Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller"

Transkript

1 12. årgang Nummer 52 Juni 2015 Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller Græs er fremtidens biomasse I Sønderborg kan de lave haveaffald om til gas Polygeneration hvad er nu det for noget? BioPress Endnu en verdensrekord til DTU Oversigt over afsluttede projekter bagerst i bladet

2 Indhold Foto: Claas Foto: BioPress Foto: BioPress Biomasse side 3 Forgasning side 10 Biogas side 16 Artikler 3. Græs er fremtidens biomasse 5. I Foulum udvinder de olie af græs 6. Når høns og grise spiser græs 7. Et batteri til 600 milliarder kroner 9. Polygeneration hvad er nu det for noget? 10. I Sønderborg kan de lave haveaffald om til gas million tons havaffald = tons flis 13. Tager til USA for at se på dansk biomasseovn 14. Audi satser på en bred palet af bæredygtige brændstoffer 15. Forskere ser på alternative biobrændsler 16. Nu skal der gøres noget ved de utætte biogasanlæg 17. Biogasanlæggene kan nu få fat i det attraktive madaffald nye arbejdspladser i jyske biogasprojekter 19. Minister så på biogasanlæg til tang 20. Biogas til både el og varme 22. Endnu en verdensrekord til DTU 23. En tredjeplads til brintbilen fra Aalborg 24. H2 Logic bliver en del af norske NEL 25. Nye projekter under Det Frie Forskningsråd 28. Svenskerne laver gammelt brød om til bioethanol Foto: Shell Brint side 24 Afsluttede projekter 26. SOFC brændselsceller til mikrokraftvarme 27. SOFC brændselsceller i et intelligent elnet 27. Alkalisk elektrolyse til vedvarende energikilder Elektronisk nyhedsbrev Få flere og hurtigere nyheder om forskning i bioenergi, brint og brændselsceller. Den trykte udgave af FiB bliver suppleret af et elektronisk nyhedsbrev. Klik ind på og få et gratis abonnement. 2 FiB nr. 52 juni 2015

3 Biomasse Græs er fremtidens biomasse Med græs kan landbruget fordoble produktionen af biomasse og halvere nitratudvaskningen. Samtidig peger nye forskningsresultater på, at vi inden længe kan erstatte importeret proteinfoder med græs og bruge restproduktet til fremstilling af flydende brændstoffer. Af Torben Skøtt Det her er intet mindre end et Columbusæg. Det udtryk blev brugt flere gange, da Aarhus Universitet sidst i maj indviede et såkaldt HTL-anlæg, der kan producere olie ud fra græs og anden grøn biomasse. Når udtrykket Columbusæg blev brugt så flittigt, skyldes det ikke kun det nye energianlæg, der i løbet af få minutter kan omdanne biomasse til råolie. Begejstringen hang sammen med, at forskerne er tæt på at kunne udvinde både protein og råolie af græs, samtidig med at man kan fordoble produktionen af biomasse og halvere nitratudvaskningen ved at dyrke græs i stedet for traditionelle landbrugsafgrøder. Det viser en række forsøg udført på Aarhus Universitet. At bruge græs som foder er ikke noget nyt, når det handler om drøvtyggere, men det er nyt, at man kan trække protein ud af græs og kløver, så det kan bruges som foder til enmavede dyr, herunder høns og grise. På den måde kan græs på sigt erstatte de store mængder proteinfoder, som hvert år importeres fra Sydamerika. Dobbelt så meget biomasse Det er en misforståelse, at mængden af biomasse er en fast størrelse, og at miljøproblemerne kun kan løses ved at reducere tilførslen af gødning. Vi kan sagtens gøre noget for at skaffe mere biomasse, gøde mere og samtidig få løst nogle af de store miljøproblemer, sagde seniorforsker Uffe Jørgensen ved indvielsen af HTL-anlægget. Strategien med at producere mere biomasse er tidligere beskrevet i rapporten + 10 millioner tons planen, men for at det hele ikke skal være ren teori, har forskerne gennem de senere år gennemført en række meget omfattende forsøg på tre lokaliteter i Danmark. Her har man sammenlignet mange forskellige kombinationer af afgrøder for at finde de afgrøder, som på én gang kan give mere biomasse og et bedre miljø. Forsøgene er finansieret af blandt andet DONG Energy, EU, Innovationsfonden og Biobase. Arbejdet skal efter planen fortsætte i en lang årrække fremover, men allerede i dag kan forskerne pege på en række afgrøder, som i grove træk kan fordoble produktiviteten per arealenhed, samtidig med at miljøpåvirkningen fra arealerne halveres. Et eksempel er græs, der kan give et årligt udbytte på omkring 20 tons tørstof/hektar. Nogle af de græssorter, der har givet de højeste udbytter er blevet gødet med ikke mindre end 500 kg kvælstof/hektar, Foto: Claas Mange fordele ved græs Græs kan i grove træk fordoble udbyttet af biomasse per arealenhed. Nitratudvaskningen er på niveau med ugødet kløvergræs selv når der bliver gødet med 500 kg kvælstof/hektar. Nye forskningsresultater peger på, at man kan udvinde protein af græs. Derved kan det bruges som foder til enmavede dyr som høns og grise. Når proteinet er udvundet, kan restproduktet bruges til fremstilling af olie i et HTL-anlæg. FiB nr. 52 juni

4 Biomasse "Det er en misforståelse, at mængden af biomasse er en fast størrelse, og at miljøproblemerne kun kan løses ved at reducere tilførslen af gødning. Vi kan sagtens gøre noget for at skaffe mere biomasse, gøde mere og samtidig få løst nogle af de store miljøproblemer. Uffe Jørgensen, seniorforsker men alligevel har nitratudvaskningen været på niveau med ugødet kløvergræs. Andre muligheder kan være forskellige kombinationer af enårige afgrøder som raps, majs og triticale (rughvede), hvor man i flere tilfælde høster afgrøden inden den er moden for at udnytte vækstsæsonen fuldt ud. At afgrøden ikke altid er moden betyder mindre. Med moderne teknologi kan den bruges til flere formål, herunder energiproduktion, og forskerne finder løbende på nye muligheder. Udnyttelse af afgrøder fra våde enge er endnu en mulighed for at optimere produktionen af biomasse. Det kræver nye maskiner at køre på jord med ringe bæreevne, men en række lovende forsøg med små selvkørende maskiner peger på, at det kan lade sig gøre og blive rentabelt inden for en overskuelig årrække. De grønne afgrøder Danmark har ry for at have et højt udviklet landbrug med en meget effektiv produktion, så det kan umiddelbart lyde mærkeligt, at vi på én gang kan fordoble produktionen af biomasse og samtidig halvere miljøbelastningen. Men ifølge Uffe Jørgensen hænger detsammenmed,atlandbrugetfungerer efter nogle bestemte systemer, som er tilpasset de produkter, der nu engang har været afsætning for. Der er mange muligheder for at optimere produktionen. Vi har ikke gjort det før, for hvad skulle landbruget med alt det græs og våde afgrøder, som vi nu kan udnytte? Landbruget har selvfølgelig produceret til det marked, der nu engang var, men markedet ændrer sig, og det skal vi indstille os på, lød det fra en optimistisk Uffe Jørgensen. Hans optimisme skyldes ikke mindst de resultater, kollegaerne på Aarhus Universitet har opnået med at bruge græs som foder og til energiformål. Foto: Torben Skøtt/BioPress Vi skal blive bedre til at udnytte det bedste fra biologien med det bedste fra industrien. På den måde kan vi lave bæredygtig intensivering, sagde Uffe Jørgensen ved indvielsen. Det handler i bund og grund om at blive bedre til at udnytte solindstrålingen. Solen er den energikilde, vi skal leve af, og i det her mørke og kolde land, skal vi selvfølgelig udnytte hver en time, solen skinner. Vi skal blive bedre til at udnytte det bedste fra biologien med det bedste fra industrien. På den måde kan vi lave bæredygtig intensivering, hvor vi både producerer mere og forurener mindre var Uffe Jørgensen pointe. Nyt dyrkningssystem kan blive et kvantespring for økologien Et nyt dyrkningssystem, som bygger på produktion af især græs og bælgplanter til fremstilling af olie og foder rummer store muligheder for økologerne. Danmark kan opnå en højere selvforsyningsgrad med bioenergi og foder, hvis en større del af markerne bliver grønne. I fremtiden kan det danske landskab blive langt grønnere. Produktionen kan blive mere bæredygtig og miljøvenlig, og Danmark kan opnå en højere selvforsyningsgrad med bioenergi og foderprotein, hvis en større del af de marker, som i dag dyrkes med foderkorn, bliver erstattet af grønne marker med rajgræs, kløver, lucerne eller andre afgrøder, som kan bruges til både energi- og proteinproduktion. Det nye dyrkningssystem kan blive lidt af et kvantespring for økologien, siger landskonsulent for økologi Erik Fog på hjemmesiden for Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer. Han ser store fordele for den økologiske sektor i de muligheder, der åbner sig med et dyrkningssystem, som bygger på produktion af biomasse til protein- og energiformål. Det kan give økologerne lokalt produceret protein, sikre et langt bedre sædskifte med højere udbytter og skaffe tilstrækkeligt med organisk gødning på bedrifter. Man skal gå ind i det med åbne øjne, for med den her teknologi og denne måde at producere foder på, forlader vi for alvor bondelandbruget og går ind i en egentlig industriel udvikling. Det skal man nødvendigvis gøre sig klart, påpeger Erik Fog. Læs mere på: 4 FiB nr. 52 juni 2015

5 Biobrændstoffer I Foulum udvinder de olie af græs Sidst i maj indviede Aarhus Universitet et nyt demonstrationsanlæg i Foulum, der skal hive olie ud af græs. I kombination med et kommende anlæg, der først udvinder protein af græs, baner det vejen for et helt nyt dyrkningssystem. Foto: Torben Skøtt/BioPress Foto: Torben Skøtt/BioPress Af Torben Skøtt Sammen med mere end 100 gæster fejrede glade forskere på AU- Foulum fredag den 22. maj 2015 indvielsen af det nye energianlæg, som kan lave olie ud af græs og anden grøn biomasse. Det er der i virkeligheden ikke så meget nyt i. HTL-teknologien, som den kaldes, har været kendt i årtier, og er for længst patenteret. Det nye ved anlægget i Foulum er, at man både får foder og energi ud af anlægget. Man starter med at hive protein ud af biomassen, så det kan bruges som foder til blandt andet Lektor Ib Johannsen foran det nye HTL-anlæg med en prøve af råolie fra anlægget. Mere end 100 gæster besøgte den 22. maj AU-Foulm for at deltage i indvielsen af forskningscentrets nye HTL-anlæg. svin og fjerkræ, hvorefter restproduktet pumpes ind i HTL-anlægget og omdannes til olie. Det sker under nogle ret ekstreme betingelser: Vi kan varme biomassen op til 450 grader og sætte den under et tryk på 350 bar, så de store molekyler i biomassen nedbrydes og bliver til mindre molekyler. I den proces slipper vi samtidig af med en hel del af ilten, så vi ender med et flydende produkt med en væsentlig højere brændværdi end det, vi startede med, fortalte lektor Ib Johannsen fra Institut for Ingeniørvidenskab ved indvielsen. Det er lidt den samme proces, som foregår i naturen, men fordelen ved HTL-teknologien er, at forskerne kan styre processen, så de kan få præcis den sammensætning af produktet, som de er ude efter. Et unikt anlæg Anlægget ved AU-Foulum er designet af centrets forskere helt fra bunden, så selv om der grundlæggende set er tale om kendt teknologi, indeholder det alligevel en del nyskabelse, og det er da også blevet til et par patenter undervejs. Der er på mange måder tale om et unikt anlæg. Vi har gjort meget ud af energiøkonomien for ellers kan processen ikke blive økonomisk rentabel. Målet er, at vi skal kunne genvinde 85 procent af procesenergien, forklarede Ib Johannsen. Forskerne betegner selv anlægget som et pilotanlæg, men ambitionen er, at teknikken kan bruges i et kommercielt anlæg. Derfor er det designet, så det let kan skaleres op til et egentligt produktionsanlæg. Teknikken er koncentreret om en stor flow-reaktor et 120 meter langt rør, hvor biomassen pumpes ind i den ene ende, varmes op og sættes under tryk. I den anden ende tages olien ud, og kan derefter raffineres til blandt andet benzin, diesel og jetbrændstof. HTL-processen HTL står for Hydro Thermal Liquefaction. Teknologien går ud på, at biomasse med et vandindhold på op til 50 procent, sættes under et tryk på op til 350 bar og varmes op til 450 grader. Under disse betingelser får vand helt nye egenskaber og bliver et kemisk aggressivt medie, der sammen med en katalysator fjerner ilt fra biomassen. Derved forbedres energiintensiteten, forholdet mellem brint og kulstof ændres, og resultatet bliver råolie, der kan raffineres til diesel, benzin eller jetbrændstof i oliebranchens eksisterende anlæg. HTL-teknologien kan omdanne procent af energiindholdet i biomasse til råolie. FiB nr. 52 juni

6 Biomasse Forskere på AU-Foulum kan nu trække protein ud af græs, så det kan bruges som foder til enmavede dyr. Foreløbig er foderet testet på rotter, og de ser ud til at kunne lide det, så hvis høns og grise har det på samme måde, åbner det op for helt nye perspektiver. Når høns og grise spiser græs Foto: Torben Skøtt/BioPress Af Torben Skøtt Ved indvielsen af Aarhus Universitets nye HTL-anlæg, der kan lave græs om til olie, blev der talt meget om rotter. Rotter kan nemlig leve af protein udvundet af græs. Spørgsmålet er nu, om andre enmavede dyr som grise og høns har det på samme måde, og om systemet kan fungere i større målestok. Græs består af procent protein. Halvdelen er fibre, og det gør det vanskeligt for enmavede dyr at udnytte proteinindholdet, fortalte seniorforsker Søren Krogh Jensen fra Institut for Husdyrvidenskab ved indvielsen af HTL-anlægget. Nu har forskerne imidlertid fundet en teknik, som gør det muligt at skille fibrene fra proteinet, så det kan bruges som foder til dyr med kun én mave. Vi har spurgt rotterne, hvad de synes om det, og de ser umiddelbart ud til at kunne lide det, sagde Søren Krogh Jensen spøgefuldt. Han forklarede, at græs har den helt rigtige sammensætning af protein i forhold til det, dyrene efterspørger, så hvis grisene bliver lige så glade for det nye foder, som rotterne ser ud til at være, vil det kunne erstatte meget af det sojaprotein, som i dag importeres fra Sydamerika. Som at presse juice Anlægget til at udskille protein fra græs, kan på mange måder sammenlignes med en stor juicepresser. Og ligesom ved juice ender man med en flydende fraktion med proteiner og en restfraktion med fiber. Fiberresten kan vi for eksempel give til køerne, og når køerne har udnyttet det, de kan, er der en rest af cellulose og lignin tilbage, som kan bruges til fremstilling af olie i HTL-anlægget, forklarede Søren Krogh Jensen. Han understregede, at der er mange kombinationsmuligheder, men at det i bund og grund handler om at udnytte alle dele af biomassen på den mest effektive måde. "Vi har spurgt rotterne, hvad de synes om det, og de ser umiddelbart ud til at kunne lide det. Søren Krogh Jensen Flere metoder På Aarhus Universitets hjemmeside er der en nærmere beskrivelse af de metoder, forskerne har brugt på at udskille protein fra græs. En af metoderne går ud på at ekstrahere proteinet ved hjælp af varmebehandling, mens en anden metode er taget fra det økologiske forskningsprojekt OrganoFinery, hvor man ekstraherer proteinet ved hjælp af mælkesyrebakterier i en fermenteringsproces. Det er muligt, varmebehandlingen er mere effektiv end fermentering med mælkesyrebakterier, men der vil formentlig være forskelle i smagen, som gør mælkesyremetoden bedre, siger landskonsulent i økologi, Erik Fog fra SEGES, på universitetets hjemmeside. Han mener, det er en fordel at have to projekter, som arbejder med det samme, men ved hjælp af forskellige metoder. Det giver mulighed for sammenligning. Varmebehandlingen er energikrævende, og jeg forestiller mig også, at vores metode er bedre på det punkt. Men det er nogle af de ting, vi skal undersøge nærmere, siger Erik Fog. OrganoFinery har allerede med succes testet et proteinfoder baseret på rødkløver til høns. Og til oktober kommer projektets måske største udfordring, når 100 tons efterslæt fra en landmand ved Randers ruller ind på AU- Foulums forsøgsanlæg for at blive presset til grøn juice. Det bliver det første forsøg i stor skala med teknikken. Læs mere på 6 FiB nr. 52 juni 2015

7 Power to gas Et batteri til 600 milliarder kroner så meget koster det, hvis Danmark skal kunne klare udsvingene i elproduktionen med ét stort batteri. Det billigste batteri er stærke elkabler til udlandet og mellem de to yderpunkter findes en lang række teknologier, som kan skabe balance i energisystemet. Power to gas, hvor el omsættes til gas, er én af dem. Af Torben Skøtt I de kommende år vil der ske en kraftig udbygning med vindmøller og solceller, og det kan godt give sved på panden hos medarbejderne ved Energinet.dk, for hvordan skaber man balance i et energisystem, der i stigende grad bliver baseret på fluktuerende energikilder som sol og vind? Heldigvis er der mange systemer og teknologier, der kan tages i anvendelse. Det fortalte chefkonsulent i Energinet.dk, Anders Bavnhøj Hansen, om på Gastekniske Dage i Billund den maj. Overskriften for indlægget var power to gas altså hvordan vi på en smart måde får konverteret el til gas, men for at sætte det hele i et Gaslagre 11 TWh metangas (vist som elinput ved power to gas) Fjernvarme med ekstra lager Fjernvarme med lager Individuelle varmepumper Elbiler og plugin hybridbiler lidt større perspektiv, fortalte Anders Bavnhøj Hansen, at hvis Danmark skal kunne klare udsvingene i elproduktionen alene med ét stort batteri, vil det koste i omegnen af milliarder kroner. Det kan give nervøse trækninger hos enhver finansminister uanset partifarve så det bliver ikke den form for løsninger, Energinet.dk vil foreslå. Batterier i elbiler og til solcelleanlæg kan være et udmærket supplement på døgnbasis, men det har minimal betydning, når det handler om at lagre større mængder energi fra sol og vind, sagde Anders Bavnhøj Hansen. Han pegede derimod på stærke elkabler til udlandet, som det absolut billigste batteri i dag. Sådan vil Figur 1. Det danske naturgasnet har en lagerkapacitet på 11 TWh eller næsten fem gange så meget, som de 2,3 TWh der kan opnås via elkabler til udlandet. Kapaciteten fra elbiler og varmepumper er vigtig til korttidslagring, men har minimal betydning for lagring af større mængder energi fra sol og vind. det formentlig være i mange år fremover, men i landene omkring os satser man mindst lige så meget på vindkraft som herhjemme, og det kan naturligvis presse prisen op. Gaslageret kan løse opgaven I Danmark er vi dog så heldige stillet, at vi har et stort energilager i naturgasnettet og i de to underjordiskegaslagrepåhenholdsvis Sjælland og i Nordjylland. Her kan der lagres en energimængde på ikke mindre end 11 TWh. Det er næsten fem gange så meget, som det lager Energinet.dk forventer vi får brug for i 2035 (se figur 1). Gaslageret er rart at have i baghånden, for det vil kunne løse opgaven, men det er ikke nogen helt billig løsning. Elektrolyseanlæggene, Kroner/GJ Træ Halm Affald Udlandsforbindelser Energiafgrøder Gylle m.v. Gasolie + CO (2035) 2 Power to gas Naturgas + CO (2035) 2 Forbrug af brændstof (gas + flydende) Så meget koster VE-gas Figuren viser de langsigtede gennemsnitsomkostninger ved produktion af VE-gasser. Endvidere er brænd- stofforbruget angivet for 2013 samt det forventede forbrug i 2035 og Omkostninger er eksklusive udgifter til rensning og opgradering samt eventuel konvertering til flydende brændstof. Som det fremgår af figuren er biomasseressourcerne begrænsede, men til gengæld kan power to gas levere store mængder brændstof. Sidstnævnte vil dog typisk være en noget dyrere løsning Brændstofproduktion (PJ) som VE-gas FiB nr. 52 juni

8 Power to gas En del af de teknologier, der skal skabe balance i fremtidens energisystem er i dag markedsmodne og kan implementeres i stort omfang. Der gælder eksempelvis for varmepumper til såvel fjernvarmeværker som individuelle husstande. Andre teknologier som power to gas kræver yderligere forskning, udvikling og demonstration, før de kan anvendes i større skala. Energieffektivitet Forske/udvikle Demonstrere Implementere Power to gas højtemperatur Brint til transport Bio/affald forgasning Elbiler Power to gas lavtemperatur Proces varmepumpe Fjernvarme varmepumper Biomassekraftvarme Individuelle varmepumper der kan konvertere el til gas, skal ned i pris og op i virkningsgrad, for at det kan blive en god forretning, pointerede Anders Bavnhøj Hansen. Han slog samtidig til lyd for, at man i højere grad end i dag reserverer biomassen til transportformål i stedet for at bruge den til el og varme. Kraftvarmeproduktion kan under visse omstændigheder være en fornuftig løsning, men når det drejer sig om at levere varme, findes der langt bedre løsninger end biomasse. Det kan især være attraktivt at konvertere biomasse til flydende brændstoffer, som kan konkurrere med olie. Olieprisen er nemlig noget højere end gasprisen, og der er et stort behov for flydende brændstoffer til den tunge trafik (se figuren nederst på foregående side). Fjernvarmelagre især i form af sæsonlagre kan ligesom gaslagre og elkabler til udlandet være med til at skabe balance i energisystemet, men man når aldrig op på samme kapacitet som i gasnettet. Det fleksible elforbrug I fremtiden vil en stigende del af elforbruget være fleksibelt, og det reducerer naturligvis behovet for at have reservekapacitet i vindstille perioder. Analyser fra Energinet.dk viser således, at det fleksible elforbrug i 2035 i mere end 95 procent af tiden principielt vil kunne levere den nødvendig regulerkraft-kapacitet til at skabe balance i elnettet inden for driftstimen. Det fleksible elforbrug kan for eksempel være varmepumper eller vaskemaskiner, der først starter, når elprisen er lav eller det kan være forbrugere, der venter med at lade elbilen op, til prisen er lav. Den traditionelle form for regulerkraft med kraftværker, der står på standby, kommer således ikke til at fylde meget i fremtidens energisystem. Det bliver i langt højere grad det fleksible elforbrug, der skal skabe balance mellem udbud og efterspørgsel. Power to gas I den forbindelse kan power to gas komme til at spille en væsentlig rolle. Anlæggene kan i princippet være superfleksible og kun være i drift, når der er overskydende elkapacitet Energikoncept 2030 Energinet.dk analyserer løbende energisystemet for at sikre en god overgang til fremtidens energiforsyning. I rapporten Energikoncept 2030 beskrives en række tiltag, der skal gøre det muligt at indfase store mængder sol- og vindkraft i energisystemet. Rapporten og en sammenfatning af resultaterne kan downloades på Elvarme Biokedler Reducere Teknologisk modenhed på markedet. Meget tyder på, at prisen vil være noget højere end gas, der er fremstillet på basis af biomasse, men det afhænger i høj grad af den aktuelle elpris. I 2030 forventes elproduktion fra landbaserede møller at høre til i den billige ende af skalaen, mens el fra biomassebaserede kraftvarmeværker vil være en dyr løsning. Power to gas er endnu ikke en kommerciel teknologi, så her er der fortsat behov for forskning og udvikling. Det samme gælder for mange af brintteknologier, termisk forgasning af biomasse og ikke mindst den efterfølgende konvertering til flydende brændstoffer. Men der findes også en række teknologier som varmepumper, der er markedsmodne, og som kan være med til at skabe et mere fleksibelt energisystem, hvor det bliver lettere at indpasse store mængder sol- og vindkraft. Desværre er det ikke altid, rammebetingelserne understøtter, at de nødvendige teknologier realiseres i detomfang,detersamfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Det kan man håbe, den kommende regering vil sætte fokus på! 8 FiB nr. 52 juni 2015

9 Forgasning Brændselsceller Polygeneration hvad er nu det for noget? Fremtidens energianlæg skal ikke kunproducereelogvarme.de skal også producere brændstof, og så skal de kunne omsætte el til brændstof, når der er billig vindmøllestrøm på markedet. Det kaldes polygeneration. Af Torben Skøtt Et termisk forgasningsanlæg er super effektivt, når det handler om at få mest muligt gas ud af biomasse. Cirka 95 procent af energiindholdet i biomasse kan på den måde omsættes til gas. Det er næsten dobbelt så meget, som et biogasanlæg kan præstere. Gassen fra et forgasningsanlæg vil typisk blive brugt i motor, der er koblet til en elgenerator, men den kan også bruges i en SOFC brændselscelle, viser den nyeste forskning på DTU. Kombinationen af termisk forgasning og SOFC brændselsceller åbner op for nogle helt nye muligheder. I stedet for at have et anlæg, der kun producerer el og varme, får man et anlæg, der kan producere både el, varme og naturgas, og som derudover kan omdanne el til naturgas, når der er billig vindmøllestrøm på markedet. Det fortalte seniorforsker på DTU, Jesper Ahrenfeldt, om på Gastekniske Dage i Billund den maj. På DTU har man i årtier arbejdet med den såkaldte Viking-forgasser, der er baseret på en to-trins proces, og man har for nylig kørt en række forsøg, hvor gassen blev brugt i en SOFC brændselscelle. I alt blev det til 145 driftstimer, heraf 62 timers kontinuert drift ved høj belastning. På trods af svingende gassammensætning og kvalitet blev der ikke konstateret nogen form for driftsproblemer eller degradering af brændselscellerne selv ikke ved høj belastning. Elvirkningsgraden for det samlede system blev målt til 42 procent, hvilket er ganske imponerende for et mindre, decentralt kraftvarmeanlæg. Polygeneration Forsøgene med at koble et forgasningsanlæg sammen med brændselsceller har fået forskerne på DTU til at lave et modelstudie over, hvordan fremtidens fleksible energianlæg kan se ud. De kalder det for polygeneration, hvor man med en bestemt råvare i dette tilfælde biomasse kan levere minimum tre forskellige ydelser. Termisk forgasning er oplagt til polygeneration, fordi gassen kan bruges til andet end ren forbrænding. Den kan bruges til fremstilling af både el, varme og syntetisk naturgas, forklarede Jesper Ahrenfeldt. I det studie, forskerne på DTU har arbejdet med, kobles et termisk forgasningsanlæg sammen med SOFC brændselsceller og en reaktor, der kan konvertere gas fra et forgasningsanlæg til syntetisk naturgas. Når der er meget vindmøllestrøm på markedet, produceres der syntetisk naturgas ud fra biomasse. Samtidig pumpes der el ind i systemet via en SOEC elektrolysecelle. Det er i princippet det samme som en SOFC brændselscelle, men hvor processen blot er vendt om, så slutproduktet er brint og ilt (se figuren nederst på siden). Det er en stor fordel at kunne tilsætte ekstra brint, når vi producerer syntetisk naturgas, for på den måde får vi et bedre forhold mellem brint og kulstof. Samtidig vil vi gerne undgå kvælstof i gassen, og det kan vi klare ved at tilsætte ilt i stedet for luft til forgasseren. Teoretisk set kan vi på den måde omsætte al kulstof i forgasningsgassen til metan, lød det fra Jesper Ahrenfeldt. Når elprisen omvendt er høj vendes processen om, og forgasningsgassen bruges nu til at producere el via brændselscellen. Ved produktion af såvel naturgas som el vil der være en del spildvarme, som kan udnyttes i et fjernvarmenet. Konceptet skal nu undersøges nærmere i et nyt ForskEL-projekt. Den større barriere for at skabe et kommercielt produkt vil formentlig være økonomien. Keramiske celler i form af SOFC eller SOEC er fortsat en dyr teknologi, når det handler om at producere el og gas. Når elprisen er lav Når elprisen er høj Træflis To-trins forgasser Syntesegas Brint Syntetisk naturgas Træflis To-trins forgasser Syntesegas El El Ilt SOFC Ilt Metanreaktor Varme Luft SOEC Varme Damp Fremtidens energianlæg skal være superfleksible, så når elprisen er lav, skal de kunne aftage el i stedet for at producere el. FiB nr. 52 juni

10 Forgasning Forbrænding I Sønderborg kan de lave haveaffald om til gas Sønderborg Fjernvarme har taget en såkaldt multibrændselsovn i brug, der er en kombination af et forgasningsanlæg og en traditionel ovn. Derved kan man bruge billige brændsler som blandt andet haveaffald samtidig med, at miljøbelastningen reduceres. På sigt vil man måske kunne bruge gassen i en motor, så der kan produceres både el og varme. Af Torben Skøtt Anlægget, der er designet af Dall Energy, blev taget i brug først på året og har gennem nogle måneder været i fuldautomatisk drift. For tiden er varmeforbruget imidlertid så lavt, at man har slukket ovnen og i stedet ladet et tilhørende solvarmeanlæg klare forsyning af bydelen Vollerup, der hører under Sønderborg Fjernvarme. Mange fjernvarmeværker omstiller i disse år til skovflis, men vi vil gerne have nogle andre brændsler på banen, fortæller Erik Wolf, der er direktør for Sønderborg Fjernvarme. Han ser ikke mindst frem til, at anlægget vil kunne udnytte lavværdige brændsler som haveaffald, der opfylder biomassebekendtgørelsen, og som derfor kan bruges afgiftsfrit på anlægget. Éns verden går typisk ud fra det, vi kender, og det som alle andre bruger. Der findes uden tvivl biobrændsler, som vi ikke har fået øjnene op for af den simple grund, at vi ikke har haft den nødvendige teknologi. Det er baggrunden for, at vi er gået ind i det her projekt, påpeger direktøren. Sammen med Københavns Universitet og en række andre partnere deltager Sønderborg Fjernvarme i et EUDP-projekt, hvor man skal se nærmere på lavværdige biobrændsler som haveaffald og gyllefibre med højt vandindhold. Ovnen hos Sønderborg Fjernvarme er nemlig i stand til at håndtere brændsler med et vandindhold på op til 63 procent, og det giver helt nye muligheder i forhold til traditionelle ristefyrede anlæg. Tredje anlæg fra Dall Energy Ovnen er den tredje multibrændselsovn fra Dall Energy. Den første ovn på 2 MW blev bygget i 2009 hos SEM Stålindustri i Søndersø på Fyn. I 2014 blev den solgt til fabrikken Warwick Mill i USA, hvor den bliver brugt til fremstilling af procesdamp og til afbrænding af fabrikkens ventilationsluft, som indeholder organiske opløsningsmidler. På den måde har fabrikken fået løst et Foto: Torben Skøtt/BioPress Solvarme og biobrændsler skal fremover dække varmebehovet i bydelen Vollerup i udkanten af Sønderborg. I baggrunden ses varmecentralen med den nye multibrændselsovn fra Dall Energy. 10 FiB nr. 52 juni 2015

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Dall Energy multibrændselsovn

Dall Energy multibrændselsovn Dall Energy multibrændselsovn 1. Princip og resultater 2. 20 års forskning og udvikling på 10 minutter Dall Energy multibrændselsovn 2. Gassen fra forgasningstrinnet brændes 950C Varm røggas med ultra

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i energisystemet

Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i energisystemet Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i Gastekniske dage 12-13 maj 2015 Anders Bavnhøj Hansen, Chefkonsulent, MSc Energinet.dk, afdeling for energianalyse Energiforligs-analyserne viser flere retninger

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Aksel Mortensgaard Partnerskabet for brint og brændselsceller Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Mikrobølger kan lave halm om til olie

Mikrobølger kan lave halm om til olie 6. årgang Nummer 28 Juni 2009 Forskning i Bioenergi Varmere klima giver mere bioenergi 3 Affald kan give os gratis brændstof 4 Fra affald til benzin, el og varme 8 Europas største forgasningsanlæg er i

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere