Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Transkript

1 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Marts 2017

2 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere hvordan går det med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtager beskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og branche Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutteringssurveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. 2

3 Udviklingen i beskæftigelsen Figur 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 2016 Som følge af den økonomiske krise var der et markant fald i beskæftigelsen. Fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2013 faldt beskæftigelsen med fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 9,7 pct. Fra lavpunktet i 2013 har beskæftigelsen været svagt stigende i Vestjylland, og i perioden 3. kvartal kvartal 2016 er beskæftigelsen steget med fuldtidspersoner, hvilket er en stigning på knap 0,7 pct. Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 2016 Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2016 fordelt på RAR-områder. I Vestjylland er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget med 0,3 pct. i perioden, hvilket svarer til 558 fuldtidspersoner. Til sammenligning er beskæftigelsen i perioden steget med henholdsvis 1,4 pct. og 1,7 pct. i RAR Nordjylland og RAR Østjylland Den gennemsnitlige stigning i beskæftigelsen i hele landet er 1,4 pct. i perioden, hvilket svarer til fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 3. kartal kvartal 2016 i Vestjylland Branche DB07 3. kvt kvt Udv. i antal 3K K 2016 Udv. i pct. 3K K 2016 Alle erhverv ,3% Bygge og anlæg ,3% Ejendomshandl mm ,4% Erhvervsservice ,4% Finansiering og forsikring ,5% Handel og transport mv ,2% Industri mm ,1% Information og komm ,9% Kultur og anden service ,2% Landbrug mm ,0% Offentlige erhverv ,1% Uoplyst ,7% Tabel 1 viser hvordan udviklingen i beskæftigelsen er fordelt på brancher. Brancherne, hvor der antalsmæssigt er kommet flest nye beskæftigede i Vestjylland, er bygge og anlæg, handel og transport samt erhvervsservice. I de tre brancher er der blevet henholdsvis 455, 388 og 330 flere fuldtidsbeskæftigede. Modsat er beskæftigelsen faldet inden for blandt andet offentlige erhverv og ejendomshandel mm. Ved sammenligning af udviklingen i branchebeskæftigelsen skal det bemærkes, at denne kan påvirkes af tekniske ændringer fx at virksomheder sommetider skifter brancheregistrering. Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. 3

4 Jobomsætning Figur 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år ( ) Figur 3 viser udviklingen i jobomsætningen. I RAR Vestjylland er jobomsætningen steget betydeligt. Over hele perioden er jobomsætningen steget jævnt, dog med et mindre fald fra 2012 til Herefter siger jobomsætningen igen betragteligt fra 2013 til 2014 med jobs. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Figur 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner seneste 12 måneder sammenlignet med 12 måneder forinden Inden for det seneste år, som der foreligger data for, er jobomsætningen i RAR Vestjylland i perioden sep til aug steget med 0,6 pct. svarende til en stigning på 308 flere jobs. Fra sep til aug var der en samlet jobomsætning på i RAR Vestjylland. Jobomsætningen er steget i de fleste Vestjyske kommuner dog med undtagelse af Struer (-2,6 pct.) og Ringkøbing-Skjern (-0,5 pct.). Kommunerne, hvor jobomsætningen procentuelt er steget mest, er Lemvig (7,6 pct.) og Holstebro (4,0 pct.). Samlet set er stigningen i jobomsætningen i RAR Vestjylland på 2,1 pct., mens landsgennemsnittet er 4,6 pct. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Figur 5: Jobomsætningen fordelt på brancher seneste 12 måneder sammenlignet med 12 måneder forinden Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher. Jobomsætningen er steget mest inden for brancherne rejsebureauer, rengøring mv. (benævnt anden service i fig. 5) og offentlig administration, forsvar og politi (benævnt offentlige erhverv i fig. 5). Stigningen i jobomsætningen i de to brancher er henholdsvis 706 og 646. Der er størst jobomsætning inden for branchen sundhed og socialvæsen, hvor der dog har været et fald på 487. Herefter følger, som de brancher med størst jobomsætning, industri og handel. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4

5 1,5% 4,5% 1,22% 4,0% 1,5% 0,67% 3,6% 1,5% 0,56% 1,5% 0,90% 7,7% 31,1% 28,4% 34,9% 32,4% 57,9% 57,6% 62,7% 66,0% Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Figur 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår halvår 2016 Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2016 i Vestjylland. I starten af 2007 var der omfattende rekrutteringsproblemer med over forgæves rekrutteringer. Fra 2008 og fremefter faldt antallet af forgæves rekrutteringer markant. I perioden 1. halvår halvår 2014 lå antallet af forgæves rekrutteringer nogenlunde stabilt omkring 500. Herefter steg antallet til et niveau mellem og I den seneste rekrutteringsundersøgelse ses dog et fald, således at det seneste tal for forgæves rekrutteringer i RAR Vestjylland er i 2. halvår Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, efterår 2016 Branche i RAR Vestjylland Antal Pct. ift. beskæftigede Samlet ,5 Bygge og anlæg 235 1,8 Landbrug, skovbrug og fiskeri 68 0,6 Industri 135 0,3 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 34 0,4 Handel 90 0,3 Information og kommunikation 15 0,5 Sundhed og socialvæsen 135 0,4 Finansiering og forsikring 2 0,1 Undervisning 8 0,1 Hotel og restauration 41 0,7 Ejendomshandel og udlejning 28 0,9 Videnservice 51 0,6 Transport 80 1,0 Offentlig administration, forsvar og politi 6 0 Energiforsyning 0 0 Kultur og fritid 46 1,4 Råstofudvinding 0 0 Vandforsyning og renovation 0 0 Kilde: Star rekrutteringssurvey, efterår 2016 Tabel 2 viser, hvordan de forgæves rekrutteringer fordeler sig på brancher. Det fremgår tydeligt af tabellen, at der på tværs af brancher er betydelig variation i omfanget af rekrutteringsudfordringer. I RAR Vestjylland var der samlet set forgæves rekrutteringer i efteråret Heraf var halvdelen (505) fordelt på kun 3 brancher bygge og anlæg (235), industri (135) og sundhed og socialvæsen (135). Andelen af forgæves rekrutteringer relativt til antallet af ansatte i branchen er højest inden for bygge og anlæg (1,8 pct.) og kultur og fritid (1,4 pct.). Figur 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hele landet RAR Nordjylland RAR Vestjylland RAR Østjylland Gode beskæftigelsesmuligheder Mindre gode beskæftigelsesmuligheder Paradoks Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen 1. halvår 2017 Mangel Omfattende mangel Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i RARområderne og på landsplan i den seneste arbejdsmarkedsbalance gældende for 1. halvår Sammenholdes fordelingen af stillingskategorier i RAR Vestjylland med hele landet, ses det, at der er lidt færre mangelproblemer i RAR Vestjylland. Modsat er der flere stillingskategorier med gode beskæftigelsesmuligheder i RAR Vestjylland 66 pct. af stillingsbetegnelserne mod 57,9 pct. på landsplan. Andelen af stillingsbetegnelser med mindre gode beskæftigelsesmuligheder er 6,5 procentpoint lavere i RAR Vestjylland end på landsplan. 5

6 Udvikling i ledigheden Figur 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, januar januar 2017 I RAR Vestjylland har ledigheden været faldende siden februar 2010, hvor den sæsonkorrigerede ledighed toppede med bruttoledige. I september 2016 var der, sæsonkorrigeret, bruttoledige, og siden toppen i februar 2016 var antallet af ledige (sæsonkorrigeret) halveret. I perioden september 2016 januar 2017 er den sæsonkorrigerede ledighed steget lidt til et niveau på i januar Hertil skal det bemærkes, at omvisiteringen af integrationsydelsesmodtagere øger ledigheden, da jobparate/åbenlys uddannelsesparate i modsætning til øvrige visitationskategorier indgår i ledighedsstatistikken. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 9: Udvikling i ledighed, januar 2016 januar 2017 I januar 2017 var den faktiske ledighed på 7.553, hvilket svarer til 3,7 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden er faldet i halvdelen af de vestjyske kommuner i perioden januar januar Procentuelt er ledigheden faldet mest i Struer (-10,6 pct.), Herning (-5,6 pct.) og Viborg (-5,3 pct.). Modsat er ledigheden steget mest i Lemvig (18,5 pct.) og Holstebro (9,4 pct.) I hele landet er ledigheden faldet med 1,2 pct. i perioden januar 2016 januar Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, januar januar 2017 Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden januar 2016 til januar Ledigheden er i perioden faldet i 17 af 24 a-kasser. Procentuelt er ledigheden faldet mest i El-faget (-50 pct.), FOA (-28,4 pct.) og FFA (-24,2 pct.). Modsat er ledigheden steget mest for ikkeforsikrede (80,2 pct.) samt Magistre (50 pct.) og Lærere (43,1 pct.) Der er, i januar 2017, en række a-kasser, som har en meget lav ledighed under eller omkring 2 pct. af de forsikrede. Det gælder blandt andre El-faget, Danske sundhedsorganisationer, Lærere og Ledere, der alle ligger under 2 pct. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6

7 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Figur 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Beskæftigelsen i RAR Vestjylland forventes i perioden at stige med fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til en stigning på 1,3 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Inden for landbrug mm. forventes en nedgang i beskæftigelsen på 0,6 pct., mens beskæftigelsen inden for offentlig service forventes at falde svagt med 0,2 pct. Beskæftigelsen i industrien forventes at stige med 0,8 pct. Inden for bygge og anlæg samt privat service forventes større stigninger i beskæftigelsen på henholdsvis 4,3 pct. og 2,8 pct. Fig 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 2. kvartal kvartal 2016 Figur 12: Udvikling i ledigheden i RAR Vestjylland, 4. kvt kvt og fremskrivning 4. kvt kvt Figur 12 viser, som beskrevet under figur 8, at ledigheden er faldet markant i RAR Vestjylland de seneste år. Fremskrivningen af ledigheden i figur 12 viser, at der forventes udsving i ledigheden de kommende år, om end den overordnede trend er et fortsat fald. Ledigheden, som i 4. kvartal 2016 er 6.026, forventes således at falde til i 4. kvartal 2018, hvilket er et fald på 375 personer svarende til 6,2 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser, RAR Vestjylland, 4. kvartal i året Måling Antal Antal 2018 Udvikling Udvikling i procent iantal Akademikere % 41 Byggefag % Fag og Arbejde % Faglig Fælles A-kasse (3F) % Funktionærer og tjenestemænd % Handels- og Kontorfunktionærer % Metalarbejdere % Nærings- og nydelsesmiddel % Øvrige A-kasser % Selvstændige % Tekniske funktionærer % Ikke forsikrede % I alt % Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fremskrivningen af ledigheden på a- kasser viser, at cirka halvdelen af det forventede fald fra 4. kvartal 2016 til 4. kvartal 2018 skyldes et forventet fald på 180 ledige (-18 pct.) i Faglig Fælles A- kasse. Procentuelt forventes størst fald i Nærings- og nydelsesmiddelindustrien (-31 pct.), Byggefagene (-19 pct.) og Faglig Fælles A-kasse (-18 pct.). 7

8 Arbejdsstyrke og beskæftigelse Figur 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra (16-64 år) Arbejdsstyrken (16-64 år) er faldet markant fra 2008 til 2014 med i alt personer svarende til 7,7 pct. I samme periode, 2008 til 2014, faldt beskæftigelsen med , men grundet nedgangen i arbejdsstyrken var stigningen i ledigheden begrænset til I perioden var udviklingen vendt. Arbejdsstyrken voksende i perioden med 1.421; beskæftigelsen steg med 2.758; og ledigheden faldt med Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Figur 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR Vestjylland og kommuner, Denne udvikling forventes fortsat i perioden Arbejdsstyrken forventes at stige med 2.236; beskæftigelsen forventes at stige med 2.617; og ledigheden forventes at falde med 380. I fremskrivningen af udviklingen i arbejdsstyrken forventes denne at vokse i alle kommunerne i RAR Vestjylland. Størst vækst i arbejdsstyrken forventes i Herning (1,5 pct.) og Holstebro (1,2 pct.) mindst vækst forventes i Struer (0,6 pct.) og Lemvig (0,8 pct.). Den gennemsnitlige vækst i arbejdsstyrken i RAR Vestjylland forventes at være 1,1 pct., hvilket er 0,6 procentpoint lavere end den forventede vækst i arbejdsstyrken på landsplan. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8

9 Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser, Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen som nævnt markant i Vestjylland med cirka personer. Kilde: Danmarks Statistik, RAS300 Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser, Der er imidlertid stor forskel på, hvordan faldet i beskæftigelsen fordeler sig på uddannelsesgrupper. Blandt ufaglærte er beskæftigelsen således faldet med svarende til et fald på 19,3 pct. Faglærte har oplevet en nedgang i beskæftigelsen på svarende til 7,2 pct. Derimod er beskæftigelsen steget i perioden for korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Som tidligere fremhævet blev arbejdsstyrken væsentligt reduceret i perioden. Følgelig afspejles den faldende beskæftigelse ikke i ledighedsudviklingen fordelt på uddannelsesgrupper. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal Ledige: Procentvise udvikling Beskæftigede: Udvikling i antal Beskæftigede: Procentvise udvikling 2008 Ufaglærte ,0% ,4% Erhvervsuddannelser ,7% ,2% KVU ,7% 640 6,7% MVU ,0% 765 2,4% LVU ,7% ,2% Den største stigning i ledigheden er i gruppen af faglærte, hvor ledigheden steg med Herefter følger mellemlange videregående uddannelser med en stigning i ledigheden på 666. Blandt ufaglærte er ledigheden, på trods af det store fald i beskæftigelsen, steget mindre, idet der i perioden blev 614 flere ledige. Endelig er ledigheden også steget for korte og lange videregående uddannelser samt for gruppen med uoplyst uddannelsesbaggrund. Andet ,1% ,8% Alle uddannelser ,6% ,7% Kilde: Danmarks Statistik, AUL07og RAS300 9

10 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er der således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger indenfor de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, hvor der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2016, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik 10