Arkitektur og bæredygtighed i dansk boligbyggeri

Transkript

1 international projektkonkurrence september 2003 Arkitektur og bæredygtighed i dansk boligbyggeri Indledning Om konkurrencen og forslagene som helhed Omtale af forslagene Schmidt, Hammer & Lassen Herzog + Partner Vilhelm Lauritzen AS Joachim Eble Architektur Tegnestuen Vandkunsten Architectuurstudio Herman Hertzberger Arkitema AA Arkitekter Programresumé Den samlede bebyggelse vil fremstå med hvidpudsede huse i det bløde landskab mod nord og øst og lyse, med tiden sølvgrå træhuse på bakkedraget mod syd. dommerkomiteens betænkning

2 indledning Dommerkomiteen Formand Anne Erichsen Boligforeningen Ringgården Forretningsfører Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fhv. boligminister Ole Løvig Simonsen Proprietær Gunnar Steen Jakobsen Arkitekt MAA Anette Brunsvig Sørensen udpeget af DAL/AA Arkitekt MAA Henrik Schmidt udpeget af DAL/AA Ingeniør Torben Esbensen udpeget af F.R.I Iapril 2003 udskrev Boligforeningen Ringgården en projektkonkurrence med det konkrete formål at indhente forslag til udformning af en bebyggelse med 130 almene, bæredygtige boliger. Bebyggelsen skal opføres på et 4 ha stort areal i det åbne landskab ved Lystrup nord for Århus. Imidlertid havde konkurrencen et langt videre perspektiv. Konkurrenceprogrammet var formuleret ud fra en helhedsorienteret definition af begrebet bæredygtighed. Heri indgår arkitektonisk kvalitet som en afgørende parameter på lige fod med miljømæssig, social og totaløkonomisk bæredygtighed. Det er Boligforeningen Ringgårdens opfattelse, at fremtidens boliger skal være bæredygtigt byggeri med en høj arkitektonisk kvalitet, og konkurrencens overordnede formål var at få demonstreret, at der er et stort sammenfald mellem de elementer, som skaber stærk, smuk og velfungerende arkitektur, og de elementer der skaber et bæredygtigt byggeri til gavn for det globale miljø, beboernes livskvalitet og en sund totaløkonomi. På initiativ af Dansk Center for Byøkologi indgik Boligforeningen Ringgården i slutningen af 2001 et samarbejde med italienske, franske og portugisiske boligorganisationer, kaldet SHE, "Sustainable Housing in Europe". Samarbejdet har som mål at opføre en række bæredygtige boliger i de fire lande. Projektet har fået tilsagn fra EU's 5. rammeprogram og kommer til at omfatte opførelsen af bæredygtige demonstrationsprojekter i størrelsesordenen 50 boliger hvert sted. Mottoet for projekterne er From the extraordinary to the ordinary, og målsætningen er at vise, at det er muligt i fremtiden at bygge bæredygtigt i langt større målestok, end det bliver gjort i dag. Boligforeningen Ringgården ønskede imidlertid at opføre bæredygtige boliger i større skala, end SHE-projektet giver mulighed for. Således udvikledes ideen om at supplere den danske del af SHE-projektet med yderligere 80 boliger og at opføre de i alt 130 boliger efter gennemførelsen af en international projektkonkurrence. På denne måde fødtes Projekt Arkitektur & Bæredygtighed, som i oktober 2002 modtog tilsagn fra Fonden Realdania om medfinansiering af "en international projektkonkurrence om opførelsen af 130 almene boliger med en høj arkitektonisk kvalitet og et stort bæredygtigt indhold". Den største internationale boligarkitekturkonkurrence på dansk grund i nyere tid var hermed en realitet. Konkurrencen, der blev afholdt i henhold til EUdirektiv 92/50/EØF som ændret ved EU-direktiv 97/52/EF, blev den 28. feb bekendtgjort til Kontoret for De Europæiske Fælleskabers Officielle Publikationer, og følgende otte totalrådgivere blev inviteret til at deltage i konkurrencen: Architectuurstudio Herman Hertzberger, Amsterdam Herzog + Partner, München Joachim Eble Architektur, Tübingen AA Arkitekter A/S, Århus med Plus + Bauplanung GmbH, Transsolar Energietechnik GmbH, Cowi A/S, Schønherr Landskab og Hanne Lehrskov Arkitema, Århus med Niras A/S Schmidt, Hammer & Lassen, Århus med Birch & Krogboe A/S og Arup Group Ltd Tegnestuen Vandkunsten, København med Dominia A/S og Viggo Madsen A/S Vilhelm Lauritzen A/S, København med Prisme Arkitekter, Peter Holst Landskabsarkitekter Oluf Jørgensen A/S og Cenergia Aps Heraf var de tre førstnævnte udvalgt på forhånd, mens de øvrige blev udvalgt efter en prækvalifikationsfase i henhold til ovennævnte direktiv. Konkurrencematerialet blev udsendt til de konkurrerende den 16. april Ved konkurrence-

3 periodens udløb den 7. juli 2003 havde alle firmaer indleveret forslag, og samtlige forslag blev optaget til bedømmelse af dommerkomiteen. Rådgivere for dommerkomiteen Arkitekt MAA Rie Øhlenschlæger, Dansk Center for Byøkologi Ingeniør Peter Ejsing, Carl Bro as Bygningskonstr. Katharina Nyborg, Carl Bro as Seniorforsker Klaus Hansen, By og Byg Arkitekt Svend Aa. Kirkegaard, Lystrup Fællesråd Konkurrencens sekretær Arkitekt MAA Jesper Kock, DAL/AAs konkurrencesekretariat Konkurrenceforslagene blev bedømt ud fra følgende kriterier, der var vægtet ligeligt med 1/3 til hvert kriterium: Arkitektoniske og funktionelle mål Miljømål og bæredygtighed Indfrielse af miljømål, bygningens miljøprofil, biofaktor mv. Økonomi I hvilken grad er fastsat anlægsramme overholdt samt totaløkonomisk vurdering af projektet. I henhold til konkurrenceprogrammet skulle der udpeges et vinderprojekt for boliggruppe B (i alt 50 boliger) og et vinderprojekt for boliggrupperne A og C (i alt 80 boliger) dog således at de to vinderprojekter gerne måtte findes inden for det samme konkurrenceforslag. Som baggrund for dommerkomiteens bedømmelse blev der foretaget en række tekniske og økonomiske undersøgelser af forslagene. Disse blev udført af By og Byg (beregning af miljøprofiler, biofaktorer og energirammer), Carl Bro as (indeklimavurdering samt vurdering af anlægsudgifter og totaløkonomi) samt Dansk Center for Byøkologi (generel bæredygtighedsvurdering). Konklusionerne på disse undersøgelser fremgår af dommerkomiteens bemærkninger til de enkelte forslag. Bedømmelsen blev påbegyndt den 12. august Dommerkomiteen afholdt i alt fire møder, og på det afsluttende betænkningsmøde den 26. august 2003 besluttede man i enighed at udpege forslag 8/12050 og forslag 7/25466 som de bedste for henholdsvis boliggruppe A+C og B. Århus, den 26. august 2003 Sign. dommerkomiteen Luftfoto af Lystrup-Hjortshøj med indramning af konkurrenceområdet 3

4 om konkurrencen og forslagene som helhed Konkurrenceresultatet demonstrerer, at både danske og udenlandske arkitekter seriøst formår at inddrage bæredygtighedsparametre, når de får til opgave at arbejde med arkitektur og bæredygtighed i boligbyggeriet. Hovedparten af konkurrenceforslagene afspejler en arbejdsproces, hvor arkitekter og ingeniører med viden om bæredygtighed har arbejdet tæt sammen i projektudviklingen. De otte forslag har gennem deres forskellighed givet dommerkomiteen et godt og alsidigt grundlag for at vurdere de muligheder, som området giver for bebyggelse inden for konkurrenceprogrammets rammer. Forslagene rummer analyser, ideer af høj kvalitet og udstråler løsninger, der er gennemarbejdede og professionelt udført. På nær forslag 4/12345 har alle forslag fulgt masterplanens oplæg til tre forskellige bebyggelser, men med forskellige tolkninger af masterplanens oplæg til landskabstræk og parkering. Parkeringen tænkes i masterplanen placeret som samlede arealer frit i landskabet. En række af forslagene har centrale parkeringsanlæg langs Asmusgårdsvej til boliggruppe A og B og mere eller mindre decentral parkering til boliggruppe C, hvilket adskiller parkering og landskab. Dommerkomiteen finder, at de forslag, der understøtter parkeringsarealet som centralt adgangsgivende rum integreret i det landskabelige fælles uderum mellem boliggrupperne, er de der bedst er i stand til skabe sammenhæng mellem det åbne regnvandsbassinsystem, vådområdet, der får forbindelse til Hjortshøj Bæk længere mod øst, og de tre boliggrupper. Dette er bedst lykkedes i forslag 3/35637 og forslag 8/12050, som begge friholder de lavest beliggende dele af området til samlende landskabstræk med integreret parkering. Forslag 3/35637 trækker dog den del af parkeringen, der hører til boliggruppe C, med decentralt ind i bebyggelsen. Forslag 8/12050 har som det eneste forslag en tolkning af masterplanen, der giver et helt ensartet, samlende og centralt landskabeligt parkerings- og adgangsled til alle tre boliggrupper. Inden for konkurrenceområdet placeres tre bo- Luftfoto fra nordøst med indramning af konkurrenceområdet 4

5 ligøer (boliggrupper). Hver boliggruppe har sit lokale arkitektoniske særpræg og naturudtryk / økosystem, der overordnet identificerer netop den bebyggelse. Bebyggelsesplanen for hver boliggruppe er med andre ord forskellig fra de andre. Den overvejende del af forslagene udformer de tre boliggrupper som variationer over rækkehusog klyngehusbebyggelse. Også her adskiller forslag 4/12345 sig ved at foreslå ensartede etagehuse til de tre boliggrupper. De øvrige forslag præsenterer forskellige tolkninger af række- og klyngehusbebyggelse inden for hver enkelt boliggruppe, relateret til tæthed, bymæssighed, landskabets kotering, solorientering og åben-/lukkethed i forhold til det omgivende landskab. I enkelte tilfælde vokser de tre boliggrupper sammen til en stor landsby, f.eks. i forslag 2/26975, hvor de integrerede landskabstræk næsten forsvinder. Boliggruppe A indeholder familieboliger med fokus på oplevelse af rum og form og med det lavest mulige energiforbrug i driftsfasen, samtidig med at et godt indeklima sikres. I boliggruppe A passerer overfladevandet fra naboområdet som en bæk. Dette sker mest vellykket i de forslag, hvor vådområdet er placeret mellem boliggruppe A og C med nær kontakt til gruppernes fælleshuse, f.eks. forslag 3/35637 og forslag 8/ Boliggruppe B indeholder familieboliger, hvor alle kroppens sanser inspireres med dufte, lyde og visuelle oplevelser. Der fokuseres her på et optimalt indeklima, miljøvenlige byggematerialer og miljøvenlige byggetekniske løsninger. Boliggruppe B er den højestliggende, hvilket udnyttes bedst i forslag 3/35637, hvor øst-vestvendte rækkehuse ligger ned ad den sydvendte skråning og åbner bebyggelsen mod udsigten til Århus Bugt, og i forslag 7/25466, hvor nord-sydvendte rækkehuse ligger meget smukt og danner et bymæssigt rum på bakkedraget. Enkelte forslag har, særligt for boliggruppe B, bebyggelsesudformninger af mere 'formalistisk' Illustrationsplan fra masterplanen, mål 1:2500 5

6 om konkurrencen og forslagene som helhed karakter. Det gælder f.eks. forslag 1/71174, hvor en klyngehusbebyggelse med meget labyrintisk karakter giver en spændende bymæssighed, der dog også medfører meget komplicerede adgangsog udeopholdsmuligheder for boligerne. I forslag 5/50240 er der i boliggruppe A og B udformet rækkehuse som rene stokke, omgivet af cirkulære hække. Forslagsstillerne bag nr. 6/13579 foreslår buede rækkehuse til boliggruppe B, og forslag 8/12050 viser rækkehuse beliggende i en oval karréform til boliggruppe B. Alle disse bebyggelsesudformninger medfører efter dommerkomiteens opfattelse nogle voldsomme indgreb i landskabets bløde bakker. Boliggruppe C indeholder seniorboliger, hvor solen og lyset karakteriserer oplevelsen. Der fokuseres på anvendelse af solens energi, samtidig med at det termiske indeklima har høj prioritet. I boliggruppe C er det fælles uderum i mange af forslagene samlet omkring fortsættelsen af det åbne regnvandssystem i form af et vådområde med nær kontakt til boliggruppens fælleshus. Områdets vandforløb forbindes med Hjortshøj Bæk. Bebyggelsen er i de fleste forslag koblet rumligt sammen med skovbrynet. Dommerkomiteen finder, at de forslag der for hver enkelt boliggruppe bevidst 'fanger' landskabets bløde kurver og vender boligernes udeophold efter solen, bedst imødekommer det skrånende terræn. Desuden giver de mulighed for bebyggelsesmæssig sammenhæng mellem de tre boliggruppers forskelligartede karakter og landskabelige placering. Dommerkomiteen har også vurderet forslagenes både traditionelle og mere utraditionelle boligtyper i forhold til bæredygtighed på baggrund af programmets krav om et varieret udbud af bosætningsmønstre for enlige, familier, bofællesskaber og seniorer. En række forslag har meget 'designede', men ofte traditionelle og fastlåste boligudformninger med et deraf følgende styret brugsmønster. Flere af disse boliger har meget smukke rumligheder og varierede lysindtag, men savner god møblérbarhed og indlevelse i de dagligdags funktionsbehov. Enkelte forslag har i boligens indretning enten lagt op til en høj grad af fleksibilitet, f.eks. forslag 8/12050, eller en rumdisponering, der tydeligt imødekommer generel anvendelighed, f.eks. forslag 7/ Dette tilgodeser forskellige familiers ofte meget forskellige indretningsbehov. Det forhold, at nogle familier f.eks. ønsker meget plads til den store hjørnesofa over for det store TV, og andre ønsker mest plads til familiens store spisebord, er således også indgået i dommerkomiteens vurdering af forslagenes planløsninger. Dommerkomiteen vurderer, at forslag 8/12050 har udformet den bedste helhedsplan for området. Forslaget til et fælles, landskabeligt adgangsog parkeringsområde, der giver ligeværdig adgang til alle tre boliggruppers forskelligartede interne adgangsrum, fremstår efter dommerkomiteens opfattelse som det stærkeste arkitektoniske bindeled med den bedste mulighed for uformel social kontakt mellem boliggrupperne. Ud fra blandt andet denne betragtning foreslås det, at man i den kommende helhedsplan for bebyggelsen kombinerer konkurrencens bedste løsning på Forslag 8/12050 (boliggruppe A) boliggruppe A og C (forslag 8/12050) med den tilsvarende bedste løsning på boliggruppe B (forslag 7/25466). I forslag 8/12050 skabes et spændingsfyldt møde mellem rækkehusbebyggelserne i boliggruppe A og C omkring vådområdet, der flankerer det fælles adgangsled og har nær kontakt til boliggruppernes fælleshuse. I forslag 7/25466 er boliggruppe B udformet som rækkehuse, der er harmonisk beliggende på bakkedraget. Dommerkomiteen anbefaler en videre bearbejdning, hvor de sydlige rækkehuse i boliggruppe C og de nordøstlige rækkehuse i boliggruppe B tilpasses i forhold til helhedsplanen, således at det sydøstlige stiforløb, med forbindelse til det fælles ankomstområde, adskiller de to bebyggelser. Forslag 7/25466 og 8/12050 har bebyggelsesmæssige og arkitektoniske fællestræk, der understøtter den valgte kombination af de to forslag. Den samlede bebyggelse vil fremstå med hvidpudsede huse i det bløde landskab mod nord og øst og lyse, med tiden sølvgrå træhuse på bakkedraget mod syd. Miljømål og bæredygtighed Skønt den overvejende del af dagens boligbyggeri ikke manifesterer nogen større interesse for markant at minimere miljøbelastningen, viser denne konkurrence, at arkitekter og ingeniører er parate til at lave byggeri med meget lavt energiforbrug og minimeret miljøbelastning. I dette tilfælde har Boligforeningen Ringgården efterspurgt et sådant byggeri. I fremtiden må vi forvente, at mange andre bygherrer vil stille tilsvarende krav for at sikre beboerne gode og sunde boliger med lavest mulig miljøbelastning. Konkurrenceprogrammet har defineret en lang række markante miljømål for bebyggelsen. På energiområdet har der f.eks. været stilet mod et i dansk sammenhæng uhyre lavt energiforbrug til rumopvarmning og ventilation. I boliggruppe A har målsætningen været et varmebehov på højst 6

7 15 kwh/m 2 /år og i boliggruppe B og C højst 30 kwh/m 2 /år. Hvis bygningerne blot skulle opfylde kravene i det nuværende bygningsreglement, ville energirammen være ca. 60 kwh/m 2 /år. De fleste forslag opfylder fint de opstillede målsætninger. Kun to forslag har beregnede varmebehov, der overstiger målsætningen, mens tre andre har varmebehov, der næsten kun er halvt så store som de opstillede mål. For boliggruppe C er det endvidere et mål, at mindst halvdelen af varmebehovet skal dækkes med solenergi. Dette er også opfyldt for hovedparten af forslagenes vedkommende, hvor der i gruppe C er installeret solfangeranlæg til at dække dette behov. Et enkelt forslag har ikke medtaget aktiv solvarme ud fra den betragtning, at solvarme samfundsmæssigt ikke harmonerer så godt med fjernvarme produceret på et kraftvarmeværk. Alle forslag opererer med enten mekanisk eller naturlig ventilation. I de forslag, hvor varmebehovet er meget lavt, kan man nøjes med en lille efteropvarmning af ventilationsluften for at dække det samlede varmebehov i rummene. Boligerne kan således opvarmes alene med luftvarme, og det er en miljø- og ressourcemæssig god løsning. Erfaringerne viser imidlertid, at det især i udlejningsboliger kan være vanskeligt at opnå et tilfredsstillende indeklima med luftvarme alene, da mange vil føle, at det trækker. I flere forslag integreres der solskorstene og vindturbiner i tagkonstruktionen for at forstærke effekten af den naturlige ventilation. Der arbejdes meget med passiv solvarme i næsten alle forslag: Solvægge til forvarmning af den kolde ventilationsluft, solstuer, atrier, dobbelte glasfacader, store vinduespartier m.v. I nogle forslag er der endvidere jordkanaler, hvorigennem udeluften forvarmes om vinteren og afkøles om sommeren. Dagslystilgang er også et emne, som er behandlet seriøst i de fleste forslag. Mange steder er der ovenlys og lysskakte, som sikrer et godt dagslys i opholdsrummene. Forslag 7/25466 (boliggruppe B) De store glaspartier i facaderne vil medføre en risiko for overophedning af de bagvedliggende rum med dårligt indeklima til følge. Dette er et problem i flere af forslagene, idet kun få af dem bevidst arbejder med arkitektonisk integreret solafskærmning. Byggeteknikken og de bærende konstruktioner er i mange forslag baseret på træ i facader og i tagkonstruktioner, og der arbejdes en del med papirisolering både i de lette udfyldningselementer i facaderne og i tagkonstruktioner. Forslag 5/50240 udnytter således celluloseuldens hygroskopiske egenskaber i en let facade uden dampspærre. Flere forslag har tunge murede installationskerner i midten af boligen. De indgår i det bærende system og har samtidig en varmeakkumulerende effekt til gavn for indeklimaet. Enkelte projekter har endvidere porøse lervægge indvendigt i boligerne til varmeakkumulering og fugtregulering. Overordnet set opfylder langt de fleste af forslagene på en fin måde de opstillede målsætninger for energiforbrug og for anvendelse af passiv og aktiv solvarme, ligesom flere forslag har integrerede solceller til el-produktion i bygningerne. Mange af forslagene er baseret på træ som bærende konstruktion og som facadeelementer, mens nogle forslag fokuserer på tegl og gips. I de fleste tilfælde er materialevalget grundigt bearbejdet og optimeret ud fra et miljømæssigt synspunkt. De fleste projekter (1/71174, 3/35637, 4/12345, 5/50240, 7/25466 og 8/12050) ville vinde ved en bearbejdning af beplantningsplanen på baggrund af en bedre flora- og faunaforståelse. Derimod viser forslag 2/26975 en god indsigt i permakultur og naturlige kredsløb. Generelt har forslagsstillerne vist større interesse for en integreret brug af regnvandsressourcerne, både med forslag om genanvendelse og synlige forløb til lokal afvanding via Hjortshøj Bæk. I forslag 2/26975 gøres der også meget ud af at samle det grå spildevand fra boligerne og rense det lokalt inden udløb til søer og vandløb, og i forslag 5/50240 arbejdes der godt med lokal anvendelse af regnvand og med grønne tage. Økonomi Forslagene er bedømt ud fra anlægsøkonomiske og totaløkonomiske betragtninger. De økonomiske beregninger er overslag, der er udarbejdet efter de enkelte forslags forskellige detaljeringsgrad og ud fra forslagsstillernes egne oplysninger. Forslagenes beregnede anlægsøkonomi er relateret til den oplyste anlægsramme, og i forhold til denne er beregnet fordyrelser / besparelser. Anlægsrammen svarer gennemsnitligt til 1 mio. kr. pr. bolig. Forslagenes totaløkonomi er overslagsmæssigt udtrykt ved projekternes beregnede driftsudgifter og er også i dette tilfælde udtrykt ved fordyrelser/besparelser. Alle otte forslag vurderes til at overskride anlægsrammen i større eller mindre grad nogle forslag på grund af for stort arealforbrug og andre på grund af for dyrt materialevalg. Med undtagelse af forslag 4/12345 er forslagene imidlertid vurderet til at kunne overholde anlægsrammen med den usikkerhedsmargin, der er ved en økonomisk vurdering på konkurrencens projektstade. 7

8 arkitekterne maa schmidt, hammer & lassen k/s Vinder Boliggruppe A og C Forslag 8 / Udarbejdet af: Morten Schmidt, Bjarne Hammer, John Lassen, Kim Holst Jensen, Trine Berthold, Jens-Erik Thøgersen, Michael Ulstrup, Erik Nielsen, Jens Nygaard og Per Petri Sørensen Ingeniører: Arup v/ John Berry og Birch & Krogboe A/S v/ Søren Avare, Søren Pedersen, Anders Køhler og Karoline Geneser Landskab: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Som tidligere nævnt vurderer en enig dommerkomité, at dette forslag har den bedste helhedsplan for området. Ideen om et fælles, karakteristisk og smukt formet landskabeligt adgangs- og parkeringsområde, der giver ligeværdig adgang til alle tre boliggruppers forskelligartede interne adgangsrum, fremtræder som det stærke, uformelle rum for det overordnede sociale boligmiljø i helhedsplanen. Det blødt afgrænsede adgangsareal tænkes udformet som et særligt landskabsled, udlagt under spredt beplantning af opstammede kirsebær og belagt med blåmuslingeskaller eller stenmel. I forslaget skabes et spændingsfyldt møde mellem boliggruppe A og C omkring vådområdet, der flankerer det fælles adgangsled og har nær kontakt til boliggruppernes fælleshuse. Arkitektonisk opnås der et overbevisende samspil mellem det bløde landskab og bebyggelsernes klare geometri. Dette er tolket med forskellige motiver i forslagsstillernes udformning af de tre boliggrupper, men med det overordnede, samlende arkitektoniske motiv at skabe hvide, skulpturelle former på en grøn flade. De tre lyse bebyggelser har hver deres karakter og hver deres identitet inden for en sammenhængende og ensartet arkitektonisk formgivning af bygning og boliger. Boliggruppe A er formet inden for det sluttede kvadrat, boliggruppe B er en åben, oval karréform, og boliggruppe C er udformet som lige stænger. Alle tre bebyggelser fremstår med et moderne og stærkt arkitektonisk udtryk, men hvor boliggruppe A og C indgår i helhedsplanen med harmonisk kontrast til landskabets engarealer og vådområdet med dets vandløb mod skoven, virker boliggruppe B med sin åbne ovale karréform, der skærer sig ind i bakkedraget meget anmassende og langt mindre overbevisende. Situationsplan 1:2500 Boligtype A2, stue- og 1. salsplan 1:200 8

9 Bygningernes form og orientering er bestemt ud fra en kombination af solenergiorientering, gode dagslysforhold og ønsket om at skabe varierede, bolignære udeopholdsrum. Det betragtes som en stor kvalitet, at bygningsudformningen klart signalerer arkitektur og ikke kun søger symboler på bæredygtighed og økologi. Boligerne er udformet med klare referencer til den danske funktionalistiske tradition, der f.eks. ses i Arne Jakobsens og Mogens Lassens boligprojekter, men der er i boligudformningen arbejdet med en langt højere grad af fleksibilitet. Boligerne er lyse, åbne og alle med drivhus og stor terrasse, tagterrasse eller gårdhave. Boligerne i boliggruppe A og B har karakteristiske tårne på taget, der enten fungerer som lysindtag eller adgang til 1. sals-boliger og tagterrasser. Den arkitektoniske oplevelse af tårnene leder tanken hen på middelhavsbyer eller bjergbyer i Italien og fungerer bedst i boliggruppe A, hvor de hvide tårne harmonerer smukt med de kantede, skulpturelle huskroppe og gårdhavernes sammenhængende forløb af hvide mure. I hver bebyggelse er der foreslået to boligtyper, henholdsvis en større og en mindre bolig. De store toetages boliger har dobbelthøje rum i forbindelse med lystårnene. Boligerne er alle overbevisende disponeret som et åbent grundrum omkring en rumdelende skabsvæg og har fleksible skillevægge, der imødekommer varierede indretningsmuligheder, f.eks. fra åben plan til 4- rumsbolig. Boliggruppe A Denne boliggruppe er af dommerkomiteen udpeget til viderebearbejdning og opførelse. Boliggruppen er udformet arkitektonisk markant som en fortættet rækkehusbebyggelse i to etager, bestående af sydvendte, kubistiske, hvide huse med Boligtype A2, tværsnit 1:200 Bebyggelsen set fra sydvest 9

10 Boliggruppe C gårdhaver og fællesfunktioner indtegnet i et kvadratisk felt og med kotering tilpasset beliggenheden på skråningen. Bebyggelsen består af 40 familieboliger under bæredygtighedstemaet energi. Bebyggelsens kompakte og sammensatte bymæssige struktur reflekterer energitemaet med høj tæthed og minimal overflade. Ankomsten til bebyggelsen sker fra øst, hvor fælleshus, legeplads, dyrkningshaver, frugthaver, dyrehold, kompost mv. er integreret i kvadratets geometri, i tæt social kontakt med det landskabelige adgangs- og parkeringsområde og med samme smukke afgrænsning af hvide mure som hele bebyggelsen. Boligerne er grupperet med skiftevis store rækkehusboliger på 108 m 2 i to etager og mindre etplansboliger på 65 m 2, enten i stueetagen eller på 1. sal. Den store bolig har stor terrasse og gårdhave, og den mindre bolig har enten gårdhave eller tagterrasse. Boligerne er veldisponerede med overbevisende rumlige og lysmæssige kvaliteter. Især ønskes det rumligt storslåede lystårn og den fleksible og åbenbare rumlige mangfoldighed i sammenstillingen af inde- og uderum fremhævet. Det vil ud over rumligheden uden tvivl tilføre boligen både varierede funktionelle og dermed fremtidssikrede, bæredygtige kvaliteter. Visse projektdetaljer, som f.eks. beskrivelsen af vindfang og trappens anslag på 1. sal i rækkehuset, virker derimod ubearbejdede og mindre overbevisende. Det bør også i den videre udvikling af projektet beskrives, hvordan der kan skabes læ til ophold på tagterrassen, og øvrige bolignære udeopholdsarealer bør vurderes med hensyn til orientering i forhold til aftensolen. I den videre bearbejdning af boligplanerne bør det åbne køkken funktionelt verificeres, og det bør overvejes, om badeværelset og et værelse på rækkehusets 1. sal skal bytte plads, således at værelset får adgang til terrassen og derved bedre kan bruges i åben forbindelse med stuen. Boliggruppe B Bebyggelsen består af 50 familieboliger, og bæredygtighedstemaet er sundhed. Bebyggelsen er den åbne karré, udformet som en oval. Bygningsog boligudformning svarer til boliggruppe A, men er her tilpasset de buede facadeforløb, som beyggelsesplanen lægger op til. Som tidligere nævnt vurderer dommerkomiteen, at bebyggelsens udformning virker formalistisk og problematisk i forhold til stedet og landskabet. Derfor anbefales det, at udformningen af boliggruppe B i forslag 7/25466 tilpasses helhedsplanen i forslag 8/ Fra fælleshuset i ovalens store grønning er der visuel kontakt til fælleshuset i boliggruppe A, svarende til fælleshusene i boliggruppe A+C's visuelle kontakt hen over det lille vandløb. En tilsvarende sammenhæng bør forsøges indarbejdet i kombinationen med boliggruppe B i forslag 7/ Boliggruppe C Bebyggelsen består af 40 seniorboliger, og bæredygtighedstemaet er lys. Boliggruppen består af hvide etplansrækkehuse med ensidig taghældning mod syd, beliggende med omgivende trædæk og 'svævende' over landskabet langs skovbrynet. Rækkehusene spænder som stænger ud mellem skovbryn og vådområde i indbyrdes drejninger, der medfører at bebyggelsens indre rum skiftevis åbner sig mod vådområde og skovbryn. Skovbrynets udformning og sammenhæng med bebyggelsen bør præciseres i den videre bearbejdning af forslaget. I trædækkene er der ved stængernes gavle mod vest udskåret solhaver, der smukt inviterer til fælles ophold mod bebyggelsens ankomstareal og boliggruppe A's fællesarealer. Boliggruppen samler sig rundt om søen og fælleshuset på bebyggelsens laveste sted. Boligerne i en etage er sammenbyggede som smalle langhuse med skiftevis store rækkehusboliger på 93 m 2 og mindre rækkehusboliger på 75 m 2. Lyset er ud fra det aktuelle bæredygtighedstema integreret i boligen på en optimal måde i forhold til bygningernes ensidige taghældning. Lysindtaget er placeret i den høje ryg mod nord, således at der skabes interessante kombinationer af direkte og indirekte sollysindfald. Dette giver en variation af lysmotivet over dagen, med mulighed for udeophold på begge sider af boligen. Boligerne er veldisponerede med overbevisende rumlige og lysmæssige kvaliteter. Særlig vellykket er entré-/kaffenichen, der med sin foldedørsløsning gør det muligt at opholde sig i den rumlige overgang mellem ude og inde i forbindelse med boligens indgang. Også her er projektets indfaldsvinkel fleksibel og rumlig mangfoldighed i sammenstillingen af inde- og uderum. I den videre bearbejdning af boligplanerne bør indretningen af det åbne køkken funktionelt verificeres, og forbindelsen mellem drivhus og soveværelse bør bearbejdes med henblik på en vinduesåbning direkte til det fri. Trædækket bør bearbejdes, så det bedre kan give adgang for bevægelseshæmmede til det omgivende landskab. Miljømål og bæredygtighed Med hensyn til varmeforbrug er alle tre boliggrupper langt bedre end den opstillede målsætning, og solfangere dækker over 50 procent af forbruget i gruppe C. Energimålene er således opfyldt meget fornemt. I boliggruppe A er varmebehovet så lille, at det kan dækkes alene ved en lille efteropvarmning af ventilationsluften. Denne efteropvarmning sker med fjernvarme. I gruppe B og C opvarmes bygningerne med gulvvarme. Brændeovne og kaminer indgår som en del af opvarmningskonceptet. Boliggruppe A har mekanisk ventilation med varmegenvinding, mens gruppe B og C har naturlig ventilation. Der beskrives et princip, hvor ventilationsanlæggene også kører om natten, såle- 10

11 Fællesareal mellem boliggruppe A og B med boliggruppe C i baggrunden des at de tunge bygninger kan nedkøles på en naturlig måde i nattetimerne. Dette giver et lidt større elforbrug til ventilation, men er ellers en udmærket løsning. De markante, skulpturelle lysindtag / skorstene burde i øvrigt kunne indgå som en del af ventilationskonceptet. Bygningskonstruktionen er baseret på tegl. Facaderne og de indvendige vægge er opført i tegl, etageadskillelser og lejlighedsskel er beton, mens taget er lette træelementer med papirisolering og med tagpapbelægning. Den tunge bygningskonstruktion er varmeakkumulerende og giver mulighed for et godt indeklima. Der er på en god måde redegjort for materialevalg ud fra indeklimamæssige krav. De skulpturelle tårne giver et rigtig godt lysindtag, som sikrer gode dagslysforhold i opholdsrummene. Der mangler imidlertid solafskærmende foranstaltninger i en del af bygningerne, hvilket kan medføre overophedningsproblemer. Boligernes energiforbrug er meget lavt, dagslystilgangen er fin, og indeklimaet forventes at blive acceptabelt i de fleste boliger. Der er ikke fokuseret så meget på passiv solvarme og solenergi i det hele taget, ud over solvarmeanlæg i gruppe C. Overordnet set bedømmes forslaget at ligge i den midterste tredjedel med hensyn til energi- og miljøforhold. programmets etageareal, og den økonomiske overskridelse skyldes hovedsagelig valget af fuldmurede og pudsede ydervægge og murede skillevægge. Også den udstrakte anvendelse af de markante tagtårne er et fordyrende element. I boliggruppe A er det særligt de fritstående teglmure i udearealerne, der belaster anlægsøkonomien. Af elementer, der billiggør projektet, kan nævnes de relativt enkle og kompakte boligtyper og den store gentagelseseffekt. Totaløkonomisk er det generelle valg af tegl i ydervægge, skillevægge og belægning (boliggruppe A) meget fornuftigt. Det beskrevne materialevalg og tekniske bestykning giver en skønnet årlig driftsbesparelse på ca. 0,2 mio. kr. for boligruppe A+C og 0,1 mio. for C. Boligtype B1, stueplan 1:200 Økonomi Konkurrenceforslagets boliggrupper A+C overskrider den oplyste anlægsramme med ca. 5 mio. kr. og B med ca. 2,7 mio. kr. Forslaget overholder Boligtype C1, plan 1:200 Boligtype C1, tværsnit 1:200 Boligtype C1, facade mod nord 1:200 Facadeudsnit, boliggruppe B 11

12 herzog + partner Vinder Boliggruppe B Forslag 7 / Prof. Thomas Herzog og Dipl.Ing Hanns Jörg Schrade Team: Dipl.Ing. Philipp Donath, Dipl.Ing. Klaus Beslmüller og Dipl.Ing. Patrick Bröll Konsulenter: Dipl.-Ing Norbert Kaiser (Kaiser Development / Energy Concept), arkitekt MAA Christoph Jensen og Ass. Prof. Dr. arkitekt Song Yehao Bebyggelsen er i forslaget som helhed og i hver boliggruppe udlagt nøje og enkelt i overensstemmelse med landskabets topografi. Den følger landskabets koter på langs, som traditionelt byggeri oftest gør. Dette giver minimalt indgreb i landskabet, enkle bygningssammenføjninger, små terrænforskelle og dermed mulighed for rimelig økonomi. Arkitektonisk opnås i forslaget et overbevisende samspil mellem landskabets bløde kurver og bygningernes klare geometri. Dette er projektets overordnede landskabelige tolkning, mere end det er vægtningen af et egentligt gennemgående landskabeligt forløb mellem boliggrupperne. Både bækkens forløb og vejsystemets og parkeringens udformning vidner herom. Bygningernes form og orientering er bestemt primært ud fra solenergiorientering, gode dagslysforhold og minimalt varmetab. Boligerne er i princippet dannet over den samme grundtype. Ud fra klima- og energibetragtninger arbejdes der i alle boligtyper med en bufferzone en gradueret overgang mellem inde og ude. Arealet har som hovedlyskilde ovenlys og er det bedst belyste og ventilerede rum i boligen. Det er adgangsrummet til boligen, med og uden trapper, tilgængeligt fra to sider og udgør en klimatisk overgangszone mellem inde og ude. De indre rum er hovedsagelig belyst og ventileret gennem dette rum, men alle opholdsrum har også lys og ventilation direkte til det fri. Denne bufferzone er boligens interne, halvoffentlige rum for cirkulation og en mangfoldighed af aktiviteter selv plantedyrkning i gulvets jordflade og den er knyttet sammen med boligens mere definerede og private rum. Bufferzonen kan have et moderat klima som overgang mellem inde og ude, hvorimod de private rum kræver et klima med individuel kontrol. Bufferzonen er ikke et klassisk glashus. Den er en integreret del af det indre i et gensidigt afhængighedsforhold med de øvrige rum. I projektet kaldes rummet en Veranda. Boligens øvrige rum er alle baseret på generel anvendelighed. Rummene har en størrelse, udformning, belysning og tilgængelighed, som gør dem egnede til mange ikke-fastlåste funktioner. Badeværelsets og køkkenets placeringer understøtter dette. Den indvendige facade mod verandaen er stor transparent / translucent flade med skydepartier, suppleret med forskellige former for afskærmning. Boligen er uanset type et både funktionelt, økologisk og arkitektonisk overbevisende svar på en fleksibel bolig. Fleksibel over for mange måder at bo på og dermed forskellige brugergrupper, fleksibel over tid for en familiecyklus eller over for fremtidens ændrede boligmønstre og fastholdt i en arkitektonisk bevidst rumlig ramme. Alle boligtyper har store rumlige kvaliteter, og bygningerne er velproportionerede, enkle og smukke. I forhold til bæredygtighed ligger forslagets hovedvægt på brugerkomfort og langtidsperspektiverne i robuste og fleksible bygninger og tekniske løsninger. Der anvendes såkaldte passive metoder, som drejer sig mere om bygningen selv end en sofistikeret teknologi, der ifølge projektet hurtigt kan vise sig at være forældet. En generel og fleksibel bygning rummer mulighed for forandringer og dermed også evnen til forbedring. Situationsplan 1:

13 Boliggruppe A Bygningerne danner en enkel og rolig bebyggelse omkring to interne gader, der er sammenbundet omkring et veludformet torv med fælleshus. Bebyggelsen er placeret langs koterne, og det svage terrænfald mod øst optages af ramper og trapper. Bebyggelsen indeholder to boligtyper: Grundtypen A1 (hvorover alle de øvrige boligtyper er variationer) er sammenbygget som dybe, smalle rækkehuse for at modsvare energi, bæredygtighedstemaet for denne boliggruppe. Dette gør også boligtypen A2 som en yderligere kompakt type i en 'back to back'-sammenbygning. Denne ensidige bolig er uanset dens ovenlys fremmed for dansk tradition. Dommerkomiteen finder, at hovedkvaliteterne ved denne boliggruppe ligger i selve grundboligtypen. Boliggruppe B Bebyggelsen lægger sig enkelt og langstrakt på terrænets koter og danner et smukt indre gadeforløb omkring 'byens' torv og fælleshus. Begge boligtyper i gruppen er lange og smalle i overensstemmelse med bebyggelsens karakter. De store boliger i to etager er placeret yderst mod udsigten, og inderst ligger de mindre boliger i form af lejligheder i en etage med horisontale lejlighedsskel og udvendige trapper. Verandaen ligger her på tværs og mere indadvendt i fint samspil med placeringen inde i bebyggelsen. Mod nord trækker verandaen det varme sollys ind i boligen, både som direkte og indirekte lys, hvilket giver en mangfoldighed af lysoplevelser i løbet af dagen og året. Bebyggelsen og boligerne virker enkeltvis og i deres samspil meget overbevisende disponerede. Derimod er tilkørselsforhold og parkering uforløste, men derved også åbne for en bearbejdning i forhold til de tilstødende boliggrupper. Der er tale om meget velproportionerede huse med smukke facader, men dommerkomiteen anbefaler, at der i viderebearbejdningen af projektet arbejdes med de bolignære uderum, og at der etableres et gæstetoilet i stueetagen af boligtype B1. Boliggruppe C Boliggruppen samler sig rundt om søen og fælleshuset på bebyggelsens laveste sted. Boligerne i Boligtype B1, planer og facade mål 1:200 Boligtype B2, snit, facade og plan 1:200 13

14 en etage er sammenbyggede som smalle, dybe rækkehuse i to typer C1 og C2. Der er parkeringsmulighed ved hver bolig. Lyset er forsøgt integreret i boligen på en optimal måde i forhold til ældres særlige behov. Dette giver en variation af verandamotivet med mulighed for et indre ovenlysrum eller to uderum, der skåret ind i boligen. Miljømål og bæredygtighed Boliggruppe A og C opfylder ikke målsætningen for bygningernes varmebehov, mens boliggruppe B gør det fint. Beregningerne er dog behæftet med en del usikkerhed, idet beskrivelsen og dokumentationen af disse data er mangelfuld. Forslaget opfylder ikke målsætningen om, at 50 procent af varmebehovet i boliggruppe C skal dækkes af solenergi. Der arbejdes ikke med solfangeranlæg til opvarmning og varmt brugsvand. Der er udelukkende valgt passive bygningsintegrerede solenergiløsninger, som også bidrager positivt til bygningernes varmebalance. Endvidere er der et ret stort tilskud fra solcelleanlægget til el-produktionen. Ventilationsanlæggene er bygget op som hybride anlæg, dvs. naturlig ventilation suppleret med mekanisk ventilation i de situationer, hvor den naturlige ventilation ikke yder tilstrækkeligt til at opnå et godt indeklima. Vindtårne på tagkonstruktionen forstærker effekten af dette ventilationskoncept. Der er ikke medtaget solvarmeanlæg i forslaget ud fra den begrundelse, at solvarme samfundsøkonomisk set ikke harmonerer med fjernvarmeforsyning baseret på kraftvarmeproduktion. Der er således regnet med fjernvarmeforsynet radiatoropvarmning overalt. I boliggruppe C, som er beregnet for seniorer, planlægges der installeret et let, miljøvenligt absorptionskøleanlæg for at undgå overophedning. Bygningskonstruktionen er i høj grad baseret på træ. Lejlighedsskel, terrændæk og facader udføres af træ med godt isolerede udfyldningselementer. Der arbejdes med en indvendig såkaldt PCM-akkumuleringsvæg (Phase Change Materials), som akkumulerer varmen ved faseskifte i det parafingranulat, der er indbygget i væggen. Samtidig har man et akkumuleringsvolumen med tegl og sand i noget af gulvkonstruktionen. Der er valgt indvendige facadeløsninger i et ugennemsigtigt, translucent materiale, som har en isolerende virkning. Der er en meget fin dagslystilgang fra ovenlys i gruppe A og C og fra facaderne i gruppe B. For at undgå overophedning og Principsnit B1 1:100 Facadeudsnit A1 1:200 Boligtype A1, planer 1:200 14

15 dårligt indeklima monteres der indvendige mobile tekstilskærme, der fungerer som solafskærmning om sommeren, og som også har en varmeisolerende effekt om vinteren. Forslaget er baseret på passiv, bygningsintegreret teknologi til udnyttelse af solenergien og ikke så meget på aktive tekniske anlæg. Der er beskrevet mange gode energibesparende tiltag i boligerne, og bygningskonstruktionen og materialevalget er miljøoptimeret og rummer interessante nye elementer i forhold til dansk boligbyggeri. Boligerne har en meget god dagslystilførsel, og indeklimaforholdene forventes også at blive tilfredsstillende. Det beregnede varmebehov er noget for højt i boliggruppe A og C, mens det opfylder målsætningen i gruppe B. På grund af en utilstrækkelig beskrivelse og dokumentation i forslaget er det imidlertid vanskeligt at bedømme energiforbrugene korrekt. Overordnet set bedømmes forslagets gruppe A og C at ligge i den midterste tredjedel med hensyn til energi- og miljøforhold, mens boliggruppe B vurderes som hørende til den bedste tredjedel af forslagene. Økonomi Forslagets projektbeskrivelse vanskeliggør økonomiske vurderinger, og de beregnede anlægsbeløb er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Konkurrenceforslagets boliggrupper A+C overskrider den oplyste anlægsramme med ca. 1,3 mio. kr. og B med ca. 0,5 mio. Forslagets etageareal er ikke oplyst og kan ikke kontrolopmåles inden for +/-10 procent af programmets etageareal. Den skønnede økonomiske overskridelse skyldes hovedsagelig de ekstra ovenlys og ekstra befæstede arealer. Af billiggørende elementer kan nævnes bebyggelsens enkelhed og kompakthed. Hvad angår totaløkonomi, må man nævne boligernes bufferzone, den såkaldte Veranda, som opsamler den passive solvarme. Forslagets vurderes imidlertid som værende økonomineutralt, hvad angår besparelse / fordyrelse på de årlige driftsudgifter. Boliggruppe C (C2-facader) Boliggruppe B Boligtype C1, snit, facadeudsnit og plan 1:200 15

16 vilhelm lauritzen a/s Forslag 1 / Jeffrey P. Robles, Jacob Kornum, Maja Aasted, Flemming Raahauge Madsen (model), Jeanette Hendeliowitz (grafik), Rune Skjøldberg (3D), Kristian Martinsen (model), Jacob Norling (model), Steen Palsbøll (tekst), Thomas Schytt Poulsen (foto), Thomas Scheel (ansv. partner) og Torsten Stephensen (ansv. partner) Prisme Arkitekter v/ Lars Christensen (ansv. partner) Peter Holst Landskabsarkitekter / Signe Søes-Petersen og Peter Holst Oluf Jørgensen A/S v/ Jens Gandrup Jørgensen Cenergia Aps v/ Ove Mørck Bebyggelsen er disponeret med de tre boliggrupper liggende frit som øer i det 'uberørte' landskab. Landskabet fortsætter i den store skala ud over grundens grænser og internt i bebyggelsen som kiler i 'civiliseret' udformning ind i de enkelte boliggrupper. I disse landskabskiler er bebyggelsens fælleshuse placeret, centralt for hver boliggruppe. Bebyggelserne er hver især karakteriseret af en sammenbindende, belagt flade som base for boligerne, ligesom denne også danner overgangen til landskabet. Trafikalt betjenes bebyggelsen af en fælles adgangsvej fra Asmusgårdsvej. Parkering for boliggrupperne A og B er placeret parallelt med Asmusgårdsvej, omgivet af præcise, lægivende hegn. Boliggruppe C betjenes via en stikvej i landskabet, og parkeringen foregår ved hver bolig. Boliggruppernes landskabelige placering og profil har overbevisende smukke og poetiske træk. Boliggruppe A "Længerne" Bebyggelsen består af 40 familieboliger i form af toetages rækkehuse i tre længer. Det dybe, smalle hus reflekterer energitemaet med høj tæthed og minimal overflade. Boligerne er grupperet tre og tre omkring indgangsarealerne med tre boligtyper af forskellig størrelse i hver gruppe. Dette giver en fortanding og variation, især på indgangssiden mod syd, men kan også medvirke til en bundethed frem for valgfrihed i forhold til naborelationer. Boligernes patio'er vender som adgangsgivende rum ud til dette fællesareal, ligesom terrasserne på 1. sal, og åbner på den måde for kontakt. Derimod er de attraktive sydfacader i stueetagen mindre forståeligt stort set optaget af toiletter og entreer samt værelser uden vinduer hertil. Opholdsrum samt værelser og altaner er placeret mod nordvest ud mod landskabskilen uden markering af privathed i form af 'egne haver' ud over små, private opholdsterrasser i det fritvoksende græs. Især de store boliger er veldisponerede med fine rumlige og lysmæssige kvaliteter, og den rumligt komplekse sammenstilling af patio'en, det dobbelthøje rum ved trappen og tagterrassen må særligt fremhæves. Det vil ud over rumligheden tilføre boligen både funktionelle og lysmæssige kvaliteter på et højt niveau. Den lille boligs patio i kun en etage (en slags forentré) virker dog mindre overbevisende. Situationsplan 1:2500 Boliggruppe B "Klyngerne" Boliggruppen består af 50 familieboliger. Bæredygtighedstemaet sundhed er for denne gruppe ikke nærmere præciseret i forslaget. Bebyggelsen er udformet som en labyrintisk struktur på et stiliseret plateau i terrænet med landskabet skærende sig igennem som kiler. De fire boligtyper i en og to etager er dannet ved additioner til en grundform og afspejler de forskellige sammenbygninger, adgangsmuligheder og verdenshjørner. Det komplekse og fortættede miljø i bebyggelsen samt den skulpturelle udformning er både boliggruppens og boligernes store kvalitet. På samme tid giver det også dens svagheder, idet forslaget ved nærmere gennemgang afslører alvorlige mangler, f.eks. dårligt belyste rum og terrasser og ekstrem nabonærhed, hvor sammenbygningerne ikke er 'gået op'. 16

17 Bebyggelsessnit nord-syd 1:2500 Bebyggelsessnit øst-vest 1:2500 Tværsnit i boligtype A1 mål 1:200 Boliggruppe C "Rækkerne" Bebyggelsen består af 40 seniorboliger, der er placeret i fortandede og opdelte rækker langs med koterne i to grupper, som følger terrænets bevægelse og vender mod den lavestliggende landskabskile med bækken og søen. Samtlige boligers opholdsrum vender herimod og har indgang på den modsatte side. Dette giver boliger, som inden for de samme planprincipper skal imødekomme forskellige sollysorienteringer. I forslaget er dette blandt andet forsøgt løst ved forskellig udformning af lysindtag i form af lyslanterner samt hævede og skyggegivende partier ved de åbne sydfacader. De store boligtyper virker dog ikke overbevisende. Det gælder især deres lysforhold, hvor det 'indeliggende' værelse tilsyneladende kun har mulighed for ovenlys eller et vindue, der vender direkte ud mod naboens indgangsparti. Forslagsbeskrivelsens formulering om, at alle boliger har terrasse mod sydvest eller vest, er svær at genfinde i projektet. Det samme gør sig gældende for intentionen om, at man skal kunne se ned over "foranliggende husrækkers grønne tage". Miljømål og bæredygtighed Alle tre boliggrupper opfylder lige akkurat målsætningen for bygningernes varmebehov, mens kun knap 50 procent af energiforbruget i boliggruppe C er dækket af solenergi. Der anvendes mekaniske ventilationsanlæg i gruppe A og C. I gruppe A er varmebehovet så lille, at det alene kan dækkes ved en lille efterop- varmning af ventilationsluften. Varmetilførslen sker her via brugsvands-varmeanlægget, således at det ikke er nødvendigt at installere et separat anlæg til rumopvarmning. Dette er et miljømæssigt godt tiltag. I gruppe B ventileres boligerne primært med naturlig ventilation og varmes op via et lavtemperatur-gulvvarmeanlæg. Bygningerne opføres med skillevægge i letbeton som tværgående stabilisering og med baderum i en tung konstruktion som langsgående stabilisering. Tagkonstruktionerne udføres med profilerede stålplader. De bærende konstruktioner suppleres med lette, udskiftelige elementer i facaderne. Byggesystemet er baseret på et nyudviklet princip med gips på stålrigler, som giver god plads til en meget kraftig isolering i vægge (400 mm) og i taget (450 mm). Stål som byggemateriale opfylder dog ikke ønskerne om anvendelse af bæredygtige byggematerialer. Således bidrager ydervægge og især tage væsentligt til miljøbelastningen. I forslaget fokuseres der ikke så meget på udnyttelsen af passiv solvarme. Til gengæld er der heller ikke så mange store glaspartier, som kan skabe indeklimaproblemer i form af overophedning af rummene. Mod sydvest kan vinduerne i gruppe C afskærmes med mobile skodder, men det går noget ud over dagslystilgangen. Flere af boligerne i forslaget har en utilfredsstillende dagslystilgang. Boliggruppe A er velbeskrevet og gennemarbejdet, mens gruppe B og C ikke er beskrevet fyldestgørende med hensyn til miljøforhold. Overordnet set bedømmes forslaget at ligge i den midterste tredjedel med hensyn til energi- og miljøforhold. Økonomi Konkurrenceforslagets boliggrupper A+C overskrider den oplyste anlægsramme med 2,2 mio. kr. og B med 3,0 mio. Det samlede etageareal er ikke oplyst i forslaget, men skønnes ikke at overskride programmets etageareal. Den økonomiske overskridelse skyldes hovedsagelig de ekstra toiletter og altaner i toetages boligenheder i A og B. Specielt for boliggruppe B gælder, at den tilstræbte labyrintiske bebyggelseskarakter er et klart fordyrende element. Totaløkonomisk er ovennævnte varmesystem en besparelse, ligesom det gennemgående klimaskærmsystem medfører en reduktion af udgifter til drift og vedligeholdelse. Det beskrevne materialevalg og den tekniske bestykning giver en skønnet årlig besparelse på ca. 0,2 mio. kr., mens B har en mindre fordyrelse på ca. 0,1 mio. på grund af den labyrintiske bebyggelsesstruktur m.v. Boliggruppe C, facadeudsnit 1:500 Boliggruppe B, planudsnit 1:

18 joachim eble architektur Forslag 2 / Dipl.Ing. Freier Architekt Joachim Eble, Dipl.Ing. Rolf Messerschmidt, Dipl.Arch. Sabine Kämpermann og Dipl.Ing. Gerd Bauer Landskabsarkitekter: GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps v/ landskabsarkitekt MAA Torben Gade og landskabsarkitekt MDL Sødde Clemensen Energiplanlæggere: Eboek Ingenieurbüro für Energieberatung, Haustechnik und Ökologische Konzepte GbR v/ Dipl.-Ing Olaf Hildebrandt Præsentation: Michael Kunert Disponeringen af bebyggelsen tager udgangspunkt i masterplanens princip om tre adskilte boliggrupper. Men i tolkningen af dette har forslagsstillerne nået frem til en bebyggelse, der næsten kan opfattes som sammenhængende, dog med forskellige kvarterer og boligtyper. Landskabeligt følger og understreger de enkelte boliggrupper i deres bebyggelsesmønstre og udlægning af bygningskroppe terrænets og solens bevægelser, men efterlader landskabet som små, usammenhængende arealer mellem husene, snarere end egentligt gennemgående landskabelige træk. Forslagsstillerne har fint disponeret en mindre bevoksning af grunden mod nordvest som skærmende for vind i primært den boliggruppe, der har bæredygtighedstemaet energi. Bebyggelsens fælleshuse er placeret hensigtsmæssigt i forhold til hver boliggruppe. Dog er et af fælleshusene placeret i forbindelse med bækken og søen i en mere åben og fælles position. Boliggrupperne er trafikalt bundet tæt sammen med parkeringsarealer fordelt på flere spredte felter. Boliggruppe A Bebyggelsen består af 40 boliger med primært store familieboliger i 2 1/2-etages rækkehuse (112 m 2 ) samt mindre lejligheder med horisontale lejlighedsskel i 1 og 1 1/2 etage ved rækkehusenes gavle (67 og 84 m 2 ) og private haver mod syd. Gruppens bæredygtighedstema understøttes af den solvendte og vindskærmende orientering, de smalle, dybe og sammenbyggede boliger samt af forslagets materialemæssige og tekniske løsninger. Boligens "klimabuffer" i form af et gennemgående glasrum mod nord er grundlæggende interessant, men giver i sin viste udformning problemer med opholdsrum, som kun har lys og luft gennem dette rum, ligesom den arkitektoniske udformning ikke virker overbevisende. Dette er også gældende for boligernes udformning som helhed. Bygningens højde overstiger programmets krav om maksimal bygningshøjde på 8,5 m. Boliggruppe B Bebyggelsen er opdelt i fem mindre boliggrupper omkring hver sit adgangsgivende gårdrum med 51 boliger i alt, fordelt på familieboliger i form af rækkehuse med et dobbelthøjt atriumrum (116 m 2 ) og lejligheder med horisontale lejlighedsskel (82 og 70 m 2 ), hvor atriet er fælles trapperum. Bæredygtighedstemaet sundhed er tolket dels som sunde materialer, sammenstillet til et sundt indeklima med en teknisk betjening, der understøtter dette, dels som social sundhed i naboska- Situationsplan 1:2500 Boliggruppe A 18

19 Boligtype B1/B2, tværsnit 1:200 bet omkring de fælles gårdrum. Den arkitektoniske udformning samt boligplanernes disponering virker dog ikke tilsvarende overbevisende. Boliggruppe C Bebyggelsen er disponeret omkring en langsgående, sammenhængende indre gade med mindre pladser og beplantninger, hvorfra der er adgang til alle boliger. Boliggruppen følger landskabets fald fra nord og syd ned mod bækken som det samlende fælles element. Desuden er bebyggelsen placeret i et smukt samspil med skovbrynet mod øst. Der er 40 ældreegnede boliger i form af en slags sammenbyggede længehuse, fordelt på tre boligtyper (107, 93 og 67 m 2 ) og dannet ud fra samme grundtype. Boligernes udformning er meget fin. Dels i deres samspil med bebyggelsen, med udsyn fra hver bolig og tilhørende udeopholdsarealer til den fælles gade og til landskabet, skoven og vådområdet omkring søen. Dels i deres planudformning omkring det indre, funktionelt samlende, høje og lyse atriumrum. Lyset er som bæredygtighedstema smukt inkorporeret i boligernes og udearealernes udformning, hvor det smukt vil afspejle både dagens og årets gang. Desuden er lyset udnyttet i form af solfangere ved de sydvendte skrå tage. Miljømål og bæredygtighed Boliggruppe A har et meget lavt varmebehov, langt bedre end målsætningen. Gruppe B og C opfylder også målsætningen for bygningernes varmebehov, og tilskuddet fra solenergi dækker langt over halvdelen af gruppe C s varmeforbrug. Forslaget ligger således flot med hensyn til det beregnede varmeforbrug. I boliggruppe A er varmebehovet så minimalt, at det kan dækkes alene ved en lille efteropvarmning af ventilationsluften. Varmetilførslen sker her ved en lille el-drevet varmepumpe. Det kan imid- lertid virke uhensigtsmæssigt at anvende el til opvarmning, når bebyggelsen ligger i et område, der forsynes med fjernvarme baseret på kraftvarmeproduktion. Boliggruppe B forsynes med fjernvarme og opvarmes med et luftvarmeanlæg, hvor den varme luft fordeles bl.a. via permeable lervægge. Lervæggene er gode med hensyn til varmeakkumulering og fugtudjævning, men det kan være problematisk, om luften er helt ren efter passage gennem lervæggene. Bebyggelsen er desuden forsynet med solceller og små vindturbiner på taget til el-fremstilling. Den kølige udeluft forvarmes ved passage gennem en jordkanal, inden luften trækkes ind i bygningerne. Tilsvarende afkøles den varme udeluft om sommeren. Ventilationsprincippet i B og C er i vidt omfang baseret på naturlig ventilation, der forstærkes ved etablering af en solskorsten. Den bærende bygningskonstruktion udføres af massivt tømmer med lette, præfabrikerede facadeelementer og med papiruldisolering en del steder. Generelt er der valgt gode og sunde byggematerialer og bygningskonstruktioner. Forslaget er med hensyn til materialer blandt de miljømæssigt bedste. I forslaget fokuseres der meget på udnyttelsen af passiv solvarme, og der er en meget fin dagslystilgang til rummene. Flere steder er der dog risiko for overophedning gennem de store glasarealer, idet der ikke påregnes solafskærmning i væsentligt omfang. Forslaget er meget fint med hensyn til bebyggelsens energiforbrug og idérigdom inden for energiforsyning og tekniske løsninger, men der må forudses indeklimaproblemer i en del af boligerne. Overordnet set bedømmes forslaget at ligge i Boligtype A1 (3 etager) 1:200 den bedste tredjedel med hensyn til energi- og miljøforhold. Økonomi Konkurrenceforslagets boliggrupper A+C overskrider den oplyste anlægsramme med ca. 5,6 mio. kr. og B med 4,8 mio. Forslaget overskrider programmets etageareal for alle boliggrupper for B endda med en ekstra bolig. Den økonomiske overskridelse skyldes hovedsagelig det ekstra etageareal samt ekstra toiletter i boliggruppe A og B. Umiddelbart virker boliggrupperne meget kompakte et princip som burde billiggøre byggeriet men uløste eller ulogiske sammenbygninger i facade og tag er klart fordyrende elementer. Totaløkonomisk viser det sig, at den relativt høje anlægsudgift ikke billiggør driften. Derimod er der en (mindre) årlig fordyrelse på 0,1 mio. kr. for A+C og ligeledes 0,1 mio. for boliggruppe B. Boligtype A1, principsnit 19

20 tegnestuen vandkunsten aps Medarbejdere: Vandkunsten Aps v/ Flemming Ibsen, Knud Kappel, Peter Becht, Rasmus Kragh og Kristian Seier I samarbejde med: Ingeniørfirmaet Dominia A/S Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S Transform Dansk Rodzoneteknik Forslag 3 / Forslagsstillerne har på baggrund af masterplanens landskabelige oplæg formet en helhedsplan, der med små justeringer af vådområdets forløb mellem de tre boliggrupper imødekommer mange af programmets landskabsintentioner. Et sammenbindende, fælles og smukt formet landskabsrum er velargumenteret beskrevet som underlag for tre rækkehusbebyggelser, der med baggrund i deres placering i landskabet kaldes Skræntby, Bakkeby og Skovby. Alle repræsenterer de variationer over den danske længehustradition. Adgangsforhold og parkering er smukt indføjet i landskabet og giver ligeværdig adgang til de tre boliggruppers forskelligartede interne adgangs- rum. I forslaget skabes et spændingsfyldt møde mellem boliggruppe A og C omkring vådområdet, og der er visuel kontakt mellem alle boliggruppernes fælleshuse. Arkitektonisk opnås i forslaget et overbevisende samspil mellem det bløde landskab og bebyggelsernes fint tilpassede bygningsforsætninger. Bebyggelserne har hver deres karakter og hver deres identitet inden for en sammenhængende, ensartet arkitektonisk formgivning af bygning og boliger. Boliggruppe A er formet som nord-sydvendte rækkehuse i to etager med det meget karakteristiske snit, hvor solrummet gives en stor, let skrånende glasfacade mod syd. Boliggruppe B er formet af øst-vestvendte rækkehuse i to etager, der i en smuk vifteform åbner sig og følger bakken mod udsigten til Århusbugten. Boliggruppe C er formet som nord-sydvendte rækkehuse i en etage. beliggende langs skovbrynet med intern adgangsvej. Bebyggelserne fremstår med et moderne og stærkt arkitektonisk udtryk, hvor der i forbindelse med alle boligernes adgangsveje er velproportionerede bolignære udeopholdsrum og solvendte mellemklimazonerum med det 'vilde' landskab til den modsatte side. Den arkitektoniske udformning, med store glasfacader, kan give indeklimaproblemer med hensyn til overophedning, hvilket der ikke reflekteres over i projektet. Boligerne er lyse, åbne og alle forsynet med et karakteristisk solhus, der fungerer som boligens store, samlende adgangs- og brugsrum, hvor mulighed for grønne planter og stor luftighed forlænger oplevelsen af årets varme dage. Den konkrete udformning af solhuset i boliggruppe A og B er efter dommerkomiteens opfattelse ikke vellykket, da de høje glasfacader kræver regulerbar solafskærmning. For at undgå overophedning ved kraftig sol skal solafskærmningen være trukket for, hvorved den hindrer udsigten i store dele af boligernes facader. Boligerne i boliggruppe A og B har køkkenet placeret på 1. sal, hvilket efter dommerkomiteens opfattelse giver en besværlig forbindelse til solhuset og de bolignære udeopholdsarealer. Situationsplan 1:2500 Boliggruppe A "Skræntby" Bebyggelsen består af 40 familieboliger. Den solorienterede bygningsudformning med store, sydvendte glasfacader signalerer solenergihuse, men udformningen imødekommer ikke en fast solafskærmning for den høje sol i sommermånederne. Boligerne er grupperet med skiftevis 5-rumsboliger på 125 m 2 og 3-rumsboliger på 85 m 2. Boligerne har en god rumindretning og vil være storartede familieboliger for familier, der kan inspireres af den særegne indretning. Især ønsker dommerkomiteen 20