Indhold. Bilag I s. 19

Transkript

1 - Beretning for systematisk undersøgelse af HBV1439 Røj Nygård. Gesten Sogn, Andst Herred, tidl. Ribe Amt. (SB.nr.: og KUAS nr.: /HBV-0003) Beretning for systematisk undersøgelse af lokalitet ved Røj Nygård syd for Veerst. Undersøgelsen berørte formodede spor efter Trældiget samt en dertilhørende formodet palisade. Udført af Cand.mag, Mag.art. Martin E. Poulsen og BA. for Museet på Sønderskov i marts. Indhold Abstract s. 1 Undersøgelsens forhistorie s. 2 Administrative data s. 3 Øvrige data s. 3 Topografi, terræn og undergrund s. 4 Målesystem s. 4 Udgravningsmetode s. 5 Undersøgelsens resultater s. 5 Grøftanlæg s. 5 Spredte anlæg s. 8 Fund s. 8 Diskussion s. 8 Fremtidigt arbejde på stedet s. 9 Fundliste s. 10 Fundbeskrivelser s. 11 Fotoliste s. 12 Anlægsliste s. 16 Anlægsbeskrivelser s. 17 Koordinatliste s. 18 Bilag I s. 19 Abstract Undersøgelsen påviste umiddelbart fire arkæologisk interessante anlæg. Den ene anlæg viste sig helt recent mens de tre andre ikke kunne præcist dateres. Der blev fundet enkelte flintafslag samt ét stykke keramik ved undersøgelsen. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

2 Undersøgelsens forhistorie Som følge af nynedlæggelsen af gasledningen mellem Ellund og Egtved blev hele den berørte strækning nøjsomt arkæologisk forundersøgt. Denne forundersøgelse resulterede i en mindre systematisk arkæologisk undersøgelse på matrikel 3b ved Røj Nygård i Gesten Sogn (fig.1). Figur 1. Udgravningsfeltet ses her markeret med rødt. Det ses at feltet var beliggende relativt lavt i terrænet. Grafik: Museet på Sønderskov. Som følge af gen-nedlæggelsen af gasledningen mellem Ellund og Egtved, blev det antaget, at man ved den arkæologiske forundersøgelse ville erkende levn efter det velkendte Trældige. Sådanne levn blev erkendt dog ca. 150 m sydligere end forventet. De arkæologisk påviste levn var på trods af deres beliggenhed så karakteristiske, at en systematisk undersøgelse blev hasteiværksat. Anlæggene som blev påvist ved forundersøgelsen var dels en øst-vest orienteret to m bred grøft og dels en dertilhørende mulig palisadegrøft. Trældiget eller Alverdens diget, blev tidligere undersøgt i 1981 af Vejle Museum (Sted- og lok.nr ), i 1994 af Museet på Sønderskov (Sted- og lok.nr ) desuden fremstår arealerne omkring Trældiget som Kulturarvsareal af national betydning (Sted- og lok.nr ). Ved erkendelsen af disse meget karakteristiske arkæologiske levn blev det, som skrevet, besluttet at haste igangsætte en arkæologisk undersøgelse inden den lokale lodsejer skulle anvende jorden i landbrugsøjemed. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

3 Problemstillingen var at erkende og undersøge de arkæologisk påviste levn efter Trældiget. Dette skete med henblik på at bekræfte resultaterne af de tidligere undersøgelser, samt med henblik på at kunne præcisere Trældigets forløb gennem landskabet. Administrative data Den systematiske undersøgelse blev foretaget i henhold til 27 i Museumsloven á Energi.dk finansierede projektet, da de i fremtiden ønskede at nedgrave gasledning på tværs af det undersøgte areal. Museum Sønderjylland forestod, efter aftale med Energi.dk, al indledende museal sagsbehandling. Ligeledes forestod Museum Sønderjylland samtlige arkæologiske forundersøgelser af det samlede gastracé. Sagsbehandlingen blev foretaget ved Museumsinspektør Per Ethelberg og de arkæologiske forundersøgelser blev foretaget ved Museumsinspektør Claus Feveille. Museet på Sønderskovs tilknyttede sagsbehandler var BA. Anita Terp. Sagsgangen hvoraf Museet på Sønderskov var inddraget foregik pr. telefon og mail, og den gik som følger: Sagsgang: - 7. marts : Museum Sønderjylland indleder de arkæologiske forundersøgelser i Museet på Sønderskovs arkæologiske distrikt marts : Det formodede Trældige erkendes marts : Museet på Sønderskov underrettes om, at en systematisk undersøgelse skal igangsættes og afsluttes inden 1. april marts : Den systematiske arkæologiske undersøgelse indledes marts : Museet på Sønderskov afslutter de egentlige arkæologiske undersøgelser i felten. Museet på Sønderskov er ansvarlig for de systematiske arkæologiske undersøgelser. Således foreligger al originaldokumentation på Museet på Sønderskovs arkiver under J.nr. HBV1439 Røj Nygård. Alle fund opbevares ligeledes af Museet på Sønderskov under samme J.nr. Øvrige data Den arkæologiske undersøgelse indledtes d. 28. marts og blev afsluttet d. 29. marts. Udgravningen foregik ved udgravningsleder Cand.mag. i samarbejde med Mag.art. Martin. E. Poulsen og BA. Britt M. Petersen. Muldafrømningen blev udført af maskinfører Jørgen Mølby fra Entreprenør Frisesdahl A/S i Vejen. Den maskinelle afgravning foregik med en hjuldrevet Komatsu gravemaskine med 2 m bredt skovlblad. Bygherre var repræsenteret ved Ole Michaelsen (tlf: ). Lodsejer var Jens Smed Rasmussen (tlf: ). Museumsinspektør Per Ethelberg ved Museum Sønderjylland var museal sagsbehandler. Vejret var for årstiden lunt og solrigt. Vejret var ikke hæmmende for udgravningsprocessen. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

4 Topografi, terræn og undergrund Arealerne omkring Kongeåen og ned langs Hærvejen er præget af vandskellet, der bevæger sig parallelt med den Jyske højderyg. Langs skellets højderyg ses endnu lange rækker af gravhøje fra yngre stenalder og/eller bronzealder. Den Jyske højderyg kendetegnes geologisk ved at være dannet af den sidste istids hovedopholdslinje, og den landskabstype der dominerer langs hovedopholdslinjen betegnes også randmorænebakker. Mere specifikt er Andst Herred karakteriseret ved et jævnt bølget bakkeøterræn med op til 70 m høje bakker. Dette kuperede landskab er flere steder skåret af å- og bækløb. Således var det hér forundersøgte areal også præget af tydelige højdedrag og markante lavninger. Lokalt for denne undersøgelse, var feltet placeret på et svagt mod øst skrånende terræn. Feltet var placeret ca. 52,4 m over havets overflade, men i nærområdet sås endnu højere højdedrag. Undergrunden bestod af gulligt sandet ler. Undergrunden var stenfri og fremstod uforstyrret af eksempelvis landbrug. Østligst i feltet var undergrunden tydeligt forstyrret af moderne nedgravninger, som mest sandsynligt var opstået som følge af nedgravningen af den ældre gasledning. Området omkring Kongeåen og inden for den nuværende Vejen Kommune har siden ældre bronzealder været beboet i en endnu uvis grad. Arkæologiske undersøgelser det forløbne tiår har påvist bronzealderbebyggelse ved Kongehøj og Mannehøj, kontinuerlig bebyggelse fra førromersk jernalder til germansk jernalder på Vejen Vestermark, 900-tals bebyggelse ved Grethenlund og Dalhus ved Vejen og tidlig middelalderlig landsbybebyggelse på Vejen Vestermark. Alle disse lokaliteter, på nær Grethenlund, ligger inden for det nuværende Vejens bygrænse. Endvidere er Vejen Kommune generelt spændende som arkæologisk distrikt. Dette skyldes bl.a. at Hærvejen krydser Kongeåen ved Skodborghus lige syd for Vejen og bevæger sig vest om byen. Denne jyske hovedfærdselsåre, der forbandt Jylland med de nordtyske markeder, har ført overskud og aktivitet til Vejen-området, såvel som til regionerne langs hele dens udstrækning op til Viborg. Egnens betydning allerede i vikingetiden ses bl.a. ved Klebæk Høje, og ved Malt Runestenen. Denne betydning fortsatte de følgende århundreder, hvor eksempelvis Skodborghus kontrollerede overfarten ved Kongeåen. Netop Skodborghus kan muligvis spores tilbage til 1000-tallet. Målesystem Der er ikke anvendt et egentligt målesystem ved nærværende forundersøgelse. Dette sker som følge af anvendelsen af nærpræcisions GPS. Horisontalt: Feltet blev afsat vha. landmålerstokke med nærpræcisions GPS. De udgravede arealer og de i fladen erkendte anlæg blev indmålt af med nærpræcisions-gps i UTM zone 32 Ed 50 Jylland. Fejlmargenen var med denne GPS nede på 2-5 cm afvigelse. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

5 Vertikalt: Al kotemåling foregik ved hjælp af nærpræcisions GPS. Dataene blev dog ikke efterfølgende anvendt, da ingen processer af udgravningen nødvendiggjorde dette. Således blev alle anlægsdybder målt ved tommestok fra den erkendte undergrundsflade. Udgravningens metode Udgravningen foregik indledningsvist ved maskinel muldafrømning vha. af en gummihjulsdrevet gravemaskine med et skovlblad på 2 m. Feltet blev trukket således, al muldjord blev fjernet af én ombæring. Herved fremstod undersøgelsesarealet i sit hele allerede på førstedagen. Endvidere blev matriklens markflade undersøgt med håbet om at påvise flintmateriale, der kunne indikere tilstedeværelsen af stenalder- og bronzealderaktivitet. Dette skete da undergrundsforholdene var let sandede og derfor velegnede til erkendelsen af sådant. Efter muldafrømningen blev alle anlæg GPS indmålt i UTM zone 32 Jylland ED50. Efter indmålingen blev dataene digitaliseret i GIS-programmet, MAPinfo. Endeligt blev alle anlæg snittet med skovl, spade og graveske. Den tilgængelige information blev herefter registreret og beskrevet i målestok 1:20. Alle profiler af anlæg blev dokumenteret. Også flade- og arbejdss blev taget. Sluttelig blev al data tastet i det internetbaserede databaseprogram MUD. Udgravningsmetoden blev valgt, da denne måde regnes for den bedst anvendelige ved systematiske fladeundersøgelser. Rekognosceringen blev foretaget, da vi vurderede den sandede undergrund var et potentielt område for stenaldermateriale, hvilket viste sig sandt. Endvidere blev ældre kortmateriale anvendt til den topografiske analyse. Desværre var resultaterne af disse analyser ikke gode i arkæologisk henseende. Undersøgelsens resultater Undersøgelsesarealet udgjorde ca. 660 m 2 (Bilag I). Ved undersøgelsen blev der erkendt 4 jordgravede anlæg, som havde arkæologisk interesse. Én grøft, som dog hurtig viste sig uinteressant, endnu én grøft, én mulig trækulsmile og ét stolpehul. Der foruden blev der erkendt flere recente Kun førstnævnte grøft kunne præcist dateres, da et recent tegldræn blev erkendt ved bunden. De tre øvrige anlæg kunne ikke nærmere dateres, men muligvis skal også den anden grøft regnes for recent. Grøftanlæg Som tidligere skrevet, blev undersøgelsen indledt med forventningen om at erkende levn fra Trældiget. Således havde de indledende forundersøgelsesresultater vist resultater, der indikerede dette meget kraftigt. To markante jordgravede grøfter var blevet erkendt i et øst-vest orienteret forløb. Det blev regnet for sandsynligt, at der her var tale om endnu ikke undersøgte levn efter en spidsgrav og en palisade. At de to konstruktioner var samtidige syntes sandsynliggjort ud fra de meget parallelt løbende forløb. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

6 Ved nærværende systematiske undersøgelse viste det sig dog hurtigt, at de to grøftforløb væk fra den markant større grøft (fig. 2). Dette betød dog ikke nødvendigvis, at anlæggene ikke var samtidige. Begge grøfter fremstod meget tydelige og samlet set virkede undersøgelsen endnu meget interessant. Figur 2. Her ses det tydelige knæk på den mindste af de to grøfter, Vinkelgrøften. Den større grøft ses her snittet med maskine. Ved bunden af den større grøft blev et dræn erkendt. Foto: Museet på Sønderskov. At undersøgelsen syntes at være interessant, skulle dog hurtigt vise sig at være en fejlantagelse. Ved et maskinelt foretaget snit af den store voldgravslignende grøft, blev det hurtigt mere end tydeligt, at der ikke var tale om et anlæg af historisk endsige arkæologisk interesse. Ved bunden viste sig et større tegldræn, og herved fremgik det, at voldgraven ikke var en del af Trældiget men derimod et dræn maskinelt nedgravet med en to m bred grøftskovl. I fladen havde dette anlæg på ingen på måde set recent ud, og samhørigheden med den lille vinkelgrøft havde ved forundersøgelsen berettiget, at der meget sandsynligt var tale om dele af Trældiget. Denne antagelse holdt desværre på ingen måde stand. Grøften blev dokumenteret i flade og profil og undersøgelsen deraf stoppede herefter (fig. 3 og 4). Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

7 Figur 3. Den formodede spidsgrav hørende til Trældiget ses her i fladen. Bemærk at anlægget på ingen måde ser recent ud i afgrænsninger eller fyld. Foto: Museet på Sønderskov. Figur 4.. Den formodede voldgrav ses her i I bunden af et ses det påviste dræn, som daterede grøften til recent. Foto: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

8 Undersøgelse af vinkelgrøften blev herefter indledt. Ved udgravningen af denne blev det prioriteret at eftersøge stolpe- eller plankespor i grøftfylden sådanne spor kunne dog ikke påvises hverken ved fladegravning eller ved snit. Resultaterne viste dog, at grøften havde været rundbundet. Grøften kunne ikke nærmere dateres. Hvid plastik blev fundet ét sted, og dette kunne indikere, at også denne grøft var helt recent. Dog blev plastikken muligvis erkendt i et musehul, hvorved dette materiale ikke var endeligt daterende. I fylden blev der også fundet afslag fra produktion af redskaber i flint. Dateringen af disse afslag er meget bred, og kan dække fra bondestenalder til ældre jernalder (ca f.kr f.kr.). Endeligt blev der fundet ét stykke listeornamenteret, fintmagret keramik i fylden. Dateringen heraf var formentligt yngre germansk jernalder ( e.kr.). Udelukkes plastikken som daterende faktor, er grøften terminus post quem dateret til efter e.kr. Dateringen var dog meget usikker, og muligvis var grøften, som skrevet, ganske recent. Spredte anlæg Èt stolpehul blev erkendt og undersøgt. Intet kunne endeligt siges derom, da anlægget var beliggende helt isoleret. Desuden var et cirkulært anlæg fyldt med ekstremt velbevaret trækul blevet stratigrafisk overlejret af den moderne drængrøft. Dateringen af dette anlæg var også meget usikker. Men det antoges, at også dette anlæg, var af yngre dato. Således var afgrænsningen til undergrunden mistænkelig skarp. Fund Der blev gjort enkelte fund ved nærværende undersøgelse. Den største gruppe bestod af løsfund (X4-X7). Denne fundgruppe bestod af flere flintafslag og ét potteskår fra perioden e.kr. Fundgruppen skal ikke regnes for relevant for denne undersøgelse, men fundene indikerer, at aktivitet hørende til fundenes datering har eksisteret nær den undersøgte lokalitet. Mest spændende var de fund, der blev gjort i vinkelgrøften. Som nævnt, blev der fundet hvidt plastik, men dette var muligvis medtaget af en mus eller lignende. Dette fund skal ikke nærmere behandles hér. To stykker flint skal derimod nævnes. Det ene var et blokafslag med rester af kortex i venstre side (X3), det andet var et flækkeafslag med kantretouche og retoucheret indhak i højre side ved slagbuleenden (X4). At flintafstykkerne endte i grøftens fyld, var formentligt en tilfældighed, og de daterede derved ikke grøften. Også et stykke rødbrunt finmagret og letbrændt, tykvægget sideskår med liste på ydersiden blev, som nævnt, fundet i vinkelgrøften (X1). Dateringen af dette potteskår lå formentligt i tiden lige før vikingetiden indledtes dvs. ca e.kr. Diskussion Som følge af undersøgelsens relativt dårlige arkæologiske resultater er de fremtidige perspektiver ved nærværende undersøgelse få. Kun vinkelgrøften kan vise sig interessant ved fremtidige undersøgelser. Yderligere undersøgelser af vinkelgrøftens forløb vil kunne berette om funktionen af grøften samt muligvis placere anlægget i en arkæologisk kontekst. Endvidere vil dateringen af grøften meget sandsynligt kunne blive præciseret. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

9 Fremtidigt arbejde på stedet Den arkæologiske forundersøgelse er hermed afsluttet. Resultaterne har været skuffende i arkæologisk perspektiv. Dog kan fremtidige undersøgelser af vinkelgrøften bidrage med forståelsen af denne. Det kunne blive interessant at sætte denne grøft i en kontekst og ligeledes at kunne datere denne. Det berørte areal betragtes herved som færdigundersøgt og frigives til videre anlægsarbejder. Cand.mag. For Museet På sønderskov d. 4. april. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

10 Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Anlæg X1 Keramik / oldtid Sideskår Ældre A1 Germansk Jernalder- Yngre Vikingetid X2 Flint Skraber Mesolitikum A1 -Yngre Bronzealder X3 Flint Afslag Mesolitikum A1 -Yngre Bronzealder X4 Flint Afslag Yngre-sen Palæolitiku m- Neolitikum X5 Flint Afslag Mesolitikum -Yngre Bronzealder X6 Flint Afslag Mesolitikum -Yngre Bronzealder X7 Keramik/historis k tid Randskår, ubestemt Yngre Middelalder ( )-Yngre middelalder (1500-tal) Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

11 Fundbeskrivelser X1 Ældre Germansk Jernalder-Yngre Vikingetid Finmagret og letbrændt, tykvægget sideskår med liste på ydersiden. Rødbrunt gods. (fra hjørnepartiet i den retvinklede grøft A 1. LG ) X2 Mesolitikum-Yngre Bronzealder Deform skiveskraber lavet på vingeformet afslag. Grov retouche i venstre "vingespids" og finere retouche langs højre side (fra hjørnepartiet i det retvinklede grøftanlæg A 1. LG ) X3 Mesolitikum-Yngre Bronzealder Blokafslag med rester af kortex i venstre side (fra hjørnepartiet i den retvinklede grøft A 1. LG ) X4 Yngre-sen Palæolitikum-Neolitikum Flækkeafslag med kantretouche og retoucheret indhak i højre side ved slagbuleenden (Løsfund fra pløjelag. LG ) X5 Mesolitikum-Yngre Bronzealder Skiveafslag med en anelse retouche i venstre hjørne (Løsfund fra pløjelag. MEP ) X6 Mesolitikum-Yngre Bronzealder Vingeformet afslag med grov retouche i venstre "vingespids" og finere retouche i højre side (Løsfund fra pløjelag. MEP ) X7 Yngre Middelalder ( )-Yngre middelalder (1500-tal) Brunglaceret randskår af rødligt gods (Løsfund fra pløjelag. LG ). Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

12 Fotoliste Film Billede Motiv Anlæg Filmtype Dato Fotograf 1 1 Arbejds - samtale med Jørgen Mølby Martin Egelund Poulsen 1 2 Arbejds - samtale med Jørgen Mølby 1 3 Arbejds - MEP og LG afrømmer. 1 4 Arbejds - MEP og LG afrømmer. 1 5 Arbejds - MEP og LG afrømmer. 1 6 Arbejds - MEP og LG afrømmer. 1 7 Arbejds - MEP og LG afrømmer. 1 8 Arbejds - MEP og LG afrømmer. 1 9 Recente forstyrrelser ifb. med ældre gasledningstracé Recente forstyrrelser ifb. med ældre gasledningstracé Recente forstyrrelser ifb. med ældre gasledningstracé Recente forstyrrelser ifb. med ældre gasledningstracé Drænnedgravning Recente 1 15 Recente 1 16 Recente 1 17 Recente 1 18 Recente Martin Egelund Poulsen Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

13 1 19 Recente 1 20 Recente 1 21 Recente 1 22 Recente 1 23 Grøft A1 fra syd. A Grøft A1 fra syd. A Grøft A1 fra syd. A Drænnedgravning Drænnedgravning Grøft A1 fra nord. A Grøft A1 fra nord. A Recente 1 31 Recente 1 32 Recente 1 33 Recente 1 34 Drænnedgravning Arbejds - MEP og LG renser felt Arbejds - MEP renser felt Grøft A1 fra syd. A Slettet Grøft A1 fra syd. A Grøft A1 fra syd. A Dræn snittet Arbejds - arkæologer og Jørgen Mølby i Martin Egelund Poulsen Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

14 dialog Arbejds - arkæologer og Jørgen Mølby i dialog Drænnedgravning i 1 45 Drænnedgravning i 1 46 Plastik i Grøft A1 s fyld Plastik i Grøft A1 s fyld Plastik i Grøft A1 s fyld Trækulsfyldt grube A3 i flade og 1 50 Trækulsfyldt grube A3 i flade og 1 51 Trækulsfyldt grube A3 i flade og 1 52 Trækulsfyldt grube A3 i flade og 1 53 Trækulsfyldt grube A3 i flade og 1 54 Stolpehul A2 i 1 55 Stolpehul A2 i 1 56 Stolpehul A2 i 1 57 Stolpehul A2 i A1 A1 A1 A3 A3 A3 A3 A3 Martin Egelund Poulsen A2 A2 A2 A Grøft A1 i A1 Martin Egelund Poulsen 1 59 Grøft A1 i A1 Martin Egelund Poulsen 1 60 Grøft A1 i A1 Martin Egelund Poulsen 1 61 Grøft A1 i A1 Martin Egelund Poulsen 1 62 LG renser dræn 1 63 MEP renser grøft A1 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

15 A Drænprofil renset Drænprofil renset Grøft A1 i profil A1 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

16 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering A1 Ikke tolkbart Ikke tolkbart Germansk Jernalder-Efterreformatorisk tid ( ) A2 Stolpehul Stolpehul Jernalder-Nyere tid ( ) A3 Grube Trækulsmile Yngre Jernalder (Germansk jernalder og Vikingetid)-Nyere tid ( ) Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

17 Anlægsbeskrivelser A1 Ikke tolkbart, Ikke tolkbart, Germansk Jernalder-Efterreformatorisk tid ( ) Grøftanlæg, som danner ret vinkel cm dyb og cm bred. Homogen lyse- og mellembrunt, humusholdigt ler. Tegninger: Foto: 1/23,1/24,1/25,1/28,1/29,1/37,1/39,1/40,1/46,1/47,1/48,1/58,1/59,1/60,1/61,1/63,1/66 Består: Fund: X1: Sideskår, Ældre Germansk Jernalder-Yngre Vikingetid; X2: Skraber, Mesolitikum- Yngre Bronzealder; X3: Afslag, Mesolitikum-Yngre Bronzealder A2 Stolpehul, Stolpehul, Jernalder-Nyere tid ( ) Solitært beliggende stolpehul, som var relativt skarpt afgrænset fra undergrunden. 10 cm dybt og 24 cm bredt. Homogent lysebrunt leret sand. Tegninger: Foto: 1/54,1/55,1/56,1/57 A3 Grube, Trækulsmile, Yngre Jernalder (Germansk jernalder og Vikingetid)-Nyere tid ( ) Trækulsfyldt lavbundet grube. Homogent og kulsort, let sandet ler (gruben er skåret af en bred og dyb drængrøft fra 1900-tallet.). Tegninger: Foto: 1/49,1/50,1/51,1/52,1/53 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

18 Koordinatliste De angivne punkter kan ses på Bilag I: Pkt. 1: X: /Y: Pkt. 2: X: /Y: Pkt. 3: X: /Y: Pkt. 4: X: /Y: Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

19 Bilag I Bilag I. Det undersøgte felt ses her afgrænset med fuldt optrukken grå linje. Den grønne aflange markering er vinkelgrøften, den isolerede grønne markering er stolpehullet og de grå markeringer er recente Den brede recente forstyrrelse, der går øst mod vest på tværs af feltet er drænet, der blev formodet at være en spidsgrav hørende til Trældiget. Tallene i feltets hjørner angiver koordinatpunkter. Grafik: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: