LYS & MØRKE OVER FEMERN BÆLT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LYS & MØRKE OVER FEMERN BÆLT"

Transkript

1 LYS & MØRKE OVER FEMERN BÆLT SCENARIER FOR DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2030 Af Uffe Palludan

2

3 LYS & MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 af Uffe Palludan Udgivet af: Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter Tekst: Uffe Paludan Ansvarlig: Christian Lützen Redaktion: Mette Dybkjær & Eva Sanvig Layout: Sara Itkin / itkin.dk Foto fra film: Casper Strunge /...&film Tegninger: Maria Prohazka Tryk: GP-tryk

4

5 Den største opgave er at ændre folks holdninger. Folk tror ikke på fremtiden. Jeg tror, det bliver det bedste sted i Danmark. Selvstændig erhvervsdrivende, Nakskov

6

7 MINISTERENS FORORD Det er svært at spå især om fremtiden. Storm P s ord er almengyldige og derfor ofte brugt. Men selvom vi ikke kan spå om fremtiden, kan det godt være nyttigt at prøve at forestille sig, hvordan fremtiden bliver. For når vi skaber billeder af, hvordan fremtiden kan blive, åbner vi op for at påvirke den ved at handle. Jeg har bedt fremtidsforsker Uffe Paludan om at give to bud på, hvordan fremtiden for Femern Bælt-regionen kan blive. Det er hans bud, som præsenteres i denne publikation. Det er vigtigt for mig at understrege, at scenarierne hverken er visioner eller fremskrivninger af nutiden. Det er to historier om, hvordan fremtiden for Sydsjælland og Lolland-Falster kunne se ud i Vi ved alle, at regionen er udfordret. Arbejdspladser lukker, og mange flytter fra området. Men med beslutningen om at bygge en fast forbindelse over Femern Bælt bliver regionen centrum for et af de største anlægsprojekter i Danmark. I anlægsperioden vil der være flere hundrede, som arbejder på projektet og midlertidigt bor i området. Det kan give nyt liv og skabe nye arbejdspladser i den periode, forbindelsen bygges. Men hvad vil der ske, når den faste forbindelse er færdig? Infrastrukturen vil være forandret for altid. Tyskland ligger pludselig bare en kort køretur væk, og der vil være helt nye muligheder for samarbejde, udveksling af idéer og vækst. Hvordan vil regionen se ud i 2030? Vil Sydsjælland og Lolland-Falster være præget af udvikling, nye arbejdspladser og tilflytning? Eller vil den faste forbindelse blot have øget den gennemkørende trafik? De to scenarier, der præsenteres her, viser to yderpunkter. Da jeg læste dem, blev jeg først meget glad og inspireret. For sikke muligheder, der er. Men så læste jeg det andet scenarie Jeg tror på, at vi kan påvirke fremtiden. Men jeg ved også, at udviklingen ikke kommer af sig selv. Den kræver, at vi samarbejder. At vi ser mulighederne og tør gribe dem. Fremtiden tilhører den, der handler. Carsten Hansen Minister for by, bolig og landdistrikter Maj 2013

8 10 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

9 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 Fremtidsscenarierne i kapitel 3 beskriver den mulige udvikling i den nære Femern Bæltregion, dvs. på den tyske side Østholsten, den halvø der retter sig mod nord mellem Kieler Förde og Lübecker Bucht, og øen Femern. På den danske side Lolland-Falster, Møn og mindre øer og det sydligste af Sjælland. Det er et stort geografisk område, som er tyndt befolket. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION

10 DEN TYSKE SIDE Fra det sydligste Østholsten (ved Lübeck) til Rødby er der 100 km. I det samlede Østholsten bor mennesker. Den største by i den tyske del af regionen er Oldenburg med knap indbyggere, men regionen udgør et direkte opland til storbyen Lübeck. Øen Femern har en befolkning på knap indbyggere. Kredshovedstaden Eutin i det vestlige Østholsten 50 km fra Puttgarten har en befolkning på Vigtigste erhverv ud over landbrug er turisme, især langs den tyske Østersø-kyst og i det holstenske Schweiz mellem kredshovedstaden Eutin og Plön. DEN DANSKE SIDE Fra Rødby er der over Lolland og Nordvestfalster ca. 50 km til Vordingborg og yderligere 30 km til Næstved, der ligger lige så langt væk fra Femern Bælt som Lübeck og Kiel. De to kommuner på Lolland-Falster har og indbyggere. I Vordingborg kommune bor indbyggere. Også den danske side af bæltet er karakteriseret ved primære erhverv og turisme. 12 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

11 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION

12 AFSTANDE OG NÆRMESTE STØRRE BYER Mellem Næstved og Lübeck og Kiel er der 180 km. Kiel har indbyggere og rummer den gamle dansk-holstenske stats andet universitet. Lübeck har godt indbyggere. Både den danske og den tyske side af Femern Bælt har vanskeligt ved at fastholde indbyggertallet og oplever stigende gennemsnitsalder i befolkningen. De to sider af bæltet er således i høj grad kendetegnet ved de samme problemstillinger. KONTAKT OG TRAFIK OVER BÆLTET I dag er der kun yderst begrænsede kontakter over bæltet. Der er tale om to regioner, der hver især vender sig væk fra hinanden mod de respektive storbyregioner, i Danmark mod København og i Tyskland mod syd mod Hamburg og Lübeck og mod vest mod Kiel. At de to sider af bæltet er fremmede over for hinanden, afspejler historiske forhold, der også gælder relationen København og Hamborg. Konkret ytrer det sig i en meget beskeden trafik mellem Østdanmark og Hamborg-Holsten, mindre end befolkningstallet i regionen lægger op til. TIDSAFSTANDE OG TRANSPORT-GEOGRAFI MED OG UDEN FAST FORBINDELSE Fraværet af en fast Femern Bælt-forbindelse betyder, at bæltet udgør en stor fysisk barriere mellem de to områder. Hertil kommer den barriere, som færgetaksterne udgør. Den nuværende færgeforbindelse har tilstrækkelig kapacitet, så normalt er det ikke nødvendigt at foretage pladsreservation mv. Der er afgang hver halve time, og overfarten tager 45 minutter. Med gennemsnitlig ventetid tager turen mellem Rødby og Puttgarten i dag godt en time. Når den faste forbindelse er indviet, vil rejsetiden med bil eller jernbane komme ned på ca. ti minutter. Besparelsen er altså knap en time. Forbindelsen vil med andre ord sikre, at en kunstigt forøget afstand på ca. 100 km målt i tid falder bort. Tidsafstanden bliver dermed som på landkort. Det indebærer reelt, at både den danske og den tyske side af bæltet potentielt ændres fra at være to halvøer til i stedet at være en geografisk region mellem to storbycentre. I den forbindelse er det centralt, at Femern Bæltprojektet også indebærer en forbedring af infrastrukturen på land, så begge regioner kommer tættere på de respektive centre, som de orienterer sig mod nu. 14 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

13 Fra Oldenburg er der 110 km til Hamborg. Tilsvarende er der fra Nordøstfalster 110 km til København, ligesom der er 110 km mellem Oldenburg og Nordøstfalster. Etableres eksempelvis en togforbindelse, der kører strækningen med en gennemsnitshastighed på 200 km/t, som den der netop er besluttet mellem København og Rødby, vil det i teorien være muligt at køre hver af de tre strækninger på 33 minutter! Det er et åbent spørgsmål, hvad en sådan ændret infrastruktur vil betyde. Det sikre er, at den på kort sigt vil få nogle afledte effekter ved at flytte trafikstrømme, og da den sparede tid kan opfattes som en billiggørelse af transporten (tid er penge), vil der opstå en marginalt øget trafik. Både den danske og tyske side af bæltet er på nuværende tidspunkt ramt af en række udfordringer, der vil kunne imødegås med initiativer, som udnytter de muligheder, som den faste Femern Bælt-forbindelse giver. I den forbindelse er det værd at huske på små tals lov, der siger, at selv om problemerne synes store i det lokale miljø, så er de set i et større perspektiv meget små, da områderne er små. Det drejer sig f.eks. kun om at skabe ganske få tusinde arbejdspladser, så er der fuld beskæftigelse. Derudover vil den skabe en række åbne muligheder, der kan udnyttes på længere sigt, men som vi ikke kan være sikre på, bliver udnyttet. Det er den nære Femern Bælt-region, der mest direkte påvirkes af etableringen af den faste forbindelse, da det er den, hvis geografi berøres relativt mest. Da der ikke bor mange mennesker, eller på nuværende tidspunkt eksisterer store markante virksomheder eller erhverv i området, vil de regionale konsekvenser af anlægget ikke syne af meget set fra København eller Hamborg. Men set fra regionen vil etableringen af den faste forbindelse være en markant forandring, som kan vise sig at rumme store muligheder (og trusler). LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION

14 16 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

15 UDVIKLINGS- TENDENSER MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 17

16 At fremtiden er usikker, betyder ikke, at alt er muligt. Der er naturligvis nogle bindinger, der knytter fortid, nutid og fremtid sammen. Noget af det, vi kender, er de langsigtede udviklingstendenser (megatrends), som har kendetegnet udviklingen frem til nu, og som fortsat kendetegner den. De har været der længe, men deres konsekvenser er ikke slået fuldt ud igennem endnu. I det følgende præsenteres de ti vigtigste mega trends, der vil præge vilkårene for Femern Bælt-regionen. Nogle af dem udgør store trusler, andre rummer muligheder. De fleste begge dele. Det er en pointe, at selv om vi ved, de er der, så kender vi ikke nødvendigvis deres konsekvenser. 1. ÆNDRINGER I DEN GLOBALE ØKONOMI Tilbage i 1980 erne oplevede Danmark en periode, hvor industrien udvikledes i Vestdanmark, mens industrien i byerne og i særdeleshed København blev afviklet. Der var både tale om virksomhedslukninger og rationaliseringer, der indebar, at industribeskæftigelsen faldt. Med EU s udvidelse med Spanien og Portugal i 1986 og siden udvidelsen med Østeuropa flyttede en stor del af denne produktion ud af Danmark, hvorfor også yderområderne oplevede industriel afvikling. Konsekvensen var, at de nye arbejdspladser, man troede kunne erstatte forsvundne arbejdspladser i landbruget, forsvandt. Det efterlod specielt landområder, hvor der ikke er mange servicevirksomheder, med et stort problem. Der mangler arbejdspladser til dem, der ikke har en specialuddannelse. Den nuværende krise er en kombination af en traditionel konjunkturkrise (finanskrisen) og en strukturkrise, der handler om en tilpasning af de økonomiske strukturer til en ny økonomisk verdensorden. Fremtiden er usikker. Erfaringsmæssigt ved vi, at økonomiske kriser slutter og erstattes af ny økonomisk vækst. Denne krise er imidlertid anderledes, idet den har ført til, at mange virksomheder varigt har nedlagt produktionen i Danmark. Skal beskæftigelsen 18 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

17 øges, forudsætter det derfor, at der udvikles nye virksomheder i Danmark. Her overfor anes konturerne af en ny tendens: Den højteknologiske arbejds- og vidensintensive produktion udvikles, og nye videnstunge arbejdspladser opstår og gør danske virksomheder i stand til at konkurrere på det globale marked. 2. INDIVIDUALISERING Det moderne menneske lever et helt andet liv end det liv, man kendte til i produktionssamfundet, landbrugs- og industrisamfundene. Tidligere blev mennesker født til at have en bestemt identitet, som tilhørende en bestemt social klasse og fag. Venner og familie gav sig selv. I dag skal den enkelte selv definere sig, sine venner, sin identitet etc. I det moderne forbruger samfund skal den enkelte konstant træffe valg om livsstil og gøres dermed ansvarlig for valgene. Med TV og internetmediets muligheder bliver det endnu mere markant, at fælles værdigrundlag opløses. Også det stigende uddannelsesniveau bidrager til, at den enkelte gøres mere og mere bevidst om, at valg skal træffes og ikke bare træffer sig selv. Man havner ikke bare på en hylde i livet. Man har selv ansvaret for eget liv, egen succes og fiasko. Individualiseringen fører til et stigende fokus på individuel sundhed. Individualiseringen fører også til, at mange vil skabe noget selv, som har blivende værdi. Flere vil starte egen virksomhed, således som det f.eks. er beskrevet i bogen Creative Man (Instituttet for Fremtidsforskning). Den nære Femern Bælt-region har måske et potentiale som iværksætterområde. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 19

18 3. IMMATERIALISERING I nutidens samfund er de fleste menneskers basale behov for materielle goder dækket. Selv relativt lave vækstrater f.eks. 2 % vækst p.a. indebærer på 25 år, at økonomien øges med 50 %. Denne vækst vil for mange mennesker rette sig mod noget andet end det materielle. Det betyder, at i det moderne samfund og den moderne økonomi er det immaterielle i fokus. Nøgleord, der knytter sig til fremtidens økonomi, er derfor oplevelser og historiefortælling, der udtrykker identitet, eventyr, omsorg, oplevelser og kærlighed. Følelser og livsstil knyttes til produkter og gøres til selvstændige vækstsektorer. Oplevelsesindustrien er således ikke bare turisme eller underholdning, men indgår som integrerede dele af f.eks. landbrug og industri. 4. MOBILITET Vores mobilitet er i dag meget større end tidligere og er stadigt stigende. Konsekvenserne heraf er ikke slået fuldt ud igennem. Bilbestand - en er stadigt stigende, de forskellige transportsystemer og infrastrukturer udbygges fortsat. Konsekvensen er, at tidsafstande mindskes. Det får konsekvenser for lokalisering, arbejdsmarkeder, detailhandel og fører til en generel regionalisering, hvor mange mennesker i stedet for at leve lokalt lever regionalt. I kraft af forbedret infrastruktur er der heri en mulighed for den nære Femern Bælt-region. Et område som den nære Femern Bælt-region har potentialer for bosætning og turisme, da fortællingen og oplevelsen af natur, husdyr og det enkle gode liv kan realiseres der. Det er også et potentiale, at man i den nære Femern Bælt-region bliver bragt tættere på det andet lands kulturliv og oplevelser, når den faste forbindelse er etableret. 20 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

19 5. GLOBALISERING OG INTERNATIONALISERING Globaliseringen har sit udspring i nedbrydelsen af handelsbarriererne og dannelsen af en ny økonomisk verdensorden, hvor de tidligere råvareproducerende kolonier udvikler selvbærende økonomier, der er konkurrencedygtige på globalt plan. Samtidig udvikles kommunikation globalt (flyrejser, internet, telekommunikation). Resultatet er, at nationalstaternes og EU s grænser sprænges. For den nære Femern Bælt-region er der muligheder i et samarbejde over Femern Bælt. Kultur forskelle mellem Danmark og Nordtyskland forekommer stadig mindre i lyset af globaliseringen. Når nationalstaten i mindre grad er referencerammen, omdefineres hvad der er centre og periferier. Den nære Femern Bæltregion er ikke længere et dansk og et tysk yderområde, når man ser den i et overnationalt perspektiv. Det globale sprog er engelsk. Det truer tyskkundskaber i Danmark, men betyder også, at Danmark og Tyskland er på vej til at udvikle et fælles engelsk sprog. Og så betyder globaliseringen, at det lokale erhvervsliv befinder sig i en helt ny konkurrencesituation. Det gælder også turismen: Regionens sommerhusudlejere, Lalandia, hoteller og restauranter mv. befinder sig i direkte konkurrence med tilbuddene på f.eks. Bali eller Phuket, da rejsetiden til fjerne destinationer er mindsket og priserne er konkurrencedygtige. Skal turisterhvervene overleve og udvikles, skal de orientere sig i den nye verden. Netop nu er der en eksplosion i antallet af kinesere, der rejser ud. De rejser dog normalt uden om den nære Femern Bælt-region. 6. NYE TEKNOLOGIER Digitaliseringen har endnu ikke slået fuldt ud igennem. Dels udvikles teknologien til stadighed, dels er konsekvenserne af den allerede udviklede teknologi ikke slået igennem. Basalt sker en informationsspredning, der muliggør, at man kan arbejde overalt, dvs. hjemmearbejde muliggøres. Også kombinationer af hjemmearbejde og langdistancependling muliggøres. Det åbner op for store muligheder for den nære Femern Bælt-region. Også andre nye teknologier vil i de kommende år ændre vilkårene for regional udvikling og erhverv. Nye materialer, robotter og 3D-printere vil muliggøre en ny industriel og social revolution, hvor produktion kan decentraliseres, individualiseres og flyttes nærmere forbrugerne. Der er dog, som det ser ud nu, ikke mange forbrugere i den nære Femern Bælt-region. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 21

20 Inden for bioteknologien må det forventes, at der udvikles nye fødevarer, ligesom det må forventes, at biologisk energi vil udvikles voldsomt. Her har den nære Femern Bælt-region et potentiale. 7. KLIMAÆNDRINGER Klimaændringer og potentielt stigende vandstande vil påvirke den nære Femern Bæltregion, der i forvejen synker i forhold til vandstanden. Man har allerede oplevet flodbølger i det sydlige Danmark som følge af det synkende land. 8. FALDENDE ARBEJDSSTYRKE For hver tre ældre, der forlader det danske arbejdsmarked, er der kun en tilgang af to unge. Det er en langtidsudvikling, der vil vare ved de næste 20 år. Konsekvensen vil være mangel på (specialiseret) arbejdskraft. Det vil også berøre den nære Femern Bælt-region, hvor udbuddet af arbejdskraft kan vise sig som en faktor, der gør regionen attraktiv med den rette uddannelses mæssige indsats. 9. ALDRING Befolkningen bliver ældre. Det betyder, at vi får en stærkt stigende gruppe af ældre medborgere. Spørgsmålet er, om den nære Femern Bælt-region vil kunne tilbyde denne gruppe af borgere noget, andre regioner ikke kan? 10. URBANISERING OG MEGA-METROPOLER Med udviklingen af det moderne informations-, videns- og servicesamfund sker der på globalt plan en kraftig reduktion af beskæftigelsen i de primære og sekundære erhverv, som fører til yderligere urbanisering og afviklingen af bosætning på landet. Byerne bliver i fremtiden de afgørende vækstcentre, og der, hvor mennesker bosætter sig for at have flest muligheder for arbejde, uddannelse, oplevelser og sociale relationer. Spørgsmålet er, hvordan den nære Femernregion i fremtiden udnytter sin geografiske placering midt imellem mellem to metropoler? 22 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

21 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 23

22 TO FREMTIDS- SCENARIER 24 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

23 Scenarietænkning handler om at danne sig billeder af mulige fremtider. Fremtidstænkning handler om det, der ikke findes - endnu - og som vi derfor ikke ved, hvordan bliver. Noget som vi selv er med til at skabe, og som vi kun kan skabe på en fornuftig måde, hvis vi har nogle gode billeder af fremtiden at skabe det ud fra. At arbejde med scenarier kan hjælpe os til at være åbne i relation til fremtiden dens muligheder og dens trusler. Her er to scenarier eller fortællinger om den nære Femern Bælt-region år 2030: Det ene hedder Vækst og ny udvikling, det andet Stagnation og tilbagegang. Hovedvægten er lagt på den danske side af bæltet. Scenarierne udspændes i to dimensioner: dels den generelle konjunktursituation, dels spørgsmålet om man handler eller lader være (se fig. 1). Det er de to mest ekstreme scenarier, der er valgt, da de bedst viser handlemulighederne og konsekvenserne af ikke at handle. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en mekanisk kobling mellem konjunktur og handle muligheder. I en lavkonjunktur er der mange muligheder for at handle og skabe en positiv udvikling. Og også i en højkonjunktur vil manglende handlinger bidrage til, at det ikke går godt. Fortællingerne kan bruges som grundlag for diskussioner om, hvilke nye muligheder den faste Femern Bælt-forbindelse giver den nære Femern Bælt-region, og for hvad der konkret kan gøres for at realisere nogle af disse. Fig. 1 Den nære Femer Bælt-region 2030 HANDLING Højkonjunktur og optimisme 2030 Scenarie 1: Vækst og ny udvikling PASSIVITET - Stagnation og pessimisme Scenarie 2: Stagnation og tilbagegang LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 25

24 SCENARIE 1 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2030 VÆKST OG NY UDVIKLING Baggrund: Højkonjunktur Vi befinder os i Danmark og Nordeuropa er i en gunstig økonomisk situation, der har varet længe. De højtudviklede økonomier formåede at udnytte den nye økonomiske verdens orden, som opstod efter liberaliseringen af verdenshandelen for en menneskealder siden. Omkring 2013 var Europa ellers i krise. Men i virkeligheden kunne man allerede i 2013 konstatere, at de danske og tyske økonomier grundlæggende var sunde. Danmark havde f.eks. stort overskud på handelsbalancen, et lille underskud på statsbudgettet og en relativt beskeden arbejdsløshed. Dog var der ingen nævneværdig vækst. Krisen førte til en effektivisering af det europæiske erhvervsliv, hvor laveffektiv og arbejdskraftintensiv produktion blev udflyttet til Asien. Den højteknologiske arbejdsog videns intensive produktion blev til gengæld udviklet, så man kunne konkurrere og ekspandere på det globale marked. DANMARK OG TYSKLAND Konsekvensen er her i 2030 positiv både i Danmark og i Tyskland. Den nordeuropæiske økonomi er i en højkonjunktur, og optimismen er meget stor. Faktisk kan man nu høre nogle økonomer advare imod, at økonomien er overophedet. MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Kombination af økonomisk vækst og faldende befolkningstal har dog skabt alvorlige problemer på arbejdsmarkederne, som er under pres, da der mangler specialiseret arbejdskraft. NYT DANSK TYSK FORHOLD Tilbage i 10 erne viste prognoser, at trafikken over Femern Bælt stort set ville blive som, hvis færgedriften var forsat, men de er blevet gjort til skamme. Den nye faste forbindelse har ført til en grundlæggende ændring i det dansk-tyske forhold. Tunnelen er blevet en mental bro, og her i 2030 er samfærdslen og samkvemmet på tværs af bæltet mindst lige så udviklet som over den dansk-tyske landegrænse, hvor der i øvrigt også er sket en voldsom udvikling gennem de sidste ti år. Baggrunden er, at man i forbindelse med bygningen af Femern Bælt-forbindelsen satsede alt på, at de muligheder, den skabte, skulle udnyt- 26 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

25 tes ikke bare for den nære Femern Bælt-region, men for hele Danmark. Man erkendte, at Danmark var nødt til at forholde sig til, at Tyskland var en af verdens største økonomier og samtidig havde politisk og kulturelt dominerende rolle i Europa. Derfor var det ud fra alle synsvinkler et problem, hvis det danske samfund ikke forholdt sig sprogligt, kulturelt, økonomisk og politisk til Tyskland. Det, som prognoserne ikke havde forudset, var, at den tidligere sparsomme trafik afspejlede et generelt fravær af relationer på tværs af bæltet, som ændredes, da man byggede forbindelsen. Prognoserne tog alene udgangspunkt i den eksisterende trafik, der stort set kun bestod af transittrafik. Dermed overså de det enorme potentiale, der lå i at udvikle relationerne mellem Østdanmark og Holsten og Hamborg, hvis det dansk-tyske forhold blev udviklet og ændret. Allerede ti år før tunnelens indvielse stod det klart, at der var ved at ske et mentalt skift i danskernes opfattelse af Tyskland, da mange danskere købte lejligheder i Berlin. Men tunnel en blev simpelthen den anledning, som for alvor ændrede det dansk-tyske forhold. Man erkendte mulighederne og satsede på at udnytte dem. Den anden grund var, at man handlede aktivt for, at det skulle ske. LIDT HISTORISK BAGGRUND Fraværet af relationer mellem metropolen Hamborg og Øresundsregionen går i virke ligheden helt tilbage til den gamle dansk-holstenske stats sammenbrud i 1800-tallet, hvor Holsten og Danmark oprindeligt gennem århundreder havde udgjort en nation uden andre modsætninger end de rent økonomisk begrundede. Efter Napoleonskrigene og den europæiske nationalromantiske vækkelse i 1800-tallet, og sidenhen krig og skilsmisse mellem Danmark og Holsten, havde man i begge lande fortrængt bevidstheden om det oprinde lige fællesskab og den fælles stat og dens undergang. Det var en stor del af forklaringen på de meget sparsomme relationer. Siden havde historien med jævne mellemrum, bl.a. verdenskrigene, ribbet op i sår ene, så man endnu i 2010 kunne sige, at der i mands minde havde været åben konflikt, nemlig lige siden 1848, dvs. i over 160 år. Men da tunnelen blev indviet i 2021, var det ikke længere tilfældet. I 2021 kunne ingen huske længere tilbage end til, at Danmark og Tyskland altid havde været i alliance. Dermed var den seneste krig på vej ud af den personlige erindring, og der opstod et grundlag for at normalisere det unormale forhold mellem landene. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 27

26 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION VS. METROPOLERNE Da først det nye dynamiske forhold mellem København og Hamborg var blevet etableret, blev hele motorvejsstrækningen mellem byerne kendetegnet af den positive erhvervsudvikling, vi ser i dag. Mange virksomheder valgte at lægge sig der på grund af nærheden til begge metropoler. Her i 2030 er det dog ikke alle geografiske områder, der har fået del i udviklingen. Det er heller ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, der klarer sig lige godt. bygningsarbejdere fra området arbejder i metropolerne. Men der er også mange danskere, der arbejder i Tyskland og mange tyskere, som arbejder i Danmark. Det er helt tydeligt, at den store vækst genereres og spredes fra København (og Malmø, Lund og Helsingborg) og Hamborg (og Lübeck og Kiel) - og i øvrigt også Berlin. Den nære Femern Bælt-region er derfor helt afhængig af udviklingen i København og Nordtyskland. De personer, der bor i yderområder og ikke har en uddannelse ud over grundskolen, har ikke mange chancer. Derfor er der også i 2030 nogle af de problemer, der traditionelt kendetegner yderområder. Der er dog igangsat mange initiativer, så de problemer, vi stadig ser, er mest historisk begrundede: Mange, der bor i området ved Femern Bælt, pendler til storbyerne og arbejder i servicesektoren der. Andre er flyttet til byerne. Men nu er udviklingen blevet vendt. Nu flytter folk også den anden vej. Kombinationen af økonomisk og befolkningsmæssig vækst har sat boligmarkedet i storbyerne under voldsomt pres med stærkt stigende priser. Byggeriet boomer i storbyerne, og mange 28 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

27 TIDSÅND Den positive økonomiske udvikling har over alt i samfundet spillet sammen med en generel optimistisk stemning. Åbenhed og fremtidsorientering kendetegner tidsånden. Man er indstillet på nyudvikling og eksperimenter også i Femern Bælt-regionen. Tidsånden bidrager til, at der bliver taget initiativer; der skabes udvikling, som igen styrker optimismen. Vi befinder os i en positiv spiral. Allerede før man i 2021 indviede den faste forbindelse over Femern Bælt var indstillingen, at den skabte muligheder, som man skulle udnytte. DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION Den nye forbindelse til nabolandet vakte i lokalbefolkningen og i medierne en interesse for de nye naboer. Man var orienteret mod fremtiden. Man ville den simpelthen. Den faste forbindelse og det europæiske samarbejde om bl.a. at nedbryde grænser har betydet, at Femern Bælt-området her i 2030 er ændret fra at være to nationale yderområder til at blive et centrum mellem to metropoler og deres vækstøkonomier. Det gav muligheder, som blev udnyttet, og som fortsat skal udnyttes. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 29

28 BOSÆTNING Hvis vi ser på boligmarkedet, betød det fornyede økonomiske opsving fra midten af 10 erne, at boligpriserne steg i metropolerne, og at der blev skabt grundlag for tilflytning til områderne nær Femern Bælt, selv om der fra Femern Bælt er ca. 150 km til København og Hamborg. Samtidig har der i de senere år været en tendens til egentlig tilflytning fra storbyerne, fordi boligpriserne er steget, og fordi trafikforbindelserne til dem er blevet mærkbart forbedret. Det har også betydet, at flytningen fra Femern Bæltregionen er blevet mindre. Samtidig er Femern Bælt-området blevet attraktivt som boligområde, fordi der her på en gang er adgang til flere metropoler og to nationers kulturliv. Nogle har endda valgt at have to boliger: en mindre i storbyen og en på landet. Tilflytningen og faldet i fraflytningen har tilsammen betydet, at lokalsamfundene på begge sider af bæltet er blevet styrket. Mange af tilflytterne er ressourcestærke personer og familier med børn, der bliver tiltrukket af naturen og ønsket om at leve i lokalsamfund med et godt miljø og et stærkt fællesskab, men de bliver også tiltrukket af nærheden til det spændende og anderledes kulturliv på den anden side af bæltet. Politisk er man gået aktivt ind og har understøttet udviklingen ved at få skabt nye gode hurtige regionaltogforbindelser til København, Hamborg og Kiel. 30 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

29 STRATEGISK SATSNING Med den øgede tilflytning er meget opnået, men det virkelige spørgsmål har været, om man har kunnet udnytte den faste forbindelse til at få skabt ny erhvervsudvikling. Spørgsmålet har bl.a. været, hvad andre yderområder, der kan sammenlignes med Femern Bælt-regionen, har gjort? Ud over det gode mangeårige samarbejde over landegrænsen mellem Sønderjylland og Slesvig har specielt to byer været interessante at kigge på: Bilbao i Spanien og Lille i Frankrig. Bilbao har vist, hvordan man ud af næsten ingenting kunne brande sig til en fremtid, mens Lille med Kanaltunnelen i sin tid fik en ny geografisk placering, som kunne sammenlignes med Femern Bælt-regionens. Lille havde udnyttet mulighederne, mens man på den anden side af Kanalen havde et eksempel på en region, der ikke havde udnyttet mulighederne, og derfor ikke havde fået noget ud af den faste forbindelse. Man havde erkendt, at Femern Bælt-regionen havde noget særligt: Femern Bælt-tunnelen, der indebar en omfattende transittrafik gennem regionen. Transittrafikken rummede et potentiale, der skulle udnyttes. Det var kun et spørgsmål om at få transittrafikken til at standse op, så var der et potentielt marked for mange aktiviteter. NY TRAFIK-GEOGRAFISK PLACERING Der er etableret en ny fjern- og regionaltogsbanegård i Holeby som et knudepunkt, hvor pendlere kan parkere. Det regionale og lokale initiativ om at etablere et internationalt shoppingcenter med hotel, restauranter, kulturelle faciliteter mv. for transittrafikken, og med aktiviteter for befolkningerne i både Hamborg og Øresundsregionen, har ligeledes haft en stor betydning. Alt dette blev muligt, fordi man erkendte, at Danmark skulle være konkurrencedygtig med Tyskland, og at det krævede, at man tog de nødvendige initiativer. Der skabtes et stort transportcenter, der har dannet basis for udviklingen af en transportklynge. Det tyske forbud mod kørsel med lastvogne i weekenderne har gjort området til det naturlige sted for den skandinaviske transittrafik at gøre ophold og i forbindelse dermed gøre brug af de mange services, der er i tilknytning til centeret. Det drejer sig om alt fra værksteder, restauranter og overnatningsmuligheder. Der er etableret et lagerhotel, så transportcenteret i dag er et naturligt sted for transportstrømmene at samles og deles i forskellige retninger. I den forbindelse har også den nye trafikhavn i Rødby fået stor betydning. Det fulde potentiale af de store statslige investeringer i infrastruktur kan på den måde udnyttes i et frugtbart samarbejde mellem bl.a. transportbranchen og forskningsinstitutioner i regionen. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 31

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, februar 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

Store anlægsprojekter skaber vækst

Store anlægsprojekter skaber vækst Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Trafikudvikling over Øresund

Trafikudvikling over Øresund Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S

Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S ved motorvej E47 på Nordfalster i knudepunktet mellem Berlin/Hamborg og København/Malmø - i korridoren, der forbinder

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde 2011 2020 RSD og Slesvig Holsten som centerregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk tyske region Styrket integration

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Femern Nye Muligheder Indtryk fra konference den 16. maj 2013 på Visual Climate Center i Holeby

Femern Nye Muligheder Indtryk fra konference den 16. maj 2013 på Visual Climate Center i Holeby Femern Nye Muligheder Indtryk fra konference den 16. maj 2013 på Visual Climate Center i Holeby side 2 Indtryk fra dagen Konferencen Femern Nye Muligheder løb af stablen den 16. maj 2013 på den gamle papirfabrik

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

En sammenbunden by 2035

En sammenbunden by 2035 En sammenbunden by 2035 Strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg 2017-2020 Forord En sammenbunden by 2035 - en fælles strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg For at udvikle

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

Allégade 15 DK-6270 Tønder www.houseofexporters.dk

Allégade 15 DK-6270 Tønder www.houseofexporters.dk Allégade 15 DK-6270 Tønder www.houseofexporters.dk Velkommen til House of Exporters Den nære grænseregion udgør en helt særlig pulje af ressourcer for et grænseoverskridende samarbejde virksomheder imellem.

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden

Læs mere

Er fremtidens. infrastruktur

Er fremtidens. infrastruktur Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 407 Offentligt Er fremtidens infrastruktur grænseoverskridende i Jylland? UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) foretræde for Folketingets Trafikudvalg 26. Marts 2009 1

Læs mere