LYS & MØRKE OVER FEMERN BÆLT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LYS & MØRKE OVER FEMERN BÆLT"

Transkript

1 LYS & MØRKE OVER FEMERN BÆLT SCENARIER FOR DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2030 Af Uffe Palludan

2

3 LYS & MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 af Uffe Palludan Udgivet af: Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter Tekst: Uffe Paludan Ansvarlig: Christian Lützen Redaktion: Mette Dybkjær & Eva Sanvig Layout: Sara Itkin / itkin.dk Foto fra film: Casper Strunge /...&film Tegninger: Maria Prohazka Tryk: GP-tryk

4

5 Den største opgave er at ændre folks holdninger. Folk tror ikke på fremtiden. Jeg tror, det bliver det bedste sted i Danmark. Selvstændig erhvervsdrivende, Nakskov

6

7 MINISTERENS FORORD Det er svært at spå især om fremtiden. Storm P s ord er almengyldige og derfor ofte brugt. Men selvom vi ikke kan spå om fremtiden, kan det godt være nyttigt at prøve at forestille sig, hvordan fremtiden bliver. For når vi skaber billeder af, hvordan fremtiden kan blive, åbner vi op for at påvirke den ved at handle. Jeg har bedt fremtidsforsker Uffe Paludan om at give to bud på, hvordan fremtiden for Femern Bælt-regionen kan blive. Det er hans bud, som præsenteres i denne publikation. Det er vigtigt for mig at understrege, at scenarierne hverken er visioner eller fremskrivninger af nutiden. Det er to historier om, hvordan fremtiden for Sydsjælland og Lolland-Falster kunne se ud i Vi ved alle, at regionen er udfordret. Arbejdspladser lukker, og mange flytter fra området. Men med beslutningen om at bygge en fast forbindelse over Femern Bælt bliver regionen centrum for et af de største anlægsprojekter i Danmark. I anlægsperioden vil der være flere hundrede, som arbejder på projektet og midlertidigt bor i området. Det kan give nyt liv og skabe nye arbejdspladser i den periode, forbindelsen bygges. Men hvad vil der ske, når den faste forbindelse er færdig? Infrastrukturen vil være forandret for altid. Tyskland ligger pludselig bare en kort køretur væk, og der vil være helt nye muligheder for samarbejde, udveksling af idéer og vækst. Hvordan vil regionen se ud i 2030? Vil Sydsjælland og Lolland-Falster være præget af udvikling, nye arbejdspladser og tilflytning? Eller vil den faste forbindelse blot have øget den gennemkørende trafik? De to scenarier, der præsenteres her, viser to yderpunkter. Da jeg læste dem, blev jeg først meget glad og inspireret. For sikke muligheder, der er. Men så læste jeg det andet scenarie Jeg tror på, at vi kan påvirke fremtiden. Men jeg ved også, at udviklingen ikke kommer af sig selv. Den kræver, at vi samarbejder. At vi ser mulighederne og tør gribe dem. Fremtiden tilhører den, der handler. Carsten Hansen Minister for by, bolig og landdistrikter Maj 2013

8 10 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

9 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 Fremtidsscenarierne i kapitel 3 beskriver den mulige udvikling i den nære Femern Bæltregion, dvs. på den tyske side Østholsten, den halvø der retter sig mod nord mellem Kieler Förde og Lübecker Bucht, og øen Femern. På den danske side Lolland-Falster, Møn og mindre øer og det sydligste af Sjælland. Det er et stort geografisk område, som er tyndt befolket. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION

10 DEN TYSKE SIDE Fra det sydligste Østholsten (ved Lübeck) til Rødby er der 100 km. I det samlede Østholsten bor mennesker. Den største by i den tyske del af regionen er Oldenburg med knap indbyggere, men regionen udgør et direkte opland til storbyen Lübeck. Øen Femern har en befolkning på knap indbyggere. Kredshovedstaden Eutin i det vestlige Østholsten 50 km fra Puttgarten har en befolkning på Vigtigste erhverv ud over landbrug er turisme, især langs den tyske Østersø-kyst og i det holstenske Schweiz mellem kredshovedstaden Eutin og Plön. DEN DANSKE SIDE Fra Rødby er der over Lolland og Nordvestfalster ca. 50 km til Vordingborg og yderligere 30 km til Næstved, der ligger lige så langt væk fra Femern Bælt som Lübeck og Kiel. De to kommuner på Lolland-Falster har og indbyggere. I Vordingborg kommune bor indbyggere. Også den danske side af bæltet er karakteriseret ved primære erhverv og turisme. 12 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

11 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION

12 AFSTANDE OG NÆRMESTE STØRRE BYER Mellem Næstved og Lübeck og Kiel er der 180 km. Kiel har indbyggere og rummer den gamle dansk-holstenske stats andet universitet. Lübeck har godt indbyggere. Både den danske og den tyske side af Femern Bælt har vanskeligt ved at fastholde indbyggertallet og oplever stigende gennemsnitsalder i befolkningen. De to sider af bæltet er således i høj grad kendetegnet ved de samme problemstillinger. KONTAKT OG TRAFIK OVER BÆLTET I dag er der kun yderst begrænsede kontakter over bæltet. Der er tale om to regioner, der hver især vender sig væk fra hinanden mod de respektive storbyregioner, i Danmark mod København og i Tyskland mod syd mod Hamburg og Lübeck og mod vest mod Kiel. At de to sider af bæltet er fremmede over for hinanden, afspejler historiske forhold, der også gælder relationen København og Hamborg. Konkret ytrer det sig i en meget beskeden trafik mellem Østdanmark og Hamborg-Holsten, mindre end befolkningstallet i regionen lægger op til. TIDSAFSTANDE OG TRANSPORT-GEOGRAFI MED OG UDEN FAST FORBINDELSE Fraværet af en fast Femern Bælt-forbindelse betyder, at bæltet udgør en stor fysisk barriere mellem de to områder. Hertil kommer den barriere, som færgetaksterne udgør. Den nuværende færgeforbindelse har tilstrækkelig kapacitet, så normalt er det ikke nødvendigt at foretage pladsreservation mv. Der er afgang hver halve time, og overfarten tager 45 minutter. Med gennemsnitlig ventetid tager turen mellem Rødby og Puttgarten i dag godt en time. Når den faste forbindelse er indviet, vil rejsetiden med bil eller jernbane komme ned på ca. ti minutter. Besparelsen er altså knap en time. Forbindelsen vil med andre ord sikre, at en kunstigt forøget afstand på ca. 100 km målt i tid falder bort. Tidsafstanden bliver dermed som på landkort. Det indebærer reelt, at både den danske og den tyske side af bæltet potentielt ændres fra at være to halvøer til i stedet at være en geografisk region mellem to storbycentre. I den forbindelse er det centralt, at Femern Bæltprojektet også indebærer en forbedring af infrastrukturen på land, så begge regioner kommer tættere på de respektive centre, som de orienterer sig mod nu. 14 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

13 Fra Oldenburg er der 110 km til Hamborg. Tilsvarende er der fra Nordøstfalster 110 km til København, ligesom der er 110 km mellem Oldenburg og Nordøstfalster. Etableres eksempelvis en togforbindelse, der kører strækningen med en gennemsnitshastighed på 200 km/t, som den der netop er besluttet mellem København og Rødby, vil det i teorien være muligt at køre hver af de tre strækninger på 33 minutter! Det er et åbent spørgsmål, hvad en sådan ændret infrastruktur vil betyde. Det sikre er, at den på kort sigt vil få nogle afledte effekter ved at flytte trafikstrømme, og da den sparede tid kan opfattes som en billiggørelse af transporten (tid er penge), vil der opstå en marginalt øget trafik. Både den danske og tyske side af bæltet er på nuværende tidspunkt ramt af en række udfordringer, der vil kunne imødegås med initiativer, som udnytter de muligheder, som den faste Femern Bælt-forbindelse giver. I den forbindelse er det værd at huske på små tals lov, der siger, at selv om problemerne synes store i det lokale miljø, så er de set i et større perspektiv meget små, da områderne er små. Det drejer sig f.eks. kun om at skabe ganske få tusinde arbejdspladser, så er der fuld beskæftigelse. Derudover vil den skabe en række åbne muligheder, der kan udnyttes på længere sigt, men som vi ikke kan være sikre på, bliver udnyttet. Det er den nære Femern Bælt-region, der mest direkte påvirkes af etableringen af den faste forbindelse, da det er den, hvis geografi berøres relativt mest. Da der ikke bor mange mennesker, eller på nuværende tidspunkt eksisterer store markante virksomheder eller erhverv i området, vil de regionale konsekvenser af anlægget ikke syne af meget set fra København eller Hamborg. Men set fra regionen vil etableringen af den faste forbindelse være en markant forandring, som kan vise sig at rumme store muligheder (og trusler). LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION

14 16 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

15 UDVIKLINGS- TENDENSER MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 17

16 At fremtiden er usikker, betyder ikke, at alt er muligt. Der er naturligvis nogle bindinger, der knytter fortid, nutid og fremtid sammen. Noget af det, vi kender, er de langsigtede udviklingstendenser (megatrends), som har kendetegnet udviklingen frem til nu, og som fortsat kendetegner den. De har været der længe, men deres konsekvenser er ikke slået fuldt ud igennem endnu. I det følgende præsenteres de ti vigtigste mega trends, der vil præge vilkårene for Femern Bælt-regionen. Nogle af dem udgør store trusler, andre rummer muligheder. De fleste begge dele. Det er en pointe, at selv om vi ved, de er der, så kender vi ikke nødvendigvis deres konsekvenser. 1. ÆNDRINGER I DEN GLOBALE ØKONOMI Tilbage i 1980 erne oplevede Danmark en periode, hvor industrien udvikledes i Vestdanmark, mens industrien i byerne og i særdeleshed København blev afviklet. Der var både tale om virksomhedslukninger og rationaliseringer, der indebar, at industribeskæftigelsen faldt. Med EU s udvidelse med Spanien og Portugal i 1986 og siden udvidelsen med Østeuropa flyttede en stor del af denne produktion ud af Danmark, hvorfor også yderområderne oplevede industriel afvikling. Konsekvensen var, at de nye arbejdspladser, man troede kunne erstatte forsvundne arbejdspladser i landbruget, forsvandt. Det efterlod specielt landområder, hvor der ikke er mange servicevirksomheder, med et stort problem. Der mangler arbejdspladser til dem, der ikke har en specialuddannelse. Den nuværende krise er en kombination af en traditionel konjunkturkrise (finanskrisen) og en strukturkrise, der handler om en tilpasning af de økonomiske strukturer til en ny økonomisk verdensorden. Fremtiden er usikker. Erfaringsmæssigt ved vi, at økonomiske kriser slutter og erstattes af ny økonomisk vækst. Denne krise er imidlertid anderledes, idet den har ført til, at mange virksomheder varigt har nedlagt produktionen i Danmark. Skal beskæftigelsen 18 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

17 øges, forudsætter det derfor, at der udvikles nye virksomheder i Danmark. Her overfor anes konturerne af en ny tendens: Den højteknologiske arbejds- og vidensintensive produktion udvikles, og nye videnstunge arbejdspladser opstår og gør danske virksomheder i stand til at konkurrere på det globale marked. 2. INDIVIDUALISERING Det moderne menneske lever et helt andet liv end det liv, man kendte til i produktionssamfundet, landbrugs- og industrisamfundene. Tidligere blev mennesker født til at have en bestemt identitet, som tilhørende en bestemt social klasse og fag. Venner og familie gav sig selv. I dag skal den enkelte selv definere sig, sine venner, sin identitet etc. I det moderne forbruger samfund skal den enkelte konstant træffe valg om livsstil og gøres dermed ansvarlig for valgene. Med TV og internetmediets muligheder bliver det endnu mere markant, at fælles værdigrundlag opløses. Også det stigende uddannelsesniveau bidrager til, at den enkelte gøres mere og mere bevidst om, at valg skal træffes og ikke bare træffer sig selv. Man havner ikke bare på en hylde i livet. Man har selv ansvaret for eget liv, egen succes og fiasko. Individualiseringen fører til et stigende fokus på individuel sundhed. Individualiseringen fører også til, at mange vil skabe noget selv, som har blivende værdi. Flere vil starte egen virksomhed, således som det f.eks. er beskrevet i bogen Creative Man (Instituttet for Fremtidsforskning). Den nære Femern Bælt-region har måske et potentiale som iværksætterområde. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 19

18 3. IMMATERIALISERING I nutidens samfund er de fleste menneskers basale behov for materielle goder dækket. Selv relativt lave vækstrater f.eks. 2 % vækst p.a. indebærer på 25 år, at økonomien øges med 50 %. Denne vækst vil for mange mennesker rette sig mod noget andet end det materielle. Det betyder, at i det moderne samfund og den moderne økonomi er det immaterielle i fokus. Nøgleord, der knytter sig til fremtidens økonomi, er derfor oplevelser og historiefortælling, der udtrykker identitet, eventyr, omsorg, oplevelser og kærlighed. Følelser og livsstil knyttes til produkter og gøres til selvstændige vækstsektorer. Oplevelsesindustrien er således ikke bare turisme eller underholdning, men indgår som integrerede dele af f.eks. landbrug og industri. 4. MOBILITET Vores mobilitet er i dag meget større end tidligere og er stadigt stigende. Konsekvenserne heraf er ikke slået fuldt ud igennem. Bilbestand - en er stadigt stigende, de forskellige transportsystemer og infrastrukturer udbygges fortsat. Konsekvensen er, at tidsafstande mindskes. Det får konsekvenser for lokalisering, arbejdsmarkeder, detailhandel og fører til en generel regionalisering, hvor mange mennesker i stedet for at leve lokalt lever regionalt. I kraft af forbedret infrastruktur er der heri en mulighed for den nære Femern Bælt-region. Et område som den nære Femern Bælt-region har potentialer for bosætning og turisme, da fortællingen og oplevelsen af natur, husdyr og det enkle gode liv kan realiseres der. Det er også et potentiale, at man i den nære Femern Bælt-region bliver bragt tættere på det andet lands kulturliv og oplevelser, når den faste forbindelse er etableret. 20 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

19 5. GLOBALISERING OG INTERNATIONALISERING Globaliseringen har sit udspring i nedbrydelsen af handelsbarriererne og dannelsen af en ny økonomisk verdensorden, hvor de tidligere råvareproducerende kolonier udvikler selvbærende økonomier, der er konkurrencedygtige på globalt plan. Samtidig udvikles kommunikation globalt (flyrejser, internet, telekommunikation). Resultatet er, at nationalstaternes og EU s grænser sprænges. For den nære Femern Bælt-region er der muligheder i et samarbejde over Femern Bælt. Kultur forskelle mellem Danmark og Nordtyskland forekommer stadig mindre i lyset af globaliseringen. Når nationalstaten i mindre grad er referencerammen, omdefineres hvad der er centre og periferier. Den nære Femern Bæltregion er ikke længere et dansk og et tysk yderområde, når man ser den i et overnationalt perspektiv. Det globale sprog er engelsk. Det truer tyskkundskaber i Danmark, men betyder også, at Danmark og Tyskland er på vej til at udvikle et fælles engelsk sprog. Og så betyder globaliseringen, at det lokale erhvervsliv befinder sig i en helt ny konkurrencesituation. Det gælder også turismen: Regionens sommerhusudlejere, Lalandia, hoteller og restauranter mv. befinder sig i direkte konkurrence med tilbuddene på f.eks. Bali eller Phuket, da rejsetiden til fjerne destinationer er mindsket og priserne er konkurrencedygtige. Skal turisterhvervene overleve og udvikles, skal de orientere sig i den nye verden. Netop nu er der en eksplosion i antallet af kinesere, der rejser ud. De rejser dog normalt uden om den nære Femern Bælt-region. 6. NYE TEKNOLOGIER Digitaliseringen har endnu ikke slået fuldt ud igennem. Dels udvikles teknologien til stadighed, dels er konsekvenserne af den allerede udviklede teknologi ikke slået igennem. Basalt sker en informationsspredning, der muliggør, at man kan arbejde overalt, dvs. hjemmearbejde muliggøres. Også kombinationer af hjemmearbejde og langdistancependling muliggøres. Det åbner op for store muligheder for den nære Femern Bælt-region. Også andre nye teknologier vil i de kommende år ændre vilkårene for regional udvikling og erhverv. Nye materialer, robotter og 3D-printere vil muliggøre en ny industriel og social revolution, hvor produktion kan decentraliseres, individualiseres og flyttes nærmere forbrugerne. Der er dog, som det ser ud nu, ikke mange forbrugere i den nære Femern Bælt-region. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 21

20 Inden for bioteknologien må det forventes, at der udvikles nye fødevarer, ligesom det må forventes, at biologisk energi vil udvikles voldsomt. Her har den nære Femern Bælt-region et potentiale. 7. KLIMAÆNDRINGER Klimaændringer og potentielt stigende vandstande vil påvirke den nære Femern Bæltregion, der i forvejen synker i forhold til vandstanden. Man har allerede oplevet flodbølger i det sydlige Danmark som følge af det synkende land. 8. FALDENDE ARBEJDSSTYRKE For hver tre ældre, der forlader det danske arbejdsmarked, er der kun en tilgang af to unge. Det er en langtidsudvikling, der vil vare ved de næste 20 år. Konsekvensen vil være mangel på (specialiseret) arbejdskraft. Det vil også berøre den nære Femern Bælt-region, hvor udbuddet af arbejdskraft kan vise sig som en faktor, der gør regionen attraktiv med den rette uddannelses mæssige indsats. 9. ALDRING Befolkningen bliver ældre. Det betyder, at vi får en stærkt stigende gruppe af ældre medborgere. Spørgsmålet er, om den nære Femern Bælt-region vil kunne tilbyde denne gruppe af borgere noget, andre regioner ikke kan? 10. URBANISERING OG MEGA-METROPOLER Med udviklingen af det moderne informations-, videns- og servicesamfund sker der på globalt plan en kraftig reduktion af beskæftigelsen i de primære og sekundære erhverv, som fører til yderligere urbanisering og afviklingen af bosætning på landet. Byerne bliver i fremtiden de afgørende vækstcentre, og der, hvor mennesker bosætter sig for at have flest muligheder for arbejde, uddannelse, oplevelser og sociale relationer. Spørgsmålet er, hvordan den nære Femernregion i fremtiden udnytter sin geografiske placering midt imellem mellem to metropoler? 22 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

21 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 23

22 TO FREMTIDS- SCENARIER 24 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

23 Scenarietænkning handler om at danne sig billeder af mulige fremtider. Fremtidstænkning handler om det, der ikke findes - endnu - og som vi derfor ikke ved, hvordan bliver. Noget som vi selv er med til at skabe, og som vi kun kan skabe på en fornuftig måde, hvis vi har nogle gode billeder af fremtiden at skabe det ud fra. At arbejde med scenarier kan hjælpe os til at være åbne i relation til fremtiden dens muligheder og dens trusler. Her er to scenarier eller fortællinger om den nære Femern Bælt-region år 2030: Det ene hedder Vækst og ny udvikling, det andet Stagnation og tilbagegang. Hovedvægten er lagt på den danske side af bæltet. Scenarierne udspændes i to dimensioner: dels den generelle konjunktursituation, dels spørgsmålet om man handler eller lader være (se fig. 1). Det er de to mest ekstreme scenarier, der er valgt, da de bedst viser handlemulighederne og konsekvenserne af ikke at handle. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en mekanisk kobling mellem konjunktur og handle muligheder. I en lavkonjunktur er der mange muligheder for at handle og skabe en positiv udvikling. Og også i en højkonjunktur vil manglende handlinger bidrage til, at det ikke går godt. Fortællingerne kan bruges som grundlag for diskussioner om, hvilke nye muligheder den faste Femern Bælt-forbindelse giver den nære Femern Bælt-region, og for hvad der konkret kan gøres for at realisere nogle af disse. Fig. 1 Den nære Femer Bælt-region 2030 HANDLING Højkonjunktur og optimisme 2030 Scenarie 1: Vækst og ny udvikling PASSIVITET - Stagnation og pessimisme Scenarie 2: Stagnation og tilbagegang LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 25

24 SCENARIE 1 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2030 VÆKST OG NY UDVIKLING Baggrund: Højkonjunktur Vi befinder os i Danmark og Nordeuropa er i en gunstig økonomisk situation, der har varet længe. De højtudviklede økonomier formåede at udnytte den nye økonomiske verdens orden, som opstod efter liberaliseringen af verdenshandelen for en menneskealder siden. Omkring 2013 var Europa ellers i krise. Men i virkeligheden kunne man allerede i 2013 konstatere, at de danske og tyske økonomier grundlæggende var sunde. Danmark havde f.eks. stort overskud på handelsbalancen, et lille underskud på statsbudgettet og en relativt beskeden arbejdsløshed. Dog var der ingen nævneværdig vækst. Krisen førte til en effektivisering af det europæiske erhvervsliv, hvor laveffektiv og arbejdskraftintensiv produktion blev udflyttet til Asien. Den højteknologiske arbejdsog videns intensive produktion blev til gengæld udviklet, så man kunne konkurrere og ekspandere på det globale marked. DANMARK OG TYSKLAND Konsekvensen er her i 2030 positiv både i Danmark og i Tyskland. Den nordeuropæiske økonomi er i en højkonjunktur, og optimismen er meget stor. Faktisk kan man nu høre nogle økonomer advare imod, at økonomien er overophedet. MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Kombination af økonomisk vækst og faldende befolkningstal har dog skabt alvorlige problemer på arbejdsmarkederne, som er under pres, da der mangler specialiseret arbejdskraft. NYT DANSK TYSK FORHOLD Tilbage i 10 erne viste prognoser, at trafikken over Femern Bælt stort set ville blive som, hvis færgedriften var forsat, men de er blevet gjort til skamme. Den nye faste forbindelse har ført til en grundlæggende ændring i det dansk-tyske forhold. Tunnelen er blevet en mental bro, og her i 2030 er samfærdslen og samkvemmet på tværs af bæltet mindst lige så udviklet som over den dansk-tyske landegrænse, hvor der i øvrigt også er sket en voldsom udvikling gennem de sidste ti år. Baggrunden er, at man i forbindelse med bygningen af Femern Bælt-forbindelsen satsede alt på, at de muligheder, den skabte, skulle udnyt- 26 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

25 tes ikke bare for den nære Femern Bælt-region, men for hele Danmark. Man erkendte, at Danmark var nødt til at forholde sig til, at Tyskland var en af verdens største økonomier og samtidig havde politisk og kulturelt dominerende rolle i Europa. Derfor var det ud fra alle synsvinkler et problem, hvis det danske samfund ikke forholdt sig sprogligt, kulturelt, økonomisk og politisk til Tyskland. Det, som prognoserne ikke havde forudset, var, at den tidligere sparsomme trafik afspejlede et generelt fravær af relationer på tværs af bæltet, som ændredes, da man byggede forbindelsen. Prognoserne tog alene udgangspunkt i den eksisterende trafik, der stort set kun bestod af transittrafik. Dermed overså de det enorme potentiale, der lå i at udvikle relationerne mellem Østdanmark og Holsten og Hamborg, hvis det dansk-tyske forhold blev udviklet og ændret. Allerede ti år før tunnelens indvielse stod det klart, at der var ved at ske et mentalt skift i danskernes opfattelse af Tyskland, da mange danskere købte lejligheder i Berlin. Men tunnel en blev simpelthen den anledning, som for alvor ændrede det dansk-tyske forhold. Man erkendte mulighederne og satsede på at udnytte dem. Den anden grund var, at man handlede aktivt for, at det skulle ske. LIDT HISTORISK BAGGRUND Fraværet af relationer mellem metropolen Hamborg og Øresundsregionen går i virke ligheden helt tilbage til den gamle dansk-holstenske stats sammenbrud i 1800-tallet, hvor Holsten og Danmark oprindeligt gennem århundreder havde udgjort en nation uden andre modsætninger end de rent økonomisk begrundede. Efter Napoleonskrigene og den europæiske nationalromantiske vækkelse i 1800-tallet, og sidenhen krig og skilsmisse mellem Danmark og Holsten, havde man i begge lande fortrængt bevidstheden om det oprinde lige fællesskab og den fælles stat og dens undergang. Det var en stor del af forklaringen på de meget sparsomme relationer. Siden havde historien med jævne mellemrum, bl.a. verdenskrigene, ribbet op i sår ene, så man endnu i 2010 kunne sige, at der i mands minde havde været åben konflikt, nemlig lige siden 1848, dvs. i over 160 år. Men da tunnelen blev indviet i 2021, var det ikke længere tilfældet. I 2021 kunne ingen huske længere tilbage end til, at Danmark og Tyskland altid havde været i alliance. Dermed var den seneste krig på vej ud af den personlige erindring, og der opstod et grundlag for at normalisere det unormale forhold mellem landene. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 27

26 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION VS. METROPOLERNE Da først det nye dynamiske forhold mellem København og Hamborg var blevet etableret, blev hele motorvejsstrækningen mellem byerne kendetegnet af den positive erhvervsudvikling, vi ser i dag. Mange virksomheder valgte at lægge sig der på grund af nærheden til begge metropoler. Her i 2030 er det dog ikke alle geografiske områder, der har fået del i udviklingen. Det er heller ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, der klarer sig lige godt. bygningsarbejdere fra området arbejder i metropolerne. Men der er også mange danskere, der arbejder i Tyskland og mange tyskere, som arbejder i Danmark. Det er helt tydeligt, at den store vækst genereres og spredes fra København (og Malmø, Lund og Helsingborg) og Hamborg (og Lübeck og Kiel) - og i øvrigt også Berlin. Den nære Femern Bælt-region er derfor helt afhængig af udviklingen i København og Nordtyskland. De personer, der bor i yderområder og ikke har en uddannelse ud over grundskolen, har ikke mange chancer. Derfor er der også i 2030 nogle af de problemer, der traditionelt kendetegner yderområder. Der er dog igangsat mange initiativer, så de problemer, vi stadig ser, er mest historisk begrundede: Mange, der bor i området ved Femern Bælt, pendler til storbyerne og arbejder i servicesektoren der. Andre er flyttet til byerne. Men nu er udviklingen blevet vendt. Nu flytter folk også den anden vej. Kombinationen af økonomisk og befolkningsmæssig vækst har sat boligmarkedet i storbyerne under voldsomt pres med stærkt stigende priser. Byggeriet boomer i storbyerne, og mange 28 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

27 TIDSÅND Den positive økonomiske udvikling har over alt i samfundet spillet sammen med en generel optimistisk stemning. Åbenhed og fremtidsorientering kendetegner tidsånden. Man er indstillet på nyudvikling og eksperimenter også i Femern Bælt-regionen. Tidsånden bidrager til, at der bliver taget initiativer; der skabes udvikling, som igen styrker optimismen. Vi befinder os i en positiv spiral. Allerede før man i 2021 indviede den faste forbindelse over Femern Bælt var indstillingen, at den skabte muligheder, som man skulle udnytte. DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION Den nye forbindelse til nabolandet vakte i lokalbefolkningen og i medierne en interesse for de nye naboer. Man var orienteret mod fremtiden. Man ville den simpelthen. Den faste forbindelse og det europæiske samarbejde om bl.a. at nedbryde grænser har betydet, at Femern Bælt-området her i 2030 er ændret fra at være to nationale yderområder til at blive et centrum mellem to metropoler og deres vækstøkonomier. Det gav muligheder, som blev udnyttet, og som fortsat skal udnyttes. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 29

28 BOSÆTNING Hvis vi ser på boligmarkedet, betød det fornyede økonomiske opsving fra midten af 10 erne, at boligpriserne steg i metropolerne, og at der blev skabt grundlag for tilflytning til områderne nær Femern Bælt, selv om der fra Femern Bælt er ca. 150 km til København og Hamborg. Samtidig har der i de senere år været en tendens til egentlig tilflytning fra storbyerne, fordi boligpriserne er steget, og fordi trafikforbindelserne til dem er blevet mærkbart forbedret. Det har også betydet, at flytningen fra Femern Bæltregionen er blevet mindre. Samtidig er Femern Bælt-området blevet attraktivt som boligområde, fordi der her på en gang er adgang til flere metropoler og to nationers kulturliv. Nogle har endda valgt at have to boliger: en mindre i storbyen og en på landet. Tilflytningen og faldet i fraflytningen har tilsammen betydet, at lokalsamfundene på begge sider af bæltet er blevet styrket. Mange af tilflytterne er ressourcestærke personer og familier med børn, der bliver tiltrukket af naturen og ønsket om at leve i lokalsamfund med et godt miljø og et stærkt fællesskab, men de bliver også tiltrukket af nærheden til det spændende og anderledes kulturliv på den anden side af bæltet. Politisk er man gået aktivt ind og har understøttet udviklingen ved at få skabt nye gode hurtige regionaltogforbindelser til København, Hamborg og Kiel. 30 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

29 STRATEGISK SATSNING Med den øgede tilflytning er meget opnået, men det virkelige spørgsmål har været, om man har kunnet udnytte den faste forbindelse til at få skabt ny erhvervsudvikling. Spørgsmålet har bl.a. været, hvad andre yderområder, der kan sammenlignes med Femern Bælt-regionen, har gjort? Ud over det gode mangeårige samarbejde over landegrænsen mellem Sønderjylland og Slesvig har specielt to byer været interessante at kigge på: Bilbao i Spanien og Lille i Frankrig. Bilbao har vist, hvordan man ud af næsten ingenting kunne brande sig til en fremtid, mens Lille med Kanaltunnelen i sin tid fik en ny geografisk placering, som kunne sammenlignes med Femern Bælt-regionens. Lille havde udnyttet mulighederne, mens man på den anden side af Kanalen havde et eksempel på en region, der ikke havde udnyttet mulighederne, og derfor ikke havde fået noget ud af den faste forbindelse. Man havde erkendt, at Femern Bælt-regionen havde noget særligt: Femern Bælt-tunnelen, der indebar en omfattende transittrafik gennem regionen. Transittrafikken rummede et potentiale, der skulle udnyttes. Det var kun et spørgsmål om at få transittrafikken til at standse op, så var der et potentielt marked for mange aktiviteter. NY TRAFIK-GEOGRAFISK PLACERING Der er etableret en ny fjern- og regionaltogsbanegård i Holeby som et knudepunkt, hvor pendlere kan parkere. Det regionale og lokale initiativ om at etablere et internationalt shoppingcenter med hotel, restauranter, kulturelle faciliteter mv. for transittrafikken, og med aktiviteter for befolkningerne i både Hamborg og Øresundsregionen, har ligeledes haft en stor betydning. Alt dette blev muligt, fordi man erkendte, at Danmark skulle være konkurrencedygtig med Tyskland, og at det krævede, at man tog de nødvendige initiativer. Der skabtes et stort transportcenter, der har dannet basis for udviklingen af en transportklynge. Det tyske forbud mod kørsel med lastvogne i weekenderne har gjort området til det naturlige sted for den skandinaviske transittrafik at gøre ophold og i forbindelse dermed gøre brug af de mange services, der er i tilknytning til centeret. Det drejer sig om alt fra værksteder, restauranter og overnatningsmuligheder. Der er etableret et lagerhotel, så transportcenteret i dag er et naturligt sted for transportstrømmene at samles og deles i forskellige retninger. I den forbindelse har også den nye trafikhavn i Rødby fået stor betydning. Det fulde potentiale af de store statslige investeringer i infrastruktur kan på den måde udnyttes i et frugtbart samarbejde mellem bl.a. transportbranchen og forskningsinstitutioner i regionen. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 31

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Femern Nye Muligheder Indtryk fra konference den 16. maj 2013 på Visual Climate Center i Holeby

Femern Nye Muligheder Indtryk fra konference den 16. maj 2013 på Visual Climate Center i Holeby Femern Nye Muligheder Indtryk fra konference den 16. maj 2013 på Visual Climate Center i Holeby side 2 Indtryk fra dagen Konferencen Femern Nye Muligheder løb af stablen den 16. maj 2013 på den gamle papirfabrik

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S

Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S ved motorvej E47 på Nordfalster i knudepunktet mellem Berlin/Hamborg og København/Malmø - i korridoren, der forbinder

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv Uddannelse, erhverv, beskæftigelse - og selve arbejdspladsen har stor betydning for de fleste mennesker. Arbejdet eller erhvervet er i høj grad med til at skabe identitet for den enkelte, ligesom dette

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige, 2013

Markedsmuligheder i Sverige, 2013 Underoverskrift (MetaUM str. 16) Markedsmuligheder i Sverige, 2013 Oplæg ved Handelschef Mette Ehlers Mikkelsen Den Danske Ambassade i Stockholm Brugt med tilladelse fra PEJ GRUPPEN Sverige BNP/capita,

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND. FREdag d. 24. APRIL 2015

FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND. FREdag d. 24. APRIL 2015 FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND FREdag d. 24. APRIL 2015 FÆLLES MINISTERERKLÆRING FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Sydhavsøerne vil blomstre. Sjælland & Øerne FRA DIN LOKALAFDELING TEMA. Hvad vil Femernforbindelsen

Sydhavsøerne vil blomstre. Sjælland & Øerne FRA DIN LOKALAFDELING TEMA. Hvad vil Femernforbindelsen LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne FRA DIN LOKALAFDELING TEMA Hvad vil Femernforbindelsen betyde for dig,

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere