falkenløwe viderefører århundreders erfaring og traditioner. Tagstenene bliver lufttørret og kulbrændt i en gammel kulfyret

Læs mere

Charmerende kontorlejemål på Grønningen

Charmerende kontorlejemål på Grønningen Charmerende kontorlejemål på Grønningen Kontorlokaler i Københavns nok flotteste ejendom med beliggenhed ved Kastellet, Langelinie og Nyboder M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

DEN GAMLE TOLDBOD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

DEN GAMLE TOLDBOD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R DEN GAMLE TOLDBOD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 15.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

NY UDSIGTSVILLA STRANDVEJEN 49 7120 VEJLE ØST BREDBALLE GREENFLAKE 14

NY UDSIGTSVILLA STRANDVEJEN 49 7120 VEJLE ØST BREDBALLE GREENFLAKE 14 NY UDSIGTSVILLA STRANDVEJEN 49 7120 VEJLE ØST BREDBALLE GREENFLAKE 14 Strandvejen 49 Grunden er på 910 m² og fra den nye villa er der udsigt over fjorden og Vejle bakker. Strandevejen hører til det mondæne

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk Tegnestue præsentation November 2008 J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Adresse: Jørgen Overbys Tegnestue A/S Slotsvej 46 DK-6510 Gram

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Bygninger i Haderslev

Bygninger i Haderslev Bygninger i Haderslev Bygnings- og landskabskultur i Haderslev kommune - en kommenteret litteraturliste BY & LAND HADERSLEV Selskabet til bevarelse af gamle bygninger og landskabskultur i Haderslev Maj

Læs mere

det tegner godt ArkiTegnRibe ApS v/ Arkitekt maa Niels Pinborg Saltgade 18, 1 6760 Ribe Tlf.: 7542 2122 arkitekt@arkitegnribe.dk www.arkitegnribe.

det tegner godt ArkiTegnRibe ApS v/ Arkitekt maa Niels Pinborg Saltgade 18, 1 6760 Ribe Tlf.: 7542 2122 arkitekt@arkitegnribe.dk www.arkitegnribe. det tegner godt ArkiTegnRibe ApS v/ Arkitekt maa Niels Pinborg Saltgade 18, 1 6760 Ribe Tlf.: 7542 2122 arkitekt@arkitegnribe.dk www.arkitegnribe.dk Side 2 Velkommen Velkommen til ArkiTegnRibe, hvor arkitekt

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 15.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

HYTTEN ODSHERRED KOMMUNE

HYTTEN ODSHERRED KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HYTTEN ODSHERRED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 09.05.2014 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2014-7.82.07/306-0001 Kommune: Odsherred Kommune Adresse:

Læs mere

efteråret 2016 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ ELLER TLF:

efteråret 2016 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ ELLER TLF: BYGNINGSKULTURENS HUS BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON: 51 71 75 35 KONTAKTFHF@GMAIL.COM WWW.FORSKØNNELSEN.DK efteråret 2016 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER

Læs mere

Byggeri, arkitekter og bygherrer i Haderslev 1890-1960

Byggeri, arkitekter og bygherrer i Haderslev 1890-1960 Byggeri, arkitekter og bygherrer i Haderslev 1890-1960 Periodens byggeri rundt om middelalderbyen vej for vej BY & LAND HADERSLEV Selskabet til bevarelse af gamle bygninger og landskabskultur i Haderslev

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Arkitektur og byggeskik

Arkitektur og byggeskik Arkitektur og byggeskik Den traditionelle landbyggeskik med det karakteristiske røde murværk, opstregede fuger, arkengab og karnap er usædvanligt rigt repræsenteret i den sydlige del af Vadehavsregionens

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg. Af Marianne Goral Krogh

Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg. Af Marianne Goral Krogh Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg Af Marianne Goral Krogh I forbindelse med det landsdækkende arrangement Bygningskulturens Dag 2005 blev der sat fokus på modernisme, nærmere

Læs mere

Peter Dragsbo. En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1

Peter Dragsbo. En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1 Peter Dragsbo En fælles kulturarv Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1 Peter Dragsbo: En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 Udgivet

Læs mere

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Tegnestuens medarbejdere har besøgt Sundhedscenteret Ceres, for at gense renoveringen og indretningen af den historiske bygning, da den blev omdannet fra bryggeri

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER HISTORIEN Op igennem attenhundredetallet gennemgik området endnu en række ændringer, idet Marineministeriet begyndte at sælge ud

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere