Arkæobotanisk analyse af prøve fra Tyrsbjergvej (OBM 2830, FHM 4296/567), fra ældre germansk jernalder

Transkript

1 Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Moesgård d. 25/ Arkæobotanisk analyse af prøve fra Tyrsbjergvej (OBM 2830, FHM 4296/567), fra ældre germansk jernalder Indledning Under udgravningerne ved Tyrsbjergvej (OBM 2830) Odense Bys Museer (fig.1) afdækkedes bl.a. sporene af et treskibet hus tolket som en kultbygning, der har betegnelsen K21 (fig. 2) 1. Der er foretaget adskillige 14 C dateringer fra K21. Alle disse daterer bygningen til starten af germansk jernalder (nærmere bestemt til 400 e.kr. eller evt. starten af 500-tallet) I forbindelse med udgravningerne blev der udtaget en stor mængde jordprøver til flotering. Disse blev efter udgravningens afslutning sendt til Moesgårds konserverings- og naturvidenskabelige afdeling til videre behandling. Fig. 1. Plan over udgravningsområdet ved Tyrsbjergvej. Kultbygningen K21 ligger placeret i den sydligste del af udgravningsfeltet. 1 Udgravningerne ved Tyrsbjergvej har museumsnumrene OBM 2830 (FHM 4296/567). Udgravningen blev ledet af museumsinspektør Jesper Hansen, har Sted/lok.-nr og er beliggende i Pårup sogn, Odense kommune. Lokaliteten har koordinaterne / Zone 32 (UTM).

2 Prøvebehandling Efter prøvemodtagelsen blev alle prøver indledningsvis tørret og floteret af arbejdsmand Arne Åkjær Rasmussen på Moesgård Museums floteringsanlæg på Fyn. I dette anlæg tilføres vand gennem flere dyser nederst på en skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes. Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven, der er lettere end vandet såsom forkullede planterester, og flyder til sidst ud over den øverste ende af slisken, hvor det opfanges i et stofnet med maskestørrelser på godt 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter flotering, tørres og gemmes separat. Det kursoriske gennemsyn Resultatet af det arkæobotaniske gennemsyn, der efterfølgende blev foretaget dels af cand. phil. Santeri Vanhanen og dels af cand. mag. Peter Mose Jensen kan ses i tabel 1: X-NR EGNET? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 242 Evt. >60 >20 XXXXX Avnklædt byg 243 Nej 2 0 XXX Byg 246 Ja >100 >10 XXXXX (Keramik, brændt ler), Avnklædt byg, Pileurt 250 Nej >5 ca. 5 XXXXX (Keramik, brændt knogle, brændt ler) Byg, cf. Rug, Pileurt, store trækulsstykker 254 Nej 2 0 XXX (Flint, keramik) Byg 255 Nej ca. 1 ca. 3 XXX (Keramik) Byg, Vedbend-ærenpris 256 Nej 0 1 XXX (Keramik) Pileurt 257 Nej 0 0 XX (Keramik) 258 Nej 0 1 XXXX Hanekro 259 Nej ca. 2 1 XXX Snerle-pileurt 260 Nej 1 0 XXX (Keramik) Rug 262 Nej ca. 3 0 XX Byg 270 Nej 1 0 XXX Byg 271 Nej 4 0 XX Byg, Kalk 272 Nej 0 0 XX Meget sand 273 Nej 0 ca. 2 XXX (Keramik) Gåsefod 274 Nej 0 1 XXX Vedbent-ærenpris 275 Nej 1+1f 1 XXX Rug, Vedbend-ærenpris 276 Nej 0 ca. 25 XXXX Gåsefod, Snerre, Hør, Pileurt, Brændt knogle 277 Nej 0 0 XX Meget sand 278 Nej 0 ca. 5 XXXX Pileurt, Gåsefod 279 Nej 1f 1 XXX (Keramik) Snerre 280 Nej 2 ca. 10 XXX Byg, Snerre, Star, Gåsefod 281 Nej 0 ca. 10 XXXX Sort Nattskygge, Gåsefod 282 Nej 1f 1 XXXX (Flint) Havre?, Snerre 283 Nej 2 2 XXXX (Keramik) Draphavrerodknold 283 Nej 1f? ca. 10 XXXX (Keramik, flint) Hør, Snerre, Star 284 Nej 0 3 XXX Humle/Hamp?, Kiddike? 285 Nej ca. 2 0 XXX (Keramik) 290 Nej 1 ca. 5 X Snerle-pileurt, Vedbend-ærenpris 291 Nej ca. 2 0 XXXX (Flint) Byg, store trækulsstykker 292 Nej 1 1 XXX Stort frø Ærteblomstfamilie?, meget sand 293 Nej 3 2 XXX Byg, Pileurt, Vedbend-ærenpris 294 Nej 2 0 XX Byg 295 Nej 1 0 XXX (Flint) 296 Nej 1? 0 XXX (Keramik) 297 Nej 0 1 XXX Vedbend-ærenpris 298 Nej 0 ca. 1 XXXX Prøvnummer 290?, APP, (Keramik) Vedbend-ærenpris

3 299 Nej 1 0 XXX Avnklædt byg 300 Nej ca. 5 1 XXX (Keramik) Byg, Pileurt 305 Nej 0 0 XXX (Keramik) 306 Nej ca. 20 ca. 5 XXXX Avnklædt byg, Kiddike? 307 Nej ca. 5 ca. 5 XXX Sæd-dodder, Byg, Havre? 308 Nej ca. 5 1 XXX Avnklædt byg, Hør 309 Nej ca. 5 0 XXX Byg 309 Nej ca XXXX (Brændt ler, keramik) Byg 310 Nej 1 1 X (Keramik) Byg, Snerre 311 Nej 4 0 XXX (Keramik) Byg 312 Nej 4 1 XXX Avnklædt byg, Snerle-pileurt 320 Nej ca. 2 ca. 2 XXX (Keramik) Vedbend-ærenpris 326 Nej ca. 5 0 XXXXX (Keramik, brændt knogle) Græs/Havre, store trækulsstykker, kviste 328 Nej ca. 20 ca. 5 XXXXX (Keramik) Rug (mest), Byg, Vikke? 329 Evt. ca. 40 ca. 10 XXXXX Mest rug, Byg, store trækulsstykker 330 Nej 1 0 XXX Rug, meget sand 332 Nej 0 0 XXX Meget sand 333 Nej 0 0 XXX 334 Nej 0 0 X Meget sand, store trækulsstykker 335 Nej 0 0 XX Keramik 336 Nej 0 0 X Meget sand 337 Nej 0 0 X Meget sand 338 Nej 0 0 X Meget sand 339 Nej 2 0 XXX Rug 340 Nej 0 0 X Meget sand 341 Nej 0 1 XXX (Keramik) 342 Nej 0 0 XXX (Keramik) Meget sand 343 Nej 0 0 XXXX (Keramik) 344 Nej 0 0 XXXXX Store trækulsstykker 345 Nej ca. 3 0 XXXXX Byg 372 Nej 0 0 XX Meget sand 373 Nej ca. 20 ca. 5 XXXX Rug, Byg, store trækulsstykker 374 Nej 2 1 XXXX Rug, store trækulsstykker 375 Nej 0 0 XX Meget sand 376 Nej 0 1 X Gåsefod, meget sand 377 Nej 0 0 X Meget sand 378 Nej ca. 2 0 XXX Byg, meget sand 382 Nej ca. 6 0 XXX Avnklædt byg 383 Nej 3 0 XXX Avnklædt byg 384 Nej 0 0 XX Meget sand 385 Nej ca. 20 ca. 1 XXX (Keramik, brændt ler) Byg, store trækulsstykker, meget sand 386 Nej ca. 2 0 XXX (Brændt ler) Avnklædt byg, meget sand 412 Nej 0 0 X (Brændt ler, brændt knogle) Store trækulsstykker, meget sand 413 Nej 0 1 XXXXX Draphavrerodknold 414 Nej 0 0 XXXXX (Brændt ler) Store trækulsstykker 415 Nej 0 0 XXX 435 Nej ca. 2 ca. 3 XXXX (Meget brændt knogle, keramik, brændt knogle) Byg, Græs 436 Nej ca. 5 ca. 5 XXXXX (Brændt knogle, keramik, flint) Byg 440 Nej ca. 4 0 XXX (Keramik, brændt ler) 444 Nej ca XXXXX (Brændt knogle, keramik) 458 Nej 0 0 XXXXX Store trækulsstykker 459 Nej ca. 15 ca. 5 XXXXX (Keramik) Byg, Vikke 460 Nej ca. 3 0 XXXX Avnklædt byg 461 Nej 1? 1 XXXXX Pileurt 462 Nej 0 0 XXXXX (Keramik) Store trækulsstykker 298? Nej 0 ca. 5 XXXX (Meget brændt knogle, brændt ler) Gåsefod, Snerre, Pileurt, Vedbend-ærenpris Tabel 1.

4 Vedrørende tolkningen af tabel 1 skal det noteres, at mængden af trækul i prøverne blev vurderet subjektivt ud fra en skala på 1-5 X er, hvor X udgør en meget lille mængde trækul og XXXXX udgør en meget stor mængde. Desuden skal det noteres, at alle fund i parentes i kolonnen øvrige bemærkninger markerer fund i restprøven, mens markeringer udenfor parentes viser bemærkninger vedrørende selve floteringsprøven. Endelig skal det pointeres, at angivne mængder i tabellen er skøn baseret på et hurtigt kursorisk gennemsyn og derfor ikke skal betragtes som eksakte angivelser. Som det fremgår af tabel 1, optrådte der forkullede kornkerner og frø i større mængder i flere af prøverne fra Tyrsbjergvej. I samråd med Odense Bys Museer blev det dog besluttet, at koncentrere en arkæobotanisk undersøgelse omkring et enkelt treskibet hus (K21) dateret til ældre germansk jernalder (se fig. 2). K21 er tolket som en kultbygning. I prøverne fra denne bygning blev der konstateret en del rugkerner i flere prøver, og analysen fra K21 begrundes bl.a. i, at dateringen af huset til begyndelsen af germansk jernalder gør, at rugfundet fra K21 hører til blandt de ældste fynske fund af rug. Fig. 2. Oversigtsplan over kultbygning K21, samt floteringsprøverne fra tomten Den analyserede prøve I alt blev der udtaget 18 floteringsprøver fra fyld i stolpespor og stolpenedgravningsspor i hus K21. Placeringen af prøverne og resultatet af de kursoriske gennemsyn af prøverne kan ses dels på fig. 2 og dels i tabel 2.

5 Placering X-NR KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER Nordvest 385 ca. 20 ca. 1 XXX (Keramik, brændt ler) Byg, store trækulsstykker, meget sand Nordvest 386 ca. 2 0 XXX (Brændt ler) Byg (Avnklædt), meget sand Nordvest XXX Meget sand Sydvest 382 ca. 6 0 XXX Byg (Avnklædt) Sydvest XXX Byg (Avnklædt) Sydvest XX Meget sand Sydvest XXX Nord X Meget sand Nord 378 ca. 2 0 XXX Byg, meget sand Nord 440 ca. 4 0 XXX (Keramik, brændt ler) Syd XXXX Rug, store trækulsstykker Syd XX Meget sand Syd X Gåsefod, meget sand Nordøst XX Meget sand Nordøst 373 ca. 20 ca. 5 XXXX Rug, Byg, store trækulsstykker Sydøst 328 ca. 20 ca. 5 XXXXX (Keramik) Rug (mest), Byg, Vikke? Sydøst 329 ca. 40 ca. 10 XXXXX Rug (mest), Byg, store trækulsstykker Sydøst XXX Rug, meget sand Tabel 2. De kursorisk gennemsete prøver fra K21 samt deres placering i huset. Gule nuancer markerer vestenden, grønne markerer midterdelen og blå markerer østenden af huset. Til den egentlige analyse blev X329 udvalgt. Begrundelsen var, at denne prøve både indeholdt den største mængde rug og de fleste makrofossiler i huset i det hele taget. Herudover er der foretaget en 14 C datering af X329. En rugkerne fra prøven daterer sig således ligesom de øvrige prøver fra K21 til perioden fra starten af 400-tallet til starten af 500-tallet. Gennemgang af den analyserede prøve Resultatet af analysen af X329 kan ses i tabel 3. X-NR: X329 X-NR Floteret (ml) 158 Floteret (ml.) Analyseret (ml) 158 Analyseret (ml) Hordeum vulgare cf. var. nudum 2 Byg cf. nøgenbyg Hordeum vulgare var. vulgare 4 Avnklædt byg Hordeum vulgare cf. var. vulgare 2 Byg cf. avnklædt byg Hordeum sp. 9 Byg sp. Secale cerale 84+5f. Rug Cerealia indet f. Ubestemmeligt korn Fabaceae 4 Ærteblomstfamilien Fallopia convolvulus 1 Snerlepileurt Galium sp. 1 Snerre sp. Frø. Indet. 10 Frø. Ubestemmelige Forkullede strå (Cf. cerealia) 1f. Forkullede strå (Cf. korn) Trækul (X-XXXXX) XXXXX Trækul (X-XXXXX) Tabel 3. Resultatet af analysen af X329 Ligesom det var tilfældet med tabel 1 og 2, skal der indledningsvis knyttes et par kommentarer til tolkningen af tabel 3. Mht. trækulsmængden er denne angivet subjektivt som i tabel 1 og 2. Der anvendes desuden flere forkortelser i tabellen. Betegnelsen cf. betyder, at den givne

6 planterest sandsynligvis, men ikke fuldstændig sikkert tilhører pågældende art, mens sp. betegner, at planteresten kunne henføres til slægt, men ikke nærmere til art. Afslutning Som det fremgår af tabel 3, består prøve X329 overvejende af rugkerner (Secale cereale). Generelt var rugkernerne i fundet meget smalle set i forhold til rugkerner i mange andre fund fra dansk forhistorie. Der var dog ikke økonomiske ressourcer til en opmåling af dimensionerne på rugkernerne fra Tyrsbjergvej. Ud over rugkernerne forekom der af dyrkede arter kun enkelte rester af byg i prøven i form af både avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare) og nøgenbyg (Hordeum vulgare var. nudum). Ukrudt optrådte også kun i små mængder. Sammensætningen af kornsorter sammenholdt med den lille mængde ukrudt i fundet tyder på, at prøven repræsenterer en renset afgrøde af rug. Efter al sandsynlighed har man arbejdet med renset rug i østenden af K21, muligvis fordi der har været opmagasineret rug i denne del af bygningen. De få bygkerner i fundet kan muligvis være rester af byg, som har vokset med rugen i form af en rest fra en tidligere bygafgrøde på rugmarken. De kan dog alternativt også repræsentere bygkorn, som efter høsten er blevet opblandet med rugkernerne. På baggrund af det kursoriske gennemsyn af prøverne fra K21 (tabel 2) tyder det i den forbindelse på, at man har håndteret byg i vestenden af kultbygningen, hvorved en vis sammenblanding af afgrøderne sikkert relativt let vil kunne forekomme. Byggen optrådte sandsynligvis overvejende i form af avnklædt byg. Da prøverne fra midten af K21 stort set ikke indeholder forkullede makrofossiler må den samlede tolkning af makrofossilprøverne fra K21 være, at man både har haft byg og rug i K21, men opdelt, således at der blev arbejdet med byg i vestenden af bygningen og rug i østenden. Peter Mose Jensen, cand.mag.