Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune"

Transkript

1 Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune UDARBEJDET AF Middelfart Kommunes Hjortelaug SE OGSÅ LAUGETS HJEMMESIDE: STYREGRUPPEN februar

2 Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Laugets formål og sammensætning Formålet med forvaltningsplanen Dåvildtets biologi, adfærd og reproduktion Udseende Fødevalg Levevis Reproduktion Bestand og udbytte på fri vildtbane Beregningsmodel for fremskrivning af bestand Status over bestand Langsigtet målsætning for bestanden Forvaltningstiltag Politik for eventuel differentieret forvaltning Politik for eventuel udsætning af dåvildt Politik for skader på haver, landbrug og 18 skovbrug Politik for problemdyr og trafik Konflikthåndtering Politik for samarbejde med øvrige parter Pressepolitik Økonomi Lovgivning Bilag 19 2

3 1. 0. Laugets formål og sammensætning. Middelfart Kommunes Hjortelaug har til formål at sikre en bæredygtig udvikling af en fritstående bestand af dåvildt i Middelfart Kommune. Herved forståes en bestand af en størrelse som området kan bære uden at trykke råvildet. Det skal sikres, at bestanden til enhver tid har en naturlig sammensætning både hvad angår køn og alder. Herunder fremhæves det især, at det skal sikres, at der sker en fornuftig afskydning, således at der i bestanden findes et fornuftigt antal store hjorte. Ovenstående skal opnås via en frivillig forvaltningsplan, der tager hensyn til alle naturbrugeres interesser og som sikrer alle naturbrugere en mulighed for at opleve denne vildtart i naturen. Medlemmer: Som medlemmer kan optages lodsejere, jaglejere, jagtforeninger og organisationer af øvrige naturbrugere samt enkeltpersoner med særlig interesse for dåvildtet. Organisation: Laugets besluttende organ er det årlige medlemsmøde/årsmødet som afholdes primo maj. Årsmødet nedsætter en styregruppe, som varetager arbejdet mellem årsmøderne. Styregruppens kommissorium godkendes af årsmødet. Kommisorium for styregruppen: Styregruppen skal iværksætte tiltag for at opfylde Middelfart Kommunes Hjortelaugs formål: Styregruppen skal løbende indhente informationer om bestandsudviklingen i hjortelaugets område. Efter hver sæson afrapportere til laugets årsmøde samtidig med at der begrundet indstilles til den fremtidige foraltningsplan. Styregruppen vælger selv sin formand og fastlægger selv forretningsorden, arbejdsmetoder og omfang. Styregruppen er selvsupplerende dvs at hvis et medlem udtræder mellem årsmøderne indtræder en anden repræsentant fra den samme interessegruppe 3

4 Styregruppen kan i sit arbejde trække på oplysninger eller specialviden uden for medlemskredsen f. eks vildtforvaltningen. Styregruppen forestår informationer til medlemskredsen, øvrige naturbrugere og offentligheden. Styregruppen forbereder og indkalder til det årlige medlemsmøde Formål med forvaltningsplanen. Det er formålet for Hjortelauget i Middelfart Kommune at sikre en bæredygtig udvikling af en fritstående bestand af dåvildt i Middelfart Kommune. Herved forstås etablering og vedligeholdelse af så stor en bestand af fritstående dåvildt, som området kan bære - med den forudsætning, at dåvildtbestanden ikke må blive så stor, at den trykker råvildtet. Det skal sikres, at bestanden til enhver tid har en naturlig sammensætning både hvad angår køns og aldersfordeling. Herunder fremhæves særskilt, at det skal sikres, at der sker en fornuftig afskydning, således at der i bestanden findes et fornuftigt antal store hjorte. Dette skal sikres igennem en frivillig forvaltningsplan, der tager hensyn til alle naturbrugeres interesser, og som sikrer alle naturbrugere mulighed for at opleve denne vildtart i naturen Dåvildtets biologi, adfærd og reproduktion. Latin: Dama dama Engelsk: Fallow deer Tysk: Damwildt Arkæologiske fund viser, at dåvildtet fandtes i Danmark før sidste istid for år siden. I forbindelse med den sidste istid blev dåvildtet presset tilbage til Mellemøsten/Lilleasien. Dåvildtet blev indført til landet i 1200-tallet som jagtobjekt for adel og konger. I århundreder var dåvildtet knyttet til bestemte ejendomme og egne af landet. Grundet skader på skov og afgrøder blev det ved kongelig resolution i 1799 besluttet at bortskyde alt kronvildt og dåvildt. Dåvildtet overlevede dog på godser og i dyrehaver. Omkring opstod der interesse for 4

5 hold af dåvildt til kødproduktion i hjortefarme. Dette medførte spredte udslip af dåvildt i egne uden naturlig forekomst af dåvildt. Dåvildt findes nu på fri vildtbane i næsten alle egne af Danmark. Genetisk set er bestanden en blanding af dyr fra Danmark, England, Holland, Tyskland og Sverige Udseende. Hannen, dåhjorten, måler i skulderhøjde cm og vejer op til 100 kg. Hunnen, dåen, måler i skulderhøjden cm og vejer omkring 45 kg. Pelsen er om sommeren rødbrun med talrige hvide pletter. Bugen er gullig eller hvid. Om vinteren er pelsen gråbrun til sort og uden hvide pletter. Dåvildtets særlige kendetegn er en mørkstribe over ryggen og ned ad halen. Spejlet, bagenden omkring halen, er hvidt med en sort kant. Set bagfra ses de sorte striber som 111. Der kan forekomme store farvevariationer i dåvildtet -fra næsten sort til hvidt/lyst hårlag. Kun dåhjorten bærer gevir. Geviret tabes hvert år i foråret, og opbygges igen over sommeren. Under opbygningen er geviret dækket af et tyndt lag hud kaldet bast. I september tørrer basten ud, og hjorten fejer geviret rent på grene og træer. Geviret bliver større med stigende alder på hjorten. Ældre hjorte udvikler et skovlformet gevir. Dåhjorten når sit fysiske maksimum og største gevir ved en alder på ca. 8-9 år Fødevalg. Dådyret lever af planteføde. Store dele af føden består af græsser, urter og markafgrøder, men skud, knopper, blade, kviste, frugt m.m. indgår også i føden. Dådyr vurderes at være den mest nøjsomme og udprægede græsser blandt det hjortevildt, der er i Danmark. En opdeling efter fødeindtagelsesmetode placerer råvildt i den selektive del, mens dåvildt befinder sig tæt på får, hvor græs og grovfoder udgør en stor del af føden Levevis. Dåvildtet trives godt i et mosaiklandskab med løv- og blandingsskov, hvor der er græs og urter som bundvegetation samt dyrkede marker og åbne græsarealer. De senere år har vist, at dåvildtet også kan trives i 5

6 hede- og klitplantager. I forhold til kronvildtet stiller dåvildtet langt mindre krav til forekomst af store samlede skovarealer. I forhold til kronvildt er dåvildtet også mere robust overfor menneskelig forstyrrelse Reproduktion. Dåvildtet kommer i brunst i oktober-november. Ved brunsten etablerer dåhjorten en brunstplads. Brunstpladsen er en grube, som hjorten graver med forben og gevir. Hjorten markerer gruben med urin og sædvæske. Hjorten forsvarer et lille symbolsk område omkring brunstgruben. Det betyder, at flere hjorte godt kan placere brunstpladser i samme område. Dette kaldes så en brunstarena. Dåhjorten holder ikke dåerne samlet i et egentligt harem, men forsøger dog at holde dåerne omkring brunstgruben. Når hjorten viser tilstrækkelig viril adfærd, søger dåerne til hjorten for at blive beslået (parret). Denne adfærd hos dåhjorten kaldes lek polygoni. Ofte benyttes de samme brunstpladser fra år til år. Hvis ikke hjorten er tilstrækkelig viril i adfærd og fremtoning lader dåen sig ikke beslå. Ved manglende beslåning kan dåen gå i ombrunst efter dage. Dåens drægtighedsperiode er ca. 230 dage. Kalvene fødes (sættes) normalt i juni måned, hvilket er forholdsvist sent i forhold til at kunne opnå en god vægt inden vinteren. Dåen er kønsmoden ved en alder på ca måneder og sætter normalt kun én kalv. Kalven dier til den er ca. 6-7 måneder. Under normale omstændigheder, regner man med en tilvækst på ca. 0,7-0,8 kalv pr. då på 2 år og derover. Mangel på tilstrækkeligt gamle og virile hjorte kan betyde manglende eller meget sen kalvesætning. Der er set eksempler på kalve sat sent i efteråret. Vintre med sne og kulde kan være en stor udfordring for sent fødte kalve. Forekomsten af gamle hjorte har derfor betydning i forhold til bestandens reproduktion og kvaliteten af denne. Uden for brunstperioden færdes dåerne med kalve og ungdyr i mindre flokke kaldet rudler. Dåerne danner ikke territorier og kan godt skifte mellem forskellige rudler. Kalven følger altid dåen. Dåhjortene færdes ofte i små flokke udenfor brunstperioden. Rudler af dåhjorte er meget mere tilbøjelig til at vandre til nye områder end 6

7 dåerne. I sommerperioden bevæger hjorterudlerne sig typisk en del rundt. Hvis hjortene gives tilstrækkelig ro, kan dette medvirke til at sprede bestanden af dåvildt. Den maksimale alder på dåer vurderes at være år. Dåhjorte vurderes at kunne nå en alder på maksimalt år Bestand og vildtudbytte på fri vildtbane. Bestanden af dåvildt i Danmark - på den frie vildtbane - blev i 2010 vurderet til dyr. Det samlede udbytte i sæsonen 09/10 var på stk. Der findes en del dyrehaver og hjortefarme med dåvildt i Danmark. Udbyttet herfra vurderes at udgøre ca dyr. Udbyttet på den frie vildtbane vurderes til at være ca dyr. Bestanden vurderes til at være i stigning over det meste af landet. Jagt anses for at være en væsentlig begrænsende faktor for dådyrbestandens størrelse og udbredelse. Til trods for at den samlede bestand er stigende, er udbyttet ikke steget tilsvarende. Stigningen i bestanden vurderes først og fremmest at være begrundet med en henholdende afskydning af dåer (produktionsapparatet) og kalve. Jagten vurderes som bæredygtig. Lokalt kan der dog være udfordringer i forvaltningen af dåhjortene, da kun få hjorte når et aldersmæssigt biologisk maksimum, og da afskydningen generelt er forskudt mod handyr. 7

8 3.6. Beregningsmodel for fremskrivning af bestand - med og uden jagt. Under normale omstændigheder regnes med en tilvækst på ca. 0,7-0,8 kalv pr. då på 2 år og derover. Ved en meget lav andel af modne hjorte kan produktionen af kalve være reduceret. Kalvenes fordeling på køn er normalt 1:1, altså lige mange dåkalve og hjortekalve. Præcis aldersbestemmelse af voksne dåer og hjorte kan kun med sikkerhed foretages ved en analyse af gennemskårne tænder. Aldersbestemmelse af hjorte på gevirstørrelsen er forbundet med stor usikkerhed især for stanghjorte og halvskufler, da der kan være en del variation i gevirudviklingen. Fuldskufler kan ligge i aldersintervallet 5 til 10 år. Grundet udfordringer med aldersbestemmelse på dyr over 2 år, er det vanskeligt at fremskrive en bestand med få årgange. Da der som tidligere nævnt kan være en del variation i gevirudviklingen, kan det i praksis være nødvendigt at samle eksempelvis hjortene i grupperne spidshjort, stanghjort, halvskuffel og fuldskuffel. Aldersbestemmelse af dåer kan heller ikke foretages visuelt. Det er dog i nogen grad muligt at skelne mellem smaldåer og ældre dåer. Fremskrivninger af bestande må ikke betragtes som eksakte tal og eksakt videnskab. I praksis vil det være nødvendigt jævnligt at revurdere bestanden (antal dyr, fordeling på køn og alder), og foretage fremskrivning af bestanden på baggrund af den nye vurdering af bestanden. For at kunne fremskrive en bestand kræves et nogenlunde overblik over bestandens størrelse samt sammensætning på køn og alder. At vurdere dette kan som beskrevet være vanskeligt, hvorfor der i praksis ofte vil være tale om at komme med det bedste og mest kvalificerede bud. For at opkvalificere dette bud, ønsker Hjortelauget i Middelfart at etablere et samarbejde med de lokale jagtforeninger og repræsentanter fra de større ejendomme om en optælling af bestanden. Denne optælling skal danne grundlagt for beslutninger om en forvaltningsplan for Middelfart Kommune. Metode til fremskrivning af bestand uden jagtlig udnyttelse. 8

9 Bestanden kan fremskrives efter principperne i skema 1. Skema 1: År 1 (2012) Beregning Konstateret bestand år 1, (eksempel) Dåkalve Antal dåer over 2 år X 25 Hjortekalve Antal dåer over 2 år X 25 Smaldåer Foregående års 20 dåkalve Dåer over 2 år Foregående års 70 smaldåer og ældre dåer Spidshjorte Foregående års 20 hjortekalve. Hjorte på 2 år Foregående års 15 (stanghjort) spidshjorte Hjorte 3-10 år (halvskufler og fuldskufler) Foregående års stanghjorte, halv- og fuldskufler 30 Eksempel på fremskrivning på baggrund af ovenstående tal: Skema 2 viser en teoretisk fremskrivning af en kendt bestand uden jagt og efter kalvesætning. I det viste eksempel er der forudsat kendskab til hjortenes alder. Der er ikke taget hensyn til tab grundet trafik og naturlige årsager som alder og sygdom. Under normale omstændigheder vil disse tab kun udgøre få procent af den samlede bestand. Der er ikke indregnet ud- og indvandring, idet dette afhænger af geografiske definitioner. Bestandens udvikling er beregnet på grundlag af eksemplet på bestandstal i skema 1. Skema 2: teoretisk fremskrivning af en kendt bestand uden jagt 9

10 Startbestan År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 d Dåkalve Hjortekalve Smaldåer Dåer > 2 år Spidshjorte Hjorte 2 år Hjorte 3 år Hjorte 4 år Hjorte 5 år Hjorte 6 år Hjorte 7 år Hjorte 8 år Hjorte 9 år Hjorte 10 år 3 3 Hjorte > 10 3 år Total bestand Hundyr Handyr I en bestand uden jagtlig udnyttelse kan der som hovedregel forventes en årlig forøgelse af bestanden på omkring 30 %. Bestandens fremskrivningsfaktor er dog under indflydelse af bestandens sammensætning på køn og alder. En stor andel af reproduktive hundyr kan medføre en større fremskrivningsfaktor. Omvendt kan en mangel på modne hjorte uanset en stor andel af dåer - medføre et fald i fremskrivningsfaktoren. Metode til fremskrivning af bestand med jagtlig udnyttelse. Den jagtlige udnyttelse af dåvildt kan reguleres efter 2 hovedprincipper: hvor stor en procentdel udgør afskydningen af efterårsbestanden inden jagt. hvordan er denne afskydning i procent fordelt på køn og alder 10

11 Skema 3 kan anvendes til fremskrivning af bestand med jagtlig udnyttelse. Beregningerne forudsætter fastlæggelse af: hvor stor en procentdel af efterårsbestanden ønskes afskudt. gens fordeling i procent på alder og kønafskydnin Disse procenter fastlægges udfra målsætningen for bestanden. 11

12 Skema 3: År 1 Beregning Bestand før jagt Dåkalve Antal dåer over 2 år X Hjortekalve Antal dåer over 2 år X Smaldåer Foregående års dåkalve efter jagt Dåer over 2 år Foregående års smaldåer og ældre dåer efter jagt Spidshjorte Foregående års hjortekalve efter jagt. Hjorte på 2 år Foregående års (stanghjort) spidshjorte efter Hjorte over 3 år (hovedsagelig halv- og fuldskufler) I alt jagt Foregående års stanghjorte og ældre hjorte efter jagt Udtag ved jagt Bestand efter jagt 4.0. Status over bestand i laugets område. Den første optælling af dåvildt i Middelfart Kommune foretages i første halvdel af april 2012 og igen den 16. maj. På baggrund af tallene for denne optælling laves en vurdering af bestanden i Middelfart Kommune Langsigtet målsætning for bestanden. 12

13 Det overordnede mål for en bestandstørrelse i Middelfart Kommune er dyr - forudsat at dyrene ikke viser sig at genere råvildtet eller forårsage betydelige markskader. Endvidere er det vigtigt at heller ikke trafikken generes væsentligt. I så fald må det overvejes at reducere bestanden. Forudsat at frivillige fredning af dåvildt bliver overholdt, vil der over en 5-årig periode opnås en stort set naturlig alders- og kønsmæssig sammensætning. Når afskydningen påbegyndes, tilstræbes at bibeholde den naturlige sammensætning af bestanden. Målsætningen tages op til revision hvert 3. år Forvaltningstiltag. Forvaltningen ønskes reguleret ad frivillighedens vej. Såfremt en frivillig fredning kan opnås, forventer Lauget, at afskyd-ningen kan påbegyndes efter 4-5 år (år ), hvor bestanden forventes at være dyr. Når afskydningen påbegyndes, bør det tilstræbes at afskyde ca 15% af bestanden med overvægt af dyr til gryden og ikke til væggen. Lauget henstiller til, at jægerne/jagtforeningerne melder tilbage til styregruppen, vedrørende nedlagt vildt. Nedenstående eksempler på fremskrivning af bestand vil blive brugt som retningslinie. Eksempel på fremskrivning af en bestand ved fastlagt målsætning og afskydning: Målsætningen for Middelfart Kommune er en svagt stigende bestand med en stigende andel af modne hjorte. Der ønskes afskydning af begge køn og alle aldersgrupper. 13

14 Der udtages årligt ca. 20 % af efterårsbestanden med følgende fordeling: hjortekalve 20 % SPIDSHJORTE 15 % stanghjorte 10 % halv.- og fuldskufler 5 % dåkalve 25 % smaldå 5 % dåer 20 %. FORDELING PÅ HUNDYR/HANDYR I AFSKYDNING ER 50/50 %. BESTANDENS UDVIKLING OG UDTAG VED JAGT FREMGÅR AF SKEMA 4. SKEMA 4: ÅR 1 BEREGNING BESTAND FØR JAGT UDTAG VED BESTAND EFTER JAGT JAGT DÅKALVE ANTAL DÅER OVER 2 ÅR X HJORTEKALVE ANTAL DÅER OVER 2 ÅR X SMALDÅER DÅKALVE DÅER OVER 2 ÅR SPIDSHJORTE HJORTE PÅ 2 ÅR (STANGHJORT) HJORTE OVER 3 ÅR (HOVEDSAGELIG HALV- OG FULDSKUFLER) SMALDÅER OG ÆLDRE DÅER HJORTEKALVE. SPIDSHJORTE STANGHJORTE OG ÆLDRE HJORTE I ALT

15 ÅR 2 BEREGNING BESTAND DÅKALVE HJORTEKALVE EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X SMALDÅER BESTAND AF DÅKALVE ÅR 1 EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR DÅER OVER 2 ÅR BESTAND AF SMALDÅER EFTER SPIDSHJORTE JAGT FOREGÅENDE ÅR OG EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR HJORTEKALVE EFTER JAGT. FØR JAGT UDTAG VED BESTAND EFTER JAGT JAGT HJORTE PÅ 2 ÅR (STANGHJORT) HJORTE OVER 3 ÅR (HOVEDSAGELIG HALV- OG FULDSKUFLER) SPIDSHJORTE EFTER JAGT STANGHJORTE EFTER JAGT OG HALV- OG FULDSKUFLER EFTER JAGT I ALT År 3 BEREGNING BESTAND DÅKALVE HJORTEKALVE EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X FØR JAGT UDTAG VED BESTAND EFTER JAGT JAGT

16 SMALDÅER BESTAND AF DÅKALVE ÅR 1 EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR DÅER OVER 2 ÅR BESTAND AF SMALDÅER EFTER SPIDSHJORTE JAGT FOREGÅENDE ÅR OG EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR HJORTEKALVE EFTER JAGT HJORTE PÅ 2 ÅR (STANGHJORT) HJORTE OVER 3 ÅR (HOVEDSAGELIG HALV- OG FULDSKUFLER) SPIDSHJORTE EFTER JAGT STANGHJORTE EFTER JAGT OG HALV- OG FULDSKUFLER EFTER JAGT I ALT ÅR 4 BEREGNING BESTAND DÅKALVE HJORTEKALVE EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X SMALDÅER BESTAND AF DÅKALVE ÅR 1 EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR DÅER OVER 2 ÅR BESTAND AF SMALDÅER EFTER SPIDSHJORTE JAGT FOREGÅENDE ÅR OG EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR HJORTEKALVE EFTER JAGT. FØR JAGT UDTAG VED BESTAND EFTER JAGT JAGT

17 HJORTE PÅ 2 ÅR (STANGHJORT) HJORTE OVER 3 ÅR (HOVEDSAGELIG HALV- OG FULDSKUFLER) SPIDSHJORTE EFTER JAGT STANGHJORTE EFTER JAGT OG HALV- OG FULDSKUFLER EFTER JAGT I ALT ÅR 5 BEREGNING BESTAND DÅKALVE HJORTEKALVE EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X SMALDÅER BESTAND AF DÅKALVE ÅR 1 EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR DÅER OVER 2 ÅR BESTAND AF SMALDÅER EFTER SPIDSHJORTE JAGT FOREGÅENDE ÅR OG EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR HJORTEKALVE EFTER JAGT. FØR JAGT UDTAG VED BESTAND EFTER JAGT JAGT HJORTE PÅ 2 ÅR (STANGHJORT) HJORTE OVER 3 ÅR (HOVEDSAGELIG HALV- OG FULDSKUFLER) SPIDSHJORTE EFTER JAGT STANGHJORTE EFTER JAGT OG HALV- OG FULDSKUFLER EFTER JAGT I ALT

18 I PERIODEN ØGES BESTANDEN MED CA. 6-7 % ÅRLIGT. DEN SAMLEDE STIGNING I BESTANDEN ER CA. 30 %. ANDELEN AF HJORTE OVER 3 ÅR ØGES I PERIODEN FRA CA. 15 % TIL 20 %. GRUP- PEN AF HJORTE OVER 3 ÅR DÆKKER OVER CA. 6 ÅRGANGE. HJORTE I ALDERSGRUPPEN 6-9 ÅR BESTÅR AF DYR, MED 5 TIL 8 DYR I HVER ÅRGANG. Forvaltningen har medført en stigende andel modne hjorte i bestanden. Der er opsparet grundlag for årlig afskydning af 5 til 7 fuldmodne hjorte fra år 5 og frem POLITIK FOR EVENTUEL DIFFERENTIERET FORVALTNING. LAUGET AFVENTER OPTÆLLINGEN FOR AT KUNNE TAGE STILLING TIL UDARBEJDELSE AF EN EVTUEL POLITIK PÅ DETTE OMRÅDE POLITIK FOR EVENTUEL UDSÆTNING AF DÅVILDT. Lauget afventer optællingen for at kunne tage stilling behovet for en eventuel udsætning af vildt til understøttelse af den naturlige udvikling af en bestand. Lauget har kendskab til private lodsejere som har ønsket at udsætte vildt på deres jord og vil meget gerne indgå i et samarbejde om dette med henblik på at skunne kabe et overblik Politik for skader på landbrug, skove, haver m.m. STYREGRUPPEN VIL STÅ TIL RÅDIGHED MED VEJLEDNING I EVT TILFÆLDE AF SKADER FORVOLDT AF DÅVILDTET POLITIK FOR PROBLEMDYR. DYR DER OPTRÆDER UNATURLIGT ELLER FORÅRSAGER STØRRE SKADER ELLER PROBLEMER BØR BORTSKYDES. 18

19 11.0. KONFLIKTHÅNDTERING. I tilfælde af konflikter mellem interessenter vil styregruppen forsøge at skabe dialog om problemet, for på den måde at finde en fornuftig løsning Politik for samarbejde med øvrige parter. Middelfart Kommunes Hjortelaug samarbejder med de øvrige hjortelaug gennem Hjortevildtgruppen Fyn INFORMATIONS- OG PRESSEPOLITIK. Styregruppen sørger for, at der laves en folder om projektet,som omdeles til relevante interesseorganisationer, såsom jagtforeninger og øvrige naturbrugere. Folderen vil også blive lagt ud til diverse offentlige institutioner (biblioteker, etc). DESUDEN INFORMERES OM PROJEKTETS STATUS PÅ LAUGETS ÅRSMØDE, LIGESOM LAUGETS HJEMMESIDE LØBENDE OPDATERES AF WEBMASTEREN ØKONOMI. Laugets økonomi baseres på frivillige sponsorater fra fx lodsejere og jagtforeninger, m.fl LOVGIVNING. Lauget henviser til gældende lovgivning på området BILAG. EVT. ET KORT OVER LAUGETS OMRÅDE. 19

Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug

Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug Udarbejdet i januar 2013 Trekantområdets hjortelaug Indholdsfortegnelse 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet med forvaltningsplanen

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Udarbejdet i januar 2012 Styregruppen for Sydvestfyns hjortelav Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Nordfyns Hjortelaug

Forvaltningsplan for dåvildt i Nordfyns Hjortelaug Forvaltningsplan for dåvildt i Nordfyns Hjortelaug Udarbejdet i 11.maj 2011 Redigeret 5. maj 2015 Styregruppen/Bestyrelsen Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Laugets formål og sammensætning 2.0.

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Krondyr, dådyr og sika i Danmark

Krondyr, dådyr og sika i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Krondyr, dådyr og sika i Danmark Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 21/2 Faglig rapport fra DMU, nr. 512 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Finn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning.

Finn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning. Referat temadag Den Regionale Hjortevildtgruppe. 1.2.2014 Referent: Kurt G. Holm, Hjortevildtgruppen. No: Referat: 1 Velkomst. Velkomst ved Kurt Nissen. 2 Praktiske oplysninger v/ Lars Erlandsen Brun.

Læs mere

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Vejen til ældre kronhjorte

Vejen til ældre kronhjorte Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 416 Offentligt Vejen til ældre kronhjorte En enkel, logisk og dokumenteret indstilling! Jysk Jæger og Landbrugslaug www.jjll.dk Fra succes til fiasko.

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

KRONVILDT. i Danmark

KRONVILDT. i Danmark KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (SKRIV NAVN FOR OMRÅDET HER!) Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat Sydvestfyns Hjortelav Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30 I Øster Hæsinge Forsamlingshus Referat 1: Som ordstyrer blev valgt Jørgen Andersen 2 Beretning: Formanden lagde i sin beretning vægt på, at

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t..

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t.. KRONVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt a. Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at

Læs mere

KRONVILDTTEMA. På de følgende 20 temasider kan du blandt andet læse om følgende:

KRONVILDTTEMA. På de følgende 20 temasider kan du blandt andet læse om følgende: KRONVILDTTEMA Peter Lassen Peter Lassen På de følgende 20 temasider kan du blandt andet læse om følgende: Kronvildtets biologi Kronvildtbestandens udvikling Er kronvildt skadedyr? Aldersbedømmelse af kronvildt

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE NORDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK)

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Til stede var: OKR: Ulrik Lorenzen (UL), Ole Knudsen (OK), Kim Klitsgaard (KK), Jørgen Andersen (JA),

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Årsrapport 2011, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2011, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2011, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Afdeling for vildtbiologi og biodiversitet Grenåvej 14, 8420 Rønde. Tlf.: 89 20 15 50 E. post.: laha@dmu.dk

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Referat fra. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset

Referat fra. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset GRUNDEJER FORENINGEN STANGKJÆR Referat fra Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent.

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

DÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017

DÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017 DÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Thomas Kjær Christensen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning.

Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning. Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning. Kurt Nissen havde kort inden årsmødet trukket sig som formand. Jægerforbundet udpegning

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Thy J.nr. Ref. TOHAN Den 11. februar 2014 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Thy som udlejer og Som lejer indgås

Læs mere

7. forløb Træets forår

7. forløb Træets forår 7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår

Læs mere

Brøl og ballade om hjortevildt

Brøl og ballade om hjortevildt Brøl og ballade om hjortevildt Tekst: Kenneth Sletten Christensen, Danmarks Jægerforbund. Foto: Max Steinar TEMA HJORTEVILDT To forskellige forslag fra Den Nationale Hjortevildtgruppe har skabt røre. I

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (DJURSLAND) Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2009-10 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2009-10 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2009-10 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Arbejder Idrætsforbund En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk Regler Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 43 26 23 84 Fax: 43 26 23 86 E-mail: dai@dai-sport.dk

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Øvelser til større børn

Øvelser til større børn som bedrer bevægelse, styrke, balance og stabilitet i fødderne. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Tlf. 97 66 42 10 SÅDAN GØR DU ØVELSE

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Det biologiske grundlag for jagt

Det biologiske grundlag for jagt Det biologiske grundlag for jagt Bæreevne Dyresamfund (en bestand) er en naturværdi, der fornyer sig, og som tåler afhøstning (afskydning=jagt), hvis en sådan sker inden for tilvækstens rammer. Bevarelse

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 Senest opdateret: Januar 2009 Siden 1990 har der eksisteret handelsnormer for fjerkrækød, der omsættes indenfor EU. Handelsnormerne er et sæt spilleregler for, hvordan

Læs mere

Dit haveaffald sådan gør du!

Dit haveaffald sådan gør du! Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Jagttur den 16. maj 2012

Jagttur den 16. maj 2012 Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (DJURSLAND) Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004

Læs mere

Kvalitet og styrke. Følgende generelle retningslinier kan hjælpe dig til at få sat et hegn, som fungerer godt i mange år.

Kvalitet og styrke. Følgende generelle retningslinier kan hjælpe dig til at få sat et hegn, som fungerer godt i mange år. Kvalitet og styrke En indhegning med hjorte rummer store værdier og det er derfor nødvendigt at sikre sig at hegnet er opsat på rigtig måde, samt at de anvendte materialer er af bedste kvalitet. Følgende

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT

Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT September 2006 J.nr. 2001-2620/RA Ref. PB JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT Indhold 1. Jagt- og vildtforvaltningsadministrationen (den

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

Verdens bedste job med børn og troperejser

Verdens bedste job med børn og troperejser Verdens bedste job med børn og troperejser Vil du passe Felix 4,5 år og August 1,5 år og vil du med på et par længere rejser til Thailand, Malta og Dubai med alt betalt. Når vi er i Danmark, får du ofte

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Information om status på kronvildtforvaltning siden sidst 3. Økonomi 4. Valg til styregruppen i delområde V. Vrøgum, Jegum, Blåvand, Koordinator

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE SYDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Gode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik.

Gode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik. VIEWNET PYLONER OG SKÆRME Gode råd til flot og miljøvenlig tekst og grafik. ARKITEKTONISKE INFORMATIONS-, MEDIE- & WAYFINDINGSYSTEMER - WWW.VIEWNET.DK - ALL RIGHTS RESERVED Velkommen til en ny og spændende

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Patientforflytninger i seng

Patientforflytninger i seng Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 1 Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 Da sagen nu skal gå om, vil vi udover vores første ansøgning, med de gener, ulemper og groft krænkelse af privatlivets fred, som vi har af vejens brugere, gerne komme

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere