Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner"

Transkript

1 Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9

2 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Dette forslag til forvaltningsplan er udarbejdet af Frede Jensen og Poul Stensbek Pedersen. Forslaget har været i høring ved de personer, som har udsat dåvildt, samt i Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd i Jammerbugt og Thisted Kommuner. Efter høringsfasen er det reviderede forslag sendt til hjortevildtgruppen Nordjylland og Skov- og Naturstyrelsen Hvorfor forslag til forvaltningsplan I skrivelse af 6. april 2008 meddelte Skov- og Naturstyrelsen THY tilladelse til at der kunne finde en udsætning af dåvildt sted i Jammerbugt og Thisted kommuner. En af betingelserne for udsætningen var: At Poul S. Pedersen og de personer der står bag denne ansøgning i tæt samarbejde med lodsejere, lokale jægere og lokale jagtforeninger i området, løbende vurderer bestanden, og udarbejder et forslag til den fremtidige forvaltning af bestanden, herunder tager stilling til afhjælpning af eventuelle markskader forvoldt af dåvildt.. I en efterfølgende tilladelse til udsætning dateret 16. november 2009 fremgik det at: At Poul S. Pedersen, Frede Jensen og de personer der.udarbejder et forslag.og at planen fremsendes til hjortevildtgruppen Nordjylland og Skov- og Naturstyrelsen Thy inden. Betingelserne i denne tilladelse er med enkelte undtagelser lig med den første tilladelse. De anførte betingelser i de to tilladelser er baggrunden for dette forslag. Betingelser for udsætning af dåvildtet De samlede betingelser i den første tilladelse var: At udsætningen foretages af Poul S. Pedersen og de personer der står bag denne ansøgning, At mindst ét udsætningsområde i såvel Thisted Kommune som i Jammerbugt Kommune er beliggende i østlige dele af kommunerne. At udsætningen er afsluttet senest 1. maj At dyrene udsættes fra midlertidige indhegninger, hvorfra de vil blive udsluset til naturen. Det forudsættes at eventuelle tilladelser til opsætning af midlertidige hegn foreligger. At udsætningsdyrene før udslusning skal befinde sig i minimum 3 måneder i de midlertidige indhegninger. At der inden 1. juli 2008 tilgår Skov- og Naturstyrelsen THY en nøjagtig oversigt over de enkelte udsætningspladser, med antal dyr i de enkelte hegn, navn på lodsejer og det pågældende matrikel nr. hvorpå hegnet er opsat. At Poul S. Pedersen og de personer der står bag denne ansøgning i tæt samarbejde med lodsejere, lokale jægere og lokale jagtforeninger i området, løbende vurderer bestanden, og udarbejder et forslag til den fremtidige forvaltning af bestanden, herunder tager stilling til afhjælpning af eventuelle markskader Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 2/9

3 forvoldt af dåvildt, og at planen fremsendes til hjortevildtgruppen Nordjylland og Skov- og Naturstyrelsen inden 31. december At udsætningsdyrenes veterinære tilstand skal være i overensstemmelse med eventuelle krav fra Fødevarestyrelsen. Tilladelsen blev af Skov- og Naturstyrelsen THY v/anton Linnet udvidet til, at dyrene måtte vente med at blive sat i hegn indtil den 1. april Det gjorde at der også blev udsat dådyr i juli I skrivelse af 16. november 2009 gav Skov- og Naturstyrelsen THY tilladelse til at der kunne finde en udsætning af dåvildt sted i Jammerbugt og Thisted kommuner, som skulle være udsat inden den 1. maj Grundet den hårde vinter blev tilladelsen forlænget til den 1. juni I er der udsat dåvildt 13 steder i Jammerbugt og Thisted kommuner se vedhæftede bilag 1. som kan henføres til de omtalte udsætningstilladelser. Dåvildtbestanden i Jammerbugt og Thisted kommuner før udsætning af dåvildt Før udsætningerne har der gennem årene været konstateret lokale bestande af dåvildt i kommunerne. I den vestlige del af den gamle Fjerritslev Kommune har der været spredte forekomster af dåvildt gennem årene, hvorimod antallet af dåvildt i den gamle Brovst Kommune har været mere begrænset. Der er rapporteret om en mindre bestand af dåvildt i den gamle Pandrup Kommune. I Frøstrup området og Hjardemål har der gennem nogle år været en del dåvildt en lodsejer har blandt andet oplyst, at der i området ved hans ejendom var op til 150 dådyr. I området er der i 2008/2009 sket udslip af dåvildt fra en hjortefarm. Udslippet har været omtalt til at være mellem dyr. I den vestlige del af Thisted Kommune har forekomsten af dåvildt indtil de godkendte udsætninger været begrænset til enkelte dyr fra hjortefarme. I forbindelse med de godkendte udsætninger er det dog konstateret, at der også er sket udsætning af dåvildt uden at der er givet tilladelse til dette. Afhjælpning af skader forvoldt af dåvildt Dåvildtet, som er udsat, kommer hovedsageligt fra hjortefarme og andre indhegninger, hvor de har haft kontakt til mennesker i større og mindre omfang. Efter at de er købt til udsætning og overflyttet til udsætningshegn - har der også været menneskelig kontakt ved fodring og i forbindelse med at lokalbefolkningen gerne vil se dyrene. Dådyrene er derfor i mere eller mindre omfang præget af kontakten med mennesker, og er derfor især i den første tid - ikke nær så sky overfor menneskelig kontakt, som vilde dådyr. Den manglende skyhed vil i den første periode efter udsætningen medføre at Der er risiko for at de udsatte dyr, vil komme tæt på beboelserne, og kunne anrette skader på køkkenhaver og prydhaver. Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 3/9

4 Landmænd vil også kunne opleve at dyrene vil komme tæt på driftsbygningerne og vil æde af ensilagestakke og husdyrenes foder i øvrigt. Problemet med at dyrene kommer tæt på beboelse og driftsbygninger vil blive væsentligt formindsket i takt med at dyrene bliver mere og mere sky overfor mennesker. De kalve, der bliver født i naturen, vil være meget mere sky over for mennesker og vil opføre sig som de vilde bestande i det øvrige Danmark. Landbruget vil måske kunne opleve problemer fremover i meget hårde vintre som vinteren 2009/2010 hvor dyrene havde store problemer med at finde føde og kæmpede for overlevelse. Der har været dåvildt i Danmark i år. Bestanden har været koncentreret i den østlige del af Danmark Fyn-Sjælland og øerne. Erfaringerne herfra er, at der er begrænsede problemer med markskader af dåvildt. Vedhæftede bilag 2. udarbejdet af tidligere klitplantør Robert Vestergaard giver en uddybende gennemgang af erfaringerne med dåvildt og markskader. Der vil dog altid lokalt være risiko for markskader af en gruppe dåvildt, hvor der er afgrøder som især tiltaler dyrene. Man skal dog være opmærksom på at mange har svært ved at skelne mellem dåvildt og kronvildt. Det er erfaringen at der er væsentligt større markskadeproblemer med kronvildt end med dåvildt. Der er forskellige muligheder for at afhjælpe markskader i det omfang at den gruppe dådyr udøver væsentlig skade på disse. Skov- og Naturstyrelsen THY har gaskanoner som man udlåner til landmænd med problemer. Man har også anskaffet en sensor som registrerer når der f.eks. kommer hjortevildt ind på en mark. I forbindelse med sensoren er der en højtaler som kan udsende forskellige lyder, som vil skræmme hjortevildtet bort fra marken. Denne lydsensor er meget effektivt, hvilket også er vist ved et forsøg tæt på Hanstholm Reservatet, hvor en græsmark tidligere var helt gnavet ned af kronvildt. Efter sensoren blev sat op er skaderne kommet ned på et minimum. Det bemærkes at den indkøbte sensor er anskaffet primært til forsøg, og at lodsejere med problemer selv må anskaffe en sådan. En mulighed er også at indhegne marken med elektrisk hegn i 2 meters højde. I stedet for hegnstråd skal man benytte det samme elførende bånd, som bruges ved indhegning af heste. Forsøg på Kalø har vist at dette er effektivt til at holde kronvildt ude af fodermarker. Indhegning med dyrehegn kunne være en god mulighed for at holde hjortevildtet ude. Det har også vist sig at ophængning af menneskehår i poser med luftgennemstrømning kan få hjortevildt til at holde sig fra arealet i op til 14 dage. Herefter skal menneskehårene udskiftes. Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 4/9

5 En anden effektiv metode for at skræmme dåvildtet væk kunne være at de stresses på de tidspunkter hvor de græsser på den ramte mark. Det vil have stor virkning hvis de i de mørke timer gentagne gange bliver jaget væk fra marken af mennesker med eller uden hunde. Konstateres det at de udsatte dådyr laver skade på en mark, vil der være stor velvilje fra kredsen, som har udsat dyrene, til at hjælpe med at stresse dyrene, og dermed jage disse væk. Hvis det ikke er lykkedes at skræmme dåvildtet væk ved brug af de beskrevne metoder, og skaderne er voldsomme, vil der kunne gives tilladelse til bortskydning af enkelte individer for at mindske skaderne. Effekten af denne bortskydning vil dog være minimal, udover at de skudte dådyr ikke længere vil kunne gøre skade. Reguleringen bør dog ske af udpegede reguleringsjægere, således at grundejeren ikke vil have økonomisk interesse i at få reguleringstilladelse på sin ejendom. Forslag til jagtlig udnyttelse af dåvildt i Jammerbugt og Thisted kommuner Dåvildtet er lokalfredet i Jammerbugt og Thisted kommuner. Lokalfredningen fortsætter de næste 3 år med udløb 30. marts 2014, hvor jagttiderne for de næste 3 år skal fastsættes. Spørgsmålet er så, om der på dette tidspunkt vil være baggrund for en jagtlig udnyttelse af dåvildtet. Efter den foretagne udsætning er en forsigtigt vurdering, at der i det omtalte område medio 2010 efter kalvefødslen er en bestand på 400 dyr. I efteråret 2014 vil denne bestand være væsentligt forøget. Dette afhænger dog meget af hvor fertile dyrene er i naturen, kalvedødelighed, samt andre dødsårsager. År voksne dåer smaldåer kalve hjorte I alt Skemaet viser hvordan en bestand kan udvikle sig, hvor forudsætningerne er at Årlig dødelighed i pct. for hundyr 10 % Årlig dødelighed i pct. for handyr 20 % Andel af voksne dåer som får kalv 80 % Det er meget svært at bedømme hvilke forudsætninger, som er realistiske. Observationer af dåvildtet efter vinteren 2009/10 viser således, at der i 2010 nogle steder er født få kalve i forhold til de normale i hegn. Grundet til dette kan være den hårde vinter, problemerne med at finde føde, samt at nogle af dyrene lige er udsat i naturen. Det er meget sandsynligt at dåerne kan udstøde fostret i løbet af vinteren, hvis de har været så svækket af sult og udmattelse at de ikke har haft ressourcer til at udvikle kalven. Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 5/9

6 Bestanden skal dog også bedømmes i forhold til det store areal på mange tusinde hektar, som den er spredt over. Ved vurderingen af start af jagt på dyrene skal man også tage stilling til om de har spredt sig geografisk i det omfang, som man ønsker. Hvis ikke dette er tilfældet vil jagten måske skulle udskydes i endnu en periode. Det er svært at vurdere størrelsen af bestanden. Der afholdes hvert år i den sidste weekend i marts måned en optælling af dåvildt og kronvildt. Resultatet af optællingen vil være en af indikatorerne til at fastsætte bestandens størrelse. Det skal understreges at denne optælling er behæftet med megen usikkerhed, da man risikerer kun at se en mindre del af bestanden, ligesom man kan risikere at optælle de samme dyr flere gange. Før man starter op med jagt på dåvildtet skal man være sikker på, at bestanden er så stor at den vil kunne tåle en kraftig beskydning de første par år, indtil dåvildtet får lært at passe på sig selv. Statens plantager udgør en stor del af skovarealet i udsætningsområdet. Hvis der ikke bliver jagt på statens arealer de første år med jagttid på dåvildtet, vil bestanden i plantagerne kunne virke som en buffer, hvis afskydningen på de øvrige arealer bliver rigelig stor. Den bedste måde at regulere antallet af skudte dyr vil dels være ved at tillade jagt i en begrænset periode, dels at begrænse jagten til f. eks kalve. Dyrene vil på den måde registrere jagten og ændre opførsel til at blive mere og mere sky. Denne adfærd så man i slutningen af 1980erne, hvor der gradvist blev jagt på kronvildt nord for Limfjorden. Kronvildtet ændrede tydeligt adfærd var ikke så dagaktive, og blev sværere at jage. Der er også sket udsætninger af dåvildt i Vestjylland efter samme koncept som i det nordjyske. Det ville være hensigtsmæssigt at jagttiderne i begge områder bliver ens, dels af hensyn til jægerne, og dels for at få jagttiderne godkendt i Vildtforvaltningsrådet. Då og kalv Jagten på dåvildtet vil uanset om jagten starter om 3 år eller 6 år skulle starte med en afgrænset jagt i f.eks. 14 dage på kalv og måske då. Et argument for at kun at tillade jagt på kalv er, at man ved at skåne dåen forsat vil få født det samme eller et stigende antal kalve. Jagten vil medføre at dyrene bliver mere menneskesky, hvilket er ønskeligt, da en del at bestanden ikke er tilstrækkelig bange for mennesker, biler mv. En begrænsning af jagten til kalv vil ikke være så attraktiv for jægerne, så at afskydningen vil blive tilsvarende begrænset. Et argument for at tillade jagt på både då og kalv kan være at bestanden efterhånden er så stor, at den tåler beskydning. Et argument for at skyde dåerne er, dels at nogle af de udsatte dyr efterhånden er så gamle, at nogle af dem snart vil dø af alderdom, dels at de udsatte dådyr er mindst menneskesky. Mange jægere vil især i starten kunne tage fejl af då og kalv. I det perspektiv vil det være bedre at både då og kalv må jages. Tidspunktet for den begrænsede jagttid kunne være de første 14 dage af december måned. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at starte jagten tidligere, da brunsten først Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 6/9

7 slutter midt i november måned. Jagtlig forstyrrelse i brunsten vil have negativ indflydelse på denne. Sker jagten derimod i januar måned kan man risikere at vejrliget med sne og frost vil gøre jagt herunder drivjagt til en fysik belastning for dåvildtet. Risikoen for megen sne og frost i begyndelsen af december er ikke så stor. Kalvene til bortskudte dåer vil lettere kunne undvære moderen, hvis denne skydes sent i jagtsæsonen. På langt sigt kan man forstille sig at jagttiden på då og kalv bliver på 2 måneder. December og januar måneder vil samlet set være bedre end jagttid i november og december. Hjort Hjortene har det store problem at de meget gerne vil vikle geviret ind i hegn, reb, og snore fra f.eks. halmballer. Denne forkærlighed gør at nogle hjorte lider en grusom død, hvor snorene sidder fast i træer mv., og de dør af sult/tørst og udmattelse. Det er konstateret at flere hjorte i vores område har været viklet ind i snor og er blevet aflivet eller er døde af deres anstrengelser. I udsætningsområdet har vi mistet forholdsvis mange hjorte i forhold til dåer og kalve. Der er kørt nogle stykker ned i trafikken, de er døde efter at være viklet ind i hegn og snore, og nogle jægere har desværre skudt dåhjortene, fordi de er forvekslet med kronhjorte. Dåvildtets brunst ligger sidst i oktober/i begyndelsen af november. I brunsten taber dåhjorten en stor andel af kropsvægten, og er ofte afmagrede når de er afbrunstede. De er derfor sårbare overfor en hård vinter, og de små mængder af føde, som er til rådighed. Derfor vil en vis andel af de gamle hjorte dø i løbet af vinteren. Jagt hjort kort sigt Jagttid på hjort vil ikke være tilrådelig i den første jagtperiode på 3 år. Hvis det blev tilladt at skyde hjort - selv i en begrænset periode vil der være utrolig stor jagtlig interesse for dette. Man vil risikere at der ville blive skudt for mange hjorte. Ved udsætningerne har maximalt 20 % af dyrene været hjorte. Dette sammenholdt med at hjortene har større naturlig dødelighed vil kunne medføre en forkert kønsfordeling i bestanden. Når der på et tidspunkt vil være grundlag for jagt på dåhjortene vil der være god grund til at se på de svenske jagttider på dåvildt. I Sverige er dåvildtet fredet i brunsttiden dvs. fra 20. oktober til 19. november. I og omkring brunsttiden er kødet fra dåhjorten af så dårlig kvalitet at det ikke kan bruges i husholdningen. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at dåhjort jagtes i denne periode. Under hensyn til den store jagtlige interesse for at skyde hjort pga. trofæet og den større naturlige dødelighed af hjorte vil det derfor være fornuftigt at jagttiden for hjort er mindre end jagttiden for då og kalv. En kortere jagttid for dåhjort vil også forøge sandsynligheden for bestanden vil indeholde hjorte i alle aldersklasser. Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 7/9

8 Det vil være fornuftigt, at jagttiden på hjort starter senere end jagten på då og kalv. Hvis jagttiden for disse f. eks bliver i hele december måned, bør hjortens jagttid være 15. december til 31. december. Jagt hjort langt sigt Den generelle jagttid for dåhjort er i Danmark fra 1. september til 31. januar. Bliver denne jagttid indført i udsætningsområdet vil man efter de første år meget sjældent opleve store voksne hjorte. Den generelle afskydning kan også blive skæv, fordi de fleste jægere vil fortrække at skyde en hjort frem for då og kalv. Jagtintensiteten vil være for stor. Hvis jagttiden overstiger 1 måned vil antallet af hjorte som overlever så længe, at de bliver 6-8 år og dermed gevirmæssigt fuldvoksne være begrænset. Erfaringerne fra kronhjortejagten i det nordjyske viser dette. I de første 5-10 år var der en rimelig andel af hjortene som blev så gamle at de udviklede kapitale gevirer. Nu er jagttiden 3 måneder på kronhjort, og andelen af kapitale kronhjorte i bestanden er jfr. Jæger 1992/9 og 2010/9 nede på ca. 4-5 % i det nordjyske, hvor den i feks var på 9%. Tre måneders jagttid er altså for lang, hvis en rimelig andel af hjortene skal nå at blive gevirmæssigt fuldvoksne. Nogle vil mene, at det kan være ligegyldigt om bestanden vil indeholde en rimelig andel af store hjorte. Holdningen er at en spidshjort i princippet kan bedække dåerne, og dermed sørge for bestandens videre beståen. I forbindelse med køb af dåvildtet til udsætning i Hingelbjerg blev det anbefalet, at der blev købt en lidt ældre hjort, da dåerne ikke altid kommer i brunst, hvis hjorten kun er halvanden år gammel. Under hensyn til dåhjortens store naturlige dødelighed vil 1 måneders jagttid være passende. Jagttiden skulle ligge i januar, hvis jagttiden for då og kalv til den tid bliver i december og januar måneder oo0oo Jagten på dåvildtet vil uanset om jagten starter om 3 år eller 6 år skulle starte med en afgrænset jagt i f.eks. 14 dage på kalv og måske då. Dyrene vil på den måde registrere jagten og ændre opførsel til at blive mere og mere sky oo0oo Det er ønskeligt at folkene bag udsætningerne vil blive hørt når en jagttid - uanset hvor begrænset den skal være - bliver fastsat.. Mange af udsætningerne er baseret på interesse og økonomisk støtte fra lokale jægere, jagtforeninger, naturinteresserede, lodsejere, landmænd mv.. Det vil derfor være rimeligt, at dem som har betalt og støttet udsætningerne også får indflydelse på, hvordan jagten på dåvildtet skal foregå fremover. Når jagttiden for hele området er fastlagt vil det være hensigtsmæssigt at man i lokalområdet, måske gennem Dådyrlaug eller lignende, kunne blive enige om en rimelig lokal afskydning, som alle vil overholde. Sker dette vil dåvildtbestanden og den jagtlige udnyttelse af denne have en chance for at udvikle sig på optimalt vis. Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 8/9

9 Bemærkninger fra jægere og andre interesserede, efter at forslaget er sendt i høring: 1. Godt forslag, - der bør først blive indført jagt efter 6 års fredning. 2. Der er så mange dådyr, at der skal være jagt efter 3 års fredning. 3. Der skal være mulighed for at give reguleringstilladelse i de tilfælde, at dyrene gør stor skade, og afværgeforanstaltninger ikke virker. Reguleringen bør ske af reguleringsjægere udpeget af Skov&Naturstyrelsen. 4. Har nogle lodsejere problemer med for mange dådyr, så er løsningen at jage dem væk med hunde og lignende. 5. Jagttiden skal være 2 måned for at undgå at jægerne tager en uge fri og skyder så mange de kan. Med to måneder vil afskydningen være mere fordelt, og dermed mindre. 6. Når jagttiden kommer skal der skydes så mange som muligt dådyr, da de ikke hører til i Danmark, og sammen med kronvildtet gør stor skade dages jagttid skal være på kalv og måske då, og jagttiden skal være de første 14 dage af december. 8. Når forvaltningsplanen skal laves skal man også tænke langsigtet, og komme med forslag til jagten, når bestanden har fundet et naturligt leje. Dåhjort tåler ikke så lang jagttid, og bør være halvdelen af jagttiden for kalv og då. 9. Bestandstørrelsen af dåvildt kan fastsættes på grundlag af hjortevildt tællingen som afholdes sidste weekend i marts måned hver år. 10. Dåvildtet skal kun jages i forbindelse med drivjagt, fordi beskydningen ikke vil blive så stor. 11. Mange jægere vil let komme til at tage fejl af då og kalv. Der vil derfor let blive nogle tilfælde, hvor en då er nedlagt ulovligt, hvis det kun er kalven som er jagtbar. 12. Det vil være godt, hvis der bliver samme jagttider i Vestjylland og Nordjylland, dels for at begrænse forvirringen blandt jægere, og dels for nemmere at få sagen på plads i Vildtforvaltningsrådet. Det vigtigste er det langsigtede mål, og jeg kan helt tilslutte mig dit oplæg med dec. jan. for då og kalv og januar for dåhjort. Alle vil sigte efter hjortene, så de må beskyttes mest. Hvornår der skal startes på jagt er lidt vanskeligt. Men starter vi med 14 dage på kalv og måske då, kan det nu ikke ødelægge det hele. Først i dec. er Ok. Men absolut ingen hjorte i første omgang. På Samsø satte man også dåvildt ud, og da man startede jagten havde man en regel om at ingen jæger måtte skyde mere end et dådyr pr år. Det er måske en brugbar ide dyr er for lidt måske 500. God ide med jagt på då og kalv 1-15 dec. Er meget i tvivl om der skal gå 6 år inden der må skydes dåvildt. 14. Min mening er at vi skal starte med jagt på kalv i 14 dage. Bestanden skal være rigtigt stor før hjort og då bliver giver fri. 15. Hvis der ikke bliver jagt i statsplantagerne i de første år, vil de dyr som holder til i plantagerne være en buffer, hvis der bliver skudt forholdsvis mange dyr på de øvrige arealer. Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 9/9

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december

Læs mere

Finn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning.

Finn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning. Referat temadag Den Regionale Hjortevildtgruppe. 1.2.2014 Referent: Kurt G. Holm, Hjortevildtgruppen. No: Referat: 1 Velkomst. Velkomst ved Kurt Nissen. 2 Praktiske oplysninger v/ Lars Erlandsen Brun.

Læs mere

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune UDARBEJDET AF Middelfart Kommunes Hjortelaug SE OGSÅ LAUGETS HJEMMESIDE: WWW.MIDDELFARTKOMMUNESHJORTELAUG.DK STYREGRUPPEN februar 2012 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (SKRIV NAVN FOR OMRÅDET HER!) Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK)

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Til stede var: OKR: Ulrik Lorenzen (UL), Ole Knudsen (OK), Kim Klitsgaard (KK), Jørgen Andersen (JA),

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug

Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug Udarbejdet i januar 2013 Trekantområdets hjortelaug Indholdsfortegnelse 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet med forvaltningsplanen

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE NORDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Thy J.nr. Ref. TOHAN Den 11. februar 2014 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Thy som udlejer og Som lejer indgås

Læs mere

Brøl og ballade om hjortevildt

Brøl og ballade om hjortevildt Brøl og ballade om hjortevildt Tekst: Kenneth Sletten Christensen, Danmarks Jægerforbund. Foto: Max Steinar TEMA HJORTEVILDT To forskellige forslag fra Den Nationale Hjortevildtgruppe har skabt røre. I

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Vendsyssel J.nr. NST-52401-00160 Ref. MSH Den 10. februar 2015 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Vendsyssel som udlejer og som lejer

Læs mere

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Forslag til revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Revideret indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Køge Kommune

Læs mere

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat Sydvestfyns Hjortelav Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30 I Øster Hæsinge Forsamlingshus Referat 1: Som ordstyrer blev valgt Jørgen Andersen 2 Beretning: Formanden lagde i sin beretning vægt på, at

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t..

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t.. KRONVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt a. Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Dansk Ruhår Klub's. Jagtegnethedstest JET1

Dansk Ruhår Klub's. Jagtegnethedstest JET1 Regler for Dansk Ruhår Klub's Jagtegnethedstest JET1 Nærværende regler for Dansk Ruhår Klub's jagtegnethedstest træder i kraft den 01.01.2016 REGLER FORDANSK RUHÅR KLUB's Jagtegnethedstest JET1 DANSK RUHÅR

Læs mere

Krondyr, dådyr og sika i Danmark

Krondyr, dådyr og sika i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Krondyr, dådyr og sika i Danmark Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 21/2 Faglig rapport fra DMU, nr. 512 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (DJURSLAND) Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 253 Offentligt (02) J.nr. NST-4101-00609 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål W Vil ministeren redegøre for

Læs mere

Grundejerforeningen Hårbølle Strand

Grundejerforeningen Hårbølle Strand Grundejerforeningen Hårbølle Strand www.grfhs.dk e-mail: grfhs.post@gmail.com Mødereferat Den 09/02-2013 Emne: Besigtigelse af hegn på Baldersvej Tid: Onsdag den 24/10-2010 kl. 14.00. Sted: Baldersvej

Læs mere

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal

Læs mere

Vejen til ældre kronhjorte

Vejen til ældre kronhjorte Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 416 Offentligt Vejen til ældre kronhjorte En enkel, logisk og dokumenteret indstilling! Jysk Jæger og Landbrugslaug www.jjll.dk Fra succes til fiasko.

Læs mere

Vedr. nedlæggelse af dele af skovveje og stier

Vedr. nedlæggelse af dele af skovveje og stier POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Poul Christian Tage Kjær Nørskovvej 12 7600 Struer att. Driftslederen Vedr. nedlæggelse af dele af

Læs mere

I mørke er alle krondyr grå

I mørke er alle krondyr grå I mørke er alle krondyr grå Steen Axel Hansen Tekst: Mads Flinterup, Danmarks Jægerforbund Foto: Mads Flinterup, Carsten Riis Olesen og Steen Axel Hansen, alle Danmarks Jægerforbund Lars Jensen, formand

Læs mere

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Pressemeddelelse den 3. august 2012 Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Der står 5 afmagrede heste hos en hesteejer i Farsø. Hesteejeren er blevet politianmeldt i sidste uge, og Preben Møller fra Aars politi

Læs mere

Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund

Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund Konflikter? Konflikter eksisteret ikke mellem hjortevildt og mennesker. Konflikter eksistere kun mellem mennesker med forskellige holdninger.

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Vi tager forbehold for kursændringer og trykfejl. Priserne inkluderer ikke ydelser, som ikke fremgår af ovennævnte.

Vi tager forbehold for kursændringer og trykfejl. Priserne inkluderer ikke ydelser, som ikke fremgår af ovennævnte. BOSNIEN- HERZEGOVINA Jagt på gemse Vi har 2 spændende former for jagt på gemse i Bosnien, enten den fysisk udfordrende med pirschjagt i bjergene, eller som jagt fra båd eller yacht langs de stejle bjergsider

Læs mere

Status for randzoner

Status for randzoner Status for randzoner 1) Politisk arbejde fra Landbrug og Fødevare 2) Rent praktisk som landmand 3) Bøder og sanktioner 4) Offentlighedens adgang Ole Hansen Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner

Læs mere

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,

Læs mere

KRONVILDT. i Danmark

KRONVILDT. i Danmark KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv

Læs mere

Det biologiske grundlag for jagt

Det biologiske grundlag for jagt Det biologiske grundlag for jagt Bæreevne Dyresamfund (en bestand) er en naturværdi, der fornyer sig, og som tåler afhøstning (afskydning=jagt), hvis en sådan sker inden for tilvækstens rammer. Bevarelse

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Varedeklaration for Vildtudbyttet

Varedeklaration for Vildtudbyttet Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor

Læs mere

Udvalg. Bestyrelsen. Jagtfonden: Formand: Preben Simonsen Hanehøjvej 27, 9520 Skørping Tlf: 98392384 2347 4648 Mail: psi@esaars.dk

Udvalg. Bestyrelsen. Jagtfonden: Formand: Preben Simonsen Hanehøjvej 27, 9520 Skørping Tlf: 98392384 2347 4648 Mail: psi@esaars.dk Forår 2012 Bestyrelsen Udvalg Formand: Preben Simonsen Hanehøjvej 27, Tlf: 98392384 2347 4648 Mail: psi@esaars.dk Næstformand: Thomas Rafaelsen Birkeholmvej 3, Gl. Skørping tlf: 98391709 22641709 Mail:

Læs mere

Afgørelse i sagen om et hegn i Aalborg Kommune

Afgørelse i sagen om et hegn i Aalborg Kommune NATURKLAGENÆVNET 11. august 2008 NKN-133-00036 LTP Afgørelse i sagen om et hegn i Aalborg Kommune Aalborg Kommune har den 26. juni 2007 taget stilling til lovligheden af et hegn opsat omkring skovarealer

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2008 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2008 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2008 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering af aktiviteter til Vildtforvaltningsrådet.

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE MIDTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning

Læs mere

AFGØRELSE i sag om offentlig adgang ad markvej på ejendom i Svendborg kommune

AFGØRELSE i sag om offentlig adgang ad markvej på ejendom i Svendborg kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 18. juni 2014 J.nr.: NMK-512-00048 Ref.: RTS AFGØRELSE i sag om offentlig adgang ad markvej på ejendom i Svendborg kommune

Læs mere

Formandens beretning for 2015

Formandens beretning for 2015 Hermed følger min beretning for året der gik i 2015, og et kig ind i 2016. Arealpleje Arealpleje omhandler de aktiviteter som primært udføres af vore 3 gartnere. Aktiviteterne er sæsonbestemte, og mange

Læs mere

Vi ændrer problemerne til opgaver

Vi ændrer problemerne til opgaver holder til på gården Solvig ved Tønder og tilbyder natur- og vildtforvaltningsløsninger til land- og skovbrugsejere i hele landet. drives og ejes af natur- og vildtforvalter Flemming Juel Søndergaard,

Læs mere

Sti over Bagges Dæmning

Sti over Bagges Dæmning Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2009-10 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2009-10 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2009-10 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Klager. 12,9 ha skov nordvest for [ ].

Klager. 12,9 ha skov nordvest for [ ]. 1 København, den 14. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Ejner Kaa Strandvejen 237 8543 Hornslet Nævnet har modtaget klagen den 26. september 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal betale

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

Punkter fra bestyrelsen og Jammerbugt Kommune 7. Beredskab og brandfare. Punkt fra Jammerbugt Kommune 8. Fremtidens sommerhus 9. Nyt BR10 Evt.

Punkter fra bestyrelsen og Jammerbugt Kommune 7. Beredskab og brandfare. Punkt fra Jammerbugt Kommune 8. Fremtidens sommerhus 9. Nyt BR10 Evt. fra det årlige møde med bestyrelsen for Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger den 1. december 2011 kl. 15.30 Mødelokale 1 administrationsbygningen i Pandrup Punkter fra bestyrelsen 1. Opkrævning

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 29. januar 2015 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Odsherred, den 15. november 2007 Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Dagsorden: 1. Godkendelse af ref. 2. Siden sidst, Mikkel, Asger - pressemeddelelse, medieomtale 3. Ulovlig jagt,

Læs mere

KRONVILDTTEMA. På de følgende 20 temasider kan du blandt andet læse om følgende:

KRONVILDTTEMA. På de følgende 20 temasider kan du blandt andet læse om følgende: KRONVILDTTEMA Peter Lassen Peter Lassen På de følgende 20 temasider kan du blandt andet læse om følgende: Kronvildtets biologi Kronvildtbestandens udvikling Er kronvildt skadedyr? Aldersbedømmelse af kronvildt

Læs mere

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 2 Bernstorff Slotshave 1850 erne Bernstorff Slotshaves historie Bernstorff Slotshave eller Bernstorffsparken, som den ofte også kaldes

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Generalforsamlingen 30-10-2008 Grundejerforeningen matrikel nr. 1 D.O. Baastrup

Generalforsamlingen 30-10-2008 Grundejerforeningen matrikel nr. 1 D.O. Baastrup Generalforsamlingen 30-10-2008 Grundejerforeningen matrikel nr. 1 D.O. Baastrup Grundejerforeningen Mart. Nr.1 DO Baastrup Referat fra ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen blev afholdt d: 30.oktober

Læs mere

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 Bernstorff Slotshaves historie Bernstorff Slotshave eller Bernstorffsparken, som den ofte også kaldes er en nationalromantisk landskabshave,

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning.

Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning. Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning. Kurt Nissen havde kort inden årsmødet trukket sig som formand. Jægerforbundet udpegning

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Ulovlig brug af blyhagl i Danmark

Ulovlig brug af blyhagl i Danmark Ulovlig brug af blyhagl i Danmark 1. Indledning Der har gennem længere tid været mere eller mindre veldokumenterede rygter om omfanget af brugen af de ulovlige blyhagl til jagt i Danmark. Emnet blev således

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Låne og leje ting i foreningen

Låne og leje ting i foreningen Jagtposten 2016 Låne og leje ting i foreningen Vores medlemmer kan låne kvit og frit ved Hans Kristian Nielsen, tlf. 29 23 08 11 Låne ting i foreningen 3 Krage/skadefælder, 1 mårfælde, 1 håndsåmaskine,

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT

Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT September 2006 J.nr. 2001-2620/RA Ref. PB JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT Indhold 1. Jagt- og vildtforvaltningsadministrationen (den

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Ansøgning om dispensation til opsætning af hegn omkring vores grund skriverbakken 12, 3300 Frederiksværk matr. 8u og 8t.

Ansøgning om dispensation til opsætning af hegn omkring vores grund skriverbakken 12, 3300 Frederiksværk matr. 8u og 8t. Halsnæs Kommune Fredningsnævnet Nordsjælland Naturstyrelsen, Kystdirektoratet Frederiksværk Fredag 17. august 2012 Ansøgning om dispensation til opsætning af hegn omkring vores grund skriverbakken 12,

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse

Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse 1 Nr. : Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 08/2808 Ejendoms- og Miljøudvalget Julianelund Grundejerforening Notat Julianelund Grundejerforening - Kommentarer

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

Jagttur den 16. maj 2012

Jagttur den 16. maj 2012 Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Nationalpark Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge omfatter 180 km 2 på det sydlige Djursland. Nationalparken omfatter med andre ord en hel del mere end lige netop Mols Bjerge. Den røde linje markerer nationalparkens

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Velkommen Holstebro Cykle Club af 1960

Velkommen Holstebro Cykle Club af 1960 Velkommen Holstebro Cykle Club af 1960 Vi har samlet nogle af de spørgsmål som du måtte stå med hvis du overvejer at begynde i en Cykel Club. Der er sikkert mange andre ting du kunne ønske svar på, og

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Vil hunde tage magten?

Vil hunde tage magten? Vil hunde tage magten? Sofaen i dag - verden i morgen! Eller? Der har gennem alt for mange år været en udbredt holdning om, at hunden prøver at tage magten fra os. Hunde er opportunister og gør hvad der

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

http://www.toemrerbakken.dk/toemrer_referat_2011.html

http://www.toemrerbakken.dk/toemrer_referat_2011.html Til grundejerforeningens medlemmer. Til forsiden FREDAG 6. APR 2012 Indbetaling af kontingent for 2011 kan ske ved indsættelse på konto 1551 3719216501 i Danske Bank, eller direkte til kasseren. Kontingentet

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere