Tillæg I: Forslag til læsninger

Transkript

1 DE SYGES SALVELSE

2 RITUAL FOR DE SYGES SALVE LSE TINDHOLDSFORTEGNELSE: Ritual for meddelelse af sakramentet Ritual for meddelelse under en messe Tillæg I: Forslag til læsninger Godkendt til foreløbig brug af biskop Hans L. Martensen den 16/ Udgivet af bispedømmets Lit urgikommission Tryk: Kateketcentralen, 2. oplag 1979

3 DE SYGES SA LVELSE Det almindelige ritual Forberedelsen. l (64). Præsten, som skal meddele den hellige Salvelse til en syg, forhø rer sig først om den syges tilstand, så man kan tage hensyn dertil ved tilrettelæggelsen og ved valget af skriftlæsninger og bønner. Dette sker så vidt muligt sammen med den syge eller dennes familie, samtidig med at præsten forklarer sakramentets betydning for dem. 2 (65). Når det er nødvendigt, kommer præsten til stede for at høre den syges skriftemål - om muligt allerede før meddelelsen af De Syges Salvelse. Men hvis den syges skriftemål skal finde sted på samme tid som selve Salvelsen, sker dette i begyndelsen af den hellige handling. Når der ikke er skriftemål under handlingen, anbefales det, at der finder en bodshandling sted. 3 (66). En syg, som ikke er sengeliggende, kan modtage sakramentet i kirken eller på et andet passende sted, hvor der er en egnet siddeplads til den syge, og hvor man i det mindste kan samle den syges nærmeste og venner, som vil deltage i den hellige handling., på hospitaler må præsten tage hensyn til eventuelle andre syge, der måtte ligge i samme værelse, og forhøre sig, om de muligvis Ønsker at deltage i handlingen, eller om den vii trætte dem eller om den, i tilfælde hvor ' det drejer sig om ikke - katolikker, er dem til ulejlighed. 4 (67). Det følgende ritual bruges også, når man meddeler De Syges Salvelse til flere syge samtidigt, idet præsten i så fald foretager håndspålæg gelsen og Salvelsen med den dertil hørende sakramentsformel for hver enkelt af de syge, medens det Øvrige kun siges en gang under anvendelse af flertalsformen. 5 (68). Præsten går hen til den syge, iført en klædning der svarer til den ne hellige tjeneste (i hvert fald stola), og hilser på den syge selv og de Øv rige tilstedeværende ved f. eks. at sige: Fred være med dette hjem (dette sted) og med alle, som bor her. l

4 eller: Herrens fred være med jer (dig). 6 (69). Derefter tager præsten, alt efter forholdene, vievand og bestænker den syge og værelset, idet han siger: Lad dette vand minde os om vor dåb, som giver os del i Kristi forløsning - i Hans lidelse, død og op standelse. 7 (70). Derefter tiltaler præsten de tilstedeværende med disse eller lignende ord: Kære brødre og søstre. I evangeliet kommer de syge til vor Herre Jesus Kristus og beder om helbredelse. Han, der har lidt så meget for os, er selv til stede her midt i blandt os, der er forsamlede i Hans navn, og gennem a postlen Jakob giver Han os denne befaling: "Er nogen i blandt jer syg, skal han kalde menighedens ældste til sig, og de skal bede over ham, efter at de i Herrens navn har salvet ham med olie. Så vil troens bøn frelse den syge, og Herren skal rejse ham fra sygelejet, og har han begået synder, skal det tilgives ham" (Jak. 5,14-15). Lad os derfor anbefale vor syge broder (søster) til Kristus, for at han (hun) må finde lindring og frelse ved Hans nåde og kraft. B ods handling. 8 (71). Hvis der ikke er skriftemål, følger nu bodshandlingen. Præsten indleder med: 2

5 Lad os erkende, at vi har syndet, for at vi med renset sind kan deltage i denne hellige handling. Der holdes et Øjebliks tavshed. Derefter beder alle syndsbekendelsen: Jeg bekender for Gud, den almægtige, og for jer, mine brødre og søstre, at jeg ofte har undladt det gode eller gjort det onde. J eg har syndet i tanke, ord og gerning, ved min skyld, ved min skyld, ved min store skyld. D erfor beder j eg den hellige jomfru Maria, alle engle og helgener og jer, mine brødre og søstre, at bede for mig til Herren, vor Gud. Præsten afslutter: Den almægtige Gud forbarme sig over os, forlade os vore synder og føre os til det evige liv. Alle svarer: Skriftlæsning. 9 (72). Derefter læser en af de tilstedeværende eller præsten selv en kort tekst fra Den Hellige Skrift, f. eks. Math. 8, ; Rom. 8,14-17; 2. Kor. 5, lo. Alt efter forholdene kan præsten give en kort udlægning af teksten. Litani. 3

6 lo (73). Det her anførte litani kan bedes enten på dette tidspunkt eller efter Salvelsen eller eventuelt begge steder. Præsten kan tilpasse eller afkorte teksten efter forholdene. Lad os i tro og med ydmyg bøn bede om Herrens hjælp for vor broder (søster), N. At du vil være med ham (hende) i din barmhjertighed og styrke ham (hende) ved de syges salvelse. D erom beder vi. Alle svarer: Herre, hør vor bøn. At du vil befri ham (hende) fra alt ondt. D erom beder vi. At du vil skæ'lke alle syge lindring i deres lidelser. Derom beder vi. At du vil velsigne dem, der plejer de syge. Derom beder vi. At du vil befri denne syge fra synd og fristelse. Derom beder vi. At du vil give dem, som vi i dit navn lægger hænderne på, livskraft og sundhed. Derom beder vi. Il (74). Præsten lægger nu hånden på den syges hoved uden at sige noget. Indvielse af olien.. 2 (75). Når præsten skal indvi olien under den hellige handling, går han nu over til at velsigne olien: 4

7 Lad os bede. Gud, al trøsts Fader, du har villet, at de svages sygdomme skulle læges ved din Søn. HØr nådigt vor bøn. o Udsend, beder vi dig, din hellige And, trøsteren, fra himlen over denne olie, som du har ladet frembringe af det grønne træ til styrkelse af legemet. Giv at den ved din velsignelse + må være enhver, der salves med den, til værn for legeme, sjæl og ånd, giv at den må fjerne alle smerter, al svaghed og al sygdom. Velsign denne hellige olie for os, Herre. I Vor Herres, Jesu Kristi navn, Han, som lever og råder, Gud fra evighed til evighed. 75 bis. Hvis olien allerede er indviet, beder præsten følgende takkebøn: Lovet være du Gud, almægtige Fader, som for os og vor frelses skyld sendte din SØn til verden. Lovet være Gud. Lovet være du Gud, Faderens enbårne SØn, der blev menneske som os for at læge vore sygdomme. Lovet være Gud. Lovet være du Gud, Helligånd og trøster, som styrker vort legemes svaghed med din stadige kraft. Lovet være Gud. 5

8 Herre, lad denne din tjener', som i tro på dig skal salves med denne hellige olie, finde lindring i sine smerter og styrke i sin svaghed, ved Kristus Vor Herre. 13 (76). Derefter tager præsten den hellige olie og salver den syge på pan den og hænderne, medens han en gang siger: Ved denne hellige salvelse og sin store barmhjertighed stå Herren dig bi med Helligåndens nåde. Herren give dig således dine synders forladelse - at du ved Hans godhed frelses og oprejses. 14 (77). Derefter beder præsten følgende bøn: Lad os bede. Helbred, beder vi dig, du vor forløser, ved Hellig - åndens nåde denne syge for hans (hendes) sygdom, læg hans (hendes) sår og tilgiv hans (hendes) synder, befri ham (hende) fra alle lidelser på legeme, sjæl og ånd. Giv ham (hende) i din barmhjertighed fuldstændig ydre og indre sundhed og lad ham (hende) helbredt ved din barmhjertighed genoptage sin gerning, 6

9 du som lever og råder i al evighed. El ler: Herre, Jesus Kristus, du som har påtaget dig vor skrøbelige menneskenatur for at frelse mennesker og helbrede syge, se nådigt til denne din tjener, der har behov for helbredelse af sjæl og legeme, giv at han (hun), som vi salver med hellig olie i dit navn, ved din kraft må komme sig og trøstes ved din hjælp, for at han (hun) derved kan genvinde sine kræfter og overvinde det onde, og giv ham (hende), som du har give del i dine lidelser, håb om, at hans (hendes) smerter ikke har været forgæves, du som lever og råder i al evighed. Afslutningen: 15 (78). Præsten indleder Herrens BØn med disse eller lignende ord: Lad os nu sammen bede, som Vor Herre Jesus Kristus har lært os og alle fortsætter: 7

10 Fader vor, du som er i Himlen. Helliget vorde dit navn. Til os komme dit rige. Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde. Thi dit er riget, magten og æren i evighed. Hvis den syge skal modtage kommunionen, fortsættes der efter Fader Vor som angivet i ritualet for de syges kommunion. 16 (79). Der afsluttes med præstens velsignelse: Gud Fader velsigne dig. Gud SØn helbrede dig. Gud Helligånd give dig lys. Herren beskytte dit legeme og frelse din sjæl. Han fylde dit hjerte med sit lys og føre dig til himlens herlighed. Alle I, som er her til stede, modtag Herrens velsignelse i Faderens og SØnnens og Helligåndens navn. 8

11 RITU AL FOR MEDDELELSE AF DE SYGES SALVELSE UNDER MESSEN 17 (80). Når den syges tilstand tillader det, og især når den syge skal modtage den hellige kommunion, kan Salvelsen meddeles under messen, enten i kirken eller også, med biskoppens tilladelse, i den syges hjem eller på hospitalet. 18 (81). Hver gang Salvelsen meddeles under messen, læses Messen for de syge; den liturgiske farve er hvid. Hvis det imidlertid er en søndag i adventstiden, fastetiden eller påsketiden, en festdag (solemnitas) eller Askeonsdag eller en dag i Den stille Uge, anvendes dagens messe, idet slutningsvelsignelsen (nr. 79) efter omstændighederne bibeholdes. Læsningerne vælges blandt dem, som foreslås i Ordo Lectionum Missæ nr (se tillæg I) eller i ritualet for De Syges Salvelse (nr. 153 ff. ), medmindre det af hensyn til den syge og de tilstedeværende er bedre at vælge andre læsninger. Når det ikke er tilladt at benytte Messen for de syge, kan e n af læsningerne tages af teksterne, som nævnt ovenfor, undtagen i tiden fra Skærtorsdag til Påskedag, på Juledag, Herrens Å benbarelsesdag, Kristi Himmelfartsdag, Pinsedag, Kristi Legeme og Blods Fest eller en anden påbudt festdag (solemnitas). 19 (82). De Syges Salvelse meddeles efter Evangeliet og prædikenen: a) Efter oplæsningen af Evangeliet fremhæver præsten i prædikenen over den hellige tekst den menneskelige svagheds betydning i frelseshistorien og den nåde, Salveisens sakramente giver, idet han dog tager hensyn til den syges tilstand og til de tilstedeværendes situation iøvrigl b) De Syges Salvelse begynder med litaniet (nr. 73) eller, hvis litaniet eller forbønnerne bedes efter Salvelsen, med håndspålæggelsen (nr. 74), så følger indvielsen af olien, hvis den skal finde sted, eller taksigelsesbønnen over olien (nr. 75) og derefter Salvelsen (nr. 76). c) Hvis litaniet ikke er bedt forud for Salvelsen, bedes det nu, ellers føl ger med det samme forbønnerne, som afsluttes med den bøn, der skal bedes efter Salvelsen (nr. 77). Messen fortsætter som normalt med forbere- 9

12 delsen af offergaverne. Den syge og de tilstedeværende kan kommunicere under begge skikkelser. lo

13 TILLÆG I PRO INFffiMIS 871 LECTIONES E VETERE TESTAMENTO L 2 Reg 20, 1-6: "Vidi laerimas tuas, et ecce sanavi te". In diebus illis aegrotavit Ezechias (rex) usque ad mortem Is 53, 1-5. lo-il: "Vere languores nostros ipsi tulit". Quis credidit auditui nostro LECTIONES E NOVO TESTAMENTO 1. Aet 28, 7 -lo: "Omnes qui in insula habebant infirmitates et curabantur". In illis lo cis erant praedia principis insulae (Melitae), nomine Publii Cor 4, 10-18: "In mortem tradimur propter Iesum". Fratres: Semper mortificationem Iesu in corpore nostro Cor 12, 7b-lo: "Sufficit tibi gratia mea, nam virtus in infirmitate perficitur". Fratres: Datus est mihi stimulus carnis meae Iac 5, 13-16: "Oratio fidei salvabit infirmum". Carissimi: Tristatur aliquis vestrum? PSALMI RESPONSORll 1. Is 38, lo, ll, 12abcd, 16 R (17b): Tu, Domine, eruisti animam meam ut non periret. 11

14 2. Ps 101, 2-3, 24-25, R (2): Domine, exaudi orationem meam, et clamor meus ad te veniat. 874 ALLELUlA ET VERSUS ANTE EVANGEL IUM 1. Mt. 8,17: Ipse infirmitates nostras aeeepit, et aegrotationes nostras portavit Cor l, 3b -4a: Benedietus Pater miserieordiarum et Deus totius eonsolationis, qui eonsolatur nos in om ni tribulatione nostra. 3. Col l, 24b: Adimpleo quae desunt passionum Christi in earne mea, pro eorpore eius quod est Eeclesia. 875 E VANGE LIA 1. Mt 8,14-17: "Ipse infirmitates nostras aeeepit". In illo tempore: Cum venisset Iesus in domum Petri Me 16,15-20: "Super aegros manus imponent et bene habebunt". In illo tempore: (Apparens Iesus undeeim) dixit eis: Euntes Le 22, 39-43: "Pater, non mea voluntas, sed tua fiat". In illo tempore: Egressus Iesus (e eenaeulo), ibat seeundum eonsuetudinem. 4. Ioan 15,1-8: "Om nem palmitem qui fert fruetum, purgabit eum, ut fruetus plus afferat". In illo tempore: Dixit Iesus discipulis suis: Ego sum vitis vera... 12