Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge"

Transkript

1 Patientvejledning Diabetes Type 2 diabetes sukkersyge

2 Hvis du har fået type 2 diabetes, er det vigtigt at leve et sundt liv, så du minimerer risikoen for følgesygdomme. Det er dit valg, om du vil ændre noget i dit liv og dine vaner. Vi tilbyder at støtte dig i dine valg og kan guide dig, så du når dine mål. Gennem konsultationer hos vores diabetessygeplejerske og speciallæge i medicin får du den vejledning, støtte og motivation, som skal til for at give dig de optimale forudsætninger for at leve et sundt og godt liv med type 2 diabetes. Speciallægen gennemgår og optimerer evt. din medicinske behandling. Vi har respekt for, at det er dig, der bestemmer, hvor du vil starte, og hvordan tempoet skal være. I denne folder kan du læse om type 2 diabetes, og hvad du selv kan gøre for at få et godt liv med denne sygdom. På side 11 er der link til supplerende litteratur. Hvad er type 2 diabetes? Type 2 diabetes er en livslang kronisk sygdom, hvor produktionen af insulin er utilstrækkelig eller ikke virker optimalt. Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. Det regulerer sukkeromsætningen i kroppen. Dvs. det hjælper med at få madens sukkerstoffer fra blodbanen og ind i cellerne, hvor sukkerstofferne fungerer som brændstof. Arveligheden ved type 2 diabetes er stor. Hvis en af dine forældre har type 2 diabetes, er risikoen for, at du udvikler sygdommen 40%. Hvis begge dine forældre har type 2 diabetes, stiger risikoen for, at du udvikler sygdommen til 80%. Det er dog ofte en livsstil med kalorierig mad og stillesiddende arbejde, som får sygdommen til at bryde ud. Type 2 diabetes er den mest udbredte diabetestype i Danmark og udgør ca. 80% af det samlede antal diabetikere danskere har type 2 diabetes danskere har en uopdaget type 2 diabetes har forstadier til sygdommen 2

3 Symptomer på diabetes 2 Symptomerne er svage og udvikler sig gradvist over lang tid. De misforstås ofte som generelle skavanker. Symptomerne kan være: Tørst Hyppig vandladning Kløe Infektion i hud og slimhinder Kvalme Træthed Føleforstyrrelser Synsforstyrrelser Vanskelig heling af sår Forringelse af den almene helbredstilstand Type 2 diabetes kan ikke helbredes. Hvis du først har udviklet sygdommen, skal du leve med den resten af livet. Det er vigtigt, at sygdommen opdages tidligt, så du hurtigere kan komme i behandling og udskyde eller undgå følgesygdomme. Din krop og diabetes Når sukkerstofferne fra mad og drikke har svært ved at komme fra blodet ind i cellerne pga. mangel på insulin, bliver koncentrationen af sukker i blodet højere end normalt. Derfor er måling af dit blodsukker både vigtigt for at stille diagnosen og senere ved behandling af diabetes. Det er forhøjede værdier af blodsukker, blodtryk og kolesterol, som er de tre største risikofaktorer forbundet med type 2 diabetes. Dette skyldes, at der med tiden kommer skade på karvæggene, og dette medfører åreforkalkning. Blodsukker De fleste med type 2 diabetes oplever for høje blodsukker værdier, mens lave blodsukker værdier er mere sjældne. Symptomer på at du har for højt blodsukker: Tørstig Træt Tissetrængende Kløe Mundtørhed Kvalme Symptomer på at du har for lavt blodsukker: Svedig Sitren Sulten Sur Bleg Besvimelse Hvis du oplever at få lavt blodsukker, skal du spise eller drikke 10 g hurtigt optagelige kulhydrater. Fx. 2-6 stk. druesukker, 1 dl juice eller sodavand med sukker. flydende glukose (hypo- Fit). Når du mærker, at du får det bedre, bør du efterfølgende spise 1. stk. rugbrød for at stabilisere dit blodsukker. 3

4 Ved nogle typer af behandling er det nødvendigt at lave en eller flere daglige målinger af blodsukkeret. Hvor ofte du skal måle dit blodsukker aftaler du med din behandler. Målet er, at dit faste blodsukker (på tom mave om morgenen) er 4-7 mmol / liter, og dit blodsukker halvanden time efter et måltid højst er 9 mmol / liter. Vi anbefaler måling af langtidsblodsukker (HbA1c) ca. hver 3. måned. Denne måling viser et gennemsnit af dit blodsukker igennem en længere periode. Dette skal helst ikke overstige mmol / mol (6,5% - 7,5%). Blodtryk Når du har type 2 diabetes, er det ekstra vigtigt, at blodtrykket ikke er for højt. For højt blodtryk over længere tid giver øget risiko for skader på karvægge og nyrerne. Blodtrykket skal ikke overstige 130 / 80. Hvis du har nyrepåvirkning (protein i urinen), skal det gerne ligge lavere. Det kan være svært at få blodtrykket helt på plads. Selv hvis der behandles med flere forskellige tabletter på en gang, kan det være en udfordring. Det anbefales, at du får målt dit blodtryk hver 3. måned, og får foretaget en urinprøve 1 gang om året. Kolesterol Dit kolesteroltal er bestemt af arvelige forhold, kost og livsstil, men også af køn og alder. Når du har diabetes, bør du være særlig opmærksom på dit kolesteroltal. Jo federe kost du spiser, jo mere kolesterol producerer leveren og jo mere stiger kolesterolindholdet i blodet. Når du har diabetes, anbefales det, at du får målt dit kolesteroltal 1 gang årligt. Et højt kolesteroltal har på længere sigt en skadelig virkning på blodkarrene. Kolesterolet trænger ud i kar væggen, hvor det kan sætte sig på indersiden af blodårerne (åreforkalkninger) og hindre blodets frie passage. Når det sker, stiger risikoen for, at der dannes en blodprop. Kolesteroltallet det totale kolesterol består af HDL og LDL. HDL er det uskadelige kolesterol. Et højt indhold af dette er gunstigt for hjerte og kar. LDL er det skadelige kolesterol. Et højt indhold over 2,5 øger risikoen for hjerte-kar sygdom. Dine kolesteroltal, når du har type 2 díabetes: Totalkolesterol bør ligge under 4,5 mmol / l LDL bør ligge under 2,5 mmol / l Hvis du har diabetes og hjerte-kar sygdom, bør det dog ligge lavere: Totalkolesterol bør ligge under 4,0 mmol / l LDL bør ligge under 1,8 mmol / l 4

5 Følgesygdomme til diabetes Risikoen for følgesygdomme stiger med det antal år, du har haft diabetes og hænger meget sammen med, hvor godt din diabetes er behandlet og holdt under kontrol. Tendensen til at udvikle følgesygdomme er til dels arvelig, men følgesygdomme hænger næsten altid sammen med for højt blodsukker, for højt blodtryk og skæve kolesteroltal. Den værst tænkelige kombination er, hvis du har en dårlig reguleret diabetes og ryger. God regulering af dit blodsukker, dit blodtryk og dit kolesteroltal i kombination med sund livsstil kan bremse eller udsætte udviklingen af følgesygdomme. Hjerte og kredsløb Følgesygdomme i hjerte og kredsløb skyldes åreforkalkning og kan medføre nedsat iltforsyning til hjertemusklen. Symptomerne vil være brystsmerter, når du anstrenger dig. Svækkelse af hjertemuskulaturen vil kunne medføre nedsat pumpefunktion med åndenød og vand i kroppen til følge. Der vil også kunne opstå blodprop i hjertet. Hjernen Her vil åreforkalkningen kunne medføre blodpropper og blødninger med evt. lammelser til følge. Ben og fødder Dårligt blodomløb og nedsat følesans (neuropati) i ben og fødder kan resultere i sår og amputationer. Har du type 2 diabetes skal du altid reagere med det samme, hvis du får sår på fødderne. Fodsårene kan opstå rundt på hele foden. De behøver ikke at se ud af ret meget, men kirurgiske indgreb kan meget hurtigt blive nødvendige, hvis der går betændelse i sårene. Giv derfor dine fødder et grundigt eftersyn hver dag. Få din læge til at henvise dig til en fod terapeut, som har aftale med det offentlige. Du kan få 50 % tilskud til fodterapi og en årlig fodstatus. Pas på at dit fodtøj ikke trykker. Du mærker det måske ikke, hvis du allerede har nedsat følesans. Nyrer Diabetisk nyresygdom (nefropati) er en følgesygdom til diabetes. Det svækker dine nyrer. Symptomerne kan være øgede urinmængder, vand i kroppen og træthed. Det er vigtigt, at din behandler måler protein i din urin ved hver årsstatus og sørger for, at dit blodtryk er velbehandlet. Øjne Næsten alle med diabetes udvikler over tid skader på nethinden pga. sygdommen (retinopato). Det er forsnævringer i øjets små blodkar, 5

6 Hold balancen kend dine diabetestal Balance i blodsukkertallet, i blodtrykket, i kolesteroltallet der er mange tal at holde styr på, når man har diabetes. Kender du dine optimale tal, og bliver du regelmæssigt tjekket hos lægen? Så kan du mindske risikoen for senere i livet at få alvorlige problemer med hjerte, øjne, nyrer og fødder. Med dette balancekort i hånden kan du altid holde styr på, hvad du som diabetiker bør tjekkes for, hvor ofte du bør tjekkes og hvilke tal, der er ideelle for et liv i balance. Læs mere på diabetes.dk som kan give nedsat blodforsyning og blødninger i øjets nethinde. Symptomer kan være pletter for øjnene, sløret og uklart syn eller skygger. Du skal huske at gå til øjenlæge ca. 1. gang årligt, da forandringer, der opdages i tide, kan behandles. Mund og tænder Du har øget risiko for huller i tænderne og tandkødsbetændelse. Gå til tandlægen mindst 2 gange årligt. Protektor H.K.H. Prins Joachim Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Telefon stk. Marts 2014 Clausen Offset Balancekort kend dine diabetestal Dia_Balancekort 2014.indd 1 04/03/ Seksuelle problemer Både mænd og kvinder kan opleve seksuelle problemer som følge af type 2 diabetes. Disse kan være af både fysisk og psykisk karakter. Snak med din behandler, ofte kan der gøres noget. Depression Som diabetiker har du større risiko for at få en depression end mennesker, der ikke har diabetes. Måske har du brug for ekstra samtaler omkring de ting, der bekymrer dig. Snak med din behandler, så du evt. kan komme i behandling for en eventuel depression. Behandling Hvad kan du selv gøre? Såfremt du har fået konstateret type 2 diabetes bør du prøve at holde den medicinske plan, du har lagt sammen med din behandler. Det er normalt, at type 2 diabetes medfører behandling med flere forskellige typer medicin. Det er derfor ikke usædvanligt at få flere tabletter i kombination med hinanden mod diabetes, kolesterol og blodtryk. Det er meget vigtigt, at du kommer til de anbefalede kontroller og selv er opmærksom på eventuelle forandringer med din krop. Ny med type 2 diabetes Som ny med type 2 diabetes et det vigtigt, at du tænker din nye hverdag grundigt igennem. Diabetes forsvinder ikke, hvis den først er konstateret. Det er en sygdom, du skal leve med resten af livet - en ny livsbetingelse, en ny livsledsager. Selvom det måske tager tid at forstå, at du har fået en kronisk sygdom, så får du hurtigere en almindelig hverdag, hvis du erkender sygdommen og får taget de nødvendige beslutninger omkring dit liv og de livsstilsændringer, du er nødt til at foretage. 6

7 Det er vigtigt at du har dine omgivelser med, så de forstår, hvor vigtigt det er for dig, at du får nye vaner, når det handler om motion, sund kost, vægttab, rygning og alkohol. En aktiv hverdag Som type 2 diabetiker er det vigtigt, at du har en aktiv hverdag. Du har godt af alle former for bevægelse, der øger din puls og dit åndedræt. Fysisk aktivitet har en positiv effekt på dit blodsukker, kolesteroltal og blodtryk. Når kroppen arbejder hjælper du den til at øge følsomheden overfor insulin, så du bedre kan få sukker ind i dine celler. Der er mange andre fordele ved, at du bevæger dig: Du sænker dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal Du forebygger følgesygdomme Det medvirker til vægttab sammen med kostændringer Du får en bedre søvnrytme Du får bedre appetitregulering / fordøjelse Du modvirker stress, depression og angst Du opbygger og bevarer muskler Du får bedre hjertefunktion Du styrker dine knogler Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du er aktiv mindst 30 minutter om dagen med moderat til høj intensitet. Ved moderat intensitet skal du blive forpustet, men stadig kunne føre en samtale. Du må gerne opdele de 30 minutters aktivitet i mindre perioder over dagen. Det er en god ide at starte langsomt op. Det giver din krop mulighed for at vænne sig til det nye aktivitetsniveau og mindsker risikoen for skader. Spis sundt Når du får konstateret type 2 diabetes, kan det give anledning til at tage dine kostvaner op til overvejelse. Som udgangs punkt er der ikke noget mad og drikke, som du ikke må indtage det handler om mængder og hyppighed. For nogle skal der kun ganske få ændringer til at skabe en god balance mellem kost, motion og medicin. For andre kræver det en større omlægning af vaner. Det er mængden og typen af kulhydrater, der har betydning for stigning i blodsukkeret. Jo mere kulhydrat du spiser, jo mere stiger dit blodsukker. Spis derfor flest af de kulhydrater, som giver en beskeden og langsom stigning i blodsukkeret: Rugbrød Havregryn Fuldkornspasta Fuldkornsris Bælgfrugter (bønner, linser, ærter) 7

8 Spis færre af de kulhydrater, der giver en kraftig og hurtig stigning i blodsukkeret : Lyst brød Cornflakes Frugtjuice Sukker Slik Sukkersødede drikke Du kan helt eller delvist erstatte sukker med sødestoffer, der ikke får blodsukkeret til at stige. Du kan finde flere oplysninger om hvilke sødestoffer, der anbefales på diabetesforeningens hjemmeside. Såkaldt sukkerfrit chokolade og slik inde holder meget fedt - ofte mere end i almindeligt sukkersødet slik. Mad med mange kostfibre kan også være med til at forbedre din blodsukkerregulering. Jo flere kostfibre du spiser, jo mindre stiger blodsukkeret. Det er også vigtigt, at du prøver at spare på fedt, især det dyriske fedt (det mættede fedt), der øger risikoen for hjerte-kar sygdom. Hvis du er overvægtig, skal du også spare på plantefedtet, da alt fedt indeholder mange kalorier. Du skal helst spise 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider over døgnet. Dette vil holde dit blodsukker mest stabilt og hjælpe dig til ikke at overspise ved måltiderne. Vægttab Ca % af dem, som har type 2 diabetes, vejer for meget. Selv et relativt lille vægttab kan gøre en stor forskel. Ved at tabe 5-10 % af din kropsvægt, kan du forbedre reguleringen af blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. Kosten er nøglen til et vægttab, mens regelmæssig motion er med til at fastholde vægttabet. Hvis du ønsker at tabe dig i vægt, er det en god idé at bruge slanketallerken modellen: Ca. halvdelen af tallerknen fyldes op med grøntsager (helst de grove grøntsager, da de mætter mest). Ca.1/4 skal fyldes op med kartofler, ris, pasta, brød, og højst 1/4 fyldes op med det fedeste ved måltidet nemlig kød, fisk, fjerkræ, æg og ost. Hvis du ønsker at fastholde din vægt, kan du bruge den almindelige tallerken model hvor 1/3 af tallerknen fyldes med grøntsager, 1/3 fyldes med kartofler, ris, pasta og den sidste 1/3 fyldes med kød, fisk, fjerkræ, æg og ost. For mange er det en god idé at konsultere vores diætist. Rygning Der er rigtig mange og gode grunde til at stoppe med at ryge. Og der er endnu flere for dig, der har type 2 diabetes. Rygning øger risikoen for 8

9 De officielle kostråd til at leve det sunde liv Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Målet med dette råd er at få os til at spise mere varieret, så vi bedst muligt får dækket behovet for næringsstoffer og få os til at afstemme, hvor meget vi spiser i forhold til, hvor meget vi forbrænder. Spis frugt og mange grøntsager Målet med dette råd er lidt det samme - jo flere grøntsager og frugter, du spiser, jo lettere får du de vitaminer og mineraler, du har brug for. Vælg fuldkorn Fuldkorn kan være både hele og forarbejdede kerner - fx knækkede eller malet til fuldkorns mel. Det vigtigste er, at alle dele af kornet er taget med. Fuldkorn er godt for fordøjelsen og er med til at forebygge blandt andet type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og forskellige typer af kræft. Spis mere fisk Fisk, og især fed fisk, indeholder blandt andet fiskeolier, selen og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få fra andre fødevarer. Vælg magre mejeriprodukter Sørg for at få mellem en kvart og en halv liter mælkeprodukt dagligt, så du får protein og kalcium nok. Vælg magert kød og kødpålæg Kød indeholder proteiner, mineraler og jern, som kroppen har brug for, men hvis du vælger den fede variant af kødet, får du for meget mættet fedt. Spis mindre mættet fedt Mættet fedt er det fedt, der er i smør og smørblandinger. Og for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdom. Spis mindre salt Det meste af det salt, vi får, får vi fra forarbejdede produkter, under 20 procent stammer fra den salt, vi selv tilsætter. Spis mindre sukker Hvis du får for mange tomme kalorier i form af sukker fra det, du spiser og drikker, optager det pladsen for den sunde mad, og dermed risikerer du ikke at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler. Drik vand Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker dit væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalorier. Kilde: Fødevarestyrelsen 9

10 blodpropper i hjerte og hjerne betydeligt. Idet diabetes i sig selv øger risikoen for blodpropper, så tegner der sig et tydeligt billede af en meget farlig kombination. En kombination af motivation, nikotintyggegummi, plaster eller afvænningsmedicin giver oftere succes end ønske og vilje alene. Se Her kan du bl.a. læse om kommunernes rygestopkurser. Alkohol Hvis din type 2 diabetes er velreguleret, gælder Sundhedsstyrelsens vejledning for indtagelse af alkohol. Dvs. for mænd maks. 14 genstande om ugen, og for kvinder maks. 7 genstande om ugen. Hvis du vejer for meget, skal du tænke over, at alkohol indeholder mange kalorier, næsten lige så mange som fedt. Lavt blodsukker kan være en bivirkning til noget diabetesmedicin. Tal med din behandler, og hør om den medicin du tager, kan give lavere blod sukker i kombination med indtagelse af alkohol. Infektioner og stress Kan øge dit blodsukker. Vær opmærksom på dette og kontakt din behandler ved behov. Rådgivning Der er hjælp at hente... Jo mere du ved om diabetes, jo lettere bliver det at passe på dig selv og dit helbred. Du kan bl.a. finde information på diabetes foreningens hjemmeside (se adresse side 11). Gennem diabetesforeningen kan du også komme i kontakt med socialrådgiver, diætist, jurist, motionsrådgiver, psykolog, læge og fodterapeut. Gennem diabetesforeningen har du også mulighed for at mødes med andre diabetikere i dit lokalområde, udveksle erfaringer, lave sund mad og motionere sammen. I alle kommuner over hele landet tilbydes diabetespatienter et forløb, hvori der indgår undervisning omkring kost, motion, udfordringer i hverdagen og type 2 diabetes generelt. Du kan kontakte din kommune for at høre nærmere om, hvad der er af aktiviteter i dit område. Sociale tilskud Som diabetiker har du mulighed for at få tilskud efter den sociale lovgivning. Vær dog opmærksom på, at visse tilskud er afhængige af indkomst og formue. Du kan læse om de sociale regler på diabetes.dk eller få information på din kommune. 10

11 Du kan søge støtte til: Medicin, testmateriale, diætkost, indlæg, sko, fodterapi, tandlæge, briller, proteser, hjælp ifm. problemer i arbejdslivet, og psykologhjælp. Vil du vide mere (diabetesforeningen) (kommunernes rygestop tilbud) (gratis rygestop vejledning) (kost) (kost) (personligt kalorieregnskab) (medicin) 11

12 Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK Aarhus N Tlf Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf Besøg os på København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket Aleris-Hamlet Hospitaler 1. udgave april Udarbejdet af THY/JEH/BMI. Revideres april Godkendt af kvalitetsledelsen

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Patientvejledning. Drikke- og vandladnings skema samt spørgeskema. Mænd

Patientvejledning. Drikke- og vandladnings skema samt spørgeskema. Mænd Patientvejledning Drikke- og vandladnings skema samt spørgeskema Mænd Dette hæfte indeholder et drikke- og vandladningsskema, som har til formål at beskrive dit drikke- og vandladningsmønster over døgn.

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang Type 2 diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme godt i gang Indhold Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 3 Hvad er type 2 diabetes? 3 Hvad kan jeg selv gøre? 4 Hvordan kommer jeg i gang? 4 Hvilken

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Skæv storetå og knystoperation

Patientvejledning. Træningsprogram efter Skæv storetå og knystoperation Patientvejledning Træningsprogram efter Skæv storetå og knystoperation Efter operation for skæv stortå eller knyst skal du, når bandagen er fjernet, i gang med optræning for at få normal funktion af foden

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ

Patientvejledning. Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ Patientvejledning Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Lig med benet højt

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Patientvejledning. Hårfjerning med laser. Cosmetic

Patientvejledning. Hårfjerning med laser. Cosmetic Patientvejledning Hårfjerning med laser Cosmetic Laserbehandling for uønsket hårvækst foretages oftest på overlæbe, hage, bikini-linje, ben, armhuler og ryg. Hårfjernelse foregår af flere omgange Hårvæksten

Læs mere

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog Velkommen til Aleris-Hamlet Malebog Du kan læse bogen sammen med din mor og far og høre lidt om, hvordan det er at være på hospitalet. Bagefter kan du male tegningerne. I dag skal du på hospitalet og opereres.

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Patientvejledning. To år efter. Gastric bypass

Patientvejledning. To år efter. Gastric bypass Patientvejledning To år efter Gastric bypass Det er nu omkring to år siden, at du fik en gastric bypass, og dit forløb på Aleris -Hamlet er derfor slut. Din fortsatte behandling foregår hos din egen læge.

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastric banding Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastric banding er den øverste del af mavesækken meget lille, og du kan ikke længere spise store måltider.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Patientvejledning. Micro-pigmentering

Patientvejledning. Micro-pigmentering Patientvejledning Micro-pigmentering Micro-pigmentering (MP) anvendes til at farve et bestemt område af huden. MP anvendes ofte ved rekonstruktion af brystvorten efter operation for brystkræft, men det

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere