Information om råger og rågekolonier i byer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information om råger og rågekolonier i byer"

Transkript

1 Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange henvendelser og spørgsmål til lodsejere, kommuner og Naturstyrelsen. I det efterfølgende kan nogle af svarene findes om blandt andet rågens biologi, lovgivning og råd i forbindelse med råger, med henblik på at give de berørte overblik og viden omkring råger og rågekolonier i byer. Biologi Rågen er en mellemstor kragefugl i ordenen spurvefugle. Den er lidt mindre end kragen, og har en sort fjerdragt med metalblå glans på hoved, nakke og bryst. Den voksne råge har et nøgent fjerløst parti omkring næb, øjne og hage. Rågens latinske navn er Corvus frugilegus den frugtspisende krage. Rågen har et meget alsidigt fødevalg. På græsarealer går rågen efter gåsebillelarver, stankelbenslaver, orme, snegle og insekter. Rågen lever også af kornafgrøder (både udsæd og modent korn), ærter, majs, frugt, kartofler, nødder, frø m.m. I tørre perioder om sommeren kan rågerne kaste sig over kirsebær og andre væskefyldte frugter. Oprindelig har rågen været mest almindelig i de østlige egne af Danmark. De sidste årtier har rågen spredt sig mod de vestlige og nordlige egne af Danmark. Råger er året rundt meget selskabelige. Fødesøgning sker ofte i flok. I vinterhalvåret overnatter råger i store flokke på særlige vinterkvarterer hvoraf nogle også fungerer som ynglekoloni i foråret. Vinterkvartererne deles ofte med alliker og krager. I de store vinterkvarterer kan der optræde tusindevis af råger, alliker og krager i samlet flok. Rågen yngler i kolonier i toppene af ældre løvtræer, men kan også danne kolonier i yngre bevoksninger og i nåletræer. Rågen etablerer for det meste kolonier i mindre skove i land- og byområder. Ofte foretrækkes mindre skove beliggende ved eller i byområder. Årsagen til dette valg er ikke kendt. Det kan skyldes tilgangen til græsarealer og plæner som parker, boldbaner m.m. Det kan også skyldes en lavere forekomst af naturlige fjender i og ved byer. De største kolonier kan være på reder. Rågen er yngledygtig som 2-årig. Redebygningen i kolonierne begynder normalt i slutningen af februar og starten af marts, men alt efter vejret kan det strække sig ind i april. Rågerne danner par, men afholder sig ikke fra små sidespring. Der lægges normalt 4-7 æg i reden. Rugetiden er dage. Normalt klækker der 2-5 unger pr. rede. En kold og våd periode i rugetiden kan begrænse antallet af klækkede unger i reden. Ca. 3 uger efter klækning begynder ungerne på flyvetræning. Ved flyvetræningen kravler ungerne gradvist ud på grenene omkring reden. I gennemsnit klækkes der 3 unger pr. rede. Dødeligheden for ungernes 1. år Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf Fax CVR EAN

2 vurderes at være på 50 %. Det gennemsnitlige antal unger pr. rede og dødeligheden for ungfuglene har betydning i forhold til effekten ved regulering af rågeungerne. En del af de regulerede unger ville under alle omstændigheder dø af naturlige årsager. Mange finder rågerne meget spændende og imponeres af fuglenes adfærd. Andre oplever rågernes kolonidannelse og støjende adfærd som negativt. I yngletiden snakker rågerne næsten døgnet rundt kun afbrudt af lidt stilhed i nattens mest mørke timer. Allerede i 1700-tallet blev generende rågekolonier i Nordsjælland forsøgt bekæmpet med krudt og kugler men ofte uden det ønskede resultat. Lovgivning Rågen er fredet efter jagtlovgivningen. Fredningen gælder både æg og yngel. Efter det gældende fuglebeskyttelsesdirektiv fra EU kan der ikke fastsættes jagttid på råge. Efter 4 i bekendtgørelsen om fredning af visse dyre- og plantearter mv. må kolonirugende fugles redetræer ikke fældes i perioden 1. februar til 31. juli. Træer med rågereder må således ikke fældes i denne periode. Der må ikke ske forsætlig forstyrrelse og ødelæggelse af fugles reder og ynglesteder med æg og yngel. Naturstyrelsen kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelser om jagttider, give tilladelse til regulering af vildt for at: 1. imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed, 2. imødegå risiko for smitte af mennesker og dyr, 3. imødegå risiko for luftfartssikkerheden, 4. beskytte flora og fauna, 5. hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder, eller Råger ikke reguleres med henvisning til skade på ejendom. Som skade på ejendom regnes skader på bygninger, konstruktioner og tekniske anlæg, køretøjer, golfbaner, osv. Ved regulering bortfalder en række af jagtlovgivningens krav om arealstørrelser, skudafgivelse ved beboelse, haglnedfald m.m. Regulering med skydevåben i byer kan være omfattet af Ordensbekendtgørelsen. Ved regulering af råger i byer skal der derfor altid tages kontakt til Politiet. Politiet kan efter Ordensbekendtgørelsen sætte krav i forhold til brug af våben. Regulerede råger og rågeunger må ikke sælges. Der reguleres årligt råger. Langt hovedparten af disse er rågeunger. Regulering 13 i bekendtgørelsen om vildtskader (bekendtgørelse nr. 443 af 6. maj 2014) rummer nogle muligheder for regulering af råge. Bekendtgørelsen kan i dens helhed ses i boksen herunder. 2

3 13. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge, der optræder i større flokke på ikke høstede og nysåede marker, må reguleres i perioden 1. juli 30. september. Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning, samt til at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj -15. juni. Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj 30. juni. Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at der ved reguleringen efter stk. 2, kan anvendes salonrifler der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler. Efter 26 i vildtskadebekendtgørelsen kan Naturstyrelsen, under overholdelse af en række betingelser, give yderligere tilladelser til regulering af vildt. Hvem kan søge om regulering? Regulering af råger i og ved kolonier kræver altid tilladelse fra Naturstyrelsen. Kun ejeren eller forpagteren af ejendomme, hvorpå kolonien findes, kan søge om tilladelse til regulering. Lodsejer/forpagter skal søge om tilladelse til regulering via Naturstyrelsens hjemmeside på Grundejeren kan efterfølgende bemyndige andre til at foretage reguleringen. Tilladelsen fra Naturstyrelsen skal medbringes under reguleringen. Kun personer med gyldigt jagttegn må foretage reguleringen. Man skal være over 18 år for at foretage regulering. Efter lovgivningen kan Naturstyrelsen pålægge en ejer/forpagter at foretage regulering af en vildtart. Dette forudsætter dog meget store problemstillinger. Gener ved råger er ikke i en kategori, hvor Naturstyrelsen kan pålægge en grundejer at foretage regulering. Regulering af voksne råger inden redebygning og æglægning. Tilladelse til regulering af voksne råger inden redebygning og æglægning udstedes for perioden 15. januar til 15. marts på ynglepladsen. Der kan tidligst søges om dispensation én måned før periodens start. Ansøgninger indtastet før 15. december vil derfor resultere i et afslag. Tilladelse til regulering kan udstedes med henblik på at forhindre markskader eller med baggrund i fare for menneskers sundhed konkret gener ved støj. For tilladelse til regulering med henvisning til støj skal der være beboelsesejendomme mindre end 200 meter fra rågekolonien. Der stilles krav om at afværgemidler skal have været forsøgt og vist sig utilstrækkelige. Der kræves også fortsat brug af afværgemidler i perioden for regulering. Som afværgemidler regnes daglig menneskelig forstyrrelse ved afgivelse af skræmmeskud eller anden larm, fugleskræmsler, ophængning af sække m.m. 3

4 Der gives kun tilladelse til regulering af et mindre antal voksne råger. Erfaringsmæssigt er det svært at regulere voksne råger. Det er sjældent muligt at regulere ret mange voksne råger. Antallet af regulerede råger er heller ikke afgørende. Effekten er primært knyttet til forstyrrelsen i forbindelse med reguleringen og bortskræmningen skal startes så tidligt i perioden som muligt. Det kan være yderst vanskeligt at skræmme en rågekoloni væk. Det gælder især ældre kolonier. Nye kolonier med et lavt antal reder kan være lettere at skræmme væk, men det er stadig ikke nogen nem opgave. Fuglene har en meget stærk forplantningsdrift. De vil ihærdigt forsøge at bygge rede m.m. En bortskræmning kræver flere gange daglig indsats i en lang periode. Hvis indsatsen med bortskræmningen ikke er effektiv eller der opgives undervejs så rykker fuglene hurtigt ind i kolonien igen. Rågerne vil så få unger på et senere tidspunkt, hvor det på grund af træernes blade vil være meget vanskeligt at foretage regulering af rågeungerne. Hvis bortskræmningen skulle lykkedes, så er der risiko for at rågerne danner en eller flere kolonier på andre lokaliteter. Der er altså risiko for etablering af flere nye kolonier. Etablering af nye kolonier på nye på lokaliteter kan samlet medføre endnu flere gener for et højere antal beboere omkring kolonierne. Bortskræmning af en eksisterende koloni skal derfor overvejes i forhold til risikoen for etablering af nye kolonier - med endnu større gener for de omgivende beboere som mulig effekt. Regulering ved beskydning gives normalt kun frem til 15. marts. Bortskræmning efter 15. marts kan derfor kun ske ved anden forstyrrelse af kolonien. Her skal man være meget opmærksom på forhold omkring dyreværn og beskyttelsen af reder med æg og yngel. Forstyrrelse efter udklækning af unger vil medføre kulde- og sultedød for ungerne. Dette vil være etisk forkert og en overtrædelse af lovgivningen. Ved regulering af voksne råger med haglgevær skal der medbringes egnet apporterende hund under reguleringen. Regulering af rågeunger uden for reden. Tilladelse til regulering af rågeunger uden for reden gives i perioden 1. maj til 15. juni. Der kan tidligst søges om dispensation én måned før periodens start. Ansøgninger indtastet før 1. april vil derfor resultere i et afslag. Tilladelse til regulering kan udstedes med henblik på at forhindre markskader eller med baggrund i fare for menneskers sundhed (alvorlige sundhedsgener for mennesker på grund af støj). For tilladelse til regulering med henvisning til støj skal der være beboelsesejendomme mindre end 200 meter fra rågekolonien. Brug af afværgemidler vil medføre kulde- og sultedød for ungerne i rederne, hvorfor der ved regulering af rågeunger ikke er krav om brug af afværgemidler. For opnåelse af effekt skal der tilstræbes regulering af minimum 3 unger pr. rede i kolonien. Ved reguleringen skal man være opmærksom på vejrliget. Regulering over flere timer i et koldt og vådt vejrlig vil være en alvorlig belastning af ungerne. Muligheden for regulering er påvirket af træarten og træarternes tidspunkt for udspring. Bøgetræer har et tidligere udspring og er mere tætte i løvet end f.eks. ask og eg. Efter løvspring kan det være svært at se ungerne i trætoppene. Normalt sker reguleringen ved brug af salonriffel eller luftvåben. Luftvåben skal være i kaliber minimum 5,5 mm. Udgangshastigheden ved mundingen skal være mindst 200 m/sek. Det er lovligt at anvende haglgevær og rifler i større kalibre, 4

5 men brug af disse våbentyper er usædvanligt og kan være uhensigtsmæssigt i forhold til støj og sikkerhed. Ved regulering med riflede våben (eksempelsvis salon- og luftrifler) er der ikke krav om brug af apporterende hund. Brug af hund kan dog være en stor fordel i forhold til at finde og opsamle skudte rågeunger. Fjernelse af reder En anden fremgangsmåde er at fjerne rågernes reder. Metoden er ikke særlig anvendt, da rederne ofte er svært tilgængelige og det vil normalt være nødvendigt med gentagne nedtagninger før det har effekt, da rågerne ret hurtigt reetablere rederne. Samlet set kræver det således en væsentlig arbejdsindsats - til gengæld kan det gøres uden brug af skydevåben. Skal der opnås tilladelse til fjernelse af reder vil en række vilkår skulle opfyldes for at sikre, at der ikke fjernes reder med unger eller med æg, der næsten er færdigudrugede. Først og fremmest skal første nedtagning være foretaget inden æglægning. Således vil første nedtagning af reder skulle foretages tidligt, allerede omkring midten af februar. Foretages mere end én nedtagning, må de efterfølgende nedtagninger kun foretages i de træer, hvor rederne tidligere er nedtaget og/eller i træer med nye reder, der er etableret efter den seneste nedtagning. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvilke reder der er nyetablerede siden sidste nedtagning, og således vil en tilladelse normalt indebære, at alle reder i det enkelte træ (og eventuelt i hele kolonien) skal fjernes. Nedtages der kun reder i dele af kolonien, er det vigtigt, at markere i hvilke træer nedtagningen er foretaget. Er man begyndt at nedtage reder, og vil man nedtage reder mere end én gang, må der maksimalt gå 14 dage mellem nedtagninger. Der er vigtigt, at der holdes særskilt rede på antal af reder og antal æg som fjernes med henblik på senere indberetning. Husk at man altid kan kontakte den lokale vildtkonsulent, hvis man har spørgsmål om at bortskræmning eller regulering af råger. 5

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Februar 2015 Naturgruppen Center for Teknik og Miljø Egedal Rådhus Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: teknik-miljo@egekom.dk

Læs mere

Velkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1

Velkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1 Velkommen! INFRMATIONSMØDE VEDR. MÅGEPROBLEMER 21-01-2014 1 Baggrund I perioden 2010-2012 har Holstebro Kommune modtaget mange henvendelser vedr. mågegener støj og ekskrementer. Både privat og erhverv

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Baggrund: Beføjelser:

Baggrund: Beføjelser: Indsatsplan om regulering af måger 2015/2016 Baggrund: Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i Danmark ja i det meste af Europa, hvor især

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg?

Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Æggebekendtgørelsen 1. Denne bekendtgørelse omfatter æg fra vilde fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse

Læs mere

UDKAST TIL. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.

UDKAST TIL. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. UDKAST TIL Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. I medfør af 23, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 930

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. I medfør af 5, 35, 36, stk. 2 og 60, stk. 2 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse samt 8, 13, stk.

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Varedeklaration for Vildtudbyttet

Varedeklaration for Vildtudbyttet Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor

Læs mere

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser: Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen Ordensbekendtgørelsen Dyreværnsloven

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø, Bornholms Regionskommune

Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø, Bornholms Regionskommune Tor Madsen Brommegaard Brommevej 19 3760 Gudhjem Bornholm J.nr. NST-321-02882 Ref. JIGNO Den 1. april 2011 mail@brommegaard.dk Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø,

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Business College Syd Att: Rikke Mikkonen Holm Sdr. Landevej 30 6400 Sønderborg. Sønderjylland J.nr. NST-321-04718 Ref. PEBTH Den 3.

Business College Syd Att: Rikke Mikkonen Holm Sdr. Landevej 30 6400 Sønderborg. Sønderjylland J.nr. NST-321-04718 Ref. PEBTH Den 3. Business College Syd Att: Rikke Mikkonen Holm Sdr. Landevej 30 6400 Sønderborg Sønderjylland J.nr. NST-321-04718 Ref. PEBTH Den 3. juli 2014 Afgørelse Naturstyrelsen giver hermed tilladelse til anlæg af

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,

Læs mere

IMP-A (Auslese) er en avlsprøve på excellent præstationsniveau og en deltagelse på A-niveau kræver at hunden er avlsgodkendt nationalt.

IMP-A (Auslese) er en avlsprøve på excellent præstationsniveau og en deltagelse på A-niveau kræver at hunden er avlsgodkendt nationalt. Peter-W. Jürgensen, Nørre Have 7 DK 7100 Vejle DMK Peter-W. Jürgensen IMP-11. -13.Okt. 29.06.2013 Internationale Münsterländer Prüfung (IMP) Den internationale Münsterländersammenslutning (Kleine Münsterländer

Læs mere

Primær tilladelse til indvinding af råstoffer i fællesområde 544-TA Musholm Sydvest

Primær tilladelse til indvinding af råstoffer i fællesområde 544-TA Musholm Sydvest [Tilladelsesindehaver Adresse Postnummer og by] Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01889 Ref. Ehp/anudy Den 1. december 2015 Primær tilladelse til indvinding af råstoffer i fællesområde 544-TA Musholm

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Furesøen

Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Furesøen 1 af 6 02-08-2011 13:39 BEK nr 1205 af 20/11/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 12-12-2006 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Særlige sejladsbestemmelser Bilag 2 Bilag 3 Fiskeri

Læs mere

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 1 Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 Da sagen nu skal gå om, vil vi udover vores første ansøgning, med de gener, ulemper og groft krænkelse af privatlivets fred, som vi har af vejens brugere, gerne komme

Læs mere

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Strandbjerggårdens Grundejerforening Kalundborg v/søren Birk Pedersen, soerenbirkpedersen@gmail.com Anette Mathiesen, abmathiesen@gmail.com Det åbne land J.nr. NST-4132-326-00172 Ref: pivha Den 21. januar

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Vejledning i fældefangst

Vejledning i fældefangst Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst

Læs mere

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. 1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009

Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009 Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade 53 100 København Ø. 3. december 2009 Vedr. Høring af udkast til ny bekendtgørelse om vildtskader I forbindelse med, at Skov- og Naturstyrelsen den 20.

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne. Spørgsmål Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje (Uddrag) (Bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et

Læs mere

Der er 3 kalibre jeg vil anbefale, da det er de mest brugte kalibre i norden og nok i det meste af Europa. Det drejer sig om: 6,5x55.

Der er 3 kalibre jeg vil anbefale, da det er de mest brugte kalibre i norden og nok i det meste af Europa. Det drejer sig om: 6,5x55. Inden du køber en riffel, skal du finde ud af hvad den skal bruges til. Hvad har du mulighed for at nedlække af vildt, og hvilket terræn skal du jage på. Dette er også bestemmende for dit sigtemiddel i

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1

Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1 Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, fastsættes: Kapitel 1 Formål

Læs mere

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles) Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.

Læs mere

Verdens bedste job med børn og troperejser

Verdens bedste job med børn og troperejser Verdens bedste job med børn og troperejser Vil du passe Felix 4,5 år og August 1,5 år og vil du med på et par længere rejser til Thailand, Malta og Dubai med alt betalt. Når vi er i Danmark, får du ofte

Læs mere

Hans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier

Hans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier Hans J. Nielsen Træning af Rovfugle Atelier 2006 Forlaget Atelier www.atelier.dk ISBN 87-7857-752-8 Layout: Elisabeth Gothart 2006 Bogen er skrevet af Hans Nielsen Tak til Leonard Durman-Walters Leonard

Læs mere

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Notat Biodiversitet og arter J.nr. NST-303-00130 Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Forslag om midlertidig ordning til regulering af gråsæl Forvaltningsplanen for spættet sæl og gråsæl i Danmark fra 2005

Læs mere

Ældrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden

Ældrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden Ældrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden Der deltog 142 mennesker i ældrerådets temadag, heraf var 13 kommunalt ansatte, foredragsholdere og medlemmer af ældrerådet. Af de 129 gæster

Læs mere

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter Måger i byen når mågen bliver en uønsket indflytter Mange borgere oplever mågen som en smuk og interessant fugl at studere på nært hold. Andre opfatter den som en støjplage, specielt i fuglens yngletid.

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 10/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 09-0115-000006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Frede Tønnesen. Kanariefugle. - til udstilling. Atelier

Frede Tønnesen. Kanariefugle. - til udstilling. Atelier ISBN 87-7857-447-1 9 788778 574473 Kanariefugle findes i mange forskellige varianter, som er fremavlet gennem mange år. Få et overblik over de mange varianter, og læs om hvordan man fremavler særlige former

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 253 Offentligt (02) J.nr. NST-4101-00609 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål W Vil ministeren redegøre for

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter 1)

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter 1) BEK nr 328 af 19/03/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-304-00061 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1914

Læs mere

Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage

Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage Indkaldelse af ideer og forslag 6. juni 2013 Kolofon Titel: Lagerfacilitet i Bunken Klitplantage Emneord: Risikovirksomhed, Lager Udgiver: Naturstyrelsen Forfatter:

Læs mere

Dansk Ruhår Klub's. Jagtegnethedstest JET1

Dansk Ruhår Klub's. Jagtegnethedstest JET1 Regler for Dansk Ruhår Klub's Jagtegnethedstest JET1 Nærværende regler for Dansk Ruhår Klub's jagtegnethedstest træder i kraft den 01.01.2016 REGLER FORDANSK RUHÅR KLUB's Jagtegnethedstest JET1 DANSK RUHÅR

Læs mere

Instruks for haglskydeprøve 2015

Instruks for haglskydeprøve 2015 Instruks for haglskydeprøve 2015 Udarbejdet af Danmarks Jægerforbund for Nurstyrelsen 1. Almindelige bestemmelser 1.1 Miljøministeriets gældende bekendtgørelse om jagttegn skal følges. Det er den prøvesagkyndiges

Læs mere

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark?

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark? Måger og bekæmpelse Indledning Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i det meste af Europa, hvor især deres højlydte skrig i ynglesæsonen

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vej og ejendomme vejoglandskab@greve.dk Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dispensation

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Dette er hovedindholdet i de indkomne indsigelser og ændringsforslag. For den fulde ordlyd henvises til den enkelte indsigelse.

Dette er hovedindholdet i de indkomne indsigelser og ændringsforslag. For den fulde ordlyd henvises til den enkelte indsigelse. Lokalplan 249 Gartneri og planteskole ved Kastrupvej, Haraldsted Bilag til Plan- og Boligudvalgsmødet den 25. oktober 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger Dette er hovedindholdet i de indkomne

Læs mere

Jægerråbet. Vallensbæk Jagtforening. Nr. 1. Januar til juni 2014. 32. årgang. Medlem af Danmarks Jægerforbund

Jægerråbet. Vallensbæk Jagtforening. Nr. 1. Januar til juni 2014. 32. årgang. Medlem af Danmarks Jægerforbund Jægerråbet Vallensbæk Jagtforening Nr. 1. Januar til juni 2014 32. årgang Medlem af Danmarks Jægerforbund Formand: Jan Møller Lundager 41, 2670 Greve 40 68 09 29 Næstformand: Henning Øland Berg Degnehusene

Læs mere

Status for randzoner

Status for randzoner Status for randzoner 1) Politisk arbejde fra Landbrug og Fødevare 2) Rent praktisk som landmand 3) Bøder og sanktioner 4) Offentlighedens adgang Ole Hansen Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås i Dragør og Tårnby Kommuner 1)

Bekendtgørelse om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås i Dragør og Tårnby Kommuner 1) BEK nr 204 af 27/02/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j. nr. NST-3444-16055 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 10 Er du glad for at gå i skole? 42 / 84%, ikke rigtigt Hvordan

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 0.kl., 1.kl., 2.kl., 3.kl. M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 57 / 65.52%

Læs mere

Resultater i antal og procent. Generel tilfredshed. Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008. Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c.

Resultater i antal og procent. Generel tilfredshed. Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008. Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c. Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Hold: 0.c, 1.a, 1.b, 2.a, 3.a, 3.b, 3.c Køn: M, K Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 0kl, 1kl, 2kl, 3kl M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 27 / 65.85% 13 / 31.71%,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2010 Børnehaveklasse 2010, 1. klasse 2010, 2. klasse 2010, 3. klasse 2010, 4. klasse 2010 M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2A, 2C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 39 / 82.98% 7 / 14.89%, ikke rigtigt

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Indskolingen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole?, ikke rigtigt Hvordan har

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst. Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning 1)

Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst. Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning 1) LBK nr 747 af 21/06/2007 Historisk (Jagtloven) Offentliggørelsesdato: 06-07-2007 Miljøministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 507 af 17/06/2008 9 LOV nr 508 af 17/06/2008 2 LBK nr 1045 af 20/10/2008

Læs mere

Ophævelse af skovbyggelinjer for en række vedtagne lokalplaner og byplanvedtægter i Jammerbugt Kommune

Ophævelse af skovbyggelinjer for en række vedtagne lokalplaner og byplanvedtægter i Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommune Plan Toftevej 43 9440 Aabybro Sendt til: raadhus@jammerbugt.dk Tværgående planlægning J.nr. 4131-849-00002 Ref. Frans Hejgaard Den 23. februar 2015 Direkte tlf. 72 54 25 85 Mail: frhej@nst.dk

Læs mere

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Arbejder Idrætsforbund En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk Regler Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 43 26 23 84 Fax: 43 26 23 86 E-mail: dai@dai-sport.dk

Læs mere

Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum

Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Notat 06.05.2010 Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Generelt om flagermusdrab ved vindmøller Det har vist

Læs mere

Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen

Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen D a n s k C e n t er for Undervisningsmiljø Køn Glad og tilfreds Midt imellem Sur og ked Ved ikke Der er i alt indkommet 140 besvarelser,

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Jens Christian Simonsen Saturnvej 6800 Varde Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Du har søgt om dispensation til at rydde træer og buske på matr. nr. 3

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008

Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 249, 2009 Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008 Omfang og effekter af oliering af æg, bortskræmning og beskydning

Læs mere

Jagtnyt. Marts 2013. Information til medlemmerne fra Sydvestsjællands Jagtforening. Udkommer 2 gange om året.

Jagtnyt. Marts 2013. Information til medlemmerne fra Sydvestsjællands Jagtforening. Udkommer 2 gange om året. Marts 2013 Jagtnyt Information til medlemmerne fra Sydvestsjællands Jagtforening. Udkommer 2 gange om året.»lige her plejer min rede at være, men det føles koldt.» Deadline for stof til næste blad er den

Læs mere

At holde høns. Få inspiration og viden om hønsehold. Sammen med din nabo eller i din egen have. www.hoenspaasamsoedk. www.dn.dk

At holde høns. Få inspiration og viden om hønsehold. Sammen med din nabo eller i din egen have. www.hoenspaasamsoedk. www.dn.dk At holde høns Sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold www.hoenspaasamsoedk www.dn.dk AT HOLDE HØNS Sammen med din nabo eller i din egen have September 2014 Samsø

Læs mere

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune

Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse Landevej

Læs mere