Sløjfning af vandløb/grøfter i Termestrup Enge Tilladelse efter Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven

Transkript

1 Syddjurs Kommune Plan og Udvikling Sagsnummer.: 17/41133 Sløjfning af vandløb/grøfter i Termestrup Enge Tilladelse efter Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven Sagstype: KLE: Sagsbehandler: Steen Ravn Christensen Tlf.: Ved realisering af et lavbundsprojekt i Termestrup Enge ønsker Syddjurs Kommune punktvis at afblænde de to private vandløb Termestrup-Spangsmose Grøften og Vandløb fra Termestrup, samt at afblænde de øvrige grøfter i området, så dræning af området stoppes. Derved reduceres CO 2 - udledningen fra området. Indenfor projektområdet, som er angivet med rødt på nedenstående figur 1, afblændes vandløb og grøfter. De to vandløb er ikke målsat i statens Vandområdeplan Figur 1 Oversigtskort med angivelse af projektområdet og diverse vandløb/grøfter. Miljø og Klima Lundbergsvej Ebeltoft Tlf.: syddjurs@syddjurs.dk Postadresse Lundbergsvej Ebeltoft

2 Syddjurs Kommunes afgørelse Syddjurs Kommune giver tilladelse efter Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven (se afsnit om lovgrundlag nedenfor) til at gennemføre projektet. Tilladelse gives på følgende vilkår: Vandløb/grøfter sløjfes på det forløb, som er markeret på kortbilaget i projektbeskrivelsen. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra dato for tilladelsen. Lovgrundlag Afgørelsen er meddelt i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 (Vandløbsloven) ( 16, 17 og 47), efter Bekendtgørelse nr. 834 af d. 27. juni 2016 om vandløbsregulering og - restaurering m.v. ( 3, 5 og 9) samt med dispensation fra 3 i Lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017 (Naturbeskyttelsesloven). Ved vurdering af flora og fauna er der taget udgangspunkt i Habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter). Forudgående høringsperiode Projektet har været fremlagt for offentligheden i en 4 ugers periode fra den 22. juni 20. juli Projektet har samtidig været til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede organisationer. I høringsperioden har det været muligt at komme med indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til projektet. Syddjurs Kommune har ikke modtaget indsigelser til projektet i høringsperioden. VVM screening Der er foretaget en VVM-screening. Det er vurderet, at der ikke er grundlag for at udarbejde en VVM-redegørelse (Screeningsafgørelse af d ). Tidsplan og økonomi Det er planen, at projektet opstartes i uge 35, Syddjurs Kommune udfører projektet. Staten betaler for projektet via Lavbundsordningen. Projektbeskrivelse Projektet realiseres ved at stoppe dræning af området. Det overordnede virkemiddel i nærværende projekt er punktvis at afblænde vandløbene Termestrup-Spangsmose Grøft og Vandløb fra Termestrup, samt de øvrige grøfter i området. Når grundvandet hæves, stoppes mineralisering af tørven i jorden og dermed reduceres frigivelsen af CO 2 til atmosfæren. På vedlagte projektkort (se bilag 1) er med blåt angivet, hvor vandløb og grøfter omtrentligt skal afblændes. Side 2 af 9

3 Grøfterne ud mod Skørring Å skal afblændes som anvist, men dog ikke tættere på Skørring Å end 5 m. Opfyldning foretages med jord, der er afskrabet projektområdet. Ved afskrabning af jord skal det sikres, at der ikke skabes kortslutninger for vandet uden om afblænding. Hver afblænding skal være ca. 40 m lang. Miljø- og afstrømningsmæssige konsekvenser De private vandløb Termestrup-Spangsmose Grøft og Vandløb fra Termestrup er ikke vandførende hele året. Termestrup-Spangsmose Grøft er et kunstigt vandløb, da det bl.a. ikke fremgår af målebordskort fra Vandløbet er etableret som afvandingsgrøft i projektområdet, og indgår ikke i statens Vandområdeplan Projektet er designet, så afblænding af grøfterne i projektområdet ikke har negative afstrømningsmæssige konsekvenser for de opstrømsliggende strækninger i vandløbet udenfor projektområdet eller for de tilgrænsende arealer til projektområdet. Fiskefaunaen er ikke undersøgt, men vil i bedste fald være meget sparsom med 3- og 9-pigget hundestejle som eneste ynglende arter. Der vil kunne være helt tilfældige forekomster af skalle, ål, strømskalle, ørred, aborre og gedde, der spreder sig gennem vandløbssystemet, men det kan afvises, at der er væsentlige fiskeinteresser i de grøfter, der afblændes. Efter afblænding af grøfterne vil der kunne være en bestand af 3- og 9-pigget hundestejle i de tilbageværende strækninger af grøfterne og eventuelt i de vanddækkede dele af engene. De eksisterende grøfter har dårlig sigtbarhed og begrænset flora, der primært består af dunhammer og pindsvineknop, mens der i de mindre sidekanaler er forekomst af sødgræs, tagrør, engkabbeleje, vandskræppe og sideskærm. Ved afblænding af grøfterne vil disse blive stort set stillestående og få karakter af vandhuller mere end grøfter. Grøfterne er i dag uden stort fald og har lav strømningshastighed. Projektet forventes derfor ikke at få den store effekt på vandløbsvegetationen. Det må dog forventes, at de tilbageværende strækninger af grøfterne vil få en tæt vegetation af vand- og sumpplanter. Projektet forventes at nedbringe CO 2 -udledningen fra området med godt tons, og reducere kvælstof-tilledningen til Randers Fjord med ca. 3 tons, og den øgede fugtighed i området kombineret med restriktionen om, at der ikke må jordbehandles, gødes eller sprøjtes i området, vil skabe øget biodiversitet. Projektet er på den baggrund vurderet til at være foreneligt med Vandløbslovens formålsparagraf 1, samt 18 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering mv. Side 3 af 9

4 Naturforhold Projektområdet i Termestrup Enge består hovedsageligt af arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (jf. nedenstående figur 2). Som det fremgår, er den overvejende del af området udpeget som beskyttet mose og eng. Derudover er der enkelte vandhuller indenfor projektgrænsen. Termestrup-Spangsmose Grøft og øvrige grøfter indenfor projektområdet er ikke udpeget som 3-beskyttede. Skørring Å er udpeget som 3 beskyttet vandløb. Figur 2. Beskyttede naturtyper i og omkring undersøgelsesområdet. De grønskraverede områder er eng, de blåskraverede mose og de lyserøde er arealer omfattet af 15 års genopdyrkningsret. I marts 2017 er der af Syddjurs Kommune foretaget en besigtigelse af området. Besigtigelsen omfattede en registrering af plantearter, naturtyper, vegetationsstrukturen og de hydrologiske forhold. Side 4 af 9

5 Engene og moserne er i dag tydeligt præget af kvælstoffrigivelse fra den drænede tørvejord. Floraen er således forarmet og består af få, kvælstofelskende arter. Tilstanden er vurderet som moderat og nogle steder ringe. Kun i områder med terrænnært grundvand, og dermed vandmættet jord, ses en lidt mere naturlig flora med ældre krat af gråpil med gamle tuer af topstar. De mest kvælstofelskende arter som stor nælde og lodden dueurt findes kun meget spredt og lokalt, primært langs grøfterne i området. Det indikerer, at der ikke er et egentligt eutrofieringsproblem, men at hovedproblemet er dræning. Moserne er primært karakteriseret ved at være fugtige krat dels åbne og dels ældre pilekrat og birke- /ellesumpe. Moserne er opdelt i lysåbne og træbevoksede og er vurderet til at være af moderat tilstand eller ringe. Vegetationen er varieret mellem de lysåbne og træbevoksede arealer. Enkelte af moserne er domineret af topstar og birk og rødel, mens andre har karakter af fugtigt krat. Engene veksler mellem kultur- og naturenge. Kulturengene er primært lokaliseret nord og vest i projektområdet. Naturengene er fugtige og mere artsrige. Tilstanden af engene er moderat til ringe. Der er i området ingen væld, der kan blive oversvømmet ved en reduceret afvanding. Syddjurs Kommunes vurdering Projektet indebærer blokering af Termestrup-Spangsmose Grøft, Vandløb fra Termestrup og de kanaler med tilløb til Skørring Å, der i dag afvander området. Det vil medføre en hævning af grundvandsstanden og genskabe en mere naturlig hydrologisk kontakt mellem vandløbet (Skørring Å) og de omkringliggende arealer. Åen vil således ved stor afstrømning gå over sine bredder og aflejre sediment på engene langs åen. Projektet vil kraftigt forøge det areal, hvor vegetationen kan udvikle sig naturligt og projektet vil give mere artsrige, våde enge og krat. På kort sigt vil det formentlig kun være de arter, der allerede er til stede, som vil få en øget udbredelse, men på længere sigt vil der kunne indvandre en mere rig flora med arter som engkarse, majgøgeurt, trævlekrone, etc. Den hævede grundvandsstand vil medføre, at moseområdet vil blive større, samt mere dynamisk og artsrigt. Derudover vil engene blive vådere og i vid udstrækning udvikle sig til mose. Der vil kunne forventes en væsentligt højere biodiversitet i en våd sumpskov (med rødel eller birk) eller en våd starsump med en hævet vandstand i området end i det nuværende mere tørre areal med græsning og slæt. En hævning af grundvandsspejlet vil endvidere kunne bevirke at bl.a. rigkær som naturtype vil kunne få bedre mulighed for at indfinde sig i projektområdet med en mere rig flora som trævlekrone, engkarse, arter af star, majgøgeurt, m.m. Der har tidligere været fund af den sjældne gul frøstjerne i Mørke Mose opstrøms projektområdet, og med en mere naturlig hydrologi vil den være blandt de mere interessante arter, der kan forventes at indvandre. Side 5 af 9

6 Engene i området forventes fremadrettet at blive mere fugtige, og kulturengene, der vil få et mere naturligt planteliv, vil med tiden udvikle sig til at blive naturenge og sumpe i stedet for dvs. naturtyper med en mere varieret og artsrig florasammensætning. Kommunen vurderer, at den primære begrænsning for at opnå en mere varierende flora er, at grundvandstanden er lav. En højere grundvandstand vil derfor forbedre naturtilstanden. Det forventes derfor, at projektet vil medføre en væsentlig forbedring af 3-områdernes naturtilstand. Natura 2000 Der er ingen Natura 2000-områder i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet. Det nærmeste er Natura 2000-område nr. 230, Kaløskovene og Kalø Vig som ligger ca. 8,6 km væk, og som derfor ikke vil påvirkes af projektet. Projektet vil derfor ikke have effekt på andre Natura2000-områder end Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, som projektområdet afvander til, og som gavnes af projektet. Bilag IV-arter Habitatdirektivets bilag IV indeholder en liste med en række særligt beskyttelseskrævende arter (bilag IV arter). Beskyttelsen fremgår i dansk lovgivning af Habitatbekendtgørelsen og Naturbeskyttelseslovens 29a, som bl.a. skal sikre, at der ikke sker skade på yngle- og rasteområder for bilag IV- arter. Padder Der er ikke registreret bilag IV-arter i området. De fleste småsøer er skygget af krat eller har bestande af fisk, der gør dem uegnede som ynglested for andre padder end skrubtudse. Dog er der enkelte søer, som er potentielle levesteder for spidssnudet frø og stor vandsalamander, der derfor med en vis sandsynlighed kan findes i området En eventuel nuværende bestand af stor vandsalamander vil i dag formentlig være begrænset til vandhullet ved Rosenholmvej 145 g vil næppe blive væsentligt påvirket af projektet. Spidssnudet frø findes både op- og nedstrøms for projektområdet og må forventes at indfinde sig hurtigt, hvis den ikke allerede lever i området. Den er afhængig af våde arealer i nærheden af ynglevandhullerne og trives særligt godt i ådale med høj vandstand. Den vil derfor kunne yngle på de våde enge og i kanten af sumpskovene og vil i særlig grad få gavn af projektet. Krybdyr Det eneste krybdyr, der er omfattet af bilag IV, er markfirben. Potentielle yngle- og rasteområder for markfirben omfatter især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation. Langs den sydlige del af projektområdet op til jernbanen er det fundet, at dette kan være et potentiel levested for markfirben på grund af de sydvendte, sandede skråninger. Projektområdet er således i sig selv Side 6 af 9

7 ikke en oplagt habitat for markfirben, men grænsen for projektområdet ved jernbanen i syd er potentielt levested for markfirben. De lavtliggende områder, der indgår i projektområdet, er ikke yngle- eller rasteområde for markfirben, og den vil således ikke blive påvirket af projektet. Flagermus Flere arter af flagermus kan forekomme i området. Ifølge Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU 2007) ligger projektområdet inden for udbredelsesområdet for vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, og dværgflagermus. Vandflagermus er den mest sandsynlige at finde indenfor projektområdet og med mulighed for at anvende projektområde som fourageringsområde. Den yngler helst i hule træer, der ligger få hundrede meter fra fødesøgningsområdet. Umiddelbart nord for projektområdet samt vest for projektområdet er der flere skovområder med bl.a. gamle løvtræer, som kan være potentielle yngleområder. Vandflagermus må derfor betragtes som sandsynligt forekommende i området i sommerhalvåret. Overvintringen sker dog primært i kalkminer, samt brønde og kældre og kasematter. Området er således ikke egnet som levested hele året. Brunflagermus holder som vandflagermus ligeledes til i hule træer og vil helst jage i det åbne land mellem træbevoksninger, gerne over søer og andre åbne flader. Formentlig yngler brunflagermus tæt på projektområdet og vil kunne bruge det til fødesøgning. For de øvrige flagermus gælder, at de kan anvende området som gennemflyvningsområde under trækket til og fra vinterkvartererne, men kun undtagelsesvist som raste- eller fødesøgningsområde. Flere arter af flagermus kan forekomme i området. Især vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus og dværgflagermus vil kunne søge føde i området, men yngler med stor sandsynlighed ikke indenfor området. Da projektet ikke fjerner høje træer eller ændrer på områdets fysiske udtryk, forventes der ikke at være nogen negativ effekt på flagermus. En mere dynamisk natur med sumpskov vil tværtimod give et større fødeudbud og vil med tiden kunne give ynglesteder i form af døde, hule træer. Odder Odder har spredt sig meget gennem de senere år, og der observeres nu også strejfende oddere langs mange små vandløb og grøfter. Der er i mange år registreret odder i Mørke Mose lige opstrøms projektområdet. Med områdets beliggenhed tæt på Mørke Mosesø, vurderes det givet, at der jævnligt er strejfende eller fødesøgende oddere i området. Området er dog næppe yngle- og rasteområde for odder. Under flere besigtigelser af området, senest i marts 2017, er der således forgæves eftersøgt spor af odder, herunder fodspor, markeringer eller rørskove, huler eller tætte krat, der kunne være egnede ynglesteder. Projektet forventes ikke at have nogen negativ effekt på odder. Området er i dag næppe yngle-/ eller rasteområde, men formentlig fødesøgningsområde. I takt med at der bliver større, vildere sumpskove og krat, vil området blive bedre egnet som yngleområde, så projektet vil formentlig have en positiv effekt på odder. Med baggrund i projektets beskrivelse og forventning om øget naturværdi og artsdiversiteten i området meddeler Syddjurs Kommune dispensation til projektet. Side 7 af 9

8 Klagevejledning Ovenstående afgørelse kan påklages til Natur- og Fødevareklagenævnet af: ansøgeren, ejeren af ejendommen, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, skal klagen indgives via Klageportalen, som kan findes via et link på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside, eller direkte på eller Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Syddjurs Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 (for private) eller kr (virksomheder og organisationer). Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Nærmere vejledning omkring brug af Klageportalen findes på de nævnte sider. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Syddjurs Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Da tilladelsen er udstedt i sommerferie-perioden fastsættes klagefristen til 21. august 2018 kl 16. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstol, skal sagen, være anlagt inden 6 måneder efter annoncedatoen svarende til den 24. januar ÅBEN INDSIGT Alle offentlige akter på denne sag kan ses på En tilladelse må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Kommer der klager, må tilladelsen kun udnyttes, hvis Natur- og Fødevareklagenævnet bestemmer dette. Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte undertegnede på tlf eller pr. mail src@syddjurs.dk Side 8 af 9

9 Med venlig hilsen Steen Ravn Christensen Afgørelsen er sendt til: Lodsejerne Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, miljøkoordinator Fiskeristyrelsen Styrelsen for Patientsikkerhed, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Museum Østjylland, Esben Kannegaard, Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen Bilagsfortegnelse: Bilag 1 Oversigtskort med angivelse af placering af de steder, hvor vandløb/grøfter skal afblændes Side 9 af 9