PROJEKTLEDER UDFÆRDIGET AF

Transkript

1 PROJEKT Å bad I Rådmandshaven PROJEKTNUMMER PROJEKTLEDER Morten Asp Hansen UDFÆRDIGET AF Morten Asp Hansen DATO Indledning og resume Næstved Kommune undersøger mulighederne for at etablere en badesø i Rådmandshaven i forbindelse med en omlægning af Susåen. På nuværende tidspunkt er vanden i Susåen ikke god nok til, at vandet fra åen kan bruges til badevand i badesøen. Vandanalyser fra inderhavnen i Næstved viser, at der her er en tilfredsstillende badevands. Derfor overvejes det at pumpe vandet fra inderhavnen op til badesøen, hvorfra det via et overløb løber ud i Susåen. På strækningen ved Rådmandshaven er Susåen og Kranøen udpeget som en del af EU habitat område 146 Rådmandshaven, som igen er del af Natura 2000 område 163. Det vurderes, at et åbad i Rådmandshaven vil være omfattet af badevandsbekendtgørelsen uanset om vandet til badet kommer fra Susåen eller om vandet pumpes ind fra havnen. Der skal derfor ikke udarbejdes en egentlig tilladelse til Åbadet. Området bør udlægges til badevand i den kommende kommuneplan, som er i høring i øjeblikket. Derved sidestilles Åbadet med de øvrige badeområder i kommunen, hvor kommunen har en række forpligtigelser i forhold til oplysning, tilsyn og sikring af vand og hygiejne. Badevandet i Åbadet skal minimum være af tilfredsstillende jf. badevandsbekendtgørelsen. Hvis det er ambitionen, at Åbadet skal have samme sstandard som kommunens badestrande, skal standarden dog hæves til udmærket. Med et skønnet maksimalt antal badende på pr. dag er det muligt at opretholde udmærket vand med en vandudskiftning på m 3 /t, hvilket er teknisk muligt at pumpe ind fra havnen. Dette kræver dog sikkerhed for, at vanden i havnen er god i løbet af sommerperioden. Det er sandsynligt, at rensning af vandet fra havnen vil betyde at badet skal have tilladelse som var det et svømmebad, hvilket vil medføre en lang række krav til vandudskiftning, omklædning, bad mm. Etablering af Åbadet vil kræve en Natura 2000 konsekvens vurdering samt udledningstilladelse. Belastningen af Susåen fra badets udledning skønnes dog at være beskeden. 1 (6) Sweco Kokbjerg 5 DK-6000 Kolding, Telefon Fax Sweco Danmark A/S Reg. nr Reg. kontor Glostrup Member of the Sweco Group Morten Asp Hansen Senior projektleder Telefon direkte Mobil mortenasp.hansen@sweco.dk

2 Lovgivning i forhold til badevand og svømmebade I Danmark reguleres badevand i henhold til bekendtgørelse om badevand og badeområder BEK nr. 917 af 27/06/2016 (badevandsbekendtgørelsen), mens svømme- og friluftsbade reguleres efter bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vand BEK nr. 918 af 27/06/2016. I både Københavns Kommune og Aalborg Kommune er der etableret havnebade, hvor vandet pumpes ind i et kunstigt anlagt bassin og herfra enten pumpes ud igen eller løber tilbage til havnebassinet. Begge disse bade er reguleret efter badevandsbekendtgørelsen. Badevandsbekendtgørelsen gælder jf. 1 for: Ferskvand og havvand, som kommunalbestyrelsen forventer i almindelighed anvendes til badning. Ferskvand og havvand udlagt til badevand i en kommuneplan. Kunstigt anlagt badeområder, som ikke er adskilt fra overfladevand og grundvand. På den baggrund vurderes det, at Åbadet i Rådmandshaven vil være omfattet af badevandsbekendtgørelsen uanset om vandet til badet kommer fra Susåen, eller om vandet pumpes ind fra havnen. Kommunens opgaver Der skal ikke udarbejdes en egentlig tilladelse til Åbadet efter badevandsbekendtgørelsen, men området (rammeomr. 1.1.F2) bør udlægges til badevand i den kommende kommuneplan, som er i høring i øjeblikket. Derved sidestilles Åbadet med de øvrige badeområder i kommunen. Det betyder, at kommunen bl.a. skal: Føre tilsyn med, at der ikke opstår forurening af badeområdet herunder kontrol af badevandsen (enterokokker og E-coli) mindst 4 gange årligt. Udarbejde en badevandsprofil for Åbadet med en klassifikation i forhold til, om badevandet er udmærket, godt, tilfredsstillende eller ringe iht. bekendtgørelsens bilag 1. Sikre, at vanden som minimum er tilfredsstillende iht. bekendtgørelsens bilag 1. Sikre de hygiejniske forhold omkring badet, herunder renholdelse og indretning af toiletter. Sørge for det nødvendige beredskab ved forurening af badevandet. Information af offentligheden herunder varsling i situationer, hvor badevandsen kan være forringet. 2 (6)

3 Kommunen har i forvejen hovedparten af de rutiner og procedurer, der skal til for at sikre badevandsen i Åbadet. Vandudskiftning og skrav Ved dimensioneringen og driften af Åbadet skal det sikres, at vandudskiftningen er så stor, at badevandet som minimum kan klassificeres som tilfredsstillende jf. bilag 2 i bekendtgørelsen. Hvis det er ambitionen, at Åbadet skal være ligeså godt et badeområde som kommunens badestrande, skal standarden hæves til udmærket. Udmærket svarer til kravene for Blå Flag. Kvalitetskravene fra badevandsbekendtgørelsens bilag 1 er gengivet nedenfor. Tabel 1. Kvalitetskrav for badevand Ferskvand Parameter Udmærket God Tilfredsstillende Intestinale enterokokker (cfu/100 ml) 200 1) 400 1) 330 2) Escherichia coli (cfu/100 ml) 500 1) ) 900 2) Kystvande og overgangsvande Parameter Udmærket God Kvalitet Tilfredsstillende Intestinale enterokokker (cfu/100 ml) 100 1) 200 1) 185 2) Escherichia coli (cfu/100 ml) 250 1) 500 1) 500 2) Noter. 1) Ved udmærket og god skal skravet være overholdt i 95% af prøverne 2) Ved tilfredsstillende skal skravet være overholdt i 90% af prøverne Hvis der anvendes vand fra Susåen til badet, vil det være skravene for ferskvand, der er gældende, mens hvis der pumpes vand ind fra havnen gælder skravene for kyst- og overgangsvande, idet havnen er et overgangsvande (brakvandsområde). Den nødvendige vandudskiftning, der skal til for at overholde skravet, kan vurderes ud fra badeområdets volumen, det forventede antal badegæster pr. døgn og indholdet af E coli og enterokokker i det vand, der ledes ind i badeområdet. Åbadets volumen er skønnet til ca m 3 ud fra bilag 1 fordelt som følger: (6)

4 Tabel 2. Åbadets størrelse, volumen og bassinkapacitet. Bassiner Bassindybde Areal Volumen Vejledende. bassinareal pr. person m 2 /pers Bassin-kapacitet m m 2 m 3 personer Lav del 0, ,5 532 Mellem del 1, ,5 351 Dyb del 2, ,5 116 Samlet Det forventede maksimale antal badende pr. dag er skønnet til badende, hvilket svarer til antallet af badende i Havnebadet på Islandsbrygge i København. Det maksimale antal badende afhænger normalt af størrelsen af græsarealerne og badeområdets størrelse. I Rådmandshaven og på Kranøen er der ca m 2 græsareal, mens græsarealet på Islands Brygge kun er på m 2. Ud fra den betragtning kan der forventes 3-4 gange så mange badende i Åbadet i forhold til badet på Islands Brygge, men det vurderes ikke at være realistisk ud fra befolkningsgrundlaget. Åbadets areal giver plads til ca badende ad gangen skønnet ud fra de erfaringsværdier for bassinkapacitet, der findes for dimensionering af svømmebade jf. DS 477 /1/. Da badeperioden på en weekenddag typisk er på 10 timer fra kl. 10 til 20 med den maksimale belastning i perioden fra kl , vurderes det, at badende pr. dag vil være et realistisk foreløbigt skøn over det maksimale antal badende. Det er målt, at der udskilles omtrent enterokokker fra hver badende /2/. Ved et omtrentlig forhold mellem E. coli og enterokokker på 2,5 svarer det til, at der samtidigt udskilles 1,5 mio. E. Coli bakterier fra hver badende. Indholdet af E. coli og enterokokker i det vand, der planlægges brugt til at lede ind i badeområdet fra enten Susåen eller inderhavnen, bør måles over en længere periode. f.eks. hen over sommeren I Københavns Havn ligger indholdet af E. coli på cfu/100 ml, mens indholdet af enterokokker ligger på 15 cfu/100 ml. Skønnet vandudskiftning I bilag 2 er der lavet et foreløbigt skøn over den vandudskiftning, der er nødvendig i Åbadet for at sikre, at skravet for udmærket badevands i kyst- og overgangsvande kan overholdes. Det er således forudsat, at der anvendes vand fra havnen til Åbadet. Anvendes der i stedet vand fra Susåen, er der tale om ferskvand, hvor skravene er 2 gange højere. 4 (6)

5 Beregningen er på den sikre side (konservativ), idet den naturlige nedbrydning af bakterierne ikke er medtaget. Beregningen viser, at ledes der 150 m 3 vand i timen til Åbadet bliver vandudskiftningen stor nok til, at der kan opnås udmærket vand i perioder, hvor badebelastningen kommer op på badende pr. dag. Ved badende pr. dag skal tilledningen af vand øges til 200 m 3 /t, eller det skal accepteres, at vanden på disse dage falder fra udmærket til god. Ved en tilledning på 150 m 3 /t udskiftes hele Åbadets vandvolumen på 1 døgn. Ovennævnte tilledning af vand skal suppleres med den vandmængde, der fraføres Åbadet af de badende samt som følge af fordampning. I beregningen af vandudskiftningen er det forudsat, at vandet har en baggrundskoncentration på 30 E. coli på 100 ml og 15 enterokokker pr. 100 ml. Hvis baggrundskoncentrationen er anderledes i Næstved Havn eller Susåen, skal vandudskiftningen tilpasses denne. Tilsvarende andre badeområder, må der i Åbadet godt forekomme hændelser f.eks. i forbindelse med kraftig regn, hvor vanden bliver dårligere end vandskravet, så længe dette varsles og oplyses til de badende. Rensning af vandet inden tilledning til Åbadet Der findes så vidt vides ikke tilfælde i Danmark, hvor badevandet renses inden det ledes til et badeområde. Det kan ikke udelukkes, at f.eks. en UV-behandling af vandet, inden det ledes til Åbadet, vil betyde, at badet skal have tilladelse efter svømmebadsbekendtgørelsen. Der kan godt gives tilladelse til Åbadet efter svømmebadsbekendtgørelsen, men det vil medføre, at vandudskiftningen skal øges til ca m 3 /t, og der skal etableres omklædningsog badefaciliteter til ca personer. Øvrig lovgivning Åbadet skal etableres i et Natura 2000 område. Projektet skal derfor Natura 2000 konsekvensvurderes. Heri skal det sikres, at projektet ikke medfører en uacceptabel påvirkning af den natur og de arter, der indgår i grundlaget for Natura 2000 udpegningen. Det gælder både i anlægsperioden og den efterfølgende driftsperiode. Da Susåen samtidigt er 3 beskyttet, skal der gives dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Projektet omfatter en omlægning af Susåen og vil derfor nødvendiggøre en tilladelse til vandløbsregulering efter vandløbsloven. Heri kan konsekvenserne ved den ekstra vandføring i Susåen forårsaget af indpumpning fra inderhavnen vurderes (6)

6 Afkobles Åbadet fra Susåen og tilføres vand fra enten havnen eller Susåen vurderes det, at den efterfølgende udledning af vandet til Susåen vil kræve en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, idet der sker en regulær udledning af vand. I den forbindelse med både tilladelse til vandløbsregulering og udledningstilladelse skal projektet VVM anmeldes, hvori projektets påvirkning af miljøet screenes. Denne screening vil i meget stort omfang kunne laves som en henvisning til Natura 2000 konsekvensvurderingen. Belastningen af Susåen fra udløbet af Åbadet vurderes at være beskeden, idet der ikke er tale om urenset spildevand og udledningsmængden udgør ca. 200 m 3 /t svarende til ca. 55 l/s, hvilket udgør ca. 10 % af medianminimumsvandføringen på 520 l/s og ca. 1,5 % af sommervandføringen på l/s /3/. Fra tysk litteratur /4/ findes der en erfaringsbelastning med fosfor fra badende på 74 mg pr. badegæst. Ved badende og en vandudskiftning på 150 m 3 /t svarer dette til en udledningskoncentration på 0,08 mgp/l, hvilket er betydeligt lavere end fosfor-koncentrationen fra regnvandsbetingede overløb, som ligger på 2 2,5 mg/l jf /5/. Referencer /1/ DS 477. Svømmebadsanlæg 2. udgave /2/ "Quantitative evaluation of bacteria release by bathers in a marine water", Water research, 41 (2007), Elsevier, /3/ Powerpoint fremsendt af Peter Hougaard, NK-Forsyning i mail 22 maj /4/ Richtliniien für planung, bau, instandhaltung und betrieb von freibädern mit bioloischer wasseraufberitung. FLL /5/ Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 16, (6)