Nyhedsbrev nr. 54 marts 2015

Transkript

1 Torsdag d. 3. marts 2015 Nyhedsbrev nr. 54 marts 2015 Husk! - Plejelaugets arrangement lørdag d. 7. marts 2015 Vi mødes kl ved Høstemark-tårnet på Hegnsvej. - Pile i mosen vil vise vej Vi skal denne gang ind ind bag hegnet på Høstemark Mose, hvor vi skal rydde den sidste del af mosen for opvækst af sitkagraner. Selv om mosen er svampet og gyngende er den ganske fin at færdes på, hvis man er iført gummistøvler og ikke er gangbesværet. Det er fjerde gang, vi er inde på Høstemark Mose, som altid byder på gode naturoplevelser. Sidste år oplevede vi vejret skifte på kort tid fra let slud til højt solskin og en flot regnbue Vi kom på tæt hold af en rudel krondyr. En fandt en kastestang fra kronhjort, og et barn fik den oplevelse at finde kæberester fra et rådyr. De første par år, hvor plejelauget var inde på Høstemark Mose, krydsede vi den besværlige og meget våde lagg-zone langs mosens nordkant. Det undgår vi denne gang lige som sidste forår, idet vi bliver sluset gennem hegnet ind på mosen ad en kortere og meget lettere vej. Nå vi mødes ved Høstemark-tårnet vil vi få en grundig orientering om den igangværende genopretning af Lille Vildmose under EU-LIFE-projektet, der bl.a. omfatter etableringen af Birkesø og udsætning af elge og krondyr i Mellemområdet, dvs. området mellem hegnene omkring Tofte Mose i syd og Høstemark Mose i nord. Børn, der deltager, vil få udleveret et diplom tegnet af Jens Frimer, som bevis for indsatsen, og de vil for hver gang, de deltager, få udlevet et antal nye fuglekort med oplysninger om mosens fugle. Kortene indeholder en kort beskrivelse og oplysninger om fuglens længde og vingefang. Antallet af stjerner øverst på kortet angiver fuglens sjældenhedsværdi i Mosen. Oplysningerne på kortet giver mulighed for at bruge kortene til stratego-lignende lege, som børnene vil blive instrueret i. Side 1 af 12

2 Program for dagen: 10.00: Velkomst og orientering ved Høstemark-tårnet : Vi går ind på mosefladen 12.00: En varm anretning samt øl og vand serveres ved Høstemarktårnet. Her er der mulighed for yderligere information og diskussion om det, der sker i mosen. - Fuglekortene er lavet af undertegnede, og de flotte billeder af fuglene i mosen er taget af Dorthe og Flemming Sørensen. Vi håber på et stort fremmøde. - Børn er meget velkomne. - Man deltager med den tid og de kræfter, der passer den enkelte og familien. - Der vil i hele tidsrummet stå en person fra Vildmoseforeningen og tage imod nyankomne hjælpere ved tårnet og guide dem ind på området, hvor der arbejdes OBS! - Husk gummistøvler, ørnenæb og/eller håndsav. Vi har dog redskaber til udlån, hvis man ikke selv har redskaber med. Plejelaugets aktiviteter arrangeres i samarbejde med Aalborg Park og Natur, Aage V. Jensen Naturfond, Lille Vildmosecentret og Vildmoseforeningen. Arrangementet er støttet økonomisk af Friluftsrådet Natur-foto-film-festival lørdag d. 28. marts kl til i Lille Vildmosecentret Lørdag d. 28. marts 2015 åbner Støttegruppen for Lille Vildmose Nationalpark og Vildmoseforeningen den årlige Natur foto- og filmfestival på Vildmosegård for 9. gang. Alle er velkomne til at komme og deltage. Der er fri adgang til udstillingen og Lille Vildmosecentrets udstilling hele dagen. Festivalen har til formål at udbrede kendskabet til Lille Vildmose og skabe opmærksomhed på de mange naturoplevelser, man som besøgende i mosen har mulighed for at opleve. Som gæst ved festivalen har man gennem fotografernes billeder mulighed for at komme tæt på en fantastisk natur set fra velvalgte vinkler. 29 naturfotografer er tilmeldt udstillingen, og de udstiller i alt 132 billeder indenfor kategorierne Side 2 af 12

3 For lommekamera/mobiltelefon billeder: 1. Lille Vildmose området For DSLR, SLR - og system kamera billeder: 2. Lille Vildmose området 3. Makro 4. Danske dyr og planter Billederne kan ses på udstillingen frem til lørdag d. 11. april. Program for dagen: 09.30: Kaffe i cafeen (der kan købes rundstykker) : Udstillingen åbnes af MF Flemming Møller Mortensen på Vildmosegaard. Der stemmes om publikums favorit indtil kl Udstilling af fotoskjul og naturfotogrej på centret - mulighed for at få tips af naturfotograf Vinni Bruhn : Frokost kan købes i cafeen (forudbestilling nødvendig). Aktiviteter, som foregår i centret: (endelige tidspunkter endnu ikke fastlagt) 1. Workshop: Macro fototeknik ved 2. Naturfotograf Vinni Bruhn tager os med på en spændende og til tider dramatisk rejse efter havørn, moskusokser, ulve og bjørne. 3. Fotograf Albert Steen-Hansen viser filmen Forår i centerets biograf. 4. Japan Photo viser i samarbejde med Nikon og Sony det nyeste indenfor fotogrej, og gæsterne kan bl.a. teste de store teler fra Nikon på centrets første sal Præmieoverrækkelse. Japan Photo er sponsor på udstillingen. Et af de præmierede billeder fra Natur-foto-film-festivalen 2014 Nr. 11: Kærulden blomstrer Dennis Nielsen Side 3 af 12

4 Dommer-kommentarer: Det lykkedes at få en god forgrund af skarpe kæruldsplanter. - Nærbilleder af kæruld kommer i sagens natur let til at virke uldne og uskarpe. Billedet har stor dybde, fremhævet af solens lave position, og man fornemmer mosefladens endeløse vidder. Den hvide kæruld i forgrunden bringer lyset helt frem i billedet. Ørnenes Dag d. 22. februar i Lille Vildmose. Mange gæster mødte op i det gode vejr, da Dansk Ornitologisk Forening (DOF) tog imod på Ørnenes Dag i Lille Vildmose. Alle tårnene i Mosen og på Hegnsvej var bemandede med kyndige fuglekendere fra DOF, så alle kunne høre om de fugle i Mosen, man så, og de fugle, man ikke så. Repræsentanter fra de to kongeørnepar i Lille Vildmose kom på vingerne og mange fik på dagen oplevelsen af de imponerende fugle. Formand for DOF- Nordjylland Thorkild Lund anslog ved dagens afslutning, at der havde været omkring 400 besøgende. På billedet ses Thorkild Lund og Willy Jørgensen fra DOF-Nordjylland i samtale med fugleinteresserede gæster og journalisten fra Nordjyske, der bragte en flot artikel om mandagen. Vildokserne i Lille Vildmose Siden december 2003 har man i Lille Vildmose kunnet se en voksende bestand af vildokser. De indgår som en del af et større europæisk avlssamarbejde, hvor man har til hensigt at avle sig frem til en kvægrace, der i udseende og adfærd kommer så tæt på den oprindelige urokse som muligt. Vildokserne har sideløbende med avlsprojektet til opgave at yde en naturlig og biologisk set skånsom pleje af områder i mosen. Frem til vinteren 2014 har en større flok gået på Knarmou Enge. Opgaven har her været at åbne de tæt tilgroede arealer i henhold til fredningskravene. Området er nu igen lysåbent, og man har atter et godt udsyn til Kattegatkysten fra den nord-syd-gående Kystvej. Avls- og plejeprojektet foregår i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og tyske NGOorganisationer. Aage V. Jensen Naturfond indgår som en naturlig del i naturplejedelen, da fonden er ejer af af arealerne, som vildokserne afgræsser. Side 4 af 12

5 Sayaguesa-tyr sammen med gruppe af vildkvæg af Taurus-typen Desværre kan vildokserne som avlsprojekt nu være på vej ud af Lille Vildmose og dermed måske også på vej helt ud af Danmark. Skov- og landskabsingeniør Jens Vinge, der gennem årene har haft det overordnede ansvar for projektet, siger, at det bliver svært fortsat at få bevillingerne igennem til driftsudgifterne af projektet. Der er ikke den fornødne interesse og opbakning for projektet. Et udsagn, man bestyrkes i, når man ofte hører, at folk er uforstående overfor vildokseprojektet og uforstående overfor, at vildokserne skulle være noget særligt, når de nu går rundt med øremærker som alt andet kvæg i mosen. Andre giver deres negative holdning til projektet til kende ved brug af udtryk som Nazi-kvæg eller Göring-kvæg. Selv Weekendavisen bragte en artikel d. 16. januar 2015 af Charlotte Koldbye med overskriften Racerne og rasende. - Nazisternes idealer om racehygiejne lever videre i Heck-kvæget, der blandt andet tramper rundt i Lille Vildmose. I artiklen henviser hun også til den britiske avis The Independent, hvor man for nyligt bragte en bizar overskrift som lød: Nazi-superkøer: - Britisk landmand tvunget til at aflive halvdelen af sin morderiske flok af genmanipulerede Heck-køer, efter at de har forsøgt at dræbe ansatte. Ærgerligt, at udtalelser som disse gennem årene forplumrer og til sidst ender med at spænde ben for et spændende avlsprojekt, som har perspektiver, der rækker ud over det at genskabe den oprindelige urokse Bos primigenius, hvis sidste kendte repræsentant blev skudt i Polen så sent som i Side 5 af 12

6 Heck-kvægets historie Med afsæt i både Goethe og romantikken voksede der i løbet af 1800-tallet en stærk interesse og fascination for naturen frem i datidens Tyskland. En interesse, der godt hjulpet af videnskaben betød, at der efterhånden i befolkningen bredte sig en stigende forståelse for naturens værdier, sammenhænge og kompleksitet. Det var hermed ikke nazisterne, der opfandt tyskernes interesse for natur og naturvidenskab, ej heller interessen for at genskabe uroksen, selv om Göring personligt Ko af typen Heck. - Bemærk de lange let snoede horn. Uroksens horn var mere fremadrettede. viste interesse for projektet. - Nazisterne bragte naturinteressen med sig som arv. Allerede i 1920-erne begyndte zoologerne Heinz og Lutz Heck, der bestyrede zoologiske haver i henholdsvis München og Berlin, projektet med at avle sig tilbage til den oprindelige urokse. Arbejdet fortsatte under nazisternes magtovertagelse i 1933, og med udgangspunkt i udvalgte oprindelige kvægracer kom de på trods af forskelligt avlsmateriale begge hurtigt frem til næsten samme kvægtype, der havde mange af uroksens karakteristika. Lutz Heck s kvæg i Berlin overlevede ikke krigen og bombardementerne, men Heinz Heck s fremavlede kvæg i München overlevede, - og det samme gjorde tyskernes grundfæstede interesse for naturen. Begge dele kan vi i dag være taknemmelige for. Takket være en stærk tysk naturinteresse manifesteret i tysk naturpolitik er dansk natur i dag beriget med ikke bare vildkvæget i Lille Vildmose under hegn, men dansk natur er også blevet beriget med vigtige arter som havørn, ulv og vildsvin i det fri med mulighed for, at elg og los om nogle år følger efter. - Heinz og Lutz s Auerochse går i dag under navnet Heck-kvæg, en betegnelse, som hollænderne i flg. biolog Karsten Thomsen fandt på, da Side 6 af 12

7 de besluttede at sætte kvæg af denne type ud i det 56 km 2 store inddæmmede område Oostvaardersplassen. For brødrene Heinz og Lutz Heck var formålet at genskabe uroksen. I dag er formålet i det europæiske avlssamarbejde i højere grad at fremavle og genskabe uroksens biologiske funktion for herved at komme tættere på ønsket om at kunne genskabe den oprindelige europæiske løvskovs dynamik. Selv om skovens dynamik er det primære formål, ønsker man dog i avlsarbejdet at komme tæt på uroksens oprindelige udseende og adfærd, fordi begge dele gennem evolutionen var hårfint tilpasset uroksens biologiske funktion i naturen. - Fx. mener man, at uroksens hornstørrelse og form havde afgørende betydning for evnen til at tvinge højtsiddende løvbærende grene ned i ædehøjde, hvilket i en konkurence kunne betyde overlevelse. Kan man genskabe uroksen? Kim Aaris-Sørensen stod i 1983 for udgravningen af uroksen fra Prejlerup i Odsherred. Han har gennem mange år forsket i uroksens udbredelse, og for ham giver det iflg. føromtalte artikel i Weekendavisen ingen mening, at forsøge at avle sig tilbage til uroksen. Evolutionen går kun fremad. - Man vil aldrig kunne komme tilbage til den oprindelige urokse. - Selvfølgelig har han ret, - men man skal huske, at tamkvæget genetisk set ikke er langt fra uroksen og reelt kun er en variant af den oprindelige urokse. Mange af de gamle kvægracer i Europa har ikke gennemgået en særlig intensiv forædling. Ved forædling er det karakteristisk, at man avler videre ved at udvælge og opformere især vigende egenskaber i bestanden. Krydser man Uroksen fra Vig, Odsherred, udgravet i 1905, - fotograferet på Nationalmuseet i KBH sammen med Torben Jacobsen, 180 cm. - Bemærk tyrens store højde (ca.195 cm i skulderhøjde) og de enorme hornstejler. - Med hornskeder ville længden være forøget med mindst 20 cm. - Uroksen blev i Danmark højere og større end i noget andet land i Europa. - Betingelserne måtte have været optimale. Side 7 af 12

8 imidlertid de svagtforædlede kvægracer med hinanden igen, vil de dominante gener igen slå igennem, så forædlingsresultaterne igen forsvinder. Det var årsagen til, at Heinz og Lutz med helt forskelligt avlsmateriale nåede frem til typer, der i udseende lignede hinanden. Det er også årsagen til, at fx forædlede mink fra farme, der slipper ud og forvilder sig i en dansk natur, hurtigt falder tilbage til en vildform, der i farve, form og adfærd helt ligner den oprindelige mink, der lever vildt på det nordamerikanske kontinent. - Det er ikke umuligt at komme tilbage til en kvægtype, der ligner den oprindelige urokse, med de variationer, den havde i fortidens Europa. Kravet er bare, at naturen i form af sult, sygdom. parasitter og evt. fjender får lov til at spille med i udvælgelsen af avlsdyr. Det europæiske avlssamarbejde - Taurus-projektet I Tyskland har man i mange år avlet videre, hvor Heck-brødrene slap - et avlsarbejde, der i dag foregår i mange lokaliteter rundt om i hele Europa, herunder også i Lille Vildmose. I Lille Vildmose modtog vi i 2003 en blandet flok af vildkvæg. Køerne var for en stor del af typen Heck, mens tyren for størstedelen var af racen Chanina, der kan tilføre vildokserne størrelse. Siden er der kommet spansk blod ind i form af tyre af racen Sayaguesa, som ligner den uddøde urokse i figur og fysik, men tyrene mangler en del mht størrelsen. Vildokseprojektet fik tilført spansk blod i form af fire tyre af racen Sayaguesa. - Ikke kamptyre, som de ligner, men en spansk race, hvor stude har været brugt i som trækdyr. D. 29. maj 2010 afholdt Aalborg Kommune Park og Natur i Lille Vildmose et seminar om vildokserne under ledelse af biolog Uffe Gjøl Sørensen, der gennem årene har været faglig konsulent på vildokseprojektet. Her deltog også to internationalt anerkendte tyske forskere Edgar Reisinger, Taurus Naturentwicklung e.v og Dr. Margret Bunzel-Drüke, Arbeitsgemeinschaft Biologischer Umweltschutz. Her fremgik det tydeligt, at perspektivet er større end det alene at genskabe uroksen. Siden skovforordningen 1805 forhindrede, at kvæg i Danmark måtte græsse i skovene, er tilstandene i de danske skove biologisk set blevet voldsomt forarmet som Side 8 af 12

9 følge af bl.a. tilgroning og manglende dynamik. Vi mangler viden om de oprindelige skove i hele Europa for at kunne genskabe dem til gavn for større biodiversitet, og her kan vildkvæget/uroksen hjælpe os. Taurus-projektet kan også på længere sigt give os viden om det tamkvæg, som vi tror, vi kender. Koen er imidlertid klart det husdyr, vi kender dårligst. Hest, får, ged, gris, gæs og høns kender vi alle fra vildformer, og de har alle været underkastet nærgående studier i det fri. Vi ved fx ikke, hvordan køer over længere tid klarer sig i naturen på naturens præmisser. Hvordan ser kreaturers årsrytmer ud i forhold til fødevalg, flokstørrelser og sammensætninger? Hvordan spredes generne i store bestande, og hvordan interagerer vilde kreaturer med andet vildt i naturen? osv. osv. det er spørgsmål, som Taurus-projektet måske kan give svar på med tiden. Vildokserne i mosen sælges. De mange vildokser, der i projektperioden er taget ud af avlen i Lille Vildmose, er alle blevet solgt til Niels Christian Jensen, der ejer specialforretningen Mygdal Ost i Kongerslev. Her har man i mange år kunnet købe kvalitetskød fra vildokserne i Mosen. - Det kan varmt anbefales. Lige nu går der omkring 25 af Niels Chr. Jensens dyr på Toftefennerne syd for Lille Vildmosecentret. Opgiver man i Aalborg Kommune Taurus-projektet i Lille Vildmose, vil alle avlsdyrene i flg. Jens Vinge formentlig blive solgt til Niels Chr. Jensen. Smukke dyr af typen Taurus, der er taget ud af den primære avl og som nu ejes af Niels Chr. Jensen Side 9 af 12

10 Tajga-sædgæs med GPS-dataloggere Foto: Jan Skriver I efteråret 2014 blev mange af mosens rastende tajga-sædgæs indfanget og mærket med farvede metalringe om benene. Mange fik synlige blå halsringe og enkelte blev udstyret med GPS-sendere. Målet er at få kortlagt sædgæssenes trækvaner. De blå plasthalsringe med hvide bogstavkoder giver folk med gode kikkerter mulighed for at give præcise meldinger om, hvor gæssene befinder sig i Nordeuropa. Tajgasædgæssene yngler i det nordlige Skandinavien og Rusland og trækker hvert efterår til Danmark, hvor Lille Vildmose er et af de faste fourageringsområder. Bliver vinteren hård, trækker gæssene videre til Holland og Nordtyskland. Allerede nu Foto: Jan Skriver er der kommet tilbagemeldinger, der giver ny viden om hvordan og hvor hurtigt gæssene kan skifte mellem de enkelte fødelokaliteter. GPS-senderne, som blev monteret på fire af sædgæssene, giver løbende besked om de nøjagtige ruter, som gæssene benytter sig af. Side 10 af 12

11 Naturjournalist Jan Skriver, der overværede mærkningen, har skrevet en artikel om de mærkede sædgæs til Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside. Her kan du læse mere om de mange oplysninger, som mærkningerne og tilbagemeldingerne har afstedkommet. Læs artiklen i den vedhæftede PDF-fil. Foto: Jan Skriver Siden Jan skrev artiklen, er der kommet besked om, at en af tajga-sædgæssene er fundet død syd for Læsø efter en opsigtsvækkende flyvetur via Holland, tværs over Nordsøen til Sydnorge hvorefter den fløj tilbage til Hanstholm og videre til Hals, hvor den omkommer og driver mod Læsø. Ny Nationalpark i Danmark Nationalpark Skjoldungernes Land er en realitet. Danmark får hermed sin 4. nationalpark Nationalparken, der kommer til at omfatte fjordområdet ved Roskilde samt området øst og syd for Lejre, blev d. 27. februar blåstemlet af miljøminister Kirsten Brosbøl og forligskredsen bag nationalparkloven, der består af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. I flg. Miljøministeriets hjemmeside udtaler miljøminister Kirsten Brosbøl - Nationalpark Skjoldungernes Land er et stort sammenhængende landskab, der rummer alt, hvad man kan ønske sig af en nationalpark. Der er fjordlandskaber, som er et mekka for de mange fugle ikke mindst havørne. Der er de store østdanske løvskove, de fredede Side 11 af 12

12 herregårdslandskaber og ikke mindst de mange kulturelementer bl.a. Roskilde Domkirke, som i forvejen er på UNESCOs Verdensarvsliste. Det er intet mindre end en perfekt kombination af natur, landskab og kultur, vi finder her. Og alt sammen sker med en lokal opbakning, støtte og energi, jeg sjældent har set mage til. Nationalpark Skjoldungernes Land forventes allerede indviet her i slutningen af marts OBS! - Del gerne nyhedsbrevet til andre naturinteresserede Vildmoseforeningens hjemmeside: Lille Vildmosecentrets hjemmeside: Støttegruppen for lille Vildmose Nationalpark tæller d. 3. marts 1564 medlemmer. Medlemskab af Støttegruppen kan erhverves ved at indsende navn og adresse samt -adresse til undertegnede. På vegne af Støttegruppens ledelse Martin Sloth Andersen Det sjove område Østermarken Storvorde mobil m.sloth.a@gmail.com Ny parkeringsplads Side 12 af 12