Coop Bank A/S. Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav
|
|
- Ludvig Ludvigsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Coop Bank A/S Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav 1. halvår 2019
2 Indledning Offentliggørelse af oplysningsforpligtelserne for Coop Bank A/S sker i henhold til Bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov, 4-6, hvor kravene er udmøntet i bekendtgørelsens bilag 2. Oplysningerne følger inddelingen i bekendtgørelsens bilag. Offentliggørelse sker på bankens hjemmeside Oplysningerne vil løbende blive opdateret i det omfang, der må være behov herfor, dog som minimum i forbindelse med offentliggørelse af årsrapporten. Oplysningerne er ikke revideret. Denne rapportering er udarbejdet på baggrund af halvårsrapporten 2019 for Coop Bank A/S. Indhold 1 Intern proces og metode for opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag Opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehovet Kommentarer til opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehovet Lovbestemte krav til det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov Kapitalgrundlag efter fradrag og kapitalprocent Internt opgjort tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov samt mål Coop Bank A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund Telefon: Hjemmeside: direktion@coopbank.dk CVR-nr.: Stiftet: 13. december 2012 Hjemstedskommune: Albertslund 2
3 1 Intern proces og metode for opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag Bankens interne proces for opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehovet I bankens interne proces for vurdering af, hvorvidt den interne kapital (solvensbehovet) er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter, identificeres de risici, som banken er eksponeret over for med henblik på at vurdere risikoprofilen. Når risiciene er identificeret, vurderes det, hvordan disse evt. kan reduceres ved forretningsgange, beredskabsplaner mv. Endelig vurderes det, hvilke risici der skal afdækkes med kapital. Solvensbehovet er bankens egen vurdering af behovet for kapital til at dække de risici, som banken påtager sig. Bestyrelsen har mindst en gang årligt indgående drøftelse af bankens metode til opgørelse af bankens interne kapital (solvensbehov), herunder hvilke risikoområder og benchmarks, der skal tages i betragtning. Dette gælder også, selvom Finanstilsynets benchmarks anvendes. Bankens bestyrelse har som minimum kvartalsvise drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra bankens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på solvensbehovet på baggrund af den vedtagne opgørelsesmetode, herunder risikoområder, stressniveauer samt vækstforventninger. På baggrund af drøftelsen beslutter bestyrelsen solvensbehovet, som findes tilstrækkeligt til at dække bankens risici. Coop Banks solvensbehovsmodel Bankens solvensbehovsmodel bygger på 8+ metoden, der tager udgangspunkt i minimumskravet på 8 % af den samlede risikoeksponering (søjle I-kravet) med tillæg for risici og forhold, som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af den samlede risikoeksponering. Bankens metode til opgørelse af solvensbehovet er baseret på Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter af 20. december På de fleste risikoområder opstilles i Finanstilsynets vejledning benchmarks for, hvornår Finanstilsynet som udgangspunkt vurderer, at søjle I ikke er tilstrækkeligt, og der dermed skal afsættes tillæg i solvensbehovet (søjle II krav). Endvidere er der i vejledningen angivet metoder til beregning af tillæggets størrelse indenfor de enkelte risikoområder. På de områder, hvor Finanstilsynets vejledning ikke er konkret, har banken støttet sig til vejledning fra Lokale Pengeinstitutter (LOPI). Selvom Finanstilsynet opstiller benchmarks på de fleste områder, har banken på alle områder vurderet, om de angivne benchmarks i tilstrækkelig grad tager hensyn til bankens risici. Overordnet har banken forholdt sig til alle risici jf. pkt i bilag 1 til Bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov er omfattet. Fastsættelsen af disse områders indflydelse på solvensbehovet er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at bankens ledelse skønsmæssigt har vurderet kapitalbehovet. 3
4 De risikofaktorer, der er medtaget i den af banken anvendte model, er efter bankens opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at bankens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici, som ledelsen finder, at banken har. Derudover vurderer bestyrelse og direktion, hvorvidt kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i banken en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Nedenfor fremgår bankens opgørelse af det tilstrækkelige kapital- og solvensbehov pr. 30. juni Opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehovet Coop Bank Solvensbehovsmodel Kr % af REA Søjle I Risikoeksponering (REA) heraf kreditrisiko heraf markedsrisiko 0 - heraf operationel risiko Søjle I, 8% af samlede risikoeksponeringer ,0% Søjle II 2. Indtjening ,5% 3. Udlånsvækst ,3% 4. Kreditrisici: ,6% Store kunder med finansielle problemer 0 0,0% Usikkerhed på kreditkvalitet (Kreditscoremodel/manuel proces) 0 0,0% Svag bonitet mindre engagementer (usikkerhed nedskrivn.model) 0 0,0% Modelusikkerhed: IFRS 9 parametre (datagrundlag og skønsmæssige korrektioner) ,2% Mindre andel helkunder/konjunkturusikkerhed ,5% Geografisk koncentration 0 0,0% Demografisk koncentration 0 0,0% Renterisiko (kreditrelateret) 0 0,0% Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer 0 0,0% Branchekoncentration 0 0,0% 5. Markedsrisici: ,9% Renterisiko (generel renterisiko og kreditspændrisiko) ,7% Aktierisko 0 0,0% Investeringsforeninger ,1% Valutarisiko 0 0,0% 6. Likviditetsrisici 0 0,0% 7. Operationelle risici 0 0,0% 8. Gearing 0 0,0% 9. Regulatorisk forfald af gældsinstrumenter 0 0,0% 10. Lovkrav m.v. 0 0,0% Søjle II tillæg i alt ,3% I alt tilstrækkeligt kapitalgrundlag ,3% - Heraf til kreditrisici (kreditrisiko del af 1 samt 4) ,9% - Heraf til markedsrisici (markedsrisiko del af 1 samt 5) ,9% - Heraf til operationelle risici (operationel risiko del af 1 samt 7) ,8% - Heraf til øvrige risici ( ) ,8% - Heraf tillæg som følge af lovbestemte krav m.v. (9+10) 0 0,0% 4
5 3 Kommentarer til opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehovet Søjle I-krav Ad 1. Søjle I-kravet (8 % af den samlede risikoeksponering) Opgørelsen bygger på en 8+ tilgang, hvor der tages udgangspunkt i minimumskravet på 8 % af den samlede risikoeksponering (søjle I-kravet). Søjle I-kravet baseres således på bankens opgørelse af de samlede risikoeksponeringer, der kvartalsvist skal opgøres og indrapporteres til Finanstilsynet og er pr. 30. juni 2019 opgjort til tkr. Søjle II-krav Ad 2. Indtjening Bankens basisindtjening (resultat før skat og nedskrivninger) er første buffer til at dække tab på udlån og garantier. Hvis bankens basisindtjening er beskeden i forhold til udlån og garantier, kan den ikke i samme omfang forventes at være tabsabsorberende. Bankens basisindtjening er positiv og udgør 0,6 % af udlån og garantier. Tillægget, svarende til 0,4 % af udlån og garantier, er pr. 30. juni 2019 beregnet til tkr. Ved opgørelsen af basisindtjeningen tager banken afsæt i budgettallene for 2019, der er forsigtigt opgjort og godkendt af bestyrelsen. Budgettet er korrigeret for kendte ændringer. Endelig forholder banken sig til volatiliteten i indtjeningen. Til denne vurdering anvendes data for historiske udsving i indtjeningen. Hvis der er meget store udsving i indtjeningen, skal et yderligere tillæg overvejes. Banken forholder sig også til volatiliteten i den fremtidige indtjening. Til dette formål anvendes budgetter og fremskrivning. Banken har i opstartsfasen budgetteret med relativt store underskud. Det ligger ikke i Finanstilsynets vejledning at indregne det budgetterede underskud. Tværtimod er det eksplicit angivet, at tillægget højest kan blive 1 % af udlån og garantier, også selvom basisindtjeningen er negativ. Bankens underskud er faldende, og der opleves generelt en stor budgetsikkerhed på resultat før nedskrivninger, hvorfor det ikke vurderes relevant med et tillæg for volatilitet i indtjening. Banken afsætter ikke kapital til det budgetterede underskud, da banken følger kapitaldækningen løbende, og hvis den faktiske kapital falder så meget, at solvensen kommer under bankens ønskede kapitalgrundlag, så reagerer banken jf. bankens politik for kapitaldækning og solvens og Genopretningsplan. Banken vil på dette tidspunkt stadig have kapital til at dække risici, som er i porteføljen under en nedlukning. Ad 3. Udlånsvækst En høj udlånsvækst er forbundet med en særlig høj risiko. Finanstilsynet vurderer som udgangspunkt, at en samlet år-til-år udlånsvækst på 10 % og derover kan påføre banken en overnormal kreditrisiko, og at den skal dækkes med et tillæg på 8 % af væksten udover de 10 % i risikoeksponeringen. Væksttillægget er for året, der vækstes i, og et udtryk for 5
6 usikkerhed om eksponeringerne og håndteringen heraf, når det tages på bøgerne ved høj vækst. Det ligger i øvrigt i bankens opstartssituation, at banken de første år vil have en udlånsvækst, der er væsentligt over 10 % p.a. Det er allerede Finanstilsynet bekendt i forbindelse med bankens ansøgning om banklicens. Banken bruger budgettal for det kommende års udlånsvækst som grundlag for beregning af tillægget på i alt tkr., da de er dokumenterede og godkendt af bestyrelsen. I løbet af året forlænges med en fremskrivning konsistent med break-even i Uagtet grænseværdi forventer Finanstilsynet, at banken, hvis der er høj udlånsvækst i udvalgte segmenter, tager stilling til, hvorvidt denne vækst afstedkommer behov for kapitaltillæg. Bankens forretningsmodel er baseret på udlån til privatkunder, hvorfor dette ikke vurderes relevant. Ad 4. Kreditrisici Det væsentligste element i solvensbehovet er kreditrisici. Finanstilsynet tager i sine vurderinger højde for forskellige yderligere former for kreditrisici. Det drejer sig først og fremmest om svagheder i udlånsbogen i form af større kunder med finansielle problemer - men også om koncentrationer i udlånsbogen på bl.a. erhvervsbrancher og store eksponeringer. Bankens forretningsmodel indebærer, at banken ikke har erhvervskunder eller store erhvervseksponeringer, hvorfor disse tillæg som udgangspunkt ikke er relevante. Banken har til gengæld andre koncentrationer, som skal identificeres og vurderes. 4.a. Kreditrisici på store eksponeringer med finansielle problemer For større eksponeringer (mindst 2 % af bankens kapitalgrundlag) mod kunder med finansielle problemer, skal der ske en vurdering af det forsigtigt skønnede tab på den enkelte eksponering. Med bankens kreditpolitik har og får banken ikke større eksponeringer med finansielle problemer, hvorfor tillægget ikke er relevant. 4.b. Øvrige Kreditrisici Banken skal også vurdere, hvorvidt der er særlige kreditrisici i den øvrige kreditportefølje (under 2 % af bankens kapitalgrundlag), som ikke er tilstrækkeligt dækket af søjle I kravet. Generel usikkerhed på kreditkvaliteten Banken anvender i høj grad kreditscoremodeller (applicationsscore). Såfremt bankens kreditscorescoremodeller og bevillingsprocesser er usikre, kan det give en generel usikkerhed på kreditkvaliteten i porteføljen. Bankens kreditscoremodeller er testet og fintunet siden bankens start, og der er fulgt løbende op på det opnåede udlån, hvorfor den systematiske usikkerhed på kreditscoremodellernes egenskaber er væk. Der vurderes derfor ikke behov for et tillæg. Usikkerhed ved udlån af nye produkter eller anvendelse af nye processer Det vurderes, at der på nye produkter eller ved væsentligt ændrede processer (f.eks. nyt kreditscorekort) er en større usikkerhed end på kendte produkter og processer. Usikkerheden vil være aktuel, indtil der er rimeligt valide overvågningsdata i form af vintagekurver mv. til at underbygge bankens forventede tab efter ændringen, hvilket typisk forventes at være til stede efter måneder. Hvis det viser sig, at et produkt har væsentligt højere/lavere tab end 6
7 forventet, vil det blive indregnet i budgettet herefter. Tillægget er ikke aktuelt på nuværende tidspunkt. Modelusikkerhed En del af parametrene i bankens IFRS 9 nedskrivningsmodel, der beregner forventede tab på udlån, som endnu ikke er indtruffet, er skønsmæssigt korrigeret. Dette er gjort for at afspejle den usikkerhed, der naturligt er i forbindelse med statistiske estimater, særligt i de tilfælde hvor datagrundlaget er begrænset. Tillægget kan opdeles i to komponenter: skønsmæssige usikkerheder og statistiske usikkerheder: i. Usikkerhed relateret til skønsmæssigt fastsatte parametre Skønsmæssige korrektioner til parametrene i IFRS 9 nedskrivningsmodellen bliver løbende korrigeret og tilpasset det tilgængelige datagrundlag. Det er bankens forventning, at alle parametre vil være datadrevne ultimo For at imødegå den usikkerhed, der naturligt ligger i skønsmæssige vurderinger, tager banken et søjle II tillæg. Pr. 30. juni 2019 blev tillægget opgjort til tkr. ii. Statistiske usikkerheder Det vurderes, at de direkte datadrevne parametre er stabile og fastsat på baggrund af et signifikant datagrundlag, hvorfor der ikke er baggrund for et tillæg på nuværende tidspunkt. Ikke-helkunde risici / Konjunkturrisici Banken har qua sin lave andel af helkundeforhold dog alligevel en særlig konjunkturfølsomhed. En helkunde defineres af banken som en kunde, der har såvel NemKonto som lønindgang i banken (løn, pension, social ydelse). Konjunkturfølsomheden i bankens nedskrivninger indregnes på baggrund af LOPI s konjunkturmodel for BEC-institutter. Nedskrivningsniveauet er derfor følsomt overfor LOPI s anvendte makroøkonomiske forudsigelser. Er der fejl i konjunkturskønnet, vil nedskrivningerne blive påvirket heraf. Banken beregner et tillæg for at imødegå denne usikkerhed. Tillægget beregnes ud fra LOPI s aktuelle skøn for konjunktursituationen og er pr. 30. juni 2019 fastsat til tkr. Demografiske forhold En relativ høj andel af bankens eksponering ligger på kunder over 60 år. Generelt er der for porteføljer uden sikkerhed en risiko relateret til kundernes alder, eftersom der i lånets natur ikke er noget sammenhængende aktiv i tilfælde af, at kunden går bort. Der vurderes ikke en særlig risiko, idet tabene sker løbende og er inkluderet i budgettet. Der tages derfor ikke tillæg. Geografiske forhold Bankens kunder er fordelt i hele Danmark. Der vurderes derfor ikke behov for tillæg. Renterisiko (kreditrelateret) For banken er den kreditrelaterede renterisiko relateret til kundernes tilbagebetalingsevne, som bliver reduceret ved en kraftig rentestigning. Da banken ikke har udlån mod sikkerhed, er renterelaterede fald i sikkerhedsværdier ikke relevant. I forbindelse med bevilling af nye lån beregnes rådighedsbeløbet for kunden baseret på en fast rente og amortisering af en potentiel realkreditbelåning hos kunden. Dette giver sikkerhed på kort sigt, men eftersom kundens belåning og økonomiske situation ikke følges løbende, er sikkerheden kun givet på udbetalingstidspunktet. Denne risiko behandles specifikt nedenfor. 7
8 Det vurderes, at det hovedsageligt vil være kunder med realkreditlån af typerne F1, F3 og F5, der som boligejer vil være udsat for stigningerne. Det vurderes ikke, at Coop Bank har en højere andel af boligejere end den gennemsnitlige bank. Der tages derfor ikke tillæg herfor. Produkter er uden sikkerhed. Bankens nuværende produktpalette er karakteriseret ved, at der ikke tages sikkerheder. Det vurderes, at ydelserne på bankens produkter vil være nogle af de første, der ikke vil blive betalt, hvis kunden kommer i økonomiske problemer, samtidig med at de for den enkelte kunde givne kreditfaciliteter vil blive brugt fuldt ud. Denne usikkerhed vurderes at være en del af produkternes karakteristika, som er dækket af de forventede nedskrivninger/tab og i den udstrækning, det afviger fra andre banker, skyldes det forholdet omkring, hvorvidt kunden er helkunde i banken eller ej og er derfor adresseret ovenfor. 4.c. Kreditrisikokoncentration på individuelle engagementer og brancher Finanstilsynet angiver, at banken skal vurdere, om enkelte områder og brancher har en normal bonitet, eller om der er en unormalt høj andel af svage eksponeringer eller eksponeringer med indikation på kreditforringelse i en branche. Hvis f.eks. mere end hver tredje i en væsentlig branche har karakteren 1 (kunder med indikation på værdiforringelse uanset stadie) eller 2 C (kunder med væsentlige svaghedstegn, men uden indikation på værdiforringelse), vil der være grundlag for at vurdere, om der er en ekstraordinær tabsrisiko. Banken har alene små privatkundeengagementer, hvorfor der ikke anses for at være koncentrationsrisiko herpå. Som tillæg til kreditrisici, der ikke er dækket af minimumskravet i søjle I, er der således afsat samlet tkr., som vedrører førnævnte modelusikkerhed og konjunkturusikkerhed. Ad 5. Markedsrisiko Et andet væsentligt risikoområde er markedsrisikoen. Banken tager udgangspunkt i, at banken påtager sig de maksimale risici inden for de grænser, som bestyrelsen har givet direktionen beføjelse til. Det er endvidere relevant at tage stilling til bankens koncentration af markedsrisici ved opgørelsen af solvensbehovet. Ved koncentration forstås f.eks. positioner indenfor én sektor, ét land, ét marked eller en risikokoncentration på et lavt antal instrumenter. Renterisiko Den generelle renterisiko er et udtryk for, hvor meget af kernekapitalen inkl. hybridkapital efter fradrag der tabes ved en generel rentestigning på 1 % -point på gældsinstrumenter såvel indenfor som udenfor handelsbeholdningen. En negativ renterisiko er dermed en gevinst ved en rentestigning. Banken har anvendt en renteændring på 2 % -point som stressværdi, svarende til Finanstilsynets benchmark. Banken anvender standardmetoden og udgangspunktet for beregningen er den af bestyrelsen fastsatte beføjelse til direktionen til at tage renterisici, der i direktionsinstruksen er på 2,0 % af bankens kernekapital. Finanstilsynet anfører, at rentekurven ikke normalt forskydes parallelt ved renteændringer, hvorfor banken vurderer, om søjle I tilstrækkeligt dækker bankens rentestrukturrisiko. Særligt forholder banken sig til rentestrukturændringer i form af rentevip og rentestød. Banken 8
9 anvender det af Finanstilsynet fastsatte maksimale stress for de parallelle renteforskydninger, det vil sige +-2,0 %-point. For rentevip anvendes et stress for rente-stejling i intervallet: -1,59 %-point for den korte rente stigende til + 0,38 %-point for den 5-årige rente. For rentefladning anvendes et stress i intervallet: +1,97 %-point for den korte rente stigende til +0,04 %-point for den 5-årige rente. For rentestød i den korte rente anvendes +- 2,47 %-point stigende til +- 0,81 %-point for den 5-årige rente. Banken har ikke rentepositioner udover 5 år. Banken adderer ikke belastning fra parallelforskydningen, rentevippet og rentestødet, men tager den største værdi. Bankens tillæg vedrørende renterisici udgør tkr., og relaterer sig til en generel renteændring på 2 % -point i obligationsbeholdningen udenfor handelsbeholdning samt ind- og udlån m.m. Banken har en mindre beholdning i investeringsforeningen Coop Opsparing og som følge heraf desuden en indirekte renterisiko, jf. nedenfor. Aktierisici Aktierisikoen udtrykkes ved aktiebeholdningsprocenten, der er et udtryk for, hvor meget summen af aktier i handelsbeholdningen og kapitalandele i associerede virksomheder udgør af kernekapitalen inkl. hybrid kernekapital efter fradrag. Da bankens forretningsmodel hverken åbner for aktier i handelsbeholdningen eller associerede selskaber, bliver denne risiko ikke relevant. Banken har en mindre beholdning i investeringsforeningen Coop Opsparing og som følge heraf en indirekte aktierisiko, jf. nedenfor. Valutarisici Det fremgår ikke af bankens forretningsmodel at udføre aktiviteter, hvori der ligger en valutarisiko. Bankens indtjening på valutaområdet sker ved omveksling af kundernes anvendelse af kort i udenlandsk valuta, som foretages af enten MasterCard eller Nets/Visa på bankens vegne. Banken har en mindre beholdning i investeringsforeningen Coop Opsparing og som følge heraf en indirekte valutarisiko. Investeringsforeninger Bankens beholdning af investeringsforeningen Coop Opsparing belastes med 8 % i søjle I. Til dækning af ovennævnte indirekte risici vedr. rente, aktie og valuta er der foruden de 8 % under søjle I afsat yderligere 24 % under søjle II, svarende til tkr. Tillæg til markedsrisici, der ikke er dækket af minimumskravet, udgør således samlet tkr., som vedrører renterisici og indirekte risiko på investeringsforeninger. Ad 6. Likviditetsrisiko I princippet har bankens likviditetsrisiko ikke meget at gøre med det tilstrækkelige kapitalgrundlag. En forøgelse af solvensbehovet vil derfor ikke sikre banken mod likviditetsrisici. I relation til solvensbehovet medtages således kun de meromkostninger, banken kan risikere at få, såfremt der opstår situationer, hvor likviditeten bliver vanskeligere at fremskaffe. Bankens forretningsmodel er at finansiere udlån med egenkapital og indlån fra kunder, og ikke med indlån fra professionelle aktører. Bankens likviditetsmæssige kompleksitet er lav og rammerne for likviditetsrisici er lave. Bankens forretningsmodel kan give afhængighed af 9
10 løbende indskud af højrenteindlån (tidsindskud på 1 år), i det omfang bankens stabile anfordringsindlån (defineret ud fra størrelse, kundetilknytning mv.) ikke er tilstrækkeligt. Det er derfor fundet relevant med et tillæg på 2 % -point af det aktuelt nødvendige højrenteindlån på et givent tidspunkt som udtryk for risikoen for et stresset marked. Beregningen giver ikke anledning til et tillæg pr. 30. juni Ad 7. Operationel risiko Ved operationel risiko forstås risikoen for økonomiske tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige eller systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retlige risici. Ifølge kapitaldækningsreglerne og Finanstilsynets vejledning skal banken foretage en kvalitativ vurdering af bankens kontrolmiljø. Kontrolmiljøet er en samlet betegnelse for de ressourcer, banken anvender til at minimere de risici, der er ved at udøve finansiel virksomhed. Det vil blandt andet sige en vurdering af omfanget af interne forretningsgange, graden af funktionsadskillelse, og om der er de nødvendige styrings- og kontrolværktøjer på alle relevante forretningsområder. På baggrund af bankens årlige gennemgang for operationelle risici, foretaget af de afdelingsansvarlige, samt de konkrete opsamlede hændelser, vurderes det ikke relevant at tage et tillæg udover det kapitalkrav på tkr., der allerede er afsat under søjle I. Banken har i juni 2019 udvidet handlen med værdipapirer til at omfatte et stort udvalg af børsnoterede danske aktier og obligationer. Der vurderes ikke at være væsentlige nye operationelle risici forbundet hermed. Ad 8. Gearing I Finanstilsynets vejledning anføres, at en høj gearing udsætter et pengeinstitut for tab, hvis der indtræffer pludseligt ændrede markedsforhold og overdrevne prisfald på aktiver. En høj gearing kan også indikere en sårbarhed over for undervurdering af risici på aktiver med lave vægte. Ifølge ledelsesbekendtgørelsen skal banken tage højde for risici som følge af overdreven gearing, såfremt bankens gearingsgrad kommer under 7 %, samt sikre identifikation, styring og overvågning af gearingsrisici. Banken skal således vurdere behovet for at øge kernekapitalniveauet, såfremt gearingen ikke nedbringes på anden vis. Bankens gearing er opgjort til 8,2 % pr. 30. juni 2019, hvorfor det ikke vurderes relevant med et tillæg. Ad 9. Regulatorisk forfald af kapitalinstrumenter Bankens kapitalgrundlag består for nuværende alene af egenkapital, hvorfor det ikke er relevant med et tillæg. Ad 10. Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav I henhold til Lov om finansiel virksomhed (LFV) og CRR-forordningen er der et antal lovmæssige krav, som påvirker bankens solvensbehov direkte. Disse lovmæssige krav sætter i flere tilfælde i praksis en nedre grænse for bankens solvensbehov, hvorfor disse skal tages i betragtning ved solvensbehovsopgørelsen. Herudover er der også andre lovmæssige krav, der mere indirekte kan sætte en nedre grænse for bankens solvensbehov. 10
11 Lovkrav, der direkte påvirker solvensbehovet Der er følgende fire lovkrav, som banken skal overholde: 1) Kapitalgrundlagskravet efter EU s CRR forordning art. 92 stk. 1 litra c (8 % af den samlede risikoeksponering) 2) Minimumskapitalkravet i EU s CRR forordning art. 93 stk. 1. (5 mio. EUR). 3) Et af Finanstilsynet fastsat individuelt solvenskrav, jf. LFV 124, stk. 3 4) Et solvenskrav fastsat af tilsynet som følge af påbudte foranstaltninger efter LFV 350, stk.1 Banken overholder 1) og 2) med det nuværende kapitalgrundlag, og har ikke modtaget individuelle solvenskrav jf. 3) og 4). Der tages derfor ikke et tillæg. Andre lovmæssige krav Største eksponering I CRR stilles der krav om, at banken ikke må have eksponeringer, der hver især overstiger 25 % af kapitalgrundlaget. Dog kan banken have en eksponering mod et andet pengeinstitut, realkreditinstitut eller investeringsforvaltningsselskab på op til 100 % af kapitalgrundlaget, såfremt eksponeringen er under 150 mio. EUR. Ved fastsættelsen af bankens solvensbehov skal sikres, at solvensbehovet altid har en størrelse, der minimum svarer til 25 % s grænsen. Bankens forretningsmodel medfører, at banken ikke vil få eksponeringer med kunder, der vil komme i nærheden af 25 % grænsen. Ligesom bankens eventuelle eksponering mod andre pengeinstitutter m.v. samt Coop Holding/koncernen vil kunne nedbringes umiddelbart. Tilsynsdiamanten Finanstilsynet påpeger, at der er en sammenhæng mellem Finanstilsynets Tilsynsdiamant og solvensbehovet, idet en overskridelse af tilsynsdiamantens pejlemærker skal give anledning til at overveje et tillæg til solvensbehovet. Banken forventer ikke at få udfordringer med at overholde Tilsynsdiamantens pejlemærker på nær punktet om udlånsvækst i opstartsperioden, der dog allerede er adresseret over for Finanstilsynet, og hvor der er foretaget et tillæg under Ad. 3 udlånsvækst. 4 Lovbestemte krav til det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov Bankens samlede niveau for det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehovet er ikke bestemt af et lovbestemt krav eller et af Finanstilsynet fastsat individuelt solvensbehov. 11
12 5 Kapitalgrundlag efter fradrag og kapitalprocent Kapitalmæssig overdækning Kr % af REA Samlede risikoeksponeringer (REA) Kapitalgrundlag efter fradrag ,0% Tiltrækkelig kapitalkrav ,3% Overdækning ,7% 6 Internt opgjort tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov samt mål NEP-krav og hårdt stress I perioden fra 2019 til 2023 skal mindre pengeinstitutter indfase NEP-krav (Nedskrivnings- Egnede Passiver). NEP-kravet er et led i implementeringen af EU s krisehåndteringsdirektiv (BRRD). NEP-kravet kan opfyldes med kapitalinstrumenter og gældsforpligtelser, der i en afviklings- og konkurssituation nedskrives og konverteres før simple krav og samtidig opfylder betingelserne for NEP-midler. Med Coop Banks nuværende kapital- og finansieringsstruktur har Coop Bank alene egenkapital til at opfylde kravet med. NEP-tillæg NEP-kravet udgøres af solvensbehovet, kapitalbuffere samt et rekapitaliseringstillæg og et tabsabsorberingstillæg summen af de to sidste betegnes NEP-tillægget. Det er hensigten med NEP-tillægget, at der for udfordrede institutter er en bedre mulighed for en privat markedsmæssig løsning, hvor sunde dele af porteføljen videresælges og de dårlige dele videreføres i regi af Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet har den 19. december 2018 fastsat NEP-tillægget (alene rekapitaliseringstillæg) for Coop Bank til 3,75 %, når det er fuldt indfaset i Indfasningen begynder i Pr. 30. juni 2019 er NEP-tillægget indfaset med 0,25 % svarende til tkr. Kapitalbuffere I forbindelse med kapitaldækningsdirektivet (CRD IV) igangsatte Finanstilsynet i 2015 gradvis implementering af yderligere solvensbufferkrav, herunder en kapitalbevaringsbuffer og en konjunktur-/kontracyklisk kapitalbuffer. Begge buffere ligger udenfor selve solvensbehovet, men er en del af det fastsatte NEP-krav. Kapitalbevaringsbuffer Formålet med Kapitalbevaringsbufferen er, at et institut i god tid henter kapital enten i form af aktieemission eller udstedelse af Tier 2 kapital. Kravet om kapitalbufferen følger af LFV 125 a, stk. 1. Da banken ikke er afhængig af eksterne investorer, men retter henvendelse til Coop amba, hvis solvensen er lavere end ønsket, er kapitalbevaringsbufferen reelt ikke relevant for banken. Kapitalbevaringsbufferen på 2,5 % er pr. 30. juni 2019 fuldt indfaset og udgør beløbsmæssigt tkr. 12
13 Kontracyklisk buffer Den kontracykliske kapitalbuffer er et instrument til at gøre kreditinstitutterne mere modstandsdygtige ved at øge kravet til deres kapitalisering i takt med, at systemiske risici opbygges. Formålet med bufferen er at modvirke en negativ effekt på realøkonomien, når der er stress i det finansielle system. Coop har alene krediteksponeringer i Danmark, hvor den kontracykliske kapitalbuffer den 31. marts er aktiveret med 0,5 % og for banken beløbsmæssigt udgør tkr. Den kontracykliske kapitalbuffer aktiveres med yderligere 0,5 % den 30. september 2019 og yderligere 0,5 % fra den 30. juni Hård stress Jf. notatet Finanstilsynets forventninger til kapitalplaner og målsætninger af 7. november 2018 forventer Finanstilsynet, at banken udover Solvensbehovet, NEP-tillægget og Kapitalbuffere holder kapital til at klare et hårdt stress. Banken kalibrerer dette hårde stress ud fra stress-scenarierne i den lovpligtige genopretningsplan, som banken lige som alle andre banker skal udarbejde årligt og indsende til Finanstilsynet. Jf. banken genopretningsplan for 2018 er værdien opgjort til 0,5 % svarende til tkr. Det tilstrækkelige kapitalgrundlag inklusive kapital til buffere, NEP-krav samt stress udgør tkr. og fremgår af nedenstående tabel: NEP-Krav + hårdt stress tillæg Kr % af REA I alt tilstrækkeligt kapitalgrundlag ,3% NEP-tillæg ,3% Kapitalbevaringsbuffer ,5% Kontracyklisk buffer, aktiveret med 0,5 % ,5% Hårdt stress / højt sikkerhedsniveau ,5% NEP-krav + hårdt stress ,1% Genopretningsplanens krav til kapital Jf. Directive 2014/59/EU Article (9.1) skal bankens genopretningsplan indeholde en række indikatorer, der specificerer de punkter, hvor passende tiltag i planen skal iværksættes. Finanstilsynet anbefaler i sin vejledning for genopretningsplaner, at der implementeres et early warning system, der sikrer, at bankens ledelse i god tid informeres, hvis solvensen udvikler sig i negativ retning. Der er således ikke tale om ekstra solvenskrav, men et system der giver en sammenkobling mellem den aktuelle solvens og bankens genopretningsplan. Banken har i genopretningsplanen fastsat et gult og et rødt lys for solvens ud fra stresstest og et ønske om en væsentlig afstand mellem det gule og det røde lys. Kapitalkravet fremgår af efterfølgende tabel: 13
14 Kapitalkrav Genopretningsplan Bankens ønskede kapitalgrundlag Bankens ønskede kapital skal ses i relation til, hvilke overraskelser banken kan blive udsat for og bankens muligheder for tilførsel af ny kapital. Bankens ønskede kapitalgrundlag er baseret på NEP-kravet + hårdt stress. Derudover er det målet, at gult lys fra bankens genopretningsplan til stadighed er opfyldt. Det ønskede kapitalgrundlag er pr. 30. juni 2019 på tkr Kr Med et aktuelt kapitalgrundlag på tkr. har banken en overskydende kapital i forhold til ønsket kapitalgrundlag på tkr. svarende til 4,0 % af REA. Trafiklys På baggrund af NEP-kravet og Coop Banks Genopretningsplan har banken sammensat ovenstående trafiklys. Systemet viser sammenhængen mellem solvensen og krav til intern kommunikation/orientering af Finanstilsynet, samt hvilke tiltag Finanstilsynet forventes at iværksætte ved forskellige kritiske niveauer. Såfremt banken bryder Genopretningsplanens gule lys, er banken i intern genopretning. Den formelle konsekvens af at bryde NEP-kravet inkl. bufferne (orange lys) er, at det skal meldes til Finanstilsynet, og der lægges bånd på bankens udbyttemuligheder mv. Dertil kommer et tab af troværdighed. Finanstilsynet fastlægger frist for reetablering af kapitalbuffere. % af REA I alt tilstrækkeligt kapitalgrundlag ,3% NEP-tillæg ,3% Rødt lys buffer (genopretningsplan) ,5% Gult lys buffer (genopretningsplan) ,5% Kapitalkrav Genopretningsplan ,6% Ønsket kapitalgrundlag Kr % af REA Ønsket Kapitalgrundlag (max af Genopretning og NEP-krav+stress) ,1% Aktuelt Kapitalgrundlag ,0% - Heraf tillagt for overgangsordning vedr. IFRS 9 implementering ,0% Overskydende kapital i forhold til ønsket Kapitalgrundlag ,0% Rødt lys - Genopretningsplan ,8% Orange lys - NEP-Krav + hårdt stress tillæg ,1% Gult lys - Intern Genopretningsplan ,6% Såfremt banken bryder det røde lys, skal det meldes til Finanstilsynet, og banken vil komme under skærpet tilsyn og banken tager sin genopretningsplan i anvendelse. 14
Coop Bank A/S. 1. halvår 2018
Coop Bank A/S Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav 1. halvår 2018 Coop Bank A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund Telefon: 43 86 11 11 Hjemmeside: www.coopbank.dk E-mail: direktion@coopbank.dk
Læs mereCoop Bank A/S. 1. halvår 2014
Coop Bank A/S Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav 1. halvår 2014 Coop Bank A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund Telefon: 43 86 11 11 Hjemmeside: www.coopbank.dk E-mail: kundeservice@coopbank.dk
Læs mereCoop Bank A/S. 1. halvår 2015
Coop Bank A/S Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav 1. halvår 2015 Coop Bank A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund Telefon: 43 86 11 11 Hjemmeside: www.coopbank.dk E-mail: kundeservice@coopbank.dk
Læs mereCoop Bank A/S. 1. halvår 2017
Coop Bank A/S Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav 1. halvår 2017 Coop Bank A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund Telefon: 43 86 11 11 Hjemmeside: www.coopbank.dk E-mail: direktion@coopbank.dk
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces
Læs mereCoop Bank A/S. 1. halvår 2016
Coop Bank A/S Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav 1. halvår 2016 Coop Bank A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund Telefon: 43 86 11 11 Hjemmeside: www.coopbank.dk E-mail: direktion@coopbank.dk
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereIndhold. Solvensrapport. Side
2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereIndhold. Indhold. Side
Solvensrapport 2015 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Den interne proces... 4 Beskrivelse af metode... 4 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov...
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereIndhold. Indhold. Side
2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for
Læs mereRisikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.
1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt solvensbehovet er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Pr. 30. juni 2019 NORÐOYA SPARIKASSI 1 Indledning Formålet med dette risikotillæg om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov er at opfylde oplysningsforpligtelserne
Læs mereKvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.
Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. september 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereSolvensbehovsrapport halvår 2019
Broager Sparekasses Solvensbehovsrapport halvår 219 Søjle III - oplysninger 1. Formål og indhold Formål Hensigten med nærværende risikorapport er at leve op til søjle III-oplysningsforpligtelserne i CRRforordningen,
Læs mereTillæg til risikorapport 2. kvartal 2018
Tillæg til risikorapport 2. kvartal 2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne
Læs mereSparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013
Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019 1 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2019
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. juni 2018
Individuelt solvensbehov 30. juni 2018 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Pr. 30. juni 2017 NORÐOYA SPARIKASSI 1 1. Indledning Formålet med dette risikotillæg om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov er at opfylde oplysningsforpligtelserne
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. juni 2016
Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2018 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2019 CVR-nr. 80050410 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 30. september 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereTILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019
2018 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereSOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013
SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces
Læs mereRisikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov
Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,
Læs mere1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6
Solvensbehov 2018 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 8 2 1. Indledning Nærværende tillæg
Læs mereDen Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN
Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2019 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereRisikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.
1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt den interne kapital er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019
Læs mereVestjysk Bank Tillæg til Risikorapport
3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på
Læs mereSolvensbehov og Solvensoverdækning
Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)
Læs mereTillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov
Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 31. marts 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag. 1. kvartal 2019
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 1. kvartal 2019 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. mars 2019) Ifølge
Læs mereTillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov
Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 3. juni 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs merevestjyskbank Tillæg til Risikorapport
2. kvartal 2015 vestjyskbank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereTilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereTillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel
Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel 433-455 Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2017. Udgivet den 8. maj 2017. Indholdsfortegnelse
Læs mereSolvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)
Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 4
3. september 218 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 3. september 218...4
Læs mere1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6
Solvensbehov 2015 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 7 2 1. Indledning Nærværende tillæg
Læs mereIndhold. Indhold risikorapport Side
Indhold Indhold risikorapport 30.09.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning... 6 Solvensmål...
Læs mereRisikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr
Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og Risikooplysninger pr. 30.06.2013 for A/S Nørresundby Bank. Indhold Side Indledning 2 1-4. Offentliggøres pt. kun ultimo året 3 5. Beskrivelse
Læs mereLÆGERNES PENSIONSBANK A/S
LÆGERNES PENSIONSBANK A/S Individuelt solvensbehov 30. juni 2014 Indledning Fornålet med denne redegørelse er at opfylde oplysningsforpligtelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer,
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereOpgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013
Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet
Læs mereTillæg til risikorapport
2016 Tillæg til risikorapport 31.3.2017 Tillæg til risikorapport 2016-31.3.2017 1 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2017 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis
Læs mereKapitalbehov 4. kvartal 2017
Kapitalbehov 4. kvartal 2017 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. december 2017) Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.
Læs mere2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Solvensmæssig overdækning 7
Solvensbehov 2017 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 7 2 1. Indledning Nærværende tillæg
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen
Læs mereTILLÆG TIL RISIKORAPPORT
2017 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 30.6.2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2018 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse
Læs mereTILLÆG TIL RISIKORAPPORT
2017 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31.3.2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2018 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse
Læs mereDen Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN
Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1
Læs mereBASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012
Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. september 2012
Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereTilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereIndividuelt solvensbehov pr. 31. december 2011
Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2011 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereInformation. pr. 6. marts Solvensbehovsrapport. Halvår Søjle III - oplysninger
Information pr. 6. marts 2012 Solvensbehovsrapport Halvår 2016 Søjle III - oplysninger INDHOLDSFORTEGNELSE Formål og indhold...3 Kapitalgrundlag...4 Kapitalkrav - herunder opgørelse af solvensbehov...5
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 3
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...1 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 218...3 Sparekassen...3
Læs merevestjyskbank Tillæg til Risikorapport
2. kvartal 2014 vestjyskbank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag
Læs mereOpgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr Indledning og baggrund
Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.12 2009 Indledning og baggrund Som led i implementering af Bankpakke I blev det politisk aftalt, at der i lovgivningen skulle indsættes et krav
Læs mereTillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen
Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel
Læs mereINDIVIDUELT KAPITALBEHOV
WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer
Læs mereSparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16
Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereIndividuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012
Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereLangå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III)
Langå Sparekasse Solvensbehov 1.1. 2012 (Basel II Søjle III) 1 Oplysninger om solvensbehov Kapitalbekendtgørelsens 64 stiller krav om at pengeinstitutterne skal offentliggøre oplysninger om solvensbehovet
Læs mereFrøs Herreds Sparekasse
Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2018
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereDen Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN
Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30.09.2013 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1
Læs mereSalling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510
Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige
Læs mereSparekassen Sjælland A/S
Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereRisikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.
Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsrapport 2016. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.
Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereRisikorapport pr. 31. marts 2015
pr. 31. marts 2015 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereTILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØREL- SE AF RISIKOESPONERINGER, KAPITALGRUND- LAG OG SOLVENSBEHOV
Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØREL- SE AF RISIKOESPONERINGER, KAPITALGRUND- LAG OG SOLVENSBEHOV Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30.06.2014
Læs mereTillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.
Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov
Læs mereIndividuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011
Individuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereRisikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015
Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...
Læs mere