Arkæologisk forundersøgelse Rapport. HOM 3109 Cykelsti Glud - Snaptun

Transkript

1 Arkæologisk forundersøgelse Rapport HOM 3109 Cykelsti Glud - Snaptun Tidl. Vejle Amt, Bjerre Herred, Glud Sogn, Østre By, Glud Ejerlav, matrikelnr.: (mange) Sted-SBnr.: KUAS: /HOM-0002 Horsens Museum har marts 2014 lavet en forundersøgelse forud for anlæggelse af cykelsti mellem Glud og Snaptun. Der er trukket 5 søgegrøfter skiftevis på den SØ-lige og NV-lige side af Snaptunvej. Tilsammen dækker de det samlede cykelstitracé inkl. vejudvidelser/-forlægninger. Der er i de to nordøstligste søgegrøfter (nærmest Snaptun) fundet 4 kogestensgruber med varmepåvirkede og ildskørnede sten samt 3 koge- /ildgruber med en hel del trækul og varmepåvirkning af undergrunden. Der er desuden fundet enkelte nedgravninger, der ikke kunne tolkes nærmere samt nedbrydningslag fra en ejendom, der ses på de høje målebordsblade fra anden halvdel af 1800-tallet. Undersøgelserne er afsluttet i forundersøgelsen. Museumsinspektør Lars Pagh, 20. november 2014 Horsens Museum Sundvej 1A 8700 Horsens Tlf.:

2 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE 4 ADMINISTRATIVE DATA 4 TOPOGRAFI 4 UDGRAVNINGSMETODE & MÅLESYSTEM 4 UNDERSØGELSENS RESULTATER 5 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET 7 LISTER 8 Side 2 af 15

3 Side 3 af 15

4 Undersøgelsens forhistorie Horsens Museum kontaktede 7. oktober 2013 Hedensted Kommune og gjorde opmærksom på, at der kunne være fortidsminder i jorden at tage hensyn til i forbindelse med deres planlagte cykelsti Glud- Snaptun. Det førte til et møde mellem museumsinspektør Anne Mette Kristiansen, Horsens Museum og Ingeniør René Knudsen, Hedensted Kommune d. 25. oktober På baggrund af dette møde udarbejdede Horsens Museum et budget for en arkæologisk forundersøgelse af hele den strækning, cykelstien skulle anlægges på. Budgettet (kr ,50 ex. moms, kr ,13 inkl. moms) blev sendt til Kulturstyrelsen og Hedensted Kommune d. 7. februar 2014 og godkendt af Kulturstyrelsen d. 13. februar Herefter blev det også godkendt af Hedensted Kommune. Forundersøgelsen blev udført af arkæolog Lars Pagh, Horsens Museum i perioden marts Fig. 2. Ortofoto med Glud (tv.) og Snaptun (th). Søgegrøfterne fra forundersøgelsen er vist med rødt. Administrative data Bygherre: Kontaktpersoner: Rådgivende ingeniør: Gravemaskine: Hedensted Kommune Ingeniør René Knudsen Marianne Søgaard Jensen, Teknik & Miljø COWI, Arne Blåbjerg HM Entreprenør, Glud Sagens akter, dokumentation og korrespondance findes på Horsens Museum under journalnummeret HOM Kulturstyrelsens journalnummer er /HOM Side 4 af 15

5 Topografi Den nye cykelsti løber langs med Snaptunvej, der forbinder Glud og Snaptun. Vejen strækker sig hen over den nordvestlige del af en let kuperet morænebakke, der udgør den nordøstligste del af fastlandet på sydsiden af Horsens Fjord. Morænebakken er adskilt fra det øvrige fastland af et markant dalstrøg, der skærer sig ind fra Horsens Fjord i nord og lige øst om Glud, markeret med Glud Bæk. Den forløber videre 5 km mod sydsydvest (her kaldet Kællingekløften), hvorefter den drejer mod øst og munder ud i As Vig sammen med Skjold Å. Formentlig har dette dalstrøg været sejlbart på et tidspunkt i oldtiden, hvor morænebakken har været en ø. Undergrunden i det forundersøgte tracé var meget sandet i den nordøstlige del, mens det var mere blandet mod sydvest, hvor det skiftede mellem let sandet ler og mere gruset og sandet ler. Udgravningsmetode og målesystem Forundersøgelsen blev lavet som en søgegrøft i hele cykelstiens længde, gravet med gravemaskine med en 2 m bred skovl. Hvor det skønnedes nødvendigt, blev der lavet små udvidelser med det samme. Cykelstien skulle anlægges på sydøst-siden af vejen, og søgegrøfterne blev trukket på denne side, undtagen ved to ejendomme, der lå op til vejen. Her blev søgegrøfterne trukket på den anden side af vejen, hvor der skulle laves vejforlægninger, for at gøre plads til cykelstien. I forbindelse med en arkæologisk forundersøgelse bliver alle iagttagede strukturer, der vurderes at have arkæologisk interesse, ridset op og forsynet med et hvidt manillamærke med påskrevet anlægsnummer. Samtlige søgegrøfter og anlæg er efterfølgende indmålt med højpræcitions-gps, Trimble R8 i UTM Zone 32 ETRS89. Relevante anlæg snittes med spade, afrenses med ske, tegnes og beskrives. Fig. 3. Søgegrøfter graves i det mest fantastiske forårsvejr med udsigt over Horsens Fjord. Side 5 af 15

6 Undersøgelsens resultater Der er i de to nordøstligste søgegrøfter (nærmest Snaptun) fundet 4 kogestensgruber med varmepåvirkede og ildskørnede sten samt 3 koge-/ildgruber med en hel del trækul og varmepåvirkning af undergrunden. I kogestensgruberne med de mange ildskørnede sten, er der ikke varmepåvirkning af undergrunden. Måske er opvarmningen af stenene forgået et andet sted, hvorefter de varme sten er smidt ned i gruben med henblik på tilberedning af mad. I de 3 koge-/ildgruber har der tydeligvis været tændt bål, formentlig til opvarmning af sten til madlavning eller til anden form for madlavning. De to typer af gruber ligger i dette tilfælde ikke så tæt ved hinanden, at koge-/ildgruberne kan have forsynet kogestensgruberne med sten. Fig. 4. Nordligste søgegrøfter med kogestensgruber (grå) og koge-/ildgruber (orange). Afstanden mellem de to områder ca. 200 m. Fig. 5 og 6. Forstørrelse af de kogestensgruber (grå) og koge-/ildgruber (orange) som er vist på figur 4. Side 6 af 15

7 Fig. 7. Kogestensgrube A9 snittet og renset i profil. I baggrunden den gamle skole på Snaptunvej. Side 7 af 15

8 I en sænkning i terrænet nordøst for Østrupgård, er der fundet nedbrydningslag. Det stammer formentlig fra et lille hus og en sidevej, der ses på de lave målebordsblade fra 1930 erne. Huset optræder hverken på det høje målebordsblad fra 1870 erne eller original 1-kortet fra Fig. 8. Lave målebordsblad med søgegrøfter lagt oven på. På trods af forskydningen i projektionen, ses de to fyldskifter (rød) at passe med det lille hus, der på kortet ses langs vejen. Kort fra KMS. Der er desuden fundet enkelte nedgravninger, der ikke kunne tolkes nærmere. Fremtidigt arbejde på stedet Undersøgelserne er afsluttet i forundersøgelsen, og det forundersøgte areal frigives til anlægsarbejde. Sker det mod forventning, at der ved anlægsarbejdet alligevel påtræffes fortidsminder, skal den del af arbejdet, som berører fundet indstilles og Horsens Museum tilkaldes. Udgifterne til en evt. nødvendig undersøgelse påhviler da Kulturstyrelsen efter museumslovens 27, stk. 5,2. Side 8 af 15

9 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: Fyldskifte Fyldskifte Udateret- Udateret 5 Grube Koge-/ildgrube Stenalder- Vikingetid 6 Grube Koge-/ildgrube Stenalder- Vikingetid 7 Grube Koge-/ildgrube Stenalder- Vikingetid 9 Grube Koge-/ildgrube Stenalder- Vikingetid 11 Grube Koge-/ildgrube Stenalder- Vikingetid 16 Grube Koge-/ildgrube Stenalder- Vikingetid Side 9 af 15

10 Anlægsbeskrivelse Kampagne: Fyldskifte, Fyldskifte, Udateret-Udateret Fyldskifte, aflang i fladen og ujævn i bunden, heterogent fyld og mellem/mørkt gråbrunt, let humøst, let leret sand. Indeholder en hel del TKN og mindre stykker TK. Funktion uvis. Består af: Indgår i: Lag: 5 Grube, Koge-/ildgrube, Stenalder-Vikingetid Diameter: 280 Dybde: 54 Sider: skrå Bund: fladbuet Nuance: mørk (b) Fyld: a) heterogent mellembrunt, let humøst, let leret sand. Indeholder enkelte TKN og små stykker TK. DA mod b, let DA mod UG. b) heterogent mørkt gråbrunt, let humøst, let leret sand. Indeholder en hel del små og større stykker TK samt mange TKN. TA mod UG. c) Let varmepåvirket UG. Let diffus orange stribe mod SØ. Består af: Indgår i: Lag: 6 Grube, Koge-/ildgrube, Stenalder-Vikingetid Kogestensgrube. En del varmepåvirkede sten at se i fladen samt TK i fyld. Ikke snittet. Består af: Side 10 af 15

11 Indgår i: Lag: 7 Grube, Koge-/ildgrube, Stenalder-Vikingetid Koge-/ildgrube. Aflang/oval i fladen hvor den er let diffust afgrænset. Diameter: 196 Dybde: 46 Sider: atypiske Bund: flad Nuance: mellem/mørk Fyld: a) Øverste lag. Homogent mellembrunt, let humøst, let leret sand. Let DA mod UG. DA mod b. b) Heterogent mørkt gråbrunt, let humøst, leret sand. Indeholder mange små og større stykker TK og TKN samt klumper af varmepåvirket ler. Indeholder en del håndstore sten, der ikke er varmepåvirkede. c) I bunden ved overgangen til UG er den sandede UG-ler stærk varmepåvirket og orangefarvet. Består af: Indgår i: Lag: 9 Grube, Koge-/ildgrube, Stenalder-Vikingetid Kogestensgrube. Diameter: 132 Dybde: 18 Sider: skrå Bund: fladbuet Nuance: mørk Fyld: heterogent mørkt gråbrunt-sort, humøst, leret sand. Indeholder en hel del TK/TKN. Indeholder mange håndstore/store (5-15 cm) stærkt varmepåvirkede/ildskørnede sten. Består af: Indgår i: Lag: 11 Grube, Koge-/ildgrube, Stenalder-Vikingetid Side 11 af 15

12 Kogestensgrube. Diameter: 140 Dybde: 20 Sider: skrå Bund: fladbuet Nuance: mørk Fyld: heterogent mørkt gråbrunt, let humøst, leret sand. Indeholder en hel del TKN/TK samt mange håndstore/store sten (5-25 cm dia), alle stærkt varmepåvirkede og ildskørnede. Disse sten er overalt i fylden. Består af: Indgår i: Lag: 16 Grube, Koge-/ildgrube, Stenalder-Vikingetid Diameter: 80 Dybde: 20 Sider: skrå Bund: fladbuet Nuance: mellem/mørk Fyld: a) heterogent mellembrunt, let humøst, leret sand. En del TKN7små stykker TK. TA mod UG, DA mod b. b) heterogent mørkt gråbrunt, let humøst, leret sand. Meget TK/TKN. c) Orange stribe af varmepåvirket UG i bunden. Består af: Indgår i: Lag: Side 12 af 15

13 FundListe Fund Materiale Genstand Datering Anlæg Kampagne: Keramik / oldtid Sideskår, uornamenteret Neolitikum- Jernalder 4 Flint Skraber Neolitikum- Ældre Bronzealder Side 13 af 15

14 Fundbeskrivelse Kampagne: Keramik / oldtid, Sideskår, uornamenteret, Neolitikum-Jernalder 2 mindre stykker uornamenteret keramik fra samme kar, rødbrunt på ydersiden, groft magret, blødt brændt. Anlæg: Lag 4 Flint, Skraber, Neolitikum-Ældre Bronzealder Skiveskraber, aflang, 6 x 4,5 cm, ret grov retouche Anlæg: Lag Side 14 af 15

15 Fotoliste Billed Motiv Beskrivelse Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf Kampagne: /1 Arbejdsfoto gravemaskine 1/2 A7 i fladen fra SV 1/3 A7 profil fra SØ 1/4 A5 profil fra SV 1/5 A16 profil fra NV 1/6 A11 profil fra SV 1/7 A9 og A10 i fladen fra NV 1/8 A9 i fladen fra NV 1/9 A9 profil fra NV digitalt foto Lars Pagh digitalt foto Lars Pagh digitalt foto Lars Pagh digitalt foto Lars Pagh digitalt foto Lars Pagh digitalt foto Lars Pagh digitalt foto Lars Pagh digitalt foto Lars Pagh digitalt foto Lars Pagh Side 15 af 15