FAKTAARK. Opdatering af Leo Larsen rapporten lll

Transkript

1 FAKTAARK Opdatering af Leo Larsen rapporten lll September 2018 J.nr. VOA/kkh Indledning Daværende Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen nedsatte i december 2012 et ekspertudvalg til belysning af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de store planlagte og igangværende infrastrukturprojekter. Formanden var administrerende direktør for Sund & Bælt Leo Larsen. Ekspertudvalget blev nedsat med det mål at opnå et detaljeret billede af arbejdskraftbehovet i lyset af de store infrastrukturprojekter samt konkrete forslag til, hvordan beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen over for de ledige kan målrettes og de berørte virksomheder kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft 1. Dette notat præsenterer hovedpunkterne fra Opdatering af Leo Larsen rapporten III. Analysen er en opdatering af de beregninger af arbejdskraftbehovet i forbindelse med større offentlige infrastrukturprojekter, som COWI gennemførte for Leo Larsen Udvalget i 2013, og som COWI senest opdaterede i Siden opdateringen i 2015 er flere af de infrastrukturprojekter, der indgik i beregningerne af de direkte beskæftigelseseffekter, blevet afsluttet, mens andre projekter enten er blevet udsat, fremrykket, forkortet eller har fået ændret budgettet. Samtidig er der kommet flere nye projekter til. Generelt er der i den mellemliggende periode afsluttet flere projekter, end der er kommet til, ligesom der er projekter, som er blevet skubbet tidsmæssigt, og som enten endnu ikke er gået i gang eller er blevet udsat/forlænget tidsmæssigt. Til denne gruppe hører også det budget- og beskæftigelsesmæssigt absolut største projekt, Femern Bælt Forbindelsen. Endelig er der kommet en række nye projekter til. Direkte arbejdskraftbehov Analysen af de større offentlige infrastrukturprojekter viser, at det fremtidige direkte arbejdskraftbehov i de kommende ti år ( ), kan opgøres til mandår (fuldtidsbeskæftigede). 1 Jf. Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft og kvalifikationsbehov: Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft og kvalifikationsbehov. September Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2015: De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter i Opdatering af tallene i Ekspertudvalgets rapport: "Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov Beskæftigelses og uddannelsesindsatsen for ledige".

2 Hvor det samlede arbejdskraftbehov i rapporten fra 2015 for tiårsperioden 2014 til 2024 i gennemsnit blev opgjort til ca mandår årligt, ventes omfanget for perioden 2018 til 2028 at falde til ca mandår årligt i gennemsnit. Det svarer til ca. 3,3 % af den samlede bygge- og anlægsbeskæftigelse. Det direkte arbejdskraftbehov i forbindelse med større infrastrukturprojekter vil falde i de kommende ti år. Særligt afslutningen af en række af de store sygehusprojekter og metroprojekterne forklarer det store fald i efterspørgslen efter arbejdskraft i den første del af perioden 2018 til Samtidig er omfanget af kommende projekter mindre end tidligere. De projekttyper, der giver anledning til det største arbejdskraftbehov, er tunnel- og broprojekterne med Femern-forbindelsen som det absolut største projekt. Signalprogrammet og elektrificeringsprogrammet samt de øvrige jernbaneprojekter er ligeledes nogle af de projekter, som holder aktiviteten på infrastrukturområdet i gang i årene på den anden side af 2022/2023. Direkte arbejdskraftbehov regionale forskelle De nærmeste par år er aktivitetsniveauet særligt højt i Region Hovedstaden, og det er også her, manglen på arbejdskraft er mest udtalt, jf. tabel 1. Tabel 1. Udviklingen i arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojekter i de kommende 10 år fordelt på regioner Region I alt Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Landsdækkende I alt Kilde: Opdatering af Leo Larsen rapporten III, STAR, juni Det høje aktivitetsniveau i Region Hovedstaden skyldes både mange samtidige infrastrukturprojekter, men også et højt aktivitetsniveau inden for det private boligbyggeri samt aktiviteterne i forbindelse med udvidelsen af Københavns Lufthavn. De aktiviteter, der kan henføres til de større infrastrukturprojekter, forventes imidlertid at klinge af i løbet af de kommende 4-5 år i Region Hovedstaden. Samlet set vil der i hovedstadsområdet være behov for ca mandeår i den betragtede 10-årige periode I takt med at aktiviteterne i forbindelse med de større infrastrukturprojekter falder i Region Hovedstaden, øges aktivitetsniveauet i Region Sjælland. Det sker allerede fra 2019 og forventes især at ligge højt i , givet at Femern Bælt Forbindelse igangsættes i 2020/2021 som forudsat i rapporten. Samlet vil der i perioden være behov for mandeår i den betragtede 10-årige periode fra til gennemførelsen af infrastrukturprojekter i Region Sjælland. I Syddanmark vil behovet for arbejdskraft til de igangværende og besluttede større infrastrukturprojekter ligge forholdsmæssigt højt i de første tre år ( ) for 2

3 herefter at falde. Samlet forventes arbejdskraftbehovet i Syddanmark at omfatte mandeår i den kommende tiårsperiode fra I Midtjylland vil behovet for arbejdskraft til de større infrastrukturprojekter falde allerede fra Samlet forventes et behov for mandeår i Region Midtjylland i den belyste periode. Behovet for arbejdskraft til større infrastrukturprojekter forventes at være mindst i Nordjylland i de kommende ti år. Behovet vil være størst i 2018 og 2019, hvorefter det vil falde. Samlet forventes behovet for arbejdskraft til de større infrastrukturprojekter i Nordjylland at beløbe sig til mandeår i den 10-årige periode Direkte arbejdskraftbehov fordeling på faggrupper Infrastrukturprojekterne vil især medføre et stort behov for ikke-faglærte, svarende til omkring halvdelen af det direkte behov for arbejdskraft. De ikke-faglærte efterspørges især til jordarbejde, beton, elementmontage mv., som udgør en betydelig del af de mange planlagte infrastrukturinvesteringer. Herudover vil efterspørgslen være størst på elektrikere, chauffører, murere, smede og ingeniører. Disse grupper vil dog alt andet lige komme til at opleve en faldende efterspørgsel over tid hvad angår de projekter, der indgår i analyserne i denne opdatering. Det gælder bl.a. ingeniørerne, der ofte især bruges i projekteringsfasen og murerne, der har været særligt efterspurgt i forbindelse med sygehusprojekter. Det samlede arbejdskraftbehov I opdateringen af analysen har COWI også beregnet det indirekte og afledte arbejdskraftbehov, som følger af projekterne. Disse afledte effekter er baseret på multiplikatorer udledt fra nationalregnskabets input-output tabeller og den samlede anlægssum og har ikke været opgjort i de tidligere rapporter. Det indirekte behov viser det arbejdskraftbehov, som skabes hos underleverandører mv. til infrastrukturprojekterne, mens det afledte arbejdskraftbehov er et resultat af det merforbrug, som skabes ved at flere personer kommer i arbejde. Den totale effekt både den direkte, indirekte og afledte efterspørgsel ventes at være mandår frem til I denne henseende er det vigtigt at gøre opmærksom på, at den totale effekt også omfatter andre brancher end blot bygge- og anlæg. Den totale effekt fordeler sig på mandår i direkte effekt (29 pct. af samlet arbejdskraftbehov), mandår i indirekte arbejdskraftbehov (svarende til 18 pct. af samlet arbejdskraftbehov) og mandår i afledt arbejdskraftbehov (svarende til 53 pct. af samlet arbejdskraftbehov). Rekrutteringssituationen aktuelt indenfor bygge- og anlægssektoren Der er fortsat er udfordringer med at rekruttere arbejdskraft på en række områder inden for sektoren. Der er således mangel på både de traditionelle faglærte faggrupper inden for bygge- og anlæg og på ikke-faglærte inden for jord og beton. Størst er manglen på elektrikere, og størst er mangelsituationen i Hovedstadsområdet og Østjylland lige her og nu. Mangelsituationen søges løst dels ved brug af udenlandsk arbejdskraft, dels ved indgåelse af samarbejdsprojekter om opkvalificering af ledige, flygtninge mv., samt ved 3

4 ansættelsen af et tilstrækkeligt antal lærlinge, så det fremtidige behov sikres. I flere af de større byer har man etableret formelle samarbejdsfora mellem virksomheder, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og jobcentre om rekruttering og opkvalificering af arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft Omfanget af udenlandsk arbejdskraft inden for bygge- og anlæg har været voksende i de senere år. Den udenlandske arbejdskraft tæller både specialister ansat hos danske virksomheder eller udenlandske virksomheder, herunder ingeniører og ikke-faglært arbejdskraft. De ikke-faglærte bruges især til betonstøbningsopgaver og til jordopgaver. Den udenlandske arbejdskraft ventes at spille en rolle på især metrobyggeri og den kommende Femern Bælt forbindelse. På metrobyggeriet i dag er stort set alle, der arbejder under jorden udenlandsk arbejdskraft. Den udenlandske arbejdskraft rekrutteres ofte via udenlandske mandskabsbureauer, som varetager formel ansættelse og aflønning mv. 4

5 Bilag 1. Oversigt over projekter, der indgår i rapporten Projekt Anlægssum Anlægsperiode Region (mio. kr.) Sygehusprojekter Nyt Hospital Herlev Hovedstaden Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Hovedstaden Nyt Hospital Hvidovre Hovedstaden Det nye Rigshospital Hovedstaden Nyt sygehus Køge Sjælland Ny Retspsykiatri Sct. Hans Sjælland Nyt Odense Universitetshospital Syddanmark Aabenraa sygehus Syddanmark Det Nye Universitetshospital i Aarhus Midtjylland Regionshospitalet i Viborg Midtjylland Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup Midtjylland Nyt Aalborg Universitetshospital Nordjylland Motorveje/veje Kalundborgmotorvejen (Syd om Regstrup, Skovvejen, 2. etape) Sjælland Udvidelse af Vestfynske motorvej mellem Nr. Aaby og Odense V Syddanmark Udbygning af E45 Aarhus S til Skanderborg Midtjylland Haderup omfartsvej Midtjylland BRT-projekt i Aalborg Nordjylland Jernbane Ringsted Femern (Holeby) Sjælland Elektrificering af Køge Nord - Næstved Sjælland Elektrificering Roskilde - Kalundborg Sjælland Ny bane over Vestfyn (nordlige linjeføring) Syddanmark Ny bane til Aalborg Lufthavn 284, Nordjylland Elektrificeringen af Fredericia-Aalborg Syd-, Midt og Nordjylland Signalprogrammet Hele landet Letbane/Metro Odense Letbane Syddanmark Letbane i Ring Hovedstaden Cityringen Hovedstaden Nordhavnsmetroen Hovedstaden Sydhavnsmetroen Hovedstaden 5

6 Bro/tunnel Femern Bælt Sjælland Storstrømsbroen Sjælland Kronprinsesse Marys Bro Sjælland Universitetsbyggerier m.v. Niels Bohr bygningen Hovedstaden Nyt Statens Naturhistorisk Museum Hovedstaden Syddansk Universitet NYT SUND Syddanmark Aalborg Universitet NYT SUND Nordjylland 6

7 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T E star@star.dk Vedr. private kurser på den regionale positivliste CVR Kære [jobcenter] På de regionale positivlister tilknyttet den regionale uddannelsespulje fremgår en række forskellige kursustyper. En af kursustyperne er private kurser, som kan udbydes af private kursusudbydere. Disse kurser meldes til positivlisten af landets jobcentre og a-kasser. Det er derefter op til det Regionale Arbejdsmarkedsråd, om det pågældende kursus skal på positivlisten. Et kriterium for at melde et privat udbudt kursus ind på den regionale positivliste er, at jobcenteret eller a-kassen skal have gode erfaringer med, at kurset har gode jobeffekter, og at det derfor er særligt velegnet til at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet. 19. juni 2019 J.nr. 19/09490 / Som offentlig myndighed kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke give bestemte udbydere en konkurrencemæssig fordel eller monopol på at levere kurser til ledige. Det er derfor muligt for alle private kursusudbydere at udbyde de private kurser, som fremgår af den regionale positivliste. Der kan imidlertid være variation i kvalitet og indhold blandt de private kursusudbydere, og styrelsen er blevet bekendt med, at nogle kursustitler udbydes af flere forskellige aktører. Styrelsen skal derfor for en god ordens skyld præcisere, at det er kommunernes ansvar at sikre, at de konkrete kurser, som I godkender til finansiering gennem den regionale uddannelsespulje, har den fornødne kvalitet og et relevant indhold. Den overordnede målsætning er, at kurserne bringer ledige tilbage mod beskæftigelse. Hvis I skulle have spørgsmål til den regionale uddannelsespulje, er I velkomne til at tage kontakt til jeres Regionale Arbejdsmarkedskontor. Venlig hilsen Christian Solgaard Kontorchef, Arbejdsmarkedspolitik, STAR cso@star.dk

8 RAR Hovedstaden - nøgletal for arbejdsmarkedet AMK Øst /september 2019 September 2019

9 Udviklingen i beskæftigelsen Figur 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal kvartal 2019 Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal kvartal 2019 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger I RAR Hovedstaden er beskæftigelsen steget med 2,2 % det seneste år, svarende til flere fuldtidsbeskæftigede. I 1. kvartal 2019 er der således fuldtidsbeskæftigede i RAR Hovedstadens område. Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Alle RAR-områder bortset fra Bornholm har haft stigning i beskæftigelsen fra 1. kvartal 2018 til 1. kvartal De største stigninger ses i RAR Hovedstadens og RAR Fyns områder (2,2 %). Siden 1. kvartal 2010 er der kommet knap flere i beskæftigelse. 2

10 Tabel 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen (arbejdssted), fordelt på brancher, 1. kvartal kvartal 2019 Udvikling i antal Udvikling i procent Brancher 1. kvartal kvartal K K K K 2019 Alle erhverv ,2% Bygge og anlæg ,5% Ejendomshandl mm ,5% Erhvervsservice ,7% Finansiering og forsikring ,0% Handel og transport mv ,2% Industri mm ,7% Information og komm ,0% Kultur og anden service ,2% Landbrug mm ,9% Offentlige erhverv ,9% Uoplyst ,7% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Alle brancher undtagen Landbrug mm. har haft stigende beskæftigelse i perioden 1. kvt til 1. kvt Den største relative og absolutte stigning er sket inden for Erhvervsservice. Derudover ses de største absolutte stigninger inden for Offentlige Erhverv, Information og Kommunikation samt Handel og Transport. Beskæftigelsen inden for bygge- og anlæg er steget med 3,5 % i perioden. 3

11 Jobomsætning Figur 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år ( ) Figur 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner, april 2018 april 2019, sammenlignet med 12 måneder forinden Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning (antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job) på det danske arbejdsmarked. I Hovedstaden er jobomsætningen steget siden Jobomsætningen udgør jobs i Hovedstaden i 2018, hvilket er en stigning på godt 500 jobs ift. 2017, jf. figur 3. På landsplan var jobomsætningen ca i Kilde: Særkørsel, Star 21 kommuner i Hovedstaden har haft stigende jobomsætning i perioden april 2018 april 2019 sammenlignet med samme periode året før, jf. figur 4. Største stigninger i jobomsætningen ses i Høje Taastrup, hvor jobomsætningen er steget med 7,5 % (svarende til 555 flere ansættelser) og Rødovre med 6,9 % (+382) flere ansættelser). Største relative fald ses i Frederiksberg (-2,9% svt et fald på 518) Stigningen i RAR Hovedstaden på 1,8 %(+5.232) er større end på landsplan (+1,0 %). 4

12 Figur 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, april 2018 april 2019, sammenlignet med 12 måneder forinden Kilde: Særkørsel, Star De 2 brancher med antalsmæssig størst jobomsætning er Sundhed og Socialvæsen samt Handel. Sundhed og Socialvæsen har haft ansættelser fra april 2018 april Handel har haft ansættelser, jf. figur 5. Jobomsætningen er steget inden for begge brancher sammenlignet med 12 måneder forinden. Stigende jobomsætning ses også inden for en række øvrige brancher, fx Hoteller og restauranter, Videnservice, Information og Kommunikation, Industri samt Transport. 5

13 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2019, RAR Hovedstadens område Figur 7. Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, juni % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Antal forgæves rekrutteringer Forgæves rekrut-teringsrate (FRR) Kilde: Star rekrutteringssurvey, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fra 4. kvartal 2018 ændret dataindsamlingsmetoden bag Rekrutteringssurveyen. Den nye metode vurderes mere retvisende end den gamle, og derfor er de historiske data justeret i henhold til den nye metode. Hermed kan udviklingen følges, og den historiske tidsserie fremstår ubrudt. Det indebærer dog, at nøgletallene for de forgæves rekrutteringer i figur 6 ikke kan sammenlignes med tidligere nøgletal. Men udviklingstendensen er den samme. I 1. andet halvår 2019 var der forgæves rekrutteringer i RAR Hovedstadens område Rekrutteringssurveyen opgør den forgæves rekrutteringsrate (FFR) for alle de stillingsbetegnelser, som overvåges på arbejdsmarkedet. I øjeblikket overvåges 900 stillingsbetegnelser. Den forgæves rekrutteringsrate angives som en andel og er forholdet mellem de rekrutteringsforsøg, som har været forgæves ift alle rekrutteringsforsøg (summen af succesfulde og forgæves rekrutteringsforsøg). I surveyen fra juni 2019 er den samlede forgæves rekrutteringsrate for RAR Hovedstaden 21 %. Gennemsnittet for hele landet er 20%. I RAR Hovedstadens område ses den største andel af forgæves rekrutteringer inden for Hoteller og restauranter (38 %), Industri (27 %) og Transport (26 %) Antalsmæssigt er der flest forgæves rekrutteringer inden for Sundhed og Socialvæsen (6.030). 6

14 Tabel 2: Stillingsbetegnelser med rekrutteringsudfordringer i RAR Hovedstadens område, gældende for 2. halvår 2019 Førgæves Antal forgæves rekrutteringsrate Status i arbejdsmarkeds- Stillingsbetegnelse rekrutteringer (FRR) balancen social- og sundhedsassistent % omfattende mangel butiksmedhjælper % paradoks pædagog % mangel kontorassistent % gode jobmuligheder butiksassistent % gode jobmuligheder køkkenmedhjælper % paradoks social- og sundhedshjælper % mangel rengøringsassistent % gode jobmuligheder account manager % mangel projektleder % gode jobmuligheder bogholderi- og regnskabsassistent % gode jobmuligheder tjener % mangel på arbejdskraft elektriker % omfattende mangel folkeskolelærer % gode jobmuligheder chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel % mangel Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen 12 af de 30 stillingsbetegnelser med størst jobomsætning, jf. Rekrutteringssurveyen, har haft 260 eller flere forgæves rekrutteringer i perioden januar 2019 til juni Af tabel 2 fremgår det, at 2 af stillingsbetegnelserne er defineret som paradoksområder dvs. at der er rekrutteringsproblemer samtidig med, at der er ledig arbejdskraft inden for området. Antalsmæssigt har der været flest forgæves rekrutteringer efter social- og sundhedsassistenter, som er kendetegnet ved omfattende mangel 7

15 Udvikling i ledigheden Figur 8: Udvikling i bruttoledigheden, faktiske og sæsonkorrigerede, januar juni 2019 Figur 9: Udvikling i bruttoledighed, juni 2018 juni 2019 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Ledigheden 1 i Hovedstaden har været faldende de seneste år. Det gælder både den sæsonkorrigerede og den faktiske bruttoledighed (ledige og aktiverede). Ledigheden i Hovedstaden er på 3,9 % i juni Året før var ledigheden 4,0 %. Det seneste år er ledigheden faldet med 0,9 %, jf. figur 9. På landsplan har der været et fald på 2,3 %. Ledigheden er fra juni 2018 til juni 2019 faldet i 19 af Hovedstadens kommuner. Størst fald ses i Halsnæs kommune (-16,7 %, svt.86 fuldtidspersoner) Størst stigning i ledigheden er sket i Dragør (+9,0 %, svt. +15 fuldtidspersoner) og Lyngby-Taarbæk (+3.8, svt. 25 fuldtidspersoner). 1 Forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate. 2 Ledighedstal på Star.dk 8

16 Figur 10: Ledighedsudviklingen i a-kasser, juni 2018 juni 2019 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Der har været en ledighedsstigning i 15 a-kasser fra juni 18 til juni 19, jf. fig. 9. For 2 af dem er der tale om en stigning på over 100 fuldtidsledige: Akademikernes (+577) og FTF-a (+233). Størst ledighedsfald ses for ikke-forsikrede (-19,0 % svt fuldtidspersoner). 9

17 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Uændret ift. marts 2019 Tabel 3: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Figur 11: Fremskrivning af ledigheden, 4 kvt kvt. 20 Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Frem til udgangen af 2020 forventes en stigning i beskæftigelsen i Hovedstaden på svarende til en stigning på 2,3 % ift Det er særligt inden for Bygge- og anlæg, hvor 4,2 % flere forventes at komme i job, svarende til flere beskæftigede Der forventes også en stigning i beskæftigelsen inden for privat service. Denne branche tegner sig for den antalsmæssigt største stigning på flere i beskæftigelse, svarende til en stigning på 3,6 %. Fremskrivningen af ledigheden viser et forventet fald i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Fra 4. kvartal til 4. kvartal 2019 forventes ledigheden at falde til et niveau på bruttoledige, svarende til et fald på 7,2 %. På landsplan forventes et fald på 7,6 %. Fremskrivningen opgjort på 36 brancher fremgår af tabel 4. 10

18 Tabel 4: Fremskrivning af udviklingen i beskæftigelsen i 36 brancher i Region Hovedstaden ultimo 2008 ultimo 2009 ultimo 2010 ultimo 2011 ultimo 2012 ultimo 2013 ultimo 2014 ultimo 2015 ultimo 2016 ultimo 2017 ultimo 2018 ultimo 2019 fra ultimo ultimo 18 til 2020 ultimo 20 A Landbrug, skovbrug og fiskeri ,7% B Råstofindvinding ,8% CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,4% CB Tekstil- og læderindustri ,4% CC Træ- og papirindustri, trykkerier ,3% CD Olieraffinaderier mv ,0% CE Kemisk industri ,3% CF Medicinalindustri ,6% CG Plast-, glas- og betonindustri ,1% CH Metalindustri ,4% CI Elektronikindustri ,3% CJ Fremst. af elektrisk udstyr ,2% CK Maskinindustri ,5% CL Transportmiddelindustri ,7% CM Møbel og anden industri mv ,6% D Energiforsyning ,4% E Vandforsyning og renovation ,5% F Bygge og anlæg ,2% G Handel ,6% H Transport ,4% I Hoteller og restauranter ,8% JA Forlag, tv og radio ,7% JB Telekommunikation ,7% JC It- og informationstjenester ,8% K Finansiering og forsikring ,6% L Ejendomshandel og udlejning ,6% MA Rådgivning mv ,7% MB Forskning og udvikling ,4% MC Reklame og øvrige erhvervsservice ,7% N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,7% O Offentlig administration, forsvar og politi ,2% P Undervisning ,2% QA Sundhedsvæsen ,2% QB Sociale institutioner ,1% R Kultur og fritid ,3% S Andre serviceydelser mv ,2% X Uoplyst aktivitet ,0% I alt ,3% Kilder: Til og med 2016: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, DSt 2017: Fremskrivning pba. registerdata, lønmodtagerbeskæftigelsen (af en regions udvikling i andele af beskæftigelsen på landsplan i hver af de 5 sektorer) 2018, 2019 og 2020: Teknisk fremskrivning af 5 sektorer pba. Økonomisk Redegørelse fra ØIM, december

19 Tabel 5: Fremskrivning af ledigheden, 4. kv kv K4 2019K2 2019K4 2020K2 2020K4 Udvikling 4-18 til 4-20 Selvstændige ,8% Akademikere ,1% Funktionærer og tjenestemænd ,1% Handels- og Kontorfunkt. (HK) ,8% Tekniske funktionærer ,3% Byggefag ,1% Metalarbejdere ,9% Faglig Fælles A-kasse (3F) ,5% Nærings- og nydelsesmid ,7% Fag og Arbejde ,2% Øvrige A-kasser ,8% Ikke forsikrede ,5% I alt ,2% Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger I Hovedstaden forventes alle a-kasser at få faldende ledighed i perioden. Største procentvise fald ses hos NNF. Største absolutte fald ses hos Akademikerne. Ledigheden for ikke-forsikrede ledige forventes også at falde. 12

20 Udvikling i arbejdsstyrken Uændret ift. marts 2019 Figur 12: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen (bopæl), fremskrivning Figur 13: Fremskrivning af arbejdsstyrken fordelt på kommuner, ,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Albertslund Allerød Ballerup Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Beskæftigelsen forventes at stige med 2,3 % fra 2018 til Arbejdstyrken forventes i samme periode at stige med ca personer, svarende til en stigning på 2,0 %. Stigningen forventes på landsplan at blive 1,7 %. Stort set alle kommuner i RAR Hovedstadens område forventes at få en stigning i arbejdsstyrken fra , jf. figur 12. De største stigninger forventes i Vallensbæk (3,5 %), Rødovre ( 2,9 %) og København ( 2,8 %). I Gladsaxe forventes arbejdsstyrken at være uændret. 13

21 Udenlandsk arbejdskraft Figur 14: Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, i RAR Hovedstaden, juni 2017 juni 2019 Fig. 15: Andel udenlandske arbejdstagere inden for brancher i RAR Hovedstaden, juni 2019 Kilde: Jobindsats og egne beregninger Udenlandsk arbejdskraft dækker alle beskæftigede med udenlandsk statsborgerskab. Pr. 1. juni 2019 udgør det samlede antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere i RAR Hovedstadens område , hvilket er en stigning flere arbejdstagere i forhold til juni Hen over det enkelte år ses udsving i antallet af udenlandske arbejdstagere. Laveste antal ses omkring årsskiftet, hvor mange ansættelseskontrakter typisk udløber. Et mindre dyk i antal findes tillige i juli måned svarende til, at mange virksomheder lukker delvist ned i ferieperioden. Generelt er der således større sæsonudsving for udenlandsk arbejdskraft end for dansk arbejdskraft. Kilde: Jobindsats og egne beregninger Den udenlandske arbejdskrafts andel af den samlede beskæftigelse udgør 13,1% i RAR Hovedstadens område. De højeste andele findes inden for brancherne Hotel og Restauranter (38,0 %), Landbrug skovbrug og fiskeri (31,9 %) samt Rejsebureauer, rengøring, og anden operationel service (28,9 %) 14

22 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtagere. Tallene angiver antallet af lønmodtagere, der har modtaget lønudbetaling inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition, der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats Jobomsætning (fig. 3, 4 og 5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6, 7 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomheder, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fra efteråret 2018 ændret dataindsamlingsmetoden bag rekrutteringssurveyen. Fra efteråret 2018 spørges virksomheder, der har haft et elektronisk stillingsopslag og dermed et egentligt rekrutteringsbehov. Tidligere blev virksomhederne spurgt uanset om de havde haft et rekrutteringsbehov eller ej. Derfor er antallet af forgæves rekrutteringer højere end i rådets tidligere nøgletalsrapporter. Historiske data er justeret, så tidsserien fremstår ubrudt. Det indebærer dog, at nøgletallene for de forgæves rekrutteringer ikke kan sammenlignes med tidligere nøgletal. Men udviklingstendensen er den samme. Rekrutteringssurveyen opgør den forgæves rekrutteringsrate (FFR) for alle de stillingsbetegnelser som overvåges på arbejdsmarkedet. I øjeblikket overvåges 900 stillingsbetegnelser. Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene i figur 9 er opgjort med absolutte værdier og er også sæsonkorrigerede. Udviklingen er opgjort ift. kommuner og a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12 og 13 samt tabel 3, 4 og 5): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik Udenlandsk arbejdskraft (fig. 14 og 15): Udgangspunktet er tal fra Jobindsats og dækker alle beskæftigede med udenlandsk statsborgerskab. Beskæftigede der udfører midlertidige arbejde i Danmark er registreret i RUT (Registret af Udenlandske Tjenesteydere), indgår i det samlede tal. Fra foråret indgår alle med udenlandsk statsborgerskab i målingen. 15

23 Presseovervågning januar august 2019: RAR Hovedstaden Nedenfor listes de virksomheder i Region Hovedstaden, som i medierne har meldt om mangel på arbejdskraft, samt jobcentrenes opfølgning herpå. Virksomhed Tema Medie + dato Jobcenter Tilbagemelding STARK Virksomhedens afdelinger i Storkøbenhavn har udfordringer TV2 Lorry den 9. maj København Københavns Erhvervshus har gennem HRS et godt samarbejde med Stark. Stark deltager bl.a. i med at rekruttere opkvalificeringsforløb på chaufførområdet på STARK i chauffører Storkøbenhavn man TEC i HRS-regi. Inden for de seneste 3 måneder har HRS matchet 5 chauffører ud af 6 ordrer. Steen Tofteng A/S Virksomheden mangler erfarne chauffører TV2 Lorry den 9. maj SV Steen Tofteng A S mangler chaufføre Vallensbæk- Ishøj Jobcentret har været i dialog med virksomheden, som fortæller at den store udfordring er at finde chauffører med den rette erfaring, idet der er mange som har kvalifikationerne men ikke har kørt ret meget og derfor laver mange skader på bilerne. Det er aftalt med virksomheden at afholde et møde for at se, om de i fællesskab kan finde en løsning på virksomhedens rekrutteringsproblem.

24 Virksomhed Tema Medie + dato Jobcenter Tilbagemelding La Cour Byg ApS Virksomheden mangler kvalificerede Politiken den 27. juni håndværkere Capgemini Danmark Virksomheden mangler itspecialister VS Sv SV Mangel på arbejdskraft i virk Børsen den 27. august Artikel vedr mangel på it-specialister.msg Hillerød Jobcentret har afholdt møde med virksomheden d. 28. juni På mødet fik jobcentret en jobordre på en ufaglært arbejdsmand. Jobordren er sendt ud til NRS-kommunerne. Virksomheden søger primært faglærte tømrere, men har indtil videre ikke haft det store held med at finde dem via jobcentrene. Det er aftalt, at NRS fremadrettet sender eventuelle faglærte tømrere videre til virksomheden. WID WID har tidligere haft kontakt til virksomheden, som oplyste at de ikke havde brug for WIDs ydelser. WID har på baggrund af medieomtalen igen taget kontakt til virksomheden. De oplyser, at de eneste profiler, de jævnligt søger, er tunge danske tech-profiler. De er på nuværende ikke interesseret i et besøg fra WID. Det er aftalt, at WID holder virksomheden opdateret på nye informationer fra WID.

25 Bilag til punkt 7a Hovedstaden Figur 1: Antal afholdte voksen- og efteruddannelseskurser (kursusniveau) fordelt på arbejdsmarkedsstatus ved kursets påbegyndelse. Hovedstaden. 2017/2018. VEU-Type Arbejdsmarkedsstatus Ledig Beskæftiget Almen VEU AMU Akademi Diplom Master Øvrige Total Kilde: DST kursistregister og DREAM Anm: Arbejds arkedsstatus opgøres i uge hvor kurset påbegy des. Beskæftigede o fatter perso er, der e te ikke odtager offe tlige overførselsindkomster eller deltager i fleksjob, skånejob, jobrotatio v. Ledige er perso er, der odtager offe tlige overførselsindkomster ekskl. førtidspension, folkepension, efterløn mv. og personer der modtager SU. AMU er inddelt i områder efter uddannelseskode på baggrund af de fælles kompetencebeskrivelser (FKB). VEU-Type er ligeledes inddelt efter uddannelseskode. Områder for akademi er manuelt inddelt pba. kursets uddannelseskode. Celler med under 3 observationer er diskretioneret med i prik. Opgjort for skoleåret 2017/18 Figur 2: Arbejdsmarkedsstatus 3 måneder efter afsluttet voksen- og efteruddannelseskursus (kursusniveau). Hovedstaden. 2017/2018. VEU-Type Ledig ved kursusstart Beskæftiget ved kursusstart Arbejdsmarkedsstatus 3 måneder efter afsluttet forløb Arbejdsmarkedsstatus 3 måneder efter afsluttet forløb Ledig Beskæftiget Øvrig Ledig Beskæftiget Øvrig Almen VEU AMU Akademi Diplom Master Øvrige Total Kilde: DST kursistregister og DREAM A : Arbejds arkedsstatus opgøres i uge hvor kurset påbegy des. Beskæftigede o fatter perso er, der e te ikke odtager offentlige overførselsindkomster eller deltager i fleksjob, skånejob, jobrotatio v. Ledige er perso er, der odtager offe tlige overførselsi dko ster ekskl. førtidspe sio, folkepe sio, efterløn mv. og personer der modtager SU. AMU er inddelt i områder efter uddannelseskode på baggrund af de fælles kompetencebeskrivelser (FKB). VEU-Type er ligeledes inddelt efter uddannelseskode. Områder for akademi er manuelt inddelt pba. kursets uddannelseskode. Celler med under 3 observationer er diskretioneret med i prik. Opgjort for skoleåret 2017/18

26 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland VEU-konference 2019: Hvordan får vi flere i arbejdsstyrken til at efter- og videreuddanne sig, så virksomhederne får de kompetencer, de har behov for? Konferencens tema: - De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) for Hovedstaden og Sjælland inviterer til en konference om samspillet mellem beskæftigelses- og uddannelsessystemerne om at få mere aktivitet på efter- og videreuddannelsesområdet. Fokus på konferencen vil være på opkvalificering af arbejdsstyrken både ledige og beskæftigede med henblik på at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Dato og tidspunkt: - Tirsdag den 8. oktober 2019 kl (Morgenmad fra kl og frokost kl ). Sted: - Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, København V. Målgruppe: - Erhvervsfremme- og arbejdsgiverorganisationer, virksomhedsrepræsentanter, ledelsesrepræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, fagforeninger, jobcentre og a-kasser samt øvrige interesserede. Pris: - Gratis. Tilmelding: - Senest den 1. oktober. Der er ganske få pladser tilbage. Benyt link i ved tilmelding.

27 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland Program: 09:00-09:30 Ankomst og morgenbrød 09:30-09:40 Velkomst v. formand for RAR-Hovedstaden, Leif Elken (DA) og formand for RAR-Sjælland, Flemming Kronsten (DA) samt moderator, Martin Breum 09:40-09:50 Oplæg v. leder af VEU- og virksomhedsindsatsen i Østdanmark, Jacob Løbner Pedersen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Arbejdsmarkedskontor Øst 09:50-10:20 Oplæg v. rådgiver, Hanne Shapiro fra Hanne Shapiro futures 10:20-10:40 Oplæg v. senior Manager, Peder Garde Fisker fra Epinion 10:40-10:55 Pause 10:55-11:00 Kort intro v. næstformand, Ejnar Holst fra FH 11:00-11:05 Kort intro v. viceadm. direktør, Kim Graugaard fra DI 11:05-11:30 Paneldebat: Deltagere i panelet: Ejnar Holst, Kim Graugaard og Hanne Shapiro - Hvordan sikrer vi bedst samarbejdet om VEU-indsatsen, så virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for? 11:30-11:35 Introduktion til workshops v. moderator, Martin Breum 11:35-11:55 Pause 11:55-13:00 Workshops for hhv. Hovedstaden og Sjælland: Hovedstaden 11:55-12:25 Oplæg v. uddannelseschef, Jacob Overgaard Jørgensen fra Pension Danmark inkl. spørgsmål og drøftelser 12:25-12:55 Oplæg v. uddannelseschef, Lisa Raagaard Hansen fra UNord, inkl. spørgsmål og drøftelser 12:55-13:00 Afrunding på dagen v. formand for RAR-Hovedstaden, Leif Elken (DA) Sjælland Oplæg v. erhvervschef, Flemming Nielsen fra VUC Storstrøm inkl. spørgsmål og drøftelser Oplæg v. uddannelseschef, Jacob Overgaard Jørgensen fra Pension Danmark, inkl. spørgsmål og drøftelser Afrunding på dagen v. formand for RAR-Sjælland, Flemming Kronsten (DA) 13:00-14:00 Frokostbuffet 2

28 AMK-Øst Status på indsats RAR Hovedstaden August 2019

29 Forord Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk og jobindsats.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne. Notatet kan med fordel læses sammen med notatet om situationen på arbejdsmarkedet, hvor der er fokus på beskæftigelses- og ledighedsudvikling samt rekrutteringsudfordringer. Desuden kan man via star.dk og jobindsats.dk løbende følge status og udvikling på beskæftigelsesområdet. På jobindsats.dk under Benchmark kan man fx for hvert jobcenter hente en rapport, der sammenligner indsatsen med andre jobcentre og hele landet. Alle målingerne er baseret på data fra I alle målinger anvendes data med én måneds forsinkelse, så den opgjorte udvikling i målingerne kun i mindre grad påvirkes af den regelmæssige justering, der sker af data på jobindsats.dk på grund af efterregistreringer. Indholdsfortegnelse RESUME... 3 BORGERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE... 4 REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB... 6 KONTANTHJÆLPSREFORMEN... 8 SYGEDAGPENGEREFORMEN BESKÆFTIGELSESREFORMEN TO- OG TREPARTSAFTALER OM INTEGRATION

30 RESUME Sammenfattende kan det fremhæves at: I RAR Hovedstaden er en mindre andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16 66 år) på offentlig forsørgelse end på landsplan. Andelen varierer fra 20 % i Brøndby til 9 % i Gentofte. Antallet af borgere på offentlig forsørgelse (fuldtidspersoner) i RAR Hovedstaden er faldet 1,1 % fra juni 2018 til juni Faldet er primært sket for kontanthjælpsgruppen, mens både a-dagpenge og sygemeldte er uændret. For fem af syv målgrupper har RAR Hovedstaden en mindre andel af ydelsesmodtagerne, der deltager i en virksomhedsrettet indsats end på landsplan. Men for alle målgrupper gælder det, at andelen varierer meget kommunerne imellem. For ressourceforløbsborgere i virksomhedsrettede tilbud varierer andelen fra 29 % i Gladsaxe og Brøndby til 9 % i Høje Taastrup. Gennemsnittet for RAR Hovedstaden er 19 %. Landsgennemsnittet er 21 %. For aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i virksomhedsrettet indsats varierer andelen fra 29 % i Halsnæs til 8 % i Furesø. Gennemsnittet for RAR Hovedstaden på 16 %. Landsgennemsnittet er 17 %. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i en virksomhedsrettet indsats varierer andelen fra 31 % i Hillerød og Brøndby til 13 % i Furesø, Allerød; Tårnby/Dragør, Lyngby-Taarbæk og Vallensbæk/Ishøj. Gennemsnittet for RAR Hovedstaden er 21 %. Landsgennemsnittet er 22 %. For sygedagpengemodtagere i en tidlig virksomhedsrettet indsats (inden udgangen af 13. sygefraværsuge) varierer andelen fra 52 % i Allerød til 22 % i Albertslund. Gennemsnittet for RAR Hovedstaden er 33 %. Landsgennemsnittet er 36 %. For jobafklaringsforløb med en virksomhedsrettet indsats varierer andelen fra 39 % i Glostrup til 2 % i Gentofte. Gennemsnittet for RAR Hovedstaden er 18 %. Landsgennemsnittet er 25 %. For a-dagpengemodtagere med mere end 6 måneders ledighed, der har deltaget i et virksomhedsrettet tilbud varierer andelen fra 78 % i Herlev til 20 % i Tårnby/Dragør. Gennemnittet for RAR Hovedstaden er 47 %. Landsgennemsnittet er 45 %. For integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, der har deltaget i et virksomhedsrettet tilbud varierer andelen fra 92 % i København til 20 % i Fredensborg. Fem kommuner (Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup og Vallensbæk/Ishøj) har kun 0-3 integrationsydelsesmodtagere under integrationsprogrammet i perioden. Gennemsnittet for RAR Hovedstaden er 46 %. Landsgennemsnittet er 37 %. I RAR Hovedstaden tilbydes kun knap 4 % af unge på uddannelseshjælp et brobygningsforløb. Brobygning har gode effekter i forhold til at hjælpe unge på uddannelseshjælp i ordinær uddannelse. København har den højeste andel unge i brobygningsforløb (12 %) i RAR Hovedstaden. I alt 16 jobcentre i RAR Hovedstaden benytter ikke brobygning til unge på uddannelseshjælp. 3

31 BORGERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE Der er stor forskel på forsørgerbyrden kommunerne imellem. Det er en vigtig faktor at holde sig for øje, når man vurderer kommunernes udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse. Andel på offentlig forsørgelse Figur 1. Andel på offentlig forsørgelse ud af befolkningen (16-66 år). April 2019 Borgere på offentlig forsørgelse fordelt på ydelse Tabel 1. Borgere i RAR-Hovedstaden på offentlig forsørgelse fordelt på ydelse. Juni 2019 Fuldtidspersoner RAR-H Hele Landet A-dagpenge ,0% 0,3% Efterløn ,9% -4,8% Fleksjob ,4% 8,5% Førtidspension ,8% 2,0% Kontanthjælp mv. * ,5% -9,4% Ledighedsydelse ,8% 4,2% Ressourceforløb ,9% 1,5% Revalidering/forrevalidering ,7% -17,8% Sygemeldte ** ,4% -2,6% I alt ,1% -0,9% *Kontanthjælp, Uddannelseshjælp og Integrationsydelse **Sygedagpenge og Jobafklaringsforløb Udvikling ift. året før 4

32 REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft den 1. januar Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Reformen skal således bidrage til at sikre, at flere borgere får en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at færrest muligt ender på førtidspension. Målet skal nås ved, at der sættes større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Med reformen er der derfor indført ressourceforløb, der skal sikre en individuel, tværfaglig og sammenhængende indsats til borgere, som er i risiko for at ende på førtidspension. Desuden er fleksjobordningen blevet målrettet, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen, og tilskuddet tilskynder i højere grad til at øge timetallet. For at reformen kan blive en succes, skal ressourceforløbene have et tilstrækkeligt indhold og kvalitet til at kunne hjælpe udsatte borgere tilbage i arbejde. Den virksomhedsrettede indsats har de mest positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskellige grupper af udsatte borgere. For mange borgere i ressourceforløb kan mentorstøtte desuden være en afgørende hjælp til f.eks. at få struktur på hverdagen, orden i økonomien, følge et behandlingsforløb, deltage i virksomhedspraktik mv. For så vidt angår fleksjobordningen er det vigtigt, at personer, som visiteres til et fleksjob, ikke blot ender på ledighedsydelse. Det er derfor vigtigt, at der sker en løbende opfølgning over for personer i fleksjobordningen, så fleksjobledigheden kan nedbringes. 5

33 REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Udsatte personer på offentlig ydelse Figur 2. Andel af befolkningen (16-66 år), der er udsatte personer på offentlig ydelse (førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, sygedagpenge, revalidering/for-revalidering, kontanthjælp/uddannelseshjælp). April 2019 Virksomhedsrettet indsats for personer i ressourceforløb Figur 3. Andel personer i ressourceforløb, der er i virksomhedspraktik, løntilskud eller har ordinære timer. April

34 REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Progression blandt borgere i små fleksjob Figur 4. Andelen af personer, der er startet i et fleksjob på 10 timer eller derunder, og som minimum har været i fleksjob i 1 år, der øger deres effektive timetal. April 2019 Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob Figur 5. Andel personer i fleksjob ud af samtlige personer i fleksjobordningen (fleksjob og ledighedsydelse). Maj

35 KONTANTHJÆLPSREFORMEN Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Det er intentionen med kontanthjælpsreformen, at antallet af uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere skal reduceres. Reformen skal således bidrage til, at flere personer overgår til beskæftigelse eller uddannelse. Derudover bygger reformen på den grundlæggende intention, at alle skal have en aktiv indsats, og at der ikke skal være passive forløb. For at reformen kan blive en succes, skal den aktive indsats målrettet understøtte overgang til uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Når det gælder en aktiv indsats, har virksomhedsrettet indsatser de mest positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskellige grupper af udsatte borgere. Brobygningsforløb på erhvervsskoler udgør samtidig en indsats, der har vist sig at have betydelige positive effekter på unge uddannelseshjælpsmodtageres afgang til og fastholdelse i ordinær uddannelse. Brobygningsforløb foregår på erhvervsskoler og består af opkvalificering i dansk og matematik, snusepraktikker på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder, uddannelsesmentor og fastholdelsesmentor efter påbegyndt uddannelse. 8

36 KONTANTHJÆLPSREFORMEN Antallet af personer på kontant- og uddannelseshjælp Figur 6: Andel af befolkningen (16-66 år) på kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse (ekskl. personer med opholdstilladelse inden for seneste 5 år). Maj 2019 Unge i brobygningsforløb Figur 7. Andelen af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der tilbydes brobygningsforløb. Maj

37 KONTANTHJÆLPSREFORMEN Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere Figur 8. Andel aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der er i virksomhedspraktik, løntilskud eller har ordinære timer. Marts 2019 Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Figur 9. Andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er i virksomhedspraktik, løntilskud eller har ordinære timer. Marts

38 SYGEDAGPENGEREFORMEN Første del af sygedagpengereformen trådte i kraft d. 1. juli Her blev tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykket fra 12 til 5 måneder, og borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, men fortsat er uarbejdsdygtige, fik ret til et jobafklaringsforløb. Med anden del af reformen er der pr. 5. januar 2015 sket en betydelig omlægning af indsatsen med ny model for visitation og opfølgning og styrket fokus på en tidlig virksomhedsrettet indsats. Sygedagpengereformen har som mål, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af en tidligere og mere virksomhedsrettet indsats. Reformen skal samtidig sikre, at sygemeldte har økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. En virksomhedsrettet indsats er et effektivt redskab til at støtte sygemeldte i at vende tilbage til job. Den arbejdspladsbaserede indsats er dermed et væsentligt omdrejningspunkt i reformen for at reducere antallet af sygemeldte på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb. For at sygedagpengereformen kan blive en succes skal den virksomhedsrettede indsats styrkes, og den sygemeldte borgers arbejdsplads inddrages i størst muligt omfang. Det er samtidig centralt, at indsats og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet. 11

39 SYGEDAGPENGEREFORMEN Sygefraværet Figur 10. Andel af befolkningen (16-66 år) på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb. April 2019 Sygemeldte med en tidlig virksomhedsrettet indsats Figur 11. Andel sygedagpengemodtagere, der er delvist raskmeldt, i virksomhedspraktik eller løntilskud inden udgangen af 13. sygefraværsuge. April

40 SYGEDAGPENGEREFORMEN Sygemeldte med en tidlig opfølgning Figur 12. Andel sygedagpengemodtagere med 3-6 måneder på ydelsen, der har deltaget i mindst 2 samtaler inden for de seneste 3 måneder. Marts 2019 Personer i jobafklaringsforløb skal have en virksomhedsrettet indsats Figur 13. Andelen af personer i jobafklaringsforløb, der er i virksomhedspraktik eller løntilskud. Marts

41 BESKÆFTIGELSESREFORMEN Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar 2015, 1. juli 2015 samt 1. juli Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Beskæftigelsesreformen har til formål at give forsikrede ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Samtidig har reformen et klart mål om at forbedre samarbejdet med og styrke servicen til landets virksomheder, så de kan få den arbejdskraft, de har behov for, og at lediges kompetencer matches med relevante jobåbninger. Det langsigtede mål med beskæftigelsesreformen er, at antallet af dagpengemodtagere reduceres varigt, ved at flere ledige afgår til varig beskæftigelse. Målet skal blandt andet nås gennem et intensivt samtaleforløb. Der er stærk evidens for, at samtaler har positive beskæftigelseseffekter, samt at det er et af de bedst virkende og mest robuste instrumenter i den aktive beskæftigelsesindsats. Samtalerne kan øge den enkelte lediges viden om de muligheder, der eksisterer på arbejdsmarkedet og give den ledige redskaber til målrettet jobsøgning. Med beskæftigelsesreformen er der pr. 1. juli 2015 etableret et fælles og intensiveret kontaktforløb, som betyder, at forsikrede ledige skal deltage i seks samtaler i jobcenteret i løbet af de første seks måneder af ledighedsperioden, hvoraf to (den sidste indfaset pr. 1. juli 2016) afholdes fælles med a-kassen. Med beskæftigelsesreformen er der endvidere kommet et skærpet fokus på at styrke det virksomhedsrettede fokus i den aktive indsats for de dagpengemodtagere, der ikke finder beskæftigelse tidligt. For de stærkeste ledige viser erfaringerne, at virksomhedsrettede indsatser som virksomhedspraktik og privat løntilskud har gode effekter. Disse tilbud foregår på rigtige arbejdspladser, hvilket bl.a. kan bidrage til, at den ledige fastholder sin arbejdsmarkedstilknytning, styrker sit netværk og kan have en opkvalificerende effekt. 14

42 BESKÆFTIGELSESREFORMEN Antallet af dagpengemodtagere Figur 14. Andel af arbejdsstyrken (16-66 år) på dagpenge. Maj 2019 Ny-ledige dagpengemodtagere med et tidligt samtaleforløb Figur 15. Andel dagpengemodtagere med 1½-3 måneders ledighed, der har deltaget i mindst én samtale. Maj

43 BESKÆFTIGELSESREFORMEN Ny-ledige dagpengemodtagere med tidligt og intensivt samtaleforløb Figur 16. Andel dagpengemodtagere med 3-6 måneders ledighed, der har deltaget i mindst 2 samtaler inden for de seneste 3 måneder. Maj 2019 Dagpengemodtagere med et virksomhedsrettet tilbud Figur 17. Andel dagpengemodtagere med mere end 6 måneders anciennitet, der har deltaget i virksomhedspraktik eller privat løntilskud. Maj

44 TO- OG TREPARTSAFTALER OM INTEGRATION De nye tiltag på integrationsområdet som følge af to- og trepartsaftalerne fra marts 2016 trådte i kraft den 1. juli Det overordnede mål med tiltagene er, at flest mulige flygtninge og familiesammenførte skal i arbejde og forsørge sig selv. Kommunen skal tilbyde flygtninge og familiesammenførte til flygtninge et integrationsprogram efter reglerne i integrationsloven. Integrationsprogrammets hovedmål er, at udlændingen hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Programmet består af: Danskuddannelse Beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud efter integrationsloven. Integrationsprogrammet skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for ét år. Udlændingen skal tilbydes et første virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud så vidt muligt inden for de to første uger i kommunen og senest efter en måned. Dernæst skal udlændingen tilbydes en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats med henblik på at opnå selvforsørgelse. 17

45 TO- OG TREPARTSAFTALER OM INTEGRATION Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i arbejde Figur 18. Beskæftigelsesgrad for årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med udstedt CPR-nummer tre år forinden. April 2019 Den virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte Figur 19. Andel integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, der er i virksomhedspraktik eller løntilskud. April

46 TO- OG TREPARTSAFTALER OM INTEGRATION Andel jobparate flygtninge og familiesammenførte Figur 20. Andel integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, som er jobparate. Maj

47 Bilag: RARs fokusområder, mål og handlinger og opfølgning Status september 2019 Målsætning Mål Opfølgning Status 1.RAR Hovedstaden vil medvirke til at antallet af mangel og paradoksproblemer begrænses 1.1. Antallet af forgæves rekrutteringer skal nedbringes. Den forgæves rekrutteringsrate skal nedbringes fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal Baseline: Forgæves rekrutteringsrate i RAR Hovedstaden 4. kvartal 2018: 22 pct Antallet af forgæves rekrutteringer (+ den forgæves rekrutteringsrate) opgøres kvartalsvis via STARs rekrutteringssurvey og sammenlignes med samme periode året før 1.1. Forgæves rekrutteringsrate, juni 2019: 21 % (svt forgæves rekrutteringer) Antallet af stillingsbetegnelser med paradoksproblemer skal nedbringes fra 2. halvår 18 til 2 halvår 19. Baseline 2. halvår 2018: Antallet af stillingsbetegnelser med paradoksproblemer i RAR Hovedstaden: Antallet af stillingsbetegnelser med paradoksproblemer på Arbejdsmarkedsbalancen opgøres hvert halve år og sammenlignes med samme periode året før Antal paradoksproblemer i arbejdsmarkedsbalancen juni 2019: RAR Hovedstaden vil medvirke til, at uddannelses- og opkvalificeringsindsatsen styrkes, målrettes og koordineres 2.1. AMK Øst/RAR skal medvirke til, at der iværksættes fælles kursusforløb indenfor VEU-strategiens indsatsområder Mindst 60 pct. af deltagerne i fælleskøb i AMK Øst er i job 3 mdr. efter kursets afslutning Virksomhedernes tilfredshed med VEU-indsatsen skal stige set i forhold til december Baselinemåling 2018 (Figur 13 i VEU-baselinerapport): Tilstrækkeligt udbud: 3,2 Relevant udbud: 3,3 Timing: 3,1 Tilgængelighed: 3, Der følges op på antallet af afholdte kursusforløb - koordineret af VEU-koordinatorerne hvert halve år. I den halvårlige status redegøres der også for igangsatte fælles kursusforløb i andre regi, fx rekrutteringssamarbejderne. 2.2 Opgøres via opfølgning på borgerne lige efter samt 3 måneder efter kursets afslutning Opgøres på baggrund af en særlig survey blandt virksomhederne ult Der måles på tilstrækkelig og relevant udbud, timing og tilgængelighed. Skala fra kursusforløb med i alt 186 kursister (opgjort juni 2019). Dertil kommer ca. 25 kursus-forløb i regi af NRS og HRS 2.2. Afventer data 2.3. Måles ultimo året 1

48 Målsætning Mål Opfølgning Status 3. RAR Hovedstaden vil medvirke til, at antallet af udsatte personer på offentlig forsørgelse skal reduceres og flest mulige skal være en del af arbejdsmarkedet 3.1. En større andel af målgruppen langt fra arbejdsmarkedet skal have en virksomhedsrettet indsats, ordinære timer eller ordinær indsats. Baseline 2. kvartal Gennemsnit på 20,3 pct Antallet af midlertidige ydelsesmodtagere med et større selvoplevet handicap i ordinært arbejde eller fleksjob skal øges Antallet af unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal falde fra dec til dec Baseline november 2018: (fald fra nov på 7 pct.) 3.1. Opgøres kvartalsvist og sammenlignes med samme kvartal året før. Udsatte grupper i denne måling = alle aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp, integrationsydelse (uden for program) samt ressourceforløbsydelsesmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Kilde: Jobindsats.dk samt særkørsel fra STAR 3.2 Der tages udgangspunkt i ministerens udmeldte mål på området. Afventer central metode til opfølgning. 3.3.Kvartalsvis opfølgning. Kilde: Jobindsats.dk 3.1.: 1.kvt. 2019: 28,5 dvs. en stigning 3.2. Afventer central måling 3.3. Fald på 3 pct. fra 2. kvt til 2. kvt I alt aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i 2. kvt. 19 (fuldtidspersoner) 2

49 NOTAT Arbejdsmarkedskontor Øst 22. august 2019 Indstillinger af VEU-indsatsområder i RAR Hovedstaden Indledning Dette notat beskriver de indsatsområder på VEU-området, som AMK Øst anbefaler at indstille til RAR Hovedstaden på rådets møde i september AMK Øst har fået opbakning til indstillingerne fra HRS, NRS og VEU-koordinationsgruppen. Baggrund AMK Øst har gennemført minianalyser af potentialet for en VEU-indsats inden for konkrete stillingsbetegnelser på udvalgte brancheområder med henblik på at pege på indsatsområder til RAR Hovedstaden. Stillingsbetegnelserne er udvalgt med udgangspunkt i følgende kriterier: Stillingsbetegnelser med mere end 100 forgæves rekrutteringer og 80 ledige i arbejdskraftreserven (se bilag) Der er ikke allerede igangsat en indsats i regi af rekrutteringsfællesskaberne Analyserne, der ligger til grund for indstillingerne, har så vidt muligt afdækket, hvorvidt der inden for den konkrete stillingsbetegnelse vurderes at være en tydelig efterspørgsel efter medarbejdere/kompetencer, som kan imødekommes gennem opkvalificering af ledige og/eller beskæftigede. Analyserne er baseret på kvantitative data vedr. udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft samt på kvalitative data i form af dialog med relevante branchefolk, herunder arbejdsgiverforeninger, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, efteruddannelsesudvalg, jobcentre og virksomheder. Forslag til indstillinger I tabellen nedenfor fremgår AMK Østs forslag til indstillinger. Indstillingen af de enkelte stillingsbetegnelser beror på, om AMK Øst på baggrund af de gennemførte analyser vurderer, at der både er en efterspørgsel efter medarbejdere/kompetencer og et reelt behov for VEU-aktiviteter til at imødekomme efterspørgslen. Indstilles et område som indsatsområde sker det under forudsætning af, at jobcentre og a-kasser deltager aktivt i opkvalificeringsindsatsen for de ledige, samt at brancheorganisationer og fagforeninger deltager aktivt i opkvalificeringsindsatsen for de beskæftigede, fx ved at facilitere kontakt til virksomheder eller grupper/klynger af virksomheder med opkvalificeringsbehov.

50 Der vil ved alle indsatser målrettet ledige være behov for at have fokus på kvalitetssikring af de lediges jo ål og v er. Der er relativt lav ledighed og det har erfaringsmæssigt vist sig svært og ressourcekrævende at få udsøgt og tilmeldt de rette, motiverede ledige til opkvalificeringsforløb. Derfor er det vigtigt, at der i planlægning og gennemførelse af opkvalificering af ledige sker en koordinering ift. øvrige kursusaktiviteter, så de ikke blokerer for eller ko kurrerer ed hinanden. Koordinering kan eksempelvis ske gennem infomøder og vejledning rettet od klynger af kurser, som skal klæde de ledige på til at vælge de rette kurser. Tabel: Oversigt over forslag til indsatsområder i RAR Hovedstaden, sep Stillingsbetegnelse Indstilling Køkkenmedhjælper 848 Kok 121 Tjener 189 Chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel 216 Rengøringsassistent 1255 Sikkerhedsmedarbejder, vagt, sikkerhed og overvågning 57 Bogholderi- og regnskabsassistent 157 * Jobindsats.dk, marts 2019 Grøn: Stillingsbetegnelsen indstilles som indsatsområde Gul: Det bør overvejes at igangsætte en indsats Rød: Stillingsbetegnelsen indstilles ikke som indsatsområde I det følgende begrundes de enkelte indstillinger: Hotel, restauration, køkken, kantine Stillingsbetegnelse: Køkkenmedhjælper / kok / tjener AMK Øst anbefaler, at området fortsætter som indsatsområde. Det indstilles, at der fokuseres på køkkenmedhjælpere, hvor ledigheden er relativ høj, og på ufaglærte/tillærte kokke og tjenere. Det foreslås at fokusere på ét eller flere af følgende spor (i prioriteret rækkefølge): 1. Øget VEU-fokus og hjælp til uddannelsesplanlægning i virksomheder inden for fagområdet med jobservice- eller Work in Denmark aftale 2. Udbygget samarbejde mellem AMK Øst og HRS/JRS om kursuspakker i fx Roskilde og København for ledige målrettet job som køkkenmedhjælper eller serveringsmedarbejder i Storkøbenhavn og lokalt, hvor de ledige kommer fra. Målet er en intensiveret EUV-indsats for løft af ufaglærte/tillærte beskæftigede til kok. 3. Udvikling af model for garantikurser gennem et samarbejde med skolerne om åbne værksteder på hovedforløb for kokke og tjenere for ledige og beskæftigede med henblik på at sikre et større udbud af meritgivende kurser rettet mod kokke- og tjenerfaget. 4. Afklaring/afprøvning af mulighederne for at EU-borgere kan tage en erhvervsuddannelse som kok eller tjener i Hovedstaden. 5. Øge kendskab til og motivere til øget anvendelse af VEU til beskæftigede gennem temamøder fx i kommunale erhvervsservices, arbejdsgiverforeninger mv. 2

51 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Stillingsbetegnelse: Chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel AMK Øst anbefaler fortsat at understøtte flaskehalskoordinator Per Tegtmeiers igangvære de i dsats ed at gru ds ree e ledige ed hauffør so jo ål med henblik på afklaring ift. hvorvidt den enkelte ledige kan varetage et chaufførjob, og hvorvidt der er behov for kortere opkvalificerende kurser. Det foreslås, at grundscreening af de ledige følges op af erfaringskurser i regi af rekrutteringsfællesskaberne, som har til formål at give ledige med kørekort C den nødvendige erfaring, som er meget central for at komme i betragtning til et job. Således kan grundscreening indgå som et væsentlig element i processen med at udvælge ledige til erfaringskurserne. Rengøring, ejendomsservice og renovation Stillingsbetegnelse: Rengøringsassistent AMK Øst anbefaler, at området fortsætter som indsatsområde i Hovedstadsområdet, mens det bør drøftes med NRS, hvorvidt der er potentiale for at arbejde videre med indsatsområdet i Nordsjælland. Både i Nordsjælland og i Hovedstadsområdet har virksomhederne udfordringer med at finde rengøringsassistenter. Branchenetværket for rengøring har med succes afviklet tre afklarende forforløb med efterfølgende matcharrangement i Hovedstadsområdet samt ét i Nordsjælland i Der er taget initiativ til afviklingen af endnu et afklarende forforløb i Hovedstadsområdet ultimo Branchen efterspørger i nogen grad kvalificeret arbejdskraft, herunder rengøringsteknikere, så der kan være mulighed for, at nogle af de kandidater, der er interesserede i branchen, får yderligere fagrettet opkvalificering. Vagt, sikkerhed og overvågning Stillingsbetegnelse: Sikkerhedsmedarbejder, vagt, sikkerhed og overvågning AMK Øst anbefaler, at området evt. kan overvejes som indsatsområde. Det kan foreslås at udarbejde en model for screening af ledige i to spor, der skal bringe dem tættere på et job i branchen: 1. Screening af ledige med vagtkurser og/eller erfaring samt udarbejdelse af plan for yderligere opkvalificering inden for faget. 2. Screening af ledige uden erfaring eller kurser med ønske om at arbejde i faget med henblik på deltagelse i 6 ugers vagtkursus. Vigtigheden af screening skal ses i lyset af, at de adspurgte virksomheder i branchen efterspørger en kvalificeret proces for screening, idet de bruger ressourcer på kandidater, som enten ikke kan eller vil kunne indgå i funktionen som sikkerhedsmedarbejder. Kontor, administration, regnskab og finans 3

52 Stillingsbetegnelse: Bogholderi- og regnskabsassistent AMK Øst anbefaler ikke dette som indsatsområde. Der er tale om et paradoksområde, og der er relativt mange ledige i arbejdskraftreserven, med bogholderi-/regnskabsprofiler. Ansættelsesområdet for bogholderi- og regnskabsuddannede er meget bredt med jobfunktioner inden for industri, handel, offentlig- og privat service, og der er efterspørgsel efter arbejdskraft med forskellige kompetencer. Det er derfor mindre klart, i hvilket omfang kurser for ledige kan bringe dem i job, samt hvor en eventuel VEU-indsats i givet fald bør målrettes. Det anbefales at skærpe opmærksomheden på udviklingen inden for området gerne i en tættere dialog med de relevante parter (fx HK, DE, DI) og områdets efteruddannelsesudvalg. Der kan endvidere arbejdes med kvalitetssikring af de lediges cv er. 4

53 BILAG Stillinger i Hovedstaden sorteret faldende efter antal forgæves rekrutteringer (1 af 2) (Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen for 2. halvår 2019) Erhvervsgruppe/stilling Balancestatus Forgæves rekrutteringer Arbejdskraftreserven Akademisk arbejde tandlæge omfattende 38 7 aktuar mangel 21 1 levnedsmiddelingeniør mangel 0 4 bygningsingeniør mangel energiingeniør mangel ingeniør, design og innovation Paradoks underviser, erhvervsakademi mangel 3 24 revisor omfattende 73 9 byggesagsbehandler mangel 10 9 Bygge og anlæg projektleder, bygge og anlæg mangel bygningskonstruktør mangel tømrer omfattende anlægsstruktør mangel 38 2 elektriker omfattende specialarbejder, byggeri mangel Design, formgivning og grafisk arbejde teknisk designer mangel Hotel, restauration, køkken, kantine køkkenchef mangel kok mangel cafemedarbejder Paradoks tjener mangel bartender Paradoks hotelmedarbejder mangel smørrebrødsjomfru mangel køkkenmedhjælper Paradoks opvasker Paradoks buffist Paradoks 9 1 Industriel produktion maskinreparatør mangel 8 7 procesoperatør mangel It og teleteknik programmør og systemudvikler omfattende it-tekniker mangel it-konsulent mangel Jern, metal og auto klejnsmed mangel CNC-operatør mangel 30 4 lastvognsmekaniker mangel 68 1 vindmølleoperatør mangel 8 2 servicetekniker, jern og metal mangel mekaniker omfattende cykelmekaniker mangel flymekaniker mangel 5 1 automontør mangel 39 4 klargører Paradoks Kontor, administration, regnskab og finans bankrådgiver mangel studiesekretær mangel 2 16 bogholder mangel

54 Stillinger i Hovedstaden sorteret faldende efter antal forgæves rekrutteringer (2 af 2) Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje anlægsgartner mangel specialarbejder, grønne områder Paradoks landbrugsmedhjælper Paradoks Ledelse områdechef mangel 78 6 administrationschef mangel salgschef mangel marketingchef mangel it-chef mangel restaurantchef mangel butikschef mangel Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning idrætsinstruktør og -konsulent Paradoks model Paradoks 20 4 Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde pædagog mangel socialpædagog mangel støttepædagog mangel graver mangel kirketjener Paradoks Salg, indkøb og markedsføring account manager mangel salgskonsulent mangel indkøber mangel telemarketingmedarbejder Paradoks butiksmedhjælper Paradoks kundeservicemedarbejder Paradoks Sundhed, omsorg og personlig pleje lægesekretær mangel social- og sundhedshjælper mangel social- og sundhedsassistent omfattende plejehjemsmedhjælper mangel frisør mangel kosmetolog mangel Tekstil og beklædning møbelpolstrer mangel 8 6 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde reservedelsekspedient mangel 22 7 chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel mangel kranfører mangel taxichauffør Paradoks chauffør, persontransport mangel chauffør, tankvogn mangel 10 4 chauffør, dyretransport mangel 0 3 chauffør, specialtransport mangel flyttearbejder Paradoks Træ, møbel, glas og keramik møbelsnedker mangel Undervisning og vejledning faglærer mangel Vagt, sikkerhed og overvågning bilsynsassistent mangel 18 3 Noter: Forgæves rekrutteringer er stillinger, der ikke er besat, eller stillinger, der er besat med en medarbejder, der ikke havde de efterspurgte kvalifikationer. Antallet tager udgangspunkt i konkrete jobopslag, som efterfølgende er vægtet og opregnet ud fra de bagvedliggende virksomheders RAR, branche, størrelse samt branchens beskæftigelse og jobomsætning. Arbejdskraftreserven omfatter jobparate personer mellem år, der er ledige og/eller aktiverede den sidste uge i måneden, og som forinden havde mindst 12 ugers sammenhængende ledighed. 6

55 Arbejdsmarkedskontor Øst 27. august 2019 Justeret 5. sept Opsamling Møde i RAR Hovedstadens VEU-koordinationsgruppe den 27. august 2019, kl Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Erfaringer med VEU ift. Hotel- og Restaurationsbranchen Oplæg ved Direktør Anne-Birgitte Agger og Afdelingsleder Mariann Præstegaard, Hotel- og Restaurantskolen 3. Status på RAR Hovedstadens VEU-indsats Bilag vedlagt: - Aktivitetsoversigt. 4. RARs VEU-strategi VEU-koordinationsgruppen drøfter forslag til indsatsområder for RAR Hovedstadens VEU-indsats det kommende år. Bilag vedlagt: -Indstilling af indsatsområder for VEU-aktivitet i RAR Hovedstaden Orientering: Bilag vedlagt: -VEU-konference i RAR Hovedstaden & RAR Sjælland -Analyse af potentialet for dimittender og specialister 6. Kommende møder 7. Eventuelt Deltagere A-kasseleder Erik Damgaard, FOA Social og Sundhedsafdelingen A-kasseleder Jacob Norus, 3F Vestegnen Jobcenterchef Jakob Duvå, Rødovre Kommune Jobcenterchef Lise Valentin Bayer, Københavns Kommune Direktør Anne-Birgitte Agger, Hotel- og Restaurantskolen Afdelingsleder Mariann Præstegaard, Hotel- og Restaurantskolen Uddannelseschef Lisa Hansen, Unord Konstitueret leder Vibeke Gadegaard, AVU, FVU og OBU, VUC Frederiksberg VEU Konsulent Janni Glæsel, VUC Nordsjælland Konsulent Annemaj Ree Bengtson-Jensen, Region Hovedstaden Formand for RAR Hovedstaden Leif Elken (DA) Næstformand for RAR Hovedstaden Per G. Olsen (FH) Fra Arbejdsmarkedskontor Øst Teamchef Jacob Løbner Specialkonsulent Helle Simonsen

56 1. Meddelelser Mødet blev indledt med en præsentationsrunde. 2. Erfaringer med VEU ift. Hotel- of Restaurationsbranchen Direktør Anne-Birgitte Agger og Afdelingsleder Mariann Præstegaard, Hotel- og Restaurantskolen gav en status for skolens udfordringer pt, herunder at en del af skolens uddannelser er under pres med faldende elevantal, trods en branche der generelt er i vækst og mangler arbejdskraft. Ift. kurser og efteruddannelse har skolen i samarbejde med bl.a. HRS gennemført 6 ugers jobrettede forløb bla. inden for Køkken-Kantine området. Branchenetværket på området har været vigtigt ift. at koordinere mellem flere jobcentre. Koordinationsgruppen drøftede pba. oplægget bl.a. vigtigheden af, at konkrete virksomheder er med i opstartsfasen af kursusforløb for at gøre jobmulighederne mere synlige for potentielle kursusdeltagere og for at sikre at virksomhedernes kvalifikationsbehov imødekommes. Derudover er det nødvendigt med en håndholdt indsats, hvor deltagerne understøttes og følges tæt også efter kursusforløbet. Koordinationsgruppen drøftede også det faktum, at beskæftigede i Hotel- og Restaurationsbranchen spænder bredt. Der er mange ufaglærte men det kan både være den studerende, der er fleksibel ift. arbejdstider og er der begrænset tid, og den ufaglærte der har været i branchen i mange år og måske kunne være i målgruppe for (efter)uddannelse. 3. Status på RAR Hovedstadens VEU indsatsen Jacob Løbner Pedersen gjorde status på de VEU-forløb, som RAR/AMK har medvirket til det seneste år, jf oversigt i bilagsmaterialet. 4. RARs VEU strategi Jacob Løbner Pedersen indledte punktet med at fortælle om baggrunden for indstillingen af indsatsområder. Koordinationsgruppen tilsluttede sig indstillingen om at fokusere RARs VEU indsats på følgende områder Køkkenmedhjælper Kok Tjener Chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel, rengøringsassistent Øvrige anbefalinger/bemærkninger fra gruppen: 2

57 Der er behov for at se nærmere på toldassistent (kurset er på den nuværende positivliste) Overvej om man skal fokusere og koncentrere VEU indsatsen om færre områder fx Hotel- og Restauration og nedprioritere indsatsen på andre områder. Ift. forløb blev det bemærket, at arbejdsgivere efterspørger bredere forløb fx er det i nogle tilfælde ikke tilstrækkeligt at opkvalificere en ledige med et 3 dages rengøringskursus. Arbejdsgiveren efterspørger en bredere profil. Det kan bl.a. være Housekeeper-forløb. Se bredt på Hotel- og Restaurantbranchen nye trends kan bl.a. være håndværksbager, gourmetslagter, kombinationen gartner/kok Husk at tænke VUC ind i et samarbejde, hvis behov for almene kompetencer. Virksomhederne er afgørende for at VEU indsatsen lykkes, og effekten af kursusforløbene er størst, hvis der en konkrete virksomhed med i forløbet. Dette er et vigtigt signal at sende. Der er fortsat stort behov for indsats på Bygge- og Anlægsområdet, som ligger i regi af Hovedstadens Rekrutteringssamarbejde (HRS) og Nordsjællands Rekrutteringssamarbejde (NRS). På bygge- og anlægsområdet går rekruttering ofte igennem sjakket. Dette bør man være obs på i forberedelsen og gennemførelsen af kursusforløb. Kan man inddrage dem? 5. Orientering AMK orienterede om VEU-konference i RAR Hovedstaden & RAR Sjælland den 8. oktober samt Analyse af potentialet for dimittender og specialister. Ift. sidstnævnte blev det aftalt, at Region Hovedstaden inddrages i det videre arbejde. 6. Kommende møder Der er ikke planlagt yderligere møder i Mødeplan for 2020 afventer møde i RAR Hovedstaden den 23. september, hvor rådet gør status på VEU-koordinationsgruppens opgaver og sammensætning. Evt. tema til kommende møder: Region Hovedstadens opgaver/indsats på erhvervsog uddannelsesområdet. AMK sender forslag til mødeplan ud til gruppen, når rådet har haft sin drøftelse. 3

58 Forslag til ny struktur for branchenetværk Rationalet Aktører samles ud fra om fokus er på ledige eller beskæftigede, samt geografi 1 Ledige 2 Beskæftigede Strategisk niveau Koblet til HRS og NRS styregruppe Beslutning om indsatsmuligheder Dialog med arbejdsgiver- og brancheorganisationer, fagforeninger, skoler m.fl. (via kampagner, besøg, oplæg mv.) Ikke nødvendigvis fast konstruktion men vi involverer relevante aktører Operationelt niveau Eksempler på indsatser: Kurser for ledige inden for køkken-kantine og rengøring Grundscreening af ledige chauffører Eksempler på indsatser: Løft fra ufaglært til faglært Substitutionsprojekter (dobbelt kompetenceløft) Præsentationstitel 1

59 KOMMISORIUM Arbejdsmarkedskontor Øst September 2018 Rammer for Koordinationsgruppe i Hovedstaden Arbejdsmarkedsrådet for Hovedstaden har fået en opgave med at koordinere aktørsamarbejde om indsatser mellem efter- og videreuddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet. Opgaven består af følgende overordnede elementer: Videreudvikle og formidle overblik over kompetenceefterspørgslen til jobcentre, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, erhvervsaktører m.fl. Levere overblik over mulighederne i beskæftigelses- og efteruddannelsessystemet til jobcentre, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, erhvervsaktører m.fl. Etablere og indgå i relevante regionale og lokale og/eller brancheopdelte samarbejder mellem jobcentre, a-kasser, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, erhvervsaktører og regioner Understøtte at der gennemføres kurser på tværs af ledige og beskæftigede og på tværs af kommuner Pege på behov for etablering af nye efter- og videreuddannelsestiltag Arbejdsmarkedsrådet har til opgave at fastlægge strategier for opgaven, mens Arbejdsmarkedskontor Øst udfører de konkrete opgaver og aktiviteter. Med henblik på at rådgive rådet i ovennævnte opgaver etableres en administrativ koordinationsgruppe, bestående af: 3 jobcenterchefer udpeget af KKR Hovedstaden 2 direktører fra erhvervsskolerne i region Hovedstaden 1 direktør fra professionshøjskolerne og erhvervsakademierne i region Hovedstaden 1 repræsentant fra universiteter 2 repræsentanter fra a-kasser region Hovedstaden 1 repræsentant fra Region Hovedstaden 1 repræsentant for VUC erne 1 repræsentant fra Væksthuset 1 repræsentant fra FGU institutionerne (afventer etablering) Formand og første næstformand for RAR Hovedstaden Direktøren for Arbejdsmarkedskontor Øst (formand) Arbejdsmarkedskontor Øst varetager sekretariatsfunktionen for gruppen.

60 Opgaver Koordinationsgruppen har til opgave at: Rådgive rådet om valg af brancheområder og/eller tværgående stillingsområder, som rådet særligt bør fokusere på, med udgangspunkt i viden om virksomhedernes rekrutteringssituation og mangel på arbejdskraft. Rådgive rådet om områder, hvor der med fordel kan iværksættes en analyse af virksomhedernes kompetencebehov. Drøfte resultaterne af kompetenceanalyser med henblik på at komme med anbefalinger til rådet om aktiviteter som opfølgning på analysen. Følge og drøfte de aktiviteter, der bliver sat i værk i Arbejdsmarkedskontor Øst for at løfte opgaven. Herunder fælleskøb af kurser. Drøfte metoder til samt fremme, at viden om kompetencebehov og opsamling af kursusbehov spredes/koordineres bedst muligt til alle relevante samarbejdsparter. Drøfte problemstillinger mm, hvor rådet eller rådets formandskab beder koordinationsgruppen om anbefalinger samt melde dette tilbage til rådet Mødehyppighed Koordinationsgruppen mødes 4 gange årligt. Mødernes tidspunkt tilrettelægges således, at de ligger hensigtsmæssigt i forhold til rådets møder. 2

61 K o m m i s s o r i u m Det regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden Juni 2018 R A R H o v e d s t a d e n s P o s i t i v l i s t e u d v a l g RAR Hovedstaden nedsætter et ekspertudvalg kaldet Positivlisteudvalget med det formål at bidrage til Arbejdsmarkedskontor Øst s arbejde med at indstille stillingskategorier til positivlisten. Udvalgets drøftelser tager udgangspunkt i Stillinger, der i arbejdsmarkedsbalancen kommer ud som mangelområder Eventuelle analyser om mangel på arbejdskraft Udvalgsmedlemmernes ekspertviden om disse stillingskategorier Udvalgsmedlemmernes viden om mangel på arbejdskraft i det kommende halve år, f.eks. viden om konkrete virksomheders større behov for medarbejdere Udvalget skal med udgangspunkt i en bruttoliste over stillingsområder med forventet mangel på arbejdskraft tillige drøfte, om det er muligt at afhjælpe den pågældende mangel via korterevarende kurser på positivlisten, jf. formålet med positivlisten. Denne drøftelse skal bidrage til kvalificering af, hvilke mangelområder, det er relevant at medtage på positivlisten, fordi de kan afhjælpes af denne vej. Sammensætning 3 LO-repræsentanter udpeget af LO i RAR. Fx en dækkende bygge-anlæg, en dækkende HK-området og en dækkende industrien 1 FTF-repræsentant udpeget af FTF i Rådet 1 AC-repræsentant udpeget af AC i RAR 2 arbejdsgiverrepræsentanter udpeget af DA i RAR. 2 jobcenterchefer udpeget af KKR i RAR AMK Øst leder møderne og er sekretariat for udvalget. Mødekadence Positivlisteudvalget mødes forud for AMK Øst s udarbejdelse af indstilling til formandskabet/rådet om stillingsbetegnelser, dvs. primo januar og medio august, når der foreligger en ny arbejdsmarkedsbalance. Besluttet på RAR Hovedstadens møde den 11. juni 2018

62 KURSER TIL REVISION AF DEN REGIONALE POSITIVLISTE FOR RAR HOVEDSTADEN GÆLDENDE FRA DEN. OKTOBER 9 Nr. Erhvervsgruppe Titel Uddannelsestype Kursuskode Varighed dage Akade isk a ejde Be eg i g og di e sio e i g af sol a ea læg P i at Akade isk a ejde Dai y P o esses & E uip e t E keltfag NFOK U, Akade isk a ejde Desig Thi ki g o kshop P i at Akade isk a ejde GMP udda else i kl. uge s p aktik P i at Akade isk a ejde Lea suppo t i p oduktio e AMU Akade isk a ejde P oduktledelse i p aksis P i at Akade isk a ejde Re it & Auto ad P i at Bygge og a læg AutoCAD & LT D asis II P i at Bygge og a læg AutoCAD D asis P i at Bygge og a læg AutoCAD D Modelle i g P i at Bygge og a læg AutoCAD asis I P i at Bygge og a læg AutoCAD asis II P i at Bygge og a læg AutoCAD Basis og ide egåe de P i at Bygge og a læg AutoCAD G u dlægge de P i at Bygge og a læg AutoCAD og Re it Co i P i at Bygge og a læg AutoCAD Vide egåe de P i at Bygge og a læg Blue ea Re u Be ig akti t de dy a iske pdf'e P i at Bygge og a læg Blue ea Re u Mål op, og t æk æ gde ud P i at Bygge og a læg P ojektledelse ed PRINCE P i at Bygge og a læg Re it og AutoCad ko i Digitalt ygge i P i at Desig, fo gi i g og g afisk a ejde Best P a ti e i D CAD, Co pute Aided desig Ma /Wi do s P i at Desig, fo gi i g og g afisk a ejde Ko eptud ikli g og fo et i gs odelle Akade i Desig, fo gi i g og g afisk a ejde Ku defo ståelse og ku depleje i e digital e de Fagspe ifikt ku sus Hotel, estau atio, køkke, ka ti e Bæ edygtighed på hotel & estau a t AMU Hotel, estau atio, køkke, ka ti e G u dtil e ed i g AMU Hotel, estau atio, køkke, ka ti e Ko u ikatio og se i eo ie te et gæste etje i g AMU Hotel, estau atio, køkke, ka ti e Rå a e i køkke et, t i AMU I dust iel p oduktio A e delse af e allage fo ope atø e AMU I dust iel p oduktio A e delse af fje ise de p o es åleudsty AMU I dust iel p oduktio AutoCad & LT D asis I P i at I dust iel p oduktio AutoCad & LT D opdate i g f a P i at Antal ECTS

63 Nr. Erhvervsgruppe Titel Uddannelsestype Kursuskode Varighed dage I dust iel p oduktio AutoCad D Dy a iske lokke P i at I dust iel p oduktio Betje i g af p o esa læg u de GMP og ISO egle AMU I dust iel p oduktio Effekti ise i g fo ope atø e i p o esi dust ie AMU I dust iel p oduktio F e stilli g af ste ile at h AMU I dust iel p oduktio F e stilli g af ste ile læge idle AMU I dust iel p oduktio GMP i p aksis AMU I dust iel p oduktio GMP i p aksis AMU I dust iel p oduktio G u dlægge de GMP P i at I dust iel p oduktio I st uktio og oplæ i g på p o esa læg AMU I dust iel p oduktio Ope atø edligehold, p o es åleudsty AMU I dust iel p oduktio P oduktio sopti e i g fo ope atø e.h.a. Lea AMU I dust iel p oduktio Ro ot etje i g fo ope atø e AMU I dust iel p oduktio Syste atisk p o le løs i g fo ope atø e AMU I dust iel p oduktio Ta le øde fo sel sty e de p oduktio sg uppe AMU It og teletek ik A d oid App Ud ikli g P i at It og teletek ik Custo izatio a d Co figu atio i Mi osoft Dy a i s /CRM P i at It og teletek ik De elopi g Solutio s i Mi osoft Dy a i s /CRM P i at It og teletek ik Digital a kedsfø i g Akade i It og teletek ik Digitalt lede ska Fagspe ifikt ku sus It og teletek ik E te p ise E hite tu e E keltfag, It og teletek ik Fo a d i gsledelse P i at It og teletek ik Fo a d i gsledelse og i ple e te i g E keltfag, It og teletek ik Glo al P oje t Ma age e t E keltfag, It og teletek ik G u dlægge de CSS P i at It og teletek ik G u dlægge de HTML P i at It og teletek ik I f ast uktu i skye Cloud Co puti g P i at It og teletek ik I t odu tio to Mi osoft Dy a i s /CRM P i at It og teletek ik I t oduktio til it sikke hed fo i kso hede Fagspe ifikt ku sus It og teletek ik IoT et, g u dudda else P i at It og teletek ik ISTQB Ad. Te h i al Test A alyst P i at It og teletek ik IT Go e a e & Quality Ma age e t E keltfag, It og teletek ik IT e a led P o ess I p o e e t E keltfag, It og teletek ik It p ojektledelse og po teføljesty i g E keltfag, It og teletek ik Ja as ipt fo e ud ikle e P i at Antal ECTS

64 Nr. Erhvervsgruppe Titel Uddannelsestype Kursuskode Varighed dage It og teletek ik Lead the tale t P i at It og teletek ik Ma hi e Lea i g Phyto og Azu e P i at It og teletek ik Mi osoft Se e P i at It og teletek ik Mi osoft Azu e P i at It og teletek ik Mi osoft Wi do s Se e P i at It og teletek ik Pla i g a d Ad i iste i g Sha epoi t P i at It og teletek ik Pote tial i a tio P i at It og teletek ik P i e Fou datio P i at It og teletek ik P i e P a tio e P i at It og teletek ik Sales Ma age e t i Mi osoft Dy a i s /CRM P i at It og teletek ik Sha epoi t Busi ess I tellige e P i at It og teletek ik Sha epoi t E d Use G u dlægge de P i at It og teletek ik Sha epoi t Site Colle tio a d Site Ad i ist atio P i at It og teletek ik Videoko u ikaito Akade i It og teletek ik Visio æ ledelse i de data d e e o ga isatio E keltfag, It og teletek ik We p og a e i g, lie t side Akade i Je, etal og auto Affjed i g AMU, Je, etal og auto B e sesyste e AMU, Je, etal og auto F e stilli g af hjul AMU Je, etal og auto Rep. Af el ykel AMU Je, etal og auto Side a dsoplæ i g AMU Je, etal og auto T a s issio AMU Je, etal og auto Øko o isk sty i g af lage et AMU Ko to, ad i ist atio, eg ska og fi a s B uge sa a ejde og fo ståelse Fagspe ifikt ku sus Pædagogisk, so ialt og ki keligt a ejde St ess oa h P i at T a spo t, post, lage og aski fø e a ejde Gaffelt u k e tifikatku sus B AMU Antal ECTS

65 Liste over stillingsbetegnelser som grundlag for justering af den regionale positivliste for RAR Hovedstaden, pr. 1. oktober 2019 Stillingsbetegnelse Erhvervsgruppe Balance Indstilling aktuar Akademisk arbejde mangel nej levnedsmiddelingeniør Akademisk arbejde mangel ja bygningsingeniør Akademisk arbejde mangel ja energiingeniør Akademisk arbejde mangel ja bygningskonstruktør Bygge og anlæg mangel ja teknisk designer Design, formgivning og grafisk arbejde mangel ja procesoperatør Industriel produktion mangel ja it-konsulent It og teleteknik mangel Ja, fordi flere af kurserne på det gældende liste er forældede vindmølleoperatør Jern, metal og auto mangel ja servicetekniker, jern og metal Jern, metal og auto mangel ja cykelmekaniker Jern, metal og auto mangel ja flymekaniker Jern, metal og auto mangel nej automontør Jern, metal og auto mangel ja bankrådgiver Kontor, administration, regnskab og finans mangel ja bogholder Kontor, administration, regnskab og finans mangel Ja, men der er allerede relevante kurser på nuværende liste salgschef Ledelse mangel nej pædagog Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde mangel Ja, men der er allerede relevante kurser på nuværende liste socialpædagog Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde mangel ja støttepædagog Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde mangel Ja, men der er allerede relevante kurser på nuværende liste frisør Sundhed, omsorg og personlig pleje mangel nej kosmetolog Sundhed, omsorg og personlig pleje mangel ja møbelpolstrer Tekstil og beklædning mangel ja reservedelsekspedient Transport, post, lager- og maskinførerarbejde mangel ja chauffør, persontransport Transport, post, lager- og maskinførerarbejde mangel Ja, men der er allerede relevante kurser på nuværende liste chauffør, specialtransport Transport, post, lager- og maskinførerarbejde mangel Ja, men der er allerede relevante kurser på nuværende liste møbelsnedker Træ, møbel, glas og keramik mangel ja

66 NOTAT Arbejdsmarkedskontor Øst RAR Hovedstadens principper for udarbejdelse af positivlisten Dato: 7. januar 2019 Sagsnr.: På mødet i december 2018 justerede Rådet principperne for udarbejdelse af positivlisten for korte jobrettede kurser, herunder udarbejdelse af listen over stillingsbetegnelser, der ligger til grund for positivlisten gældende fra den 1. april 2019 til den 31. marts De fastlagte principper skal sikre, at positivlisten fokuseres inden for de områder, hvor den skaber størst effekt for arbejdsmarkedet. De fastlagte principper er, at Rådet: prioriterer stillingsbetegnelser, der vurderes som mangelområder i arbejdsmarkedsbalancen kan medtage stillingsbetegnelser, der vurderes som gode beskæftigelsesmuligheder i arbejdsmarkedsbalancen, hvis anden regional viden om arbejdsmarkedet dokumenterer mangel alene medtager fagrettede stillingsbetegnelser (ex. er ledelseskurser ikke fagrettede). I faglige kurser kan imidlertid integreres indhold mht. jobforståelse, personlige kompetencer og adfærd på branche- og jobområdet, hvor det vil være relevant alene medtager stillingsbetegnelser, hvor mangelsituationen kan løses ved at opkvalificere ledige ved hjælp af korte kurser medtager et begrænset antal kurser for hver stillingsbetegnelse (eks 5 kurser pr. bidragsyder) Kurser fra RAR Sjællands positivliste overføres automatisk til positivlisten for RAR Hovedstaden, hvor der er sammenfald i stillingsbetegnelser/beslægtede stillingebetegnelser, der ligger til grund for positivlisten.

67 UDKAST Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden September 2019 Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden Strategiseminar mandag den 28. oktober for medlemmer, suppleanter og baggrundsgrupper Ankomst og sandwich Velkommen og dagens program Leif Elken, RAR-formand Status på rådets strategi- og handlingsplan Arbejdsmarkedskontor Øst TEMA: Vidensværktøjer for RAR hvad har vi, og hvordan vil vi bruge dem? Vidensværktøjer for RAR særlig spot på Kompetenceværktøjet Oplæg ved Viden og Analyse, STAR Opfølgning på indsatsen - Jobcenterindblik Oplæg ved Viden og Analyse, STAR Kaffepause Gruppedrøftelser på baggrund af oplæg om vidensværktøjer Rådets arbejde med data, dialog med kommunerne og understøtning af indsatsen (Rammeoplæg udsendes/omdeles) Kort pause Hotel- og Restaurationsbranchen i Hovedstaden Oplæg ved Hotel- og Restaurantskolen? Oplæg ved Virksomhed? Afrunding og efterfølgende middag Middag