Visionsplan for Ærøs energiforsyning
|
|
|
- Malene Strøm
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket har baggrund i de klimamæssige udfordringer, som verden står overfor. Kommunen ønsker at bidrage lokalt til løsningen af det globale problem, ved at Ærø viser vejen inden for omstillingen til vedvarende energi i lokalsamfund. Målsætning Ærø Kommune og UBE ønsker, at Ærø skal være CO 2 -neutral og selvforsynende med energi på et miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk bæredygtigt grundlag inden Dette mål skal forstås sådan, at alle energikrævende aktiviteter på øen bør forsynes med energi baseret på vedvarende energiproduktion på øen. Forbrug af importeret energi og ikke-vedvarende energi skal modsvares af en tilsvarende eksport af vedvarende energi. Målet skal nås ved en kombination af udbygning af produktionen af vedvarende energi, omlægning af energiforbrugende aktiviteter til at kunne anvende vedvarende energi, samt besparelser i energiforbruget. Kommunerne på Ærø har i en lang årrække haft fokus på vedvarende energiløsninger, og alene i perioden fra 1990 til 2006 er CO 2 -udslippet fra Ærø reduceret
2 med 27 %. CO 2 -udledningen pr. indbygger var 7,8 ton i Det tal var faldet til 6,1 ton i Ærø Kommune blev den 20. oktober 2009 tilsluttet Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommune-koncept, hvorved kommunen forpligter sig til en 2 % reduktion af CO 2 -udledningen årligt frem til Ærø er den 2. april 2013 tiltrådt EU s Borgmesteraftale for lokal bæredygtig energi, hvorved kommunen forpligtiger sig til at gå videre end de af EU fastsatte målsætninger for 2020 om at reducere CO 2 - emissionerne med mindst 20 %. Den massive satsning på vedvarende energi forventes at give Ærø et positivt spin-off i form af flere grønne jobs, flere besøgende på øen (danske og udenlandske delegationer, energiplanlæggere mv. ), samt muligheden for profilering af Ærø som en bæredygtig energiø. Visionen er, at et energicenter, Green Energy Lab 1, kan udgøre fundamentet for grøn erhvervsudvikling og jobskabelse ved at tiltrække testforsøg af nye teknologier på Ærø og hjemtage offentlige og private midler til projekter inden for den grønne omstilling. Virksomheder kan udvikle og bidrage til nye teknologier og serviceopgaver, bla. ved at indgå i klyngedannelser lokalt og regionalt. Undervisning, programmer og kurser inden for vedvarende energi kan også være en del af energicenterets aktiviteter. Det kan for eksempel være oprettelse af en Grøn HF for kommende ingeniør-studerende med fokus på vedvarende energi, studieophold for energistuderende, undervisning og programmer for børn og unge samt anden undervisning/kursusaktivitet. En fond, Energifonden Ærø 2, kan oprettes og investere i nye vedvarende energiprojekter og initiativer til fremme af vedvarende energi på Ærø. Ærøs vedvarende energiressourcer Ærø har et stort potentiale for vindenergi, idet vindforholdene er ideelle for placering af vindmøller ved øens vestvendte kyster. Ærø har biomasseressourcer i form af halm og andre restprodukter fra landbruget. Øen har et meget lille skovareal og dermed meget begrænsede mængder træ. 1 Foreløbig arbejdstitel 2 Foreløbig arbejdstitel
3 Landmændenes produktion af energiafgrøder, som kan være et alternativ til andre afgrøder, afgøres af markedsvilkår og er i dag stort set lig nul. Solen er en vedvarende energiressource, som kan udnyttes til el- og varmeproduktion. Jordvarme har et stort potentiale til opvarmning. Udnyttelse af vedvarende energikilder De vedvarende energikilder, som udnyttes på Ærø, er primært sol, biomasse og vind. Sol Solen udnyttes til elproduktion (solceller) og varmeproduktion (kollektive solfangeranlæg i forbindelse med fjernvarmeanlæggene i Ærøskøbing, St. Rise og Marstal samt individuelle anlæg). Omkring 250 private boligejere har installeret solceller. Kommunen har installeret solcelleanlæg på nogle kommunalt ejede bygninger. Biomasse Ærøskøbing Fjernvarme aftager lokalt produceret halm til varmeproduktion. Der importeres store mængder træ til Marstal Fjernvarmes fliskedel samt træpiller til Rise Fjernvarme og Ærøskøbing Fjernvarme. Vind Seks store vindmøller producerer mere elektricitet, end øen pt. forbruger. Jordvarme Jordvarme udnyttes i stigende grad til opvarmning vha. varmepumper.
4 Potentiale for højere grad af de enkelte vedvarende energikilder i energiforsyningen Sol Private boligejere uden for fjernvarmeområderne installerer varmepumper, hvorfor potentialet for nye fjernvarmeanlæg baseret på solvarme ikke længere er til stede i Søby. Muligheden for fjernvarme baseret på solvarme andre steder på øen bør undersøges. Der er til gengæld stort potentiale for solfangeranlæg på flere enkeltliggende ejendomme i det åbne land samt flere solcelleanlæg. Solen skinner mest, når behovet for varme er mindst. Overskudsproduktionen af varmt vand ved fjernvarmens solvarmeanlæg om sommeren lagres i store vandlagre. Lavtemperaturvarme kan udnyttes vha. varmepumper. Biomasse Ærøs skovareal og øvrige lokale biomasseressourcer er begrænsede. Biomasseproduktionen er begrænset af, at det samlede landbrugsareal er på ca ha, og at det ikke er økonomisk rentabelt at dyrke energiafgrøder. Ærø kan deltage i testforsøg med energiafgrøder. Brugen af biomasse bør prioriteres. Potentialet for et biogasanlæg/ produktion af bioethanol eller olie bør undersøges. Vind Potentialet for vindkraftproduktion på Ærø og i det omliggende farvand er meget stort. Elforbruget forventes at stige som følge af flere varmepumper og elbiler mv. Teknisk og økonomisk er vindkraft en oplagt vedvarende energikilde at udnytte. Vindkraftressourcen har potentiale som den energikilde, der kan udnyttes til eksport for at opnå målsætningen om CO 2 -neutralitet og hensigten om, at forbrug af importeret energi og ikke-vedvarende energi skal modsvares af en tilsvarende eksport af vedvarende energi. En strategi for udbygning af vindkraft, herunder husstandsvindmøller, store landbaserede vindmøller og store kystnære vindmøller, bør udarbejdes.
5 Behovet for lagring af el-energien på tidspunkter, hvor produktion og forbrug ikke følges ad (primært om natten), kan imødekommes ved, at eldrevne køretøjers batterier samlet fungerer som et meget stort energilager. I en periode frem til udbygningen af el-bilerne er gennemført, vil el-overskuddet kunne anvendes til opvarmning af fjernvarmevand. Smart-grid kan være med til at udjævne forbruget, så det følger produktionen bedre. Energibesparelser Der er et stort potentiale for energibesparelse ved energirenovering af den eksisterende boligmasse. En lokal ordning for energitilskud skal være med til at fremme energirenoveringer. Udfasning af fossile brændsler Fjernvarme Fjernvarmen bør være CO 2 -neutral. Eneste bidrag til CO2-udslip fra fjernvarmeforsyningen på Ærø er et mindre forbrug af fyringsolie på Rise Fjernvarme. Anlægget tages kun i brug som back up, når varmebehovet overstiger kapaciteten i det CO2-neutrale anlæg (solfangere og træpillekedel). På sigt bør brugen af fyringsolie helt udfases. Oliefyrskonverteringer Oliefyrskonverteringer til varmepumper fremmes, bla. ved lokal ordning for energitilskud. Omlægning af transport mv. Transportsektoren udgør den største kilde til CO 2 -udledning med i alt ton svarende til 55 % af øens samlede CO 2 -udledning (2012). Øens færger står for omkring 36 % af transportsektorens samlede CO 2 -udledning.
6 Omlægning af transporten til CO 2 -neutrale energikilder udgør både et stort potentiale men er samtidig en stor udfordring. Elbiler fremmes Mulige initiativer til fremme af elbiler: En strategi for elbiler i kommunens flåde af køretøjer og udliciterede transportopgaver udarbejdes. Mulige incitamenter til privatbilister og virksomheders brug af elbiler undersøges. En transportundersøgelse gennemføres for at afdække, hvor mange biler på Ærø aldrig eller næsten aldrig kører mere end elbilers typiske rækkevidde (op til ca. 150 km). Informationskampagne om elbilen som ideelt transportmiddel med de korte afstande på Ærø igangsættes. Elfærger og tung transport Det undersøges, om det er teknisk og økonomisk muligt at omlægge færgedriften til elfærger. En strategi for omlægning af den tunge trafik til at køre på CO 2 -neutral energi bør udarbejdes. Opfølgning Der udarbejdes hvert år et opdateret CO 2 -regnskab samt energibalance (oversigt over energiforbrug og energiproduktion). Udvikling i CO 2 -reduktion og energibalance monitoreres. Planen for Ærøs energiforsyning revideres én gang i hver valgperiode som en del af kommuneplanrevisionen.
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Det åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Varmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
strategisk energiplan 2015-2025
strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. [email protected]
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø [email protected] Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Varmepumper i Lejre Kommune
Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme [email protected] 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Møde med Klimaforum Assens Kommune
Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden
Energiforsyning i landdistrikter
Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow
Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune
Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,
Morsø Kommune. Energi i balance
Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs
Energiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,
Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen [email protected]
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen [email protected] Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets
Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Fremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Bilag: Notat Varmeplan 2013
Bilag: Notat Varmeplan 2013 Holbæk Kommune Varmeplan 2013 er udarbejdet som led i Holbæk Kommunes arbejde med varmeplanlægning i henhold til Varmeforsyningsloven. Baggrund for Varmeplan 2013 Holbæk Kommunes
Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
FJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019
. 0 HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 Hvidovre Kommune Center for Plan og Miljø Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre www.hvidovre.dk [email protected] 3639 3580 1 HVIDOVRE KOMMUNES STRATEGISKE ENERGIPLAN
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile
Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030
Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe
