Udgravningsberetning, VAM 1590 Vesterbæk

Transkript

1 Udgravningsberetning, VAM 1590 Vesterbæk Skamstrup By Ejerlav, matr.nr.: 8a Øse sogn, Skast herred, Ribe amt, Stednr Udgravning oktober & november 2008 Resumé Forud for anlæggelsen af en ledning fra Horns Rev II havmøllepark til Hjortkær blev der ved en arkæologisk forundersøgelse påtruffet sporene efter neolitisk bebyggelse på den sydvendte skråning ned mod Holme Å. Undersøgelsen afslørede mindst ét men formentlig flere toskibede langhuse fra neolitikum. Fund af bl.a. skeformede skrabere og randen fra et retvægget bæger og keramik med vandrette bånd af snorindtryk daterer bebyggelsen til enkeltgravskultur og/eller senneolitikum. Uden for kontekst blev desuden fundet en kerneøkse og en tværpil, der begge dateres til mesolitikum 1

2 Indholdsfortegnelse Resumé Udgravningens data Topografi og undergrund Udgravningens forløb og metode Opmåling Efterbehandling Resumé af udgravningens resultater Mesolitiske indslag på pladsen Neolitiske indslag på pladsen... 7 Hus K Hus K K K Fund fra neolitikum... 9 Makrofossiler Perspektiver og forslag til videre undersøgelser Anlægsliste Fundliste Tegningsliste Liste over digitale arkivalier Bilag Bilag Kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra VAM , Vesterbæk (FHM 4296/735)...27 Baggrund...27 Undersøgelsen...27 Undersøgelsens resultat...27 Anbefaling Oversigtplan Topografi og samlet udgravningsflade

3 1.0 Udgravningens data Udgravningen fandt sted på matrikel 8a, Skamstrup By ejerlav, Øse sogn, Skast Herred, Ribe Amt stednr Udgravningen har Varde museums journalnummer VAM Arbejdet blev administreret som en del af forundersøgelsesarbejdet forud for nedgravningen af jordledningen fra Havmølleparken Horns Rev II til Hjortkær. For en gennemgang af sagens administrative data henvises derfor til den overordnede beretning for forundersøgelserne med museets journalnummer VAM Lodsejeren af matrikel 8a er Frode Christensen, Vesterbækvej 78, 6800 Varde, tlf Udgravningen foregik i dagene fra 25/11 til 30/ , med længere afbrydelser hvor udgravningsholdet blev flyttet til mere presserende undersøgelser. I udgravningen deltog stud.mag. Hemming Zaramella, stud.mag. Sara Gjerlevsen, museumstekniker Søren Christensen og mag.art. Erik Møller-Jensen. Undertegnede, mag.art. Niels Algreen Møller fungerede som udgravningsleder mens museumsinspektør Lene B. Frandsen havde det arkæologiske ansvar. Maskinen blev ført af Henning Lund Jepsen, Varde Maskinstation. Ejeren af matrikel 8a, Frode Christensen. Bidrog med vand fra brøndsystemet til vandsoldning. Efterfølgende er de fremsoldede makrofossiler gennemgået sammen med floteringsresterne af Marianne Høyem Andersen, Moesgaard Museum. Vejret var i undersøgelsesperiodens start generelt godt og stabilt og gav gode betingelser for at iagttage de ofte meget udvaskede fyldskifter. Senere blev vejret ustadigt med mange dages heldagsregn og kraftig vind. Dette vejrskift kombineret med en leret undergrund i forbindelse med strukturerne længst mod syd i feltet hindrede en mere kontrolleret afrensning af fladen for at søge efter flere af de generelt utydelige og udflydende fyldskifter. Alt dokumentationsmateriale; Sagsakter, digitale opmålinger, håndtegninger, digitaliseringer af tegninger og fotografier opbevares på Museet for Varde By og Omegn. Journalnummer VAM 1590, Vesterbæk. Anlægsliste, fundliste, tegningsliste og fotoliste er indtastet i MUD-databasen. 1.1 Topografi og undergrund Pladsen ligger på en jævnt faldende sydvendt skråning. Godt 20 meter syd for den nederste del af feltet dykker terrænoverfladen kraftigt ned i ådalen som Holme Å løber igennem. I den flade ådal ses forsænkninger som viser gamle forløb af åen. Umiddelbart nord for pladsen flader terrænet ud til det generelt flade terræn imellem Varde Å og Holme Å. De to åer løber sammen godt 4 km vest for lokaliteten. Der er fra pladsen godt 140 meter til Holme Å men sporene efter gamle åløb viser at åens forløb har ændret sig meget gennem årene, og åen kan have ligget meget tættere på pladsen. Der findes langs Holme -, Varde - og Ansager Å en god del fund fra både mesolitikum og neolitikum, heriblandt en del løsfund fra enkeltgravskulturen. På marken umiddelbart vest for pladsen noterede Schultz tre svage forhøjninger ved berejsningen i Der var på det tidspunkt 3

4 gravet kartoffelkule i den ene. De tre forhøjninger menes at være mindre rundhøje (SB16-SB18). Af de mange registrerede rundhøje i området kan en god del dateres til neolitikum. Godt 2,9km nordøst for pladsen er der udgravet to høje med fund fra enkeltgravskultur (SB23 og SB24). Undergrunden vekslede meget hen over fladen. I de nordlige søgegrøfter og i den nordlige del af feltet bestod undergrunden af gruset sand med partier af sandet ler. I den sydligste mest skrånende del af feltet bestod undergrunden hovedsageligt af ler. Lokalitetens placering lige ovenfor ådalen. Lokaliteten markeret med rødt øvrige fund fra enkeltgravskultur markeret med orange og høje markeret med sort 4

5 2.0 Udgravningens forløb og metode I forbindelse med ledningsarbejdet blev der foretaget en rutinemæssig forundersøgelse med muldafrømning af en tre meter bred søgegrøft over en strækning på i alt ca. 280 meter. I den øvre ende fremkom kun enkelte nyere tids fyldskifter, heriblandt nedgravede dræn og kørespor. På de sydligste ca. 100 meter fremkom der flere fyldskifter af oldtidskarakter. Her afrømmedes mulden i en bredde af ca. 8,5 meter, hvilket efterlod plads til at holde den afrømmede jord indenfor tracéet. Omkring husene, K1 og K2 blev der siden afrømmet muld indenfor traceets for at afdække dem i deres helhed. En stor del anlæg blev fundet ved efterfølgende afrensning af huset, K2 med ske og skovl efter at dette var afdækket i sin helhed. Grubersporerne skærer de neolitiske anlæg Alle anlæg blev snittet, profilen tegnet (i størrelsesforholdet 1:20) og beskrevet. I overfladen af flere anlæg fremkom der forkullet organisk materiale heriblandt flere skaller fra hasselnød. Det blev derfor besluttet at foretage en soldning af den opgravede fyld fra alle anlæg ligesom der fra alle anlæg i K1 og K2 blev udtaget 5 10 liter store jordprøver til flotering. Alle fund af keramik, humant påvirket flint og organisk materiale blev samlet ind. I flere tilfælde forekom der, ved afrømning og afrensning af fladen, genstande uden forbindelse til anlæg. disse blev indmålt med GPS. 2.1 Opmåling Al opmåling foregik med differential-gps af typen Trimble 5800 i System 34 Jylland/ Fyn med en nøjagtighed på 2cm vertikalt og 4cm horisontalt. Opmålingen foregik af flere omgange på grund af de gentagne udvidelser af feltet. Opmålingerne blev løbende efterbehandlet og omsat til plantegninger. 2.2 Efterbehandling Efter udgravningens afslutning blev alle fund vasket, og registreret. Jordprøverne blev floteret og der blev foretaget en kursorisk gennemgang af floteringsresten på Moesgaard Museums Naturvidenskabelige Afdeling (Rapport v. Marianne Høyem Andersen vedlagt som Bilag 1). De digitale opmålinger er efterbehandlet i Mapinfo og anlægsliste, fundliste og fotoliste er skrevet ind i MUD-databasen. Da MUD desværre ikke tillader udtrækning af data i mere fleksibel form med beskrivelser og henvisninger i listeform bringes her blot anlægs-, fund- og tegningslisten som lister. For yderligere oplysninger henvises til MUD. 5

6 Genstande, som skrabere og keramik er fotograferet (som arbejdsfotos) og foreligger ligeledes digitalt på Museet for Varde By og Omegn. 6

7 3.0 Resumé af udgravningens resultater Der blev ved udgravningen gjort fund fra mesolitikum og neolitikum. Hvoraf langt den overvejende del er fra neolitikum. Der fremkom ved muldafrømning ganske mange fyldskifter. En god del af disse var dog overordentligt udvaskede og det var generelt meget svært at få styr på afgrænsningen af de enkelte anlæg. Ved afrensning med ske af det ene hus, K2, blev der fundet en god del flere blege og udvaskede anlæg i fladen. Mens en god del andre fyldskifter ved snitning viste sig at være naturfænomener, rodvæltere nedsivning m.m.. Alt i alt fremkom der en ganske anseelig mængde anlæg, hvoraf mange ved snitning havde en betydelig dybde. I det følgende er kun 2 strukturer blevet fortolket som spor efter huse. Antallet af anlæg antyder dog forekomsten af langt flere huse, men det er svært at godtgøre og følge eventuelle strukturer, på grund af den relativt smalle tracébredde. 3.1 Mesolitiske indslag på pladsen De sikre mesolitiske indslag på pladsen består af to fund uden for kontekst af hhv. en kerneøkse og en tværpil. Kerneøksen er med almindelig æg og symmetrisk tværsnit (P.V. Petersens type 144) (1993: 98) og skal formentlig henføres til Maglemosekultur. Tværpilen er med bred udsvajet æg, tydeligvis lavet på en flække og skal formentlig henføres til Ertebøllekultur (P.V. Petersen type 112) (1993: 89). 3.2 Neolitiske indslag på pladsen Langt størsteparten af alle anlæg stolpehuller og gruber kan dateres til neolitikum. Iblandt disse blev der fundet to sikre (K1 og K2) huse. Men det kan ikke afvises, at de mange øvrige anlægsspor formentlig er sporene efter andre neolitiske huse. Hus K1 Huset er efter alt at dømme et relativt lille toskibet anlæg på omkring 10 meters længde og 5,5 meters bredde. Huset har 2 eller 3 tagbærende stolper (XX) og vægstolper. Det er muligt at udposningen på en grube i husets nordlige ende er et anlæg i huskonstruktionen. Huset har afrundede gavle og er orienteret NNØ-SSV. Der blev i huset gjort fund af keramik (X19, X20, X35) hvoraf et sideskår var ornamenteret med kamornamentik (X20) og et var fra en fod med klart afsat overgang fra bund til karside. I gruben (A81) umiddelbart nord for huset blev fundet en del afslag og hvidbrændt flint (X41) og et enkelt sideskår (X42). I flere af husets stolper blev der desuden fundet forkullede hasselnøddeskaller. 7

8 Huset minder typemæssigt om hustomter fra Bygholm Nørremark i Østjylland og Strandby Gammeltoft på Fyn (Nielsen 1999: 152). Begge disse huse og lignende dateres til tidlig eller mellemneolitikum. Det er på den baggrund nærliggende at datere det til TN eller MNA ( f.kr.). Det fundne oldsagsmateriale støtter en sådan datering, men det var ønskværdigt at få huset naturvidenskabeligt dateret med nogle af de fundne makrofossiler. K1 markeret med grønt Hus K2 Huset er et toskibet hus på 20,9 meters længde og 7,9 meters bredde. Husets række af tagbærende stolper (A113, A116, A142, A161 og A162), har en indbyrdes afstand på mellem 3,8 og 4,8 meter. Der findes langs både langsider og gavle vægstolper, som beskriver et forløb af rette vægge med næsten retvinklede hushjørner. Der findes i den nordlige gavl stolper(a163-64) i forlængelsen af rækken af tagbærende stolper. Disse indgår formentlig i midtsulekonstruktionen. To eller tre stolpepar er muligvis spor efter en støttekonstruktion til taget (skraverede stolper). De står på to rækker i en afstand Hus K2 (rød) og K3 (grøn) på ca. 1,8 meter på hver side af rækken af tagbærende stolper, og 2,3 meter fra rækkerne af vægstolper. På grund af de generelt mange lyse fyldskifter omkring Hus K2 er det vanskelligt at godtgøre om andre fyldskifter skal tilskrives konstruktionen. Der findes fire stolper i en linje svagt drejet i forhold til linjer af tagbærende stolper i K2, der formentlig markerer en række tagbærende stolper i selvstændig huskonstruktion, K3, selv om det ikke kan afvises, at de kan være stolper fra udskiftning i K2. Godt 2,7 meter vest for husets vestvæg findes en række kraftige stolper (K )som er orienteret fuldstændigt som K2s tagbærende stolper. Dog er afstanden imellem stolperne for stor til at de kan regnes for en del af den samme konstruktion. 8

9 Der blev i huset K2 fundet en god del makrofossiler. Der blev fundet brændte hasselnøddeskaller i ikke mindre end 8 forskellige stolpehuller, og i et enkelt af de tagbærende stolpehuller, blev der fundet et enkelt bygkorn (X84). Der fandtes desuden flere kviste, heriblandt lyngkviste. Enkelte stykker keramik havde gods meget lig randen fra et retvægget bæger fundet i gruben længere mod syd. Al keramikken er overfladebehandlet med lerslemme, har sortbrunt gods i kernen og rødbrændte ydersider. Flinten fra strukturens anlæg bestod hovedsageligt af afslag og hvidbrændt flint samt enkelte flækker. På fladen blev der under afdækning til gengæld fundet en skeformet skraber. Den kan dog ikke med sikkerhed tilskrives en bestemt struktur på pladsen. K3 Består af fire eller fem tagbærende stolper på en lige linje. spændet imellem stolperne er på mellem 3,4 og 4,4 meter. Spredte stolper i en afstand af ca. 2,7 meter fra rækken af tagbærende stolper kan være fra vægge i tilknytning til konstruktionen. Men hele konstruktionen betragtes som en meget usikker fortolkning da den ligger indenfor K2s areal og det ikke er muligt at adskille de to konstruktioner klart fra hinanden ud fra hverken fyld eller form på fyldskifterne. K4 Består af en nord-sydgående række af fire store lyse fyldskifter med en indbyrdes afstand på mellem 2,5 og 3,5 meter formentlig stolpehuller til tagbærende stolper. I kanten af udgravningsfeltet fremkom yderligere to fyldskifter, som ud fra fyld og dybde formentlig skal tilskrives den samme struktur som de fire på den nord-sydgående række. Afstanden imellem de to (formodede) rækker er på godt 2,9 meter. Der blev ikke gjort fund i strukturens anlæg. Hus K4 markeret med blåt. Fund fra neolitikum Størsteparten af de karakteristiske neolitiske fund kommer fra de omrodede fyldskifter i den sydligste del af felten. Fra A1 fremkom randskåret fra et ornamenteret retvægget bæger med let udsvajet rand og ornamenteret med snoreornamentik. Derudover fremkom her en hvidbrændt flække og 6 afslagsblokke samt en del afslag. Et enkelt andet skår (X132) stammer ligeledes fra randen på et retvægget bæger, mens skeskraberen (X44) og flere flækker formentlig dateres til neolitikum eller ældre bronzealder. Makrofossiler Da der i flere fyldskifters overflade blev fundet forkullet materiale heriblandt hasselnøddeskaller ved muldafrømning blev der udtaget materiale til flotering fra samtlige anlæg i de to erkendte strukturer. Den anden halvdel af fylden blev vandsoldet på stedet og det organiske materiale floteret fra solderesten. Resultatet var desværre forholdsvis magert. Der blev fundet 9

10 hasselnøddeskaller i ikke mindre end 10 af fyldskifterne. Men derudover udgjordes makrofossilmaterialet kun af et enkelt bygkorn (formentlig nøgen byg) og lidt lyngkviste samt trækul. Ikke desto mindre hører disse til blandt de særligt interessante fund. Lyngkviste viser, at heden er begyndt at dannes i nærheden i løbet af neolitikum. Mængden af trækul i prøverne er ganske betydelig, og en vedanatomisk analyse anbefales af Moesgaard Museums Naturvidenskabelige afdeling (se bilag 1). En sådan undersøgelse vil være med til at belyse landskabsdække og ressourceforbrug i enkeltgravstid. 4.0 Perspektiver og forslag til videre undersøgelser Fremkomsten af de mange neolitiske anlæg på kanten til Vesterbæk er overordentlig interessant og sætter de spredtliggende enkeltgravshøje i området i perspektiv. Den ringe tracébredde forhindrede dog en tilbundsgående fortolkning og fremtidige efterundersøgelser i området må varmt anbefales, for at forbedre vores kendskab til denne forholdsvis sjældne fundtype. Der har desværre ikke været penge i budgettet til at få foretaget C14-dateringer af strukturerne. Det er utroligt uheldigt i betragtning af, hvor brede rammedateringer fundmaterialet i øvrigt giver. Det anbefales derfor på det kraftigste at der bliver fundet midler til C14-dateringer. Endelig var det ønskværdigt at få foretaget en tilbundsgående analyse af det store vedanatomiske materiale fra stedet, for at se nærmere lokalmiljø og ressourceforbrug i området i enkeltgravstid. København 8/01-11 Mag.art. Niels Algreen Møller 10

11 5.0 Anlægsliste I anlægslisten er angivet en oversigt over de forskellige anlægstyper. For beskrivelse af de enkelte anlæg og deres relationer til fund henvises til MUD-databasen. Anlæg Hovedgruppe Undergruppe A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A9 A10 A11 A12 A13 A14 A15 A16 A17 A18 A19 A20 A21 A22 A23 A24 Kulturlag Kulturlag Kulturlag Grube Grube Grube Grube Grube Grube Naturfænomen Grube Grube 11

12 A25 A26 A27 A28 A29 A30 A31 A32 Tagstolpehul A33 Tagstolpehul A34 A35 A36 A37 A38 Grube A39 Afgrænsning Grøft A40 A41 A42 A43 A44 A45 A46 A47 A48 A49 A50 A51 Grube Kulturlag 12

13 13 A52 A53 A54 A55 A56 A57 A58 A59 A60 A61 A62 A63 A64 A65 Grube A66 A67 A68 A69 A70 A71 A72 A73 A74 A75 A76 A77 A78

14 A79 A80 A81 A82 A83 A84 A85 A86 A87 A88 Grube Ikke tolkbart Ikke tolkbart Ikke tolkbart Ikke tolkbart A89 Afgrænsning Grøft A90 A91 A92 A93 A94 A95 A96 A97 A98 A99 A100 A101 A102 A103 A104 A105 Grube Grube 14

15 15 A106 A107 A108 A109 A110 A111 A112 A113 A114 A115 A116 A117 Grube A118 Grube A119 A120 A121 A122 A123 A124 Grube A125 A126 A127 A128 A129 A130 Ikke tolkbart A131 Ikke tolkbart A132 Ikke tolkbart

16 A133 A134 A135 A136 A137 A138 16

17 6.0 Fundliste For beskrivelser af de enkelte fund henvises til MUD-databasen. Fund Materiale Genstand Datering Anlæg X1 Keramik / oldtid Keramik diverse Enkeltgravskultur A1 X2 Flint Flint, diverse Oldtid A1 X3 Jord solderest Udateret A1 X4 Jord solderest Udateret A2 X5 Jord Præparat Udateret A3 X6 Flint Afslag Oldtid X7 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid X8 Træ Trækul Udateret A1 X9 Flint hvidbrændt flint Oldtid X10 Flint Flække Oldtid X11 Flint hvidbrændt flint Oldtid X12 Flint Flint, diverse Oldtid X13 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid X14 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid X15 Flint Flække Oldtid X16 Flint hvidbrændt flint Oldtid X17 Flint Flække Oldtid X18 Flint Flække Oldtid A20 X19 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid A27 X20 Keramik / oldtid Sideskår, ornamenteret Neolitikum A41 X21 Træ Trækul Udateret A41 X22 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid A45 X23 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid A47 X24 Træ Trækul Udateret A51 17

18 X25 Træ Trækul Udateret A42 X26 Flint Kerneøkse Yngre Maglemosekultur- Ældre Ertebøllekultur X27 Flint Afslag Oldtid A60 X28 Flint Flint, diverse Oldtid A62 X29 Træ Trækul Udateret X30 Flint Afslag Oldtid A66 X31 Flint Afslag Oldtid A67 X32 Flint Afslag Oldtid A6 X33 Flint Afslag Oldtid A7 X34 Flint Afslagsblok Oldtid X35 Keramik / oldtid Keramik diverse Oldtid A75 X36 Flint Forarbejdet flint Oldtid A84 X37 Flint hvidbrændt flint Oldtid A73 X38 Flint hvidbrændt flint Oldtid A76 X39 Flint hvidbrændt flint Oldtid A78 X40 Flint Flint, diverse Oldtid A75 X41 Flint Flint, diverse Oldtid A81 X42 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid A81 X43 Flint Flække Oldtid X44 Flint Skraber Neolitikum-Ældre Bronzealder X45 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid A87 X46 Flint Afslag Oldtid A88 X47 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid A87 X48 Flint Flint, diverse Oldtid A89 X49 Flint hvidbrændt flint Oldtid A92 X50 Flint Afslag Oldtid 18

19 X51 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid A89 X52 Keramik / oldtid Bundskår Oldtid A92 X53 Flint Afslag Oldtid A92 X54 Flint Flint, diverse Oldtid A96 X55 Flint Afslag Oldtid A93 X56 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid A94 X57 Flint Flint, diverse Oldtid A94 X58 Flint Afslag Oldtid A107 X59 Flint Afslag Oldtid A107 X60 Jord solderest Udateret A107 X61 Botanisk materiale nøddeskaller Udateret A102 X62 Flint Forarbejdet flint Oldtid A102 X63 Flint Forarbejdet flint Oldtid A107 X64 Flint hvidbrændt flint Oldtid A98 X65 Flint Afslag Oldtid A105 X66 Keramik / oldtid Keramik diverse Oldtid A105 X67 Botanisk materiale frø Udateret A105 X68 Flint Afslag Oldtid A101 X69 Flint naturflint Udateret A117 X70 Træ Trækul Udateret A121 X71 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid A121 X72 Flint Flint, diverse Oldtid A121 X73 Træ Trækul Udateret A111 X74 Træ Trækul Udateret A112 X75 Flint Afslag Oldtid A112 X76 Træ Trækul Udateret A114 X77 Flint Flint, diverse Oldtid A114 19

20 X78 Træ Trækul Udateret A108 X79 Flint Flint, diverse Oldtid A108 X80 Flint naturflint Udateret A117 X81 Træ Trækul Udateret A106 X82 Botanisk materiale nøddeskaller Udateret A106 X83 Flint Afslag Oldtid A106 X84 Botanisk materiale korn Udateret A113 X85 Botanisk materiale nøddeskaller Udateret A113 X86 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid A113 X87 Træ Trækul Udateret A113 X88 Flint Flint, diverse Oldtid A113 X89 Flint naturflint Udateret A127 X90 Træ Trækul Udateret A127 X91 Flint Flint, diverse Oldtid A123 X92 Træ Trækul Udateret A122 X93 Flint Afslag Oldtid A122 X94 Sten natursten Udateret A122 X95 Flint naturflint Udateret A115 X96 Træ Trækul Udateret A129 X97 Flint ' Udateret A129 X98 Flint Flint, diverse Oldtid A138 X99 Flint naturflint Udateret A135 X100 Flint Flint, diverse Oldtid A136 X101 Træ Trækul Udateret A116 X102 Botanisk materiale nøddeskaller Udateret A116 X103 Flint Afslag Oldtid A116 X104 Træ Trækul Udateret A109 20

21 X105 Træ Trækul Udateret A133 X106 Flint Flint, diverse Oldtid A126 X107 Træ Trækul Udateret A126 X108 Træ Trækul Udateret A137 X109 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid A128 X110 Træ Trækul Udateret A128 X111 Flint Flint, diverse Oldtid A128 X112 Flint Flint, diverse Oldtid A119 X113 Træ Trækul Udateret A119 X114 Flint naturflint Udateret A131 X115 Træ Trækul Udateret A132 X116 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid A132 X117 Flint Flint, diverse Oldtid A132 X118 Flint natruflint Udateret A125 X119 Træ Trækul Udateret A125 X120 Flint naturflint Udateret A130 X123 Flint Flint, diverse Oldtid X124 Keramik / oldtid Sideskår Udateret X127 Flint Afslag Oldtid X128 Flint hvidbrændt flint Oldtid X131 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid X132 Keramik / oldtid Keramik diverse Enkeltgravskultur X133 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid X134 Keramik / oldtid Diverse Oldtid X135 Ubestemmeligt sindret materiale Udateret X136 Træ Trækul Udateret X137 Flint Afslag Oldtid 21

22 X138 Keramik / oldtid Keramik diverse Oldtid X139 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid X140 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid X141 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid X142 Træ Trækul Udateret X143 Flint Afslag Oldtid X144 Keramik / oldtid Bundskår Oldtid X145 Flint Afslag Oldtid X146 Sten Diverse Oldtid X147 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid X148 Flint Afslag Oldtid X149 Flint Brændt flint Oldtid X150 Flint Afslagsblok Oldtid X151 Flint diverse Oldtid X152 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid X153 Keramik / oldtid Sideskår, ornamenteret Oldtid X154 Flint Afslag Oldtid X155 Flint diverse Oldtid X156 Flint diverse Oldtid X157 Flint diverse Oldtid X158 Flint Afslag Oldtid X159 Flint Afslag Oldtid X160 Flint Afslag Oldtid X161 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid X162 Keramik / oldtid Sideskår Oldtid X163 Flint Flække Oldtid X164 Flint Afslag Oldtid 22

23 X165 Træ Trækul Oldtid X166 Keramik / oldtid Diverse Oldtid 23

24 7.0 Tegningsliste Tegningslisten er opdelt i to dele en liste med plantegninger blot navngivet med T som præffix og en liste med porfiltegninger navngivet med PT som præffix. Da MUD-databasen ikke kan godkende andet end T som præffix er profiltegningerne ikke indtastet i denne. Tegning Målestok Type Anlæg Fund Tegner T1 1:50 Plantegning Niels Algreen Møller T2 1:50 Plantegning Niels Algreen Møller T3 1:50 Plantegning Niels Algreen Møller T4 1:50 Plantegning Niels Algreen Møller T5 1:50 Plantegning Niels Algreen Møller T6 1:50 Plantegning Niels Algreen Møller T7 1:50 Plantegning Niels Algreen Møller T8 1:50 Plantegning Niels Algreen Møller T9 1:50 Plantegning Niels Algreen Møller T10 1:50 Plantegning X9,X17,X18 Niels Algreen Møller T11 1:50 Plantegning X10 Niels Algreen Møller T12 1:50 Plantegning Niels Algreen Møller T13 1:50 Plantegning A133,A134,A 135,A136,A1 37,A138 X11,X28,X29,X30,X31 Niels Algreen Møller T14 1:50 Plantegning X12,X13,X43,X44,X50 T15 1:50 Plantegning X6,X7,X14,X 15,X16,X20, X21,X22,X23,X24,X51 Niels Algreen Møller Niels Algreen Møller T16 1:50 Plantegning Niels Algreen Møller T17 1:50 Plantegning Niels Algreen Møller T18 1:50 Plantegning Niels Algreen Møller T19 1:50 Plantegning Niels Algreen Møller PT 1 1:20 Profiltegning Sarah Gjerlevsen 24

25 PT2 1:20 Profiltegning Niels Algreen Møller PT3 1:20 Profiltegning Niels Algreen Møller PT4 1:20 Profiltegning Hemming Zaramella PT5 1:20 Profiltegning Niels Algreen Møller PT6 1:20 Profiltegning Hemming Zaramella PT7 1:20 Profiltegning Hemming Zaramella PT8 1:20 Profiltegning Hemming Zaramella PT9 1:20 Profiltegning Hemming Zaramella 25

26 9.0 Liste over digitale arkivalier På museets server forefindes følgende digitale arkivalier i forbindelse med sagen: 1) Digitale fotografier 2) Opmålingsfiler fra opmåling med trimble-gps 3) Plantegninger i Mapinfo-format sammensat ud fra opmålingsfiler og sidenhen korrigeret ved håndtegning i felten. 4) Anlægsliste genereret fra MUD 5) Fundliste genereret fra MUD 6) Rapport fra den kursoriske gennemgang af markofossiler 7) Beretning med Illustrationer 8) Genstandsfotos taget som arbejdsfotos i forbindelse med beretningsskrivningen. 26

27 10.0 Bilag Bilag 1. Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Moesgård d. 5/ Kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra VAM 1590, Vesterbæk (FHM 4296/735) Baggrund Prøverne, der ses i tabel 1, er floteret af arbejdsmand Åge Brandi på Moesgård Museums floteringsmaskine, mens prøverne i tabel 2 er soldet i 2 mm net og derefter floteret af medarbejdere på Museet for Varde By og Omegn. Efterfølgende er alle prøverne gennemset af mag.art. Marianne Høyem Andreasen på Moesgård Museums konserverings og naturvidenskabelig afdeling. Undersøgelsen Prøverne er gennemset i stereolup, med op til X 40 forstørrelse. Ved gennemsynet opgøres det anslåede antal kornkerner, frøkerner og mængden af trækul. Trækulsmængden opgives som henholdsvis X med det mindste og XXXXX med det største indhold af trækul ud fra en subjektiv bedømmelse. Undersøgelsens resultat I kolonne to, tabel 1 og 2, angiver Egnet en umiddelbar bedømmelse af det enkelte anlægs potentiale set i relation til et statistisk mindstemål. Opmærksomheden skal henledes på, at denne bedømmelse ALENE beror i den enkelte prøve, og ikke tager hensyn til eventuelle særlige forhold i fundkonteksten. En prøve, der således vurderes som Nej, kan derfor meget vel anvendes til at belyse en særlig problemstilling. Det er tillige vigtigt at understrege, at selvom der er et stort antal prøver, som IKKE er fundet egnet til en analyse, så kan et samlet analysebillede være vigtigt i forståelsen af lokalitetens funktion. 27

28 Der blev kun fundet to kornkerner og et fragment af en kornkerne i prøverne. Den ene af kernerne stammer fra byg (Hordeum vulgare sp.) muligvis nøgen byg (Hordeum vulgare cf. var. nudum), mens den anden og fragmentet ikke kunne bestemmes til sort. Forkullede frø fra ukrudtsplanter blev slet ikke observeret i prøverne. Til gengæld var der i en del af prøverne spor efter indsamling i form af fragmenter af forkullede hasselnøddeskaller (Corylus avellana). Trækul fandtes i prøverne i varierende mængde spændende fra intet til rigtigt meget trækul. I enkelte prøver fandtes ganske få lyngkviste, mens andre indeholdt noget, der muligvis kan være bark. Endelig blev der i A141 observeret spor efter biller på noget af træet, hvilket peger i retning af, at træet har ligget i længere tid, før det brændte. Anbefaling På grund af prøvernes ringe mængde af makrofossiler kan en egentlig analyse ikke anbefales. Ud fra makrofossilerne kan det kun konstateres, at det enlige bestembare korn passer godt ind i, hvad der allerede kendes fra enkeltgravskulturen, idet nøgen byg foreløbig ser ud til at være den dominerende afgrøde i denne periode. Også fundene af hasselnøddeskaller passer fint ind i billedet af enkeltgravskulturen, hvor der på flere lokaliteter er fundet enkelte hasselnøddeskaller. Der skal dog tilføjes, at mængden af hasselnøddeskaller på Vesterbæk er meget stor i forhold til de øvrige lokaliteter fra perioden. Mængden af trækul i prøverne gør, at en vedanatomisk analyse anbefales. En sådan analyse vil kunne give et indblik i ressourceudnyttelsen på lokaliteten samt give et indblik i den lokal trævegetation. En vedanatomisk analyse med tilhørende rapport vurderes at kunne gennemføres på 7 dage, hvilket medfører en udgift på kr ,- ex.moms. Kornkernerne og fragmentet er velegnede til eventuelle C14-analyser pga. kornets lave egenalder. Ligeledes har hasselnøddeskallerne en lav egenalder, men det har vist sig, at hasselnøddeskaller ofte giver en for gammel datering, hvis man arbejder med f.eks. jernaldermateriale, idet hasselnøddeskallerne ofte viser sig at stamme fra tidligere aktiviteter på lokaliteten og ofte viser sig at være fra neolitikum. I og med at materialet formodes at være fra enkeltgravskulturen, er dette 28

29 muligvis ikke et problem. Det vil være muligt at finde trækul i de fleste af prøverne, som vil kunne bruges til en C14-datering (prøver med 0 eller kun ét x bør så vidt muligt undgås). Det kan dog ikke garanteres, at det vil være muligt at finde trækul med en lav egenalder, da mange af trækulsstykkerne umiddelbart ser ud til at stamme fra større træstykker. Marianne Høyem Andreasen, mag.art. ANTAL NR EGNET? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER A25 Nej 0 0 x A26 Nej 0 6 x Hasselnøddeskalsfragmenter A27 Nej 0 0 x A28 Nej 0 0 x En del svampesporer A29 Nej 0 0 x Mest moderne materiale A31 Nej 0 0 x Mange svampesporer A32 Nej 0 1 xx Hasselnøddeskalsfragmenter A33 Nej 0 1 x Hasselnøddeskalsfragmenter A34 Nej 0 0 xxx Bark? A35 Nej 0 0 x A36 Nej 0 0 x Mest sand. En del svampesporer A37 Nej 0 0 xx En del svampesporer A40 Nej 0 0 xx Kvist. En del svampesporer A42 Nej 0 0 xxx A43 Nej 0 0 xx Mange svampesporer A44 Nej 0 0 x Mange svampesporer A45 Nej 0 0 x A46 Nej 0 0 x En del svampesporer A47 Nej 0 0 xx A48 Nej 0 0 x En del svampesporer 29

30 A49 Nej 0 0 xx Mange svampesporer A50 Nej 0 0 xxx A51 Nej 0 <5 x Mest sand. En del svampesporer A52 Nej 0 0 x Mange svampesporer A53 Nej 0 0 xx En del svampesporer A54 Nej 0 0 x A87 Nej 0 0 x A91 Nej 1 frag. 0 x Mange svampesporer A92 Nej xx Hasselnøddeskalsfragmenter. Mange svampesporer A94 Nej 0 0 x Mange svampesporer A95 Nej 0 0 x Mange svampesporer A98 Nej 0 0 x Mange svampesporer A106 Nej 0 0 xxx 3/3 A107 Nej xxx Hasselnøddeskalsfragmenter A108 Nej 0 0 x Mange svampesporer A110 Nej 0 0 x En del svampesporer A111 Nej 0 0 x Mange svampesporer A112 Nej 0 0 xx Mange svampesporer A113 Nej 0 0 xx Mange svampesporer A114 Nej 0 0 x Mange svampesporer A121 Nej 0 0 xxxxx A121 Nej 0 0 xxx 1/2 A122 Nej xxx Hasselnøddeskalsfragmenter. Mange svampesporer. Lyngkviste A125 Nej 0 0 x En del svampesporer A126 Nej 0 0 xx A127 Nej xx Hasselnøddeskalsfragmenter. En del svampesporer og moderne frø A129 Nej 0 0 xxx A132 Nej 0 0 xx Kvist. En del svampesporer A133 Nej 0 0 xx Slagge af organisk materiale? A134 Nej 1 0 xx Dårligt bevaret. Mange svampesporer 30

31 A135 Nej 0 0 x Mange svampesporer A140 Nej 0 0 x Lyngkvist. En del svampesporer A141 Nej 0 0 xx Spor efter biller på noget af træet A141 Nej 0 0 x (1) En del svampesporer A142 Nej 0 0 xxx En del svampesporer og moderne frø A143 Nej 0 0 x A144 Nej En del svampesporer A152 Nej 0 0 x En del svampesporer A164 Nej 0 0 x Mange svampesporer A170 Nej 0 0 x Lyngkvist. Moderne frø A178 Nej 0 0 x Moderne frø A183 Nej 0 0 xxx A188 Nej 0 0 x Mange svampesporer Tabel 1 ANTAL NR EGNET? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER x24 Nej 0 0 x A51. Bark? x25 Nej 0 0 xx A42 x29 Nej 0 0 x A62 x51 Nej A102. Hasselnøddeskalsfragmenter x55 Nej 0 0 xxxxx A151 x53 Nej 0 0 x A142 x54 Nej 0 0 xx A141 x56 Nej 0 0 x A152 x57 Nej 0 0 xx A154 x58 Nej 0 0 x A156 x59 Nej 0 0 x A161 x60 Nej 0 0 xxxxx A107. Moderne snerle-pileurt x67 Nej A105. Moderne frø x68 Nej A101. Flint 31

32 x70 Nej 0 0 xxx A121 x73 Nej 0 0 x A111 x74 Nej 0 0 xxxx A112 x76 Nej 0 0 x A114 x78 Nej 0 0 x A108 x8 Nej 0 0 x A1 x81 Nej 0 0 xx A106 x82 Nej A106. Hasselnøddeskalsfragmenter x84 Nej A113. Byg (nøgen?) x85 Nej A113. Hasselnøddeskalsfragment x87 Nej 0 0 xx A113 x90 Nej 0 0 x A127 x92 Nej 0 0 x A122 x95 Nej 0 0 x A115 x101 Nej 0 0 xxx A116. Hasselnøddeskalsfragmenter x102 Nej A116. Hasselnøddeskalsfragmenter x104 Nej 0 0 x A109 x105 Nej 0 0 x A133 x108 Nej 0 0 xx A137 x110 Nej 0 0 x A128 x113 Nej 0 0 xx A119 x115 Nej 0 0 x A132 x119 Nej 0 0 x A125 x121 Nej 0 0 xx A små runde sten x122 Nej A små runde sten x125 Nej 0 0 xxx A120 x126 Nej 0 2 x A120. Hasselnøddeskalfragmenter x130 Nej Småsten x135 Nej A169 x136 Nej 0 0 x A169 32

33 x142 Nej 0 0 x A113 x510 Nej 0 0 x A167 x511 Nej 0 0 x A169 x512 Nej 0 0 x A169 x513 Nej 0 1 x A168. Hasselnøddeskalsfragment x514 Nej 0 1 x A164 Hasselnøddeskalsfragment x515 Nej 0 0 x 33

34 11.2 Oversigtplan 34

35 11.3 Topografi og samlet udgravningsflade 35