LYS & MØRKE OVER FEMERN BÆLT

Transkript

1 LYS & MØRKE OVER FEMERN BÆLT SCENARIER FOR DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2030 Af Uffe Palludan

2

3 LYS & MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 af Uffe Palludan Udgivet af: Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter Tekst: Uffe Paludan Ansvarlig: Christian Lützen Redaktion: Mette Dybkjær & Eva Sanvig Layout: Sara Itkin / itkin.dk Foto fra film: Casper Strunge /...&film Tegninger: Maria Prohazka Tryk: GP-tryk

4

5 Den største opgave er at ændre folks holdninger. Folk tror ikke på fremtiden. Jeg tror, det bliver det bedste sted i Danmark. Selvstændig erhvervsdrivende, Nakskov

6

7 MINISTERENS FORORD Det er svært at spå især om fremtiden. Storm P s ord er almengyldige og derfor ofte brugt. Men selvom vi ikke kan spå om fremtiden, kan det godt være nyttigt at prøve at forestille sig, hvordan fremtiden bliver. For når vi skaber billeder af, hvordan fremtiden kan blive, åbner vi op for at påvirke den ved at handle. Jeg har bedt fremtidsforsker Uffe Paludan om at give to bud på, hvordan fremtiden for Femern Bælt-regionen kan blive. Det er hans bud, som præsenteres i denne publikation. Det er vigtigt for mig at understrege, at scenarierne hverken er visioner eller fremskrivninger af nutiden. Det er to historier om, hvordan fremtiden for Sydsjælland og Lolland-Falster kunne se ud i Vi ved alle, at regionen er udfordret. Arbejdspladser lukker, og mange flytter fra området. Men med beslutningen om at bygge en fast forbindelse over Femern Bælt bliver regionen centrum for et af de største anlægsprojekter i Danmark. I anlægsperioden vil der være flere hundrede, som arbejder på projektet og midlertidigt bor i området. Det kan give nyt liv og skabe nye arbejdspladser i den periode, forbindelsen bygges. Men hvad vil der ske, når den faste forbindelse er færdig? Infrastrukturen vil være forandret for altid. Tyskland ligger pludselig bare en kort køretur væk, og der vil være helt nye muligheder for samarbejde, udveksling af idéer og vækst. Hvordan vil regionen se ud i 2030? Vil Sydsjælland og Lolland-Falster være præget af udvikling, nye arbejdspladser og tilflytning? Eller vil den faste forbindelse blot have øget den gennemkørende trafik? De to scenarier, der præsenteres her, viser to yderpunkter. Da jeg læste dem, blev jeg først meget glad og inspireret. For sikke muligheder, der er. Men så læste jeg det andet scenarie Jeg tror på, at vi kan påvirke fremtiden. Men jeg ved også, at udviklingen ikke kommer af sig selv. Den kræver, at vi samarbejder. At vi ser mulighederne og tør gribe dem. Fremtiden tilhører den, der handler. Carsten Hansen Minister for by, bolig og landdistrikter Maj 2013

8 10 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

9 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 Fremtidsscenarierne i kapitel 3 beskriver den mulige udvikling i den nære Femern Bæltregion, dvs. på den tyske side Østholsten, den halvø der retter sig mod nord mellem Kieler Förde og Lübecker Bucht, og øen Femern. På den danske side Lolland-Falster, Møn og mindre øer og det sydligste af Sjælland. Det er et stort geografisk område, som er tyndt befolket. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION

10 DEN TYSKE SIDE Fra det sydligste Østholsten (ved Lübeck) til Rødby er der 100 km. I det samlede Østholsten bor mennesker. Den største by i den tyske del af regionen er Oldenburg med knap indbyggere, men regionen udgør et direkte opland til storbyen Lübeck. Øen Femern har en befolkning på knap indbyggere. Kredshovedstaden Eutin i det vestlige Østholsten 50 km fra Puttgarten har en befolkning på Vigtigste erhverv ud over landbrug er turisme, især langs den tyske Østersø-kyst og i det holstenske Schweiz mellem kredshovedstaden Eutin og Plön. DEN DANSKE SIDE Fra Rødby er der over Lolland og Nordvestfalster ca. 50 km til Vordingborg og yderligere 30 km til Næstved, der ligger lige så langt væk fra Femern Bælt som Lübeck og Kiel. De to kommuner på Lolland-Falster har og indbyggere. I Vordingborg kommune bor indbyggere. Også den danske side af bæltet er karakteriseret ved primære erhverv og turisme. 12 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

11 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION

12 AFSTANDE OG NÆRMESTE STØRRE BYER Mellem Næstved og Lübeck og Kiel er der 180 km. Kiel har indbyggere og rummer den gamle dansk-holstenske stats andet universitet. Lübeck har godt indbyggere. Både den danske og den tyske side af Femern Bælt har vanskeligt ved at fastholde indbyggertallet og oplever stigende gennemsnitsalder i befolkningen. De to sider af bæltet er således i høj grad kendetegnet ved de samme problemstillinger. KONTAKT OG TRAFIK OVER BÆLTET I dag er der kun yderst begrænsede kontakter over bæltet. Der er tale om to regioner, der hver især vender sig væk fra hinanden mod de respektive storbyregioner, i Danmark mod København og i Tyskland mod syd mod Hamburg og Lübeck og mod vest mod Kiel. At de to sider af bæltet er fremmede over for hinanden, afspejler historiske forhold, der også gælder relationen København og Hamborg. Konkret ytrer det sig i en meget beskeden trafik mellem Østdanmark og Hamborg-Holsten, mindre end befolkningstallet i regionen lægger op til. TIDSAFSTANDE OG TRANSPORT-GEOGRAFI MED OG UDEN FAST FORBINDELSE Fraværet af en fast Femern Bælt-forbindelse betyder, at bæltet udgør en stor fysisk barriere mellem de to områder. Hertil kommer den barriere, som færgetaksterne udgør. Den nuværende færgeforbindelse har tilstrækkelig kapacitet, så normalt er det ikke nødvendigt at foretage pladsreservation mv. Der er afgang hver halve time, og overfarten tager 45 minutter. Med gennemsnitlig ventetid tager turen mellem Rødby og Puttgarten i dag godt en time. Når den faste forbindelse er indviet, vil rejsetiden med bil eller jernbane komme ned på ca. ti minutter. Besparelsen er altså knap en time. Forbindelsen vil med andre ord sikre, at en kunstigt forøget afstand på ca. 100 km målt i tid falder bort. Tidsafstanden bliver dermed som på landkort. Det indebærer reelt, at både den danske og den tyske side af bæltet potentielt ændres fra at være to halvøer til i stedet at være en geografisk region mellem to storbycentre. I den forbindelse er det centralt, at Femern Bæltprojektet også indebærer en forbedring af infrastrukturen på land, så begge regioner kommer tættere på de respektive centre, som de orienterer sig mod nu. 14 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2013 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

13 Fra Oldenburg er der 110 km til Hamborg. Tilsvarende er der fra Nordøstfalster 110 km til København, ligesom der er 110 km mellem Oldenburg og Nordøstfalster. Etableres eksempelvis en togforbindelse, der kører strækningen med en gennemsnitshastighed på 200 km/t, som den der netop er besluttet mellem København og Rødby, vil det i teorien være muligt at køre hver af de tre strækninger på 33 minutter! Det er et åbent spørgsmål, hvad en sådan ændret infrastruktur vil betyde. Det sikre er, at den på kort sigt vil få nogle afledte effekter ved at flytte trafikstrømme, og da den sparede tid kan opfattes som en billiggørelse af transporten (tid er penge), vil der opstå en marginalt øget trafik. Både den danske og tyske side af bæltet er på nuværende tidspunkt ramt af en række udfordringer, der vil kunne imødegås med initiativer, som udnytter de muligheder, som den faste Femern Bælt-forbindelse giver. I den forbindelse er det værd at huske på små tals lov, der siger, at selv om problemerne synes store i det lokale miljø, så er de set i et større perspektiv meget små, da områderne er små. Det drejer sig f.eks. kun om at skabe ganske få tusinde arbejdspladser, så er der fuld beskæftigelse. Derudover vil den skabe en række åbne muligheder, der kan udnyttes på længere sigt, men som vi ikke kan være sikre på, bliver udnyttet. Det er den nære Femern Bælt-region, der mest direkte påvirkes af etableringen af den faste forbindelse, da det er den, hvis geografi berøres relativt mest. Da der ikke bor mange mennesker, eller på nuværende tidspunkt eksisterer store markante virksomheder eller erhverv i området, vil de regionale konsekvenser af anlægget ikke syne af meget set fra København eller Hamborg. Men set fra regionen vil etableringen af den faste forbindelse være en markant forandring, som kan vise sig at rumme store muligheder (og trusler). LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION

14 16 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

15 UDVIKLINGS- TENDENSER MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 17

16 At fremtiden er usikker, betyder ikke, at alt er muligt. Der er naturligvis nogle bindinger, der knytter fortid, nutid og fremtid sammen. Noget af det, vi kender, er de langsigtede udviklingstendenser (megatrends), som har kendetegnet udviklingen frem til nu, og som fortsat kendetegner den. De har været der længe, men deres konsekvenser er ikke slået fuldt ud igennem endnu. I det følgende præsenteres de ti vigtigste mega trends, der vil præge vilkårene for Femern Bælt-regionen. Nogle af dem udgør store trusler, andre rummer muligheder. De fleste begge dele. Det er en pointe, at selv om vi ved, de er der, så kender vi ikke nødvendigvis deres konsekvenser. 1. ÆNDRINGER I DEN GLOBALE ØKONOMI Tilbage i 1980 erne oplevede Danmark en periode, hvor industrien udvikledes i Vestdanmark, mens industrien i byerne og i særdeleshed København blev afviklet. Der var både tale om virksomhedslukninger og rationaliseringer, der indebar, at industribeskæftigelsen faldt. Med EU s udvidelse med Spanien og Portugal i 1986 og siden udvidelsen med Østeuropa flyttede en stor del af denne produktion ud af Danmark, hvorfor også yderområderne oplevede industriel afvikling. Konsekvensen var, at de nye arbejdspladser, man troede kunne erstatte forsvundne arbejdspladser i landbruget, forsvandt. Det efterlod specielt landområder, hvor der ikke er mange servicevirksomheder, med et stort problem. Der mangler arbejdspladser til dem, der ikke har en specialuddannelse. Den nuværende krise er en kombination af en traditionel konjunkturkrise (finanskrisen) og en strukturkrise, der handler om en tilpasning af de økonomiske strukturer til en ny økonomisk verdensorden. Fremtiden er usikker. Erfaringsmæssigt ved vi, at økonomiske kriser slutter og erstattes af ny økonomisk vækst. Denne krise er imidlertid anderledes, idet den har ført til, at mange virksomheder varigt har nedlagt produktionen i Danmark. Skal beskæftigelsen 18 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

17 øges, forudsætter det derfor, at der udvikles nye virksomheder i Danmark. Her overfor anes konturerne af en ny tendens: Den højteknologiske arbejds- og vidensintensive produktion udvikles, og nye videnstunge arbejdspladser opstår og gør danske virksomheder i stand til at konkurrere på det globale marked. 2. INDIVIDUALISERING Det moderne menneske lever et helt andet liv end det liv, man kendte til i produktionssamfundet, landbrugs- og industrisamfundene. Tidligere blev mennesker født til at have en bestemt identitet, som tilhørende en bestemt social klasse og fag. Venner og familie gav sig selv. I dag skal den enkelte selv definere sig, sine venner, sin identitet etc. I det moderne forbruger samfund skal den enkelte konstant træffe valg om livsstil og gøres dermed ansvarlig for valgene. Med TV og internetmediets muligheder bliver det endnu mere markant, at fælles værdigrundlag opløses. Også det stigende uddannelsesniveau bidrager til, at den enkelte gøres mere og mere bevidst om, at valg skal træffes og ikke bare træffer sig selv. Man havner ikke bare på en hylde i livet. Man har selv ansvaret for eget liv, egen succes og fiasko. Individualiseringen fører til et stigende fokus på individuel sundhed. Individualiseringen fører også til, at mange vil skabe noget selv, som har blivende værdi. Flere vil starte egen virksomhed, således som det f.eks. er beskrevet i bogen Creative Man (Instituttet for Fremtidsforskning). Den nære Femern Bælt-region har måske et potentiale som iværksætterområde. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 19

18 3. IMMATERIALISERING I nutidens samfund er de fleste menneskers basale behov for materielle goder dækket. Selv relativt lave vækstrater f.eks. 2 % vækst p.a. indebærer på 25 år, at økonomien øges med 50 %. Denne vækst vil for mange mennesker rette sig mod noget andet end det materielle. Det betyder, at i det moderne samfund og den moderne økonomi er det immaterielle i fokus. Nøgleord, der knytter sig til fremtidens økonomi, er derfor oplevelser og historiefortælling, der udtrykker identitet, eventyr, omsorg, oplevelser og kærlighed. Følelser og livsstil knyttes til produkter og gøres til selvstændige vækstsektorer. Oplevelsesindustrien er således ikke bare turisme eller underholdning, men indgår som integrerede dele af f.eks. landbrug og industri. 4. MOBILITET Vores mobilitet er i dag meget større end tidligere og er stadigt stigende. Konsekvenserne heraf er ikke slået fuldt ud igennem. Bilbestand - en er stadigt stigende, de forskellige transportsystemer og infrastrukturer udbygges fortsat. Konsekvensen er, at tidsafstande mindskes. Det får konsekvenser for lokalisering, arbejdsmarkeder, detailhandel og fører til en generel regionalisering, hvor mange mennesker i stedet for at leve lokalt lever regionalt. I kraft af forbedret infrastruktur er der heri en mulighed for den nære Femern Bælt-region. Et område som den nære Femern Bælt-region har potentialer for bosætning og turisme, da fortællingen og oplevelsen af natur, husdyr og det enkle gode liv kan realiseres der. Det er også et potentiale, at man i den nære Femern Bælt-region bliver bragt tættere på det andet lands kulturliv og oplevelser, når den faste forbindelse er etableret. 20 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

19 5. GLOBALISERING OG INTERNATIONALISERING Globaliseringen har sit udspring i nedbrydelsen af handelsbarriererne og dannelsen af en ny økonomisk verdensorden, hvor de tidligere råvareproducerende kolonier udvikler selvbærende økonomier, der er konkurrencedygtige på globalt plan. Samtidig udvikles kommunikation globalt (flyrejser, internet, telekommunikation). Resultatet er, at nationalstaternes og EU s grænser sprænges. For den nære Femern Bælt-region er der muligheder i et samarbejde over Femern Bælt. Kultur forskelle mellem Danmark og Nordtyskland forekommer stadig mindre i lyset af globaliseringen. Når nationalstaten i mindre grad er referencerammen, omdefineres hvad der er centre og periferier. Den nære Femern Bæltregion er ikke længere et dansk og et tysk yderområde, når man ser den i et overnationalt perspektiv. Det globale sprog er engelsk. Det truer tyskkundskaber i Danmark, men betyder også, at Danmark og Tyskland er på vej til at udvikle et fælles engelsk sprog. Og så betyder globaliseringen, at det lokale erhvervsliv befinder sig i en helt ny konkurrencesituation. Det gælder også turismen: Regionens sommerhusudlejere, Lalandia, hoteller og restauranter mv. befinder sig i direkte konkurrence med tilbuddene på f.eks. Bali eller Phuket, da rejsetiden til fjerne destinationer er mindsket og priserne er konkurrencedygtige. Skal turisterhvervene overleve og udvikles, skal de orientere sig i den nye verden. Netop nu er der en eksplosion i antallet af kinesere, der rejser ud. De rejser dog normalt uden om den nære Femern Bælt-region. 6. NYE TEKNOLOGIER Digitaliseringen har endnu ikke slået fuldt ud igennem. Dels udvikles teknologien til stadighed, dels er konsekvenserne af den allerede udviklede teknologi ikke slået igennem. Basalt sker en informationsspredning, der muliggør, at man kan arbejde overalt, dvs. hjemmearbejde muliggøres. Også kombinationer af hjemmearbejde og langdistancependling muliggøres. Det åbner op for store muligheder for den nære Femern Bælt-region. Også andre nye teknologier vil i de kommende år ændre vilkårene for regional udvikling og erhverv. Nye materialer, robotter og 3D-printere vil muliggøre en ny industriel og social revolution, hvor produktion kan decentraliseres, individualiseres og flyttes nærmere forbrugerne. Der er dog, som det ser ud nu, ikke mange forbrugere i den nære Femern Bælt-region. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 21

20 Inden for bioteknologien må det forventes, at der udvikles nye fødevarer, ligesom det må forventes, at biologisk energi vil udvikles voldsomt. Her har den nære Femern Bælt-region et potentiale. 7. KLIMAÆNDRINGER Klimaændringer og potentielt stigende vandstande vil påvirke den nære Femern Bæltregion, der i forvejen synker i forhold til vandstanden. Man har allerede oplevet flodbølger i det sydlige Danmark som følge af det synkende land. 8. FALDENDE ARBEJDSSTYRKE For hver tre ældre, der forlader det danske arbejdsmarked, er der kun en tilgang af to unge. Det er en langtidsudvikling, der vil vare ved de næste 20 år. Konsekvensen vil være mangel på (specialiseret) arbejdskraft. Det vil også berøre den nære Femern Bælt-region, hvor udbuddet af arbejdskraft kan vise sig som en faktor, der gør regionen attraktiv med den rette uddannelses mæssige indsats. 9. ALDRING Befolkningen bliver ældre. Det betyder, at vi får en stærkt stigende gruppe af ældre medborgere. Spørgsmålet er, om den nære Femern Bælt-region vil kunne tilbyde denne gruppe af borgere noget, andre regioner ikke kan? 10. URBANISERING OG MEGA-METROPOLER Med udviklingen af det moderne informations-, videns- og servicesamfund sker der på globalt plan en kraftig reduktion af beskæftigelsen i de primære og sekundære erhverv, som fører til yderligere urbanisering og afviklingen af bosætning på landet. Byerne bliver i fremtiden de afgørende vækstcentre, og der, hvor mennesker bosætter sig for at have flest muligheder for arbejde, uddannelse, oplevelser og sociale relationer. Spørgsmålet er, hvordan den nære Femernregion i fremtiden udnytter sin geografiske placering midt imellem mellem to metropoler? 22 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

21 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 UDVIKLINGSTENDENSER - MEGATRENDS 23

22 TO FREMTIDS- SCENARIER 24 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

23 Scenarietænkning handler om at danne sig billeder af mulige fremtider. Fremtidstænkning handler om det, der ikke findes - endnu - og som vi derfor ikke ved, hvordan bliver. Noget som vi selv er med til at skabe, og som vi kun kan skabe på en fornuftig måde, hvis vi har nogle gode billeder af fremtiden at skabe det ud fra. At arbejde med scenarier kan hjælpe os til at være åbne i relation til fremtiden dens muligheder og dens trusler. Her er to scenarier eller fortællinger om den nære Femern Bælt-region år 2030: Det ene hedder Vækst og ny udvikling, det andet Stagnation og tilbagegang. Hovedvægten er lagt på den danske side af bæltet. Scenarierne udspændes i to dimensioner: dels den generelle konjunktursituation, dels spørgsmålet om man handler eller lader være (se fig. 1). Det er de to mest ekstreme scenarier, der er valgt, da de bedst viser handlemulighederne og konsekvenserne af ikke at handle. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en mekanisk kobling mellem konjunktur og handle muligheder. I en lavkonjunktur er der mange muligheder for at handle og skabe en positiv udvikling. Og også i en højkonjunktur vil manglende handlinger bidrage til, at det ikke går godt. Fortællingerne kan bruges som grundlag for diskussioner om, hvilke nye muligheder den faste Femern Bælt-forbindelse giver den nære Femern Bælt-region, og for hvad der konkret kan gøres for at realisere nogle af disse. Fig. 1 Den nære Femer Bælt-region 2030 HANDLING Højkonjunktur og optimisme 2030 Scenarie 1: Vækst og ny udvikling PASSIVITET - Stagnation og pessimisme Scenarie 2: Stagnation og tilbagegang LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 25

24 SCENARIE 1 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2030 VÆKST OG NY UDVIKLING Baggrund: Højkonjunktur Vi befinder os i Danmark og Nordeuropa er i en gunstig økonomisk situation, der har varet længe. De højtudviklede økonomier formåede at udnytte den nye økonomiske verdens orden, som opstod efter liberaliseringen af verdenshandelen for en menneskealder siden. Omkring 2013 var Europa ellers i krise. Men i virkeligheden kunne man allerede i 2013 konstatere, at de danske og tyske økonomier grundlæggende var sunde. Danmark havde f.eks. stort overskud på handelsbalancen, et lille underskud på statsbudgettet og en relativt beskeden arbejdsløshed. Dog var der ingen nævneværdig vækst. Krisen førte til en effektivisering af det europæiske erhvervsliv, hvor laveffektiv og arbejdskraftintensiv produktion blev udflyttet til Asien. Den højteknologiske arbejdsog videns intensive produktion blev til gengæld udviklet, så man kunne konkurrere og ekspandere på det globale marked. DANMARK OG TYSKLAND Konsekvensen er her i 2030 positiv både i Danmark og i Tyskland. Den nordeuropæiske økonomi er i en højkonjunktur, og optimismen er meget stor. Faktisk kan man nu høre nogle økonomer advare imod, at økonomien er overophedet. MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Kombination af økonomisk vækst og faldende befolkningstal har dog skabt alvorlige problemer på arbejdsmarkederne, som er under pres, da der mangler specialiseret arbejdskraft. NYT DANSK TYSK FORHOLD Tilbage i 10 erne viste prognoser, at trafikken over Femern Bælt stort set ville blive som, hvis færgedriften var forsat, men de er blevet gjort til skamme. Den nye faste forbindelse har ført til en grundlæggende ændring i det dansk-tyske forhold. Tunnelen er blevet en mental bro, og her i 2030 er samfærdslen og samkvemmet på tværs af bæltet mindst lige så udviklet som over den dansk-tyske landegrænse, hvor der i øvrigt også er sket en voldsom udvikling gennem de sidste ti år. Baggrunden er, at man i forbindelse med bygningen af Femern Bælt-forbindelsen satsede alt på, at de muligheder, den skabte, skulle udnyt- 26 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

25 tes ikke bare for den nære Femern Bælt-region, men for hele Danmark. Man erkendte, at Danmark var nødt til at forholde sig til, at Tyskland var en af verdens største økonomier og samtidig havde politisk og kulturelt dominerende rolle i Europa. Derfor var det ud fra alle synsvinkler et problem, hvis det danske samfund ikke forholdt sig sprogligt, kulturelt, økonomisk og politisk til Tyskland. Det, som prognoserne ikke havde forudset, var, at den tidligere sparsomme trafik afspejlede et generelt fravær af relationer på tværs af bæltet, som ændredes, da man byggede forbindelsen. Prognoserne tog alene udgangspunkt i den eksisterende trafik, der stort set kun bestod af transittrafik. Dermed overså de det enorme potentiale, der lå i at udvikle relationerne mellem Østdanmark og Holsten og Hamborg, hvis det dansk-tyske forhold blev udviklet og ændret. Allerede ti år før tunnelens indvielse stod det klart, at der var ved at ske et mentalt skift i danskernes opfattelse af Tyskland, da mange danskere købte lejligheder i Berlin. Men tunnel en blev simpelthen den anledning, som for alvor ændrede det dansk-tyske forhold. Man erkendte mulighederne og satsede på at udnytte dem. Den anden grund var, at man handlede aktivt for, at det skulle ske. LIDT HISTORISK BAGGRUND Fraværet af relationer mellem metropolen Hamborg og Øresundsregionen går i virke ligheden helt tilbage til den gamle dansk-holstenske stats sammenbrud i 1800-tallet, hvor Holsten og Danmark oprindeligt gennem århundreder havde udgjort en nation uden andre modsætninger end de rent økonomisk begrundede. Efter Napoleonskrigene og den europæiske nationalromantiske vækkelse i 1800-tallet, og sidenhen krig og skilsmisse mellem Danmark og Holsten, havde man i begge lande fortrængt bevidstheden om det oprinde lige fællesskab og den fælles stat og dens undergang. Det var en stor del af forklaringen på de meget sparsomme relationer. Siden havde historien med jævne mellemrum, bl.a. verdenskrigene, ribbet op i sår ene, så man endnu i 2010 kunne sige, at der i mands minde havde været åben konflikt, nemlig lige siden 1848, dvs. i over 160 år. Men da tunnelen blev indviet i 2021, var det ikke længere tilfældet. I 2021 kunne ingen huske længere tilbage end til, at Danmark og Tyskland altid havde været i alliance. Dermed var den seneste krig på vej ud af den personlige erindring, og der opstod et grundlag for at normalisere det unormale forhold mellem landene. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 27

26 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION VS. METROPOLERNE Da først det nye dynamiske forhold mellem København og Hamborg var blevet etableret, blev hele motorvejsstrækningen mellem byerne kendetegnet af den positive erhvervsudvikling, vi ser i dag. Mange virksomheder valgte at lægge sig der på grund af nærheden til begge metropoler. Her i 2030 er det dog ikke alle geografiske områder, der har fået del i udviklingen. Det er heller ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, der klarer sig lige godt. bygningsarbejdere fra området arbejder i metropolerne. Men der er også mange danskere, der arbejder i Tyskland og mange tyskere, som arbejder i Danmark. Det er helt tydeligt, at den store vækst genereres og spredes fra København (og Malmø, Lund og Helsingborg) og Hamborg (og Lübeck og Kiel) - og i øvrigt også Berlin. Den nære Femern Bælt-region er derfor helt afhængig af udviklingen i København og Nordtyskland. De personer, der bor i yderområder og ikke har en uddannelse ud over grundskolen, har ikke mange chancer. Derfor er der også i 2030 nogle af de problemer, der traditionelt kendetegner yderområder. Der er dog igangsat mange initiativer, så de problemer, vi stadig ser, er mest historisk begrundede: Mange, der bor i området ved Femern Bælt, pendler til storbyerne og arbejder i servicesektoren der. Andre er flyttet til byerne. Men nu er udviklingen blevet vendt. Nu flytter folk også den anden vej. Kombinationen af økonomisk og befolkningsmæssig vækst har sat boligmarkedet i storbyerne under voldsomt pres med stærkt stigende priser. Byggeriet boomer i storbyerne, og mange 28 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

27 TIDSÅND Den positive økonomiske udvikling har over alt i samfundet spillet sammen med en generel optimistisk stemning. Åbenhed og fremtidsorientering kendetegner tidsånden. Man er indstillet på nyudvikling og eksperimenter også i Femern Bælt-regionen. Tidsånden bidrager til, at der bliver taget initiativer; der skabes udvikling, som igen styrker optimismen. Vi befinder os i en positiv spiral. Allerede før man i 2021 indviede den faste forbindelse over Femern Bælt var indstillingen, at den skabte muligheder, som man skulle udnytte. DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION Den nye forbindelse til nabolandet vakte i lokalbefolkningen og i medierne en interesse for de nye naboer. Man var orienteret mod fremtiden. Man ville den simpelthen. Den faste forbindelse og det europæiske samarbejde om bl.a. at nedbryde grænser har betydet, at Femern Bælt-området her i 2030 er ændret fra at være to nationale yderområder til at blive et centrum mellem to metropoler og deres vækstøkonomier. Det gav muligheder, som blev udnyttet, og som fortsat skal udnyttes. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 29

28 BOSÆTNING Hvis vi ser på boligmarkedet, betød det fornyede økonomiske opsving fra midten af 10 erne, at boligpriserne steg i metropolerne, og at der blev skabt grundlag for tilflytning til områderne nær Femern Bælt, selv om der fra Femern Bælt er ca. 150 km til København og Hamborg. Samtidig har der i de senere år været en tendens til egentlig tilflytning fra storbyerne, fordi boligpriserne er steget, og fordi trafikforbindelserne til dem er blevet mærkbart forbedret. Det har også betydet, at flytningen fra Femern Bæltregionen er blevet mindre. Samtidig er Femern Bælt-området blevet attraktivt som boligområde, fordi der her på en gang er adgang til flere metropoler og to nationers kulturliv. Nogle har endda valgt at have to boliger: en mindre i storbyen og en på landet. Tilflytningen og faldet i fraflytningen har tilsammen betydet, at lokalsamfundene på begge sider af bæltet er blevet styrket. Mange af tilflytterne er ressourcestærke personer og familier med børn, der bliver tiltrukket af naturen og ønsket om at leve i lokalsamfund med et godt miljø og et stærkt fællesskab, men de bliver også tiltrukket af nærheden til det spændende og anderledes kulturliv på den anden side af bæltet. Politisk er man gået aktivt ind og har understøttet udviklingen ved at få skabt nye gode hurtige regionaltogforbindelser til København, Hamborg og Kiel. 30 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

29 STRATEGISK SATSNING Med den øgede tilflytning er meget opnået, men det virkelige spørgsmål har været, om man har kunnet udnytte den faste forbindelse til at få skabt ny erhvervsudvikling. Spørgsmålet har bl.a. været, hvad andre yderområder, der kan sammenlignes med Femern Bælt-regionen, har gjort? Ud over det gode mangeårige samarbejde over landegrænsen mellem Sønderjylland og Slesvig har specielt to byer været interessante at kigge på: Bilbao i Spanien og Lille i Frankrig. Bilbao har vist, hvordan man ud af næsten ingenting kunne brande sig til en fremtid, mens Lille med Kanaltunnelen i sin tid fik en ny geografisk placering, som kunne sammenlignes med Femern Bælt-regionens. Lille havde udnyttet mulighederne, mens man på den anden side af Kanalen havde et eksempel på en region, der ikke havde udnyttet mulighederne, og derfor ikke havde fået noget ud af den faste forbindelse. Man havde erkendt, at Femern Bælt-regionen havde noget særligt: Femern Bælt-tunnelen, der indebar en omfattende transittrafik gennem regionen. Transittrafikken rummede et potentiale, der skulle udnyttes. Det var kun et spørgsmål om at få transittrafikken til at standse op, så var der et potentielt marked for mange aktiviteter. NY TRAFIK-GEOGRAFISK PLACERING Der er etableret en ny fjern- og regionaltogsbanegård i Holeby som et knudepunkt, hvor pendlere kan parkere. Det regionale og lokale initiativ om at etablere et internationalt shoppingcenter med hotel, restauranter, kulturelle faciliteter mv. for transittrafikken, og med aktiviteter for befolkningerne i både Hamborg og Øresundsregionen, har ligeledes haft en stor betydning. Alt dette blev muligt, fordi man erkendte, at Danmark skulle være konkurrencedygtig med Tyskland, og at det krævede, at man tog de nødvendige initiativer. Der skabtes et stort transportcenter, der har dannet basis for udviklingen af en transportklynge. Det tyske forbud mod kørsel med lastvogne i weekenderne har gjort området til det naturlige sted for den skandinaviske transittrafik at gøre ophold og i forbindelse dermed gøre brug af de mange services, der er i tilknytning til centeret. Det drejer sig om alt fra værksteder, restauranter og overnatningsmuligheder. Der er etableret et lagerhotel, så transportcenteret i dag er et naturligt sted for transportstrømmene at samles og deles i forskellige retninger. I den forbindelse har også den nye trafikhavn i Rødby fået stor betydning. Det fulde potentiale af de store statslige investeringer i infrastruktur kan på den måde udnyttes i et frugtbart samarbejde mellem bl.a. transportbranchen og forskningsinstitutioner i regionen. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 31

30 Man fik forhindret, at den meget store fabrikshal, der blev opført til støbning af tunnelelementerne, blev revet ned, da tunnelen blev indviet. I stedet er den nu kernen i det, der er på vej til at blive en hel by under et tag. Hallen rummer det nye butikscenter, kontorer og undervisningsfaciliteter, men også boliger og en udvidelse af Lalandia. Det nye center, Femern City, er det lokomotiv, som skal trække den nære Femern Bælt-region ud af årtiers økonomisk stagnation og tilbagegang og føre området ind i fremtiden. På længere sigt er det tanken, at Femern City skal udgøre kernen i en helt ny by. BYGGEMODNING I tilknytning til Femern City er en række grunde blevet attraktive, også fordi det var billige byggegrunde med en uhørt god logistisk placering. Inden for mindre end 200 km, dvs. ca. 1 ½ times kørsel, ligger hele Østdanmark, Malmø-Lund, Fyn, Trekantområdet, Hamborg og Slesvig-Holsten. Intet andet sted i Danmark eller Skandinavien ligger så centralt og har et så stort opland. Trafikalt er Femern City blevet forbundet med færgerne fra Gedser til Langeland og er dermed blevet et knudepunkt, stedet hvor vejene fra Hamborg og Berlin mødes og skiller sig mod Vest- og Østdanmark. Forbindelsen til Langeland, Fyn og Trekantområdet er også styrket med en hurtigfærge, der krydser Langelandsbælt på 15 minutter. Der er mellem Holeby Banegård og Femern City udviklet et transportcenter ligesom det, der allerede eksisterede i Padborg. Den tyske weekendrestriktion for lastbiltrafikken betyder, at lastbilerne i Rødby og Padborg hober sig op, og det er derfor de naturlige steder at etablere store transportcentre med de mange servicefaciliteter, der knytter sig til sådan et. 32 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

31 MANGE INITIATIVER Visionen er, at den nye by på længere sigt skal udvikles og samle hele Østersøregionen, med både danske, tyske, svenske og polske relationer. Femern Bælt-tunnelen bliver derfor nu omdøbt til Østersøtunnelen. Tanken er, at Femern City gradvist skal udvikles til en international Østersøby med både dansk, tysk, svensk, polsk og baltisk befolkning. Det er endnu ikke sket, men ambitionerne er der, og det er kun et spørgsmål om tid, før Danmark får en ny international by. Det er naturligvis meget ambitiøst, men det forekommer naturligt i forbindelse med det store internationale transport- og turistcenter, der er under udvikling. Der er allerede etableret et Østersøforskningscenter, som skal udvikle den fornødne viden, der er nødvendig for, at samarbejdet mellem den danske og tyske side af bæltet udvikles positivt. Samtidig vil centeret samle og formidle viden om Østersøen generelt til et bredt publikum. Den internationale skole i Femern City har haft en stor betydning for, at udlændinge synes, det er attraktivt at bo i regionen. For 20 år siden ville sådan noget være utænkeligt på Lolland, men i dag er det en helt naturlig ting. Der er også planer om et Østersøstadion og en marina, ligesom man er ved at udvikle en række turistattraktioner, bl.a. en temapark. I forbindelse hermed er det oprindelige Lalandia blevet udvidet kraftigt, og der er overvejelser om at etablere flere nye hoteller og konferencecentre. Med etableringen af lokalredaktionen for Danmarks Radio i Nykøbing blev der skabt et medie, som kunne styrke den lokale diskussion af, hvad man skulle gøre for at udnytte de muligheder, den faste forbindelse gav. Gennem samarbejde og samsendinger med tyske medier dækker udsendelserne også den anden side af bæltet. Det er lykkedes at sætte en dagsorden for udviklingen af et nyt dansk-tysk forhold, som har betydet, at relationerne mellem København og Hamborg er blevet tættere. En relation som Femern Bælt-regionen kan koble sig på. Befolkningen på de to sider af bæltet orienterer sig nu mod hinanden. Tyskundervisningen er blevet opprioriteret i folkeskolen, og tyskkundskaberne er gradvist blevet forbedret. Den særlige satsning i det sydlige Danmark på intensiv tyskundervisning i skolerne har været en succes. Samtidig har mange unge på den tyske side af bæltet lært dansk og er nysgerrige på den danske kultur. Fra tysk side bakkes ambitionerne op, og det er planen, at der skal etableres et tysk kulturinstitut i Nykøbing Falster i nær fremtid. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 33

32 TILFLYTNING FRA UDLANDET Mange af de arbejdspladser, der blev skabt i forbindelse med anlægsarbejdet, blev besat af tilrejsende arbejdere. Men siden har mange af dem valgt at bosætte sig permanent i regionen. Det skyldes bl.a., at jobmulighederne i Femern City er gode. Samtidig er der de kulturelle tilbud, som er vigtige for, at de tilrejsende føler sig hjemme. At der blev etableret en international skole har også haft afgørende betydning for, at de tilrejsende valgte at bosætte sig i regionen. Mange af arbejderne er højtspecialiserede, der flytter fra byggeprojekt til byggeprojekt, men med skolen er der skabt et attraktivt og geografisk centralt sted for dem og deres familier at bo. permanent, da det er let at pendle til København og Hamborg. Det er i høj grad den optimisme, som udsprang af erfaringerne med, at det nytter noget at handle, som har ført til yderligere handlinger. Engagerede lokale politikere har eksempelvis fået indført rabatordninger for endagsrejsende. De betyder, at der hele tiden udvikles nye kontakter over bæltet, og at turistsamarbejdet over bæltet i dag fungerer. Med billige endagsbilletter er det også blevet mere attraktivt at lokalisere sig for nogle borgere i den nære Femern Bælt-region. Med de tilrejsendes ankomst i midten af 10 erne blev den lokale økonomi understøttet, så detailhandel og anden service, som ellers ville have haft problemer, endte med at klare sig ganske godt. Da anlægsarbejdet var færdigt, var det derfor et spørgsmål, om der ville opstå en krise i det lokale serviceerhvervsliv. Som vi ved nu, skete det ikke. Byggeriet i forbindelse med udviklingen af Femern City skabte nye arbejdspladser, og der blev dermed skabt nye servicejobs. At udlændinge (og danskere) servicerer den udenlandske transittrafik, er helt naturligt. Det er et internationalt miljø, som er opstået. Hertil kommer, at mange også bosætter sig 34 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

33 ERHVERV OG IVÆRKSÆTTERI På samme måde, som manglen på boliger i metropolerne har ført til, at nogle borgere er flyttet til yderområderne, betyder manglen på arbejdskraft i metropolerne, at det kan lade sig gøre at tiltrække virksomheder til Femern Bælt-regionen, hvor der er arbejdskraft. Lolland-Falster og Sydsjælland er i dag kendt for at være netto-eksportør af energi, fordi man tidligt satsede på en omfattende produktion af elektricitet fra vindmøller. Man kan derfor tilbyde tilflyttende virksomheder billigere strøm, end de kan få andre steder i landet. Der er også sket en markant tilflytning til den nære Femern Bælt-region af iværksættere, som er tiltrukket af de billige boliger og nærheden til det andet land. Blandt tilflytterne er der mange, der driver virksomhed fra deres boliger, og som søger at realisere drømmen om det hele liv, hvor arbejde og familie går op i en helhed. Erhvervsmæssigt er de inden for mange brancher, bl.a. de kreative erhverv, e-handel, psykologi, arkitektur og skribentvirksomhed. De danner netværk med hinanden, indgår i det lokale liv og støtter aktivt lokalsamfundene. Samtidig er der blevet etableret den særlige iværksætterskole ved Rødby sammen med en forskerpark for nye virksomheder en såkaldt inkubator. Skolen er i tæt kontakt med lokale iværksættere på begge sider af bæltet og yder rådgivning, ligesom den samarbejder med kommunerne om at få udviklet de services, som iværksætterne har behov for. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 35

34 36 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

35 LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 37

36 TURISME I Østholsten har man længe haft en omfattende turisme navnlig til sommerhusområder og hoteller langs Østersøkysten. Det har derfor fra begyndelsen været indlysende, at den tyske turistindustri kunne få nye muligheder for at udbygge turismen ved at samarbejde med turistindustrien på den danske side, hvor der grundet de danske naturbeskyttelsesregler f.eks. er god adgang til naturen i de kystnære områder. Turistindustrien indså hurtigt, at den kunne blive den helt store vinder ved anlægget af den faste forbindelse over Femern Bælt. Det var oplagte muligheder, som opstod, fordi de to sider af bæltet blev et samlet rejsemål. Samarbejdet blev udviklet ud fra en simpel erkendelse: Man fik mere at tilbyde ved at samarbejde. Ved at skabe sammenhæng mellem attraktionerne på begge sider af bæltet, kunne man simpelthen tiltrække flere turister. Kommunerne engagerede sig også i arbejdet med at udvikle turismen. Der er forslag om mange forskellige tiltag. Imagemæssigt blev etableringen af NOMA 2 ved det smukke Guldborgsund nok det mest betydningsfulde og spektakulære. Og samtidig et godt eksempel på, at nytænkning er vigtig. De gamle planer om en formel 1 racerbane, er nu også ved at blive realiseret. LANDBRUG OG OPLEVELSER Mange af de store industrilandbrug, der tidligere producerede sukkerroer, er i dag omdannet til frugtplantager. Her produceres bl.a. den internationalt berømte cider fra Lolland-Falster og de berømte danske kirsebær til vinproduktion. Udviklingen af økologiske specialprodukter er også boomet. Mange af dem eksporteres til det kvalitetsbevidste og rige Tyskland. Den nære beliggenhed og de tætte personkontakter gør, at man følger med i, hvad der efterspørges i Tyskland. Derfor kan man også meget bedre tilpasse produktionen til det tyske marked. På det tyske marked er Femern Bælt-regionen derfor blevet til et stærkt brand. Samtidig er nye beboere flyttet til. Økologiske landbrugsproducenter, som producerer grønt, spiller tæt sammen med turismen. Det har også styrket lokalsamfundene. Man kan naturligvis sige, at mikrobryggerier, produktion af lokal vin og æblecider ikke kan måle sig med industriel produktion, men rent faktisk har disse nicheaktiviteter skabt et ikke uvæsentligt antal arbejdspladser, set i forhold til befolkningens størrelse. I den sammenhæng er det ligeledes værd at nævne, at der på begge sider af bæltet afholdes markedsdage, hvor 38 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

37 man kan købe og bestille økologiske produkter. Det tiltrækker mange besøgende fra de store metropoler og har betydet, at der er skabt nye samarbejder mellem f.eks. økologisk bevidste byboere med interesse for urban gardening og landmænd fra regionen. Det skaber igen mere efterspørgsel. ARBEJDSMARKED Den generelle mangel på lære- og praktikpladser, som man kendte før, er blevet løst ved at indrette uddannelsessystemet mere fleksibelt, så man kan stykke sin erhvervsuddannelse og sit praktikforløb sammen på tværs af bæltet. Dermed har man dels fået løst et stort problem, dels åbnet de unges øjne for nabolandet også i forhold til bosætning. TRAFIK Østersøtunnelen er lige som Øresundsbroen ikke blot blevet en transitforbindelse mellem Skandinavien og kontinentet. Den er blevet en regional forbindelse, der har skabt en tæt relation mellem København og Hamborg, og tættere kontakter mellem den danske og tyske side af bæltet. Der er derfor nu en omfattende regional trafik i tunnelen. Tunnelen danner også basis for den vigtige relation mellem København og Kiel. Samarbejdet mellem de to hovedstæder er en vigtig forudsætning for at udvikle det dansk-tyske samarbejde. Derfor har man udbygget forbindelserne til og fra Kiel. På dansk side har udvidelsen af Køge Bugt motorvejen til 10 spor gjort trafikken til og fra regionen enklere. Udover etableringen af den nye Femern City og udbygningen af Lalandia, er der også etableret en trafikhavn, hvor den tidligere Rødby Havn lå. I sammenhæng med den faste forbindelse og transportcenteret udgør den et centralt trafikknudepunkt i Østersøregionen. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 39

38 SAMMENFATNING Femern-forbindelsen danner i dag basis for en positiv regional udvikling omkring bæltet. Det er ikke den lokale trafik, der dominerer. Dertil er befolkningsgrundlaget endnu for lille. Det gør til gengæld den dansk-nordtyske trafik, som stort set var fraværende for 20 år siden. Det er kommet bag på planlæggerne, at potentialet i at udvikle relationen mellem Østdanmark, Hamborg og Holsten var så stort. Det samme gjorde sig gældende, da man planlagde og etablerede Øresundsbroen. Der så man det alene som et transit projekt. I dag er begge projekter regionale. F.eks. indebærer den nye hovedstadsakse mellem København og Kiel, at tætte bånd mellem de to byer er ved at blive udviklet. Situationen i dag er den, at Femern Bælt-region en er en realitet. Der samarbejdes over bæltet. Turisme, oplevelseslandbrug, transporterhverv, sprog og kulturliv spiller sammen og har skabt en ny udvikling i en region, man ikke længere kan kalde yderområde. 40 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

39 CASE TIL INSPIRATION: BILBAO Historien om Guggenheim-museet i Bilbao er en historie om en usædvanlig vellykket by-branding. Bilbao var i udgangspunktet en kriseramt nordspansk industriby, der led voldsomt under afindustrialisering og sociale problemer. En uinteressant by i et yderområde, hvor der ikke var meget at komme efter. Man tog skeen i den anden hånd og besluttede sig for at gennemføre en række forskellige projekter, der skulle få byen til at genopstå. Et af dem skulle blive en usædvanlig succeshistorie. Det lykkedes at sætte byen på verdenskortet, da man byggede et spektakulært kunstmuseum, der arkitektonisk vakte opsigt. Et enkelt byggeprojekt var nok! I dag er Bilbao en internationalt kendt by på grund af Guggenheimmuseet. Ud af næsten ingenting kom man på verdenskortet. CASE TIL INSPIRATION: LILLE Kanaltunnelen er en jernbaneforbindelse, der forbinder London med Paris og Bruxelles. Det nordøstlige Frankrig og de tilstødende belgiske områder udgør en væsentlig del af det gamle europæiske kul- og stålområde, som er meget hårdt ramt af afindustrialisering og tilbagegang. En af byerne i området er den nordøst franske by Lille, der ligger midt i kulminedistriktet. Det er i Lille, jernbanen fra Kanaltunnelen støder til banen mellem Paris og Bruxelles. Det har man udnyttet og med meget stor succes. Lille er trods navnet en stor by, der ikke umiddelbart synes at kunne sammenlignes med Femern Bælt-regionen, men byen, og området omkring den, har mange af de samme problemer, som kendetegner Femern Bælt-regionen: tab af arbejdspladser, stort set intet nyt erhvervsgrundlag, stort fald i befolkningstallet og en koncentration af sociale problemer. Lille var (og er) i krise som følge af afindustrialisering. Dens eksistens var den industri, der var udviklet i relation til kulminerne. Ved at udnytte den nye trafikgeografisk placering byen fik, er det lykkedes at løfte byen ud af de værste problemer. Man etablerede en ny banegård for højhastighedstog, og i tilknytning til den etablerede man et stort forretningskompleks med butikker, kontorer mv. En ny trafikgeografisk situation blev udnyttet til at vende udviklingen. CASE TIL INSPIRATION: SAMARBEJDE OVER DEN DANSK-TYSKE LANDEGRÆNSE At være grænseregion giver mange udfordringer, men giver også særlige muligheder, som skal udnyttes stærkt og koordineret. Syddansk Universitet har siden 1991 haft et grænseoverskridende samarbejde med Universität Flensburg. Med samarbejdet forsøger man at udnytte Sønderborgs unikke placering ved porten til Tyskland og Europa. Der er særligt fokus på forskning og uddannelse på det humanistiske felt, hvor erhvervssprog og interkulturel virksomhedskommunikation er i centrum, og hvor der drages fordel af, at man i dagligdagen er i kontakt med både tysk og dansk sprog og kultur. Centrale beslutningstagere fra Region Syddanmark og Slesvig- Holsten mødes jævnligt for at udvikle deres samarbejde. Det grænseoverskridende samarbejde er ikke kun vigtigt i det umiddelbare, grænsenære område, men har også stor betydning for udviklingen i hele delstaten og hele Syddanmark. I Region Syddanmark har man desuden et sygehussamarbejde med Tyskland. Samarbejdet går flere år tilbage og har ikke mindst haft fokus på kræftbehandling. Den tyske lægehelikopter har endvidere været brugt til at bringe danske patienter hurtigt til sygehuset. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 41

40 SCENARIE 2 DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION 2030 STAGNATION OG TILBAGEGANG Baggrund: Fortsat økonomisk stagnation Vi befinder os i Det er nu 25 år siden, at den såkaldte finanskrise begyndte. Siden har Danmark og Nordeuropa befundet sig i stagnation. En af grundene er, at man ikke udnyttede de muligheder, der opstod for de højtudviklede økonomier, da den nye økonomiske verdensorden blev udviklet efter liberaliseringen af verdenshandelen. I stedet sank man hen i passivitet og modløshed. Alt for længe ventede man på, at konjunkturen skulle vende af sig selv, og at krisen ville blive afløst af en ny højkonjunktur. I dag ved vi, at der var tale om en grundlæggende strukturel omstilling, hvor europæisk og amerikansk økonomi skulle tilpasses til den nye verdensøkonomi på dens præmisser. Det indebar en lang periode med lavvækst. DANMARK OG TYSKLAND Da man i midten af 10 erne troede, at krisen havde nået sit lavpunkt, var arbejdspladser nedlagt og flyttet varigt ud af Danmark. Det skulle blive endnu værre. Den store udfordring var at skabe nye virksomheder og produktion. Da de globale konjunkturer igen viste tegn på bedring, blev den nye efterspørgsel kun rettet mod de lande, hvor produktionsvirksomhederne nu var placeret. De lande kom, modsat Vesteuropa, derfor til at nyde godt af opsvinget. Også Tyskland var påvirket af denne udvikling, selv om landet endnu klarede sig godt omkring midten af 10 erne. Perioden med økonomisk stagnation kom senere til Tyskland, fordi Tysklands konkurrenceevne var bedre end den danske. Men også fordi Tyskland af strukturelle årsager havde en stor eksport til de nye økonomier af bl.a. maskiner. Men i 20 erne oplevede man også i Tyskland en afmatning. Konkurrencen fra nye lande blev for hård, og det var dér og ikke i Vesteuropa efterspørgselsvæksten var. 42 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

41 FALDENDE BESKÆFTIGELSE I Danmark har væksten i samfundsøkonomien gennem de sidste 20 år været på ca. 1 % per år, hvilket ikke har været nok til at fastholde beskæftigelsen. Den faldende beskæftigelse er dog modsvaret af et næsten lige så stort demografisk betinget fald i arbejdsstyrken. Arbejdsløsheden er ikke på noget tidspunkt kommet over 10 % trods den økonomiske stagnation. Men arbejdsløsheden betragtes som et stort problem. Den tyske transportbranche, der er centreret omkring de store nordsøhavne, har ikke mærket afmatningen. Importen fra de oversøiske lande er fortsat med at stige, bl.a. fordi man har centreret fragten ind og ud af Norden her. Til gengæld lukkede mange danske transportvirksomheder, da centeret flyttede til Hamborg. DEN NÆRE FEMERN BÆLT-REGION VS. METROPOLERNE Den regionale udvikling i både Danmark og Tyskland har været stærkt præget af, at erhvervsgrundlaget i yderområder generelt er svundet ind, mens væksten har fundet sted i storbyerne. Den nære Femern Bælt-region er ingen undtagelse. Regionen oplever fortsat tilbagegang økonomisk og befolkningsmæssigt. Den positive udvikling i Tyskland tilbage i 10 erne kom ikke til at afspejle sig i en tilsvarende positiv udvikling i Østholsten. Området havde ikke nogle af de erhverv, der fungerede som drivere bag den positive tyske udvikling, bortset fra turistområdet, hvor den tyske del af Femern Bælt-regionen fortsat har sin styrkeposition. Udviklingen har til gengæld været positiv i storbyerne, hvor der er samlet viden, som kan skabe sammenhæng mellem erhverv, forskning og innovationsmiljøer. Der er derfor vækst i Stor-Hamborg, Kiel og Lübeck, og der sker en befolkningsmæssig koncentration omkring de tre byer. Samtidig er Hamborg fortsat en af Europas rigeste byer. I dag har byen styrket sin position som det nordeuropæiske transportknudepunkt. I København er der også vækst, om end ikke helt på samme niveau som i Hamborg. Øresunds- LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 43

42 regionen blev aldrig den integrerede region, man havde visioner om for et par menneskealdre siden. Det skyldtes, at man ikke fik taget initiativer til at få afviklet de barrierer, der var for social og økonomisk integration på tværs af landegrænserne. Hverken i forhold til regler, sprogkundskaber eller for den sags skyld prisen for at køre over broen. Det samme har været tilfældet i den nære Femern Bælt-region. TIDSÅND Tidsånden er præget af indadvendthed. Der er ikke fokus på de muligheder, som fremtiden rummer. Da tunnelen blev indviet i 2021, blev den modtaget med et skuldertræk. Der blev mest talt om, at færgerne blev nedlagt, ikke så meget om, at der blev indviet en ny fast forbindelse til kontinentet. Det var måske heller ikke så underligt, når nu regionen dermed mistede en vigtig arbejdsplads, uden at der var skabt noget andet i stedet. Der var ikke udviklet nye kontakter over bæltet. Det skyldes en gensidig mangel på interesse mellem den danske og tyske lokalbefolkning, og der er i dag, som dengang der var færger, stort set ingen relationer mellem den danske og den tyske side af bæltet. Byggeriet af tunnelen har ikke betydet, at der er udviklet en ny relation mellem København og Hamborg. Tværtimod taler de unge danskere ikke tysk, og tyskerne har det generelt svært med engelsk de kan sagtens klare sig med deres eget sprog, der tales af 100 millioner mennesker. Der er gennem de seneste årtier vokset en ny gruppe frem, som har alternative holdninger og livsstile. De mener, at kloden er på katastrofekurs og kræver, at der gribes ind mod det globalt stadigt stigende energiforbrug. Nogle har taget den personlige konsekvens, at de 44 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

43 har vendt storbyerne ryggen. En del af dem har bosat sig i yderområder som Femern Bæltregionen, hvor de forsøger at realisere visioner om det enkle liv, det nære samfund og bæredygtighed for dem selv. I den nære Femern Bælt-region har befolkningen generelt den holdning, at udvikling er noget, der kommer udefra, noget andre skal skabe. Det hænger muligvis sammen med det forhold, at området i århundreder har været præget af store virksomheder; godser og industri, hvor nogle få har sat dagsordenen. Den type virksomheder beskæftiger ikke ret mange længere, men mentaliteten er der endnu. Man har ikke nogen stor tradition for iværksætteri, og selv selvstændige håndværkere tænker kollektivt. Holdningen til uddannelse er, at den blot er et middel til at skaffe en et job, ikke til selv at sætte noget i gang og som noget positivt, der udvikler en selv. PENDLING Femern Bælt-regionen, både Østholsten og store dele af Region Sjælland, oplever fortsat økonomisk og befolkningsmæssig tilbagegang. For begge regioner har de manglende muligheder for at få arbejde lokalt ført til, at folk har søgt arbejde i storbyerne. Den nære Femern Bælt-region er endt som et opland for pendlere. Begge sider af Femern Bælt er kendetegnet ved, at der pendles på grund af mangel på lokale jobs, ikke fordi folk er flyttet til og har beholdt deres jobs uden for regionen. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 45

44 BOSÆTNING Der blev aldrig udviklet strategier for at tiltrække beboere og arbejdspladser. De unge, der flytter væk for at uddanne sig, kommer ikke tilbage. De eneste, der bliver tilbage, er dem, der aldrig fik en uddannelse ud over grundskolen, og så de stadigt flere ældre. Togforbindelserne til Hamborg, Kiel og København er ikke moderniseret, de er stadig relativt dårlige og langsomme. Den manglende tilflytning kan ses som naturlig konsekvens af, at der ikke blev udviklet gode muligheder for at pendle ud og ind i regionen. Samtidig er olie- og energipriserne i dag betydeligt højere, end de var for 20 år siden. Det skyldes den stigende globale efterspørgsel på energi, hvilket gør transport dyr. Det er derfor blevet dyrere at pendle, end det var tidligere. Når der ikke er sket en tilflytning fra storbyerne, er det også fordi, den relativt matte økonomiske udvikling har betydet, at boligpriserne har holdt sig nogenlunde i ro i storbyerne bortset fra i de mest trendy bydele i København og Hamborg. Den udflytning, der har været, er i høj grad sket til områder omkring byerne, og ikke til den nære Femern Bælt-region. Udviklingen har ført til, at polariseringen mellem storbyer og det øvrige land er øget. Der har været en vis tilflytning af borgere med meget små indkomster eller med sociale problemer, fordi leveomkostningerne er lavere her, særligt de ekstremt lave boligpriser. Det betyder, at regionen har et imageproblem, hvilket bidrager til, at ressourcestærke borgere ikke flytter til området. Der har dog været en vis tilflytning til regionen af borgere med alternative livsstile, som f.eks. kunstnere og unge med grønne værdier. Der er derfor i dag mange økologiske landbrugskollektiver i regionen. Det er trods alt lykkedes regionen at få en grøn profil, men det skaber ikke mange jobs, og de nye tilflyttere holder sig for sig selv og interesserer sig ikke for at bidrage til den generelle udvikling i området. Da arbejdet med tunnelen var færdigt, flyttede mange af de midlertidigt ansatte, udenlandske tunnel arbejdere fra området, når deres arbejdsgivere fik nye opgaver andre steder. Det ramte specielt mange af servicevirksomhederne, detailhandelen o. lign. Da så også færgedriften blev indstillet, og mange mistede deres arbejde, stod det klart, at man havde forsømt at udnytte de gyldne år under byggeperioden til at få skabt et nyt erhvervsgrundlag. Så da tunnelen blev indviet, blev det indgangen til yderligere tilbagegang og ikke til den fremgang, man havde håbet på. De skuffede forventninger bidrog til at skabe den pessimistiske tidsånd, vi har i dag. 46 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

45 DE MANGE UUDNYTTEDE MULIGHEDER Den faste forbindelse skabte en helt ny transportgeografi, som sammen med udviklingen af det indre marked i EU gav muligheder for en regional udvikling. Hvor Sydsjælland, Lolland-Falster og Østholsten var yderområder i den nationale sammenhæng, er de nu et midtpunkt mellem København og Hamborg. Spørgsmålet er, om man i tide udnyttede disse muligheder? I dag kender vi desværre det negative svar. Der kom ingen investeringer udefra, og der var intet lokalt erhvervsliv eller lokale iværksættere, som havde mod på at udnytte mulighederne. I stedet for at gøre noget aktivt for at skaffe nye tilflyttere og sætte nye aktiviteter i gang, satte man sig ned og ventede på, at tunnelen ville skabe mulighederne. Det blev til en negativ spiral mismod førte til manglende handling, som førte til mere mismod. Meget betegnende bragte Folketidende den 20. maj 2021 to historier på forsiden. Den ene var, at det sidste tunnelelement nu var på plads. Den anden var, at avisen lukkede, hvorved regionen mistede sit sidste lokale nyhedsmedie. Nogle siger, at det kunne man have sagt sig selv. Man kan jo bare se på Rødby Havn. I forventning om, at den færgeoverfart, man etablerede til fugleflugtsforbindelsen, ville føre positiv udvikling til Lolland, blev en helt ny by indviet i Men den positive udvikling kom ikke. Rødby Havn har nu i årtier været i krise. De høje priser fra færgeoverfarten blev bibeholdt i tunnelen. Der blev ikke indført rabatordninger eller gennemført andre tiltag, som kunne tilgodese lokale rejsende og samarbejder over bæltet. Tunnelen var anlagt af hensyn til den svensk-tyske transittrafik, og priserne blev fastlagt af hensyn til den. Priserne er så høje, at de har udgjort en barriere for at udvikle de nære relationer over bæltet. Etableringen af den faste Femern Bælt-forbindelse fik derfor kun de afledte trafikale og samfundsmæssige konsekvenser, man umiddelbart kunne beregne, mens de åbne muligheder, man havde talt så meget om, ikke blev udnyttet. Det eneste reelt nye, der skete, da tunnelen blev indviet, var, at færgedriften blev indstillet, og at den store hal, der var bygget til at støbe tunnelelementerne, blev revet ned igen. Der havde ellers været megen snak om at anvende hallen til et eller andet. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 47

46 ERHVERV Den økonomiske stagnation betød også, at der ikke blev udviklet nye erhverv. En blandt mange årsager var, at det hurtige bredbånd aldrig kom til at dække hele regionen. Der var heller ingen af de lokale virksomhed er, som fik underentrepriser i forbindelse med byggeriet af tunnelen. Det var store internationale koncerner, som fik hovedentrepriserne, og de kunne det hele selv og brugte deres egne medarbejdere, som flyttede fra projekt til projekt. Det store anlægsarbejde skabte ikke mange jobs for de lokale. Det svarede i øvrigt til de erfaringer, man havde fra andre tilsvarende projekter. Forudsætningen for, at de kunne skabe lokale arbejdspladser, var, at der var lokale virksomheder, der kunne gå sammen om at byde ind på nogle af opgaverne. Og sådan nogle samarbejder, blev ikke skabt i tide. TURISME Turisterhvervet på de to sider af Femern Bælt etablerede ikke et samarbejde om at udvikle oplevelsesøkonomien. En årsag var, at man var fremmede over for hinanden. Her spillede den sproglige barriere også ind. Man kendte ikke hinanden, og når man ikke kunne sproget og heller ikke tog initiativ til at få det lært, blev det ekstra vanskeligt at etablere et velfungerende samarbejde. Turisterhvervet på den danske side af bæltet består i dag af små individuelt tænkende virksomheder, der konkurrerer frem for at samarbejde. De ser ingen muligheder i, at de med et samarbejde ville kunne tilbyde endagsture til eksempelvis Hansapark, til Lübeck, til Hamborgs Miniatur Wunderland osv. Tilsvarende har de ikke set muligheden for at udvikle nye turistattraktioner for de mange tyske turister, der overnatter på den anden side af bæltet. De muligheder, som den øgede transittrafik giver, er heller ikke udnyttet til at øge antallet af overnatninger og stop i regionen. En væsentlig årsag til, at man fra dansk side ikke har taget initiativ til at samarbejde, er, at man ser tyskerne som konkurrenter, der ikke er til at hamle op med. Den lave tyske moms på fødevarer, den danske hotelmoms, sommerhusreglen, der forbyder tyskere at købe danske 48 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

47 sommerhuse, og den lempeligere planlovgivning i Tyskland gør, at man ikke i den danske del af regionen kan tilbyde tyske turister det, de kan få på den tyske side af bæltet til samme pris, og man har ikke udviklet danske alternativer til disse tilbud. Derfor er også kun 1 % af overnatningerne på f.eks. Lalandia tyske. Sådan har det været i mange år. På tysk side er der heller ikke interesse i et samarbejde. Man kan ikke få øje på, at danskerne har noget at tilbyde. Danmark er stadigvæk mentalt meget langt væk fra Tyskland, bl.a. fordi danskerne ikke taler tysk. Det er skæbnens ironi, men i turistsammenhænge er det Småland i Sverige, der virkelig har vundet på, at Femern Bæltforbindelsen blev etableret. En af de små succeser er, at der på begge sider af bæltet er blomstret nye alternative landbrugsvirksomheder op. De er typisk baseret på både oplevelsesprodukter, f.eks. lokalt produceret vin og på forskellige former for økologisk produktion af grøntsager og kød. Begge dele spiller sammen med den lokale turisme, og selv om det økonomisk ikke har den store betydning, er der skabt en del arbejdspladser i sektoren. Men indsatsen er ikke koordineret og formidlet i en større turismesammenhæng, og udviklingen er desværre ikke tilstrækkelig til at modvirke regionens image som et problemområde. LANDBRUG OG INDUSTRI Landbruget er stadig i 2030 et vigtigt erhverv i både Danmark og Slesvig-Holsten. Men i beskæftigelsessammenhæng betyder det ikke ret meget. Kun omkring 2 % af beskæftigelsen i Danmark og 1 % i Slesvig-Holsten er beskæftiget inden for landbruget. En stor del af den beskæftigelse er inden for det alternative smålandbrug. De erhverv, som er knyttet til landbrug, f.eks. maskinindustri og fødevareindustri, har gennemført omfattende rationaliseringer. Det har ført til en centralisering, som har betydet, at næsten alle små slagterier, mejerier, maskinværksteder mv. er lukket og samlet i nogle få, store enheder. I Danmark er de typisk koncentreret i Trekantområdet Danmarks logistiske centrum. Der er derfor næsten ingen produktionsvirksomheder tilbage i Femern Bælt-regionen. Femern Bælt-regionen har fået en mere central beliggenhed, men det har ikke betydet, at der er kommet investorer udefra til regionen. Man har satset andre steder. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 49

48 SMÅ VIRKSOMHEDER OG IVÆRKSÆTTERE Der er ingen stærk tradition for at starte egen virksomhed i den nære region på den danske side af bæltet. Kulturen er traditionelt præget af store landbrug og industri, og det normale er, at man venter på, at andre handler. Der er derfor ikke mange nystartede, små virksomheder i regionen, men der er dog sket en vis tilflytning til regionen, da man kan tilbyde billige ejendomme til f.eks. iværksættere. Det har imidlertid vist sig, at kulturen i store dele af regionen er ret lukket om sig selv, og det har været svært for tilflytterne at udvikle sociale kontakter i det lokale miljø. Der er tale om en kultur, hvor tilflyttere opfattes som fremmede, selv efter de har boet i området i årtier. OPGIVNE PROJEKTER Visionerne om et dansk-tysk Østersøforskningscenter placeret på begge sider af Femern Bælt er blevet skrinlagt. Det samme gælder også visionerne om at skabe et Øresundsuniversitet ved samarbejde mellem universiteterne på begge sider af bæltet. Sådanne internationale universitetssamarbejder forudsætter en national opbakning, som man ikke fik. Der var heller ikke interesse for samarbejdet på de enkelte institutioner. Den depressive stemning førte også til, at en række store visionære projekter blev skrinlagt. Planerne om at udvikle Rødby Havn som Østersøhavn blev opgivet. Trafikforbindelserne fra Lolland til Fyn blev heller ikke udviklet. Fjerntogene standser ikke på Lolland-Falster. Man fik dog etableret et transportcenter for transittrafikken, men det blev ikke tilnærmelsesvis af samme størrelse og betydning som det i Padborg. På et tidspunkt talte man om, at den kommende Femern Bælt-region burde satse på green tech. Man burde etablere et videnscenter, og der var god plads til at arbejde med teknologiudvikling. Men som så meget andet blev det ved snakken. Der blev heller ikke etableret konferencecentre, undervisningsinstitutioner, dansk-tyske kulturinstitutioner, temaparker, herregårdsmuseer eller festivaller, som der ellers var store planer om. Det var 50 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

49 som om, at hver gang, der skulle handles, så fandt man bare noget nyt at snakke om. Alle sagde, at mulighederne var enorme, men ingen udnyttede dem. SPROGBARRIEREN Sprogbarrieren mellem Danmark og Tyskland er i de senere år øget markant. Hvor det tidligere var en selvfølge, at danskere kunne gøre sig forståelige på tysk, er det i dag historie. Tysk prioriteres ikke længere i folkeskolen, og den tid, hvor man i det sydlige Danmark så tysk TV og medier, er også forbi. Da skoleelever og -lærere ikke kan hinandens sprog på tværs af bæltet, har der ikke været noget grundlag for at igangsætte samarbejdsprojekter mellem skoler og gymnasier på de to sider af bæltet for at fremme kulturforståelsen. Der er heller ikke udviklet kontakter inden for hverdagskulturelle områder, som f.eks. sport, idræt, frivillige organisationer og faglige organisationer. Var det gjort, havde der været mulighed for, at der opstod sociale relationer, der på længere sigt kunne have udviklet sig til noget større. regionen, dækkes derfor ikke. De regionale og de nationale medier i både Danmark og Tyskland dækker slet ikke nærområderne på den anden side af bæltet. Befolkningen på den tyske side af bæltet kan ikke lide at tale engelsk af den simple årsag, at de ikke behøver at kunne engelsk, da tysk er et stort sprog. Man kan bare nævne eksistensen af flere hundrede tysksprogede TV- og internetkanaler, hvor der aldrig tales engelsk, for at forstå, hvor fremmed det føles for mange tyskere at tale engelsk. Så selv om tyskere lærer engelsk i skolen, får de det ikke brugt. Det får naturligvis konsekvenser, eksempelvis er koncernsproget på Scandlines, der sejler på Gedser-Rostock, officielt engelsk, men i praksis tales der kun tysk. Det hele kan sammenfattes til, at de mange visioner og projektideer har manglet lokale tovholdere, der kunne igangsætte projekterne og vedligeholde interessen for dem. Kommunerne påtog sig ikke opgaven, og der var heller ikke andre, der havde lyst. Danske journalister interviewer tyskere på engelsk, som den tyske lokalbefolkning ikke taler. Emner, der er relevante for Femern Bælt- LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 51

50 TRAFIK Når man ser på, hvem der bruger tunnelen, er konklusionen, at det i altovervejende grad er den svensk-tyske transittrafik, som dominerer billedet. Lokal- og regional trafik over Femern Bælt er der ikke meget af. Der er i øvrigt heller ikke meget trafik mellem Hamborg og København. Det afspejler, at relationerne mellem byerne i dag er som for 20 år siden. Der kommunikeres utroligt lidt over bæltet, befolkningernes størrelse taget i betragtning. På den anden side kan man selvfølgelig spørge, hvorfor lige netop København og Hamborg skulle udvikle tætte forbindelser. Afstanden mellem dem, målt i tid og penge, er jo lige så stor som afstanden med lavprisfly til mange andre byer i Europa. En væsentlig forklaring er, at de høje priser for at køre gennem tunnelen reelt udelukker lokal og regional trafik, men ikke langdistancetrafik. Også den danske trafik i tunnelen er primært langdistancetrafik. I en sammenhæng er forbindelsen blevet en stor succes. Den har styrket Hamborgs Havn som distributionscenter. Havnen er i dag reelt set den sjællandske lokalhavn, og Hamborg er i dag logistikcenteret for Sjælland og Øresundsregionen. Forbindelsen anvendes til en ganske omfattende svensk eksport af råvarer til tysk industri, da det på grund af danske statssubsidier er meget billigt at transportere gods på skinner. Der er tale om lavværdiprodukter som grus, malm, træstammer mv. Højværdiprodukter køres typisk med lastbil og sejles til kontinentet fra de svenske Østersøhavne. Køre- og hviletidsbestemmelserne gør, at de ikke har en interesse i at køre hele vejen. Dertil kommer, at det er beskedent, hvad der transporteres mellem Sverige og Tyskland af højværdivarer, da den industrielle produktion i både Sverige og Tyskland for en stor dels vedkommende er udflyttet. Transporter til og fra det industrielle center Polen går ikke via Femern Bælt, men sejles over Østersøen. For forbrugsvarers vedkommende er der mest tale om, at de store tyske butikskæder transporterer fra distributionscentrene i Hamborg til Sydskandinavien. Med tunnelprojektet fik man opgraderet jernbaneforbindelsen mod København, men den planlagte nye banegård ved Holeby blev droppet, da Banedanmark ikke mente, at trafikgrundlaget var stort nok. Banedanmarks interesse afspejler sig i, at man altid har prioriteret forbindelsen til det sydlige Danmark lavt. Eksempelvis fik man ikke indført internet i togene til København, noget pendlere ellers ville kunne have haft stor gavn af. Der er heller ikke 52 TO FREMTIDSSCENARIER LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

51 parkeringsmuligheder ved stationerne i Nykøbing, Vordingborg og Næstved. Der tales sågar om, at den forbedrede bane i stedet for at føre til ny udvikling til regionen er kommet til at blive en yderligere årsag til fraflytning. Veje og jernbaner fører jo i begge retninger. Det største trafikale problem er dog Køge Bugt-motorvejen, hvis kapacitet for længst er opbrugt, uden man af den grund påtænker at udvide den. SAMMENFATNING Da man tilbage i 10 erne udarbejdede prognoser for trafikken gennem Femern Bælt-tunnel en, skete det som fremskrivninger af den eksisterende trafik. Den bestod næsten udelukkende af svensk-tysk transittrafik. Der blev ikke regnet med nævneværdige lokale og regionale relationer over bæltet, og indvielsen af tunnelen gav ikke anledning til, at de blev udviklet. Prognoserne viste sig at få ret. Der er i dag tale om en ren transitforbindelse. At områderne tæt ved Femern Bælt med tunnelen fik en ny transport-geografisk placering, ændrede intet ved disse forhold. Det er i øvrigt også et spørgsmål, hvor stor den transportgeografiske forandring egentlig er, når man tager højde for de høje takster. Efter flere årtiers tilbagegang i den nære Femern Bælt-region, tages der heller ingen initiativer til at få vendt udviklingen, da der ikke er initiativrige lokale kræfter. De, som ikke er flyttet fra regionen, er typisk de, der aldrig fik en uddannelse ud over grundskolen. Man ser sig selv som ramt af uheldige omstændigheder, man ikke har indflydelse på, og man har aldrig fået knyttet kulturelle og erhvervsmæssige bånd på tværs af bæltet bl.a. på grund af sprogbarrieren. Erhvervsmæssigt er der intet sket, ud over man har mistet arbejdspladserne på færgerne. Eneste konsekvens af etableringen af transportkorridoren gennem området er, at flere pendler til storbyerne. Transittrafikken er desuden kendetegnet ved, at den ikke gør ophold i Danmark og Østholsten, men retter sig direkte mod transportknudepunktet Hamborg. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 TO FREMTIDSSCENARIER 53

52 54 OM FREMTIDS- OG SCENARIETÆNKNING LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

53 OM FREM- TIDS- OG SCENARIE- TÆNKNING LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 OM FREMTIDS- OG SCENARIETÆNKNING 55

54 KAN MAN UDTALE SIG OM FREMTIDEN? Fremtidstænkning handler om det, der ikke findes - endnu - og som vi derfor ikke ved, hvordan bliver. Noget som vi selv er med til at skabe, og som vi kun kan skabe på en fornuftig måde, hvis vi har nogle gode billeder af fremtiden at skabe det ud fra. Der er ingen grund til at tro, at fremtiden bliver som fortiden. Man skal på en og samme tid basere sig på analysen af det kendte og kunsten at frigøre sig fra det. Albert Einstein sagde engang, at fantasi er vigtigere end viden. Det er et meget centralt citat i relation til fremtidstænkning. Einstein fortsatte: Mens viden omfatter alt det, som er, så omfatter fantasi alt det, som vil komme til at være. Bedre kan det næsten ikke siges. Fantasi forudsætter, at man frigør sig fra det kendtes bindinger. Hvis vi udelukkende gør os forestillinger om fremtiden på baggrund af viden om fortiden, risikerer vi at blive blinde i relation til den ukendte fremtid, og de muligheder og trusler som den repræsenterer. 56 OM FREMTIDS- OG SCENARIETÆNKNING LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030

55 SCENARIETÆNKNING Ind imellem sammenlignes fremtiden med en opdagelsesrejse mod det ukendte. Vi befinder os på en ø. Øen er billedet på den kendte verden, og derfra begiver vi os ud mod det ukendte. Hvad vil vi møde? Vil vi finde en ny ø, som den vi forlod, med samme fauna, vegetation, klima og befolkning? Måske? Men højst sandsynligt ikke. Måske finder vi et nyt kontinent som Columbus gjorde det, da han ud fra den tilgængelige viden troede, han havde nået Indien? Vi ved det ikke! Men det er klogt at tænke mulighederne igennem. Det er det, scenarietænkning handler om: at danne sig billeder af mulige fremtider. At arbejde med scenarier kan hjælpe os til at være åbne i relation til fremtiden. Scenarietænkning er oprindeligt udviklet i forbindelse med militær strategilægning. Et scenarie kunne være, at fjenden angriber på nordfronten og vil rumme en beskrivelse af, hvad han i så fald gør. Et andet scenarie kunne være, at fjenden angriber på vestfronten, et tredje at fjenden slet ikke angriber. Vi ved ikke, hvad fjenden gør, men det er klogt at tænke mulige fremtider, deres konsekvenser, og hvad vi i givet fald skal gøre igennem. Det sidstnævnte kalder man strategi og politik. Scenarier handler om det, der kan ske, strategier om hvad vi i så fald skal gøre. Scenariebegrebet er også noget andet end prognoser. Prognoser forsøger ud fra den tilgængelige viden om fortid og nutid at beregne konsekvenserne af uændret udvikling, eventuelt tilføjet visse yderligere antagelser. Scenarier forsøger kreativt at fantasere over, hvad der kan ske. Fremtidsscenarier er med andre ord et kommunikationsredskab, når det gælder forestillinger og muligheder i en uvis fremtid. Scenarier gør det muligt at finde ud af, om der generelt er enighed om de mulige scenarier, eller om der er modforestillinger. Det giver nogle konkrete billeder, man kan forholde sig til og erklære sig enig eller uenig i, hvilket ofte gør det nemmere at finde fælles fodslag om vision, mål og strategi. Grundtanken er, at klarere og positive forestillinger om fremtiden giver grundlag for handling i nutiden. LYS OG MØRKE OVER FEMERN BÆLT Scenarier for den nære Femern Bælt-region 2030 OM FREMTIDS- OG SCENARIETÆNKNING 57

56

57

58