Jeg var chokeret over hudfarven på ham i kiosken, det skulle jo være en indvandrer Eksrocker MFP om likvideringsopgave for Hells Angels 1 Side 4

Transkript

1 SENSOMMERFERIE PÅ MANDØ september 2011 Pluspris kr. Alm. pris kr. VEJRET. Nogen sol, men også regn- og tordenbyger grader. Svag til jævn vind fra skiftende retninger Foehold for trykfejl. danmark Forældre kendt skyldige i mishandling og vanrøgt Forældrene i Brønderslevsagen så upåvirkede ud, da de i går i retten i Hjørring blev kendt skyldige i næsten alle tiltalepunkter mod deres ti børn: grov vold, mishandling, ulovlig tvang, frihedsberøvelse og vanrøgt. Faderen blev desuden kendt skyldig i seksuelle overgreb mod to af pigerne. Dermed ser det ud til, at både faderen på 42 år og moderen på 37 år skal i fængsel eller forvaring i 1 Side 3 meget lang tid. Jeg var chokeret over hudfarven på ham i kiosken, det skulle jo være en indvandrer Eksrocker MFP om likvideringsopgave for Hells Angels 1 Side 4 internationalt Nomader udfører beskidt aejde for a-kraftværker Tyske atomkraftværker bruger årlig omkring sæsonaejdere til det beskidte og farlige aejde med bl.a. udskiftning af brændselselementer. Og de får oven i købet ringere løn og dårligere ansættelsesvilkår end de fastansatte på kraftværkerne. Nu indrømmer den tyske regering i et svar til Foundsdagen, at der ikke i Europa er ordentligt styr på, hvor stor strålingsfare 1 Side 8 disse aejdere udsættes for. kultur Medierne holder mest med de borgerlige partier Spørger man læsere, seere og lyttere, svarer 31 procent, at medierne favoriserer de borgerlige partier, mens 15 procent kan få øje på en slagside til oppositionen. Det viser en ny måling, som Megafon har lavet for Politiken. Professor Stig Hjarvard peger på, at dagbladene er påvirket af det politiske ståsted i lederen og viser deres holdninger via det redaktionelle miks. Han efterlyser, at redaktørerne tør tage 2 Side 6 diskussionen. EUROPEAN NEWSPAPER OF THE YEAR Tirsdag 7. juni 2011 Årgang 127. Nr. 247 Pris 23,00 Kundecenter Politiken udgave Folkeskolen ryster nye lærere Nyuddannede lærere får sig et chok, når de kommer ud i asselokalerne. De har både svært ved at håndtere konflikter og tilpasse det faglige niveau til eleverne, siger de i ny undersøgelse. PERNILLE MAINZ OG DORRIT SAIETZ Jobbet som skolelærer er en langt hårdere nød at knække, end mange lærerstuderende tror. Hver tredje nyuddannede lærer siger, at aejdet er sværere, end de havde forventet. Og hver anden har svært ved at håndtere konflikter i assen. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut har lavet til Skolerådet. 697 lærere med op til fire års erfaring fordelt over hele landet har deltaget.»det er ikke uden problemer at være nyuddannet lærer. Der er rigtig mange udfordringer, og det er hårdt i starten. Derfor har mange brug for at få støtte«, siger specialkonsulent Signe Mette Jensen, som står bag undersøgelsen. 29-årige Anders Lund Svendsen, der blev uddannet sidste sommer, er en af de lærere, der har oplevet det bratte skift fra uddannelsens teori til folkeskolens virkelighed. Han har i den grad nok at se til med sine 30 elever i 7. u.»praksischokket er enormt. Jeg har været i praktik, hvor vi var fire studerende om at undervise i 13 timer, og hvor man nærmest overfoeredte. Det kan slet ikke sammenlignes med hver dag at have 3-6 timers undervisning, som skal være foeredt, gennemtænkt og tilgodese alle elever«, siger han. Ud over håndtering af konflikter i assen er to af de andre helt store udfordringer at lede assen og at gennemføre en undervisning, der tilgodeser alle elever uanset niveau. Hele 81 procent af de adspurgte svarer, at de har svært ved at gennemføre undervisningen differentieret, dvs. så den rammer det enkelte barn. Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), der er med i Skolerådets formandskab, undrer sig. 11% af nyuddannede skolelærere ser ikke sig selv som lærere om tre år.»så spørger man sig selv: Hvorfor hulen har de ikke lært det på læreruddannelsen? Det her er nøglekompetencer og noget af det allervigtigste. Hvis den er gal med de her ting, kan det ikke undgå at påvirke, hvad eleverne får ud af undervisningen«, siger han og tilføjer:»det skal selvfølgelig tilføjes, at en lærer efter de første to år ikke kan tilføre børnene helt det samme som en erfaren lærer«. Faktisk bliver de lærerstuderende undervist i asseledelse og konflikthåndtering. Men ikke nok, siger formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Tobias Holst:»I det hele taget får vi ikke nok undervisning i noget som helst«. Savner skoleledernes opbakning Det er tilsyneladende ikke kun læreruddannelsen, den er gal med. Ifølge rapporten er støtte fra ledelsen og øvrige kollegaer afgørende for de nyankomne lærere. Men 41 procent mener ikke, at ledelsen bakker nok op.»der er forskellige tiltag rundt om som mentorordninger, men det er trist læsning og et vink med en vognstang til skolelederne om, at der skal gøres mere. Man er meget usikker og udsat, når man starter som ny lærer«, siger professor Niels Egelund. Formand for Skolelederforeningen Anders Balle siger, at rapporten»tyder på, at skolelederne ikke gør nok«for at give den nødvendige støtte.»det kan skyldes manglende tid, eller at det ikke bliver prioriteret. Det er vigtigt, at skolelederne påtager sig opgaven og sørger for at give hjælp og rådgivning. Men selv om der er stor forskel på, hvad man gør fra skole til skole, tror jeg ikke, at der er en eneste skole, der ikke gør et eller andet«, siger Anders Balle. Han opfordrer skolelederne til at lave»konkrete tiltag«, der skal gøre det nemmere for lærerne.»det er meget vigtigt, for børnenes udbytte af undervisningen afhænger af, om læreren kan sit job«, siger han. Vanskelighederne i asselokalet betyder, at 11 procent af lærerne efter et til fire års erfaring overvejer at stoppe med at undervise. pernille.mainz@pol.dk dorrit.saietz@pol.dk Ny lærer: Virkelighed i studiet, tak 1. sektion side 6 Jazz Den københavnske jazzscene blomstrer som aldrig før 2 Forsiden Tegning: Philip Ytournel politiken mener Tak for en fed fest Forvrænget kritik af Distortionfestivalen Årets udgave af den elektroniske musikfestival Distortion i København lukkede og slukkede søndag efter fem dages festligheder over hele byen med op mod deltagere hver aften. Politiet melder om forsvindende få problemer. Byens ub- og kulturmiljø har vist nye og spændende sider af sig selv. Tusindvis af mennesker har fået store musikalske oplevelser og brugt byen på nye måder. Med andre ord: en kæmpe succes. Alligevel hagler kritikken nu ned over arrangørerne. Fra højre side har bl.a. kultuorgmester Pia Allerslev truet med at fratage Distortion den kommunale bevilling, fordi den store succes er kommet bag på arrangørerne, og oprydningen derfor har været mangelfuld, ligesom mangel på toiletter har efterladt en ram lugt i porte og baggårde. I øvrigt ikke noget sjældent fænomen, når kommunen selv står for et arrangement. Allerslevs kritik spiller på den billige forargelse et pinligt forsøg på at plante mentale ligusterhække i de københavnske altankasser. Det er nu engang betingelserne ved at bo i en stoy som København, at byens rum bliver brugt. Selvfølgelig må Distortion overveje, hvordan generne fremover bliver mindst mulige for de københavnere, der ikke ønsker at være med i festen. Men problemerne er højst et hår i suppen på et flot arrangement. FRA VENSTREFLØJENS vrisne veteraner lyder kritikken, at Distortion er blevet for kommercielt og folkeligt siden den spæde start i 1999, hvor nogle få tusinde mennesker holdt piratfest på hemmelige adresser. Det var den samme kritik, der lød mod Roskilde Festival, da den voksede fra et par tusinde rockentusiaster på en pløjemark til en musikfestival i international asse. Distortionfestivalens flamboyante frontfigur, Thomas Fleurquin, er på mange måder for den elektroniske musik, hvad Roskildefestivalens legendariske Leif Skov har været for rockmusikken i Danmark. Den kulturelle entreprenør, der sammen med masser af frivillige løftede en ny generations musik op af undergrunden og ind i mainstream. Og netop nu sidder en ny ungdom i undergrunden og spiller den musik, der er mainstream om ti år. Herfra siger vi tak for festen til Distortion, der gør København lidt skævere, sjovere og smukkere i nogle dage. Forhåbentlig også til næste år. Og forhåbentlig med et par ekstra toiletter og skraldespande. km MILLEMAX APS SANSEDYNE Pluspris 765 kr. Alm. pris 899 kr. Køb på politiken.dk/plus eller i Plusbutikken, Vestergade, Kbh. K Foehold for trykfejl og udsolgte varer En god bog som har hugget mit hjerte. boggnasker.dk POLITIKENSFORLAG.DK Gratis legeland i København Åbent alle ugens dage Op til 10 Mbit/s 199 kr./md. in. trådløs router Betaler du for meget for dit bredbånd? Min. pris i 6 mdr. bindingsperiode: kr. Min. pris er in. fragt 79 kr. Forventet hastighed ml kbit/s / 512 kbit/s og kbit/s / kbit/s % af båndbredden bruges til datastyring. Se Forudsætter ledig bærelinje og tilmelding til BS. Foehold for levering. Leveres via ADSL.

2 2 TIRSDAG 7. JUNI 2011 POLITIKEN POLITIKEN Chefredaktører Bo Lidegaard (ansvarshavende), Lars Grarup og Anne Mette Svane Direktør Roy Bruhn-Petersen I bladledelsen Anita Bay Bundegaard og Anette Claudi Udgivet og trykt af JP/Politikens Hus A/S. Administrerende direktør Lars Henrik Munch VIGGO HØRUP ( ) STIFTER AF POLITIKEN I 1884 Kontakt KUNDECENTER Abonnement udeblevet avis leveringsproblemer spørgsmål ændringer Telefon Øjenvidne Kamufleret besøg Foto: Jason Reed/AP Hvor finder jeg mit abonnementsnummer? På oversigten fra BetalingsService, på regningen eller på dit PLUSkort. Politiken med på ferie? På eller POLITIKEN PLUS Telefon Mandag-fredag Plus butikken Telefon Vestergade, 1456 Kbh. K Mandag-fredag Lørdag plusbutik@pol.dk Forhallen Telefon Rådhuspladsen 37, 1456 Kbh K Reception: Man-fre Serviceområde: Man-fre Lørdag Politikens Oplysning Finder fakta og ældre artier. Telefon Mandag-fredag oplysning@pol.dk Salgs- og marketingdirektør Poul Skøtt Telf poul.skoett@pol.dk ANNONCER Annoncedirektør Henrik Børjesson Telf henrik.borjesson@pol.dk Politiken Annonceservice Telefon Telefax annoncer@pol.dk REDAKTION Omstilling Rådhuspladsen 37, 1785 København V Telefon Telefax Danmark Bo Søndergaard Telefon bo.sondergaard@pol.dk Internationalt Michael Jarlner Telefon michael.jarlner@pol.dk Økonomi Tage Otkjær Telefon tage.otkjaer@pol.dk Kultur, debat og kritik Anita Bay Bundegaard Telefon anita.b.bundegaard@pol.dk Sport Søren-Mikael Hansen Telefon soren-mikael.hansen@pol.dk Forug Anette Claudi Telefon anette.claudi@pol.dk Politisk analyse Peter Mogensen Telefon peter.mogensen@pol.dk Søndag Christian Ilsøe Telefon christian.ilsoe@pol.dk Design Søren Nyeland Telefon soren.nyeland@pol.dk Foto Thomas Boerg Telefon thomas.boerg@pol.dk politiken.dk Christian Lindhardt Telefon christian.lindhardt@pol.dk Læsernes redaktør Bjarne Schilling Telefon fejl.fakta@pol.dk Citater fra Politiken Artier i Politiken må gerne citeres, når det sker inden for citatreglerne, med tydelig angivelse af Politiken som kilde samt dato. Erhvervsmæssig affotografering af Politikens tekst, billeder og andre illustrationer samt annoncer er ikke tilladt. Hvem? USA s forsvarsminister, Robert Gates Hvad? Besøger den fremskudte base Shank Hvor? Afghanistan portræt MENNESKET BAG NYHEDEN Ombudsmanden fløjter af Efter 25 år stopper Hans Gammeltoft- Hansen på posten som samfundets årvågne vagthund. Stillingen som Folketingets Ombudsmand er ikke en, man forlader i utide til fordel for nye udfordringer. Siden institutionen i 1955 blev skabt efter svensk foillede, har Danmark kun haft fire vagthunde til at kontrollere de offentlige myndigheder og tage sig af borgernes ager over en urimelig behandling. HANS DAVID- SEN-NIELSEN Ingen har siddet længere end juristen Hans Gammeltoft-Hansen, der i går annoncerede, at han til januar går på pension efter et kvart århundrede på posten. Selv om ombudsmanden er en magtesløs statsmagt uden andre egentlige sanktionsmuligheder end retten til at udtale sig kritisk, har Hans Gammeltoft-Hansen spillet en helt afgørende rolle i dansk politik gennem de seneste 25 år. Når ombudsmanden taler, bliver der lyttet de rigtige steder og rettet ind. Det var hans hårde bedømmelse af den lovstridige nedprioritering af tamilske familiesammenføringer, der i 1993 førte frem til Schlüterregeringens fald. Siden lagde han sig igen ud med Justitsministeriet, som Hans Gammeltoft-Hansen kritiserede skarpt i foindelse med undersøgelserne af Nørrebrourolighederne 18. maj Til sidst var forholdet mellem ministeriet og ombudsmanden så anstrengt, at en anonym embedsmand hvæsede:»vi vil til enhver tid tabe kampen mod ham. Han er alt for dygtig, for veltalende, for velplaceret, han spiller tværfløjte og er præstesøn. Per definition er han ufejlbarlig. Og det er vi jo ikke ligefrem«. Sandt er det, at det kirkelige altid har betydet kolossalt meget for Hans Gammeltoft-Hansen. Han voksede op i et præstehjem på Østero, hvor han var en efternøler i en søskendeflok på fire. Det var samtidig et meget musisk hjem, og som dreng begyndte Hans Gammeltoft-Hansen at spille fløjte, hvilket naturligt førte ham til Sankt Annæ Gymnasium, hvorfra han i 1962 blev student. Ombudsmanden spiller tværfløjte på et højt niveau og har gennem 30 år været med i Københavns Kammerensemble. I stedet for den usikre musikvej valgte Hans Gammeltoft-Hansen at studere jura på København Universitet, hvor han ifølge studiekammeraten og direktør i Kriminalforsorgen William Rentzmann arede sig mådeligt på første del. Men så tog de sig sammen, og med sin»umådelige intelligens«kom Gammeltoft ud af universitetet i 1970 med en fremragende embedseksamen, der blev begyndelsen til en længere akademisk karriere. Han endte som professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet og har skrevet adskillige fagbøger. Et kontroversielt valg Valget af Hans Gammeltoft-Hansen som Folketingets Ombudsmand var kontroversielt, fordi han havde været formand for Dansk Flygtningehjælp og en af arkitekterne bag den lempelige udlændingelov fra Stærke kræfter i de konservative, anført af daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen, var meget lidt begejstrede ved tanken, mens Venstres Birthe Rønn Hornbech til gengæld aejdede hårdt for at få ham valgt. Hvis man skal tro den tidligere integrationsminister, var det ligefrem hendes ide, at Gammeltoft skulle være ombudsmand:»jeg ved godt, at nogen kalder ham for en spejderdreng og synes, at han har været for nidkær. Men man skal være kritisk i hans stilling, hvilket jeg har oplevet flere gange som minister. Gammeltofts store styrke ud over at være præstesøn, humanist og en fremragende jurist er hans brede kvalifikationer og indsigt i mange af livets forhold som musik, litteratur og kristendom«, siger Birthe Rønn Hornbech. Til gengæld synes hun principielt, at ombudsmændene sidder for længe, og at de maksimalt bør have stillingen i 10 år. Siden Hans Gammeltoft-Hansen begyndte i 1987, er hans butik på Gammeltorv i Arkivfoto: Jonas Pryner Andersen Hans Gammeltoft- Hansen Født 21. februar Student fra Sankt Annæ Gymnasium Cand.jur. fra Københavns Universitet Dr.jur Professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet Folketingets ombudsmand siden Gift og har børn af tidligere ægteskab. København vokset fra at være et lille embede til i dag at beskæftige omkring 85 medaejdere. Antallet af ager over det offentlige er også steget og ligger oppe på sager om året. Dertil kommer alle de sager, som ombudsmanden vælger at tage op af egen drift. Jens Møller, der er direktør hos Folketingets Ombudsmand, har været med, lige siden Hans Gammeltoft-Hansen tiltrådte, og når han er blevet hængende i institutionen, skyldes det ikke mindst den tillid og de store frihedsgrader, som ombudsmanden giver sine medaejdere. Så længe det faglige niveau er i top. Og man skal stå tidligt op for at følge med Gammeltoft, der aejder rundt regnet 80 timer om ugen og sjældent sover før okken 04.00:»LandsskadeligHan er både et aejdsjern og en meget lærd mand. Samtidig er han asketisk og foretrækker vandreture frem for fine middage og dyr vin«, siger Jens Møller, der sent vil glemme, dengang nogle harmonikaspillere agede til ombudsmanden, fordi de på forhånd var blevet sorteret fra til en offentlig stilling. De mente, at der var tale om magtfordrejning, fordi aejdsgiveren sondrede urimeligt mellem harmonika og akkordeon. Til sin store ærgrelse måtte musikelskeren Hans Gammeltoft-Hansen meddele, at sagen lå uden for hans kompetence, og han ikke kunne tage stilling til spørgsmålet.»som ombudsmand«, vel at mærke. De ansatte hos Folketingets Ombudsmand har længe vidst, at Hans Gammeltoft-Hansen ville trække sig tilbage, når han efter årsskiftet fylder 68 år. Snart får Hans Gammeltoft-Hansen mere tid til at dyrke sin familie og sine mange interesser som at gå i kirke, spille tværfløjte, skrive og holde formfuldendte og ordrige foredrag. Mange i Folketinget vil sikkert savne ombudsmandens kritiske modspil, men det gælder bestemt ikke Dansk Folkeparti, der konsekvent har undladt at stemme, hver gang Hans Gammeltoft-Hansen er blevet genvalgt. Stod det til Søren Krarup burde partiet have stemt imod:»hvis du spørger mig, om jeg kommer til at savne Gammeltoft, er mit korte og are svar: Nej. Hans gerning i foindelse med udlændingepolitikken har jeg før betegnet som landsskadelig og en skamstøtte i historien, og det står jeg ved. Derfor har jeg svært ved at sige noget godt om ham«. hans.davidsen@pol.dk Hvis du spørger mig, om jeg kommer til at savne Gammeltoft, er mit korte og are svar: Nej Søren Krarup, Dansk Folkeparti FEJL OG FAKTA BJARNE SCHILLING LÆSERNES REDAKTØR Hansa Rostock var ikke den eneste fodboldub fra DDR, der kom i Bundesligaen lige efter den tyske genforening. På side 5 i kultursektionen onsdag 1.6. glemte vi Dynamo Dresden. Både kunstnerens og værkets navn var forkert, da vi lørdag 4.6. omtalte det gennemskårne møblement, der i øjeblikket forretter tjeneste som skillevæg på Den Frie Udstilling i København. I anmeldelsen på side 9 i kultursektionen kaldte vi værket Udvidelse af indhold og gav Pernille Kapper Williams æren for det. Men det hedder Framing og er af Amanda Taarup Betz. En flok pingviner var anbragt i»den hårde arktiske vinter«lørdag 4.6. på side 3 i 1. sektion. Men de bor på Antarktis. I krydsorden Den store svære torsdag 2.6. bad vi om et synonym for»skurrende«. Der skulle have stået skurende, for man skulle skrive fremmedordet abrasiv. Skurrende betyder disharmonisk. Vandresandalerne, som vi pristjekkede i Lørdagsliv 4.6., fandt vi billigst på vi opgav en forkert adresse. Og hos Outnet.dk var levering ikke medregnet, som vi skrev. Den koster 49,90 kr., så prisen bliver 738,90 kr. Vi gradbøjede optimal på Videns forside søndag 5.6. Det kan man ellers ikke. Chile vil øge sin elproduktion, og vi skrev på side 20 i Økonomi onsdag 1.6., at et nyt vandkraftprojekt»vil sikre megawatt årligt«. Sådan kan man ikke udtrykke det. Når anlægget kører, er effekten hele tiden megawatt. Vil man angive den producerede mængde el, er tiden en nødvendig faktor: For hver time anlægget er i drift, produceres der megawatt-timer. Politiken korrigerer fejl og misforståelser hurtigst muligt. Henvendelse med angivelse af dato og side bedes rettet til Læsernes Redaktør. fejl.fakta@pol.dk Tlf.: mandag til fredag eller til: Læsernes Redaktør, Politikens redaktion, Rådhuspladsen 37, 1785 København V

3 POLITIKEN TIRSDAG 7. JUNI danmark Redaktionschef Bo Søndergaard Jourhavende Michael Olsen Telefon indland@pol.dk Mest læste i går på 1. Det bliver rygende varmt med skybrud og torden 2. Det sminkede ansigt var godt at gemme sig bag 3. Brian Mikkelsens særlige rådgiver dræbt i trafikulykke vanrøgt Forældre skyldige i uhyrlige overgreb mod børn Første kendelse i næsten 30 år om vanrøgt. I Brønderslevsagen kan forældrene se frem til lang straf, efter at de i går blev fundet skyldige i næsten alle anager. NILAS HEINSKOU Forældrene så ganske upåvirkede ud, da dommer Dorthe Petersen i aftes læste op, at de blev kendt skyldige i stort set samtlige tiltalepunkter. Grov vold og mishandling, ulovlig tvang og frihedsberøvelse. Faderen desuden for seksuelle overgreb mod to af pigerne. Han risikerer forvaring, moderen op til otte års fængsel. Måske forstod de det ikke helt, måske holdt de bare masken. Faderen, en spinkel 42-årig mand, sad og foldede fingre, fumlede ved overskægget og kiggede op i loftet. På hans lyseblå hættetrøje stod der: King Nothing konge af ingenting. Dommerne og de seks nævninge i Hjørring Byret var enige om, at han adskillige gange og ugentligt havde slået og sparket børnene. At han især havde været voldelig over for den 21-årige datter, som fik sagen til at rulle, da hun i februar 2011 gik til politiet med begyndende koldbrand i fødderne, fordi hun var blevet beordret til at rydde sne i sandaler. De fandt det bevist, at han havde slået hende med baseballbat, tisset på hende og anstiftet nogle af børnene til at slå på hende. At han havde holdt hende indespærret i et anneks uden lys og varme og på et loftværelse. Retten fandt det også bevist, at den 21- årige datter i perioder var blevet voldtaget af faderen. At han havde taget hende med ud for at handle, men i stedet havde voldtaget hende på rastepladser og andre steder. Faderen blev kendt skyldig i at opfordre en husven til at bedække sin datter, men han Sagen viser, at myndighederne skal have blik for børn, der har det dårligt Kirsten Dyrman, statsadvokat blev ikke kendt skyldig i at anstifte to af sønnerne til at lade en hingst bedække datteren. Dette forhold var stort set eneste punkt, der gik faderens vej.»min ient er chokeret over kendelsen, men vi må tage den til efterretning der er tale om en meget ar afgørelse«, sagde hans forsvarsadvokat, Anne Mette Ovesen, efter kendelsen, med henvisning til at de tre dommere og seks nævninge var enige i alle forhold, undtagen en detalje omkring episoden med hingsten. Faderen blev også frifundet i en konkret episode, hvor han skulle have truet en af sønnerne med at slå ham ihjel, efter at han havde skåret ham i fingeren. Moderen, en 37-årig kvinde med ravnesort pandehår, var i går iført sort blazerjakke og kom storgrinende ind i byretten, men da kendelsen blev læst op, sad hun og kiggede ned i bordpladen og skriblede på en blok uden at fortrække en mine.»hun virker fattet. Vi er gået punkterne igennem, så hun har forstået, at hun er dømt for stort set det hele«, sagde hendes forsvarsadvokat, Henrik Garlik, i aftes. Moderen blev frifundet for detaljer omkring nogle voldsepisoder, men retten fandt det bevist, at hun havde været vidende om den grove vold uden at gribe ind, og at hun også selv har udøvet vold. Retten fandt også, at hun var vidende om noget af den ulovlige tvang, hendes steddatter var udsat for, og at hun var vidende om frihedsberøvelsen af steddatteren. Forældrene blev samtidig begge kendt skyldige i vanrøgt af de ni yngste i børneflokken på ti faderens biologiske datter på 21 år er for gammel til at falde ind under bestemmelsen. Retten fandt, at forældrene havde ladet de sammenbragte børn vokse op under fakta TIDSUBESTEMT STRAF 21. juni tager retten stilling til strafudmålingen. Strafferammen for vanrøgt er et år, for vold er den otte år og for voldtægt tolv år. Anagemyndigheden går efter en forvaringsdom til faderen, altså fængsel på ubestemt tid, indtil læger skønner, at han ikke længere vil være til fare for omgivelserne. uhumske forhold, og at forældrene ikke gav børnene mulighed for at udvie sig alderssvarende. Vanrøgtsdomme er yderst sjældne i Danmark, den seneste faldt i 1982, og ifølge anagemyndigheden skal man tilbage til 1952 for at finde en sag, der ligner Brønderslevsagen. Statsadvokat Kirsten Dyrman, der i går repræsenterede anagemyndigheden, var glad for, at forældrene fik en kendelse for vanrøgt.»sagen viser, at myndighederne skal have blik for børn, der har det dårligt«, sagde hun. Brønderslev Kommune indrømmede i går, at den og familiens tidligere hjemkommuner burde have grebet ind.»det er på sin plads, at vi beager, at vi ikke fjernede børnene noget før«, siger børneog kulturdirektør Henning Risager. nilas.heinskou@pol.dk Vrede over dokumentar 2. sektion side 7 grænsekontrol Kjærsgaard: Regeringen skraber for Bruxelles DF-lederen kalder det»latterligt«, at regeringen har indvilliget i at informere EU-kommissionen forud for hvert skridt i grænseaftale. Ud over din månedlige abonnementspris betaler du 166 kr. i oprettelse og betalingsservicegebyr. Taler du mere end det antal timer der er inuderet i dit abonnement, er minutprisen 59 øre. Prisen pr. sms er 25 øre, pr. mms 2,5 kr. og uanset hvor meget du surfer koster det maks. 9 kr. om dagen. MORTEN SKÆRBÆK Regeringen bøjer og skraber for EU-kommissionen i sagen om den meget omtalte grænsekontrol. Det mener Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard. Reaktionen kommer, efter at regeringen ifølge et nyt svar fra skatteminister Peter Christensen (V) til Folketingets Finansudvalg har aftalt med embedsmændene i Bruxelles, at de skal informeres forud for hvert enkelt skridt i foindelse med grænseaftalen.»jeg synes, det er latterligt. Der er så meget bøjen, skraben og bukken for kommissionen, og det forstår jeg ikke«, siger DF-lederen. Den øgede grænsekontrol var en del af Dansk Folkepartis pris for at lægge stemmer til en forringelse af efterlønnen, og det har vakt vrede i DF-lejren, at EU efterfølgende har udtrykt skepsis over for aftalen.»rend og hop«, har Pia Kjærsgaards reaktion over for kommissionen været. Anderledes diplomatiske toner er der altså fra regeringen, fremgår det af svaret fra Peter Christensen. Danske embedsmænd mødtes 27. maj med kommissionen, og her meddelte embedsmændene fra kommissionen, at de i den kommende tid vil vurdere sagen nøje, i forhold til om aftalen er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser.»kommissionen fremhævede her, at det især vil afhænge af den praktiske gennemførelse, om aftalen er i strid med EU-regler. Det blev derfor aftalt, at kommissionen vil blive orienteret forud for de enkelte skridt i foindelse med den praktiske udmøntning af aftalen, som f.eks. det første skridt i form af opnormeringen af antallet af toldere ved grænsen«, skriver Peter Christensen til Finansudvalget, der mødes tirsdag morgen om sagen. Pia Kjærsgaard finder indblandingen»grotesk«.»det grænser jo til det latterlige, at man vil have en korrespondance med EU-kommissionen forud for hver enkelt detalje. For min skyld ingen alarm, men kommissionen får overhovedet ingen indflydelse«, siger hun. Hos Socialdemokraterne ser finansordfører Morten Bødskov til gengæld svaret fra skatteministeren som et positivt tegn på, at regeringen vil efterleve internationale forpligtelser.»og så er det jo en knockout til Dansk Folkeparti, der har troet, at man bare kan bryde internationale aftaler«, siger Bødskov. I svaret til Finansudvalget hævder skatteminister Peter Christensen desuden, at det på mødet mellem Danmark og EU-kommissionen stod art, at kommissionen på grund af den massive medieomtale af aftalen havde fået det indtryk, at»den kommende kontrolindsats ville være væsentlig mere vidtgående, end den faktisk er aftalt«. Det fremgår ikke af svaret, på hvilke punkter kommissionen i første omgang havde fået et forkert indtryk af den danske aftale, og skatteministeren ønsker ikke at uddybe det over for Politiken. morten.skaeaek@pol.dk Kommissionen får overhovedet ingen indflydelse Pia Kjærsgaard, DF-leder Mix abonnement og smartphone som det passer dig! Slut med mobiltelefoner til 1,- der til gengæld koster en formue i abonnement de første 6 måneder. Vælg præcis det abonnement du vil, til den smartphone du vil og få begge dele til en fast lav pris hver måned. Velkommen i vores butikker landet over og på telenor.dk telenor.dk

4 4 danmark TIRSDAG 7. JUNI 2011 POLITIKEN ovelik Rejseplan for Europa KOLLEKTIV TRAFIK. EU-kommissionen har udskrevet en konkurrence om en europæisk rejseplanlægger, hvor det også skal være muligt at købe billet til hele rejsen med tog, bus og fly med det samme. Samtidig har EU samlet de allerede eksisterende nationale rejseplanlæggere på hjemmesiden: eujourneyplanner.eu. Ritzau Bedre ferie i udkanten UDVIKLING. Økonomi- og Erhvervsministeriet har sammen med Realdania aftalt en 260 millioner kroner dyr indsats for at gøre yderområderne mere attraktive for indbyggere og turister. Realdania betaler alene 144 millioner kroner, mens resten af pengene skal hentes hos blandt andre turistindustrien, kommunerne og EU. Ritzau Resistente colibakterier i kyllinger SUNDHED. Fødevarestyrelsen har fundet såkaldte ESBL-colibakterier i 27 procent af afføringsprøverne fra danske slagtekyllingeflokke og i 8,6 procent af prøver af dansk kyllingekød. Bakterierne er modstandsdygtige over for antibiotika.»det giver naturligvis anledning til bekymring, at ESBL-bakterierne tilsyneladende findes flere steder, selv om det ikke har været på et niveau, der kan måles i vores løbende overvågning«, siger veterinærdirektør Per S. Henriksen. Der er tale om 200 prøver fra 2010.»Selvom ESBL-bakterierne er E. coli-bakterier, er der ikke tale om den bakterietype, som har været årsag til sygdomsudbrud i Nordtysand og også har gjort nogle danskere syge. ESBL-colibakterier kan dog give sygdom hos mennesker, og infektionerne kan være svære at behandle på grund af bakteriens resistensegenskaber«, skriver Fødevarestyrelsen. Rådet til forugerne er at følge de gængse køkkenråd om altid at gennemstege kyllingekød og holde det rå kød adskilt fra den færdige mad. Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer mener ikke, at forugerne skal være bekymrede.»først og fremmest er det vigtigt at understrege, at undersøgelsen ikke bør gøre forugeren bekymret over at spise dansk kyllingekød. Der er ikke fundet eksempler på, at mennesker er blevet syge af ESBL fra kyllingekød«, understreger Vibeke Møgelmose, dyrlæge og afdelingsleder for Fødevaresikkerhed i Landbrug & Fødevarer. Hverken Fødevarestyrelsen eller Landbrug & Fødevarer forstår, hvorfor de resistente bakterier er dukket op i kyllingerne.»normalt er ESBL et resultat af anvendelsen af cephalosporiner (antibiotika til dyr, red.), som vi ikke har anvendt til de danske kyllinger de sidste ti år«, siger Vibeke Møgelmose. ole.w.svarrer@pol.dk Døden på vejene Politiken skriver i 2011 om samtlige dødsfald i trafikken i Danmark. Tal opgjort i aftes Dræbte i trafikken 2011 To cyister ramt af lastbiler 88 Trafikdræbte i 2010: 263 (Vejdirektoratets foreløbige tal) TRAFIKDRAB. En 61-årig cyist blev i går morges dræbt i Kalundborg, da en lastbilchauffør kørte fra en sidevej ud på Kalundborgvej og tilsyneladende overså manden på cykelstien. Den 61-årige blev eræret død af en læge, der ankom med den tilkaldte ambulancehelikopter. Søndag aften blev en 61-årig cyist ramt af en højresvingende lastbil på Rørvigvej mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig. Den hårdt kvæstede mand blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet, men lægerne kunne ikke redde hans liv. indland@pol.dk EU advarer mod stor privat gæld FAMILIEØKONOMI. EU-kommissionen advarer kraftigt mod danskernes private gæld. Den truer både finanssektoren og den økonomiske vækst, skriver EUkommissionen i et udkast til et notat om den danske økonomi. Kommissionens endelige notat om privatøkonomien bliver offentliggjort i dag.»den private gæld er blandt de højeste i EU, hvilket skaber en potentiel risiko for økonomien og den finansielle stabilitet. Situationen kalder på handling (...)«, står der blandt andet i EU-kommissionens udkast til notatet. Ritzau Kæntrede elever stadig indlagt ULYKKE. Fem efterskoleelever, der siden februar har været indlagt på Hammel Neurocenter efter en kæntringsulykke i Præstø Fjord i februar, var søndag tilbage på efterskolen i Lundby. Eleverne deltog sammen med forældre og gamle assekammerater i skolens grundlovsarrangement, skriver Sjællandske. De to af eleverne er for nylig udskrevet fra neurocenteret, mens de øvrige tre skal tilbage og fortsætte deres genoptræning. To andre er fortsat indlagt og havde ikke overskud til at tage turen til efterskolearrangementet på Sjælland. Ritzau Hospitalsbesparelser Vikaureauer bukker under De gyldne tider er slut for bureauerne og de sygeplejersker, der har tjent store penge ved at være løse vikarer på sygehusene. Vikaureauerne, der gennem en årrække tjente store penge på at sende sygeplejersker til overpris ud på de offentlige hospitaler, er bukket under på stribe. En række bureauer er enten gået konkurs eller har lukket butikken, fordi der ikke var flere penge at tjene, efter at regionerne har grebet voldsomt ind mod foruget af vikarer fra private bureauer. Samlet er hospitalernes betaling til private vikaureauer faldet fra millioner kroner i 2008 til 419 millioner i 2010, viser Danske Regioners tal. HANS DRACHMANN Og det kan mærkes i de private vikaureauer.»der har været en del konkurser«, siger Jakob Tietge, sekretariatschef i Vikaureauernes Brancheforening under Dansk Erhverv.»Det er de mellemstore bureauer, der er gået konkurs, når telefonen er holdt op med at ringe«, siger Jakob Tietge. De store har haft noget at stå imod med, og de mindre har kunnet drosle hurtigt ned. Dansk Sygeplejeråd har indgået overenskomster med de private vikaureauer, og sygeplejerskernes fagforening oplyser, at hvor der for et par år siden var over 100 vikaureauer med overenskomst, er antallet nu faldet til det halve. Og det er Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd, ikke så ked af, fordi en stor del af besparelsen er blevet brugt til at fastansætte sygeplejersker på hospitalerne. Det har givet bedre behandling og bedre aejdsmiljø.»omlægningen har helt art været en foedring«, siger Grete Christensen. Siden årsskiftet har Dansk Sygeplejeråd haft omkring 20 sager, hvor medlemmer har måttet gå til Lønmodtagernes Garantifond for at få deres løn efter et vi- Jeg blev behandlet af et fastansat, velmotiveret og kompetent personale Per Makwarth, patient på Herlev Hospital kaureaus konkurs. Bureauerne har ellers hentet gode penge hjem både til aktionærer og til de sygeplejersker, der frem til 2010 valgte at droppe deres faste aejde på hospitalsafdelingerne til fordel for et job, hvor de kunne tjene betydelig mere og aejde mindre. Et eksempel er vikaureauet Proffice Care A/S, der blev ramt, så det kan ses i regnskaberne, da Region Hovedstaden indførte vikarstop i juli Proffice Care fik halveret omsætningen og gik fra overskud på 4,4 millioner kroner i 2007 til underskud på 5,7 millioner kroner i FASTANSAT. Sygeplejerske Belice Pollas (th.) aejdede i fire år for vikaureauet Proffice Care. Nu er hun godt tilfreds med at være fastansat på Herlev Hospital. Bureauerne har derimod mistet penge i stor stil. Foto: Jens Dresling»Vikaureauerne har tjent gode penge, og de penge er gået ud af sundhedsvæsenets kasse, hvor de kunne være brugt bedre til at ansætte sygeplejersker i faste stillinger og sikre en højere kvalitet«, siger DSR-formand Grete Christensen. Vikaureauernes brancheforening mener dog, at det har været en dårlig forretning og ikke en besparelse for regionerne at skære ned på brugen af vikarer. Hospitalerne har nemlig»blot fastansat meget mere personale til at løse de opgaver, som vikarer før løste«i stedet for»blot at hente vikarer, når der er behov for ekstra bistand«.»det ville helt sikkert være en bedre forretning for hospitalerne, hvis de valgte at supplere med vikarer i stedet for at have fakta ET ÅR EFTER SPARERUNDEN De danske hospitaler er kommet godt ud af sidste års omfattende sparerunder. Ventetiderne, dødeligheden og sygefraværet er faldet, mens patienttilfredsheden er steget. En af foraringerne er, at hospitalerne har skåret ned på brugen af dyre vikarer fra private bureauer. så mange fastansatte. Vikarerne skal jo kun bruges, når der er behov for dem«, siger chefkonsulent Jakob Tietge. Et argument, som sygeplejerskernes formand ikke er enig i.»han har ret i, at man fastansatte en række sygeplejersker, men at det skulle være urimeligt mange i forhold til behovet er ikke det, jeg hører fra vores medlemmer«, siger Grete Christensen. Patienterne ser da også ud til at være godt tilfredse med, at de mange vikarer er skiftet ud med fast personale. Det viser en stor tilfredshedsundersøgelse i regionerne. Og det siger den 63-årige salgschef Per Makwarth fra Hundested, der i sidste uge blev opereret for modermærkekræft på Herlev Hospital.»Jeg følte mig som deres vigtigste patient, og informationsniveauet til mig selv og min familie var meget højt«, siger han.»jeg er oveevist om, at der er en direkte sammenhæng mellem min positive oplevelse og det forhold, at jeg blev behandlet af et fastansat, velmotiveret og kompetent personale«. hans.drachmann@pol.dk rockervidne»det skulle være en indvandrer, men det var de ligeglade med«mfp fortalte i går i retten om den dag, han næsten blev morder: Han lukkede øjnene og skød i en indvandrerkiosk. Men offeret var en rødhåret dansker. BO MALTESEN Jeg tog fat om pistolen med begge hænder, lukkede øjnene og trykkede mange gange. Da jeg åbnede øjnene igen, kunne jeg se, han var faldet om. Det virkede ikke, som om der var liv i ham«. Der var heller ikke meget liv tilbage i den unge danske mand, der blev ramt af to af de i alt syv skud, som 11. september 2009 blev affyret mod ham i en kiosk i Skelbækgade, lige ved Fisketorvet. Skudofferet overlevede med nød og næppe, men fik amputeret det nederste af højre ben og fjernet milten, og manden, der skød den nu 26-årige eksrocker MFP fortalte i går i Retten i Glostrup om de minutter for snart to år siden, der næsten gjorde ham til drabsmand. I modsætning til de foregående otte retsdage, hvor han har vidnet om andre rockerforydelser, var han i går mere hektisk, mere rystet og mere påvirket, da han fortalte om dagen, han tidligere har beskrevet som et»mareridt«og den værste dag blandt mange slemme dage i hans liv som medlem af AK81 og moderubben Hells Angels. Krammer fra Brian Sandberg Skyderiet vakte ellers larmende glæde hos nogle af de fremtrædende rockere, ikke mindst Brian Sandberg, der ifølge MFP bagefter i en anselig kokainrus gav ham en»ordentlig krammer«, dansede rundt i glæde og kaldte ham en»sej gut«.»og så hev han ud i sin vest, pegede på mærket Bastard Brigade og sagde, at det er sådan ét, du får nu«, forarede MFP. Det særlige mærke til rockervesten er tegn på, at en rocker har forsøgt manddrab, og glæden hos de centrale rockere skyldtes, at MFP havde skudt en mand i en kiosk, som var ejet af et fremtrædende medlem hos rivalerne i Blågårds Plads Gruppen, en person ved navn Ali. MFP har tidligere foraret, at Brian Sandberg og en anden markant rocker, DB, ved et møde i et buskads ved Emdrup Sø havde givet ham ordre til at foretage skyderiet. I et retsmøde sidste tirsdag forarede han, hvordan han 11. september om morgenen bliver ar over, at»nu er det nu, og at han skal nakke Ali«. MFP har bare glemt at fortælle sin makker, der skal være med som chauffør, om hans rolle. MFP har heller ikke penge til at komme fra sit hjem i Brøndby til Hells Angels ubhus på Svanevej, hvor han skal være ved 12-tiden. Og da han og makkeren endelig kommer derind, har de glemt skiftetøj, så de må hjem igen og finde hættetrøjer, joggingbukser og elefanthuer. Han spærrer Og så begynder øjnene op, og en lang eftermiddag i baren på Svanevej.»Vi vidste ik- jeg husker, at jeg tænkte, at ke, hvornår skyderiet skulle ske, og det da skulle være en sad bare ved siden indvandrer af hinanden, sagde ingenting og var MFP, eksrocker meget nervøse«, forarede MFP. Lidt før okken 20 kører MFP, hans makker og to andre rockere ud til Solbjerg Kirkegaard lige over for Zoologisk Have, hvor MFP og makkeren skifter til forædningstøjet. Derefter kører de til området bag Skelbækgade, hvor der står en stjålen sølvgrå Golf.»Under passagersædet lå der en pistol, som jeg fiskede frem og tog ladegreb på«, forarede MFP. Makkeren kører bilen, og MFP instruerer ham om at holde ud for kiosken med motoren i gang og åben dør, så de hurtigt kunne komme væk. MFP springer ud af bilen og løber ind i kiosken, hvor døren stod åben:»jeg har nærmest tunnelsyn, ser ikke noget til højre eller venstre, kun lige frem. Jeg har pistolen i den ene hånd. Der er ingen i kiosken, men lidt nede i lokalet til højre kan jeg høre en puslen, og fra døråbningen kan jeg se en dansk mand, lidt rødhåret og med sådan en army-frisure. Skaldet i siderne og så lidt hår på toppen. Han står og roder med en computer og ser op på mig. Han spærrer øjnene op, og jeg husker, at jeg tænkte, at det da skulle være en indvandrer«. Da skuddene er faldet, stormer MFP ud ad døren og ind i bilen med»en ubeskrivelig fornemmelse. Jeg fatter ikke, at folk kan leve med det«. Under flugten møder de en politipatrulje, som dog ikke opdager noget. På baneterrænet over for H.C. Ørstedsværket venter en tredje rocker på dem. Flugtbilen med forædningstøjet og pistolen brændes af, og den tredje rocker kører dem hjem. Vasket i salmiakspiritus MFP fortalte i retten om, hvordan han blev vasket af med tredobbelt salmiakspiritus for at fjerne spor af krudtslam, hiver nogle baner kokain i sig og tager til Svanevej, hvor DB roser ham og siger, at nu kan han blive prøvemedlem i Hells Angels, men at det lige må vente lidt.»jeg var chokeret over hudfarven på ham i kiosken; det skulle jo være en indvandrer, men det var de ligeglade med«, fortalte MFP, der senere får Brian Sandbergs kærlighed at føle. MFP er anagerens hovedvidne i den store rockersag, hvor 16 medlemmer af Hells Angels og AK81 er tiltalt for blandt andet seks drabsforsøg. MFP har deltaget i de fem af dem og er for længst idømt 12 års fængsel. Han vidner igen på torsdag. bo.maltesen@pol.dk KØB 48 FL. CUVÉE PHILIPSON 05 (RØD) & FÅ 12 FL. CUVÉE PHILIPSON 09 (HVID) GRATIS Guigal er ubestridt verdens bedste Winemaker og har fået flere udmærkelser end nogen anden vinproducent. Robert Parker udnævner Guigal til at være verdens bedste vinmager og Guigal har da også fået de sjældne 100 Point fra Robert Parker hele 21 gange, hvilket er flere gange end nogen anden producent! Over 350 gange har hans vine opnået 90 point eller mere af Wine Spectator og Robert Parker. Kvaliteten er ikke til at tage fejl af - det er verdensasse! BT avisen.dk WINELAB.DK 93/100 POINT ANDERS GRØNDAHL 92/100 POINT VINHULEN.DK KANONVIN TIL SPOTPRIS VINHULEN.DK SPAR 839,40 69,95 pr. flaske v/12 flasker ONLINE OUTLET FOR VINELSKERE Priser er kun gældende ved online-køb. Tilbud gælder til og med Besparelser udregnes i forhold til vinens 1-fl. pris. Foehold for trykfejl. KARMAMEJU YOGAMÅTTE Pluspris 255 kr. Alm. pris 299 kr. Køb på politiken.dk/plus eller i Plusbutikken, Vestergade, København K. Foehold for trykfejl og udsolgte varer.

5 POLITIKEN TIRSDAG 7. JUNI 2011 danmark 5 sally, del 2 Punkperioden er slut men man skal stadig være sej Sally Thrane har både været popdulle og punker. I gymnasiet er hun mere neutral. Men billederne på Facebook bliver nøje udvalgt. LEA WIND-FRIIS OG MIE BRINKMANN (FOTO) Bartenderen på Nordstjernen Bodega med de olivengrønne vægge ser mildt overrasket ud, da det pludselig, her midt på dagen, vælter ind med elever fra Helsingør Gymnasium. Sally har kapret et bord i det gammelrøgede lokale sammen med sine venner fra assen, som hun også kender fra SFU. Det er sidste skoledag, og nu ryger alle småmønter op på bordet, så de hver især kan skrabe 15 kroner sammen til en øl. Nu sidder de og ryger, mens de skæver mod Bolette med det krøllede hår, der tjekker årskarakterer på sin telefon. Bagefter ryger telefonen i vejret:»nogen, der vil tjekke karakterer?«.»ja!«, siger 16-årige Sally Thrane med strakt arm og strittende finger og får telefonen i hånden. Hun lægger en flad hånd mod kinden, da hun ser venindens tal.»oh, my god. Shit, shit, shit«, udbryder hun hurtigt og fremviser de tydeligvis imponerende resultater til fyren på den anden side af bordet; han løfter øjenbrynene og nikker anerkendende. Bolette bider hende fraværende i skulderen. Da Sally skal læse sine egne tal, trækker hun sig ind i sig selv og scroller bare stille ned over telefonen. Det ser godt ud, i den pæne ende af middel. Bagefter griber hun sin egen telefon og sms er. Med ekskæresten Frederik. Hun smiler imens. Det var ham, der for alvor fik hende til at skifte stil fra popdulle til punker sidste år, da hun gik på efterskole. Frederik fra Elværket Først fik hun en piercing. Så fik hun Frederik fra et punkband, der ofte spiller på Elværket i Helsingør. Og med ham fulgte det lidt mere ekstreme udtryk, som hun kalder det, med sidecut, hvor håret er baeret væk i siden, og en stretch i øret en form for piercing, der gradvis gør hullet i øret større og større. Jo flere symboler, hun smykkede sig med, jo flere fik hun lyst til at have.»jeg blev tiltrukket af at føle mig speciel. Hver piercing eller noget, jeg fik lavet med mit hår... Jeg blev helt høj af det. Så gik der et stykke tid, så ville jeg gerne have lavet mere«. Samtidig blev Sally inviteret ind i Frederiks vennekreds, der tog til koncerter i Ungdomshuset i København og havde en alternativ stil.»så skulle man næsten også være lidt sej. Det hænger stadig lidt ved, tror jeg. At jeg prøver at være lidt sej«, siger Sally. I dag beskriver hun sig selv som»mere neutral«, ingen sidecut, ingen stretch, kun en ring i underlæben. Det giver afaring at have udlevet nogle ekstremer, fra popdulle på Arto til punker på efterskole. Sally har ikke længere behov for at være en gennemført type, 100 procent. Desuden tonede hun bevidst sit udtryk lidt ned sidste sommer.»når man starter på gymnasiet, skal man helst ikke være for ekstrem, for hvis nogen tænker wow, det kan vi ikke håndtere, så er det også lidt surt. På den anden side skal man ikke bare være endnu en i mængden. Det er en svær balance, man lige skal finde«. Sally kan stadig godt skifte tøj et par gange om morgenen, men hvor det før tog to en halv time at gøre sig ar, tager det i dag en halv. Og minutterne går mest TAK FOR I ÅR. Sally tager en bid og puster røg ud sammen med festassen. Som en elev skriver på væggen for assens lukkede Facebook-gruppe:»Btw: Vi er for awesome«. Foto: Mie Brinkmann med at vågne. Hun bevæger sig langsomt om morgenen, B-mennesket Sally. Men hun er nu ikke helt ligeglad med sit udseende. At se godt ud på Facebook Profilbilledet på Facebook bliver udvalgt nøje. Det er taget med et spejlreflekskamera, ikke et mobilkamera, og det er en afgørende forskel for mange af pigerne på hendes gymnasium. Hvis ikke man selv har det rigtige udstyr, får men en veninde til at tage et billede, der kan bruges.»man kan ligesom se forskellen, om det bliver taget med mobilkamera, webcam eller spejlrefleks. Det er ret åndssvagt«. Det med, at det er åndssvagt, det siger Sally efter stort set hver sætning om sine egne og andres bestræbelser på at se godt ud på Facebook og i virkeligheden. Det er jo ikke udseendet, der betyder noget. Men det gør det så alligevel. Hun er som regel på Facebook, inden hun skal sove. Mac en ryger med over på sengen på det lille værelse med SFU-plakater, et banner fra en demonstration under Pigerne fra 1. g Politiken undersøger Skal man have spejlreflekskamera for at se godt ud på Facebook? Hvad er svaret, hvis folk spørger, hvem man er? Og er det utilgiveligt at få dårlige karakterer? Politiken har fulgt tre forskellige piger i 1. g for beskrive deres hverdag og deres oplevelse af presset for at leve op til egne og andres forventninger. Forskere kalder dem Projektgenerationen, fordi alt er et projekt, der skal lykkes: udseendet, skolen og det sociale ungdomsliv med venner og fester. Baggrunden for serien er en intensiv debat på politiken.dk, udløst af en 17- årig gymnasiepiges indlæg: Hvor er jeg dog træt af at skulle være lækker. Dette er fjerde af seks afsnit i serien. WWWFacebook.com/gymnasiepiger imatopmødet og sort-hvide billeder fra et blad af en ung, skulende, næsten anæmisk herremodel. Der er ingen tvivl om, hvem der kan finde ud af at præsentere sig på Facebook, og hvem der ikke kan. En pigegruppe fra gymnasiet, hvor stilen er langt glat hår med midterskilning, har alle profiler med en perlerække af nærmest modellignende billeder. De får mange likes, og det er vigtigt.»mange likes«er omkring 40, få er omkring 3. Sally er ikke helt i top, men hun er nu ret godt med på sit eget profilbillede, et glamourøst og elegant portræt, hvor hun har skarpt optegnede øjne og tilbagestrøget hår. Ingen af hendes billeder er i det hele taget grimme, heller ikke for sjov. Det er mest drengene, der lægger fjollede billeder ud af dem selv. Pigerne skal se godt ud, og det er ikke for drengenes skyld, men for at leve op til idealer blandt de andre piger, siger Sally. Det er også åndssvagt. Alle Sallys billeder er taget med hendes Nikon-kamera, der ligger på skrivebordet. Købt for konfirmationspengene. Og selv om hun Jeg blev tiltrukket af at føle mig speciel Sally Thrane bruger det til Facebook, var det egentlig ikke det, der var formålet. Hun kan bare rigtig godt lide at fotografere. Sine venner eller»familieting«. Og hun drømmer om engang at blive fotojournalist.»jeg er meget interesseret i at fotografere følelser. Mennesket. Hvor det ikke er så opsat, men mere naturligt«, siger hun. Drømmefanger i nakken Selv selvsikre Sally kigger sig af og til i spejlet og er utilfreds. Hun synes, det er pinligt at indrømme det, men nogle gange overvejer hun at bruge foundation for at dække over grim hud. Men det vækker for mange minder om en tid, hun helst vil lægge afstand til. Popdulletiden.»Så tænker jeg også, nejjj, hvad sker der for mig«, siger hun. Hendes forældre er også glade for, at den tid er ovre. Selv om det måske er gået lidt for meget i den anden grøft.»skal det være sort og nikotinlugtende og trashy det hele? Hvad har pastelfarverne gjort«, spørger Sallys far, mens der drikkes kaffe i hjemmets køkken. Og får et par himmelvendte øjne til gengæld. Han var selv med Sally inde i butikken, da hun fik lavet sin piercing i læben. Men ideen om en tatovering gør ham skeptisk. Sally vil gerne have en drømmefanger i nakken, sådan en, nordamerikanske indianere hængte op over sengen for at opfange de onde drømme og sende de gode drømme videre til den sovende.»hvis du løber 200 femkilometerløb i pastelfarver, får du en drømmefanger i nakken«, griner han.»så går der nok nogle år«, svarer Sally roligt, som hun plejer. Og tilføjer:»mor har lovet, at jeg må få en tatovering, når jeg får huen på«.»og der er jeg 18. Så der kan du ikke sige noget«. lea.wind-friis@pol.dk ulighed Dansk fiasko på hitliste om fattigdom Vi er røget ned fra en førsteplads til en elvteplads, siger EU. Socialministeren tror ikke meget på det. FLEMMING CHRISTIANSEN For ti år siden var Danmark europæisk duks, når det gælder at holde fattigdommen lav. Siden er vi røget ned på en elvteplads overhalet af lande som Frankrig, Island, Holland og Tjekkiet. Det fremgår af nye tal fra EU s statistiske kontor, Eurostat. I 2001 var 4 procent af danskerne så mindrebemidlede, at de kun havde halvdelen af den midterste indkomst i samfundet at rutte med. Det svarer i nutidskroner til godt efter skat for en enlig og kroner for en familie med to voksne og to børn. I dag ligger 7,1 procent af danskerne på eller under det niveau. Opgørelsen viser også, at Danmark har haft den næststørste relative stigning i fattigdommen kun overgået af Letland. Forleden skrev socialminister Benedikte Kiær (K) noget helt andet i Politiken: Hun fastslog, at Danmark er det OECDland, der har den laveste børnefattigdom af samtlige 34 medlemslande med udgangspunkt i den samme beløbsgrænse. I Danmark er det således kun knap 4 ud af 100 børnefamilier, der er fattige.»oecd s rapport viser, at vi er det land i den vestlige verden, som er bedst til at sikre, at børn ikke vokser op i armod og fattigdom«, fastslog ministeren. Men kan begge dele være sande? Ikke umiddelbart, mener chefanalytiker fra Aejdeevægelsens Erhvervsråd Jonas Schytz Juul, der har analyseret tallene fra Eurostat. Han peger på, at de OECDtal, som Benedikte Kiær bringer frem, er fra 2007, mens EU s tal er fra 2009 og dermed i statistisk forstand meget nye. Og så er OECD s opgørelse, som Benedikte Kiær støtter sig til, ifølge Jonas Schytz Juul baseret på forskellige nationale kilder og ikke standardiseret mellem landene. Eurostats opgørelse er lavet med den samme metode en spørgeskemaundersøgelse til et stort antal borgere om deres indkomster i alle lande. Svagheden ved Eurostats nye tal er dog, at studerende er talt med, erkender Jonas Schytz Juul. Derfor skal EU s opgørelse ikke bruges til at finde den præcise procentdel af fattige men den er det eneste redskab til at se, hvordan Danmark år for år placeres i forhold til sine naboer. Her er han ikke i tvivl:»fattigdommen vokser, fordi den befolkningsgruppe, der har færrest penge, er koblet af indkomstudviingen«. Jonas Schytz Juul peger på, at stigende ejeoligpriser gavner dem, der i forvejen har penge. Skattelettelser hjælper også de bedst polstrede mest. Og for mennesker på overførselsindkomster er der indført nye lave ydelser som kontanthjælpsloft, 450-timers regel og starthjælp. Socialminister Benedikte Kiær mener ikke, at de nye EU-tal er oveevisende. Hun peger på, at det ikke giver mening at sammenligne fattigdom i EU i 2001 og 2009, hvor antallet af medlemslande er vokset fra 15 til 27. Det giver også et skævt Påstand mod påstand om fattigdom EU s tal Andel fattige i 2009 Tjekkiet Island Holland Ungarn Østrig Finland Slovenien Frankrig Slovakiet Norge Danmark 0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % Danmark Finland Norge Østrig Sverige Ungarn Slovenien Frankrig Island Tysand Schweiz billede at regne studerende med, og at EU-tallene ikke er baseret på registeroplysninger, men stikprøver, påpeger hun. I det hele taget mener ministeren heller ikke, at den slags relative fattigdomsmålinger er relevante:»når man regner på den måde, får man for eksempel alle de selvstændige med, som på grund af den økonomiske krise OECD s tal Andel fattige børnefamilier i 2007 I begge opgørelser er fattigdomsgrænsen 50 procent af den midterste indkomst i landet. Grafik: Mads Pedersen har haft lave personlige indkomster«. Benedikte Kiær regner med efter sommerferien at have et sæt danske fattigdomsindikatorer parat, som ikke kun handler om årsindkomst.»vi skal blandt andet måle på, om borgerne bevæger sig hurtigt ud af fattigdom igen. Eller de sidder fast i årevis«. flemming.christiansen@pol.dk

6 6 TIRSDAG 7. JUNI 2011 POLITIKEN Skal du have skolepengene tilbage? Skitsen viser, hvor i undergrunden det er muligt at finde olie? Pladser de rigtige betegnelser på skitsen. 1. Ved en foldning 2. Ved en forkastning. 3. Ved en saltdiapir. Svar: 1 B, 2 A, 3 C. Eksemplet er fra de nationale test i geografi for 8. asse, hvor opgaverne udføres på computer. 36 pct. af eleverne i 8. asse svarer rigtigt på opgaven. skole PAS PÅ BENT HAN ER NY I PÆDAGOGIKKEN A B C Radikale vil med i skoleforlig De radikale vil samaejde om skolen med Socialdemokraterne og SF. Partiets leder, Margrethe Vestager, foreslår nu en handel: De radikale vil se på Socialdemokraternes og SF s ønske om heldagsskole og tolærerordningen, hvis dette kan finansieres. Til gengæld kræver de radikale frivillige nationale test, modersmålsundervisning og mere efteruddannelse. De radikale står uden for folkeskoleforliget, som forhandles i næste uge, og er uenig med regeringen og Socialdemokraterne om obligatoriske nationale test. fugl 2000 Så mange lærere er i disse uger på vej ud som nyudækkede, der skal møde virkeligheden i den danske folkeskole. Årets dimittender er samtidig de første, der er uddannet under den ny læreruddannelse, som blev indført i De nyuddannede lærere skulle være bedre rustet i didaktik, det vil sige selve kunsten at undervise, samtidig med at de har fordybet sig mere i deres linjefag. 14% Så mange af de nye lærerstuderende valgte i 2010 naturfag som linjefag. Det er en markant stigning i forhold til de første tre år med den nye læreruddannelse, hvor kun 7-8 procent valgte naturfag som linjefag. Dermed bliver det også lettere at opretholde et stærkt naturfagligt undervisningsmiljø på læreruddannelserne. Der er samtidig sket en stigning i andelen af studerende, der vælger tre linjefag frem for to, nemlig fra 41 procent til 69 procent. Under den gamle uddannelse havde de studerende hele fire linjefag. 304 Så mange nyuddannede lærere er lige nu ramt af aejdsløshed, oplyser Lærernes a-kasse. 54 af dem er endda uddannet i 2009, men er endnu ikke kommet i job. De øvrige er uddannet i For kun få år siden var der udbredt mangel på lærere, og de nyuddannede kunne næsten regne med jobgaranti. Men i kølvandet på store spareøvelser i mange kommuner samt et svagt faldende børnetal er billedet noget anderledes i dag. Det er dog ikke længere siden end 2007, at ledigheden blandt nyuddannede var på samme niveau eller endda lidt højere. Samlet er lærernes aejdsløshed stadig kun på 1,35 procent og dermed lavere end de fleste andres. Ny lærer: Mere virkelighed i studiet, tak! At gå direkte fra læreruddannelsens teori til at stå med ansvaret for elevers undervisning, er et kæmpe spring, som nye lærere slet ikke er foeredt nok på. PERNILLE MAINZ OG DORRIT SAIETZ Det er ikke udfordringer, Anders Lund Svendsen har manglet, siden han 1. september sidste år startede som ny lærer på Øster Farimagsgades Skole i København, 29 år og frisk fra Frederiksberg Læreruddannelse. Som for eksempel i dag, da han skal styre sine 30 elever i 7. u gennem en time, hvor de skal introduceres til, hvordan man skriver et essay samtidig med at solen skinner udenfor og smartboardet er gået i stykker.»cecilie, sæt dig på plads, og også dig, Laura. Vi apper lige en gang«, lyder instruksen, som skal skabe ro til at gå i gang. Anders Lund Svendsen er langtfra den eneste nyuddannede lærer, der oplever mødet med folkeskolen som en ud- Jeg håber, at vi kan få en justering i læreruddannelsen, så vi kan aejde meget mere med konflikthåndtering og asseledelse og gribe det mere praktisk an end i dag Stefan Hermann, rektor på Professionshøjskolen Metropol fordrende affære. Mange af dem har svært ved at lede assen og håndtere konflikter. Samtidig føler knap halvdelen af de nyudækkede lærere ikke, at skoleledelsen bakker tilstrækkeligt op, viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).»Samlet set er det ikke så meget de faglige udfordringer, der fylder. Meldingen fra skolelederne er, at lærerne er ædt godt på i deres linjefag. Det, der er svært, er relationen til elever, konflikthåndtering og at få undervisningen til at fungere især differentieret undervisning«, siger specialkonsulent Signe Mette Jensen, der har været med til at lave undersøgelsen. Brug for tricks på seminariet På Øster Farimagsgades Skole apper eleverne en rytme i takt og hilser»hej Anders«, og så er timen i gang. Sådan nogle små trick kan man lære sig hen ad vejen. Og det måtte de gerne undervise mere i på seminariet:»vi lærer en masse teori, men vi kunne godt øve mere med konkrete eksempler og små rollespil om, hvordan man løser alle mulige situationer«, siger han. Anders Lund Svendsen kan nikke genkendende til, at fire ud af fem nye lærere ifølge undersøgelsen fra EVA synes, det er Ting, som nyuddannede lærere slås med Danmarks Evalueringsinstitut har spurgt knap 700 nyuddannede lærere fordelt over hele landet, hvor svært eller let de har ved følgende opgaver i folkeskolen: 1 at tilrettelægge og gennemføre en differentieret undervisning? 2 at håndtere konflikter i assen? 3 de faglige mål? 4 gennemførelsen af undervisningen? 5 at lede en asse? 6 tilrettelæggelsen af undervisningen? 7 skole-hjem-samaejdet? Hvordan vurderer du samlet set dit møde med praksis i det første skoleår?* * På en skala fra -5 til +5 svært at tilpasse undervisningen, så både svage og stærke får mest muligt ud af den. På uddannelsen har han fået masser af nyttig teoretisk viden, men alt for få praktiske fif og eksempler:»vi er uddannet til at tænke i differentiering, men hvordan jeg løser det konkret, skal jeg selv finde ud af. Herinde sidder de jo så tæt som burhøns, så man er ofte fristet til at sende eleverne ud af asselokalet i niveaudelte grupper med forskelligt indhold. Men man mangler ofte tid og ikke mindst plads til det«. Meget negativt 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % Svært Overvejende svært Overvejende let Let 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % HÅRD START. Jobbet som nyuddannet lærer fylder det hele, synes Anders Lund Svendsen.»Jeg mangler et trylleord, der siger: Nu stopper du på jobbet og går hjem og holder fri«. Alligevel er han sikker på, at han har valgt det rette job. Foto: Ditte Valente 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % De høje forventninger Anders Lund Svendsen har også delt asselæreransvar for en 4.-asse. Og et fuldt skema med ansvar for to asser kan på ingen måde sammenlignes med det, han har oplevet i de korte praktikperioder under uddannelsen, hvor han kun skulle undervise i få timer.»hovedet er fyldt op med tanker, lige fra, hvordan jeg bedst kan lære eleverne det, de skal kunne, til, hvordan virker kopimaskinen? Og hvordan skal jeg kommunikere med forældrene? Alt, hvad jeg gør, skal bare være i orden! Jeg skal leve op til alles forventninger og ambitioner plus mine egne forventninger gange to«. Formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Tobias Holst, efterlyser mere sammenhæng mellem uddannelsen og den praktiske virkelighed.»jeg tror, at mange bliver overraskede, fordi man i praktikperioden kun har 3-4 timer om ugen på en skole. Man bliver nødt til at finde en bedre løsning, så koblingen til den praktiske del bliver bedre«, siger han. Både professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og rektor for Professionshøjskolen Metropol, som læreruddannelsen hører under, Stefan Hermann er enige. De studerende skal rustes bedre med erfaringer fra virkeligheden.»jeg håber, at vi kan få en justering i læreruddannelsen, så vi kan aejde meget mere med konflikthåndtering og asseledelse og gribe det mere praktisk an end i dag«, fortæller Stefan Hermann. Besøg af kollega i timer hjælper De lærere, der er med i undersøgelsen, startede på seminariet, inden læreruddannelsen blev ændret i Blandt andet kom undervisning i at lede en asse til at fylde mere. Men det er stadig ikke nok.»det nævnes i den nye bekendtgørelse, men er ikke som sådan et fag. Klasserumsledelse og konflikthåndtering bør være bærende søjler på læreruddannelsen. Det er nødvendigt at kunne skabe ro i assen, som er forudsætningen for, at eleverne lærer noget«, siger Stefan Hermann. Der er dog initiativer i gang på skolerne, som hjælper de uerfarne lærere. Blandt andet svarer 13 procent af de 697 Andel besvarelser Meget positivt CN lærere, der har været med i EVA s undersøgelse, at en kollega kigger med i undervisning og giver sparring bagefter.»mange er glade for det, men der er ikke så mange skoler, der gør det. Selv om det er ressourcekrævende, er det noget, som skolelederne bør overveje«, siger Signe Mette Jensen. Selv om så forholdsvis mange nye lærere oplever, at jobbet er svært, mener Signe Mette Jensen ikke, at lærerne får et decideret praksischok.»de er ikke ved at kaste det hele fra sig. Vi hæfter os ved, at 85 procent gerne vil fortsætte som lærer. Men det er vigtigt at være opmærksom på de lærere, der synes, at det er meget, meget svært«, siger hun med henvisning til rapporten. Den peger på, at 18 procent af de nye lærere efter første år samlet set vurderer mødet med folkeskolen som negativt. Efter fire år er andelen dog faldet til kun 6 procent. Anders Lund Svendsens første år har uden tvivl været hårdt:»jeg har haft perioder, hvor jeg virkelig følte mig presset. Jeg har haft meget svært ved at lægge aejdet fra mig i weekender og ferier og lade være med hele tiden at tænke i skole, og hvad jeg kunne have gjort bedre i undervisningen og med de enkelte elever«. Han er dog ikke i tvivl om, at lærerjobbet er det rette for ham:»altså... jeg er jo lykkelig! Jeg er virkelig glad. Jeg føler, det giver sindssygt meget mening, selv om man indimellem har lyst til at kaste sig selv eller eleverne ud ad vinduet!«, siger han med et grin. pernille.mainz@pol.dk dorrit.saietz@pol.dk SALE STARTER TORSDAG DEN 9. JUNI KL FANCY FLAME BÅLFAD, STOR Pluspris kr. Alm. pris kr. Køb på politiken.dk/plus Sælges kun online. KRISTEN BERNIKOWSGADE KØBENHAVN K TELEFON Foehold for trykfejl og udsolgte varer.

7 POLITIKEN TIRSDAG 7. JUNI Skole HAD PÅ MOBILEN OG FACEBOOK Anna græd hver dag over sms-mobning Mange bliver ikke kun mobbet i skolegården, men også på sms og Facebook. Alle skoler bør have en mediepolitik, siger skoleledernes formand. I et halvt år fyldte det alt: sms erne, der tikkede ind efter skole, og de grimme beskeder på Facebook og chatsider. Anna Haver Hansen fra Vanløse blev mobbet massivt af tre piger fra sin asse. Både i skolen. Og når hun kom hjem. Nogle dage kunne beskederne løbe op i over 15 om dagen.»de skrev meget om PERNILLE mit udseende. De kunne MAINZ finde på at skrive, at jeg var grim, fordi jeg var så tynd. De kaldte mig også»en mand«, fordi jeg gik i lidt drenget tøj og spillede fodbold«, fortæller Anna, der stadig er tydeligt berørt, to år efter at mobningen sluttede, fordi hun skiftede skole. Anna er en af mange skoleelever, der dagligt bliver udsat for en hård tone fra andre i den digitale verden. Ifølge en ny undersøgelse, som DR s dokumentarprogram Bag facaden har lavet med knap skolebørn, svarer hver fjerde af eleverne i 4. til 10. asse, at de har oplevet at blive mobbet via sms eller på nettet. Der er ikke forsket meget i emnet i Danmark, men en tidligere dansk undersøgelse viser nogenlunde det samme, fortæller lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Jette Kofoed. Hun er med i forskningsprojektet Exbus, som har fokus på digital mobning i skolen.»et af særtrækkene ved digital mobning er, at beskederne potentielt kan ses af hele verden. Det er noget helt andet, end hvis der står fem børn nede ad gangen og siger ting«, siger hun og tilføjer:»man skal kunne håndtere uvisheden om, hvem der har skrevet beskederne, og hvor mange der har set dem. Der er ingen tvivl om, at det er hårdt. Og det er umuligt at slippe væk. Der er ikke fred, medmindre man lukker ned for livet online«. Al selvtillid forsvandt Den 15-årige pige fra Vanløse har været over et år om at komme sig over de ubehagelige oplevelser.»min selvtillid var meget lav, og jeg var indelukket. Det var meget sårende, og jeg græd hver dag, når jeg kom hjem fra skole«, fortæller hun. Anna har blandt andet fået hjælp af en psykolog på den nye skole, Skolen på Duevej på Frederiksberg og har fået støtte hjemmefra. Hun kritiserer sin gamle skole for ikke at leve op til sit ansvar:»lærerne og ledelsen tog det ikke seriøst, og når min mor og jeg sagde det til skolen, blev vi ignoreret. Jeg ville ønske, at JAGET. I over et halvt år havde Anna aldrig fred. Hun blev kaldt grimme ting både i skolen, på Facebook, og når hun kom hjem, hvor sms erne forfulgte hende. Foto: Joachim Adrian man havde taget det op i assen. Skolerne bør generelt snakke med eleverne om, hvordan man opfører sig på mobilen og på nettet allerede fra asse«.»jeg tror ikke, at der er så mange, der er helt ar over konsekvenserne ved at blive mobbet på den måde«. Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, mener, at alle skoleledere bør udaejde en mediepolitik, fordi skolen spiller en væsentlig rolle.»vi skal få dem til at forstå, hvad der er rigtig og forkert, ligesom vi gør med færdselsreglerne. Børnene skal blive bekendt med de etiske normer for kommunikation. Vi kan ikke forhindre mobning på sms og på nettet, men vi kan være med til at bevidstgøre børnene om, hvad de har gang i«, siger han og påpeger, at forældrene er mindst lige så ansvarlige:»forældrene skal blande sig, og hvis ikke de gør det, er det for dårligt, for børnene kan ikke selv styre det«. pernille.mainz@pol.dk ANALYSE JACOB FUGLSANG UDDANNELSESREDAKTØR Rend mig i traditionerne En række gymnasier gør sommerferien kortere. Det kunne andre lære af. Ferier giver stress. Indrømmet, det lyder som lidt af en modsætning. Ikke mindst lige nu, hvor solen bager og skoleåret lakker mod enden. Men når det gælder skole og uddannelse, er det ikke helt ved siden af. Spørg lærere, elever og ledere. Mange vil sige, at de oplever undervisningen så sammenpresset, at det er svært at nå pensum og få tid at stoppe op og fange elevernes engagement, når noget i undervisningen pludselig tænder glimtet i øjnene. Hvis en lærer har sagt,»det har vi ikke tid til«gentagne gange, er det oplagt at se på, om den lange ferie virker mod hensigten. Det har en række gymnasier landet over taget konsekvensen af. En rundringning, som Jyllands-Posten har lavet, viser, at otte gymnasier allerede har besluttet eller forventer at forlænge skoleåret med en uge. Ja, Tørring Gymnasium vil endda forlænge skoleåret med to uger. Interessant nok er både lærere og elever generelt positive over for ideen, hvis den ekstra uge bruges til at indrette undervisningen bedre og give mere tid til fordybelse. I forhold til lovgivningen og lærernes aejdstid er der ingen hindringer. I den overenskomst, som gymnasielærerne og staten indgik tidligere på året, blev det præciseret, at et skoleår nu kan vare 209 dage, hvor det tidligere traditionelt har varet 200 dage. Læg mærke til ordet traditionelt, og tænk over, hvor mange forhold på skoler og uddannelser der er bundet op på traditioner. Studerende skal sniffe pulverkaffe for at nå det hele Kræver mod Rend mig i traditionerne har gymnasiernes rektorer altså valgt at sige. I den konkurrence, de selvejende gymnasier er i, kræver det mod at være de første til at hugge en uge af elevers og læreres ferie. Men spørgsmålet er, om ikke gymnasierne her viser en vej, som andre skoler og uddannelser kunne lære noget af. På universiteterne er perioderne uden undervisning meget længere. Her varer sommerpausen fra slutningen af juni til september. Og i de korte semestre er der mange steder fundet tid til officielle eller uofficielle efterårs- og vinterferier. Konsekvensen er komprimerede kurser og overlæssede kompendier. Og studerende, som vænner sig til at dele livet op i intensive læseperioder, hvor de næsten skal sniffe pulverkaffe for at nå det hele. Afløst af perioder med god tid. Hvis universiteterne turde gøre op med traditionerne, kunne de indrette undervisningen, så der blev bedre balance i studerendes og underviseres hverdag. Når det gælder grundskolerne, er udfordringen en anden. Her er de fleste elevers skoledag komprimeret i få og dyrebare 45-minutters lektioner, 5 til 10 minutters pause og en lidt længere spisepause. Og derefter en hel eftermiddag i fritidsordningen. Der er en voksende erkendelse blandt politikere fra begge fløje af, at det kan gøres bedre. Spørgsmålet er snarere hvordan, end om det skal laves om. Det er på høje tid. jacob.fuglsang@pol.dk Starter 1. august fra kr Traditionelle markedspladser med et væld af guld og sølv, golfbaner i ørkensand og kunstige øer i det funende hav. Med god underholdning, gourmet-menuer og prisbelønnede service fra vores flersprogede kabinepersonale bliver turen til Dubai i sig selv et højdepunkt. Fly Emirates. Keep discovering.

8 8 TIRSDAG 7. JUNI 2011 POLITIKEN internationalt Redaktionschef Michael Jarlner Jourhavende Henrik Kaufholz Telefon Mest læste i går på 1. Bakteriejægere retter mistanke mod tromle med vand 2. Stuepiger til Strauss-Kahn:»Skam dig«3. Kilde: Strauss-Kahn nægter sig skyldig 120 politifolk dræbt DAMASKUS. 120 syriske politifolk er blevet dræbt i den nordvestlige by Jisr al-shughour, hvor sikkerhedsstyrkerne har været i aktion de seneste tre dage, oplyste Syriens statslige tv i går. Tidligere oplyste tv, at 20 af de dræbte mistede livet ved et bagholdsangreb, mens de andre var ofre for en bombe. To aktivister beretter i stedet om et mytteri i sikkerhedsstyrkernes hovedkvarter.»jeg tror, at de har henrettet politifolk, der har afvist at skyde mod demonstranter«, siger en af dem til AFP. Ritzau/AFP Antallet af katastrofeofre eksploderer OSLO. Naturkatastrofer drev 42 millioner fra hus og hjem sidste år. Det er dobbelt så mange som året før. Stigningen skyldes især imaforandringerne, og det internationale samfund bør gøre mere for at standse udviingen. Det er konusionen på en ny rapport fra Center for Internt Fordrevne (IDMC) under den norske humanitære organisation Flyktninghjelpen. Rapporten blev præsenteret på Nansenkonferencen i Oslo, hvor forskere, myndigheder og humanitære organisationer i disse dage diskuterer imaforandringer og fordrivelser. IDMC vurderer, at stigningen fra 17 millioner i 2009 til 42 millioner året efter hovedsagelig skyldes megakatastrofer som de enorme oversvømmelser i Kina og Pakistan og jordskælvene i Chile og Haiti. Over 90 procent af fordrivelserne skal, ifølge IDMC, forares med ekstreme vejrfænomener, der er udløst af den globale opvarmning.»intensiteten og hyppigheden af ekstreme vejrforhold stiger, og den tendens ser ud til at fortsætte. Når de menneskeskabte imaforandringer slår fuldt igennem, vil antallet af dem, der bliver berørt af katastroferne, og antallet af fordrevne efter al sandsynlighed stige«, siger Elisabeth Rasmusson, der er generalsekretær i Flygtninghjelpen. Også i år har naturkatastrofer hærget. Jordskælvet og tsunamien, der ramte Japan 11. marts, har kostet over livet og gjort en halv million hjemløse savnes fortsat. AP Guru sultestrejker mod korruption NEW DELHI. Sammen med tusindvis af tilhængere er den indiske tv-stjerne og yogaguru Baba Ramdev gået i sultestrejke i protest mod korruptionen i landet. Politiet opløste søndag med magt en teltlejr i New Delhi arrangeret af Ramdev med deltagere. Nu fortsætter han kampagnen fra Haridwar ved Gangesfloden. AP Foto: Gurinder Osan/AP Israel ager til FN over syriske demonstranter JERUSALEM. Den israelske regering går til FN med en age over Syrien i forlængelse af grænseskyderierne i weekenden. Da skød og dræbte israelske soldater adskillige mennesker, der fra den syriske side prøvede at trænge ind i Golanhøjderne, som Israel siden 1967 har holdt besat. En talsmand for Israels udenrigsministerium siger, at agen vil fokusere på Syriens»manipulation med sine egne borgere for at generere voldelige episoder ved grænsen«. Den statslige syriske presse siger, at 23 blev dræbt af israelske soldater. Yderligere 350 blev såret. Israels militær sætter antallet af dræbte og sårede til 10. En talsmand siger, at alle 10 ofre kom i foindelse med landminer, der eksploderede. Israel beskylder Syriens præsident, Bashar al-assad, for at lade demonstranterne storme grænsen for at aflede opmærksomheden fra de store demonstrationer mod hans eget regime. Ritzau/dpa sæehandling Europas titusinder atomnomader tager broderparten af den radioaktive stråling gæsteaejdere udsættes for stor radioaktiv stråling på tyske a-kraft-værker. Det er en tikkende bombe. PETER WIVEL, EUROPAKORRESPONDENT, BERLIN Tyske atomkraftværker beskæftiger årlig omkring sæsonaejdere, der for ringere løn og med dårligere ansættelsesvilkår udsætter sig for mere radioaktiv stråling end kraftværkernes fastansatte medaejdere. Dette strålingsproletariat udfører det beskidte og farlige aejde med bl.a. udskiftning af brændselselementerne, og det udsættes for næsten hele den radioaktive stråling fra atomreaktorerne og fra andre anlæg, der aejder med radioaktivt materiale. De mange»slet behandlede aejdere er en tidsbombe«, sagde en af dem, spanieren José Andrade, i den franske dokumentarfilm Rien à signaler ( Intet at melde ) fra 2009, hvor disse gæsteaejdere spiller en stor rolle. Andrade har aejdet i 30 år på franske atomkraftværker. Andrade siger, at ingen tør beage sig over det livsfarlige aejde, som sæsonaejderne slet ikke er uddannet til. Angela Merkels tyske regering indrømmer i et svar i Foundsdagen til Venstrepartiet, at der i Europa ikke er ordentligt styr på, hvor stor en strålingsfare disse aejdere udsættes for. Det skyldes, at det er svært at sammenligne de bestrålingspas, der udstedes i de forskellige EU-lande, selv om strålingsfaren er officielt reguleret af Euratom, EU s Atomenergikommission. Det har taget regeringen en måned at fremskaffe redegørelsen, der blev offentliggjort i går. Det skete, samtidig med at den borgerlig-liberale regering på et hasteindkaldt møde mandag morgen besluttede sig for at afvie tysk atomkraft definitivt og senest 20. Dermed skrottes en lov, der i oktober i fjor forlængede tyske atomkraftværkers levetid til omkring 2040 eller længere. 7 af de 17 kernekraftværker blev lukket i STRÅLING. Selv når aejdet på atomkraftværker foregår helt efter reglerne, indsættes løst ansatte næsten altid til de job, hvor der er mest stråling. Arkivfoto: Focke Strangmann/AP marts, og de skal ikke på nettet igen. 3 kraftværker lukkes i henholdsvis 2015, 2017 og De sidste 6 lukkes i 2021 og 20 med 3 hvert år. I sit svar til Venstrepartiet oplyser regeringen, at de tyske tilsynsmyndigheder i 2009 udstedte de såkaldte bestrålingspas til , der i kraft af deres erhverv var Stråling BELASTNINGEN SAT NED Grænseværdier for radioaktiv stråling på tyske atomkraftværker målt i millisievert (ms) per år: 1988: Fastansatte,3 ms, Løsaejdere 31,3 2005: Fastansatte 2,5 ms, Løsaejdere 18,3 2009: Fastansatte 1,7 ms, Løsaejdere 12,8 udsat for radioaktiv stråling. Flertallet af dem var rent faktisk næppe i aejde, og kun en brøkdel af dem nød godt af en fastansættelse ved kernekraftværkerne. Den tyske regering erkender, at hovedparten af det fremmede personale i kernekraftværkerne er vandreaejdere. De kan nemt have mange forskellige pas, og det betyder, at den samlede årlige stråling kan være mange gange højere end den tilladte. Der findes intet fælles bestrålingspas for EU, og intet tyder på, at et sådant fælles pas bliver indført. Sæsonaejderne må tage imod næsten 90 procent af den stråling, der udsendes af reaktorer og brændselselementer. Det fastansatte personale bliver kun udsat for 10 procent af strålingen. De fremmede kan lovligt udsættes for højere strålefare. Det fremgår, at de fastansattes del af den samlede bestråling er konstant reduceret fra 1980 til i dag, mens den er øget tilsvarende for det løse personale. Antallet af udstedte bestrålingspas har været svingende. I 1993 nåede udstedelsen et højdepunkt på små , i 2000 var det nede på , og ved den seneste tælling i 2009 altså I redegørelsen kan man læse, at små var fastansatte i 2009 på Tysands 17 atomkraftværker, mens godt og vel var løst ansat medhjælp. Tallet ligger nogenlunde fast, men var helt oppe på i De fastansatte måtte i 2009 ifølge deres bestrålingspas udsættes for en årlig radioaktiv stråling på 1,7 millisievert. Det tal ligger en anelse over, hvad man udsættes for af radioaktiv stråling ude i naturen. Den løse medhjælp på de tyske kernekraftværker måtte i gennemsnit udsættes for en årlig stråling på 12,8 millisievert franske sæsonaejdere Den tilladte strålingsmængde har været konstant faldende siden 1988 og Dengang kunne en fastansat ifølge myndighederne tåle,3 millisievert, mens en løst ansat kunne få op til 43,3 millisievert. Dette tal er mere end dobbelt så højt som det i dag maksimalt tilladte. Ved en strålingsdosis på 100 millisievert udvier 1 procent kræft. Den 15. marts udsendte den katastroferamte reaktor i Fukushima i Japan en stråling, der svarede til 400 millisievert. Løsaejderne rejser rundt med campingvogne mellem europæiske atomkraftværker. Det menes, at sæsonaejdere på denne måde turer rundt mellem Frankrigs 59 kernekraftværker. I Frankrig har de etablerede fagforeninger protesteret kraftigt over sæsonaejdernes vilkår. Her mener eksperter, at der har udviet sig et helt atomkraftproletariat i Europa. ASN, der kontrollerer den nationale sikkerhed på de franske kernekraftværker, oplyser på sin hjemmeside, at ASN og de franske fagforeninger 31. januar i år enedes om, at sikkerheden»måske kunne foedres på nogle områder«, herunder i uddannelsen af personalet. Det er planen, at loven om nedlæggelse af samtlige tyske kernekraftværker fremlægges til vedtagelse i Foundsdagen i morgen, onsdag. Det tyske socialdemokrati har tilkendegivet, at det er rede til at stemme for loven. Den bringer Tysand tilbage på det spor, den socialdemokratisk-grønne regering slog ind på i år Dengang aftalte regeringen med atomenergiproducenterne, at tysk kernekraft skulle være afviet i år peter.wivel@pol.dk portugiserne spænder livremmen ind Portugals socialistiske regering fældet af den dybe finanskrise Socialisterne fældet af centrum-højre-parti efter seks år ved magten. Den nye regering sikret solidt flertal til barskt spareprogram, som er en betingelse for en hjælpepakke på 589 milliarder kroner. VIBEKE SPERLING, KORRESPONDENT Portugals aktiemarkeder reagerede i går først positivt på resultatet af weekendens parlamentsvalg, men det vendte sig hurtigt til tab med udsigten til barske økonomiske tider. Centrum-højre-partiet Socialdemokraterne (PSD), ledet af Pedro Passos Coelho, fik 39 procent af stemmerne, mens den fungerende regeringschef, Jose Socrates, Socialistparti måtte nøjes med 28 procent. Valgresultatet slutter seks års socialistisk styre, mens Portugal går ind i de barske besparelser, der er knyttet til en redningspakke på 589 milliarder kroner over de næste tre år fra EU, IMF og Den Europæiske Centralbank. Der er flere besparelser forude, da Portugals økonomi ventes at skrumpe 2 procent i år og næste år. PSD ventes at danne en centrum-højre-regering med det konservative Folkepartiet, der fik 12 procent af stemmerne, og Centerpartiet med 11 procent. Coelho får da et pænt flertal i parlamentet i modsætning til den afgående mindretalsregering. Coelho sagde på en pressekonference, at hans regering»vil gøre alt, der står i dens magt for at sikre, at Portugal ikke bliver en finansiel byrde«for EU. Men hjælpepakken til portugiserne er dog sammen med pakkerne til Grækenland og Irland sidste år en byrde for EU. Coelho må hurtigt vedtage et spareprogram som tak for hjælpepakken, der reddede Portugal fra konkurs. Han skal have den første rapport om nye besparelser ar til et møde med landets EU-partnere og IMF allerede i næste måned.»passos Coelho vil få de korteste hvedebrødsdage nogensinde«, skrev erhvervsavisen Jornal Negocios i sin leder i går. Støtte til stramninger Et af Portugals problemer er et notorisk langsomt bureaukrati, der ses som en af landets største udviingsforhindringer. Det samme bureaukrati forhindrer regeringen i formelt at gå i aejde i mindst to uger. Men ifølge den kommende regeringsleder startede han aejdet allerede i går. Selv om vælgerne straffede Socialistpartiet, støttede de besparelser, da omkring 80 procent stemte for partier, der bakker op om et barsk spareprogram med mange ellers upopulære indgreb. Portugisiske kommentatorer fremhæver, at den nye regering har et vist spillerum, da trojkaen bag hjælpepakken ikke specificerer, hvad landet skal gøre, når det for eksempel gælder det sociale sikkerhedsnet og sundhedssystemet. Men en skeptisk vælger siger til Reuters:»De, der vandt valget, får intet at skulle have sagt. Vi er nu i lommen på Bruxelles«. Den 46-årige Pedro Passos Coelho får brug for de alleedste forhandlingsevner. Det er endnu uvist, om han besidder dem, da han aldrig har haft en ministerpost. Han er bedst kendt som rebelsk medlem af parlamentet i 1990 erne, hvor han mødte frem i sweater og ikke det ellers obligatoriske mørke tøj. Efter eksamen fra Lissabons Universitet i 2001 gik han ind i erhvervslivet og blev leder af virksomheder i energi- og miljøsektoren. Passos Coelho sagde til Associated Press, da han i går var på vej til møde med sin partiledelse, at han ikke er ude på at sælge illusioner:»mange vanskelige indgreb venter forude. Portugiserne vil få behov for en masse tålmodighed i de kommende år«. Socialistpartiets leder, Jose Socrates, erkendte sit nederlag kort efter lukningen af valglokalerne og indrømmede at have begået»visse fejltagelser«. Han påtog sig den»fulde skyld«for nederlaget og vil derfor træde tilbage som partileder. Socrates har kun været fungerende regeringschef, siden han trådte tilbage i marts efter at have fået sit seneste spareprogram nedstemt i parlamentet. Da statskassen løb tom, måtte han i april søge international hjælp. Coelho vil lukke noget af hullet i de offentlige finanser med hurtig privatisering. Han har lovet at reducere antallet af statsansatte og revidere infrastrukturprogrammer som højhastighedstog. Lav produktivitet, ringe konkurrenceevne og relativt lavt uddannelsesniveau har svækket økonomien og holdt den årlige vækst under 1 procent i det seneste årti. Flere fagforeninger har bebudet strejker imod den bebudede svækkelse af jobsikkerheden, så det ventes også at give den nye regering en barsk begyndelse. vibeke.sperling@pol.dk

9 POLITIKEN TIRSDAG 7. JUNI 2011 internationalt 9 oprør i yemen Yemens præsident rejst, hans hjælpere skyder stadig Volden i Sana blussede atter op i går, da støtter af regeringen dræbte seks demonstranter. RIKKE BRUNSGAARD ANDERSEN Glæde blev vendt til rædsel i Yemens hovedstad, Sana, i går, da fejringen af præsident Ali Abdullah Salehs afrejse til Saudi-Arabien udviede sig til et blodbad. Seks meldes dræbt, efter at tilhængere af regeringen åbnede ild mod dens modstandere. Volden puster til bekymringerne over den eksplosive situation i landet, som magttomrummet efter præsidentens afgang har skabt. Præsident Saleh, som har ynget sig til magten i Yemen trods flere måneders massive protester, rejste lørdag til Saudi- Arabien, hvor han bliver behandlet for de sår, han pådrog sig i et raketangreb på præsidentbygningen dagen inden. Ifølge Nadia al-sakkaf, redaktør på den uafhængige avis Yemen Times, er det usikkerhed, der nu præger landet, trods den første jubel, der fulgte efter nyheden om præsidentens exit.»salehs afgang har givet oppositionen et pusterum. Men intet er sikkert, og ingen ved, om han vender tilbage til Yemen, og om han overhovedet vil afgive magten«, siger hun til Politiken over telefonen. Vicepræsident Abdal Rab Mansur al-hadi har midlertidigt overtaget lederskabet af landet. Dette er sket i overensstemmelse med den aftale, som oppositionen har forsøgt at få præsident Saleh til at underskrive. Men ifølge Nadia al-sakkaf er denne magtoverdragelse langtfra uproblematisk.»ifølge konstitutionen burde vicepræsidenten være rykket ind i præsidentpaladset. Men det er derimod Ahmed Ali Saleh, præsidentens søn, der er flyttet ind, og det ser ud til, at det er ham, der kører showet nu«, siger hun. På trods af den usikre situation er Nadia al-sakkaf optimistisk på sit lands vegne. Hun er sikker på, at oppositionsparterne vil se sig i stand til at samaejde om en fredelig overgang til et nyt og mere demokratisk Yemen.»På trods af landet splittelser er jeg ikke i tvivl om, at Yemen vil folive samlet, og at vi vil kunne føre landet til sikkerhed og stabilitet. Det yemenitiske folk har taget sig meget sammen. Vi har overrasket os selv på så mange områder. Ingen havde forventet, at vi skulle vise os så magtfulde og civiliserede i vores fredelige protester«, siger hun. Søren Hove, projektforsker og Yemenekspert fra DIIS, er dog knap så optimistisk:»problemerne i Yemen er ikke nogle, som blot en ny præsident kan løse. Der er ingen tvivl om, at Saleh er en stor del af problemet, men Yemen har så mange problemer og konflikter, bl.a. dyb fattigdom, separatisterne sydpå, den shiamuslimske houthi-milits nordpå, verdens farligste al-qaeda-undergruppe, der opererer fra Yemen, samt en splittet opposition, at det kun vil være en midlertidig sejr, hvis Saleh går. Men ikke desto mindre en sejr«. Hvem er være stærk nok til at overtage efter Saleh? BEGEJSTRING. Glæden i Sanas gader var ikke til at tage fejl af, da præsident Saleh rejste til Saudi-Arabien for at blive behandlet for sine sår. Men i går slog hans tilhængere til og dræbte mindst seks. Foto: Hani Mohammed/AP»Folk, der overtager, såfremt Saleh bliver væk, skal kunne binde bånd til væsentlige oppositionsledere. Men det er mindst lige så vigtigt, at de har regional og international opbakning fra Saudi- Arabien og USA. Uden deres støtte bliver det meget svært at være præsident i Yemen. Dem, som oppositionen hepper på, er ikke nødvendigvis de samme, som saudierne og amerikanerne vil støtte. Det er umuligt at spå om, hvad der vil ske, for ud af det kaos, der hersker i Yemen i øjeblikket, kan der komme mange ting«. Er det i saudiernes interesse at nægte Saleh at rejse tilbage til Yemen?»Ja. Saudierne har ligesom amerikanerne støttet Saleh så langt, som de overhovedet kunne. Begge har de set ham som en garant for et samaejde i krigen mod terror og som et værn mod houthierne på grænsen til Saudi-Arabien. Men i takt med at konflikten er eskaleret, har saudierne og amerikanerne eræret, at de vil foretrække en overdragelse af magten. I lang tid har de set Saleh som en del af løsningen, men nu er de formentlig nået frem til, at han er blevet en del af problemet, og at han må gå«. Risikerer oppositionen at blive skuffet, hvis Saleh bliver væltet?»der bliver nok skruet nogle forventninger op, som arvtagerne får meget svært ved at leve op til, også selv om man får væltet præsidenten«. rikke.andersen@pol.dk sexskandale Både og... Stuepiger raser mod Strauss-Kahn og kræver øget sikkerhed på jobbet Den tidligere IMF-chef har eræret sig uskyldig, og scenen er dermed sat for et langvarigt drama. Imens håber stuepigerne på New Yorks hoteller, at sagen vil give dem bedre sikkerhed. MARCUS RUBIN, USA-KORRESPONDENT, NEW YORK Skam dig. Skam dig«. Råbene fra stuepigerne og hotelaejderne, der demonstrerede foran retsbygningen i New York, rungede taktfast igen og igen, mens den tidligere direktør for IMF Dominique Strauss-Kahn på et ultrakort retsmøde i går erærede sig ikke skyldig i anagerne om at have voldtaget en 32-årig stuepige på det eksusive Sofitel Hotel i New York.»Det er en velformuleret, kraftfuld eræring, som understreger, at han afviser alle anager«, sagde den 62-årige Strauss- Kahns advokat, Benjamin Brafman, efterfølgende på et meget kort pressemøde foran retten. Næste retsmøde i sagen er 18. juli, og Strauss-Kahn forventes her at argumentere for, at enhver seksuel kontakt mellem ham og stuepigen var frivillig.»når beviserne bliver undersøgt, vil det blive art, at der ikke var nogen form for tvang overhovedet, og at alle beskyldninger om det er utroværdige«, sagde Brafman. Ifølge stuepigens advokat, Kenneth P. Thompson, vil hun vidne mod Strauss- Kahn.»Hun vil gå ind i den domstol, gå op i vidneskranken og fortælle verden, hvad Dominique Strauss-Kahn gjorde mod hende«, sagde han til et pressemøde. Anagemyndigheden har fastholdt, at der er solide beviser mod Strauss-Kahn.»Beviserne bliver ved at vokse for hver dag«, sagde anager Artie McConnell under en tidligere høring i sagen. Langvarigt drama Ofte ender voldtægtssager af denne art med et forlig, men netop på grund af den enorme opmærksomhed og den prestige, anagemyndigheden har sat ind, forventes Strauss-Kahn-sagen at blive et langvarigt retssalsdrama. Strauss-Kahn har ansat nogle af New Yorks mest kendte advokater, som er eksperter i krydsforhør, og som ifølge de amerikanske medier allerede har engageret talrige detektiver til at undersøge stuepigens baggrund. Samtidig vil anagemyndigheden muligvis forsøge at inddrage tidligere sager for at undeygge anagerne om et voldtægtsforsøg. Den franske journalist Tristane Banon beskyldte i et interview for nogle år siden Strauss-Kahn for at have forsøgt at voldtage hende i Vise solidaritet Retssagen mod Strauss-Kahn har vakt opsigt verden over, og hotelansatte var der for at støtte den 32-årige stuepige og lægge pres på hotellerne for at øge sikkerheden omkring dem.»jeg er her for at vise solidaritet. Vi skal stå sammen for at sikre, at den slags ikke sker«, forarer den 57-årige stuepige Risikat Bant. Hun kommer fra Nigeria og har de sidste 14 år aejdet som stuepige på hoteller i New York.»Man er meget såar, når man går ind på et værelse«, siger hun og understreger, at hun ikke selv har været ude for nogen overgreb. NU ER DET NOK. Stuepigen Luz Martinez (i midten) og hendes kolleger råbte efter Dominique Strauss-Kahn, da han i går kom til retten i New York. Foto: Craig Ruttle/AP SAGEN KORT Direktøren for Den Internationale Valutafond (IMF), den franske socialistiske politiker Dominique Strauss-Kahn, blev anholdt 14. maj og sigtet for at have forsøgt at voldtage en stuepige på det eksusive Sofitelhotel i New York. Sagen vakte fra starten global opmærksomhed og skabte sensation i Frankrig, hvor mange forventede, at Strauss- Kahn ville stille op som præsident. Ifølge meningsmålingerne førte han over den nuværende præsident, Nicolas Sarkozy. Efter nogle dage i Rikers fængsel i New York blev Strauss-Kahn løsladt til husarrest i en ejendom, som hans velhavende kone, den franske journalist Anne Sinclair, har lejet i New York. Strauss-Kahn gik af som leder af IMF 18. maj. Bliver han fundet skyldig, risikerer han 25 års fængsel.»det er lige meget. Hvis du angriber en af os, angriber du os alle«, siger Harry Rygor, der er en af lederne af fagforeningen for hotelansatte i New York. Strauss-Kahn-sagen har ført til et lovforslag i New Yorks parlament om, at hoteller udstyrer deres ansatte med såkaldte panikknapper. De ansattes sikkerhed vil være et centralt emne næste år i overenskomstforhandlinger mellem hotellerne og deres ansatte.»vores medlemmer skal være sikre«, sagde John Turchiano, der er talsmand for fagforeningen New York and Motel Trades Council til New York Times. Fagforeningen repræsenterer knap ansatte på omkring 200 hoteller i byen. Men allerede nu er der tegn på, at hotellerne i New York tager stuepigernes sikkerhed mere alvorligt. I sidste uge blev den prominente egyptiske forretningsmand Mahmoud Abdel- Salam Omar anholdt for at have forgrebet sig på en 44-årig stuepige på det eksusive Pierre Hotel på Fifth Avenue over for Central Park. Omar er ikke anaget for voldtægt, men for at have taget hende på brysterne og»gnedet sit skridt mod hendes ben«. Sigende for den øgede opmærksomhed, der er om sikkerheden for hotelpersonale, suspenderede hotellet stuepigens chef, fordi hun ikke anmeldte episoden til politiet, efter at stuepigen orienterede hende om det, og derved forårsagede en 15-timers forsinkelse i efterforskningen. The Pierre havde allerede inden det påståede overgreb afholdt træningsseminarer for deres ansatte. Hotellet opfordrer sine ansatte til at forlade et værelse øjeblikkelig, hvis de føler sig truet eller på anden måde urolige. marcus.rubin@pol.dk Med Telia FlexMobil kan du både blæse og have mel i munden. Du får både en smart ny model, fri sms/mms og masser af tale og data. Ingen opkaldsafgift og en Telia app, hvor du nemt kan følge dit forug. Sådan!

10 10 TIRSDAG 7. JUNI 2011 POLITIKEN økonomi Erhvervsredaktør Tage Otkjær Jourhavende Michael Olsen Telefon Mest læste i går på 1. Skat redder unge fra smæk 2. To kendte aktier ryger ud af C20-indekset 3. TDC åbner for fantasillioner af netadresser fødevaresikkerhed Forvirring: Først var det agurker, så bønnespirer Uskyldige agurkeavlere i krise og usikre forugere. Det er resultatet af Tysands jagt på smittekilden til livsfarlig colibakterie, mener fødevareministeren. JAKOB HVIDE BEIM, KÅRE PEDERSEN, BRUXELLES I dag stimler fødevareministre fra hele EU sammen til et hasteindkaldt møde i Luxembourg, hvor de kaster et alvorligt blik på hinanden og deres fælles advarselssystem for farlige fødevarer. Med god grund, lyder det fra flere kanter. For mens 12 er døde og mere end er blevet smittet med en livsfarlig colibakterie, har de europæiske forugere fået skiftende meldinger fra det fælles advarselssystem, det såkaldte Rapid Alert System for Food and Feed (RASFF). Det giver anledning til en revision af EU s procedurer, erkender fødevareminister Henrik Høegh (V).»Jeg vil ikke dømme nogen, før jeg får en nærmere gennemgang af forløbet. Men det er art, at det her rejser nogle spørgsmål også til tyskerne«, siger han. Først forlød fra Tysand via RASFF, at smitten formentlig stammede fra tyske, spanske, danske eller hollandske agurker. Men den advarsel blev ændret. Nu gælder den agurker, tomater og salat fra Nordtysand. Senest har mistanken også rettet sig mod bønnespirer fra en bestemt nordtysk gård, men i skrivende stund viser de foreløbige testresultater, at heller ikke bønnespirerne nødvendigvis er skurken. Advarslerne skal beskytte forugerne mod farlige fødevarer, men de skiftende meldinger skader tilliden til myndighederne, mener Henrik Høegh.»Det sløver forugerne, hvis man for ofte råber ulven kommer«, mener han. Fødevarestyrelsen herhjemme oplyser, at den over for de tyske kolleger har kaldt forløbet»uheldigt«.»vi har sagt, at der skal meldes korrekt ud i systemet. Det er oplysninger myndigheder imellem, og de skal selvfølgelig være valide«, siger fødevareberedskabschef Kim Vandrup Sigsgaard. Smider agurker ud Brancheforeningen Danske Gartnerier oplyser, at salget hos danske agurkeavlere som følge af mistanken om colibakterien har reduceret salget med procent. Det betyder, at avlerne dagligt har måttet smide agurker ud, der ellers kunne være solgt for op mod en halv million kroner, lyder vurderingen. EU bør overveje at ændre proceduren for, hvornår de udsender en advarsel, mener Toen Lipper, konsulent i brancheforeningen:»meldingen har hele tiden været, at det var en svag mistanke, men det er meget svært at kommunikere sådan en gradbøjning. Derfor står der kun tilbage, at agurker er farlige, og det forårsager en overdreven forugerreaktion«, siger han. Ministeren er ikke afvisende:»vi må spørge, om vi bruger de rette kriterier, eller om vi skal grave et spadestik dybere, før vi bruger advarselssystemet«. På dagens EU-møde skal ministrene diskutere en erstatning til avlerne. Henrik Høegh venter, at danske avlere får del i pengene, uden at han kan udstede garanti eller sige noget om beløbet. Jeg vil ikke dømme nogen, før jeg får en nærmere gennemgang af forløbet. Men det er art, at det her rejser nogle spørgsmål også til tyskerne Henrik Høegh, fødevareminister TAB. Agurkeavler Søren Klarskov fra Hvidovre har siden udgangen af maj kun solgt en tredjedel af, hvad han plejer. Foto: Ditte Valente I Europaparlamentet bliver sagen om colibakterierne fulgt med stigende bekymring. Her hæfter den danske socialdemokrat Christel Schaldemose sig ved, at forløbet er et art udtryk for, at den europæiske koordinering halter alvorligt, når det kommer til kontrol med fødevarer. På den ene side står medlemslandene, der ifølge parlamentarikeren sparer på fødevarekontrollen år efter år. I stedet for at tilføre kontrollen med borgernes madvarer flere ressourcer, bruger landene RASFF til at sende aben videre til andre medlemslande. På den anden står en svag EU-kommission, der er ansvarlig for advarselssystemet, og som i stedet for at kræve af medlemslandene, at de tager fødevarekontrollen alvorligt, igen og igen lirer af sig, at det vigtigste er, at der bliver meldt et eller andet ind til RASFF, mener Schaldemose. Upåagtet at forvirringen er total blandt forugerne og producenterne taber trecifrede millionbeløb på myndighedernes forkerte meldinger.»kommissionen forspilder chancen for at sætte fælles standarder for fødevarekontrollen og ensartede krav til de informationer, der løber ind for landene. Det betyder, at den laveste fællesnævner styrer kontrollen«, siger Christel Schaldemose. Den europæiske forugerorganisation BEUC mener, at medlemsstaterne gør ogt i at melde ud, så snart de har mistanke om farlige fødevarer. Men talsmand Ophélie Spanneut understreger, at der er plads til foedringer.»der mangler gennemsigtighed og fælles standarder for kontrol og information ude i landene«, siger hun. EU-kommissionen afviser kritikken.»det er ikke vores opgave at fortælle medlemslandene, hvordan de skal gribe fødevarekontrol an. Vi griber først ind i det øjeblik, manglende kontrol bliver direkte skadeligt. Ellers er det kun vores opgave at koordinere«, siger Frédéric Vincent, der er talsmand for EU s sundhedsog forugerkommissær, John Dalli. jakob.h.beim@pol.dk Ugens kurser Byggerenten - Danmark (5% 30 årig) -0,12% Aktieindeks - Danmark (C20) -1,11% Aktieindeks - London (FTSE 100) -0,05% Aktieindeks - New York (Dow Jones) -0,33% Opdateret i går (dansk tid) TIR ONS TOR FRE MAN TIR ONS TOR FRE MAN TIR ONS TOR FRE MAN TIR ONS TOR FRE MAN AKTIER Papir Kurs +/- Ult. Oms. Papir Kurs +/- Ult. Oms. Papir Kurs +/- Ult. Oms. OMXC20 selskaber APM - Mærsk A (1.000) APM - Mærsk B (1.000) Carlsberg B (20) , Chr. Hansen Holding (10) 123, Coloplast B (5) Danisco (20) Danske Bank (10) 106,20-0, DSV (1) 129,70-0,10 123, FLSmidth & Co. (20) 419, GN Store Nord (4) 51,45-0,55 50, NKT Holding (20) 336,40-6,40 297, Nordea Bank (1) 58,90-1,40 60, Novo Nordisk B (1) 647, Novozymes B (10) 893, Pandora (1) , Sydbank (10) 127-2,90 151, Topdanmark (10) , Tryg (25) , Vestas Wind Systems (1) 150-3,30 176, William Demant (1) 487, Largecap selskaber Carlsberg A (20) D/S Norden (1) 179,40-5,30 202, G4S (0) 24,19-0, H. Lundbeck (5) 133,10-0, Jyske Bank (10) 237,10-3, Københavns Lufthavne (100) Rockwool International A (10) Rockwool International B (10) TDC (1) 47,29 +0,21 48, midcap selskaber ALK-Abelló B (10) 320,50-1,50 321, Alm. Brand (10) 12-0,10 14, Amageanken (3) 3,45-3,35 - Ambu B (10) 145,50-0, Auriga Industries B (10) Bang & Olufsen (10) 71, BankNordik (20) 120-2, Bavarian Nordic (10) 72, DFDS (100) Eik Banki (100) 18,90-18,90 - Flügger B (20) Formuepleje Epikur (10) Formuepleje Pareto (10) 245,50-6, Formuepleje Penta (10) 133,50-3,50 140, Formuepleje Safe (10) 144, Genmab (1) 46,60-0,80 65, IC Companys (10) , Jeudan (100) 420,50 +0, NeuroSearch (20) Per Aarsleff B (20) Ringkjøbing Landbobank (5) Royal UNIBREW (10) 356,50-3, SAS (20) 16-18, Satair (20) Schouw & Co. (10) , SimCorp (10) Solar B (100) Spar Nord Bank (10) 47 +1, Sparekassen Himmerland (10) ,50 38 Sparekassen Lolland (10) Thrane & Thrane (20) Tivoli (100) Torm (5) 25,90-1,12 39, U.I.E. (10) INVESTERINGSFORENINGER U.P.B. (1) Zealand Pharma (1) Össur (1) 8,60-9,40 0 Østasiatiske Kompagni (70) smallcap selskaber Affitech (1) 0,36-0,03 0,44 15 Alm. Brand Formue B (10) 83, Andersen & Martini B (10) Arkil Holding B (100) Asgaard Group (10) 92-81,50 - Atlantic Airways (100) Atlantic Petroleum (100) 197, Berlin III B (1) 0,74 +0,04 0,45 6 Berlin IV B (1) 0,60-0,47 - BioPorto (3) 7,20-7, Blue Vision (100) ,60 - BoConcept Holding B (10) 152,50-5, Brd. Klee B (100) Brdr.A & O Johansen (100) Brdr.Hartmann B (20) Brøndby IF B (20) 21,50 +0,50 24, cbrain (0) 3,91-0,17 4,60 4 ChemoMetec (1) 5,50-5,60 - Cimber Sterling Group (1) 2,18 +0,08 3, Columbus IT Partner (1) 2,39-0,01 2, Comendo (1) 2,30-0,10 2,72 0 Dan-Ejendomme Holding (10) Danionics (1) 2,08-0,28 3,18 6 Dantax (100) 88,50-83,50 - Dantherm (50) 18, Deltaq (100) 63, DiBa Bank (20) 50-1, Djurslands Bank (10) 169, , DK Trends Invest (100) 82, DLH B (10) 13,30-16,87 15 (udvalgte) Papir Kurs +/- Ult. Oms. Egetæpper B (100) Erria (10) 16,50-18,20 - Euroinvestor.com (1) 14,60-12,40 - Exiqon (1) 11,70-0,30 9, Expedit B (100) 259,50 +37, F.E.Bording B (100) , FirstFarms (10) 55 +0, Fjordbank Mors (20) 20, FormueEvolution I (10.000) FormueEvolution II (10.000) Formuepleje LimitTellus (10) 120-3,50 126,50 36 Formuepleje Merkur (10) 195-4, Formuepleje Optimum (10) 112, Gabriel Holding (20) 92, ,50 39 German HSP (10) 51-38,50 - Glunz & Jensen (20) 36, Green Wind Energy (10) 1,90-2,31 - Greentech Energy Systems (5) 18,60 +0,10 16, GrønlandsBANKEN (100) 438,50 +5, Gyldendal A (20) Gyldendal B (20) 448,50-0, H+H International B (50) 60 +0, Haoes Bryggeri B (10) 121,50 +0, Holdingselskabet af 1958 (1) 0,51 +0,01 0,19 1 Hvidbjerg Bank (20) Højgaard Holding A. (20) Højgaard Holding B. (20) InterMail B (20) Jensen & Møller Invest (1.000) KlimaInvest (100) Kreditbanken (100) Land & Leisure A (3) 2,85-0,01 2,20 15 Land & Leisure B (3) 3-2,35 - Lastas B (6) 40, LifeCycle Pharma (1) 1,26 +0,01 1, Lollands Bank (20) ,50 2 Papir Kurs +/- Ult. Oms. Luxor B (100) 273,50 +1, Lån & Spar Bank (100) Max Bank (20) 13,50-0,50 27,40 11 Migatronic B (20) Mols-Linien (20) 18-1,10 27,40 45 Monberg & Thorsen B (20) Møns Bank (20) Netop Solutions (5) 9,40-0,60 11,40 2 Newcap Holding (1) 0,85-0,02 0,52 30 Nordfyns Bank (100) ,50 26 Nordic Tankers (10) 7,20-0,30 7,15 2 Nordicom (10) 7,25-0, Nordjyske Bank (10) North Media (5) 36-0, NTR Holding B (20) 39,50-37,30 - NunaMinerals (100) 175,50-4, Nørresundby Bank (10) 167,50-0, Parken (20) 106, Prime Office (100) Rella Holding (1) Rias B (100) Roblon B (100) Rovsing (1) 1,25-0,01 1,30 18 RTX Telecom (5) 13-0,20 11,30 87 Salling Bank (100) Sanistål B (100) 47,30-1, Scandinavian Brake S (10) 39,90-39,70 - Scandinavian Priv. Eq. (10.000) Scandinavian Properties B (5) SCF Technologies (1) 1,76 +0,10 1,80 16 SCF Technologies, t-ret. (1) 0, Schaumann Properties (1) 0,30 +0,03 0,46 3 Silkeborg IF Invest B (10) 6,40-6,55 0 Sjælsø Gruppen (10) 8,05-0,15 10,70 60 SKAKO Industries (20) 25,26-1,74 26,90 5 Skjern Bank (20) Noterede Papir Kurs +/- Ult. Papir Kurs +/- Ult. Papir Kurs +/- Ult. Papir Kurs +/- Ult. Papir Kurs +/- Ult. Danske Inv Dan Lange Obl 104,30 +0,70 108,30 Jyske Invest Danske Aktier 151,40-1,50 153,80 Nordea Inv. Stabil Balanceret 99,50-1,00 101,80 Sparinvest HY Value Bonds udb. 112,20-0,30 116,00 Danske Inv Dan Mln.lang. Obl 99,90-0,40 101,60 Jyske Invest Europæiske Akt. 76,75-2,15 79,70 Nordea Inv. Stabile Aktier 88,50-2,30 89,90 Sparinvest Korte obl ,80-116,70 Alfred Berg Invest Danske Inv Danmark 173,10-1,80 180,60 Jyske Invest Favorit Aktier 79,10-2,85 84,40 Nordea Inv. Stabile Aktier Akk 101,20-96,50 Sparinvest Lange obl ,70-118,00 Alfred Berg Danske Akt. 179,80-0,70 181,60 Danske Inv Danmark - Akkumu 275,90-2,30 285,40 Jyske Invest Favorit Obl. 108,60-1,20 116,00 Nordea Inv. Stratega Høj 115,70-2,20 117,70 Sparinvest Mellemlange Obl. 109,70 +0,10 114,10 Alfred Berg High Yield 101,80 +0,30 106,90 Danske Inv Danmark Indeks 179,80-1,90 203,20 Jyske Invest Fjernøsten 198,00-6,60 215,30 Nordea Inv. Stratega Lav 144,20-1,00 147,40 Sparinvest MlmLange Obl ,40 +0,20 113,10 Alfred Berg Invest PP2 114,00 +0,20 111,40 Danske Inv Dannebrog 94,45 +0,25 100,20 Jyske Invest Gl Ejendomsaktier 67,85-1,25 73,05 Nordea Inv. Stratega Middel 131,00-1,60 134,50 Sparinvest nye Obl. marked 121,70 +0,50 117,10 Alfred Berg Invest PP3 118,85-1,15 115,70 Danske Inv Europa 96,40-2,35 98,90 Jyske Invest Globale Aktier 66,00-2,40 71,50 Nordea Inv. USA 67,05-2,80 71,90 Sparinvest S/P ,40-3,50 69,40 Alfred Berg Invest PP4 133,80-1,80 132,70 Danske Inv Europa Fokus 86,90-1,80 88,20 Jyske Invest Indiske Aktier 163,30-4,20 210,00 Nordea Inv. Verden 75,65-3,00 81,15 Sparinvest Value Aktier 341,10-7,50 370,70 Alfred Berg Invest PP5 118,00-0,30 115,10 Danske Inv Europa Højt Udb Akk 89,50-1,95 90,15 Jyske Invest IT Aktier 35,50-1,44 39,27 Nordea Inv. Virk.obl. 104,50-0,10 107,20 Sydinvest Alfred Berg Invest PP6 128,51-1,69 125,40 Danske Inv Europa Indeks BNP 260,50-8,50 263,50 Jyske Invest Japanske Aktier 48,83-2,37 57,60 Nordea Inv. Virk.obl. Højrente 101,40-0,70 102,40 Sydinv. Fjernøsten Akk. 140,20-4,20 154,90 Alfred Berg Invest PP7 135,80-3,50 133,80 Danske Inv Europa Small Cap 192,70-3,60 197,80 Jyske Invest Kinesiske Aktier 163,40-9,50 199,70 Nordea Inv. Østeuropa 480,60-7,60 495,10 Sydinv. HRL Lokal Valuta 121,30-1,20 137,70 Alfred Berg Rusland 134,50-3,60 161,80 Danske Inv Fjernøsten 156,70-4,10 180,10 Jyske Invest Korte Obl. 94,65-0,10 98,75 Nordea Invest Erh Sta Akt Akk 100,90-96,55 Sydinv. Tysand 85,35-0,55 85,50 Alm. Brand Invest Danske Inv Fjernøsten Indeks 129,70-5,10 168,20 Jyske Invest Lange Obl. 97,15-1,05 104,50 Nordea Invest Fonde 102,40 +0,60 106,40 Sydinvest Afrika/Mellemøsten 76,00-2,50 97,45 Alm. Brand Invest Akt ,90-146,50 Danske Inv Fonde 94,05 +0,55 96,50 Jyske Invest Latinamerika 261,40-6,90 325,40 Nordea Invest Global Value 109,00-3,40 111,30 Sydinvest BRIK 168,20-6,70 2,50 Alm. Brand Invest, Glo. Aktier 62,20-1,80 66,65 Danske Inv Glb Indeksobl - Akk 129,60 +0,40 1,50 Jyske Invest Nordiske Aktier 97,70-2,70 103,60 Nordea Invest Kapitalsikring 99,50-100,60 Sydinvest BRIK Akkumulerende 201,00-7,50 9,10 Alm. Brand Invest, Mix 116,40-119,10 Danske Inv Glb Virksomhedsobl 100,80-0,20 102,30 Jyske Invest Nye Aktiemarkeder 237,20-7,50 257,00 Nordea Invest Kina 95,55-3,10 109,70 Sydinvest Danmark 209,60-1,80 235,50 Alm. Brand Invest, No. Aktier 124,10-124,00 Danske Inv Glob StockPick Akk 104,90-3,60 111,00 Jyske Invest Nye Obl. Valuta 117,80-2,80 137,90 Nordea Invest Latinamerika 106,80-2,20 123,90 Sydinv. Dannebrog Pe&Erh. 96,55 +0,30 103,80 Alm. Brand Invest, Obl. 95,40-101,40 Danske Inv Glob StockPicking 63,00-2,50 68,15 Jyske Invest Nye Obl.markeder 133,50 +0,60 135,60 Nordea Invest Norden 95,65-3,30 99,85 Sydinvest Dannebrog Privat 99,65 +0,05 106,80 Alm. Brand Invest, Obl. Pens. 114,80-119,30 Danske Inv Glob StockPicking 2 93,00-3,05 99,40 Jyske Invest Obl. 96,55-0,20 106,20 Nordea Invest Special Sydinvest Danrente 100,30-0,30 104,60 BankInvest Danske Inv Global Indeks 2 60,70-2,40 65,70 Jyske Invest Tyrkiske Aktier 68,90-1,15 88,30 NI Special Danske aktier fokus 110,30-113,40 Sydinvest Euroland 76,75-1,90 76,40 BankInvest Asien 71,15-1,75 77,60 Danske Inv Global Value 59,30-2,00 63,25 Jyske Invest USA Aktier 70,40-3,50 73,65 Nordea I Sp Euro. aktier Fokus 92,10-93,70 Sydinvest Europa 51,95-1,40 53,00 BankInvest Basis 257,00-7,90 276,90 Danske Inv International 101,50-99,40 Jyske Invest Virksomhedsobl. 98,70-1,00 95,55 Nordea I Sp European HYB 115,30-0,10 121,20 Sydinvest Fjernøsten 128,60-4,00 144,10 BankInvest Danmark 61,75 +0,50 62,20 Danske Inv Japan 66,35-2,30 78,35 LD Invest Nordea I Sp Form.forv.Obl 102,20-105,10 Sydinvest HøjrenteLande 105,80 +0,50 110,40 BankInvest Europæiske Aktier 142,00-4,10 143,90 Danske Inv Kina 170,00-3,70 207,60 LD-Invest Danske Aktier 118,80-1,90 119,70 Nykredit Invest Sydinvest Højrentelande Akku 143,60 +1,20 136,90 BankInvest Globale Indeksobl. 120,00-117,80 Danske Inv Korte Danske Obl 96,20-0,10 102,70 LD-Invest Europa Aktieindeks 71,60-2,80 74,65 Nykredit Inv. Balance Lang akk 136,30-1,30 138,00 Sydinvest HøjrenteLande Mix 109,40-0,50 113,80 BankInvest Globalt Forug 149,80-4,30 158,30 Danske Inv Lange Danske Obl 95,10-0,10 102,60 LD-Invest Kontra 150,50-0,50 155,90 Nykredit Inv. Balance Mel. akk 148,50-0,10 149,00 Sydinvest Højrentelande Valuta 117,10-1,80 137,10 BankInvest Højrente, lokalval 108,00-0,60 113,70 Danske Inv Latinamerika 307,30-7,60 346,10 Nordea Invest Nykredit Inv. Globale Aktier 48,75-52,40 Sydinvest International 112,90-1,40 121,50 BankInvest Højrentelande 70,45-0,25 74,60 Danske Inv Mix 116,40-1,50 116,10 Aktiv Portefølje 1 93,35-94,05 Nykredit Invest Danske aktier 188,70-1,30 196,50 Sydinvest Klima & Miljø 50,80-1,85 56,95 BankInvest Højrentelande, Akk 130,00-0,50 125,10 Danske Inv Mix-med Sikring 106,30-107,20 Aktiv Portefølje 3 100,60-0,40 102,10 Nykredit Invest Erhvervsobl. 97,10-0,10 97,15 Sydinvest Latinamerika 340,00-7,50 428,20 BankInvest Korte Danske Obl. 94,15-0,05 99,45 Danske Inv Nye Markeder 292,60-7,30 337,30 Aktiv Portefølje 4 103,80-0,90 105,60 Nykredit Invest Korte obl. 100,90 +0,10 104,00 Sydinvest SCANDI 87,80-2,70 91,00 BankInvest Korte DK Obl. Akk. 112,60-0,30 113,00 Danske Inv Nye Markeder - Akk 207,90-5,10 6,80 Nordea Inv. Aktier 111,90-3,50 118,90 Nykredit Invest Lange obl. 103,00-106,70 Sydinvest Verden 69,50-1,95 74,60 BankInvest Korte Dk.Obl.P&E 90,30 +0,05 92,65 Danske Inv Nye Markeder Obl 114,70 +0,70 118,20 Nordea Inv. Aktier II 276,70-7,70 292,00 Nykredit Invest Stock Pick 107,00-2,90 104,00 Sydinvest Virksomhedsobl. 84,85-0,15 84,95 BankInvest Lange Danske Obl. 96,50 +0,20 102,50 Danske Inv Nye Mrk Obl Lok Val 113,50 +0,20 119,90 Nordea Inv. Danmark 265,40-2,70 279,30 SEB Institutionel Sydinvest Virksomhedsobl. akk. 124,00-0,20 116,20 BankInvest Lange Dk.Ob.P&E 92,90-0,40 98,65 Danske Inv Nye Mrk Small Cap 144,90-2,50 163,60 Nordea Inv. Danske aktier 1,70-0,50 126,60 BankInvest Latinamerika 5,70-4,90 270,10 Danske Inv Obligationer- 4 Udb 101,10-109,80 SEB Inst. US High Yield Bonds 106,40-0,35 113,50 ValueInvest Danmark Nordea Inv. Emerging Markets 148,10-3,40 164,00 Bankinvest Mix ,60-1,80 108,40 Danske Inv Sundhed Indeks 67,65-2,20 68,40 SEBinvest ValueInvest Danmark Global Akk110,40-3,40 117,80 Nordea Inv. Europa 82,30-2,15 82,25 BankInvest New Eme Mkts Aktier 70,00-0,25 80,40 Danske Inv Tysand 126,60-2,00 124,10 SEBinvest Danske Aktier 182,80 +0,90 183,50 ValueInvest Danmark, Blue Chip 149,50-4,10 159,00 Nordea Inv. Europa Small Cap 168,50-4,20 165,00 BankInvest Pension Basis 312,20-9,70 329,50 Danske Inv Udl Obl Markeder 98,70-0,50 100,50 SEBinvest Danske Aktier Akkum 110,40-109,00 ValueInvest Global 168,80-6,40 181,60 Nordea Inv. Fjernøsten 98,20-3,00 104,10 BankInvest Udenlandske Obl. 107,50 +0,10 113,00 Danske Inv USA 58,50-3,55 62,85 SEBinvest Inv.pleje Kort 121,30-1,00 ValueInvest Japan 134,10-3,40 152,80 Nordea Inv. Global Vækst 51,65-1,95 57,25 BankInvest Virksomh.Obl., Akk 109,80-1,10 109,40 Danske Inv USA Valutasik. Akk 103,60-3,40 101,90 SEBinvest Inv.pleje Mellemlang 1,30-0,90 1,00 Nordea Inv. Globale Obl. 98,50 +0,15 101,50 BankInvest Virksomhedsobl. 80,05-0,15 83,60 Danske Inv Østeuropa 403,90-8,40 415,70 SKAGEN Fondene Nordea Inv. HealthCare 65,95-1,95 66,10 Unoterede BankInvest Østeuropa 216,30 +1,40 5,00 EgnsINVEST Nordea Inv. HøjrenteLande 113,00-0,10 115,20 SKAGEN Global 764,10 -,10 780,30 Danske Invest BankInvest.Pension EuroAktier 168,60-3,90 166,40 EGNS-INVEST Danmark 240,80-2,00 250,30 Nordea Inv. Indeksobligationer 119,50-0,10 121,10 Sparindex Korte Obl 94,85 96,59 BI Hedge Stabil 127,50 +0,40 127,90 EGNS-INVEST Norden 120,70-3,10 128,80 Nordea Inv. IT 20,40-1,00 21,45 Sparindex DJSI World 78,40-2,90 83,60 Mellem Obl 99,69 101,20 Carnegie WorldWide EGNS-INVEST, Europa Fokus 63,40-1,60 65,50 Nordea Inv. Japan 58,65-1,95 68,00 Sparindex Europe Growth 78,15-2,15 80,60 Danske Invest Engros Carnegie W.W/Danske Aktier 191,80-1,30 191,80 Handelsinvest Nordea Inv. Korte obl. Privat 99,65-103,40 Sparindex Europe Value 62,00-1,65 63,80 DI Engr Online Globale Aktier 135,68 126,42 Carnegie W.W/Globale Aktier 451,10-15,90 490,00 Handelsinvest DK Obl. Gl.Ordn. 99,00 +0,20 106,90 Nordea Inv. Korte obligationer 92,95-0,35 97,75 Sparindex Japan SmallCap 61,75-1,00 72,20 DI Engr Online DK Oblig 100,34 103,51 Carnegie WorldWide/Europa 106,40-2,40 110,70 Handelsinvest Kina 197,00-5,70 7,60 Nordea Inv. Lange obl. Privat 100,20-103,70 Sparindex US Growth 63,45-2,75 68,00 Danske Inv Sel Flexinv Fri Fon 101,50 103,78 Carnegie WorldWide/Østeuropa260,40-7,50 283,00 Jyske Invest Nordea Inv. Ml. obl. 163,40 +0,40 169,40 Sparinvest Danske Inv Sel Flexinv Fri L O 103,99 106,51 Danske Invest JI Hedge Markedsneutral - Akt 98,00 +0,40 96,45 Nordea Inv. Ml. obl. Privat 98,10-0,05 101,40 Sparinvest Cumulus Value 130,10-1,20 138,70 Danske Inv. Engros USA 114,64 109,50 Danske Inv Dan Korte Obl 100,60-103,10 Jyske Invest Aktier Pension 78,40-4,40 82,50 Nordea Inv. Nordic Small Cap 246,90-6,10 253,30 Sparinvest Europ.Finans.Aktier 249,40-2,00 287,70 DI Engr Low VolaEqtUSA ACC 110,90 96,12 Papir Kurs +/- Ult. Oms. Small Cap Danmark (20) 70-0,50 74,50 72 SP Group (10) , Spar Nord FormueInvest (1) 0,91-0, Spaank (20) Sparekassen Faaborg (100) Sparekassen Hvetbo (100) Svendborg Sparekasse (100) TK Development (20),60-0,30 23, TopoTarget (1) 2,23-0,06 3, Topsil Semiconductor (0) 1,12-1, Totalbanken (20) Tower Group (2) 0,45-0,90 - Trifork (1) 12,50 +0,20 9,90 49 Tønder Bank (20) U-SEA Bulk (1) 19-23,80 - Vestfyns Bank (100) Vestjysk Bank (10) 42,50-4,50 68, Viborg Håndbold Klub B (100) 17,10-20,60 - Victor International (50) Victoria Properties B (100) , Vinderup Bank (10) 66,50 +3, Vordingborg Bank (100) Østjydsk Bank (100) , AaB (5) 2,80 +0,05 4,49 13 Århus Elite B (1) 1,73-1,61 43 Aarhus Lokalbank (10) 12,30-34,90 5 Papir Kurs +/- Ult. DI Engr Low VolaEqtEuroACC 110,41 100,00 DI Engr Low VolaEqtEurope 104,47 99,73 DI Flexinvest Engros Korte Obl 100,14 108,74 DI Flexinvest Engros Udenl Obl 102,64 103,90 DI Flexinvest Engros Aktier 93,80 80,34 Nordea Invest Engros Global HYB 250,06 203,45 Corporate Bonds 94,32 98,06 Nordea Inv. Bolig I 93,85 93,69 Nordea Inv. Bolig II 94,67 97,58 Nordea Inv. Kommune I 97,18 99,60 Nordea Inv. Kommune II 98,06 101,83 EMB 278,17 236,76 Korte obl 97,12 100,21 Mellemlange obl. 100,40 102,71 Absolut Ret Eqt 121,41-3,00 109,21 Euro Inv. Grade 97,06 100,71 Int. aktier 168,87-7,00 155,95 Europæiske aktier 204,08-5,00 194,02 Abs Ret Eqt II 95,76-3,00 86,95 Nordea Link FFNL Korte DK obl. 212,51 206,04 FFNL Alm. DK obl. 247,68 232,23 FFNL Danske Akt. 357,16-4,00 282,79 FFNL EURO-akt. 153,33-3,00 153,10 FFNL Globale akt. 129,64-5,00 117,40 Nykredit Invest Nykredit Inv Korte Obl. (Erhv) 98,28 102,23 Nykredit Inv Lange Obl. (Erhv) 93,61 97,11 Afd. A - Korte obliga. 94,72 97,29 Afd B - Mellemlange Obliga. 97,24 99,36 Nykredit Invest Engros EuroKredit 99,73 90,60 Vækstlande 101,25 92,33 Lange Obligationer Pension 9.657, ,00 SEB Institutionel SEB Institutionel Alpha 90,56 85,10 SEBinvest Hedgeforeningen Mermaid Nordic125,11 1,06 SEBinvest afd 16 Pengemarked 101,26 102,21 Sparinvest Sparinvest Bolig 104,88 108,80 OBLIGATIONER Papir Kurs +/- Eff.rt. STATSLÅN Danske Stat 4,00 INK St.lån ,58-0,11 2,70 4,00 INK St.lån ,74-0,08 2,38 5,00 INK St.lån ,40-0,09 1,86 6,00 INK St.lån ,06-0,02 1,21 7,00 INK St.lån ,58 0,12 3,38 REALKREDIT- OG SÆRLIGE INSTITUTTER Nykredit Realkredit 1,75 21E500CF6DA ,91-0,04-1,75 21E500CF6A ,26-0,01-6,00 01E DA ,66 0,05 5,78 5,00 01E DA ,75 0,15 5,18 5,00 01E A ,75 0,00 4,63 5,00 01E A ,56 0,00 4,89 3,00 05D 23æ 20 99,03 0,00 3,27 2,36 43D 500CF6OA ,81-0,17-2,36 33D 500CF ,54-0,02-3,00 05D ,32 0,16 3,20 4,00 03D ,85 0,05 4,51 4,00 02D ,19 0,08 4,03 3,00 01D ,50-0,21 2,75 4,00 INK 50 D st.l EUR ,65 0,00 1,04 4,00 INK 90 D st.l ,32 0,00 1,62 4,00 01D. 15æ ,74 0,00 2,61 6,00 3C s ,25-0,75 5,13 7,00 3C s ,50 0,00 5,65 7,00 3C s ,95-0,02 5,27 6,00 3C s ,55 0,00 4,78 6,00 2C s ,35 0,00 3,38 BRFkredit a/s 4, E ,94 0,00 2,07 4, E ,39 0,00 1,50 2, E.OA ,05 0,00-2, E ,51 0,00-5, EOA ,99 0,29 5,18 6, E.OA ,00 0,00 5,78 5, E ,80 0,00 4,86 3, B. 38æ ,00 0,00 4,32 2, B OA 38æ ,43 0,00-5, B OA38æ ,43 0,00 5,05 5, B. 38æ ,70 0,00 5,02 6, B OA 38æ ,35 0,00 5,68 4,00 321B.RTL ,10 0,00 2,33 4, B ,61 0,00 4,53 Realkredit Danmark 5,00 27S. S OA ,21 0,18 5,16 5,00 23S. S ,07 0,10 5,09 6,00 27S s. OA ,85 0,00 5,71 6,00 23S. S ,40-0,85 5,71 6,00 43D s. OA ,61 0,00 5,69 6,00 23D.s 38æ ,57 0,00 5,57 4,00 10S.INK ,89-0,02 2,10 5,00 D s. 28æ ,90-0,09 4,67 4,00 23D s. 38æ ,58 0,30 4,52 3,00 26D s. 23æ ,00 0,18 3,27 5,00 43D OA 38æ ,44 0,15 5,05 5,00 43D OA ,35-0,38 4,96 5,00 23D s ,68 0,18 4,91 5,00 D s. 25æ ,67 0,00 4,42 6,00 23D s. 35æ ,30 0,00 5,39 5,00 21D s ,75 0,00 2,16 6,00 D s ,75 0,00 4,71 5,00 23D s ,40 0,00 4,80 6,00 26C s ,25 0,00 5,28 6,00 23C s ,55 0,00 4,82 Kommunekredit 4,00 3.s. St.. INK ,36 0,00 1,55 (udvalgte) Papir Kurs +/- Eff.rt. DLR Kredit 5,00 42s A 28æ ,30 0,00 4,76 4,00 42s A 28æ ,70 0,00 4,11 5,00 43sA 38æ ,40 0,00 4,95 Totalkredit 2,36 40C 500 CF6 OA ,05-0,21-2,36 30C CF 38æ ,55-0,05-4, C.s. 35æ ,93 0,26 4,49 4, C.s. 25æ ,57 0,41 3,97 4, C.s ,35 0,00 3,68 5, C.s ,74 0,24 4,90 5, C.s. 32æ ,10 0,00 4,84 5, C.sæ ,25 0,00 4, 5,00 111C.s. 12æ ,75 0,00 1,99 6, C.s. 32æ ,45 0,00 5,24 6, C.s ,70 0,00 5,07 6,00 111C.s 26æ ,35 0,00 4,72 Danmarks Skibskredit 1,53 SKIBE Varske St ,80 0,00-1,53 SKIBE Varske St ,80 0,00-2,00 Skibe INK St ,74 0,12 3,27 2,00 Skibe INK St ,72 0,06 3,04 2,00 Skibe INK St ,46-0,18 2,66 3,00 Skibe INK St ,49 0,04 1,84 4,00 SKIBE INK St.l ,80 0,00 2,00 Danske Kredit 5,00 DK ann ,03 0,00 4,82 5,00 DK ann ,35 0,00 3,90 Nordea Kredit 4,00 Nordea OA36æ ,19-0,11 4,23 4,00 Nordea OA38æ ,18 0,20 4,51 4,00 Nordea EUR INK ,73 0,00 5,07 4,00 Nordea ann ,80-0,20 4,51 7,00 UNIK ann.32æ ,00 0,00 5,78 5,00 UNIK ann ,15 0,00 4,84 5,00 UNIK ann.20æ ,20 0,00 3,62 5,00 UNIK ann.29æ ,35 0,00 4,77 7,00 UNIK ann. 2029æ ,00 0,00 6,43 6,00 UNIK ann. 2029æ ,75 0,00 5,05 VALUTA Nationalbankens kurser Valuta Kurs +/- % Ultimo US-dollar 510,80-1,28 561,33 Euro 745,56 +0,01 745,44 Pund 837,43-1,48 866,59 Svenske kr. 82,87-1,19 82,70 Norske kr. 95,30-1,17 95,34 Schweiz fr. 609,37-0,42 597,55 Can. dollar 520,75-2,57 561,54 Yen 6,37 +0,06 6,89 Aus. dollar 548,33-1,37 569,95 N.Z. dollar 416,51-2, 433, H.K. dollar 65,67-1,29 72,13 Singa. dollar 415,15-1, 435,12 Pol. zloty 188, -0,10 188,01 Ung. forint 2,80 +0,11 2,67 Cze. koruna 30,63 +0,66 29,53 Letl. lats 1.051,42 +0, ,21 Lita. litas 215,93 +0,01 215,89 Thai. Baht 16,86-1,35 18,61

11 POLITIKEN TIRSDAG 7. JUNI falsk garanti Pilotskole misbrugte Lufthansas navn og logo på hjemmeside Ikke kun Cimber og Nordjyske Bank er misbrugt i reamer af pilotskolen DAC. Også Europas største flyselskab blev udnyttet.»svindel«, mener Lufthansa. MICHAEL LUND Falske løfter og varm luft har tilsyneladende været populære metoder på pilotskolen Danish Aviation College (DAC), når håbefulde unge skulle lokkes til at betale hundredtusinder af kroner på forhånd for undervisning og flyvetimer på skolen. Politiken kunne søndag fortælle, at skolen i Roskilde der netop er lukket og dermed har påført mindst 19 unge et smertefuldt økonomisk tab blandt andet har reameret med falske job- og bankgarantier i luftfartsselskabet Cimber Air og Nordjyske Bank. Men også Europas største luftfartsselskab, tyske Lufthansa, har fået sit navn misbrugt af skolen, kan Politiken nu afsløre. På skolens nu lukkede hjemmeside, som Politiken har kopier af, kunne man indtil for nylig læse, at skolen havde en aftale med Lufthansas datterselskab Lufthansa CityLine, der primært flyver indenrigs mellem Tysands større byer. Under overskriften Lufthansa CityLine står således:»dac har for nylig indgået en aftale, der dækker direct entry. Lær mere om Lufthansa CityLine på Når en pilotskole har en aftale om direct entry direkte adgang med et luftfartsselskab, betyder det, at skolens elever efter endt eksamen kan gå direkte til selskabets egne optagelsesprøver, hvor piloterne håndplukkes til de eftertragtede job. Det er med andre ord yderst attraktivt for en pilotskole at have direct entryaftaler med de store luftfartsselskaber. Men en sådan aftale har DAC aldrig haft med Lufthansa CityLine, oplyser det tyske selskab til Politiken.»Vi har undersøgt sagen grundigt og kan nu oplyse, at Lufthansa CityLine ikke havde en aftale med den pågældende danske flyveskole om hverken uddannelsesforløb eller direct entry«, skriver chefen for Lufthansas europæiske kommunikationsafdeling, Aage Dünhaupt, i en mail til Politiken.»Vi må helt ærligt kalde formuleringen på hjemmesiden for svindel eller vildledende markedsføring«, skriver han og tilføjer, at det er set før:»desværre ser det ud til, at andre pilotskoler gør det samme for at tiltrække nye studerende«. Hjemmeside er lukket Også i Norden er der lignende sager. I marts i år fik fem tidligere studerende på Skandinaviens største pilotskole, Scandinavian Aviation Academy i Västerås i Sverige, økonomisk erstatning efter en retssag. De fem mente, at skolen i reamerne havde overdrevet værdien af en aftale med SAS om, at luftfartsselskabet havde godkendt uddannelsen. Uddannelsen som pilot er helt brugerfinansieret. Unge med pilotdrømme skal selv finde de over kroner, uddannelsen i Danmark koster. Ofte kræver pilotskolerne store dele af beløbet betalt på LUFTKASTEL. Den hidtidige hjemmeside for pilotskolen DAC dacpilots.dk er nu lukket og henviser i stedet til holdingselskabet bag skolen. Af dette screendump fra den tidligere hjemmeside fremgår det, hvordan Lufthansas navn og logo blev misbrugt. forhånd, og det er derfor af stor betydning for de unge, at de har en vis sikkerhed for at få et af de højtlønnede pilotjob bagefter. Som en af de unge, der ønsker anonymitet, siger til Politiken:»Jeg lod mig jo netop overtale til at betale så mange penge på forhånd, fordi jeg havde fået indtryk af, at jeg nærmest var sikker på at få et job bagefter«. De 19 unge, der var i gang med uddannelsen, har nu tabt de op mod kroner, som de havde indbetalt. Ifølge Politikens oplysninger er al undervisning indstillet på DAC, der er gået i betalingsstandsning og ventes at blive begæret konkurs i løbet af få uger, fordi flere ansatte ikke har fået løn. Skolens tidligere hjemmeside dacpilot.dk henviser nu til selskabet Danish Aviation Capital, der var holdingselskab bag skolen og ejes af samme personkreds. På hjemmesiden er skolens fly og flysimulator sat til salg. Skolens direktør, Flemming Jeppsson, har ikke ønsket at kommentere sagen. Hos Danske Studerendes Fællesråd mener man, at episoden viser ulemperne ved et privatiseret uddannelsesvæsen:»vi skal fastholde vores gratisprincip for uddannelse i Danmark, da brugeetaling er enormt farligt for vores samfund, når det som her giver unge en enorm gæld, der vil forfølge dem resten af livet«, siger Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd. michael.lund@pol.dk imaøkonomi Danmark bliver et landbrugssmørhul Klimaændringerne betyder, at det i langt de fleste områder bliver sværere at dyrke korn og andre fødevarer. En af de få undtagelser er Danmark, hvor forholdene bliver bedre, i hvert fald så længe opvarmningen holder sig på under 3-4 grader KLIMA Tørt Tør sommer Regn sommer og vinter Køligt Både og... Ja, med en smart ny model, fri sms/mms og masser af tale og data fra Telia HTC Incredible S fra 49 kr. i udbetaling med Telia Mobilaftale og 6 timers tale, fri sms/mms og 5 GB data Samlet min. pris: kr. Kilder: Jørgen E. Olesen, Köppen, IIASA JBM11212 Telia Mobilaftale in. 2 års forsikring Dansk landbrug vil frelse verden fra madkrise Kloden får flere munde og mindre jord, der er egnet til at mætte dem. Men imaændringerne giver danske landmænd bedre forhold, så de kan lindre krisen hvis der altså ikke kommer strammere miljøregler. Hvis Helle Thorning-Schmidt (S) ikke får læst denne artikel, skal dansk landbrug nok gøre hende opmærksom på hovedpointerne. Når oppositionens statsministerkandidat i dag skal til Landbrug & Fødevarers årsmøde, vil brancheorganisationen forsøge at få hende til at se mere positivt på landbruget, end hendes venner i SF gør. MICHAEL ROTHENBORG Her er et af de vigtigste midler en påpegning af, at danske landmænd rent faktisk kan være med til at frelse verden hvis det danske Folketing altså lader dem gøre det. Danmark er nemlig et af de få lande i verden, som imaændringerne i de kommende årtier giver bedre muligheder for at dyrke fødevarer ifølge blandt andre FN s Klimapanel. Det, der i dag er gode jorder i Syd-, Øst- og Mellemeuropa, vil blive for varme og tørre. Det samme gælder store dele af USA, Sydamerika og Afrika. Samtidig har vi udsigt til at blive mindst 9 milliarder mennesker på oden i 2050, og rigtig mange af dem vil tilhøre en kødglad middelasse. Alene Asiens middelasse vil ifølge OECD blive seksdoblet til mere end 3 milliarder mennesker inden Det mindre udbud og den større efterspørgsel vil ikke blot skabe mangel på fødevarer, men også krav om mere effektiv ressourceudnyttelse af især vand, og det kan give dansk landbrug en ny guldalder, håber erhvervet.»den danske fødevareproduktion har en højt udviet teknologi. Samtidig vil de imatiske ændringer på nogle områder være positive, blandt andet med forlænget vækstsæson«, siger Niels Jørgen Pedersen, formand for Landbrug & Fødevarer. Klimamæssigt smørhul Det er nyt, at dansk landbrug i imamæssig sammenhæng slår på, at fremtiden ikke er så sort, som den har været. Hidtil har erhvervet mest henvist til, at det varmere vejr betyder flere skadedyr og sygdomme og at man derfor bør have lov til at få mere gang i pesticidsprøjten. Forskere har derimod i flere år påpeget, at Danmark i årtierne frem mod vil ligge i et imamæssigt smørhul, fakta LANDBRUGSKLIMA I takt med at verden bliver varmere og tørrere og regnen mindre forudsigelig, rykker de optimale dyrkningszoner for fødevarer længere væk fra ækvator. Hvede kan for eksempel ikke lide, at det bliver for varmt, og i de seneste år er udbyttet faldet flere steder syd for os. Også den optimale zone for dyrkning af majs har flyttet sig. Holland og Nordtysand har i flere år haft højere udbytter end Frankrig og Italien. Danmark dyrker stadig mere majs til foder, og vores sydlige egne vil allerede om få år være velegnede til fuldmodent kernemajs. Kilde: Jørgen E. Olesen m.fl. hvor vi har bedre betingelser end langt de fleste andre for at dyrke både hvede, majs og andre vigtige afgrøder. Og at vi derfor har et ansvar for i højere grad at være med til at brødføde verden.»man skal bare være ar over, at det vil gøre det nærmest umuligt at opfylde visionen om et Danmark med langt større naturarealer«, understreger Jørgen E. Olesen, professor i ima og jordbrug på Aarhus Universitet og tidligere hovedforfatter i FN s Klimapanel. Samtidig vil en større fødevareproduktion gøre det meget svært for landbruget at opfylde EU s krav om 20 procent CO2-reduktion inden Ifølge den grønne tænketank Concitos nye årsrapport kan man ikke markant øge landbrugsproduktionen, uden at det går ud over natur og ima. Det kan derimod godt lade sig gøre at holde produktionen på status quo og tilgodese både miljø og samfundsøkonomi.»men det kræver, at man i højere grad anvender ren teknologi som biogas og gylleforsuring, og at man omlægger store dele af den dårligere landbrugsjord til blandt andet skov og græs«, forarer Thomas Færgeman, direktør i Concito. Socialdemokraterne opererer dog i deres naturplan med en samlet nedgang i den danske landbrugsproduktion. Men det kan måske ændre sig, efter at Helle Thorning-Schmidt i dag har hørt om erhvervets mulige nye globale rolle. michael.rothenborg@pol.dk Så nemt er det: 1. Vælg din drømmemobil Fx HTC Incredible S (min. pris kr.) 2. Vælg dit abonnement Fx FlexMobil til 270 kr./md. (min. pris i 6 mdr kr. in. oprettelse og adm.) 3. Vælg din udbetaling. Fx 49 kr. 4. Vælg hvor hurtigt du vil betale resten Fx 24 mdr. til 136 kr./md. ÅOP 0%. Kreditomkostninger 0 kr. Udbetaling fra 49 kr. Afdragsperiode fra 1 til 24 mdr. Kontantpris kr. Kræver mobilabonnement i 6 mdr. Forsikringen har en selvrisiko på 100 kr. og dækker op til 2 skader (værdi 999 kr.). FlexMobil med Tale SMS/MMS Data Opkaldsafgift Oprettelse 270 kr./md. 6 timer Fri 5 GB 0 kr. 100 kr. + adm. 9,75 kr./md. v. Betalingsadm. el. 39 kr./md. v. Giro Sekundtakseret Ekstra tale: 70 øre/min. Gælder ikke indholdstjenester Ekstra MB: 0 kr. dog nedsættes hastigheden til 120 kbit/s In. nummerflytning Mobilprisen forudsætter valg af ovenstående kombination på FlexMobil abonnementet. Køb nu på Vi tager foehold for trykfejl, udsolgte varer samt prisændringer.

12 12 TIRSDAG 7. JUNI 2011 POLITIKEN sport Kvist meldes tæt på VfB Stuttgart FODBOLD. FC Københavns William Kvist er meget tæt på en aftale med Bundesligaubben VfB Stuttgart, bekræfter den tyske ub.»vi er så godt som enige med spilleren. Spilleren vil til os, og vi vil have ham«, siger Stuttgarts sportsdirektør, Fredi Bobic, til Stuttgarter Zeitung. Den 26-årige midtbanespiller har kontrakt med FC København indtil Stuttgart blev senest tysk mester i 2007, men i den overståede sæson sluttede holdet som nr. 12 med 33 point op til mesterholdet fra Dortmund. Ritzau/Pol Sportsredaktør Søren-Mikael Hansen Jourhavende Henrik Braad Jacobsen Telefon sporten@pol.dk Wada-chef ønsker Touren uden Contador CYKLING. Alberto Contador er i sin gode ret til at køre Tour de France, men alligevel råder chefen for det internationale antidopingagentur Wada, David Howman, spanieren til at blive hjemme.»med baggrund i det retslige har han fuld ret til at starte. Det er op til ham selv. Men jeg vil råde ham til ikke at gøre det«, siger David Howman til den spanske avis AS. Der var i første omgang lagt op til, at sportsdomstolen CAS kunne afgøre Contadors dopingsag før Tour de France, men for nylig meddelte domstolen, at det ikke kunne nåes.»formelt set har vi ikke sagt noget til udsættelsen af høringerne i CAS, da det er vores vigtigste mål, at retfærdigheden sker fyldest«, siger David Howman. Den spanske Saxo Bank- Sungard-rytter blev testet positiv for det foudte stof Clentuberol under Tour de France sidste år. Tidligere på året valgte det spanske found at frikende spanieren, men siden blev sagen anket til CAS. Alberto Contador har beskyldt blandt andre den internationale cykelunion (UCI) for at blande sig og lægge pres på de instanser, som skal fælde dom i sagen. Wada understreger, at organisationen ikke ønsker at gøre dette.»vi vil afvente afgørelsen fra CAS, og vi vil respektere beslutningen. Mere kan jeg vist ikke sige. Vi vil lade CAS gøre jobbet uden at lægge pres på. Vi har aldrig ønsket at dømme Alberto Contador eller nogen som helst andre på forhånd. I alles interesse skal vi sørge for, at loven bliver respekteret«, siger David Howman til AS. Ritzau Lærke Møller ude seks-otte uger HÅNDBOLD. Landsholdets bagspiller Lærke Møller slap billigere, end hun havde frygtet efter sit uheldige fald i playoff-kampen mod Polen i weekenden, da Danmark vandt Lærke Møller blev skannet på privathospitalet i Viborg mandag, og dommen lyder på seks-otte ugers pause pga. en forskubbet knæskal. Ritzau Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto Mest læste i går på 1. Kometub gik fra serie 4 til divisionerne på blot 13 år 2. De er Superligaens hotteste salgsemner 3. Træner griner af hård kritik mod Wozniacki Klose er fortid i FC Bayern FODBOLD. Angriberen Miroslav Klose er færdig i den tyske storub FC Bayern München. Tyskerens kontrakt udløber med udgangen af juni.»forhandlingerne førte ikke til en aftale, og Kloses kontrakt udløber 30. juni og vil ikke blive forlænget«, lyder det i en udtalelse fra ubben. Den 32-årige tyske landsholdsangriber var utilfreds med, at Bayern kun ville tilbyde en etårig kontrakt.»jeg har haft fire gode år i München, og det vil jeg gerne takke Bayern for. Det var noget særligt for mig at spille for ubben«, siger Klose.»Vi ville gerne have forlænget kontrakten, men vi kunne ikke blive enige om dens længde«, siger ubbossen Rummenigge. Siden sit skifte fra Werder Bremen i 2007 nåede Klose at spille 98 kampe og score 24 mål i Bundesligaen for Bayern. I den forgangne sæson mistede Klose sin stamplads til Mario Gómez, og Klose scorede kun et ligamål i hele sæsonen. På landsholdet har Klose indtil nu scoret 61 mål i 109 kampe for Tysand. I Tysand rygtes Klose nu på vej til Valencia i Spanien. Ritzau u21-em Danskerne er vilde med slutrunden DBU melder om tæt på udsolgt til Danmarks indledende kampe og flere andre EM-dyster. Sommerens prestigefulde U21-EMslutrunde i fodbold på jysk grund går rent ind hos danskerne. I gruppe A skal Danmark spille mod Schweiz, Hviderusland og Island, og selv om det er små fodboldlande, er der godt gang i billetsalget.»som dagene op til åbningskampen nærmer sig, mærker vi, at salget af billetter går rigtig godt. Vi forventer da helt art udsolgt til Danmarks kampe, og der er få ledige billetter tilbage til netop disse kampe«, siger DBU s ansvarlige for FARZAM ABOLHOSSEINI slutrundens billetsalg, Kasper Kragh. Danmark skal i gruppespillet to gange til Energi Nord Arena i Aalborg, hvor Schweiz og Island venter, mens slaget mod Hviderusland skal stå i Aarhus på NRGi Park. Længe har det stået art, at den største kamp i den indledende runde foregår i gruppe B i Herning mellem Spanien og England. Den kamp har i ugevis været udsolgt, og også semifinalerne og finalen kommer til at trække mange tilskuere på stadion. Semifinalerne har under halvdelen af billetterne ledige, og finalen mangler at sælge under billetter ud af en kapacitet på , før den også kan melde om fuldt hus.»danskerne har virkelig taget denne slutrunde til sig. De her tal er, inden vi ved, hvem der skal spille kampene i semifinalerne og finalen, så det går altså meget godt med interessen for kampene. Og det er ikke kun fra de deltagende lande, for ser man bare på tyskerne, har de også købt en del billetter«, oplyser Kasper Kragh. Ulige år gør forskellen Tidligere har Det Europæiske Fodboldfound (Uefa) afholdt U21-EM i lige år, hvor der også bliver spillet enten europa- eller verdensmesterskaber for A-landsholdene. Fra 2007 rykkede foundet dog slutrunden til ulige år, og det er en væsentlig faktor for den store opmærksomhed, DBU mærker.»der er ikke nogen tvivl om, at U21-EM er den største sportsbegivenhed nogen sinde på dansk jord. U21-slutrunderne er det nye satsningsområde for Uefa, fordi turneringen nu ligger på et tidspunkt, hvor der ikke er andre store fodboldkampe«, siger turneringens direktør, Christian Bordinggaard. Ved seneste U21-EM i Sverige i 2009 havde slutrunden tilskuere, og i Danmark forventer DBU et noget lavere antal, fordi stadionkapaciteten på de fire stadioner er mindre end i Sverige. Direktør Christian Bordinggaard, der er bror til Danmarks U21-landstræner, Keld Bordinggaard, betegner personer igennem tælleapparaterne som en succes. Muligheden for at slå Sveriges billetsalg er dog stadig til stede, idet DBU i alt har sat billetter til salg. Gratis billetter skal fylde stadion Til trods for de positive meldinger fra DBU om de attraktive kampe, set med danske briller, er der også udfordringer til flere af opgørene. Således har åbningskampen mellem Hviderusland og Island særdeles svært ved at trække tilskuerne ud på lægterne i Aarhus med over ledige billetter.»vi gør rigtig meget for at promovere slutrunden, så vi kan få endnu flere udsolgte kampe, men det er da art, at der er flere lande, som ikke ligefrem er tilskuermagneter. Specielt er vi aktive, når et land som Hviderusland skal spille alle sine kampe på slutrundens største stadion«, tilføjer Christian Bordinggaard. Turneringen er ifølge DBU lige så meget en promovering af Danmark, hvor tv-stationer fra mere end 100 lande verden over vil se hele kampe eller ip fra slutrunden, og derfor er det vigtigt at undgå for mange tomme sæder.»det har stor betydning for hele vurderingen af U21-EM i Danmark, at seerne kan se mennesker, når tv-kameraerne ruller hen over tribunerne, så derfor har Uefa givet lov til at fylde en del af pladserne ud ved hjælp af gratis billetter til skolerne i nærområdet«, lyder det fra direktøren. DBU kan i tilfælde af visse udsolgte kampe åbne op for billetsalg af et mindre antal billetter med begrænset udsyn. farzam.abolhosseini@pol.dk Generalprøve lover godt for U21 EM De danske fodbolddrenge vandt i går 4-0 over Tyrkiet og imponerede Thomas Gravesen. JEPPE LAURSEN BROCK Jokri Park i Vejle havde fint besøg i går, og den særlige gæst kunne lide, hvad han så. Thomas Gravesen, den tidligere Vejleog landsholdsdynamo, besøgte sin tidligere hjemmebane, der siden fodboldspillerens afrejse fra barndomsubben i 2000 både har ændret navn og udseende. Men det mere moderne stadion og lidet mundrette navn, Jokri Park, ændrede ikke ved, at han ligesom i gamle dage nød kampen på banen. Det var svært at gøre andet i hvert fald for danskere med en vis form for nationalpatriotisme. På græsplænen i udkanten af Nørreskoven udraderede Danmarks U21-landshold nemlig Tyrkiet med 4-0 i den sidste træningskamp inden EM. Startopstilling Danmark (4-3-3): Mikkel Andersen (46. Jonas Lössl) Mads Fenger, Mathias Zanka Jørgensen (64. Lasse Nielsen), Andreas Bjelland (46. Anders Randrup), Nicolai Boilesen (46. Jesper Juelsgård) Mike Jensen (27. Mads Albæk), Bashkim Kadrii (72. Matti Lund Nielsen), Kasper Povlsen Daniel Wass (72. Henrik Dalsgaard), Nicki Bille Nielsen (64. Nicolaj Agger), Nicolai Jørgensen (64. Thomas Delaney) Ikke benyttet: Nicas Højlund, Christian Eriksen MÅLSULTEN. Nicki Billes to mål mod Tyrkiet var godt både hans og holdets selvtillid, før det bliver alvor under U21- EM. Foto: Ernst van Norde/Polfoto Og de danske drenge imponerede Thomas Gravesen.»De gør det sgu godt, knægtene«, lød den umiddelbare kommentar fra den skaldede fandenivoldskhed. U21-EM starter på lørdag, hvor Danmark møder Schweiz i Aalborg. Og gårsdagens testkamp mod Tyrkiet tegner et lyst billede af den danske form forud for ungdomsslutrunden.»det giver gode forhåbninger for de danske chancer. Det lover godt, for jeg synes, de spiller rigtig god fodbold«, sagde Thomas Gravesen. Allerede fra kampens start var det tydeligt, at Danmark var mindst et par niveauer bedre end tyrkerne. Med tålmodige angreb bygget op fra bageste række, hvor Mathias Zanka Jørgensen og anfører Andreas Bjelland førte bolden frem. Tidligt i kampen kom Zanka endda så langt frem på banen, at han scorede på en retuold. Kort tid senere scorede Nicki Bille efter et flot angreb. Han modtog selv bolden dybt i banen, tæmmede den, holdt sin modstander væk og lagde den af til Bashkim Kadrii. Den lille OB er sendte straks en stikning i dybden, hvor Nicki Bille nåede bolden og udplacerede målmanden med en flad inderside. Angriberen fra spanske Villareal gjorde det også til 3-0, da han dirigerede et fladt indlæg over stregen. Sidste mål scorede tyrkerne selv lige efter pausen efter en tvæold fra indskiftede Anders Randrup. Derefter ødelagde en masse udskiftninger rytmen, og danskerne spadserede sejren i land. Alle spillere på nær tredjemålmanden kom på banen. Nå, ja og så lige den meste feterede af dem alle, Christian Eriksen, der endnu har sin debut på U21-landsholdet til gode.tyrkiets hold bestod primært af spillere fra de næstbedste tyrkiske ubber, men selv om det ikke lyder skræmmende, fortjener danskerne ros.»for mig at se er det danskerne, der gør dem dårlige. De centrale på midtbanen lægger et stort pres, så de slet ikke får noget plads at spille på. Ja, de har jo næsten ikke bolden«, sagde den tidligere landsholdsprofil.»offensivt kom vi godt over kanterne med de to backer, der skabte overtal. Og så var Nicki Bille dejligt aggressiv i front. Igen: Det ser altså fornuftigt ud inden slutrunden«, sagde Thomas Gravesen. jeppe.l.brock@pol.dk cying Tour de France-aktører sender signal om vidt forskellig styrke Chris Anker Sørensen slap pænt fra første bjergfinale i Critérium du Dauphiné. MOGENS JACOBSEN Blandt de 10 bedst placerede i den samlede stilling efter gårsdagens 144 km lange 1. etape i Critérium di Dauphiné findes med den belgiske vinder Jurgen Van den Broeck (Omega Pharma-Lotto) og den ny indehaver af førertrøjen, den kasakhiske veteran Alexandre Vinokourov (Astana), i spidsen, i hvert fald seks ryttere, som håber at komme til at spille en fremtrædende rolle i næste måneds Tour de France. Og væsentlig længere nede på resultatlisten aktører, der sætter deres lid til, at de kan nå at foedre formen betydeligt i ugerne, inden det 2. juli går løs i den franske gigantbegivenhed. Til førstnævnte kategori hører australieren Cadel Evans (BMC), Sky-holdkammeraterne, englænderen Bradley Wiggins og det norske stortalent Edvald Boasson Hagen, samt sidste års Dauphiné-vinder, sloveneren Janez Brajkovic (RadioShack), som med indsatsen i går signalerede, at de har ambitioner om et godt facit i den aktuelle styrkeprøve. Det havde måske også ryttere som den spanske OL-guldvinder Samuel Sanchez (Euskaltel), hollænderen Robert Gesink (Rabobank), tyskeren Tony Martin (HTC- Highroad) og italieneren Ivan Basso (Liquigas), men de må efter lussinger i forskellige grader på den 7,4 km lange finalestigning erkende, at de er art bagud i forhold til de ovennævnte rivaler. Nu er der historisk belæg for, at det ikke betyder så meget, når det først bliver alvor i Touren, men der er i hvert fald ingen tvivl om, at den 28-årige Jurgen Van den Broeck nr. 5 i sidste års Tour de France fik styrket sin selvtillid ganske gevaldigt. Han angreb, næsten straks den afsluttende atretur meldte sig, og selv om han blev hidsigt jagtet, holdt han hjem til sin første sejr i en professionel karriere, som nu kører på ottende sæson. Forspringet var så beskedent som på 6 sekunder til spanieren Joaquim Rodriguez (Katusha), der springer Tour de France over, mens Evans, Vinokourov, ireren Nicholas Roche (Ag2r) og Boasson Hagen fulgte yderligere 1 sekund efter. Indehaveren af førertrøjen, hollænderen Lars Boom (Rabobank) satte 2,27 minutter til, og det betyder, at Vinokourov nu fører med 5 sekunder til Van den Broeck. Saxo Bank-SunGards Chris Anker Sørensen viste lovende takter, da han to gange forsøgte at køre op til Van den Broeck. Begge fremstød mislykkedes, men vidnede om en angrebsiver, som i langt højere grad kan komme til sin ret senere i løbet. Trods alt var 1. etape kun en forsmag på, hvad der venter fredag, lørdag og søndag, og som nr. 17 over stregen 33 sekunder efter belgieren og nr. 20 sammenlagt med et minus på 1,01 minut tegner der sig stadig spændende perspektiver for Chris Anker Sørensen. I dag forestår en 179 km lang etape fra Voiron til Lyon, og den lille stigning på 1,4 km op mod mål vil næppe lægge hindringer i vejen for Omega Pharma-Lottos forsvar af Jurgen Van den Broecks førertrøje. mogens.jacobsen@pol.dk Eurosport

13 POLITIKEN TIRSDAG 7. JUNI 2011 tennis Wozniacki vil bruge Farum som springbræt til Wimbledonsucces Da danskeren sidste år vandt i hjemlandet, blev det optakten til hendes hidtil stærkeste periode på WTA-turen med fire titler og stor stabilitet. CARSTEN GODTFREDSEN Den nyligt afsluttede grand slamturnering French Open var ingen opmuntring for Caroline Wozniacki, men i denne uge gælder det den hjemlige udfordring ved WTA-turneringen i Farum, og her kan ranglistens nr. 1 med en erobring af sin 17. titel i karrieren skaffe sig den selvtillid, der skal til for at komme tilbage som udfordrer til den næste grand slam-titel, der bliver sat på spil Wimbledon. Da Wozniacki sidste år levede op til sin topseedning og vandt den første udgave af e-boks Sony Ericsson Open der dengang var placeret i august blev det startskuddet til en virkelig stærk periode for danskeren. Hun tog efterfølgende titlerne i Montreal, New Haven, Tokyo og Beijing, og hun nåede semifinalen i US Open samt finalen i WTA Championships. Og inden Farum havde hun spillet syv turneringer med begrænset succes. Effekten af et besøg i hjemlandet, muligheden for at møde gamle venner samt kolossal opbakning under kampene i Farum skal ikke undervurderes, og lever Wozniacki atter op til sin seedning, så vil hun med årets femte titel til regnskabet allerede før Wimbledon være tæt på sidste års samlede høst på seks titler, der var tennisstjernens hidtil bedste sæson. ishockey Selvtilliden i orden Favoritten kom til Danmark i lørdags, hvor det også blev et faktum, at hendes første modstander er den i Ecuador fødte amerikaner Irina Falconi, der tidligere på sæsonen fik smæk af Wozniacki med to gange 6-1. Den jævnaldrende modstander ligner umiddelbart en sikker billet til næste runde, og det er den 20-årige dansker da også på det rene med.»falconi er en ung spiller, som jeg mødte i Charleston og som spiller noget anderledes tennis. Hun bruger meget spin og får en del bolde tilbage, men hvis jeg går ind og spiller på mit niveau, så burde jeg have gode chancer«, siger Caroline Wozniacki. Altså ikke noget høflighedssnak om, at det er en farlig modstander osv., som publikumsyndlingen i aften skal spille mod, og hvor hun forventer solid støtte.»det er en helt fantastisk fornemmelse at stå inde på banen og vide, at hele hallen bakker én op, og jeg kan huske sidste år, at det var en rigtig god følelse, og folk var oppe på tæerne og appede helt vildt og råbte og skreg, så jeg håber selvfølgelig, det bliver det samme i år«, som hun udtrykker det. Men det er ikke kun tennis, der er på programmet, når Caroline Wozniacki er i byen. Der skal f.eks., som i går, skrives nogle underskrifter i Field s i København, hvor et imponerende miks af danskere gerne ville have berømthedens autograf. Og der er mange andre af den slags pligter foundet med et besøg af den sportsstjerne, der nu er blevet sponsoren Sony Ericssons ansigt udadtil på verdensplan. Sidste år var hun det kun i Danmark, men de fem sejre i Farum Arena i finalen over tjekkiske Klara Zakopalova, der som andenseedet i aftes lidt overraskende røg ud af turneringen er den slags præstationer, der er med til at bane vej for endnu bedre kontrakter med den samling af sponsorer, der har gjort Caroline Wozniacki til en meget rig sportsstjerne. Eventuelle forhindringer på vejen i dette års turnering kan f.eks. blive tjekkiske KVITTERING. Caroline Wozniacki er en meget populær person i Danmark, og hun kvitterer oftest med en solid stak autografer, når hun er i landet. Her under mandagens besøg i Field s i København. Foto: Jens Dresling Det er en helt fantastisk fornemmelse at stå inde på banen og vide, at hele hallen bakker én op Caroline Wozniacki Baora Zahlavova-Strycova, der var meget tæt på at sende den senere vinder af French Open, kinesiske Li Na, ud i 1. runde på Roland Garros, eller den uortodokse amerikaner Bethanie Mattek-Sands, der i denne uge som nr. 31 er hoppet op som den næsthøjest rangerede amerikaner på ranglisten. Her er Wozniacki på sin førsteplads noteret for et forspring på point ned til Kim Clijsters som nr. 2. Den tidligere topspiller på dansk grund Peter Bastiansen har karakteriseret Wozniackis deltagelse i Farum som useriøs opvarmning til Wimbledon pga. underlaget, men spillerens far og træner, Piotr Wozniacki, fastholder, at det er en perfekt omstilling fra grus til græs. I aften starter den proces. carsten.godtfredsen@pol.dk TV 2 Zulu fakta WOZNIACKIS 2011-SÆSON Kampstatistik: 40-8 (sejre-nederlag) Fire WTA-titler: Dubai, Indian Wells, Charleston og Bruxelles Præmiepenge: dollar (eller cirka 10,3 mio. kr.). Nr. 3 i denne statistik efter Li Na og Kim Clijsters Nr. 1 på verdensranglisten FODBOLD UDLANDET Italien, Kval til Serie A, 1/2-finaler, 2. k Novara-Reggina 2-2 Samlet 2-2. Novara videre på bedste placering i grundspillet. Sverige, Superettan (30) Landskrona-Ängelholm 0-0 Ljungskile-Jönköping 2-3 Degerfors Assyriska Jönköping Brage Ängelholm Åtvidaberg (N) Brommapoj. (N) Östers Hammay Sundsvall Ljungskile Falkenberg Värnamo IF (O) Landskrona Västerås (O) Qviding Danske spillere: Brommapoj.: Mikkel Jensen, Ängelholm: Martin Andersen, BASKETBALL NBA Finale, 3. kamp Dallas-Miami Miami fører 2-1 i kampe. CYKLING Critérium du Dauphiné Libéré Resultatet af første etape i Critérium du Dauphiné Libéré, 144 km fra Albertville til Saint-Pierre-de-Chartreuse, Frankrig: 1. Jurgen van den Broeck, Belgien (Lotto), 3.36,42 timer, 2. Joaquim Rodriguez, Spanien (Katusha), 6 sekunder efter, 3. Cadel Evans, Australien (BMC), 7, 4. Alexandre Vinokourov, Kasakhstan (Astana), samme tid, 5. Nicolas Roche, Irland (Ag2r), s.t., 6. Edvald Hagen, Norge (Sky), s.t., 7. Thibaut Pinot, Frankrig (FDJ), 13, 8. Rob Rujigh, Holland (Vacansoleil), s.t., 9. Thomas Voecer, Frankrig (Eurocar), 15, 10. Janez Brajkovic, Slovenien (Radioshack), s.t, 17. Chris Anker Sørensen, Danmark (Saxo Bank Sungard), 33, 50. Laurent Didier, Luxembourg (Saxo Bank Sungard), 1,32 minutter efter, 72. Nicki Sørensen, Danmark (Saxo Bank Sungard), 2,13, 73. Rafal Majka, Polen (Saxo Bank Sungard), s.t., 95. Brian Vandborg, Danmark (Saxo Bank Sungard), 2,40, 98. Anders Lund, Danmark (Leopard), s.t., 109. Volodymir Gustov, Ukraine (Saxo Bank Sungard), 2,47, 169. Juan Jose Haedo, Argentina (Saxo Bank Sungard), 10,26, 170. Lucas Sebastian Haedo, Argentina (Saxo Bank Sungard), s.t. Samlet stilling: 1. Alexandre Vinokourov, 3.43,09 timer, 2. Jurgen van den Broeck, 5 sekunder efter, 3. Cadel Evans, 7, 4. Bradley Wiggins, Storitannien (Sky), 11, 5. Edvald Hagen, 13, 6. Nicolas Roche, 17, 7. Janez Brajkovic, 20, 8. Joaquim Rodriguez, 23, 9. Thibaut Pinot, 24, 10. Thomas Voecer, 27, 20. Chris Anker Sørensen, 1,01 minutter efter, 67. Nicki Sørensen, 2,26, 69. Laurent Didier, 2,28, 77. Rafal Majka, 2,39, 106. Anders Lund, 3,08, 109. Brian Vandborg, 3,11, 118. Volodymir Gustov, 4,10, 164. Lucas Sebastian Haedo, 10,52, 167. Juan Jose Haedo, 10,56. TENNIS ATP-turnering i Halle Resultater fra ATP-turneringen, Gerry Weber Open, afviet i Halle, Tysand. Samlet præmiesum euro: Herresingle, første runde: Lu Yen-Hsun, Taiwan-Jarkko Nieminen, Finland, 7-6 (7/2), 6-3, Tobias Kamke, Tysand-Julian Reister, Tysand, 4-3, Reister opgav, Igor Andreev, Rusland- Potito Starace, Italien, 6-4, 6-4, Jan Hernych, Tjekkiet-Sergiy Stakhovsky, Ukraine, 6-3, 6-7 (5/7), 7-6 (10/8), Philipp Kohlschreiber, Tysand-Cedrik-Marcel Stebe, Tysand, 6-4, 3-6, 6-1, Ivan Dodig, Kroatien-Pere Riba, Spanien, 7-6 (7/4), 7-6 (8/6), Alexandr Dolgopolov, Ukraine (7)- Robin Haase, Holland, 6-7 (4/7), 6-4, 6-4. WTA-turnering i Birmingham Resultater fra WTA-turneringen, AEGON Classic, afviet i Birmingham, Storitannien. Samlet præmiesum dollar: Damesingle, første runde: Arina Rodionova, Rusland-Virginie Razzano, Frankrig, 6-4, 6-4, Coco Vandeweghe, USA-Shuko Aoyama, Japan, 6-2, 6-1, Magdalena Rybarikova, Slovakiet (14)- Emily Webley-Smith, Storitannien, 6-4, 6-3, Hearther Watson, Storitannien-Chanelle Scheepers, Sydafrika (15), 6-3, 7-5, Olga Govortsova, Hviderusland- Romina Oprandi, Italien, 6-2, 2-6, 6-4, Alla Kudryavtseva, Rusland (16)-Alize Cornet, Frankrig, 7-6 (7/2), 6-1, Mirjana Lucic, Kroatien-Alexandra Stevenson, USA, 6-3, 7-6 (9/7), Anna Tatishvili, Georgien- Samantha Murray, Storitannien, 7-5, 6-1, Rebecca Marino, Canada (13)-Melanie South, Storitannien, 6-4, 6-1, Sabine Lisicki, Tysand-Kimiko Date-Krumm, Japan (12), 6-4, 7-6 (7/3), Marina Erakovic, New Zealand-Arantxa Parra Santonja, Spanien, 6-4, 6-4, Alison SKAK Svensk sejr Svenske Hans Tikkanen blev en suveræn vinder af Fynsmesterskabet. Et helt point skilte ham fra konkurrenterne efter sidste runde. Slutstilling i toppen: 1. H. Tikkanen 7, V. Milov og H. Danielsen 6, J. Carlstad, P. Lafuente, S. Brunello, A. Smith, M. Antonsen og A.S. Hagen 6. Blandt spillerne på 5,5 point finder vi Nikolaj Mikkelsen. Hans resultater var (som sædvanlig) meget svingende. Når det virker, så ser det sådan her ud: a b c d e f g h Hvid trækker N. Mikkelsen - M. Hansen 1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lc4 Lc5 4.c3 Sf6 5.d3 a6 6.Lb3 d6 7.Sbd2 La7 8.Sf Sg3 Te h6 11.h3 Le6 12.Sh2 Lxb3 13.axb3 Dd7 14.Sf5 Se7 15.Sg4 De6 16.Sge3 Sg6 17.b4 d5 18.Df3 c6 19.Sg4 Sxg4 20.Dxg4 Kh7 21.Le3 Df6.Tae1 Te6 23.h4 Lb8 24.g3 Lc7 25.Kg2 Stiller en fælde dxe4?? Som sort plumper i Se7 er helt lige. Diagramstillingen. 26.Lg5! hxg5 27.hxg5 Sf4 28.gxf4 Dg6 29.Se7! Txe7 30.f5 1 0 Et par tunge i h-linjen, og sort er færdig. SUNE BERG HANSEN skak@pol.dk sport 13 Riske, USA-Urszula Radwanska, Polen, 4-6, 6-2, 6-3, Sarah Gronert, Tysand- Bojana Jovanovski, Seien (10), 6-1, 5-7, 6-4, Sorana Cirstea, Rumænien-Chang Kai-Chen, Taiwan, 6-3, 6-3, Rika Fujiwara, Japan-Conny Perrin, Schweiz, 6-2, 7-5, Kirsten Flipkens, Belgien-Noppawan Lertcheewakarn, Thailand, 6-1, 6-2. WTA-turnering i Farum Resultater fra WTA-turneringen, e-boks Sony Ericsson Open, afviet i Farum Arena, Danmark. Samlet præmiesum dollar: Damesingle, første runde: Alberta Brianti, Italien (8)-Alexandra Panova, Rusland, 6-7 (5/7), 6-1, 7-5, Alona Bondarenko, Ukraine-Olga Savchuk, Ukraine, 6-4, 6-3, Kathrin Woerle, Tysand-Klara Zakopalova, Tjekkiet (2), 6-3, 6-2, Petra Martic, Kroatien-Vitalia Diatchenko, Rusland, 6-2, 6-2. DAGENS SPORT TENNIS e-boks, Sony Ericsson Open 11.00: Indledende runde, Farum Arena HESTESPORT 18.00: Bornholm bridge Tæl til 13 Det ved vi som bridgespillere godt kan være sværere, end det lyder. Tag dette ene spil, som man kan kikse ved bordet: Ø. NS K E K K 10 6 Øst 3Ru pas pas pas B B 5 3 Syd 3NT 5NT 7NT 2 D B B E D E K D 2 E D 2 Vest pas pas pas Nord 4Ru 6Ru pas Efter en meget anstrengt 3 Ruåbning kom NS ad snirede veje i 7 NT. Vest startede med Ru 9, og hele spillet hænger på at løse hjerterfarven. Når man tager en hjerterhonnør fra bordet, og Øst bekender med Hj B/D, er det bedste chance at knibe efter den anden honnør. Det er mindre succesfuldt, som diagrammet antyder, men man bør også undersøge sidefarverne først. Man skal tage Sp ED og lægge mærke til, de sidder 6-1. Så tager man et ruderstik mere og de tre topør. Vest bekender hele vejen, så man ved, han er startet med seks spar, to ruder og tre ør. Det er 11 kendte kort, så han kan derfor ikke have Hxx i hjerter. Man topper den kritiske farve og bliver belønnet med 20. Andre forsøgte sig uden held i 7 Hj, der gik ned efter fejlgæt i hjerter, da man jo i denne kontrakt ikke har mulighed for at teste sidefarverne først. BRUUN/BLAKSET bridge@pol.dk Hansen håber snart at miste skægget Traditionen foreskriver, at spillerne i NHL ikke baerer sig under slutspillet. RASMUS DAM NIELSEN, VANCOUVER Det ør, det kradser, og kæresten kan ikke lide det. Alligevel nægter den danske ishockeyspiller Jannik Hansen at baere sit skæg, så længe hans hold, Vancouver Canucks, stadig er med i kampen om Stanley Cup-trofæet i verdens hårdeste ishockeyliga, NHL.»Det er begyndt at blive lidt irriterende, så jeg håber, det snart skal af, men det ryger ikke, før slutspillet er færdigt«, siger han. Stædigheden skyldes en mere end 30 år lang NHL-tradition, der foreskriver, at man i de afgørende kampe ikke baerer sig, medmindre man bliver slået ud eller ender med at vinde turneringen. Det siges, at skægget giver en ekstra dimension til sammenholdet og minder spillerne om den vigtige opgave, de skal udføre. Jannik Hansen lader det dog blot stå, fordi»det er sådan, man gør«. Det er uvist, præcis hvordan og hvornår den langhårede idé opstod. Nogle giver World Hockey Association (WHA) skylden. WHA var en professionel nordamerikansk ishockeyliga. Den eksisterede fra 1972 til 1979 som et alternativ til NHL og var kendt for at være noget mindre konservativ end sin konkurrent. Flere NHL-ubber havde således på det tidspunkt stadig ausuler i deres kontrakter med spillerne, som sagde, at de ikke måtte anlægge skæg. Men WHA s mere lempelige regler gjorde tilsyneladende, at også NHL løsnede lidt op. Andre mener, at Philadelphia Flyers-legenden Bill Cowboy Flett bør krediteres, idet han i 1974 blev den første med fuld ansigtsbehåring til at vinde Stanley Cuppen. Kritikere af den teori hævder dog, at Flett altid så sådan ud, og at hans skæg derfor ikke havde noget med slutspillet at gøre. Af den grund er foraringen, som de fleste accepterer, en helt tredje. fakta STANLEY CUP Finaleserien er afgjort, når det ene hold har vundet fire kampe. 2. juni: Vancouver-Boston juni: Vancouver-Boston 3-2 (efter ekstra spilletid) 7. juni: Boston-Vancouver efter redaktionens slutning 9. juni 02.00: Boston-Vancouver 11. juni 02.00: Vancouver-Boston 14. juni 02.00: Boston-Vancouver 16. juni 02.00: Vancouver-Boston Kraftig skægvækst i New York I starten af 80 erne sad New York Islanders tungt på den nordamerikanske ishockeytrone. Fire år i træk fra 1979 til 1983 vandt de Stanley Cuppen. I den periode havde stort set samtlige spillere i truppen et kraftigt skæg, og derfor er det manges opfattelse, at traditionen stammer herfra. Spillerne fra dengang vil dog ikke tage den fulde kredit for påfundet.»jeg ville ønske, at jeg havde en god historie til dig, men det var bare en af de ting, der skete«, siger den daværende forsvarsgeneral Denis Potvin, der i dag er at finde i ishockeyens Hall of Fame, til Montreal Gazette.»Dengang spillede vi fire kampe på fem dage, og det var bare noget, der ligesom skete. Det var helt sikkert ikke planlagt. Jeg husker virkelig ikke et tidspunkt, hvor vi alle sagde: Aha, det er det her, vi gør«. Heller ikke Butch Goring, et andet medlem af det legendariske Islanders-hold, erindrer, hvordan man kom på at anlægge skæg.»det var allerede sådan, man gjorde, da jeg kom til i 1980«, siger han:»jeg tror ikke, at nogen af os havde forestillet os, at det ville blive så stor en ting, som det er i dag. Det handlede bare om, at vi havde noget, der mindede os om, hvad det var, vi skulle opnå. Det var vores måde at fokusere fuldstændigt på den opgave, vi skulle løse«. På grund af Islanders store succes blev ideen kopieret af mange af de andre hold. Edmonton Oilers, der tog over, da newyorkerne abdicerede, nægtede godt nok. Men i 1988, da New Jersey Devils vandt Stanley Cuppen, var skægget tilbage, og stort set siden da har der været lange ansigtshår på mesterskabsbillederne i Nordamerika. Respekt og overtro»en del af årsagen var respekten for traditionen, som Islanders havde startet, og en del af det var overtro«, siger Ken Daneyko, der tre gange vandt NHL-titlen med New Jersey Devils.»I slutspillet er en alle for én-mentalitet virkelig vigtig, og at lade skægget vokse gav os den følelse. Hver gang du så dig i spejlet eller rundt om i omædningsrummet, så blev du mindet om den dedikation og opofrelse, der kræves. Det gav dig en god følelse og selvtillid at se skægget blive længere, for så vidste du, at du gjorde det godt. Heldigvis blev mit ret langt et par gange«. Der har gennem årene været forskellige tolkninger af traditionen. Blandt andet sørger Jannik Hansens nuværende holdkammerat Roberto Luongo for at trimme sit skæg, hvis han er med til at tabe en kamp i slutspillet. På den måde håber han, at lykken vender. Andre har prøvet at se på sandsynligheden for, at det hjælper et hold at holde traditionen i hævd. Adam Oates fra Mighty Ducks of Anaheim påpegede i 2003 således, at overtroen kun kan have fuld effekt for ét ud af 16 hold i slutspillet, hvorfor han ikke gad anlægge et skæg. Oates og hans holdkammerater endte det år i Stanley Cup-finalen, men måtte se sig besejret af New Jersey Devils og Ken Daneyko. sporten@pol.dk WWW Den tredje NHL-finale mellem Boston og Vancouver blev spillet i nat efter redaktionens slutning. Tjek politiken.dk. HP anbefaler Windows 7. Har man sagt a må man også sige b. Derfor sparer du netop nu kr. på ALLE de nye modeller i vores HP ProBook b-serie. Skynd dig! tilbuddet gælder KUN fra den 7. til den 9. juni Med et robust magnesiumlegeret aluminiumskabinet, nyeste professionelle funktioner og trådløse teknologi lever HP ProBook b-serien op til de krav, du kan stille til en professionel notebook. Læs mere på hp.dk/tilbud eller kontakt din nærmeste forhandler. * Tilbuddet gælder kun lagervarer. Alle priser er vejledende priser eks. moms. Til kontor og erhverv Introduktionstilbud på hele HP ProBook b-serien KR. KUN 3 dage* Kampagnepriser fra kr. Copyright 2011 Hewlett-Packard Development Company, L.P. HP påtager sig intet ansvar for tekniske eller redaktionelle fejl eller undladelser heri. HP Juni 2011.

14 14 TIRSDAG 7. JUNI 2011 POLITIKEN Bagsideredaktion: Oliver Stilling. Af Nikoline Werdelin Lykkeodser, uden recept JEPPE BRANNER I RUSLA ND Det assiske flodkrydstogt NU ra kst med ejser! afre Zarens Rige Med denne 11-dages assiske flodsejlads ad de store russiske floder, tilbyder DaGama Travel en rejse gennem Ruslands fortid og nutid. Vi sejler fra Skt. Petersborg til Moskva. Den erfarne danske rejseleder og de særlige arrangementer undervejs gør rejsen ganske enestående! Afrejser: (UDSOLGT), (UDSOLGT), (ekstra afrejse), (UDSOLGT) (ekstra afrejse), 05.08, (ekstra afr.), (UDSOLGT), 08.09, (UDSOLGT) (Se også vores 10-dages rejse Gennem Zarens Rusland ) Normalpris kr ,- NU kr ,FORLÆNGET RABATPERIODE INDTIL Falder talen på Rusland, tænker de fleste først og fremmest på Moskva og Skt. Petersborg, og på denne 11-dages rejse besøger vi naturligvis både Kreml, Den Røde Plads og Eremitagemuseets enorme kunstsamlinger. Vi vil opleve smukke flodbyer og ud over det assiske program skal vi besøge et fritidshjem, et bryggeri og en russisk familie, så vi kan opleve den gæstfrihed, der karakteriserer russerne. Dagsprogram Dag 1 Udrejse fra Danmark, ankomst til Skt. Petersborg. Dag 2 Skt. Petersborg. Byrundtur. Dagmars grav. Dag 3 Besøg i Eremitagens kunstsamlinger. Afsejling Dag 4 Mandrogi. Frokost i det grønne, besøg hos kunsthåndværkere og på vodka-museet. Dag 5 Kizji. Frilandsmuseet med sine bygninger i aspetræ. Dag 6 Gortisy/Kirillov. Kunstskole for børn og besøg hos familie i landsbyen Kirillov. Dag 7 Jaroslavl. Besøg på et lokalt bryggeri. Dag 8 Uglitj. Dimitri Blodskirke og Forarelseskirken. Dag 9 Moskva. Byrundtur og Det Russiske Stats-cirkus. Dag 10 Moskva. Kreml og Den Røde Plads. Dag 11 Hjemrejse og ankomst til Danmark. fra stedet for at spille golf og gå på bar, så investerer jeg i legoodser«. Vi befinder os i en garage i landsbyen Tvingstrup lidt nord for Horsens. Legomanden, en 47-årig familiefar med det borgerlige navn Bo Jensen, fremviser stolt sin samling på flere millioner odser for Bagsiden. Omkring os tårner møjsommeligt ordnede kasser sig op fra gulv til loft, og på bordene står igangværende projekter. Imellem kasserne finder vi en drabelig Darth Vader-figur.» Star Wars har altid ligget mig meget på hjerte. Tusindårsfalken er et af mine yndlingssæt«, forarer Legomanden. Har du en bestemt ods, som du er særlig glad for at aejde med?»hvis man skal bygge stærkt, så er 2 x 4 den største og mest udbredte basic-ods. Den giver volumen, og den bruges til at bygge rammerne op. Jeg bygger også meget i tiles. De er gode at dekorere med, og de giver en mere glat overflade. Min byggestil er, at det skal være stort. Jeg bygger store projekter. Og så bygger jeg meget med bevægelse. Det er det, der fanger folks blikke. Jeg går meget op i detaljerne. At få ting til at ligne det, de er«. Det hele skal ikke bare være firkantet.»Nej, det er figurerne, der skaber liv«. Legomandens realistiske byggestil har gjort ham berømt blandt entusiaster over det ganske land. Han har vundet DM i fritidsbyg, og han har flere gange været i København for at udstille på hobbybyggernes Lego World, senest med sin 11 kvadratmeter store og 750 kg tunge gengivelse af Battle of Hoth fra Star Wars. Med sin jyske beskedenhed er han dog ikke langsom til også at fremhæve sine kolleger.»der er mange rigtig dygtige byggere i Danmark, og der kommer hele tiden flere til«. EN SMAL SAG. For Bo Jensen er det ren terapi at samle legomodeller. Han har fundet en god balance mellem familieliv og lego. Tegning: Philip Ytournel Så det er en hobby i vækst?»ja, meget stor vækst. Og det kan man også se på vores forum Byggepladen.dk«. Ud over det aktive forum står Danmarks Lego Entusiast Forening for at afholde de årlige odsfester, hvor medlemmerne kan fremvise deres kreationer. Legomanden understreger, at der er en stor mangfoldighed af medlemmer.»vi har også mange damer«, siger han. Leger ikke De arkitektoniske udfoldelser i gara- gen har gennem årene grebet om sig for Legomanden. Bilen er for længst blevet forvist til regn og rusk, og de fleste af døgnets ledige stunder tilbringer han derude. Fjernsyn, bøger og haveaejde siger ham ikke noget.»da jeg byggede Battle of Hoth, brugte jeg i hvert fald mellem 20 og 25 timer om ugen i et helt år«. Det er meget.»ja«. Det er dog vigtigt for Legomanden at finde en god balance mellem familieliv og legoliv. Og han uddyber:»min kæreste synes, det er fint nok, hvis bare jeg ikke tager det med ind i soveværelset«. Så du ligger ikke søvnløs om natten og tænker på legoodser?»jo, det gør jeg tit. Men så står jeg op og skriver nogle stikord ned, som jeg kan bruge næste dag«. Legomanden har til daglig et fuldtidsaejde som tjener på Hotel Legoland, men fordi hans aejde ligger om aftenen, har han god tid til byggeriet i de stille dagtimer. Selv denne dag, hvor Bagsiden er på besøg, har han nået sit daglige fix ved at stå tidligt op om morgenen. Hvor meget leger du så med det?»jeg leger ikke med det. Det er ikke en legemodel. Når man bygger et sæt, så sidder man tit med en lidt tom fornemmelse, når det er færdigt. For hvad skal man så finde på?«. Min samtale med Legomanden tager en uventet livsfilosofisk drejning. Vi taler om tomheden, som byggeriet kan holde på afstand. Om vejen, der samtidig er målet. Og om den afstressende effekt.»det her, det er min lykkepille«, siger Legomanden pludselig.»jeg kan kun anbefale det som terapi«. oliver.stilling@pol.dk Jeppe Branner skriver jævnlig her på Bagsiden om alt det, der opfattes som smalt uden nødvendigvis at være det. kr ,- Se mere eller hent brochure på eller kontakt DaGama Travel på telefon eller til info@dagama-travel.dk. Booking-kode: ZAR-POL-0706 TIBET- Tibetanske Eventyr En helt igennem fantastisk 12-dages rejse til den indiske del af det tibetanske plateau. I mere end meters højde finder vi her den tibetanske kultur og de ældgamle ostre uberørte af tiden. Med erfaren dansk rejseleder og alt sammen til en enestående pris. Udrejse fra København! Afrejser:.06, 07.07, 23.07, 15.08, 01.09, 05.10, 13.10, PRIS fra kr ,Booking-kode: TIE-POL-0706 WWW. DAGAMA.TRAVEL T lf Få rabatter og fordele med dit Pluskort politiken.dk/plus At tænke sig OBS Fødefarestyrelsen advarer nu forugerne imod tyske bønnespirer. Hvis man spiser dem, risikerer man at ende som grøntsag. INTERVIEWET DU IKKE MÅTTE SE i Berlingske Tiende:»Da vi spørger statsministeren, om det ikke er et problem, at Venstre og de konservastive er helt vildt uenige om skattepolitikken, rejser han sig brat op og begynder at kaste rundt med kaffekopper, kagefade og andet løsøre, imens han udspyr en lang række eder og foandelser. Fotografen falder livløs til jorden, da han bliver ramt i tindingen af en tekande, men Lars Løkke raser blot videre. Først tager han en bid af bordkanten, derefter begynder han at flå gardinerne ned, og til sidst tager han kortvarigt kvælertag på en af interviewerne, inden han stormer ud af lokalet og smækker med døren, så et portræt af Poul Hartling falder ned fra væggen. Et kvarter senere vender statsministeren tilbage og siger:»nå, hvor kom vi til?««. Berlingske Tiendes chefredaktion valgte efterfølgende at slette ovenstående afsnit, da man ikke fandt det journalistisk relevant:»selv en statsminister skal jo have lidt luft en gang imellem«, siger en chefredaktør, som til daglig er ret anonym. BREAKING NEWS Tillæg for eneværelse kr ,Prisen inuderer - Fly til Skt. Petersborg og fra Moskva med SAS. Mulighed for tilslutning fra Aalborg, Aarhus, Billund, Karup, Sønder borg og Rønne. Kontakt DaGama Travel for pris nætters krydstogtrejse i dobbeltkahyt med stort vindue. - Udflugter og helpension om bord iht. rejsebrochuren. - Besøg på fritidshjem, bryggeri samt hos en russisk familie. - Forestilling i Det Russiske Statscirkus. - Alle skatter og afgifter, samt visum til Rusland. - Erfaren dansk rejseleder og lokale guider. ATS HUNDESNAK. I går læste denne flok hunde med interesse, at Slots- og Ejendomsstyrelsen har stablet et»dialogmøde om løse hunde«i Søndermarken på benene. Søndermarken i København er en af de parker, hvor både mennesker og hunde må bevæge sig nogenlunde frit omkring. Det skaber nogle problemer, hvis man tilhører den race, der elsker Søndermarken, men synes, at hunde er nogle køtere. Dialogmødet er i dag. 16 i Søndermarken. Foto: Lars Hansen ATS er kommet i besiddelse af dette belastende foto af Carl Gustaf.»Jeg er rystet«, siger en svensk iagttager og tilføjer:»dette foto dokumenterer jo, at han ikke er egnet som monark«. FEJ & MANGLLER Hvæsernes Redaktør skriger: Vi skrev i går, at udgifterne til oprydning efter Pistortion har været så store, at festivalen er tæt på at være ruineret. Der skulle naturligvis have stået urineret. Vi ebager. ats@pol.dk

15 POLITIKEN 2 kultur kritik debat navne Selv om mange automatisk foinder begrebet Jazzhovedstaden København med dengang i 60 erne og 70 erne, hvor et hav af amerikanske stjerner slog sig ned her, spiller jazzmusikken i dag lige så højt og på endnu flere spillesteder end dengang. Lad os lægge fra land med et par påstande, som efterhånden er sagt og skrevet så tit, at de nærmest er ophøjet til kendsgerninger. Her er den første: Den københavnske jazzscene var i 1960 erne og 1970 erne så vital og levende, som den aldrig før havde været og aldrig siden er blevet. København var dengang en af Europas for nu ikke at sige verdens allervigtigste jazzbyer. Men i dag er den position for længst overtaget af andre og større metropoler, KIM FABER og (underforstået) København er reduceret til et hul ude i jazzprovinsen. Den anden påstand er mere sæsonbetonet og bliver især fremsat ved afslutningen af årets Copenhagen Jazz Festival: Når festivalens ti dage med de i alt over koncerter er overstået, sygner jazzscenen hen og overlever på noget, der minder om vågeblus frem til næste års festfyrværkeri. I morgen udkommer bogen Jazz i Danmark, en systematisk gennemgang af jazzens danske historie fra 1950 frem til i dag, årti for årti. En grundig dokumentation af, at, ja, jazzen trivedes i København i 60 erne og 70 erne, ikke mindst i kraft af det store kontingent af amerikanske musikere, som i de år slog sig ned i byen. Men det gør den så sandelig også i dag.»lige nu blomstrer jazzscenen, som den aldrig har blomstret før«, siger Niels Christensen, koncertarrangør, musikchef i Jazzhus Montmartre i Nørregade fra 1976 til 1989 og forfatter til bogen Mig og Monten om årene på det populære spillested.»der er masser af spillesteder i dag. Der er også ti gange flere musikere end dengang. Så den enkelte musiker har sværere ved at få job. Men jazzmusikken lever og har det godt. På trods af at medierne og især de elektroniske negligerer jazzen som kunstart. Med Politiken som en undtagelse«, siger Niels Christensen. Københavns ry som en af verdens førende jazzbyer dengang for fire-fem årtier siden var uløseligt foundet med Jazzhus Montmartre, først i Store Regnegade fra 1959 til 1976 og derpå i Nørregade frem til lukningen i Det var her, store amerikanske navne som Stan Getz, Dexter Gordon, Ben Webster, Duke Jordan, Kenny Drew og Ed Thigpen optrådte aften efter aften og løftede de danske musikeres standard, så der opstod et jazzmusikermiljø i København, man ellers skulle til New York for at finde magen til. Men bortset fra Montmartre, hvad lå der så egentlig af vigtige jazzspillesteder i København, spørger Niels Christensen og svarer selv:»der var Vognporten i Huset, Slukefter i Tivoli, De Tre Musketerer, Vingården og La Fontaine og ikke så forfærdelig mange andre steder«. I dag er udbuddet større. Montmartre er genåbnet i Store Regnegade, og nogle få hundrede meter væk er der stadig, på trods af en trængt økonomi, liv i Copenhagen JazzHouse. Andre steder, hvor man jævnligt kan høre jazz, er Jazz Cup i Gothersgade, Paradise Jazz i Huset, Christiania Jazz-Club, La Fontaine, Blågårds Apotek, Mojo, M.G. Petersens Familiehave, Drop Inn og Sofiekælderen samt en stribe cafeer, som fra tid til anden har jazz på programmet, for eksempel Bartof på Frederiksberg. Faktisk kan man nu om stunder i København gå ud og høre levende jazz et eller flere steder stort set hver eneste aften i ugen året rundt. Og hvilke andre musikgenrer kan tilbyde sit publikum det? Danskerne styrer Den københavnske jazzscene er ikke længere præget af udenlandske musikere. Kontingentet af udlændinge udgøres stort set af den amerikanske saxofonist Bob Rockwell og en lille håndfuld svenskere.»nu domineres scenen primært af unge danskere, der er vilde og blodige, og som finder deres egne udtryksformer«, siger en af dansk jazz grand old men, Erik Moseholm, der blandt meget andet kan skrive bassist, komponist, orkesterleder og forhenværende rektor for Rytmisk Musikkonservatorium på visitkortet.»en del af aktiviteterne foregår stadig på ub- og spillestedsbasis, men i høj grad også hjemme og i studierne, hvor musikerne sidder og brygger deres musik sammen og udgiver det på cd. Der bliver jo udgivet enormt mange flere album i dag end dengang. I 1950 erne var en udgivelse en sensation, som blev anmeldt i alle aviser og spillet hele tiden i radioen. I dag kommer der nærmest et jazzalbum om dagen«, siger han og kalder det»... tankevækkende, at du hver aften kan finde et sted i København, hvor der bliver spillet jazzmusik«.»det er ildsjælene, der trækker læsset. En musiker som Kresten Osgood er en anfører, og det samme er Benjamin Koppel. Det er folk som dem, der skaber nye muligheder. Så vi har brug for dem, som tør. For det er et spørgsmål om mod til at skabe nye spillesteder«, siger Erik Moseholm. Trommeslageren Jonas Johansen har i snart et par årtier spillet en hovedrolle i det danske jazzmiljø, både som musiker og som underviser på Rytmisk Musikkonservatorium. Fra Shanghai i Kina, hvor han netop JKøbenhavn er lig med Lige nu blomstrer jazzscenen, som den aldrig har blomstret før Niels Christensen, koncertarrangør og forfatter har optrådt med sangerinden Katrine Madsens kvartet, erærer han sig enig i, at der er godt gang i jazzmusikken i Danmark lige nu. Måske mere, end der nogensinde før har været. Men han har også et par foehold:»den etablerede jazzscene er truet. Steder som Montmartre og JazzHouse er økonomisk meget pressede, og det går ud over det, jeg vil kalde den moderne og avancerede jazz, hvor improvisation er en vigtig bestanddel. I Montmartre kommer det især til udtryk ved de mange tribute-koncerter, hvor musikerne spiller musik af de gamle ikoner i stedet for deres egne kompositioner. Og i Jazz- House har man etableret forskellige ubber i ubben, hvor hovedvægten ligger på swing, elektronika og andre musikgenrer. Det er alt sammen helt fint det har bare ikke så meget med moderne jazz at gøre«, siger Jonas Johansen. Til gengæld er der, konstaterer han, godt gang i undergrunden og de små alternative spillesteder. Summa summarum:»vi mangler en levende jazzub for den moderne, originale jazzmusik, sådan som Montmartre var det i gamle dage. Og når sådan et sted tilsyneladende ikke kan løbe rundt i København, er det, tror jeg, fordi det i dag ikke er så hipt at høre jazz, som det var dengang. Lad os nu bare være azz ligesom i gamle dage Tirsdag 7. juni ærlige: Det at gå i byen og høre musik hænger jo også sammen med muligheden for at træffe det modsatte køn, og i dag foregår mødet mellem mand og kvinde altså andre steder end til jazzkoncerter. Jazz er blevet en nichekultur. Men som sagt: Der er masser af jazz på de mindre steder«, siger Jonas Johansen. København rangerer højt Men giver det så i dag mening at tale om København som en jazzby måske endda en af verdens jazzhovedstæder, hvis vi skal svinge os højt op? Ja, siger Jonas Johansens instrumentkollega Alex Riel, som sidste år fejrede 50-års jubilæum som udøvende musiker, og som i sin tid sammen med Niels-Henning Ørsted Pedersen og Kenny Drew udgjorde Montmartres legendariske hustrio.»københavn rangerer i udlandet højt som jazzby«, siger veteranen, der netop er vendt hjem til Danmark efter to ugers turné i Schweiz, Liechtenstein, Italien, Frankrig og Tysand med den canadisk-schweiziske saxofonist George Roberts band.»især efter at Montmartre er genåbnet, står København flot på jazzhimlen. Jeg har lige spillet sammen med to franske musikere, og de siger for eksempel om Paris, at den er død som jazzby. Nej, der er ikke mange byer, der slår København«, siger Alex Riel. Og det er Jonas Johansen, som ofte spiller sammen med udenlandske kollegaer, helt enig i.»i Norge er der masser af penge i systemet, men den norske scene er meget indadvendt. Og Sverige... jeg har lige spillet sammen med saxofonisten Karl Martin Almqvist, og han kalder Sverige»et jazz-uland«. I Italien skal man spille sammen med en italiensk musiker for at komme til fadet. Madrid er sådan set godt kørende med spillesteder, men musikernes gennemsnitlige niveau er bare ikke så højt. Det er det i Danmark. Og der er masser af koncerter og muligheder for at jamme. Så hvis du spørger amerikanske musikere, hvilken by de helst vil opholde sig en måned i, vil rigtig mange af dem sige: København«. kim.faber@pol.dk Serie Er København stadig en jazzby? Det var amerikanske jazzmusikere som Dexter Gordon og Ben Webster, der flyttede til Danmark og gjorde København til en jazzby i 1960 erne. Og i dag koger byen stadig over, når der hver sommer holdes Copenhagen Jazz Festival. Med koncerter fordelt på ti julidage er den verdens største af sin art. Men hvad med resten af året? Er København stadig en jazzby? I denne uge tager Politikens journalister og anmeldere pulsen på det københavnske jazzliv. Den første artikel blev bragt 5. juni. SALUT. Den amerikanske trompetist Brian Lynch som i øvrigt spillede i Pressen, JP/Politikens Hus under sidste års jazzfestival er en af mange udenlandske stjerner, som har optrådt i Montmartre, siden det legendariske spillested genåbnede for et år siden. Foto: Martin Bubandt

16 2 TIRSDAG 7. JUNI 2011 POLITIKEN. i dag på ibyen.dk kultur Kultursouschef Kasper Steenbach Jourhavende Anders Godthjælp Nielsen Telefon kultur@pol.dk Kulturredaktør Anita Bay Bundegaard politiken.dk/kultur Mest læste i går: 1. Ældste børn i vanrøgtssag står frem på tv i aften 2. Vred forsvarsadvokat: DR-film kan påvirke vanrøgtssagen 3. Strid er optaget i Kraks Blå Bog 4. Ny operachef: Billetterne er alt for dyre 5. Millionunderskud i Zentropa varsler fyringer BIOGRAFEN: X-MEN: FIRST CLASS Med den femte film om mutanterne får vi omsider foraringen på, hvordan det hele begyndte. Søren Vinteerg KONCERT: BRITNEY SPEARS Popidolet blev sidst kritiseret for at spille med playback. Nu kommer hun igen og spiller intim -koncert i Herning. 10. oktober. Billetsalget starter i dag. 10. SCENE: LOVE SONGS Caroline Henderson byder på en forførende cocktail af divaguld og dansepower sammen med Dansk Danseteater på Det Kgl. Monna Dithmer et øjeblik poetisk Rosebud BO HR. HANSEN Det sidste min far sagde til mig var»forsikringsselskab«og han gentog det forsikringsselskab Jeg sagde at alt var i orden Han skulle ikke bekymre sig mere Farvel far Så tog jeg hjem og gik i bad Jeg sku i biffen til premiere Det er vigtigt for os i filmbranchen KONGEN AF GARDEROBEN. Michael Jackson var ikke kun kongen af pop, men også af beædning. Nu kan en masse af hans mange kreative og dristige outfits købes på netauktion hos Julien s Auctions i Beverly Hills. Her kan fans med penge på kistebunden således investere i en ålestram spandexskjorte fra Bad-turneen, vurderet til dollar. Eller måske en Heal the world -kimono til dollar? Der er også massevis af hatte og Michael Jacksons Norsk operachef stopper Afsked. Chefen for Norges nationalopera har sagt sit job op, to år før hans kontrakt udløber. Skotske Paul Curran blev ansat som operachef i 2007 og siger til NRK, at han stopper, fordi han har nået sit mål:»mit job her har været at bringe en international tankegang ind. Det har jeg aret. Jeg har ikke været bange for at blive kritiseret. Det spiller ingen rolle for mig«. Paul Curran er ellers både blevet kritiseret for sin lederstil og sine kunstneriske visioner senest i forrige uge i et interview med en af operaens tidligere ansatte. Men administrerende direktør i Den Norske Opera & Ballett Tom Remlov understreger, at Paul Curran har trukket sig frivilligt og ansøgte om at blive løst fra sin kontrakt tilbage i december.»jeg tror ikke, at kritikken har ført til, at han trækker sig. Dette er HOTEL.CABINN.COM GRATIS TRÅDLØS INTERNET BEST RATES IN TOWN ALTID GODE PRISER - BEDSTE BELIGGENHED KØBENHAVN - AARHUS - AALBORG - ODENSE - ESBJERG helt uafhængigt af de seneste dages skriverier«, siger Tom Remlov til NRK. (leer) Lady Gaga foudt i Libanon Musik. I Libanon har myndighederne beslaglagt hele den sending af popstjernen Lady Gagas nye album, Born This Way, der var på vej til det mellemøstlige land. Begrundelsen lyder ifølge den britiske tabloidavis The Sun, at Lady Gagas musik er anstødelig og krænker kristendommen. Beslaglæggelsen kommer efter spredte protester, blandt andet i Gagas hjemland USA, på grund af singlen Judas, der har religiøse temaer i både teksten og den video, der er lavet til sangen. I videoen ser vi et trekantsdrama mellem Jesus, Judas og Gaga som Maria Magdalena, og der er masser af kors, tornekroner og den slags bibelske referencer. Det minder næsten Guld & Sølv KØBES LUNDIN Vester Voldgade om dengang i 80 erne, da Lady Gagas store idol Madonna udgav Like A Prayer, der trak på hendes katolske opvækst og seksuelle fantasier om helgener og korsafbrænding. Dengang var det Vatikanet, der for i flint, nu er det altså et overvejende muslimsk land. (gies) Virkelig ulandsamatør Dokumentarfilm. Den tidligere kok Ulrik fra Herlev er hovedpersonen i en ny novellefilm instrueret af Robin Schmidt og fotograferet af Morten Vest. Som svært overvægtig sukkersygepatient uden aejde beslutter Ulrik sig for at kaste sig over et selvformuleret ulandsprojekt i Guinea, selv om han ingen erfaring har med den slags. Det er der kommet en spøjs og indimellem noget rodet novellefilm med titlen Ulandsamatøren ud af. DR 1 viser filmen 9. juni (hyg) elskede militærjakker. På billedet ses en enlig højrehåndshandske med Swarovski-krystaller, som popstjernen bar til American Music Awards i 1984, hvor han vandt hele otte priser for sit Thriller -album. Handsken er vurderet til dollar, altså op mod kroner. Med på auktionen findes også masser af andet Hollywoodrelateret guf for samlere, som Frank Sinatras støvler og håndskrevne Johnny Cash-sange. (gies) Foto: Matt Sayles/AP Pocketbutikker skal til Tysand Bøger. Den store tyske boghandlerkæde Thalia har opdaget, at svenskerne har noget særligt i forretningskæden Pocketshop, som spredt ud over landet har 18 butikker med en årsomsætning på 120 mio. skr. Deres succes er, at de altid har omkring populære billigbogstitler på hylderne. Og ikke andet. Dette koncept vil Thalia indføre i Tysand og har derfor indgået partnerskab med det svenske selskab, som ellers er lillebitte i forhold til Thalia. Det tyske selskab omsætter for omkring 8 mia. skr. om året fra 300 butikker i Tysand, Østrig og Schweiz. Det nye fælles selskab vil åbne tre pocketbutikker i Tysand næste år og regner med at have butikker om fire år. Til Svensk Bokhandel siger Per Sjödell fra Pocketshop, at tyskerne får svenskernes koncept og deres måde at gøre tingene på. Thalia har, som han siger, opdaget, at det ikke er nok at farve hylderne lilla, hvis man vil sælge bøger. Pocketkonceptet er aldrig slået igennem i Danmark. (CA) Ny plagiatanage mod Coldplay Tilladelse. Det britiske band Coldplay har været der før: PLAGIAT? Nu er der igen nogle, der mener, at det lyder lige lovlig bekendt, når Coldplaysanger Chris Martin synger gruppens nye sange. Arkivfoto: Eric S. Swist/AP i den pinlige situation, hvor nogen påpeger, at en ny sang fra bandet da vist ligner noget, man har hørt før. Således har flere bands og solister anaget Coldplay for at have plagieret deres materiale i sangen Viva La Vida eksempelvis erærede den amerikanske guitarist Joe Satriani i 2008, at sangen mindede lidt for meget om hans eget instrumentalnummer If I Could Fly. Dengang nægtede Coldplay alt i offentligheden, men nåede til en aftale med Joe Satriani uden for retssystemet. I fredags udgav bandet så en ny single med titlen Every Teardrop Is a Waterfall, som bloggere og musikskribenter straks påpegede ligner 1990 er-dansehittet Ritmo de la Noche med gruppen Mystic. Og det er rigtigt nok. Men denne gang har Coldplays frontmand, Chris Martin, ifølge avisen The Guardian krediteret de oprindelige ophavsmænd til sangens riff, som rent faktisk stammer helt tilbage fra nummeret I Go To Rio fra Forfatterne til den sang får derfor en bid af kagen. Coldplay er også tidligere blevet beskyldt for at plagiere et Cat Stevensnummer. (leer) Jeg stod dér i foyeren og talte med Birgit Hald fra Nimbus Film og Nikolaj Scherfig manuskriptforfatteren Skulle til at sige min far lå for døden for lige at strejfe et emne med substans Så ringede mor»nu har han fået fred«sagde hun næsten fattet Kun fred var højtbelagt»kommer du og ser ham nujeg står i biografen«sagde jeg»åh så skal jeg ikke forstyrre Det ville far også have sagt:»pjat. Gå du i biffen Ingen grund til at glo på mig««og sådan gik det til at jeg så Søren Kragh-Jacobsens Skagerrak som en af de udvalgte få i Imperial om aftenen den forsikringsselskab REDIGERET AF THOMAS BREDSDORFF Forfatteren siger, han håber, at han med en tekst som den her»formår også at nå læsere, der ikke traditionelt læser lyrik«. Bo hr. Hansen, som han staver sit navn, har skrevet manuskripter til film som De skrigende halse og Kunsten at græde i kor. I 1987 udsendte han sin første digtsamling. Nu er hans femte bog med digte udkommet. SDigtets titel er det sidste ord fra titelpersonen i den film, nogle kalder verdens bedste, Citizen Kane. Måske tænkte den døende på sin barndoms slæde, der hed sådan. Ordet kan også være en hentydning til det, modellen fra det virkelige liv, aviskongen Randolph Hearst, efter sigende kaldte sin elskerindes clitoris. Du dejlige rosenknop. Måske tænkte han ikke på noget som helst. Vi får jo aldrig at vide, hvad en mands sidste ord betyder. thomas.bredsdorff@pol.dk Rosebud står i Bo hr. Hansens Død og status. Digte, tekster netop udkommet på Gyldendals forlag. C:NTACT på BETTY NANSEN TEATRET 8 21 JUNI unge fra fire forskellige skoler får kærligheden at føle i en ny version af Shakespeares assiker BESTIL GRATIS BILLETTER på Juni 17: Juni 10:00 og 12: Juni 17: Juni 10:00 og 12: Juni 10:00 og 12: Juni 17:00 og 19: Juni 17: Juni 10:00 og 12: Juni 10:00 og 12:00 Instr. Madeleine Røn Juul og Mia Lipschitz Tekst Shakespeare samt de medvirkende

17 POLITIKEN TIRSDAG 7. JUNI 2011 kultur 3 Distortion-general søger økonomisk hjælp til vildtvoksende gadefestival Festivalchef Thomas Fleurquin vil gerne af med en del af ansvaret efter økonomisk lussing. MARTIN FINNEDAL Et gedigent underskud. Sådan er de barske realiteter for fest-festivalen Distortion. Der er ikke styr på økonomien. Det indrømmer festivalgeneral Thomas Fleurquin, der hidtil har fungeret som direktør uden dog at bruge den titel. Derfor har han bedt bestyrelsesmedlem Lærke Hein, som trådte til i januar, om at bygge en decideret økonomisk administration op. Hvilket er nødvendigt. Distortion har i år haft voldsomt store udgifter til især rengøring og toiletter. Det sidste har i den grad manglet. Festivalen havde budgetteret med et publikum på mennesker om dagen. Der kom pr. dag. Distortion er bygget op af gadefester, som er en kæmpe udgift, og nattefester, der koster 230 kroner i entre stykket. Et turpas til 500 kroner giver adgang til samtlige fester. Men Distortion har tabt en del penge i forhold til budgettet, præcis hvor meget vides endnu ikke, da entréfesterne på Vestero om fredagen fuldstændig druknede i gratis gadefest. Det er så én årsag til den dårlige økonomi. Det andet er, at Distortion på alle måder er vokset ud over sig selv. Og det giver langt større udfordringer i forhold til at få økonomien til at følge med. Allerede nu melder Distortion ud, at der næste år skal budgetteres med op til mennesker, så man undgår dette års konstante følelse af underskud. Blandt andet var der kun lejet toiletter til mennesker. Festivalen har et budget på 7 millioner kroner, indtægter, som kommer fra sponsorer og salg af turpas og entré. Det var ikke nok i år, og det bliver overhovedet ikke nok til næste år, hvis festivalen bliver ved med at vokse. Brug for en direktør Og Thomas Fleurquin må indse, at han nogle gange tænker mere med hjertet end med hjernen.»vi er snart nødt til at ansætte en rigtig direktør. Jeg er ikke en god direktør og administrator«, siger Thomas Fleurquin, der dog de seneste år har skabt et decideret sekretariat. For eksempel har han i år, før han overhovedet havde nogen idé om festivalens økonomiske resultat, efter eget udsagn doneret kroner til anden kunst og kultur i København. Penge, han mildest talt godt kunne bruge nu. Han forestiller sig, at pengene kan komme ind igen ved blandt andet at søge om regional støtte og ved at indføre brugeetaling på gadefesterne. Og så ser det i øvrigt måske ikke helt så slemt ud med de der gadefester som først antaget. GADEFEST. Et af problemerne for årets Distortion-fest var, at publikum blev ude i gaderne i stedet for at betale for indendørs arrangementer. Arkivfoto: Joachim Adrian»Det er vigtigt at forstå, at vi ikke kiksede trods sandsynligt underskud. Der er for eksempel meget mere omsætning i barerne på gaden, end jeg regnede med. Hvilket skaber helt nye perspektiver«. Lærke Hein, der ejer ubben og restauranten Karriere og indtil for nylig var direktør for Pumpehuset, vil i givet fald skulle opbygge en decideret økonomisk administration. Hvilket dårligt har eksisteret før, erkender Thomas Fleurquin.»Den slags er Lærke god til. Og så har hun en god forståelse af, hvad Distortion er. Selv om hun troede, at der var lidt mere styr på det, da hun trådte ind i bestyrelsen«. Lærke Hein fortæller, at hun endnu ikke har besluttet sig for, om hun vil være med til at påtage sig et økonomisk ansvar.»der skal nogle andre rammer til, hvis det skal være en overskudsforretning eller bare gå i nul. Jeg har brug for at sidde på en ø med Thomas og gentænke festivalen. Når jeg har gjort det, vil jeg tage stilling til, om jeg har lyst til at tage det ansvar på mig«, siger hun. Og fortsætter:»thomas er faktisk en skidegod direktør. Jeg tror bare helst, han vil lyde, som om han ikke er det«. martin.finnedal@pol.dk Film GÅ IKKE GLI P AF FILMEN SOM LIGGER NUMMER 1 PÅ ALVERDENS FILM HITLISTER Russisk museum afslører Lenins jødiske rødder At Sovjetunionens fader Lenin var af jødisk afstamning, vil komme bag på mange russere. Afsløringen kan puste liv i påstanden om, at den kommunistiske magtovertagelse i 1917 var en jødisk konspiration. SERGEI SEREBRIAKOV KORRESPONDENT, MOSKVA Før første gang nogensinde kan menige russere nu se noget, der har været rygter om i lang tid: Vladimir Lenin, manden bag det kommunistiske statskup i oktober 1917 og grundlæggeren af Sovjetunionen, havde jødisk blod i sine årer. Statens Historiske Museum ved Den Røde Plads i Moskva, hvor Lenins lig stadig ligger i et mausoleum, udstiller i disse dage et stort antal hidtil hemmeligholdte dokumenter, som blandt andet viser, at Lenins familie på moderens side var af jødisk afstamning. I et land, der længe har været plaget af antisemitisme, og hvor Lenin fortsat er en kultfigur for mange, kan denne arv blive opfattet som en plet, som man vil have svært ved at vaske af. Blandt de nyligt frigivne dokumenter er der et brev fra Lenins storesøster Anna Uljanova, hvor det står, at Lenins morfar var en jøde fra Ukraine, som omvendte sig til kristendommen for at slippe for plig- ten til at bo i afgrænsede jødiske områder og for at få adgang til højere uddannelse:»han kom fra en fattig jødisk familie og var ifølge sin dåbsattest søn af Moses Blank fra Sjitomir (en by i Vestukraine, red.)«, skrev Uljanova i 1932 i et brev til Josef Stalin, der blev sovjetisk leder efter Lenins død i 1924:»Vladimir Iljitj (Lenin, red.) havde altid høje tanker om jøder«, skrev hun.»jeg beager dybt, at vores oprindelse som jeg havde næret mistanker om før ikke var kendt under hans livstid«. VLADIMIR. På Statens Historiske Museum i Moskva kan gæsterne foruden papirer, der viser, at Lenins mors familie var af fattig jødisk afstamning blandt andet se denne tegning af Lenin på Den Røde Plads. Arkivfoto: Sergej Ponomarev/AP Kærlighedstrekanten Udstillingen på Statens Historiske Museum, hvor det blandt andet er muligt at se frigivne papirer om Lenins jødiske familiebaggrund, omfatter i alt 111 dokumenter. De giver en overraskende indsigt i toppolitikeres liv i Sovjettiden. Blandt andet kan man læse korrespondancer mellem Lenin, hans kone Nadejda Krupskaja og hans elskerinde Inessa Armand. Det var en assisk kærlighedstrekant og et tema, som i mange år var et tabu under det kommunistiske styre. Udstillingen kan ses indtil 4. juli. Antisemitisme i tsarens tid I tsarens Rusland måtte de fleste jøder kun opholde sig på særlige steder, som hovedsagelig lå i dele af det nuværende Litauen, Hviderusland, Polen, Moldova, Ukraine og det vestlige Rusland. Mange jøder tilsluttede sig Socialdemokratiet eller den radikale venstrefløj i begyndelsen af 1900-tallet for at kæmpe imod tsarens enevælde og den udbredte antisemitisme. En hel del af dem inusive anerkendte ledere som Lev Trotskij, Lev Kamenev og Grigorij Sinovjev indtog nøglestillinger i kommunistpartiet, efter at det havde erobret magten i Men Lenin, født Vladimir Iljitj Uljanov, har altid identificeret sig udelukkende som russer. Han tog navnet Lenin som sit pseudonym i 1901 under et eksil i Sibirien, nær floden Lena. En kort periode med relativ fri udviing af den jødiske kultur endte i 1930 erne, da Josef Stalin satte gang i antisemitiske udrensninger og udaejdede en plan om at flytte alle sovjetiske jøder til byen Birobidjan i landets fjernøstlige provinser ved den kinesiske grænse. Kampagnen kulminerede i begyndelsen af 1950 erne, da tusindvis af videnskabsmænd, læger, forfattere og skuespillere blev dømt til døden eller fik lange fængselsstraffe under kampen mod kosmopolitter en udrensning, som kun blev afbrudt af Stalins død i Brevet fra Anna Uljanova havde et formål hun ville bruge nyheden om den afdøde leders jødiske herkomst til at imødegå datidens tiltagende jødehad i Sovjetunionen:»Det ville være forkert at skjule denne kendsgerning fra masserne«, advarede Lenins storesøster.»jeg hører, at antisemitismen har igen været i fremgang i de senere år endda blandt kommunisterne«. Men Stalin gav denne appel en kold skulder og beordrede Uljanova at forholde sig»fuldstændig tavs«. I Lenins officielle biografier i Sovjetunionen nævnes da også blot hans families russiske, tyske og svenske rødder, mens historien om hans oldefar er folevet en statshemmelighed. Lenin var en russisk revolutionær par excellence. Og ledende partifunktionærer frygtede, at teorien om en konspiration af verdens jøder mod Rusland, som var udbredt blandt antisemitter, kun ville tage til, hvis man offentliggjorde, at ikke alene Trotskij, Kamenev og Sinovjev, men også Sovjetunionens grundlægger var af jødisk afstamning. Russiske historikere fik det første kendskab til brevet fra Lenins søster i begyndelsen af 1990 erne, men var uenige om, hvorvidt det var ægte. Beslutningen om nu at vise det frem er blevet truffet af Tatjana Koloskova, en af direktørerne i Det Historiske Museum og udstillingens kurator. Hun er en af Ruslands mest respekterede Lenin-forskere. sergei.serebriakov@pol.dk 2011 DISNEY SE DEN I DIN BIOGRAF Få rabatter på flybilletter, vaccinationer, hoteller og fantastiske rejser Læs mere på politiken.dk/plus

18 4 TIRSDAG 7. JUNI 2011 POLITIKEN. Kritikredaktør kritik Peter Christensen Jourhavende Søren Hansen Anders TelefonGodthjælp Nielsen Telefon Kulturredaktør Kulturredaktør Anita Bay Bundegaard Anita Bay Bundegaard Brøleaberne og de undersøiske skatte Baara Kingsolver tager læseren med på en lang rejse fra Mexico til USA, fra aztekernes blodige historie til mccarthyismen. Lige lovlig lang. ROMAN Baara Kingsolver: Lakunen. Oversat fra engelsk af Michael Alring efter The Lacuna. Verve, 607 sider, 9 kroner. Har du Pluskort, får du 20 pct. rabat på bøger i Boghallen eller fri levering hos Saxo.com. Læs mere på politiken.dk/plus. Hovedpersonen er et af nationernes blandingsprodukter, moderen er mexicaner, faderen amerikaner eller gringo. Det gør ham hjemløs både syd og nord for grænsen, men også til et særlig følsomt vidne til kulturernes langsomme forandringsprocesser. En skønne dag bliver han så et af forandringernes ofre, af nogenlunde de samme grunde. Turen går nok en gang til Berlin Engang fjendens højborg, i dag en dansk feriekoloni: glimrende bog om danskerne og Berlin med den politiske og kulturelle historie som udgangspunkt. KULTURHISTORIE Henrik Heinemeier: Berlin og danskerne. Rosenkilde & Bahnhof. 272 sider, 299 kroner. Har du Pluskort, får du 20 pct. rabat på bøger i Boghallen eller fri levering hos Saxo.com. Læs mere på politiken.dk/plus. Henrik Heinemeier har skrevet en bog om Berlin og danskerne. Man er dog i starten tæt på at tro, at det mest skal handle om Tysand og sønderjyderne. Forfatteren er gymnasielærer i historie ved Haderslev Katedralskole. Ikke så snart har okken ringet ind, før læreren begynder at tale om nederlaget i Det sker på side 12, hvor fremmedherredømmet i Sønderjylland og Berlin som»fjendens højborg«omtales. Umiddelbart efter følger flere sider om dansksindede sønderjyder som parlamentarikere i Berlin gab. Der er naturligvis historisk belæg for at gøre det, som Heinemeier gør. Han begynder med begyndelsen: kejsertiden og året 1871, hvor Berlin blev rigshovedstad og forvandlede sig til europæisk metropol (på baggrund af de sejrrige krige, som Preussen havde ført mod blandt andet Danmark). Men alligevel: Gårdejere fra Als og fabrikanter fra Aabenraa er måske ikke den mest ophidsende indgang til en by, der gennem tiden har haft besøg af så mange andre og mere spændende personligheder. For eksempel Herman Bang, der ganske vist også var fra Sønderjylland, men havde andet at tænke på, da han i 1907 for anden gang stod i Berlin; på vild flugt fra den berømte sædelighedsfejde i København. Bang og alle de andre danske kunstnere, der i årenes løb har taget turen og for en del: flugten til Berlin, har Heinemeier heldigvis også med. Fra Georg Brandes og Asta Nielsen over Ruth Berlau og Villy Sørensen til Jan Sonnergaard og Olafur Eliasson. Det er en kulturhistorie, som mange er blevet fortrolig med, dels takket være de bøger, essays og erindringer om Berlin, der er på markedet, dels fordi den jævnligt er blevet genfortalt i aviserne, i takt med den opmærksomhed der har været på alle de mere almindelige danskere, der har købt lejlighed i byen. Kapitlerne om det nazistiske Berlin er i det hele taget dejligt snask! BERLIN ER, med andre ord, for længst glemt som»fjendens højborg«og har i dag eller har i alt fald indtil for nylig haft noget nær status af Danmarks kulturelle hovedstad. I disse år taler man knap så flatterende om byen som en dansk feriekoloni. I 2008 var der tilmeldt danske statsborgere til folkeregistret i Berlin; det var rundt regnet det dobbelte af, hvad tallet var 100 år tidligere, oplyser Heinemeier. Med til historien hører så også det Berlin, som danskerne i perioder er rejst fra. Berlin har jo ikke altid været den rene ferie, ligesom vores forhold til byen engang den værste fjende, i dag vores bedste ven ikke altid har været lige afaret. Det er her, Heinemeiers bog for alvor bliver læseværdig. Hvad skulle korrespondenterne og reporterne mene om de olympiske lege i 1936?»Den danske presse var, ifølge forskningen, unisont positiv og ukritisk i sin dækning af legene. (...) Først i lyset af senere begivenheder blev det mainstream at se legene som den olympiske bevægelses knæfald for et diktatur«, noteres det. Bogen bygger i øvrigt på et imponerende kildemateriale. Kapitlerne om det nazistiske Berlin er i det hele taget dejligt snask! Kaj Munk og Karen Blixen citeres flittigt, ligesom sagen skandalen og tragedien om tidens toneangivende teateranmelder Svend Boerg (først ansat ved Politiken, fra 1937 ÅNDEHUL. Berlinerne elsker deres parker, her Tiergarten med aftensol, grill og vandpibe og Schloss Bellevue i baggrunden. Foto: Berthold Stadler/dapd ved Berlingske Tidende) er en god historie. Boerg var vist rimelig afaret. Mere snask følger i kapitlerne om vores forhold til det kommunistiske Østberlin... Så jo, man bliver undervejs ikke så lidt ogere. Og bogen som turistguide? Det er bogen bare på en omvendt måde bestemt også. Til forskel fra Henriette Harris guide om Berlin ( Berlin Berlin, 2009), hvor hun tager sit moderne afsæt i byen for at fortælle om dens kulturhistorie, er Henrik Heinemeiers udgangspunkt selve Historien, hvorfra turen så at sige går til Berlin. Hip, hip, trods alt, til gymnasielæreren. Også selv om han skriver, at den gamle lufthavn Tempelhof er lukket. Det er ikke forkert, bortset fra at den er blevet genåbnet, nu bare som en fantastisk folkepark for hele byen. PER THEIL per.theil@pol.dk Tidligt mesterværk om far Europa og søn Amerika Lille, let og brillant roman fra storslåede Henry James endelig på dansk. ROMAN Henry James: Europæerne. Rosenkilde & Bahnhof. Oversat af Juliane Wammen efter The European. 199 sider, 250 kroner. Har du Pluskort, får du 20 pct. rabat på bøger i Boghallen eller fri levering hos Saxo.com. Læs mere på politiken.dk/plus. Der har altid været tale om had. Og om kærlighed. Mellem kønnene? Næh, men mellem Europa og Amerika. Det er et kompliceret far-sønforhold, hvor sønnen brød fri af faderens greb og etablerede sig selv, helt tilbage i 1776, og faderen efterhånden blev gammel og affældig, men hvor følelser af jalousi og rivalisering, misundelse og beundring aldrig helt holdt op med at flamme op. Inden den amerikanske søn for alvor blev større, rigere og mægtigere end sin far, inden Første Verdenskrig, havde vi Henry James ( ). Forholdet Amerika-Europa løber som en elektrisk sølvtråd gennem James forfatterskab, og det gjaldt, at James selv tilbragte de sidste lidt over 50 år af sit liv i Storitannien, hvor han fik statsborgerskab i 1915, dog sådan at han talrige gange rejste frem og tilbage over Atlanten. Romanen Europæerne (opr. 1878), som vi nu har fået på dansk, er blot en af de tekster, hvor den amerikanske Proust, Henry James, mest direkte lader et ironisk tilvirket møde finde sted mellem den gamle og den nye verden. Og dog, direkte er ikke det rette ord. Indirekte er bedre, når det gælder James. Hans berømte bror, filosoffen William James fra Harvard, sagde træffende om ham, at han til stadighed i sine romaner åndede og åndede på glasset, rundt og rundt om en midte, der aldrig helt blev udsagt eller fremvist, og hvor deixis, dvs. referencen til et her og et nu, derfor altid svævede i et spøgelsesagtigt tomrum. Sådan er det også her, i en af James relativt lette, korte og ironiske romaner: Europa betragter Amerika, og Amerika betragter Europa, og i zonen mellem disse blikke... sker der noget. Og det er dette noget, som James i Europæerne ånder rundt om. HELT KONKRET sker det ved, at de europæiske søskende Eugenia og Felix uden mange penge på lommen rejser til deres velhavende familie i Boston, i det relativt utilslørede håb om at kunne støde på både kærlighed og en behagelig formue. De er derfor på en måde det, visse amerikanere, dengang jeg selv boede i New York, kaldte for euro-trash, dekadente, forfinede, men også uformuende europæere. Den højt begavede storesøster Eugenia er nominelt baronesse, men er forstødt som hustru af sin tyske baron, der har hjemme i det, James parodisk kalder for»silberstadt-schreckenstein«, altså omtrent Sølvbyen-Skræksten; hun tituleres derfor som regel»madame Münster«. Felix er kunstmaler, og ikke brillant som sådan, men den muntreste boheme som tænkes kan, vittig, sofistikeret, letlevende, men som sagt helt uden midler. Sammen rejser de to til Amerika, kun for dér i 1840 ernes Boston at møde den køligt puritanske pater familias mr. Wentworth, hans to døtre, Charlotte og Gertrude, og den ene søn, Clifford, deres fætre og kusiner. De er alvorlige, provinsielle, bornerte og let generte; og så er de samtidig på den ene side fascinerede af deres europæiske slægtninge men på den anden betragter de dem umiddelbart som sære, uforståelige og eksotiske væsener, der på en vag, men insisterende måde er foundet med noget ikke helt højmoralsk. Modsat begriber Eugenia ikke, at hendes dragende evner fra Europa i det amerikanske er helt væk: Kvinderne hader hende ikke, de er ikke jaloux; næh, det er langt værre, de yngre kvinder beundrer hende slet og ret; hun føler da, at hendes rødder slet ingen gribekraft har i det ny land. Den velhavende nabo Acton forelsker sig på en vis måde i hende, men det HENRY JAMES. I Europæerne etablerer forfatteren et ironisk møde mellem den gamle og den nye verden. Arkivfoto: Mary Evans Picture Library kan ikke blive til noget. Felix derimod er endnu et bevis på, at lyst humør og optimisme kan have en vis selvopfyldende kraft. Så vidt så godt. Det er ikke en spændingsroman, så jeg røber ikke for meget. Men det er i dette plot, at der sker noget halvvejs mystisk, noget af det uudsigelige, som James storebror William omtalte; et sted kommer James tæt på at beskrive det, i et møde mellem søster og bror:»der var adskillige måder at forstå hende på: Der var det, hun sagde, og der var det, hun mente, og der var noget indimellem, som hverken var det ene eller det andet (...) Men i hele dette spil blev det aldrig opdaget, hvad Felix forstod«. Der var det, Eugenia sagde, det, hun mente og ingen nødvendig identitet mellem de to niveauer; og så dette mellemrum, denne svært håndgribelige zone, der hverken var det mente eller det sagte. DET ER MÅSKE her, i denne mellemzone, at Europa og Amerika på samme tid møder hinanden og går foi hinanden? I det grå rum mellem det, der hverken menes eller siges, men ikke desto mindre er spændt ud mellem det mente og det sagte. Det er måske nok lidt obskurt, men samtidig er det hos James spændt ud på et let og lyst lærred i dette tidlige, fine mesterværk. Der er godt oversat og forsynet med udmærkede noter. I dag er det måske også og allerede ved at blive forvandlet til et næsten nostalgisk portræt af forholdet mellem to falmede supermagter, både junior og senior, der allerede er ved at være agterudsejlede i en endnu ny, kommende verden med helt andre møder på beddingen. MIKKEL BRUUN ZANGENBERG mikkel.bruun.zangenberg@pol.dk HISTORIEN begynder syd for grænsen, hvor moderen lever af sin skønhed og skiftende mandlige bekendtskaber, drengen af sin fantasi, og de begge to på drømmen om, at noget en dag vil ske. Den slags er hun ikke skabt for, men det er han. Grænsegængeren, opdageren, gavtyven. Han bliver en rejsende, først i barndommens undersøiske landskaber, hvor den gamle mexicanske kultur findes bevaret som eventyrskatte. Så til Nordamerika i de politisk urolige 1930 ere. Derefter tilbage igen og sandelig lige i favnen på endnu en af historiens store fortællinger, den om kunstnerparret Frida Kahlo og Diego Rivera i dens mest fortættede fase, da de lægger hjem og skjul til den bortløbne Trotskij. Vores hovedperson bliver først køkkenmedhjælper hos parret, et passende sted at befinde sig for en historiens rejsende. Senere bliver han Fridas nære fortrolige og Tak for turen, gennem et halvt århundrede, stakkevis af breve, dagbogsoptegnelser, forsvundne og igen opdukkede notesbøger sjæleven. Sidste stationer på rejsen: først litterær berømmelse grundlagt på barndommens opdagelsesfærd til aztekernes kultur og blodige historie. Så efterkrigsårenes mccarthyisme, der skal blive næsten lige så blodig. Som nævnt: af cirka de samme grunde. Det er en romantisk historie, amerikanske Baara Kingsolver har skrevet. Både i den ene forstand, at den handler om splittelse og tabte riger, som det kun er kunstnere, gavtyve og galninge forundt at se ind i. Og i den anden, at hele fremstillingen er båret af stærke følelser for det gode og en udtalt foragt for det onde, eller hvad der i romanen går under metaforen brøleaber. Hvad den kulturkritiske konstruktion angår, den aztekiske kultur, nyere mexicansk historie, herunder nationale og kommunistiske frihedsbevægelser, spændt op mod nordamerikansk kapitalisme og koldkrig, har jeg ingen stærke indvendinger, ud over at den efterlader en snert af det samme indtryk af romantik. I begge betydninger. Det skal ikke forhindre os i at kvittere med et tak for turen, gennem et halvt århundrede, stakkevise af breve, dagbogsoptegnelser, forsvundne og igen opdukkede notesbøger, over sletter og bjerge, gennem floddale og tunneler. En underholdende tur. En lidt lang tur. THOMAS THURAH boger@pol.dk ROMANTIK. Bag dette nøgterne omslag gemmer sig en romantisk historie. Foto: Bogens omslag

19 POLITIKEN TIRSDAG 7. JUNI 2011 det det mener MENEr de de andre andre om om xx rock xx THURSTON FILM: MOORE DEMOLISHED NEIL THOUGHTS YOUNG: FILM: NEIL YOUNG: FILM: NEIL YOUNG: At kalde albummet HEART en OF popplade GOLDvil nok fornærme HEART fanskaren. OF Men GOLD det er afgjort en plade, HEART der rækker OF GOLD ud til langt flere Dummytekst. end de mest Eksempel hårdføre beundrere. Det Dummytekst. sker med formfuldendte Eksempel arrangementer Dummytekst. og iørefaldende Eksempel produktioner, for der eksempletsskyld kan trækkes ud Dummytekst. og roses hver for for sig, eksempletsskyld og som samtidig Dum- fungerer som for en helhed eksempletsskyld med stor Dum- Eksempel (...) Selv om for der ek-på albummet mytekst. bliver Eksempel spillet på både for ek- elguitarer (Moore mytekst. ) og Eksempel synthesizere for ek- underholdningsværdi. (Beck Hansen), semer stemningerne i stor udstrækning sempræget af akustiske guitarer, violin sem og harpe Peter Schollert, Dorte Jyllands-Posten, Hygum Sørensen 5 ud af 6 stjerner Dorte Hygum Sørensen Dorte Hygum Sørensen kritik 5 FILM: NEIL YOUNG: HEART OF GOLD Dummytekst. Eksempel for eksempletsskyld Dummytekst. Eksempel for eksem Dorte Hygum Sørensen Fra superstøj til stilleleg Støjrockeren Thurston Moore fra Sonic Youth går akustisk og kaster fragmenterede blikke tilbage på livet. ROCK Thurston Moore: Demolished Thoughts. Producer: Beck Hansen. Matador/Playground. Som sanger, sangskriver og guitarist i det uopslideligt cool foretagende Sonic Youth er Thurston Moore normalt leveringsdygtig i støjrock og stilsikker avantgarde. Moores grundforskning i den elektriske guitars muligheder har gjort ham til en af rockens mest beundrede guitarskikkelser. Men når Moore går solo, sker der nogle gange noget andet. Hans tredje J. Mascis-producerede soloalbum, Trees Outside the Academy, var overvejende akustisk. Så de endog meget blide toner på Moores fjerde soloalbum, Demolished Thoughts, kommer ikke som et chok, men som en behagelig overraskelse. Behagelig, fordi Demolished Thoughts fungerer og viser nye sider af den akustiske og art nok ældre soniker. Sangene har en drømmende og selvbiografisk eftertænksom karakter, som logisk udmøntes i ene arrangementer og are udsagn. Man kunne næsten befinde sig ved et lejål på stranden en varm sommernat. Beck har produceret, så det kan høres. Vel at mærke ikke den funky rytmegøgler Beck, men den Beck, som i 2002 lavede den akustisk duvende Sea Changes. Et album, som, hvad angår lyd og stemning, har ikke så lidt tilfælles med Moores indtagende Demolished Thoughts. GUITAR, VIOLIN, BAS, harpe og en stilfærdig percussion udgør den instrumentale ramme om disse ene og alligevel elastiske og åbne sange. Et nummer som Orchard Street er spundet i akustisk guitar og violiner på en måde, så man næsten kan høre den fraværende støjguitar usynligt indlogeret på sangens»free jazz hotel«. Mere regelret akustisk er de to fornemme åbningsnumre, Benediction og Illumine, som besynger små miraer (»morning comes awake/ in your wildest dreams«) og selv lever op til beskrivelsen. Mere hektisk snurrende omkring en hidsig violin er Circulation, der i hvert fald også handler om gamle grammofonpladers magi»needle hits black lacquer/ speakers forgive lies«. Demolished Thoughts er et album, hvor de blideste og mest længselsfuldt roterende sange bedst indkapsler den særlige stemning af længsler og drømme opløst i poetiske fragmenter i stil med»found a diamond in the gutter/ on an early morning freeze/ in your mouth it turns to water«( Mina Loy ). Teksterne har en særlig rolle på al- Demolished Thoughts fungerer og viser nye sider af den akustiske og art nok ældre soniker bummet. Både fremtrædende og tilbagetrukken. Jo, delvis in absentia i forhold til musikken. For foruden de ni sange indeholder booetten ni andre digte. Et par af dem er mere udførlige varianter af de tekster, der er endt med at blive skrabet ind til benet som sangtekster. Digtene er sonder tilbage til ungdommen. Drømmene og inspirationskilderne. Før alt det flydende fandt fast form. Teenagere og kassettebånd. Pornografiske drømme. Hash og ildfluer i Texas. Den store russiske digterinde Marina Tsvetaeva. En dosmerseddel, som remser de ærefrygtindgydende ting op: 1. Livet. 2. I dag. 3. Poesiens tusmørkeverden. 4. Den vilde elsker. Det er disse elementære, essentielle og erindrende brudstykker, som sammen med et ungdomsportræt af Thurston Moores mor, Eleanor Nann, fotograferet af hans far, George Moore, giver de ene akustiske opsætninger af sange på Demolished Thoughts deres usædvanlige og tankevækkende baggrundsstråling af et musiiv genlevet i erindringen. KIM SKOTTE kim.skotte@pol.dk SCENESKIFT. Thurston Moore på Roskilde Festivals scene som guitargud i Sonic Youth. På Demolished Thoughts går han anderledes fredsommeligt til værks med oveevisende resultat. Arkivfoto: Casper Balslev/Jyllands-Posten Mr. Sonic Youth Siden gruppens dannelse i disse junidage for nøjagtig 30 år siden har Sonic Youth været indbegrebet af New York-cool. En støjrockgruppe, som udsprang af miljøet, hvor man typisk stod med det ene ben på scenen og det andet ben i et galleri. Den balance har Sonic Youth holdt lige siden, selv om udtrykket er skiftet fra punkbaseret heftighed til mere stoflig eftertænksom rock. Sonic Youth har formået af fastholde og raffinere sit udtryk som rockgruppe, samtidig med at gruppens tre faste medlemmer, Thurston Moore, Lee Randaldo og Kim Gordon, sideløbende konstant har været involveret i alskens kunstneriske projekter. Blandt Sonic Youths centrale albumudgivelser står Bad Moon Rising, Daydream Nation, Goo, Washing Machine og Murray Street. Sonic Youth har opnået at blive parodieret i Simpson s, og både Thurston Moore og Lee Randaldo figurerede på listen som henholdsvis nummer 33 og 34, da Rolling Stone kårede rockhistoriens 100 bedste guitarister. Thurston Moore har, siden han kom til New York fra Florida via Connecticut, været en central på New Yorks art-scene. At han på et tidspunkt udsendte en solo liveindspilning med titlen Klangfaenmelodie... And The Colorist Strikes Primitive, antyder territoriet. Foruden de mange eksperimenterende projekter og udgivelser har Thurston Moore også haft tid til at udsende fire regulære soloudspil. Psychic Hearts fra 1995, Root ( 98), Trees Outside the Academy (07) og nu Demolished Thoughts. Thurston Moore og Kim Gordon har været gift siden 1984 og har datteren Coco. (sko) COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL OG POLITIKEN PRÆSENTERER POLITIKEN PRÆSENTERER Invitation til alle landets asser The Sound of Africa JazzLive i Pressen juli Skriv til Avisen i uge 44 med Ekstra Bladet eller Politiken et samaejde med Institut for Menneskerettigheder Ebo Taylor & Afrobeat Academy (GHA) Abdullah Ibrahim & Ekaya (ZA) The Music of Fela Kuti (DK) Oumou Sangaré (ML) Ibrahim Electric meets Majid Bekkas & Abdelfattah Houssaini (DK/MA) Pressen, Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, Kbh V Billetter: politikenbillet.dk/jazz. Information: ibyen.dk/jazzfestival + Main contributor: Sponsors: Få jeres avis trykt i eksemplarer - gratis Sæt dagsordenen med årets tema PLIGT OG RET Har man pligt til at stemme? Er demokrati værd at dø for? Er demokrati kun valg og stemmeret? Har børn og unge også rettigheder? FRAMA HOOD LAMPE Pluspris kr. Alm. pris kr. FRAMA BAMBÚ LAMPE Ø 35 Pluspris kr. Alm. pris kr. FRAMA BAMBÚ LAMPE Ø 45 Pluspris kr. Alm. pris kr. Avisen laves i det anmelderroste avisværktøj Redaktionen. Læs mere på ekstrabladet.dk/skole eller politiken.dk/skole Køb på politiken.dk/plus eller i Plusbutikken, Vestergade, København K. Foehold for trykfejl og udsolgte varer Politikens og Ekstra Bladets konkurrence er en del af Skriv til Avisen med AiU, Danmarks skolebibliotekarer og Dansærerforeningen

20 6 kultur TIRSDAG 7. JUNI 2011 POLITIKEN 39,1 % 47 i Kilde: TV 2/Jyllands-Posten/Danmarks Statistik. medier havde TV 2- kanalerne i seerandel sidste år, og dermed var TV 2 den mest sete tv-station Danmark i % internet af den danske befolkning mellem 16 og 74 år anvendte mobilt i 2010 Mediemaskinen Stop horseracejournalistikken Fint, at Berlingskes chefredaktion udøver ledelse og fjerner Løkkes vredesudbrud, men ville de gøre det samme for Thorning? Imagasinet Presselogen på TV 2 News i søndags tørrede politisk redaktør Henrik Qvortrup gulvet med Berlingskechef Tom Jensen. Berlingskes chefredaktion havde fjernet statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) vredesudbrud fra spalterne forrige søndag på trods af de politiske journalisters protester. De eneste i mediebranchen, som har forsvaret beslutningen, er chefredaktionen selv, og det har den mildest talt ikke være god til. Tillad mig derfor at give en hjælpende hånd: Det fremgik af interviewet i avisen, at statsministeren ikke ville svare på spørgsmål om de konservatives ønsker om skattelettelser, men statsministerens vredesudbrud og minutters udvandring fra sin egen stue på Marienborg var altså luget væk. Det pinlige udbrud ville uden tvivl være underholdende læsning i avisen, men havde det tilføjet noget som helst til diskussionerne om den politiske substans. Nej, ikke det fjerneste! JAKOB ELKJÆR, MEDIEREDAKTØR Derimod ville det have indgået fint i en dramaturgi om, at nu er statsministeren presset og vred. Det ville flytte fokus fra substans til proces, og så kunne Christiansborgmøllen have kørt igen. Er statsministeren gnaven, sur eller hidsig? Hvordan performer han? Havde han sved på panden? Hvad siger kommentatorerne om hans vredesudbrud? Og hvad betyder det nu for meningsmålingerne? Undersøgelser viser art, at både politikere og borgere er dødtrætte af at få politik forvandlet til et horserace, hvor alt bliver udlagt som en kamp om magten for magtens skyld. Det er ikke en dækkende beskrivelse af virkeligheden, og det skaber kynisme og lede ved politik. I 2010 handlede den politiske journalistik mest om politikernes privatsfære fra skat over skolevalg til rod i privatøkonomien. Alt sammen dejligt underholdende, men bedøvende ligegyldigt for det politiske indhold. Både de store statsejede public service-kanaler TV 2 og DR og de fine betalingsaviser løb i halen på specielt B.T. Heldigvis medførte det en vis selvransagelse. Fokus er ved at komme tilbage på substansen. Godt hjulpet af politikere, som er begyndt at tale om og gennemføre politik. Og det er min håbefulde påstand af chefredaktører, som har besindet sig på deres publicistiske ansvar. Det interessante er, at der ofte bliver ballade, hvis en ansvarlig mediechef passer sit aejde og vælger mellem skidt og kanel. Men man kunne ønske sig, at langt flere mediechefer trådte i karakter og sagde, at det»bringer vi ikke, for det er irrelevant«. BERLINGSKES chefredaktør Jens Grund kom ikke ligefrem godt fra start, da han forarede, at det»må være tilladt for politikere også for en statsminister at gå ud og trække luft ind«. I presselogen hånede Henrik Qvortrup Berlingske med, at omskrivningen af udbruddet fik avisen til at fremstå som en odset spindoktor for ministeren. Selv Berlingskes egen politiske redaktion satte spørgsmålstegn ved ledelsens forsikringer om, at»vi i journalistikken går lige hårdt til rød og blå blok«. Når det er svært at tro på Berlingskes ledelse, er det, fordi fokus på den svedende politiker er blevet så indaejdet, at Havde vredesudbruddet tilføjet noget som helst til diskussionerne om den politiske substans. Nej, ikke det fjerneste! afvigelser fra normen virker som positiv sæehandling. Ud fra avisens øvrige praksis kan man med rette spørge, om den ville have redigeret lige så nænsomt over for Søvndal? Det vil tage mange år at vende skuden ikke mindst fordi de politiske reportere og kommentatorer er blevet uddannet, rekrutteret og oplært til at gå efter manden frem for bolden. Politik som horserace har også magtfulde og dygtige fortalere, som TV 2 s politiske redaktør, Henrik Qvortrup. Han var selv i midten af 1990 erne chef for Berlingskes politiske dækning, som han ændrede markant i retning af fokus på daværende statsminister Nyrups fjollede cykelhjelm og øvrige performance. Berlingskes chefredaktion ligger i den seng, som avisen selv har redt. Det bliver spændende at følge, om chefredaktionen i fremtiden konsekvent vil redigere det overfladiske drama væk. Både når det handler om rød og blå blok. jakob.elkjaer@pol.dk Mediemaskinen skrives på skift af programansvarlig Didde Elnif, direktør Sørens Schultz Jørgensen fra medieudviingsfirmaet Kontrabande og Politikens medieredaktør, Jakob Elkjær. Medierne holder med de andre Enhedslisten Kristendemokraterne Socialdemokraterne Medierne er mere blå end røde, mener danskerne. Svaret afhænger dog kraftigt af, hvem man selv har stemt på. 74 % 66 % 65 % Medierne favoriserer først og fremmest de borgerlige partier Ved ikke Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? 31 % 9 % 15 % 44 % Medierne holder mest med de blå Medierne er mere blå end røde. Det mener danskerne. Professor opfordrer betalingsaviser til ærlig snak om politisk prioritering. Medierne favoriserer først og fremmest oppositionen Medierne favoriserer hverken de borgerlige partier eller oppositionen Kilde: Megafon har for Politiken og TV 2 Nyhederne spurgt danskere, om medierne favoriserer. Spørgsmålene er stillet i perioden 31. maj til 3. juni. JAKOB ELKJÆR, MEDIEREDAKTØR Medierne favoriserer først og fremmest de borgerlige partier. Det mener 31 procent af danskerne, mens 15 procent mener, at medierne favoriserer oppositionen. Det viser en meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2. Professor Erik Albæk fra Syddansk Universitet kan godt forstå, at næsten en tredjedel mener, at medierne samlet set favoriserer de borgerlige partier.»de fleste aviser er borgerlig-liberale, og det lægger de ikke skjul på. Kigger man isoleret på deres opinionsstof, er det rimeligt at sige, at det favoriserer borgerlige synspunkter. Det gælder ikke blot lederne, men også hvis man ser på sammensætningen af debattører og kommentatorer. Det er ikke tilfældigt, at Jyllands-Posten har en kommentator som Ralf Pittelkow, eller at Berlingske har et borgerligt panel som Groft sagt «, siger professor Erik Albæk. Undersøgelsen er gennemført fra 31. maj til 3. juni det vil sige efter at Henrik Sass Larsen (S) manede til kulturkamp mod aviser som Jyllands-Posten, Børsen og Berlingske, fordi de ifølge Socialdemokraternes politiske ordfører kun lader borgerlige debattører komme til orde. Og umiddelbart efter at Berlingskes chefredaktion fik kritik for at fjerne oplysninger 9 % Socialistisk Folkeparti 8 % 10 % 55 % 32 % om, at Lars Løkke Rasmussen (V) blev sur og udvandrede i vrede fra et interview, da han fik stillet kritiske spørgsmål om de konservatives ønsker om skattelettelser. Erik Albæk mener, at de aktuelle sager meget vel kan have påvirket udfaldet af undersøgelsen. Samtidig siger han, at modsat holdningsstoffet er journalstikken tilstræbt objektiv. Han har tidligere i en videnskabelig undersøgelse afkræftet påstandene om, at journalisternes holdninger farver indslagene i DR og TV 2. Han var en del af det forskerteam, som i bogen Kunsten at holde balancen analyserede tv-indslag fra valgkampene fra Den samlede konusion var, at journalistikken var båret af professionelle normer hos journalisterne, der faktisk hader at blive stemplet som røde eller blå lejesvende. Holdninger påvirker forsiden Professor Stig Hjarvard fra Københavns Universitet forsker også i medier. Og han er uenig med Erik Albæk. Dagbladenes journalistik er påvirket af det politiske ståsted i lederen, mener Stig Hjarvard. Det viste sig for eksempel, da forskere fra Københavns Universitet undersøgte Dagbladet Informations, Jyllands-Postens og Politikens dækning af Irakkrigen. Den enkelte artikel var fair, og forskellige holdninger kom til orde. Til gengæld var prioriteringen af, hvad der skulle på forsiden, tydeligt påvirket af avisens holdning.»specielt betalingsaviserne viser deres holdninger via det redaktionelle miks. Det handler også om, hvilken målgruppe man forsøger at nå. Når man henvender sig til offentligt ansatte som Politiken, så kan man se, at det afspejler sig i prioriteringerne«, siger Stig Hjarvard. Da Henrik Sass Larsen lancerede kulturkampen mod Berlingske, Jyllands-Posten og Børsen, blev han hurtigt stemplet som 59 % Dansk Folkeparti 1 % 15 % 15 % 1 % 21 % Fordeling i forhold til hvilket parti den adspurgte stemte på ved folketingsvalget i % 0 % 58 % 21 % Radikale Venstre 5 % 44 % Venstre 45 % 4 % 14 % stalinist, men dagbladene bør undgå at gå i skyttegravene, når de bliver kritiseret, mener Stig Hjarvard.»Redaktører har meget svært ved at tage diskussionen. De vælger den sikre position, som er, at de er tilstræbt objektive. Det ville gavne, hvis man vovede pelsen og diskuterede det mere nuanceret. Ikke mindst hvis man turde sætte ord på, hvad det betyder for prioriteringerne, at ledelserne tænker i at nå forskellige segmenter«, siger Stig Hjarvard. Politikens chefredaktør Anne Mette Svane mener, at Stig Hjarvard har delvis ret: Det er rigtigt, at dagblade i stigende grad henvender sig til forskellige målgrupper, men det er langtfra det samme som at prioritere politisk, siger hun.»vi er kritiske over for alle magthavere. Hverken Helle Thorning, Margrethe Vestager eller Villy Søvndal har nemmere adgang til forsiden, selv om mange af vores læsere stemmer på oppositionen. Når det er sagt, så prioriterer vi områder som uddannelse og offentligt ansatte højere end mange andre. På tv har man i masser af år tænkt på målgrupper, når man lavede programmer. Vi er også begyndt at tænke mere på læserne, når vi laver forsider, og det er måske stadig kontroversielt for forskerne. Men vi er trods alt i 2011, og avisernes oplag er under pres«, siger Anne Mette Svane. En undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Københavns Universitet, viser, at betalingsavisernes læsere fordeler sig sådan, at 79 procent af Politikens læsere stemmer på oppositionen. Modsat på Jyllands-Posten, hvor 67 procent af læserne stemmer borgerligt.»det demokratiske ideal om, at det er sundt at blive modsagt på sine synspunkter, har det ikke så godt. Vi vil gerne bekræftes i vores synspunkter. Samtidig er der en vekselvirkning, så vi bliver påvirket 1 % 32 % 10 % 0 % 54 % 24 % Liberal Alliance 12 % 11 % 77 % Konservative 8 % 4 % 2 % 34 % Grafik: Jens Herskind af avisens synspunkter. På den måde er betalingsaviserne med til at fastholde vælgerne på hver sin fløj«, siger Stig Hjarvard. Medierne holder med de andre Meningsmålingen viser også, at danskernes holdning til medierne hænger snævert sammen med, hvilket parti de stemmer på. Blandt de venstreorienterede vælgere oplever et markant flertal, at medierne favoriserer de borgerlige. Således oplever 65 procent af de vælgere, som stemte på Socialdemokraterne ved det seneste valg, at medierne favoriserer regeringen og Dansk Folkeparti, mens kun 2 procent af Socialdemokraternes vælgere oplever, at medierne favoriserer oppositionen. Modsat oplever 34 procent af Venstres vælgere, at medierne favoriserer oppositionen, mens 4 procent af Venstres vælgere mener, at medierne favoriserer de borgerlige. Professor Erik Albæk kalder det for»de fjendtlige mediers effekt«.»vi har en ar tendens til at opleve, at vores eget synspunkt bliver forfordelt. Folk til venstre for midten oplever, at oppositionen bliver behandlet uretfærdigt, mens journalisterne tager med fløjlshandsker på regeringen og omvendt. Socialdemokrater synes, at Helle Thorning blev forfulgt for sin skattesag, men de glemmer, at journalisterne gik lige så hårdt til Lene Espersen og Henriette Kjær«, siger Erik Albæk. Mens 46 procent mener, at medierne favoriserer den ene eller den anden fløj, så mener 44 procent, at medierne hverken favoriserer de borgerlige partier eller oppositionen.»det, som jeg hæfter mig ved, er, at der er flest, som mener, at medierne favoriserer«, siger Stig Hjarvard. jakob.elkjaer@pol.dk Applikationen Med kort ved hånden Det er ikke så få gange, man står og vender og drejer kortet, når man besøger Berlin, Rom, Paris eller New York. Eller har bandet over, at det område af byen, man havde tænkt sig at udforske, ligger uden for kortet. Det er der én gang for alle rådet bod på. Med City- Maps2Go får man for 12 kroner adgang til kort, som kan downloades til iphone, ipod eller ipad. Og når først et kort er downloadet, fungerer det offline, så man ikke er afhængig af dyr roaming som med Google Maps. Og har man gps hvilket iphone og ipad 3G har viser kortet, hvor man befinder sig. Ydermere kan man sætte pin s de steder, man vil besøge eller huske. For eksempel hvor hotellet befinder sig. (benn) Foto: Martin Slottemo Lyngstad Ugens uundgåelige The Simpsons igen, igen og igen Tegnefilm. Den stopper tilsyneladende aldrig, serien om den gulhudede familien Simpson fra Springfield USA. Og det er ikke så få mennesker her på Jorden mere end glade for. For godt nok er der kritiske røster, der hævder, at tegneren Matt Groening og hans hold af vittige manusforfattere burde have kaldt det en dag for længst og sendt Homer, Madge, Liza, Bart og lillesøster Maggie til tegneseriefigurernes Valhalla, så de kunne hygge sig med familien Flintstone og The Jetsons; men ikke desto mindre holder serien ifølge de fleste anmeldere stadig et overraskende højt niveau, selv nu hvor næste rekord er afsnit nummer 500 og dermed en formentlig uovergåelig rekord for alle tiders mest succesfulde situationskomedie. For The Simpsons er ikke alene verdens længst kørende tegnede komedieserie; nej, den er verdens længst kørende komedieserie overhovedet. Hverken Frasier, Sams Bar, Kongen af Queens, Friends, Seinfeld eller nogen andre kommer i nærheden af. Der er premiere på første afsnit af sæson på 3+ torsdag 9. juni (-palle) Foto: AP