ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER

Transkript

1 2OO7 2OO7 ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER 2007 blev formidlingens år for ejendomsselskabet Realea. Fire år efter etableringen af Realea A/S blev 2007 året, hvor der for alvor blev sat fokus på formidlingen af Realeas virkefelt og fremvisningen af Realeas ejendomme. I denne årbog vises i ord og billeder et udpluk af de begivenheder, der fandt sted i Et år, hvor der blev åbnet adskillige døre og fremvist mange ejendomme over hele landet. Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Læs mere på ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER realea Udgivet af realea

2 2OO7 ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER

3 Om Realea FORORD Realea A/S - ejendomsselskabet for udvikling og bevaring Realea udvikler nybyggeri Realea bevarer umistelige ejendomme Realea sikrer sine ejendomme et fremtidigt bæredygtigt grundlag Realea viser nye veje Realea er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring, stiftet i 2003 som datterselskab af Realdania. Realeas formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Selskabet har domicil i Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense og har 16 ansatte med kompetencer inden for arkitektur, ejendomsøkonomi og jura, ejendomsdrift og kommunikation. Realea screener i gennemsnit ca. 50 ejendomme årligt blev formidlingens år for ejendomsselskabet Realea. Fire år efter etableringen af Realea A/S blev 2007 et år, hvor der for alvor blev sat fokus på formidlingen af Realeas virkefelt og fremvisningen af Realeas ejendomsportefølje. Et år, hvor der blev åbnet adskillige døre og fremvist mange ejendomme over hele landet. Realea A/S ejendomsselskabet for udvikling og bevaring blev stiftet i foråret Som et datterselskab af Realdania blev Realea sat i verden med det formål at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark. Ejendommene dækker bredt fra nyudviklede ejendomme til de ældste fredede blev etableringens år. Det blev året, hvor Realea skulle finde sit udgangspunkt og sine egne ben som et ejendomsselskab for udvikling og bevaring blev planlægningens år. Et år, hvor tanker, ideer og visioner skulle omsættes til handling, og 2006 blev erhvervelsernes år. Det år, hvor Realea for alvor kom i drift og gik i gang med at udvikle nye ejendomsprojekter og erhverve historiske ejendomme blev så formidlingens år. Med en ejendomsportefølje på 25 ejendomme, en lang række bogudgivelser og en billedrig og informativ hjemmeside var Realea i 2007 klar til at invitere danskerne indenfor. Med denne årbog vil vi gerne vise et udpluk af de begivenheder, der fandt sted i 2007 og se tilbage på et år, der bød på alt fra indvielse af nye vandrestier ved herregården Nørre Vosborg i Vestjylland over et velbesøgt åbent hus i Arne Jacobsens egne huse nord for København til lanceringen af en ny oplevelsesklub, Realea Klubben bliver forandringens år for Realea. Et år, hvor der skrues endnu mere op for formidlingen og et år, hvor fokus især rettes mod udviklingsbyggerierne. Peter Cederfeld Administrerende direktør

4 13 Realeas EJENDOMME i tidsperspektiv Nørre Vosborg Vembvej 35, Vemb År: Oluf Bagers Mødrene Gård Nørregade 29, Odense År: 1586 og senere 3. Det Harboeske Enkefruekloster Stormgade 14, København År: Fæstningens Materialgård Frederiksholms Kanal 30, København År: 1683 og senere 5. Digegrevens Hus Vestergade 9/Allegade 15, Tønder År: Hindsgavl Slot Hindsgavl Allé 7, Middelfart År: Thisted Raadhus Store Torv 4, Thisted År: Søetatens Pigeskole Borgergade 111, København År: Fredericia Råd-, Tingog Arresthus Vendersgade 30, Fredericia År: Riises Landsted Allégade 5, Frederiksberg År: Havnemesterboligen Vestre Strandvej 10, Skagen År: Willumsens Hus Strandagervej 28, Hellerup År: Tuborgs Administrationsbygning Strandvejen 54, Hellerup År: Edvard Heibergs Hus I.H. Mundts Vej, Virum År: Arne Jacobsens Hus Gotfred Rodes Vej 2, Charlottenlund År: 1929/ Arne Jacobsens Hus Strandvejen 413, Klampenborg År: Clemmensens Hus Solbakkevej 57, Gentofte År: Esken Vindekilde Strandvej 41, Fårevejle År: Bertel Udsens Hus Bjælkevangen 15, Lyngby År: Jarmers Plads Jarmers Plads 2, København V År: Gunnløgssons Hus Rungsted Strandvej 68 År: Bispebjerg Bakke Bispebjerg Bakke, København NV År: Tietgens Ærgrelse St. Kongensgade, København K År: Bryghusprojektet Chr. Brygge, København K År: /13

5 VINTER NØRRE VOSBORG RIISES LANDSTED DET HARBOESKE ENKEFRUEKLOSTER

6 NØRRE VOSBORG Uddrag fra bogen Nørre Vosborg om herregården Nørre Vosborg i Vestjylland Det nære landskab, voldgraven, voldene og haven» I Danmark kan man næsten altid se, når man nærmer sig en herregård. Naturens linier lægger op til, at noget stort og imponerende vil vise sig. Måske er det markernes enorme størrelser, skove eller lange alléer, som forbereder på herregårdens komme. Sådan er det ikke på Nørre Vosborg. Fra landevejen er det svært at se, at der lige præcis for enden af den lille grusvej ligger en herregård. Men det gør der. Den ydmyge grusvej fører ned til en af de ældste herregårde i Danmark. Selve borgen er omsluttet af en smal voldgrav, der snor sig hele vejen rundt om borgen og løber videre ud i Storåen, som for nogle kilometers vedkommende er ejet af Nørre Vosborg. Den dag i dag er Nørre Vosborg beskyttet på de tre sider af store volde, der er mange meter brede og flere meter høje. De solide jordværker, der er blevet sammenlignet med middelalderlige befæstninger, synes på Nørre Vosborg at være 8 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 9

7 FAKTA om Herregården Nørre Vosborg, Vemb Smukt beliggende i et fredet kulturlandskab ved Vemb i Vestjylland ligger den 700 år gamle herregård Nørre Vosborg. Det fredede anlæg består af flere bygninger opført i perioden 1542 til Selve borganlægget med omkransende volde fremstår med fire sammenbyggede bygninger rundt om et lukket, brolagt gårdanlæg. Realea har igennem de sidste fire år foretaget en gennemgribende genopretning, restaurering og nyindretning af Nørre Vosborg, så herregårdsanlægget i dag fungerer som kultur- og oplevelsescenter med hotel, restaurant og konferencefaciliteter. mere vendt mod naturmagterne end mod mennesker. Alene anlæggets størrelse gør det klart, at de skal beskytte mod stormfloden og den kraftige vind. Og det kan der stadig være brug for, når vestenstormen raser og havet går over sine bredder. Voldene prydes af naturlig bevoksning af bregner og skræpper og forsøges holdt fri for selvplantede små træer. Mellem voldgraven og voldene hele vejen rundt om borganlægget er den smukkeste lund med træer, blomster, buske og stier. Det er svært at mærke, at man befinder sig så tæt på Vesterhavet med bølgerne og blæsten. Her i haven mellem vold og voldgrav er der stille og næsten frydefuldt yndigt. Vandet fra voldgraven risler, og man kan krydse voldgraven på små broer og få et kig, så langt øjet rækker, over marker og enge. «Ovenstående uddrag stammer fra bogen Nørre Vosborg skrevet af journalist Jette Friis O Bróin og udgivet af Realea A/S i april Indvielse i gummistøvler Lige så fredfyldt og idyllisk omgivelserne omkring Nørre Vosborg kan tage sig ud, når naturen viser sig fra sin bedste side lige så barske og uvejsomme kan de være, når naturen og klimaet viser tænder. Og det var netop, hvad naturen gjorde i dagene op til indvielsen af de nye trampestier ved Nørre Vosborg den 13. december For de ca. 200 fremmødte, der var iført gummistøvler denne december-eftermiddag, blev det ganske vist til en storslået naturoplevelse på nærmeste hold og et flot vue ud over de nyanlagte stier. Men en egentlig gåtur i engene blev det ikke til. Det havde naturen egenhændigt sat en stopper for. Stierne var oversvømmede, og to af de nybyggede broer stod under vand. Den store opgave i restaureringen af Nørre Vosborg har været at bevare det unikke, levende herregårdsmiljø og den nærmest eventyrlige atmosfære, og samtidig nyindrette de mange kvadratmeter til kultur- og oplevelsescenter med hoteldrift og konferencefaciliteter. Det er lykkedes ved at koncentrere restaureringsindsatsen på selve herregårdens borganlæg, mens nyindretningen primært er sket i de tidligere avlsgårdsbygninger. 10 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 11

8 De nye trampestier ved herregården Nørre Vosborg er blevet til i et samarbejde mellem Realea og Ringkjøbing Amt. De blev indviet den 13. december 2006 af daværende amtsborgmester Knud Munk Nielsen. FAKTA om TRAMPEstierne ved Nørre Vosborg Vandrestierne er blevet til i et samarbejde mellem Realea og Ringkjøbing Amt som et led i den omfattende restaurering, der har fundet sted på Nørre Vosborg igennem de sidste fire år. Formålet med de ti km stiforløb er at give de besøgende bedre mulighed for at nyde det enestående kyst- og kulturlandskab, der omkranser herregården Nørre Vosborg ved Vemb. Et landskab, der er præget af hav, klitter, hedesletter og frodige engdrag med vandhuller, vandløb og moser og med et rigt fugle- og dyreliv. Der er gode muligheder for at fiske aborrer, gedder, ørreder og ål og enestående mulighed for at opleve den helt specielle Storeå laks. På de nyanlagte vandrestier er der udlagt ruter på henholdsvis 4,9 km, 2,9 km og 1,6 km. Her kan man møde stejle skrænter, bakker og løvskov med bøg, stilkeg, ahorn og elm. Flere steder på ruterne er der opstillet tavler med information om området og det rige dyreliv. 12 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 13

9 I dag er der 59 hotelværelser på Nørre Vosborg. Alle er indrettet med moderne danske og italienske designmøbler. Ny hotelfløj i et fredet kulturlandskab I efteråret 2007 stod menuen på pølser, øl og vand for de håndværkere og Realea-medarbejdere, som siden 2003 har arbejdet intenst på at omdanne det store herregårdsanlæg fra et tidligere aktivt landbrug til et nutidigt hotel-, kultur- og konferencecenter. Anledningen til denne dags menu var rejsegildet på den nye hotelfløj. Da hoteldriften netop er et kerneområde i visionen om Nørre Vosborgs fremtid, var det fra starten et stort ønske at bygge nyt i området omkring herregården og dermed skabe mulighed for flere hotelværelser, end de eksisterende bygninger gav mulighed for. Løsningen på den udfordring at få en splinterny hotelfløj indpasset i et fredet kulturlandskab - har her været at opføre en selvstændig bygning; en ny hotellænge, der matcher det eksisterende anlægs største bygninger. Den nye hotelfløj er opført som en nordisk lade-konstruktion i sortmalet træ, og til trods for eller måske netop i kraft af - det markant anderledes udseende spiller den nye bygning fint sammen med de flere hundrede år gamle herregårdsbygninger. 14 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 15

10 RIISES LANDSTED Januar på Frederiksberg En smule regn og blæst kunne ikke holde folk væk. Heldigvis. Mellem 300 og 400 Frederiksberg-borgere og indbudte gæster lagde vejen forbi, da Realea i midten af januar inviterede til indvielse af det nye haveanlæg og den nyrestaurerede ejendom, Riises Landsted, Allégade 5 på Frederiksberg. - Huset er et meget smukt eksempel på det hyggelige og oprindelige Frederiksberg, sagde Realeas adm. direktør, Peter Cederfeld, til de fremmødte, som denne januar-eftermiddag måtte søge ly for regnen under de mange paraplyer. Regnen kunne dog ikke lægge en dæmper på begejstringen for den nyrestaurerede villa, der huser Revymuseet. Ikke mindst Frederiksbergs borgmester, Mads Lebech, var begejstret for det nyrestaurerede hus og den nye have. Haveanlægget udgør en del af den Kulturpromenade, der løber i de grønne anlæg langs Allégade, og byder på historiske haver og små pladser med statuer af blandt andre digteren Holger Drachmann og digteren Hans Vilhelm Kaalund. Hofnarren tager imod Ved indvielsen af Riises Landsted kunne en ny statue føjes til samlingen, nemlig en drillesyg hofnar, udført i bronze som en kopi af Revymuseets logo. Statuen, der er skabt af kunstterapeut Marianne Harboe og skænket af Frederiksberg Fonden, blev på vers - afsløret af formanden for Revymuseet, Jesper Klein: Ohhh lad os først hylde Marianne Harboe der i sin tid lavede en lille figur efter en tegning, der i positur viste en rigtig gammeldags nar sådan en, som man ikke længere har. For at se den, skal man ha chancen for at rejse tilbage til renæssancen tegningen er fra 1800-tallet ultimo og der står den så i alt sin ro Fine detaljer i nyt lys Riises Landsted er opført i 1860 af malermester August Riise. Huset har gennem tiden haft flere lejere, heriblandt en række kendte personligheder som maleren Kristian Kongsbøll og digteren Viggo Stuckenberg. I flere år dannede huset ramme om Jytte Abilstrøms Teater og senere Frederiksberg Kommunes musikbibliotek. I 2005 begyndte en ny æra. Realea købte ejen- 16 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 17

11 dommen og lejede den herefter ud til Revymuseet. I begyndelsen af 2006 tog Realea så fat på en restaurering og nyindretning, der har bragt mange af husets oprindelige, fine kvaliteter frem i lyset igen. Indvendigt er alle lofter og vægge og al træværk gået efter i sømmene og malet. Selve indretningen og ruminddelingen af huset er der ikke ændret på, men de enkelte rum er nu indrettet med nye faste udstillingselementer til Revymuseet. Fra citrongul til skagensgul Facaden på Riises Landsted var forsømt, og den var fejlagtigt malet med plastikmaling i en alt for citrongul farve. Derfor blev istandsættelsen koncentreret om at få afrenset al plastikmalingen på facaderne og på de tre relieffer på husets facade mod haven. Efter en omhyggelig afrensning af facaden viste det sig, at husets facader var opmuret af forskelligartede teglsten, hvilket stemmer ganske godt overens med de mange til- og ombygninger, som villaen gennem tiden har gennemgået. Den noget uensartede fremtoning blev dæmpet ved at filtse et par facadeafsnit - på den måde kom bygningen til at fremstå mere homogen og ensartet i sin overflade. Til sidst blev facaderne kalket gule i en nuance, som spiller bedre sammen med de omkringliggende Frederiksbergbygninger. Husets sokkel er pudset op på ny i mørtel, og vinduerne er sammen med de udvendige døre blevet sat i stand og malet. Knækkede tagsten er udskiftet med nye tilsvarende vingetegl. Bygningens kviste og inddækninger er ligeledes istandsat, så den i dag har genvundet meget af sit oprindelige udseende. Haveanlæg med stemning Sammen med Frederiksberg Kommune tog Realea i løbet af sommeren og efteråret 2006 fat på husets have, der ligesom selve huset var forsømt og led under manglende vedligehold. Haven er nu indrettet som et romantisk historisk haveanlæg, der tager udgangspunkt i stedets traditioner og med en belysning, der er med til at understrege havens poetiske stemning. Et smukt spejlbassin med funklende lyspunkter og vandsøjler skaber en flot forgrund for villaen. BOGUDGIVELSE I januar 2007 udkom bogen Riises Landsted - Allégade 5 på Frederiksberg, skrevet af historiker og cand. mag. Allan Tønnesen. I bogen fortælles historien om en villa, hvor kendte personligheder som maleren Kristian Kongsbøll, digteren Viggo Stuckenberg og teatermennesket Jytte Abildstrøm gennem tiden har haft deres gang. 18 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 19

12 Den nye have ved riises landsted - en del af Kulturpromenaden I begyndelsen af 2007 kunne Frederiksberg Kommune sammen med Realea indvie den nyanlagte have ved Allégade 5. Et historisk romantisk haveanlæg skabt på baggrund af stedets traditioner og historie og med elementer af vand, lys, græs, blomstrende buske og træer. Haveanlægget ligger som en smuk og indbydende oase, der kan nydes af de besøgende i Revymuseet og af de borgere, som går en tur langs Kulturpromenaden. Promenaden løber i de grønne anlæg langs med Allégade fra Frederiksberg Rådhusplads til Frederiksberg Runddel, hvor der er etableret en smedejernslåge i den gamle mur, der omkranser runddelen. Dermed afsluttes Kulturpromenaden smukt og naturligt ved den historiske plads ved indgangen til Frederiksberg Have. De små historiske haver langs hele alléen indbyder med hver deres særpræg til forskellige oplevelser, ligesom der i nogle af de historiske anlæg er anlagt små pladser med statuer, der har tilknytning til stedets kulturhistorie, blandt andre digteren Holger Drachmann og digteren Hans Vilhelm Kaalund. 20 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 21

13 Det Harboeske Enkefruekloster FRA FALDEFÆRDIG TIL FORNEM En gigantisk restaureringsopgave samt genhusning af 15 kvinder i det indre København. Det var den udfordring, Realea tog op, da selskabet for halvandet år siden købte Det Harboeske Enkefruekloster og tog fat på en forandringsproces fra faldefærdig til fornem. Da Realea i sommeren 2006 skrev under på købet af Det Harboeske Enkefruekloster i Stormgade midt i Københavns centrum, sagde selskabet samtidig ja tak til intet mindre end en totalistandsættelse. Stort set hele den mere end 300 år gamle ejendom er nu ved at blive skilt af og mange bygningsdele skal gennem håndværkernes kyndige hænder. Udvendig omlægges taget, vinduer, døre og porte istandsættes, facaden og de originale sandstensdekorationer restaureres, ligesom ejendommens gårdmiljø omdannes og nyindrettes. Indvendig vil alle lejligheder og fællesarealer blive istandsat med nye badeværelser - som erstatning for de gamle fælles baderum - og nye køkkener samt fornyelse af alle tekniske installationer. Restaureringen blev påbegyndt i efteråret 2006 og ventes at tage et par år. I mellemtiden 22 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 23

14 Realea overtog Det Harboeske Enkefruekloster i sommeren 2006 og begyndte umiddelbart herefter restaureringen, der har karakter af en totalistandsættelse både udvendig og indvendig. Stort set hele ejendommen skal skilles ad og igennem håndværkernes kyndige hænder. er lejlighedernes beboere genhuset i en anden ejendom i København. Når restaureringen er tilendebragt, kan de igen flytte tilbage og stiftelsen Det Harboeske Enkefruekloster vil atter kunne udøve sit virke med udlejning af gode lejligheder til enlige kvinder. Et særligt fællesskab Det Harboeske Enkefruekloster med adresse i Stormgade i København er en stiftelse, som siden den blev oprettet for over 270 år siden, stort set har levet op til sin ordensbestemmelse, nemlig at fungere som enkefruekloster. I dag er kriterierne for at komme i betragtning som beboer blot, at man skal være enlig kvinde og bosiddende i København. Men sådan har det ikke altid været. Da ejendommen i 1735 blev omdannet til kloster, kunne man i fundatsen læse, at ejendommen skulle være fribolig for 13 fattige og gudfrygtige enker, hvis husbonder havde betient en eller anden af de Charger indført i de fem classer af den kongelige rangforordning. Det sammenhold og fællesskab, som eksisterer mellem husets kvinder, har altid været til stede. Et fællesskab, som blandt andet kommer til udtryk i den måde, beboerne har indrettet og bruger deres lejligheder på: Det er vigtigt, at der i køkkenerne er plads til at sidde og sludre over en kop kaffe. Det er vigtigt, at ejendommen rummer en fællessal, hvor de kan mødes alle sammen, og det er afgørende, at gode traditioner holdes i hævd. For kvinderne i Det Harboeske Enkefruekloster markerer dørtrinnet ind til de enkelte lejligheder ikke en skarp adskillelse mellem privat og offentlig. Opgangene og reposerne fungerer nærmest som forlængelser af de enkelte lejligheder. Dette fællesskab og sammenhold har Realea forsøgt at bibeholde selv i de ca. halvandet år, hvor de 15 kvinder fra Stormgade er genhuset. Beboerne er ikke blevet spredt rundt til forskellige lejligheder, men er genhuset i en fælles ejendom i den indre by; kun et stenkast fra Stormgade. 24 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 25

15 FORÅR BISPEBJERG BAKKE TUBORGS ADMINISTRATIONSBYGNING ARNE JACOBSENS EGNE HUSE

16 For kunstneren Bjørn Nørgaard var Bispebjerg Bakke en gammel drøm, som gik i opfyldelse. En drøm om at skabe en organisk helhed. Et hus, der forenede billedkunst, arkitektur, håndværk og teknologi. Et hus, der både er håndværk og kunstværk. Skabelsesprocessen blev lang, vidtfavnende og udfordrende, men i 2006 stod huset færdigt, og de første beboere kunne flytte ind. Bispebjerg Bakke At bo i en skulptur» Slangen på Bispebjerg Bakke i København er tænkt som en stor skulptur, som folk kan flytte ind i. Og man bliver glad af at bo i en skulptur, mener Palle Rasmussen, der flyttede ind for et halvt år siden.»man bliver glad, når man står op. Og man bliver glad, når man kommer hjem!«palle Rasmussen tager piben ud og smiler bredt. Her ved spisebordet i den splinternye lejlighed på Bispebjerg Bakke, føler han sig godt tilpas. Med udsigt til store træer og det gamle Bispebjerg Hospital fra køkken-alrummets ikke mindre end fire franske altandøre og den vestvendte aftenaltan. Lyset filtreres gennem løvet på de store, gamle træer udenfor, inden det finder vej ind gennem vinduer fra gulv til loft. Til gengæld strømmer solens lys ind fra de store vinduer i stuen mod øst, for køkken-alrummet er i åben forbindelse med stuen og har derved lys ind fra både øst og vest. Og det nyder Palle Rasmussen. Hverken han eller hans kone, Lene, har fortrudt, at de for et lille års tid siden tog skridtet fra ejer til lejer og flyttede ind i det spektakulære Bjørn Nørgaard-byggeri på Bispebjerg Bakke. Den grønne bølge Bjørn Nørgaard er billedkunstner og ikke arkitekt. Det bærer bebyggelsen tydeligt præg af. Her er ingen lette, økonomisk funderede entreprenørløsninger. Det er huse, der bygger på en helt anden tradition. 28 / REALEA ÅRBOG O7

17 »Det, man ikke kan modellere, skal man ikke bygge,«lyder ét af Bjørn Nørgaards mantraer. Og derfor blev de første tanker om Bispebjerg Bakke bygget op i ler. Bjørn Nørgaards tanke var at skabe én stor skulptur, som folk kunne flytte ind i og blive påvirket af. Give folk særlige visuelle oplevelser og lade kunsten blive en del af hverdagen. Slangen eller Den grønne bølge kunne man passende kalde resultatet; de to boligblokke, der slynger sig vuggende gennem landskabet og byder på oplevelser for øjet. Grundmurede ydervægge i både røde og gule teglsten og med altaner og portaler i gul- og rødglaseret keramik. Søjler, portaler og kobbertag. Vinduesrammer i mørkt jatobatræ og håndværksmæssige finesser og detaljer, som overrasker og fryder Palle Rasmussen, hver gang han ser på dem. Den perfekte bolig»min kone og jeg købte et sommerhus for nogen tid siden og havde talt om, at vi skulle finde et sted, hvor vi kunne tænke os at bo, når vi blev gamle. Jeg er medlem af Djøf (Dansk Jurist- og Økonom Forbund, red.), og med over 30 års anciennitet er der masser af lejligheder at vælge imellem. Men så en dag gik vi en tur her på Bispebjerg Bakke og så Bjørn Nørgaards huse, og så var vi solgt. Her ville vi bare bo,«fortæller han. Parret flyttede fra en villa på den anden side af Tuborgvej, slægtsgården, som de kalder den, fordi det er Palles barndomshjem.»vi boede på 1. salen, og vores søn og svigerdatter i stuen. Nu er vores datter og svigersøn flyttet ind efter os, så villaen forbliver i familien.«da Lene og Palle Rasmussen skrev sig op til en lejlighed, var der kun en fem-værelses ledig. Men de var ligeglade. De vidste bare, at de ville bo i det smukke byggeri, og skrev under på lejekontrakten - uden at have set en lejlighed! De gik ture og forsøgte at kigge ind ad vinduerne i de forskellige lejligheder, der efterhånden skød op, for at danne sig et indtryk af, hvad de kunne glæde sig til. Og så kunne de naturligvis se de computeranimerede illustrationer på byggeriets hjemmeside. I løbet af vinteren blev der en treværelses ledig, og de fik lov til at bytte, så de i februar 2007 kunne flytte ind i deres drømmelejlighed på tre værelser og 100 kvm. Gode detaljer Det er detaljerne, som gør hverdagen behagelig. Som for eksempel. den automatiske luftfornyelse, der hele tiden foregår i lejligheden via emhætte og udsug i badeværelse. Det betyder, at Palle kan ryge på sin pibe uden at genere Lene. Computer- og telefonstik i samtlige rum. Og en effektiv lyddæmpning, der betyder, at der ikke er rumklang eller lyde fra naboer. En detalje, som Palle lægger stor vægt på, da han lider af tinnitus. Lejligheden er i åben plan med kun et rum, hvortil man lukker sin dør. Og derinde har Lene og Palle Rasmussen stillet dobbeltsengen. Der findes ingen hjørner eller rette vinkler i lejligheden, og det krævede virkelig fantasi og mod at kaste sig ud i at indrette nogle rum, der i den grad afviger fra det, parret har været vant til og har samlet møbler til over et helt liv. Det er svært at have bogreoler og dækketøjsskabe op ad vægge, der buer, og House-warming på bakken I marts 2007 fik det skulpturelle byggeri på Bispebjerg Bakke for en kort bemærkning følgeskab af vejende dannebrogsflag og et stort party-telt. Flag og telt dannede ramme om en særlig house-warming for de nyindflyttede beboere på Bispebjerg Bakke, som hvor placerer man lige hjørnesofaen i et rum uden hjørner?»men nu er vi ved at være tilfredse med de løsninger, vi har fundet. Jeg mangler lige at få skåret nogle glashylder til i badeværelset. De skal jo skæres med den rigtige kurve for at passe til den buede væg,«siger Palle Rasmussen. «Artiklen er skrevet af journalist Edith Rasmussen og bragt i Jyllands-Postens Living -sektion den 2. december her fik lejlighed til at hilse på hinanden og på bygherre og arkitekter samt Bjørn Nørgaard, som fortalte om sine oplevelser med byggeriet og signerede den bog, der samme dag udkom om den slangeformede byggeri. For Realea, der har eksisteret siden 2003, blev Bispebjerg Bakke det første færdiggjorte byggeri inden for kategorien udviklingsbyggerier. 30 / REALEA ÅRBOG O7 FORÅR / 31

18 Fakta om byggeriet Bispebjerg Bakke ejes af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn og Realea A/S. Byggeriet tog sin begyndelse i 1997, hvor billedhuggeren Bjørn Nørgaard og formanden for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, Klaus Bonde Larsen, havde deres første snak om drømme og visioner for et anderledes boligbyggeri. De første beboere flyttede ind i december Bispebjerg Bakke-slangen er 26 meter høj på det højeste sted og ni meter på det laveste sted. Byggeriet rummer 135 lejligheder. Lejlighederne er mellem 85 kvm og 238 kvm. På Bispebjerg Bakke er der brugt over kvm kobber til taget. Det svarer til størrelsen på en fodboldbane. Der er brugt ca stykker keramik til facader og rækværk på altanerne. Der er brugt ca mursten, hvoraf de er specialfremstillet i seks forskellige former. Kvarterets navn var oprindeligt Bissebjerg, der betyder bakken, hvor køerne bisser. Det stammer tilbage fra 1600-tallet, da kvæget gik frit omkring på bakken mellem Utterslev og Emdrup. Stregtegning af Bispebjerg Bakke, udført af Boldsen & Holm Arkitekter MAA. BOGUDGIVELSE I april 2007 udkom bogen Bispebjerg Bakke - historien om slangen på Bispebjerg, skrevet af journalist Signe Kierkegaard Cain. Gennem samtaler med nogle af byggeriets nøglepersoner og via et væld af flotte fotos og illustrationer giver bogen et indblik i den ti år lange skabelsesproces, der gik forud for opførelsen af Bispebjerg Bakke. 32 / REALEA ÅRBOG O7 FORÅR / 33

19 Tuborgs imponerende administrationsbygning er opført i 1913 efter tegning af arkitekt Anton Sophus Rosen ( ), der var en af periodens fremtrædende danske arkitekter. Rosen holdt af ornamenter og havde en særdeles fin fornemmelse for dekorativ og konstruktiv brug af byggematerialer. I Tuborgs Administrationsbygning er de markante virkninger opnået ved foreningen af blankmur, natursten, terrakotta, keramik, smedejern, messing og kobberbeklædning. Tuborgs Administrationsbygning I marts 2007 kunne Realea underskrive købet af Tuborgs Administrationsbygning på Strandvejen 54 i Hellerup. En iøjnefaldende ejendom, der er opført i 1913 efter tegning af den danske arkitekt Anton Sophus Rosen ( ), som var en af periodens mest fremtrædende arkitekter. Efter overtagelsen venter der nu Realea et større restaureringsarbejde, da huset bærer præg af at have stået ubrugt i længere tid. Restaureringen ventes at tage 1-2 år, og herefter er det tanken, at ejendommen skal udlejes og igen anvendes som administrationsbygning præcist som den blev bygget til for næsten 100 år siden. 34 / REALEA ÅRBOG O7 FORÅR / 35

20 Arne Jacobsens egne huse Op og ned af trapper, rundt i kældre og ud og ind i de forskellige rum. Sådan snoede mange besøgende sig ud og ind mellem hinanden, da Realea i april 2007 holdt åbnet hus i Arne Jacobsens to tidligere privatboliger nord for København. Mange tusinde interesserede lagde vejen forbi denne weekend, og i flere timer bevægede de sig rundt i husene i én lang kø. Skyfri himmel, nyslået græs og fuglekvidder. Rammerne var noget nær perfekte, da dørene til Arne Jacobsens to boliger på henholdsvis Gotfreds Rodes Vej i Charlottenlund og Strandvejen i Klampenborg blev slået op en weekend i april Realea havde inviteret indenfor i de to huse lørdag og søndag den 21. og 22. april, og arrangementerne blev intet mindre end et tilløbsstykke. Hele weekenden stod gæster i kø foran de to huse, mens de, der allerede var kommet indenfor, bevægede sig ud og ind mellem hinanden. Op og ned af trapper, rundt i kældre og ud og ind i de forskellige rum. Da Åbent Hus -skiltet søndag eftermiddag blev pakket sammen, havde godt gæster været igennem de to huse. Det oprindelige overraskede Se, de originale hasper er der stadig. Hold da op - det er det oprindelige køkken. Sikken en lille, mørk entre det havde man ikke ventet. Kommentarerne var utallige fra de mange besøgende, der benyttede sig af den unikke chance for at komme helt tæt på arkitekten og designgeniets Arne Jacobsens eget univers. Interessen for husene var overvældende. Og selv om der var mange besøgende i begge huse, var der stadig tid til at fordybe sig og se nærmere på mange fine detaljer: Elegant svungne dørhåndtag, gelændere i messing, indbyggede skabe i Oregon-pine, åbne pejse og kaminer og smukke trappeforløb. Haverne var også interessante Det var ikke bare selve husene, der tiltrak sig opmærksomhed også haverne blev bemærket og beundret. På Gotfred Rodes Vej udgjorde det grønne græs og de formklippede træer og buske en dramatisk kontrast til den funklende, kridhvide villa. På Strandvejen i Klampenborg blev den lille - kun 300 kvadratmeter store have grundigt studeret og kommenteret. For i modsætning til de meget enkle, næsten spartanske haveanlæg, som Arne Jacobsen anlagde omkring de enfamiliehuse, han tegnede, var hans egen have på I dagligstuen på Gotfred Rodes Vej ses de originale 36 / REALEA ÅRBOG O7 kobberplantebakker i vindueskarmen. FORÅR / 37

21 Strandvejen ganske anderledes: En tætpakket eksotisk oase med et væld af planter oprindeligt mere end 300 forskellige arter og flere små, forskelligartede rum. De besøgende fik denne weekend i april indblik i en anderledes have, hvor beboerne altid har kunnet finde på læ for vinden fra Øresund særligt i et af havens solrige haverum. Her indrettede Jacobsen nemlig en fast arbejdsplads til sig selv, og her hentede ham gennem tiden megen inspiration. Haven på Strandvejen blev fredet i HAVEN PÅ STRANDVEJEN 413» Arne Jacobsen nærede en livslang interesse for botanik, der både kom til udtryk i de ofte kunstnerisk anlagte arealer omkring hans bygningsværker og i mange af Jacob sens øvrige arbejder såsom tapeter og tekstiler, hvor motiver fra haveanlægget var yndet og hyppigt brugt. Det lille fredede haveanlæg ved huset på Strandvejen 413 adskiller sig markant fra Arne Jacobsens øvrige og regnes som et af hans mesterværker inden for havearkitektur. Hvor han i tråd med funktionalismens idéer typisk laver meget enkle haveanlæg omkring sine enfamiliehuse med en plæne, enkelte træer og kun få vækster at passe for ejeren, er hans egen have en tæt pakket eksotisk oase. Anlæggets blot 300 kvm er sirligt anlagt af Jacobsen selv og indeholder et væld af planter oprindeligt over 300. Det skrå haveareal er inddelt i flere små haverum adskilt af tynde lærkehække i vari erende højder. Og kigger man nærmere på havens plantegning, kan man se, at flise arealet i haven er anlagt således, at haveplanen gentager husets stærke linjer. Det er derfor tydeligt, at anlægget ikke blot er tænkt som et appendiks til bygningen, men er en naturlig forlængelse af den. Have og bygning er ét sammenhængende værk, der gentager og spejler hinanden. En stor del af haven er lige som havegangene belagt med grå sandstensfliser. Det giver sammen med afskærmningerne mod Sundet haven et gårdhave-agtigt præg. Afskærm ningerne mod Sundet bevirker samtidig, at der ikke er ét kig til havet, der ville træk ke betragterens opmærksomhed væk fra haveoplevelsen, men i stedet er skabt små kighuller, der glimtvis giver havudsigt på rundturen i oasen. Havens disposition ska ber desuden brudte ganglinjer, der vækker nysgerrighed, og sammen med væksternes forskellige højder giver det hele tiden nye oplevelser for betragteren under rundturen i det frodige haveanlæg. De mange haverum indeholder opterede vækster, der er sammensat med stor botanisk Sydfacaden på huset på Gotfred Rodes Vej med de Indgangen til Arne Jacobsens enderækkehus på Strandvejen i 38 / REALEA ÅRBOG O7 karakteristiske store vinduer, tagterrassen og de Klampenborg. Husnummeret 413 er indhugget i granithavemuren, der FORÅR / 39 formklippende buske og træer. skærmer grunden langs Strandvejen.

22 I legen med forskellige bladformer og løvfarver skabte Arne Jacobsen en række visuelle virkninger i sin have på Strandvejen. Der er kun få blomster i haveanlægget, som til gengæld lyser op, hvor de står mod de grønne tableauer. BOGUDGIVELSE I april 2007 udkom bøgerne Arne Jacobsens eget hus - Strandvejen 413 og Arne Jacobsens eget hus - Gotfred Rodes Vej 2, der begge er skrevet af arkitekt, ph.d. Peter Thule Kristensen (med bidrag af Realea i bogen om Strandvejen). De to bøger skildrer i ord og billeder og historiske tilbageblik de to ejendomme, der begge dannede ramme om en af vor tids største danske arkitekter og hans arbejde. indsigt og kunstnerisk overblik. Planterne er nøje udvalgte efter løvets farve, form og struktur langt de fleste grønne vækster uden farverige blomster. Blandt andet bregner og bam bus forekommer hyppigt og i talrige varianter i haven. De visuelle virkninger skabes i stedet i legen med kontraster mellem forskellige bladformer og løvfarver samt i vekslinger mellem frodigt voksende planter og formklippede vækster. Der er kun få blomster i anlæg get, der så til gengæld lyser op, hvor de står mod alle de grønne tableauer. Haven er anlagt med varierende oplevelser fra februar til december kun januar er arbejdsfri måned. Haven indeholder enkelte træer i den nordlige del, der er blevet stående fra parken, der var en del af patriciervillaen Søholm, der oprindeligt lå på grunden, men ellers indeholder anlægget ikke store træer i stedet skærmer formklippede bambus i bunden af haven. [...] I ét af havens solrige rum indrettede Arne Jacobsen en fast arbejdsplads til sig selv, og her sad han ofte med sit arbejde. Haven på Strandvejen 413 kom på den måde til at spille en dobbeltrolle for Jacobsen. Den er både resultatet af Jacobsens eget arbejde og inspirationskilde for hans virke. Hans talrige akvareller, tapet- og tekstilarbejder ikke mindst. «Enestående villaer Den hvide funkisvilla på Gotfred Rodes Vej blev opført i 1929 efter tegning af Arne Jacobsen. Huset, som skulle være privatbolig for Arne Jacobsen, blev i 1931 udvidet med en tilbygning anvendt som privat tegnestue. I 1951 flyttede Arne Jacobsen til sit nye hus på Strandvejen. I 1987 blev huset på Gotfred Rodes Vej fredet. Ejendommen er i dag udlejet og bruges i sin oprindelige anvendelse til blandet bolig og erhverv. Ejendommen på Strandvejen indgår i rækkehusbebyggelsen Søholm, som ligger syd for Bellavista ved Strandvejen i Klampenborg. Bebyggelsen er opført i tre etaper med hver sin hustype, alle efter tegning af Arne Jacobsen. Hans eget hus indgår i den sydlige bebyggelse, der består af fem kædehuse opført Her boede han til sin død i Både huset og haven blev fredet i Realea overtog ejendommene i 2005 og siden er begge huse blevet nænsomt restaureret. Ovenstående er fra bogen Arne Jacobsens eget hus Strandvejen / REALEA ÅRBOG O7 FORÅR / 41

23 Havnemesterboligen i skagen chaussésten kom i godt selskab Der var en, der var to, der var tre I alt chaussésten i forskellige farver var genstand for stor opmærksomhed, da den nye havneplads i Skagen blev indviet den 16. maj Strålende sol og lune fiskefrikadeller havde lokket mange skagboere til Skagen Havn, da den nye havneplads foran Havnemesterboligen blev indviet den 16. maj. Og blandt de fremmødte denne forårsdag var der bred enighed om, at disse sten var en smuk og længe tiltrængt erstatning for den tidligere asfaltbelægning. Ikke blot giver de forskelligt farvede sten et smukt farvespil til den store plads; de er også med til at markere, hvor der er parkeringsbåse, og hvor der må køres. Havnepladsen er nu forsynet med ikke færre end 70 parkeringsbåse samt to opholdsarealer med bænke og legeplads. Sammen med Havnemesterboligen, der ligger lige overfor, udgør pladsen nu en smuk helhed, der spiller værdigt op til de kendte Skagen-pakhuse. Robert Jacobsen-skulptur i forhaven Indvielsen af pladsen blev markeret med taler af formanden for Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune, Jens Hedegaard Kristensen, og Realeas administrerende direktør, Peter Cederfeld, der samtidig benyttede lejligheden til at afsløre skulpturen 2XJacobsen af Robert Jacobsen. En skulptur, der med sit moderne udtryk og sin placering i forhaven ved Havnemesterboligen står i flot kontrast til det 100 år gamle bygningsværk. Anlæggelsen af den nye havneplads som er udført af Frederikshavn Kommune og økonomisk støttet af Realea - samt foræringen af Robert Jacobsen-skulpturen var for Realea den sidste brik i en omfattende restaurering af Havnemesterboligen i Skagen. En restaurering, der tog sin begyndelse i maj 2005, hvor Realea købte den 100 år gamle ejendom. Dengang husede Havnemesterboligen kommunens tekniske forvaltning, og bygningen bar tydeligt præg af mange år med skiftende lejere og flere mere eller mindre heldige forandringer både udvendig og indvendig. Efter halvandet års restaurering og istandsættelse kunne de nye lejere Skagens Turistforening og Skagens Erhvervskontor i efteråret 2006 flytte ind i de smukt restaurerede lokaler. Herfra kan husets lejere nyde et storslået vue over havneplads, havnebassin og havneindløb til Bindesbølls fredede fiskepakhuse og udsigten til havnens pulserende liv, hvor byens borgere og ca. to millioner turister hvert år passerer forbi. 42 / REALEA ÅRBOG O7 Som afslutning på en lang og omfattende restaurering af Havnemesterboligen i Skagen forærede Realea huset og dets beboere en Robert Jacobsen-skulptur, der med sit moderne udtryk står i flot kontrast til det 100 år gamle bygningsværk.

24 Havnemesterboligen set fra havnen, hvor ejendommens smukke symmetri tydeligt ses. Ejendommen udgøres af en midterbygning, som på hver side er symmetrisk flankeret af en mellembygning og en tværliggende, gavlvendt bolig, der oprindeligt var beregnet som bolig for to opsynsbetjente. Arkitekten bag Havnemesterboligen Arkitekten bag Havnemesterboligen i Skagen er Ulrik Plesner, en betydende dansk arkitekt med rødder i det vestjyske. Plesner er født i 1861 i Vedersø et barsk vestjysk landskab, der kom til at præge hans virke som arkitekt. Gennem hele sit virke som arkitekt bevarede Plesner en kærlighed til sin fødeegn og til den vestjyske byggeskik. Denne kærlighed formåede han på sublim vis at kombinere med andre af datidens arkitektoniske strømninger blandt andet hentet fra England. Denne evne gav ham en plads helt i forgrunden blandt sin tids arkitekter. Denne sammensmeltning af flere af tidens arkitektoniske strømninger kommer til udtryk i en lang række enestående Plesner-bygninger, heriblandt Havnemesterboligen. Den er tilmed et smukt eksempel på læresætningen Byg huse indefra og udefter, som datidens arkitekter samlede sig om. Alt blev skabt fra bunden i en fri, personlig proces med inspiration fra ældre borgerlig byggeskik, engelsk byggeskik og murstensbarokken. Der er ingen tvivl om, at arkitekten Plesner skabte fornyelse i dansk bygningskunst. Hans jyske arkitektur blev nationalt fælleseje, og Plesner-inspireret byggeri ses i dag i alle egne. Størst blev hans virke imidlertid i København, Ringkøbing og ikke mindst Skagen, som kom til at stå uløseligt knyttet til hans navn. Den prægtige Havnemesterbolig med sin varierede komposition er måske hans bedste værk, og den regnes da også som Plesners absolutte hovedværk i Skagen. 44 / REALEA ÅRBOG O7 FORÅR / 45

25 SOMMER JARMERS PLADS HINDSGAVL SLOT BRYGHUSPROJEKTET

26 jarmers plads Københavnerne så deres by fra oven Der var langt til toppen for de godt 1000 interesserede, der tog trappen til øverste etage, da Realea i juni bød velkommen til åbent hus på den næsten færdigt-restaurerede ejendom, Jarmers Plads i hjertet af København. Omspændt af trafik fra alle sider - lige på det sted, hvor Nørrevoldgade, Vestervoldgade, H.C. Andersens Boulevard, Gyldenløvesgade og Farimagsgade tørner sammen - ligger Jarmers Plads 2. En slank kontorbygning på ni etager, der hver dag er genstand for over forbipasserendes opmærksomhed. I dagene op til åbent hus-arrangementet blev opmærksomheden ekstra skærpet hos de bilister, cyklister og fodgængere, der passerede forbi. På et gigantisk banner, der var ophængt på kontorhøjhusets gavle mod øst og vest, kunne de forbipasserende læse, at Realea den 13. juni inviterede til åbent hus i det høje kontorhus. Den invitation tog mange københavnere imod. Nogle fordi de kendte bygningen; andre fordi de undrede sig over, hvorfor netop denne bygning var så interessant, at den gav anledning til at holde åbnet hus. Svaret var ganske indlysende i hvert fald for de håndværkere, arkitekter, rådgivere og Realea-medarbejdere, som gennem halvandet års restaureringsarbejde havde haft deres daglige gang i huset. I Realkredit Danmarks tidligere hovedsæde på Jarmers Plads lå direktionskontorerne med parkudsigt på 1. sal. De repræsentative lokaler fandt man dengang på 2. sal., hvor den besøgende blev mødt af en fornem pejsestue, der domineres af et keramisk relief 48 / REALEA ÅRBOG O7 over pejsen, skabt af kunstneren Henrik Starcke. SOMMER / 49

27 Aftenstemning på Jarmers Plads, hvor det velkendte røde Realkredit Danmark-logo i dag er erstattet af byggekoncernen KUBENs logo. Fine detaljer og storslået udsigt Jarmers Plads er et fint eksempel på den modernistiske og funktionalistiske stil og et af de tidligste eksempler på et kontorhus i nordisk modernisme. Den gode håndværksmæssige bearbejdning og det eksklusive materialevalg gør, at huset både udvendigt og indvendigt byder på nogle fine detaljeoplevelser. Disse oplevelser deler Realea gerne med alle, der interesserer sig for arkitektur og restaurering, så derfor blev dørene denne juni-dag slået op på vid gab - sådan som Realea i øvrigt gør med alle selskabets ejendomme, inden de igen lukkes og indrettes til erhverv, bolig, kultur eller andet. For gæsterne denne dag var det dog ikke kun arkitekturen, det gedigne håndværk og de fine detaljer, der påkaldte sig opmærksomhed. Det gjorde i sandhed også udsigten fra kontorhøjhusets tagterrasse på 8. sal, der gav et enestående udsyn over Københavns tage, tårne og spir. Tidligere ansatte kiggede forbi Også mange tidligere ansatte, som gennem årene havde haft deres daglige gang i det forhenværende Realkredit Danmark-hovedsæde, nød et gensyn med deres gamle arbejdsplads og benyttede lejligheden til et kig ind i de lokaler, de ikke tidligere havde haft adgang til. Flere af de tidligere ansatte skulle også lige tjekke, om husets oase stadig var der i sin kendte form. I forbindelse med medarbejderkantinen, der ligger i ejendommens parterre, findes et lille haveanlæg, hvor husets medarbejdere i alle årene har kunnet sidde ude om sommeren og spise frokost. Flere af de tidligere medarbejdere, der gæstede Jarmers Plads på åbent hus-dagen, huskede haven som det bedste personalegode ved bygningen. Et moderne kontorhus Jarmers Plads er tegnet af arkitekterne Christian, Erik og Aage Holst og opført i som hovedsæde for det daværende Østifternes Kreditforening, senere Realkredit Danmark. Da Realea overtog ejendommen i 2006, havde tidens tand samt skiftende renoveringer og nyindretninger spoleret eller fjernet dele af husets arkitektoniske detaljer. Disse detaljer er nu i vid udstrækning genskabt, mens andre af bygningens finesser er bevaret og restaureret. Samtidig er ejendommen nyindrettet, så den kan fungere som en tidssvarende kontorejendom. De mest synlige udvendige forandringer er udskiftningen af det velkendte røde Realkredit Danmark-logo med logoet for byggekoncernen Kuben A/S, som Jarmers Plads i dag er udlejet til. Men ellers er det svært at se, at det gamle kreditforeningshovedsæde siden januar 2006 har gennemgået en omfattende restaurering. 50 / REALEA ÅRBOG O7

28 For mange af de fredede ejendomme er den store udfordring for Realea at få nye bygningsværker eller nye anvendelsesmuligheder nænsomt placeret og indpasset i historiske omgivelser. En sådan udfordring står arkitekter og håndværkere lige nu over for på Hindsgavl Slot. Hindsgavl slot Moderne hotelværelser i den gamle kostald I løbet af eftersommeren 2007 tog Realea sammen med arkitekter fra Exners Tegnestue hul på at indrette en tidligere kostald på Hindsgavl Slot til 23 moderne hotelværelser og mødelokaler. Ud over de mange tekniske og håndværksmæssige udfordringer er den store opgave at skabe en hotel-løsning, der tilgodeser nutidige krav om velfungerende hotelværelser, og samtidig falder naturligt ind i det omgivende slotsmiljø. Det er lykkedes ved at kombinere nogle meget moderne tiltag som for eksempel cirkelrunde brusebade placeret midt i de enkelte hotelværelser med brugen af rustikke genbrugsmursten som beklædning på indervægge og hvælvede lofter med skjult lys. 52 / REALEA ÅRBOG O7 SOMMER / 53

29 Den tidligere kostald på Hindsgavl Slot indrettes til hotelværelser i stueetagen og til møde- og konferencerum i tagetagen. På billedet side 52 ses i tagryggen en prøveopstilling (de store grå kasser) af det kommende ovenlysindtag. Det lille billede til højre på side 54 viser opmuringen af de cirkelrunde brusenicher, der skal pryde de enkelte hotelværelser. Ingen lugt af ko! Forud for selve indretningen og de mange interiør-detaljer har håndværkere været i gang med at brække de gamle staldgulve op og sandblæse væggene for helt at fjerne lugten af ko. De eksisterende, faste staldvinduer bliver udskiftet med nye oplukkelige vinduer, og alle tekniske installationer, kloak, vvs, el, edb og ventilation, bliver udskiftet. Da bygningerne på Hindsgavl Slot er fredet, må der ikke uden videre ændres på kvisten på de gamle staldbygninger. Det har derfor ikke været muligt at indrette værelser i tagetagen, som i stedet indrettes til mødelokaler og pauselounge. For at skaffe mest muligt lys til lokalerne oppe under taget, er der i tagryggen etableret særlige ovenlysindtag. De er naturligvis godkendt af Kulturarvstyrelsen, som altid er med på sidelinjen, når det handler om fredede bygninger. Værelserne i selve slottet er blevet moderniseret over de sidste par år, og under den vestlige sidefløj, Fruerfløjen, er der i en nyudgravet kælder i dag indrettet et moderne storkøkken. På etagen ovenover køkkenet er åbnet en ny à la carte restaurant, Restaurant Den Hvide Dame. Nu er turen så kommet til det over 200 år gamle avlsgårdsanlæg, der består af tre længer: En central tidligere lade, der i dag bruges til konferencer og større selskaber, samt to sidelænger: Den tidligere kostald og en svinestald. I første omgang er kræfterne lagt i at omdanne den tidligere kostald til lækre hotelværelser med alskens moderne faciliteter. Derefter skal der iværksættes en tilsvarende ombygning af svinestalden, og til sidst står den store lade for skud. Del af en større restaurering Restaureringen og nyindretningen af den gamle kostald er sidste led i en gennemgribende modernisering og udvidelse af Hindsgavl Slot, som har fundet sted, siden Realea overtog de store slotsbygninger ved udgangen af / REALEA ÅRBOG O7 SOMMER / 55

30 Den ene bygning kan dateres helt tilbage til 1680 erne. Den anden er moderne, arkitektonisk exceptionel og end ikke bygget endnu! Om få år kommer de til at ligge skulder ved skulder i det indre København, og dermed er der lagt op til en arkitektonisk balancegang, der i den grad kræver en fast hånd, et køligt overblik og en sikker fornemmelse for helheder. bryghusprojektet og fæstningens materialgård En arkitektonisk balancegang Når nyt og gammelt mødes Helhedstænkning bliver et af nøgleordene, når Realea i løbet af et par år skal få to af selskabets ejendomme der repræsenterer hver sin tidsalder til at mødes i et smukt naboskab i det indre København. Den ene er Fæstningens Materialgård, hvoraf nogle bygninger kan dateres helt tilbage til Den anden er Bryghusprojektet; et kommende byggeri på godt kvadratmeter, der skal rumme udstillingsarealer, kontorer og boliger, og repræsentere state-of-the-art arkitektonisk og teknisk. FÆSTNINGENS MATERIALGÅRD Købet af Fæstningens Materialgård fandt sted i sensommeren 2007, og med købet blev Realea ikke blot ejer af en ejendom med mange kvaliteter og historiske værdier. Realea blev også ejer af en ejendom, hvis placering vis-a-vis bryghusgrunden giver en unik mulighed for at sikre en optimal sammentænkning af hele dette område med respekt for begge ejendomme. Fæstningens Materialgård, der ligger ved Frederiksholms Kanal i København, har gennem tiden undergået en lang række ændringer. En ny materialforvalterbolig blev i 1740 opført som afløser for en faldefærdig forgænger, og en magasinbygning mod volden blev ligeledes erstattet af en ny i Disse bygninger eksisterer fortsat og er de ældste bygninger på grunden i dag, mens det såkaldte Foderknægtens Hus er det eneste overlevende hus fra 1680 erne. 56 / REALEA ÅRBOG O7 SOMMER / 57

31 Bryghusgrunden er den sidste ubebyggede grund ud til Københavns havnefront mellem Langebro og Knippelsbro. Den er nabo til Chr. IV s Bryghus, Det Kongelige Biblioteks Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads, Fæstningens Materialgård og bolig- og kontorejendommen Ny Christiansborg. Der forestår nu en gennemgribende restaurering af ejendommen så bygningens indre og ydre udtryk kommer i bedre harmoni, og så det nyfredede have- og gårdareal kommer helt til sin ret. I første omgang vil dele af lokalerne i Fæstningens Materialgård dog skulle bruges som projekt-hotel for Bryghusprojektet på nabogrunden. Bryghusprojektet Bryghusgrunden er den sidste ubebyggede grund ud til Københavns havnefront mellem Langebro og Knippelsbro. Den er nabo til Chr. IV s Bryghus, Det Kongelige Biblioteks Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads, Fæstningens Materialgård og bolig- og kontorejendommen Ny Christiansborg. Grunden har gennem årene været genstand for mange planmæssige overvejelser, og mange arkitekter har i tidens løb udtænkt store tanker om dette attraktive grundstykke. Da Realea købte grunden ved årsskiftet 2005/2006, var det blandt andet med ambition om at skabe et byggeri af exceptionel arkitektonisk kvalitet samt styrke kvarteret og forbindelsen mellem by og havn. Byggeriet skal gennem sine aktiviteter og sin arkitektoniske udformning udgøre en attraktion for byens borgere og besøgende og skal indgå i et levende samspil med omgivelserne. Samtidig vil Realea med dette byggeri være med til at vise nye veje for fremtidens kontor,- udstillings- og boligbyggeri. Under selve byggeprocessen er det også tanken at afprøve nye måder at arbejde sammen på for de mange parter, der er involveret i et byggeri af en sådan karakter og en sådan størrelse. Til at løfte opgaven har Realea allieret sig med den internationalt anerkendte arkitekt, hollandske Rem Koolhaas og hans tegnestue OMA. De hollandske arkitekter er førende, når det drejer sig om at forene teori og praksis med en legesyg og krøllet tilgang til arkitektur. Samtidig er de kendt for en åben tilgang til deres projekter. De var blandt de første, der så nye muligheder i at udvikle samarbejdsformen mellem bygherre, arkitekt, entreprenør og det omgivende samfund, dvs. borgerne. Projektet for byggeriet på Bryghusgrunden blev offentliggjort den 7. april 2008 og vil i løbet af året blive debatteret hos offentligheden og myndigheder med henblik på vedtagelse af lokalplan. Byggeriet vil kunne stå færdigt i / REALEA ÅRBOG O7 SOMMER / 59

32 arkæologiske udgravninger på Bryghusgrunden I løbet af 2007 blev der på Bryghusgrunden foretaget en række arkæologiske udgravninger og undersøgelser. De blev foretaget af Københavns Bymuseum og afslørede en række levn fra de bygninger, der blev opført på grunden mellem 1671 og 1882, blandt andet et fængsel og et krudttårn samt rester fra det bryghus, der i 1769 blev opført som den første industribygning på det dengang nye areal. Når det nye byggeri går i gang på bryghusgrunden, vil Københavns Bymuseum løbende følge anlægsarbejdet og sikre eventuelle fund, der måtte dukke op. 60 / REALEA ÅRBOG O7 SOMMER / 61

33 EFTERÅR RESTAURERINGSUDDANNELSEN DIGEGREVENS HUS REALEA FORMIDLER, FORTÆLLER OG VISER FREM

34 RESTAURERINGS- UDDANNELSEN Håndværker med speciale i skæve vinkler Bygninger fra og 1800-tallet kan uden problemer holde i flere hundrede år hvis de vel at mærke vedligeholdes og restaureres med respekt. Netop respekten for de historiske bygninger er omdrejningspunktet for en ny restaureringsuddannelse, som Realea har været med til at sætte i gang. Første hold på den nye uddannelse startede i efteråret En døende håndværker er som et brændende bibliotek. Sådan lyder et gammelt ordsprog, og trods den dramatiske ordlyd er der noget om snakken. Det gamle ordsprog betyder ganske enkelt, at hvis ikke den viden og de kundskaber, som den ældre generation af håndværkere ligger inde med, bliver opsamlet og videregivet, så uddør de gamle arbejdsmetoder. Heldigvis lever mange af de ældre håndværkere i bedste velgående og er parate til at videregive deres erfaringer. Og heldigvis sidder en ny generation på spring for at tilegne sig de stolte traditioner. De er parate til at lære, hvordan man for eksempel opsporer den helt rette træsort, når vinduerne i et gammelt bindingsværkshus Fra restaureringen af Det Harboeske Enkefruekloster i København, hvor hele taget omlægges som en del af den omfattende 64 / REALEA ÅRBOG O7 restaurering, der ventes færdig ved udgangen af EFTERÅR / 65

35 skal restaureres med brug af de traditionelle metoder. De er parate til at lære, hvordan man blander den rigtige mørtel til et murstenshus fra 1905, og de er villige til at lære kunsten at marmorere og dermed på fornemste vis overføre den italienske marmors struktur på paneler, søjler, fyldninger i døre osv. Muligheden for at lære alt dette og meget mere er heldigvis også til stede. I efteråret 2007 blev en helt ny landsdækkende videreuddannelse i restaurering skudt i gang på Odense Tekniske Skole. Den 8. oktober 2007 indtog de første 16 kursister lokalerne på Odense Tekniske Skole. Dermed tog kursisterne hul på en uddannelse, der tager hånd om det gamle håndværk og specialiserer landets håndværkere i at restaurere bevaringsværdige og fredede bygninger i Danmark. Det er samtidig en uddannelse, der via tværfagligt samarbejde lægger stor vægt på at skabe en helhedsforståelse for de mange elementer og håndværk, der indgår i bevarings- og restaureringsarbejder og i byfornyelse. Den nye uddannelse er udbudt af landets tekniske skoler. I første omgang som et pilotprojekt på Odense Tekniske Skole, men det er tanken, at uddannelsen skal sprede sig til hele landet. Ud over Realea står også Dansk Byggeri, 3F, Danske Malermestre, Træ Industri Byg og Teknisk Landsforbund samt Bygningskultur Danmark bag det nye initiativ. Restaurering i det virkelige liv De, der vælger at gennemføre uddannelsen som restaureringshåndværker, vil komme til at prøve kræfter med konkrete restaureringsprojekter, og for Realea har dette netop været en af kongstankerne bag den nye uddannelse: Arbejdet med rigtige materialer i virkelige omgivelser er simpelthen en nødvendighed for at forstå filosofien bag bygningsværkerne og forstå de teknikker, der har været brugt i de forskellige historiske perioder. Ud over at sikre den rette forståelse for det enkelte håndværk samt økonomi, analyse, vurdering, planlægning og gennemførelse af restaureringsprojekter, vil kursisterne også lære om kunsten at holde fingrene væk. En alt for ivrig sjæl kan gøre mere skade end gavn. Det handler om respekt, tålmodighed og nænsomhed, når en ejendom skal restaureres. Som restaurerings-håndværker gælder det om at være ydmyg over for fortidens håndværkskunst, være omhyggelig og have sans for detaljen og de skæve vinkler. (Øverst) Fra restaureringen af Nørre Vosborg, hvor mange lag gammelt tapet måtte skrabes af, før man nåede frem til de ældste lag. Udgangspunktet for hele restaureringen af den historiske herregård har været, at alt, hvad der kunne bevares, så vidt muligt er blevet bevaret og istandsat. (Nederst) Fra restaureringen af Havnemesterboligen i Skagen, hvor en af udfordringerne for håndværkerne var at finde frem til den helt rette fugemørtel - så tæt på den oprindelige - der i sin tid var tilsat en ganske bestemt FAKTA: RESTAURERINGSUDDANNELSEN Uddannelsen består af kursusuger fordelt på tre år. Uddannelsen er bygget op af seks moduler af hver fem ugers varighed, hvor de første moduler er tværgående og de sidste er mere fagspecifikke. Deltagerne kommer fra flere forskellige byggefag: Tømrer, snedker, murer, maler, elektriker m.fl. Tværfagligheden i uddannelsen skal sikre, at håndværkerne er klar til at møde de udfordringer, der uundgåeligt opstår i samspillet mellem flere fag og flere fags materialer: Hvordan arbejder de forskellige materialer sammen? Hvordan skal den enkelte håndværker med sit fagområde agere, for at den næste håndværker kan udføre sit arbejde så godt som muligt? Denne tværfaglige forståelse spiller en afgørende rolle i det forløb, som kursisterne skal gennemgå. Der er fælles undervisning i for eksempel bygningsanalyse, materialekendskab, arkitekturforståelse, bygningsøkonomi og tidsstyring samt viden om teknikker og ældre materialer. Uddannelsen afsluttes med et konkret projekt, som skal godkendes og efterfølgende bedømmes. 66 / REALEA ÅRBOG O7 mængde groft, gulligt bakkesand og mørke småsten. EFTERÅR / 67

36 Til stede ved prisoverrækkelsen i Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse var blandt andre (øverste billede fra venstre) arkitekt Jesper Holm fra Boldsen & Holm Arkitekter MAA, 2. næstformand i Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, Erik Pedersen, foreningens 1. næstformand Flemming Hertz samt Realeas administrerende direktør Peter Cederfeld. Hyldest til et anderledes og innovativt boligbyggeri I 2006 og 2007 modtog Bispebjerg Bakke to priser - begge som anerkendelse for et anderledes og innovativt boligbyggeri. Den ene pris kom fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, som ved overrækkelsen den 23. november 2006 blandt andet beskrev byggeriet som et fantasifuldt, smukt og grænseoverskridende boligbyggeri, med åbenlyse referencer til sydeuropæisk jugend, men fortolket på en nutidig måde, der forankrer bebyggelsen solidt i lokalområdet. Den anden pris blev den 1. november 2007 overrakt af Københavns Kulturfond, som hvert år prisbelønner et antal gode og smukke bygninger og bymiljøer i København. Bispebjerg Bakke fik prisen med den begrundelse, at det skiller sig ud. Der opstår associationer til Gaudi og Rudolf Steiner med de organiske størrelser. Lejlighederne giver store udfordringer til møbleringen og stiller krav til beboernes fantasi, lød det blandt andet i begrundelsen. 68 / REALEA ÅRBOG O7 EFTERÅR / 69

37 digegrevens hus I 1700-tallet var det husets oprindelige ejer og borgmester i Tønder, Carsten Richtsen, der inviterede byens spidser og handelsfolk til fest. Den 30. november 2007 var det Realea, der åbnede husets døre for borgerne i Tønder efter en omfattende restaurering af et af landets fineste barokhuse. Godt interesserede kiggede forbi.» Hovedstrøget i Tønder er fuldt af liv en fredag eftermiddag i november. Både tyske turister og lokale borgere slentrer gennem den brostensbelagte Vestergade og forbi en af gadens absolutte perler, Digegrevens Hus. Alle byens borgere kender huset. Den imponerende indgangsportal med fine udskæringer i sandsten og de smukke karnapper kan ikke undgå at fange de forbipasserendes blik. Lige bortset fra de sidste to år, hvor huset har været tildækket og håndværkere har hamret og savet. Denne dag er håndværkernes larm erstattet af skåltaler, og dørene er blevet åbnet, så alle kan se resultatet. Det er Realea, der står bag gennemrestaureringen af huset, og ligesom selve husets historie har restaureringen været 70 / REALEA ÅRBOG O7 EFTERÅR / 71

38 noget af et eventyr, fortæller Realeas administrerende direktør, Peter Cederfeld, ved åbningsreceptionen. Man skal gå så grueligt meget igennem, før det ender godt, siger han. Peter Cederfeld hentyder til kampen mod et ondartet svampeangreb, som i løbet af kort tid ville have gjort det af med et af Danmarks fineste eksempler på senbarok, hvis ikke den var blevet opdaget under restaureringen. Detaljer fra fortiden Realeas restaurering har ført huset tilbage i tiden, så det næsten står som dengang, det blev indviet i Ved hjælp en farvearkæologisk undersøgelse har træværket fået den samme blågrønne farve med guldstafferinger, som det blev malet med for mere end 200 år siden. Dørenes messinghåndtag er originale, og i den store selskabsstue på første sal er panelerne igen blevet udsmykket med bladguld. Selv tagrenderne er på ny blevet foret med bly for at genskabe det oprindelige udtryk. Samspillet mellem de mange detaljer giver fornemmelsen af at rejse tilbage i tiden, når man går gennem den fornemme indgangsportal. Selskab tilbage i stuerne Hvor er det flot, udbryder flere af de omkring besøgende, da de træder ind i den store stue på husets første sal til husets indvielse. Man kan helt forestille sig, hvordan kvinderne har gået rundt i store selskabskjoler, når datidens handelsfolk har været samlet her til fest. Det er helt fantastisk, at huset nu bliver bevaret. Det er jo et klenodie - specielt når man kender historien om de mennesker, der har boet her, deres livsførelse og hvad de måtte gå igennem, siger Martin Jacobsen, der har boet i Tønder, siden han var barn. Husets oprindelige ejer, Tønders daværende borgmester, Carsten Richtsen, havde tjent en formue på at handle med kniplinger. Også huset i Vestergade blev brugt til kniplingehandel. En lem i gangens loft vidner om, hvordan huset er bygget, så varerne kunne hejses op og ned mellem loftet og stuen. Handelen med kniplinger var en god forretning også fordi Tønder blev fritaget for at betale told af handelen. Ægteparret Richtsen var derfor meget velhavende, og huset var mange gange samlingspunkt, når byens borgerskab blev inviteret til middag og fest. Nu skal selskabsstuen i hovedhuset atter bruges til selskaber for Tønders borgere. Kommunen vil nemlig bruge den til repræsentative formål som for eksempel borgerlige vielser, og på den måde er ringen sluttet, mener én af de besøgende. Ændrer livsstil efter tragedie Livet var dog ikke en lang fest for husets oprindelige ejere. Ægteparret Richtsens sønner var begge født svagelige, og med et års mellemrum døde begge drenge. Tragedien medførte, at parret blev indadvendte og brugte flere og flere penge på godgørenhed. De betalte for eksempel for, at der blev anlagt en allé med en spadseresti, som byens borgere frit kunne benytte. De ændrede også deres testamente, så en del af deres jord kunne lejes ud og indtægten bruges til at hjælpe byens fattige. Dermed blev parret de største legatstiftere i Tønder. Måske var det også familiens tragedie, der for alvor fik Carsten Richtsen til at ville gøre sig gældende i byens officielle liv. To år efter den ældste søns død blev han i hvert fald valgt til borgmester af byen. Det var især som borgmester, at Carsten Richtsen fik et ry som en flittig, retskaffen og retfærdig mand. Han trådte tilbage som borgmester i 1812 efter 22 år på posten. På det tidspunkt var han 65 år. Nænsom restaurering Næsten 200 år efter Carsten Richtsens død er Tønders borgmester igen tilbage i huset i Vestergade 9. Denne gang er det kommunens kultur- og erhvervsafdeling, der skal bo i huset. I baghuset kommer kommunens ydelseskontor til at ligge. Borgmesteren er både glad og stolt over at kunne tage de smukke historiske bygninger i brug. 72 / REALEA ÅRBOG O7 EFTERÅR / 73

39 BOGUDGIVELSE I november 2007 udkom bogen Digegrevens Hus - en fortælling om Carsten Richtsen og hans hjem, skrevet af journalist Jacob Aahauge og museumsdirektør Inger Lauridsen. I bogen beskrives ejendommen og den gennemgribende restaurering, som Realea gennemførte i Bogen tegner samtidig et portræt af husets opfører, Carsten Richtsen og hans eftermæle i byen. Der er mange smukke huse i Tønder, men det her hus er et af de smukkeste, og det trængte i den grad til at blive restaureret. Det ville have været en umulig opgave for Tønder at gøre det selv, så vi er meget taknemmelige for, at Realea har gjort det muligt, siger Tønders borgmester Vagn Therkel Pedersen. Det har heller ikke været nogen let opgave for håndværkerne. Ud over problemerne med hussvamp i forhuset var baghuset meget forfaldent. Det krævede en omfattende forstærkning af husets fundament, vægge og tag for at kunne bruge den tidligere stald til kontorarbejdspladser i tre etager. Selvom der er gjort meget ud af at genskabe husene så oprindeligt som muligt, er det nemlig afgørende for Realea, at husene også bliver brugt. På trods af ombygningen af baghuset er husets særpræg bevaret, og medarbejderne i kommunens ydelsescenter kan nu nyde den smukke bindingsværksbygning, hvor de gamle egetræsbjælker er fremhævet i væggene. Specielt i hovedhuset er der blevet tænkt over, at de moderne installationer ikke skal ødelægge helhedsindtrykket. For ikke at skæmme de flotte paneler med moderne radiatorer er der for eksempel blevet indlagt gulvvarme, og grimme ledninger er undgået ved at indføre trådløst internet og føre kablerne gennem den gamle skorsten, så de ikke er synlige. En del af byens identitet Tønders borgmester, Vagn Therkel Pedersen, er glad for, at restaureringen giver offentligheden adgang til bygningen. Det er en vigtig del af vores fælles kulturarv. Vi har en flot gågade, hvor de gamle huse skaber en helt speciel atmosfære. På det punkt er Digegrevens Hus helt enestående. Det er historiske huse, der giver os en identitet. Det betyder utroligt meget for borgerne, siger han. Til åbningsreceptionen er det også tydeligt at mærke borgernes glæde over, at Tønders måske smukkeste hus nu er blevet restaureret. Inger Halwas er en af de taknemmelige borgere. Det betyder meget for mig, at huset kommer i brug igen, og at så mange kan få glæde af det. I mange år blev jeg helt ked af det, når jeg gik forbi baghuset og så hvor forfaldent, det var. Jeg har virkelig glædet mig til i dag, hvor det skulle indvies, siger hun. Inger Halwas har selv arbejdet i hovedhuset i 30 år som kontorassistent. Hun husker, hvordan rullerne i skrivemaskinerne hele tiden gled over til den ene side, fordi huset var så skævt. Det er der nu rettet op på uden at huset dog har mistet sin charme og originalitet. «Ovenstående reportage er skrevet af Journalist Maj Carboni. 74 / REALEA ÅRBOG O7 Overalt i Digegrevens over 200 år gamle hus er paneler, døre og indbyggede hjørneskabe ført tilbage til det oprindelige farveudtryk.

40 På den smukke karnap - der kan nydes af de forbipasserende på byens hovedgade - er belægningen ført tilbage til bly, som var det oprindelige materiale, der blev anvendt, da Digegrevens hus blev bygget i Pris for bevarelse og forskønnelse af Tønder Ved indvielsen af Digegrevens Hus blev bygningen og restaureringen hædret af Selskabet til Bevarelse og Forskønnelse af Tønder, og Realea fik overrakt et diplom som synligt bevis på anerkendelse af restaureringsindsatsen. Vi har sammen med Tønders borgere interesseret fulgt med i det store arbejde med at restaurere denne ejendom, som Realea har udført. Vi vil derfor gerne have lov til at overrække jer et diplom som tak for jeres indsats, fordi I har løftet og bekostet et arbejde, som det ville have været vanskeligt at forestå på anden måde, sagde formand for selskabet, Jens Boutrup (stående på trappen), ved overrækkelsen. 76 / REALEA ÅRBOG O7 EFTERÅR / 77

41 Thisted en ny prik på Realeas landkort Midt i december 2007 kunne en ny prik sættes på landkortet over Realeas ejendomme. Med købet af det gamle rådhus på Store Torv i Thisted kunne Realea føje en imponerende bygning, tegnet af en af dansk arkitekturhistories store mestre, Michael Gottlieb Bindesbøll, til samlingen af unikke ejendomme. Bygningen er opført i 1853 og er en arkitektonisk perle og et af Danmarks meget fine eksempler på historicistiske rådhusbyggerier i provinsen fornemt placeret på byens torv med udsigt over den skrånende torveplads og byens lave huse. I de kommende år vil Realea gennemføre en gennemgribende restaurering af ejendommen, så den bringes tilbage til sit oprindelige udtryk i overensstemmelse med Bindesbølls tanker, og herefter skal bygningen udlejes til Thisted kommune, der vil bruge de smukke rammer til turistkontor, administration, udstillings- og mødefaciliteter. 78 / REALEA ÅRBOG O7 EFTERÅR / 79

42 Realea formidler, fortæller og viser frem Bag om restaureringen Formidling, fortælling og fremvisning. Det er nogle af nøgleordene for Realea i bestræbelserne på at øge kendskabet til selskabets ejendomme og derigennem sætte fokus på udvikling og bevaring af unikke ejendomme. Mod slutningen af året tog Realea endnu et skridt i den retning, da en ny klub for alle med interesse for det byggede miljø blev lanceret. Ca gæster. Så mange gik ud og ind af de døre, som Realea i løbet af 2007 åbnede i en række af selskabets ejendomme. Masser af mennesker, adskillige spørgsmål og stor interesse for Realeas mange ejendomme har i årets løb talt sit eget tydelige sprog: Danskerne er interesserede, nysgerrige og videbegærlige, når det gælder bevaring, restaurering og udvikling af arkitektur. På den baggrund tog Realea mod slutningen af året hul på et nyt tiltag på kommunikationsfronten med lanceringen af REALEA KLUBBEN. Medlemmer af REALEA KLUBBEN får mulighed for at opleve ejendommene før, under og efter opførelse eller restaurering. De får lejlighed til at møde de arkitekter og projektledere, der udfører arbejdet. De får chancen for at komme helt tæt på detaljerne i Realeas arbejde, og de får indsigt i nogle af de mange overvejelser, som alle involverede gør sig, for at sikre nyt liv i de historiske huse og skabe gode rammer for et liv i nybyggeriet. Omkring interesserede kiggede indenfor, da Realea i april 2007 holdt åbent hus i Arne Jacobsens private huse på Gotfred 80 / REALEA ÅRBOG O7 Rodes Vej i Charlottenlund og på Strandvejen i Klampenborg. EFTERÅR / 81

43 Åbenhed udbreder forståelsen Ved åbent hus-arrangementer rundt om i landet får Realeas medarbejdere ofte stillet spørgsmålet om, hvorfor et ejendomsselskab gør så stor en indsats for at fortælle om og fremvise deres ejendomme. For Realea er svaret ganske enkelt: Hver eneste ejendom - ny som gammel - rummer en unik fortælling, der gemmer på værdifuld viden om byggeteknik og bygningskultur. Og det er ikke blot den form for byggeteknik og bygningskultur, der kan studeres i bøger og tegninger, men teknik og kultur omsat i virkelige bygninger og ejendomme. Når disse fortællinger videregives og fremvises, er de med til at udbrede forståelsen for udvikling af nyt byggeri, ny arkitektur, bevaring og restaurering. Det er baggrunden for, at Realea til stadighed arbejder på at udbrede kendskabet til selskabets ejendomme og virkefelt. Og det er derfor, at Realea også i fremtiden vil slå dørene op til de mange spændende ejendomme og invitere borgerne indenfor. Bøger, der går bag om ejendommene Også via artikler i aviser og magasiner, foredrag og rundvisninger, en omfangsrig hjemmeside og bogudgivelser er Realea løbende i kontakt med de mange danskere, der interesserer sig for bevaring, restaurering og udvikling af arkitektur. I 2007 blev også et elektronisk nyhedsbrev lanceret. Hver gang en ejendom er færdigrestaureret eller færdigbygget udgiver Realea en bog eller et hæfte om ejendommen. Udgivelserne går bag om projekterne og de historiske ejendommes arkitektur- og kulturhistorie, og alle udgivelser kan ses og købes via Realeas hjemmeside. I 2007 udgav Realea bøgerne: Arne Jacobsens eget hus - Strandvejen 413 Arne Jacobsens eget hus - Gotfred Rodes Vej 2 Riises Landsted Bispebjerg Bakke - historien om slangen på Bispebjerg Digegrevens Hus - en fortælling om Carsten Richtsen og hans hjem. I 2008 udkommer bøger om Gunnløgssons Hus på Rungsted Strandvej, Bertel Udsens Hus i Lyngby, Jarmers Plads i København og Nørre Vosborg i Vemb Vestjylland. Alle Realeas udgivelser kan downloades via ligesom bøgerne kan bestilles via Realeas hjemmeside. Bøgerne kan også købes i Bygningskultur Danmarks boghandel, i Dansk Arkitektur Centers boghandel og hos Arnold Busck. Desuden kan nogle af bøger købes i de FAKTA OM REALEA KLUBBEN Som medlem af REALEA KLUBBEN modtager du løbende nyheder og invitationer til oplevelser i de mange ejendomme. Du bliver både budt indenfor i de færdige ejendomme, og du får mulighed for at komme med bag presenningerne i de igangværende projekter. Desuden får du en lang række fordele: Du får årligt tilsendt to af Realeas bogudgivelser gratis. Du får løbende invitationer til særarrangementer kun for medlemmer. Du får mulighed for en gratis gæstebillet til nogle af medlemsarrangementerne Du får op til 50% rabat på rundvisninger, bøger og Realeas øvrige tilbud. Du får forhåndsbesked om ledige lejemål i ejendommene i Realeas ejendomsportefølje direkte i din mailboks. Du er automatisk tilmeldt Realeas nyhedsbrev. Medlemskabet koster 350 kr. om året, og tilmelding foregår via Realeas hjemmeside, 82 / REALEA ÅRBOG O7 ejendomme, som bøgerne omhandler. EFTERÅR / 83

44 Kolofon 2007 Årets gang i ord og billeder Realea A/S 2008 Tekst og redaktion: Realea A/S og Charlotte Benn, KommunikationsPartneren Layout og opsætning: Reklamebureauet e-mergency, Odense ISBN: Bogen er trykt af OAB-Tryk a/s, Odense Forsidefotos: Første række Foto 1: Henrik Vinther Krogh Foto 2: Rem Koolhaas og OMA Foto 3: Jakob Bekker-Hansen Foto 4: Henrik Vinther Krogh Anden række Foto 1: Jakob Bekker-Hansen Foto 2: Jakob Bekker-Hansen Foto 3: Erik Einar Holms Tegnestue Foto 4: Realea A/S Tredje række Foto 1: Realea A/S Foto 2: Per Munkgård Thorsen/Lars Degnbol Foto 3: Arkitekt maa Jørgen Ganshorn Foto 4: Per Munkgård Thorsen/Lars Degnbol Bogens fotos: Side 2 og 4: Udsnit af original tegning af Arne Jacobsen: Bebyggelsen paa Søholm, signeret og dateret 3/2 47 Side 9: Fotograf Henrik Vinther Krogh Side 10: Øverst tv., øverst m., øverst th., nederst midt: Fotograf Henrik Vinther Krogh Side 14: Fotograf Henrik Vinther Krogh Side 20 nederst: Stadsgartner, cand. hort. MDL Karsten Klintø Side 21 nederst: Stadsgartner, cand. hort. MDL Karsten Klintø Side 22: Erik Einar Holms Tegnestue Side 29, 30 og 31: Fotograf Jakob Bekker-Hansen Side 33: Boldsen & Holm Arkitekter MAA Side 37, 38 øverst, 38 nederst tv. og 39: Fotograf Per Munkgård Thorsen/Lars Degnbol Side 49 og 51: Fotograf Jakob Bekker-Hansen Side 54 øverst th.: Exners Tegnestue A/S Side 57: Rendering af Rem Koolhaas og OMA Side 59 nederst: OMA Side 60, 61: Københavns Bymuseum Side 64: Erik Einar Holms Tegnestue Side 67, nederst: Kibsgaards Tegnestue Side 68: Catchfotografi Side 69: Fotograf Jakob Bekker-Hansen Side 71: Fotograf Jørgen Jensen Side 73: Fotograf Jørgen Jensen Side 75, 77 th.: Fotograf Jørgen Jensen Øvrige fotos og illustrationer: Realea A/S 84 / REALEA ÅRBOG O7