Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849"

Transkript

1 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme i forhold til folkestyret. Det medvirkede til, at Grundloven blev harmonisk og gennemtænkt. Men allerede i 1850 blæste konservative vinde over Europa. Den intellektuelle overklasse fik kolde fødder ved tanken om, at flertallet nu skulle varetage det store ansvar. Det lykkedes derfor de konservative kræfter at få indskrænket valgretten i den såkaldte gennemsete Grundlov af 1866, og et konservativt flertal sikredes i Landstinget. Derfor var det først med Grundloven af 1915, at folkestyret blev folkeligt. Hvad skal I lære? I skal lære at læse en historisk kilde og derigennem hente information om fortiden. At forstå Grundlovens indhold og vurdere hvilken betydning den fik for danskerne. Sådan gør du 1. Læs først nedenstående kilde. 2. Redegør kort for kildens indhold. 3. Svar derefter på følgende spørgsmål: 1. Hvem er magten delt mellem i Grundloven? 2. Hvem kunne i følge Grundloven af 1849 stemme til Folketingsvalg? 3. Hvilke konsekvenser har undtagelserne i 35 for stemmeretten? 4. Hvilke forskelle er der i valgretten til Folketinget og Landstinget? 5. Hvilke konsekvenser har dette for, hvem der havde stemmeret til Rigsdagsvalg? 6. Hvilke rettigheder opnåede borgerne med Grundloven af 1849? Opsamling Tal om jeres besvarelse i klassen. Diskutér derefter i klassen: Hvilke forskelle er der på Grundloven fra 1849 og Grundloven i dag? Kilde: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 " 2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene. (...) 34. Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landsthinget. 35. Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han: Landstingssalen på det andet Christiansborg, Valentinian. Wikimedia Commons. Side 1 af 5

2 1. uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold; 2. nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt; 3. er ude af Raadigheden over sit Bo; 4. ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer. 36. Valgbar til Folkethinget er, med de i 35 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 25de Aar. 37. Antallet af Folkethingets Medlemmer skal omtrent være efter Forholdet af 1 til Indvaanere. Valgene foregaae i Valgkredse, hvis Omfang bestemmes ved Valgloven. Enhver Valgkreds vælger Een blandt dem, der have stillet sig til Valg. 38. Medlemmerne af Folkethinget vælges paa 3 Aar. De erholde et dagligt Vederlag. 39. Valgret til Landsthinget har Enhver, der ifølge 35 har Valgret til Folkethinget. De Valgberettigede vælge af deres Midte Valgmænd efter de Bestemmelser, som gives i Valgloven. 40. Valgbar til Landsthinget er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ei er under Opbuds- eller Fallitbehandling, naar han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste Aar enten har svaret i directe Skat til Staten eller Communen 200 Rbd., eller godtgjør at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200 Rbd. I de Valgkredse, hvor Antallet af Valgbare efter denne Regel ikke naaer det Forhold til Befolkningen, som fastsættes i Valgloven, forøges Antallet af de Valgbare med de høiest Beskattede i Valgkredsen, indtil dette Forhold er naaet. (...) 85. Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den Anholdte ikke strax kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kjendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgjøre, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse. Den Kjendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende strax særskilt indankes for høiere Ret. Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel. 86. Boligen er ukrænkelig. Huusundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene skee efter en Retskjendelse. 87. Eiendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning. 88. Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov. 89. Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene Side 2 af 5

3 herom paabyde. 90. De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Underviisning i Almueskolen. 91. Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres. 92. Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaa Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regjeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse. 93. Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. 94. Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun indskride, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgjæves er opfordret til at adskilles. 95. Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar, efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver." Kilde: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 på Af Lasse Bøgeskov Andersson og Kristian Krøyer Nielsen Opdateret 2. december 2013 Ordforklaring Grundlov - En grundlov er den lov, der indeholder de grundlæggende bestemmelser for en stats organisation og styre. nationalisme - En stærk nationalfølelse, som ofte er forbundet med forestillingen om, at ens egen nation er bedre end andre eller har særlige rettigheder i forhold til dem. Troen på en suveræn stat. optimisme - En positiv livsholdning og tro på det bedste i fremtiden. folkestyret - Folkestyre er en styreform, hvor befolkningen har den politiske magt, og hvor beslutninger træffes ved afstemning og af folkevalgte repræsentanter. Folkestyre er det samme som demokrati. konservative - Konservativ kan betyde flere ting: 1. Som ønsker at bevare det bestående. 2. Som har at gøre med et borgerligt politisk parti. Europa - Side 3 af 5

4 Europa er vores verdensdel. Europas samlede areal er km², dvs. 6,7 % af landmasserne på Jorden. Det samlede folketal er på omkring 900 millioner, hvilket er 14 % af alle mennesker i verden. Europa består af 44 selvstændige stater, hvoraf Rusland er den største målt på såvel areal som befolkning, mens Vatikanstaten i Rom er den mindste. intellektuelle - Intellektuel kan betyde flere ting: 1. En person, der nærer interesse for filosofisk og humanistisk (menneskets udvikling og velfærd) tankegang. Det er ofte personer, der gør brug af det i deres arbejde. 2. Som har med tænkning og analyse at gøre. 3. Som nærer interesse for filosofisk eller humanistisk tankegang. valgretten - Valgret betyder flere ting: 1. Stemmeret, dvs. retten til at afgive sin stemme ved et valg. I dag har borgere over 18 år valgret i Danmark. 2. Retten til at lade sig opstille til et valg. Landstinget - Et landsting kan betyde flere ting: 1. I ældre tid var landstinget domstol og lovgivende forsamling for de enkelte landsdele i Danmark og Sverige. I Norge kaldtes de tilsvarende ting lagting. 2. Ordet kan også betyde den danske rigsdags andetkammer, der fungerede fra Parlamentet i Grønland kaldes også Landstinget. kilde - En kilde er alt fra fortid eller nutid, som kan give os viden om fortiden. Kilder kan være tekster, men også billeder, bygninger, landskabet etc. stemmeretten - Retten til at stemme ved valg. Rigsdagsvalg - Frem til 1953 var det danske parlament delt op i et Folketing og et Landsting, samlet kaldet Rigsdagen. Valg til Rigsdagen blev kaldt Rigsdagsvalg. Side 4 af 5

5 borgerne - En person, som bor inden for et større administrativt område, fx en stat, en kommune eller en by. Historisk set var det en indbygger i en købstad med ret til at drive handel eller udøve et håndværk, fx som købmand. lovgivende Magt - I dag er den lovgivende magt det danske parlament, dvs. Folketinget, og i det vedtages lovene. Rigsdagen - Danmarks parlament fra Rigsdagen bestod af to kamre, Landstinget og Folketinget. De to kamre blev valgt på forskellig måde, men var i øvrigt ligestillede i det almindelige arbejde med at lave love. udøvende Magt - I dag er den udøvende magt regeringen, og den styrer landet efter lovene. Regeringen bruger bl.a. politiet til at håndhæve lovene. dømmende Magt - Den dømmende magt er domstolene, der dømmer, om lovene overholdes. Indfødsret - Indfødsret er det, der i daglig tale betegnes som statsborgerskab. Statsborgerskab er den status, der giver en person rettigheder og pligter som borger i en stat. Fx retten til at stemme. ernære sig - At ernære sig vil sige den måde, man skaffer mad, tøj og andre ting på. Bønder ernærer sig ved landbrug. det Offentlige - Dvs. staten, regionerne og kommunerne. Censur - Myndighedernes kontrol af film, bøger, aviser eller breve med henblik på at bearbejde materialet, inden det kommer ud i offentligheden. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

ind i historien 4. k l a s s e

ind i historien 4. k l a s s e find ind i historien 4. k l a s s e Flyver Finds Idéboks 4. klasse Danmark bliver ét rige Sagn er gamle historier, der stammer fra vikingetiden. Snak med jeres lærer eller spørg på biblioteket efter disse

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.

2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene. Vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt for Alle: Efterat Vi af fri

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Derfor grundloven. Studiehæfte om grundloven

Derfor grundloven. Studiehæfte om grundloven Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven kolofon Kolofon Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 7. udgave Januar 2014 Bestilling www.ft.dk/publikationer Juridisk konsulent Højesteretsdommer,

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953. Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

1. Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk, Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i Thronfølgeloven af 31te Juli 1853 Art. I og II fastsatte.

1. Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk, Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i Thronfølgeloven af 31te Juli 1853 Art. I og II fastsatte. DANMARKS RIGES GJENNEMSETE GRUNDLOV af 5. juni 1849 som stadfæstet 28. juli 1866 I 1. Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk, Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i Thronfølgeloven af 31te Juli

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen

Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen Kære deltagere i grundlovsfesten! I Danmark går det godt for tiden. Arbejdsløsheden er nærmest afskaffet og der er faktisk mangel på arbejdskraft. Hvordan

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i mellem 1871 og 1914 blevet delt i to allianceblokke: den såkaldte Triplealliance: Tyskland, Østrig-Ungarn

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

VEDTÆGTER. KFUKs SOCIALE ARBEJDE. Niels Hemmingsens Gade 10, 2.sal. 1153 København K. 35 26 30 33 post@kfuksa.dk CVR nr.

VEDTÆGTER. KFUKs SOCIALE ARBEJDE. Niels Hemmingsens Gade 10, 2.sal. 1153 København K. 35 26 30 33 post@kfuksa.dk CVR nr. VEDTÆGTER KFUKs SOCIALE ARBEJDE Niels Hemmingsens Gade 10, 2.sal 1153 København K 35 26 30 33 post@kfuksa.dk CVR nr. 27 09 36 12 2015 1 1 Foreningens navn er KFUKs Sociale Arbejde. Foreningens hjemsted

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Folketinget og Christiansborg

Folketinget og Christiansborg Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager

Læs mere

Kolofon. Demokrati på dansk

Kolofon. Demokrati på dansk Demokrati på dansk S T U DI E H Æ F T E OM DA N S K D E M O K R AT I BEMÆRK VENLIGST, AT PUBLIKATIONEN ER UDGIVET FØR FOLKETINGSVALGET 2011, OG AT DER DERFOR VIL VÆRE TEKSTER OG BILLEDER, SOM IKKE ER OPDATEREDE.

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

I morgen stemmer Danmark

I morgen stemmer Danmark I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN

Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Oplysningstiden 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

E. KROMANN THOMSEN. LANDSRETSSAGFØRER VESTERGADE 13-3200 HELSINGE Telefoner: (03) 29 56 12 - (03) 29 56 13 _ GIRO 6005

E. KROMANN THOMSEN. LANDSRETSSAGFØRER VESTERGADE 13-3200 HELSINGE Telefoner: (03) 29 56 12 - (03) 29 56 13 _ GIRO 6005 ' E. KROMANN THOMSEN LANDSRETSSAGFØRER VESTERGADE 13-3200 HELSINGE Telefoner: (03) 29 56 12 - (03) 29 56 13 _ GIRO 6005 tr i. DAGSORDEN 1. VALG AF DIRIGENT 2. GENNEMGANG AF VEDTÆGTER 3. VEDTAGELSE AF VEDTÆGTER

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

Regler om valgbarhed til valg i Danmark

Regler om valgbarhed til valg i Danmark Regler om valgbarhed til valg i Danmark VALGBARHED TIL FOLKETINGSVALG Uddrag af lov om valg til Folketinget 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl

Læs mere

Frederik den 6. Lærervejledning og aktiviteter

Frederik den 6. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 215 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5 Odense C www.meloni.dk post@meloni.dk

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Dagplejen i Assens Kommune

Styrelsesvedtægt. Dagplejen i Assens Kommune Styrelsesvedtægt Dagplejen i Assens Kommune 2 Indledende bemærkninger: Når Byrådet er nævnt i styrelsesvedtægten, menes der byrådet eller hvem, byrådet har delegeret til, jvf. delegationsplanen. 1 Byrådet

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen

Læs mere

Medborgerskabsprøven. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 30 minutter. Onsdag den 6. juni 2018 kl Prøvenummer

Medborgerskabsprøven. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 30 minutter. Onsdag den 6. juni 2018 kl Prøvenummer Medborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 30 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 11.00-11.30 Medborgerskabsprøven Medborgerskabsprøven

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Sikring af rimelige vilkår for medlemmerne af patientinddragelsesudvalgene

Sikring af rimelige vilkår for medlemmerne af patientinddragelsesudvalgene 20. januar 2014 Til: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Sikring af rimelige vilkår for medlemmerne af patientinddragelsesudvalgene Til orientering for udvalget skrev vi i efteråret til sundhedsministeren

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Vedtægter. Omegnens Fritidshaveforening

Vedtægter. Omegnens Fritidshaveforening Genoptryk af vedtægt fra 1966 Side 1 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er: Omegnens Fritidshaveforening, Vedtægter for Omegnens Fritidshaveforening andelsforening med begrænset ansvar i det følgende

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Grækenland i antikken

Grækenland i antikken Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 2. december 2015 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

KL s love ISBN 87-7848-874-5

KL s love ISBN 87-7848-874-5 KL 2006 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Omslagsdesign: Per Dalager Jensen Grafisk tilrettelægning og dtp: Kommuneinformation A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneinformation A/S

Læs mere

Demokrati og folketing

Demokrati og folketing A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN ASTERSHAVEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN ASTERSHAVEN G/F Astershaven E-mail: Astershaven@groupcare BESTYRELSEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN ASTERSHAVEN Smørum den 9. januar 2000 Således godkendt af Ledøje-Smørum kommune den 25. januar 2000. Bestyrelsen

Læs mere