Optimering af informationssøgning på mobiltelefoner ved brug af Microformats

Transkript

1 Optimering af informationssøgning på mobiltelefoner ved brug af Microformats Johannes Rasmussen Kongens Lyngby 2009 Bachelorprojekt

2 Technical University of Denmark Informatics and Mathematical Modelling Building 321, DK-2800 Kongens Lyngby, Denmark Phone , Fax

3 Resumé Informationssøgning på internettet via mobiltelefonen lider i dag stadig af manglende brugervenlighed. Problemerne med brugervenligheden skyldes hovedsagelig mobiltelefonens fysiske størrelse, der sætter begrænsninger for mængden af information, der kan blive vist på en gang, og for brugerens interaktionsmuligheder. Dette bachelorprojekt beskæftiger sig med det semantiske opmærkningssprog, Microformats, som redskab til at forbedre brugerens oplevelse af informationssøgning på mobiltelefonen. Microformats giver mulighed for at markere relevant information, såsom events, kontaktoplysninger og adresser på hjemmesider med metadata. Dermed bliver disse informationer lettere at finde, indeksere, gemme og bruge med det rette software. Microformats hjælper brugeren med at færdiggøre flere opgaver med færre handling, og færre handlinger er specielt vigtigt i applikationer på mobiltelefonen. Mobiltelefonen og Microformats kan udgøre en stærk kombination tilsammen, da Microformats til en vis grad har mulighed for at udviske mobiltelefonens svagheder og fremhæve dens styrker. Med udgangspunkt i brugerens behov undersøges, hvorledes Microformats kan benyttes til at forøge effektiviteten og dermed brugeroplevelsen. Som udgangspunkt ses nærmere på tidligere studier og undersøgelser, hvorefter der undersøges hvilke faktorer der har betydning for, hvordan folk bruger internettet på mobiltelefonen. Tilsammen giver denne viden nogle idéer om, hvor og hvordan informationssøgningen kan forbedres. Det udtænkte koncept samt ideerne afprøves i prototyper, der evalueres af testpersoner som repræsenterer brugerne. Evalueringerne bruges som input i udviklingen af en mere interaktiv prototype, som også afprøves af testpersoner. Til slut ses på hvordan Microformats fremtid kombineret med mobiltelefonen ser ud. 1

4 Summary Mobile Web access today still suffers from usability problems. Small screen searching presents special challenges to interaction designers to achieve more effective access to information resources. Input to mobile devices is cumbersome and more effective and useful interaction is needed to increase the user experience and thereby the users satisfaction. This bachelor thesis will introduce Microformats as a solution to these input problems and use it to optimize the information search on mobile devices such as mobiles and PDAs (Personal Digital Assistance). Microformats are a way of adding simple markup to information such as events, contact details or locations, on web pages. The information in them can then be extracted by software and indexed, easily found, saved and used by other applications. Microformats make some of the steps automated and thereby reduce the actions needed to perform a task, which is crucial on mobile devices. Mobile and Microformats make for a particularly powerful combination. Microformats can help overcome some of the limitations of mobile handheld devices while maximizing their strengths. A user centered approach will be used to examine how Microformats can be applied to increase the efficiency of the search and thereby the user experience. To gain a basic knowledge on how best to approach this optimization of the search on the mobile web, we start out by looking at previous studies and related topics like standardization and Microformats. Data gathering is then needed to collect sufficient, accurate and relevant data so that we have the basis understanding of the users needs. With this foundation a concept for the application can be conceived and tested through use of prototypes. Finally an interactive prototype will be developed and tested by the users to evaluate the information architecture and the usability. 2

5 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Summary... 2 Indholdsfortegnelse Indledning Udfordring Opgaven Relaterede emner Skærmens størrelse Fuldt udbytte kræver kreativitet Standardisering og W3C Semantisk web Microformats Mosembro mobile sematic browser Web eller indbygget applikation? Udviklings- og designproces Dataindsamling Indsamlingsmetode Interviews Faktorer Bevægelighed

6 Tid Sociale faktorer Adgangsmulighed Informationssøgning via mobiltelefonen: Specifik information Dataindsamling Afslappet browsing/surfing Kommunikation Prototypeudvikling Konceptet Design Scenarier Evaluering af prototyperne Interaktiv prototype Evaluering af informationsarkitekturen Konklusion Perspektivering Appendiks A Første interview Appendiks B Evaluering Appendiks C Evaluering (korrigeret) Appendiks D Menustruktur

7 1 Indledning Mobiltelefonen er under hastig udvikling og har stor indflydelse på folk i hverdagen. Mere end 3,6 milliarder mennesker ejer eller har adgang til mobile enheder i dag (Jordens befolkning er på omkring 6,7 milliarder). Ud af disse er der over 1,6 milliarder mennesker der har adgang til internettet via en mobil enhed et antal der stiger år for år. Det interessante og lidt uventede er, at kun 1.1 milliard mennesker har internetforbindelse på deres desktop computer. Det mobile internet er altså det største og mest tilgængelige af alle medier (Fling, 2009). I Danmark er situationen den, at størstedelen af befolkningen anvender internettet (ni ud af ti har internetadgang i hjemmet) og mobiltelefoner (93 % ejer én), som en naturlig del af deres hverdag til at kommunikere, søge information og blive underholdt. Dog er det kun en ud af fire der bruger avancerede tjenester, som f.eks. e-post eller personlig navigation (Danmarks Statistik, 2008). Så spørgsmålet er: hvorfor er dette tal ikke større? Brugervenligheden ved informationssøgning på det mobile internet løber med en del af æren. Udfordringen ved informationssøgning samt opgavens fokus vil blive beskrevet nærmere i det følgende. 1.1 Udfordring Internetadgang via mobiltelefonen bliver i større og større grad integreret i folks dagligdag, blandt andet i deres arbejde, hvor de har brug for at holde sig opdateret på farten, ved f.eks. at tjekke deres e- mails. Internetadgangen via mobiltelefonen har ændret sig dramatisk de seneste år; fra en langsom forbindelse via Wireless Application Protocol (WAP), hvor hjemmesiderne kun var tekstbaserede til en hurtig tredje generation (3G) forbindelse med næsten desktop lignende hjemmesider (Vaughan-Nichols, 2008). Ikke desto mindre lider selve internetoplevelsen på mobiltelefonen stadig hårdt af manglende brugervenlighed pga. internettets øgede anvendelsesmuligheder. Specielt navigationen i browseren volder store problemer og giver brugeren dårlige oplevelser, hovedsageligt fordi informationen er uoverskuelig og besværligt at tilgå. Årsagen til disse problemer skal blandt andet findes i mobiltelefonens fysiske størrelse. Hjemmesider rettet mod computerbrugeren er pga. computerens format ofte svære at få et overblik over på små håndholdte enheder. For øjeblikket er de fleste hjemmesider designet til desktop computere, hvilket gør den direkte repræsentation på en lille skræm uæstetisk, svær at navigere i og ofte totalt 5

8 ulæselige (Zhang, 2007). Eksemplet nedenunder, se figur 1, viser hvor uoverskueligt Danmarks tekniske Universitets hjemmeside er, set på en mobil i forhold til på en computer. Figur 1: DTU's hjemmeside set på hhv. computer og mobil kun en lille del kan ses på mobiltelefonen Det er endnu ikke blevet kutyme at lave mobilversioner af hjemmesider, som ellers er én populær måde at løse navigationsproblemet på. På mobiltelefonen, der blandt andet her sin begrænsede skærmstørrelse, kan specifikke oplysninger dermed være tidskrævende og enerverende at finde. Næsten tre fjerdedele af folk har undgået internettet via mobiltelefonen pga. den høje pris for internetbrug og dårlige oplevelser med teknologien. Undersøgelserne understreger behovet for udvikling af mobilekompatibelt indhold til internettet (businessgreen.asia, 2006). Nogle af navigationsproblemerne, som går ud over brugervenligheden, ville man kunne løse ved at kombinere mobiltelefonen med det semantiske opmarkeringssprog Microformats. Dette projekt vil hovedsageligt se nærmere på navigationsproblemet på mobiltelefonen med Microformats som løsningsmulighed. Mere konkret vil problemformuleringen lyde som beskrevet i efterfølgende afsnit. 1.2 Opgaven Projektets fokus vil være at undersøge de behov brugeren har ved brugen af internet på mobiltelefonen, samt hvilke faktorer der har indflydelse på denne. Derudfra vil udfordringen ligge i at benytte de indsamlede data til at konceptudvikle og designe en nyttig applikation, der forbedrer brugerens oplevelse af informationssøgning på internettet via mobiltelefon det skal gøres simpelt, lettere og mere behageligt at tilgå og bruge information via mobiltelefonen. Applikationen skal benytte de værktøjer Microformats giver at arbejde med. 6

9 Når projektforløbet er færdigt, skal der foreligge en velfungerende interaktiv prototype. Denne skal give et indryk af, hvordan designet og funktionerne vil være i det endelige produkt. Denne rapport dokumenterer arbejdsprocessen, og beskriver og diskuterer de forskellige metoder, der er blevet brugt. Opgavens struktur er kronologisk ift. arbejdsprocessen. Først ses nærmere på relaterede emner, for bedre at forstå de skruer, man kan skue på for at ændre brugeroplevelsen. Derefter undersøges brugernes behov. Der er mange løsningsmuligheder, så for at opnå et produkt der tilfredsstiller brugerne, inddrages de ligeledes løbende i design- og udviklingsprocessen. Overordnet vil rapporten se på, hvad der kan komme ud af at kombinere mobiltelefonen og Microformats. Liste med begrebsdefinitioner: Mobilt internet Det internet man tilgår fra mobiltelefonen. Microformats Beskrevet nærmere i afsnittet Microformats. Brugeren En hvilken som helst person, der kunne tænke sig at bruge en mobiltelefon til at gå på nettet. Testperson Repræsentant for brugerne. Applikation Det produkt, program og mere specifikt den add-on der udvikles. 7

10 2 Relaterede emner I dette afsnit ses der nærmere på tidligere undersøgelser og studier, som vil være med til at give en forståelse af, hvordan man bedst takler udfordringen, der ligger i at forbedre informationssøgning på internettet via mobiltelefonen. Derudover skal der ses på hvad, standardiseringer og best practices kan gøre for brugervenligheden samt hvilke fordele og ulemper, der er ved at lave en webapplikation. Først ses nærmere på undersøgelser, der beskæftiger sig med den indflydelse skærmens størrelse har på vores tilgang til information. 2.1 Skærmens størrelse Brugere vil fra deres mobile enheder gerne kunne tilgå alle former for information, helst hvor som helst, når som helst lige fra s til nyheder. Udfordringen ligger, som beskrevet, hovedsageligt i enhedernes begrænsede skærmstørrelse, der som oftest højest udgør 6 % af en almindelig computerskærm. Fra designerens side kræver det dermed detaljerede overvejelser angående skærmens layout. Skærmens størrelse kan man ikke ændre på, da den er en nødvendighed for at mobiltelefonen forbliver mobil. Forskellige aspekter er derfor nødvendige at undersøge og tage højde for, inden man udvikler en applikation til mobiltelefonen. Når man ser nærmere på skærmens indflydelse på forståeligheden og læsehastigheden ud fra dens højde og bredde, viser en undersøgelse (Duchnicky, 1983) at forståelsen ikke ændres synderligt, og at læsehastigheden hovedsagelig afhænger af skærmens bredde. Undersøgelserne skal dog siges at have været simplificerede, da de kun gav mulighed for at navigere vertikalt, altså op og ned på skærmen. Trods denne simplificering viste undersøgelserne, at man i gennemsnittet læser 25 % hurtigere på en skærm, der er tre gange så bred (dvs. man læser 25 % hurtigere på en skærm der f.eks. 9 cm. ift. en der er 3 cm.). En ændring på højden ændrer ikke ens læsehastighed markant; man læser kun 9 % langsommere med en skærm indeholdende 4 linjer end en med 20 linjer og samtidig ændres forståelsen ikke betydeligt. Overordnet kan disse forholdsvis gamle undersøgelser bruges i mobilapplikationssammenhænge til at vise, at der ikke er den store forskel på læsning og brug af tekst på en lille skærm og en stor skærm. Dog skal man bide mærke i, at det ikke er hensigtsmæssigt at lave et layout, der reducerer bredden, da det vil formindske brugervenligheden markant. I en anden interessant undersøgelse (Jones M. B., 2003) ser man nærmere på brugernes adfærdsmønster under søgning og forskellen i effektivitet ved brugen af hhv. store og små skærme. I undersøgelsen blev der fokuseret på en WAP-baseret mobil og en PDA (Personal Digital Assistant). Større 8

11 skærm betød flere søgeresultater på én side samt mere information omkring hvert enkelt søgeresultat. Brugerne skulle i øvelserne besvare turistspørgsmål ved at finde oplysningerne på nettet. Resultaterne fra undersøgelsen viste, at brugerne, der brugte den WAP-baserede mobil, kun klarede 36 % af opgaverne, og PDA-brugerne klarede 80 % af opgaverne. Konklusionen var at brugeroplevelsen af den WAP-baserede mobil må have været frustrerende. Overordnet for begge slags brugere var, at hvis de klarede opgaven gik det stærk, hvorimod hvis de ikke kunne finde oplysningerne, blev der brugt meget tid. Årsagerne skal findes i: At de små skærme ikke kunne vise så mange søgeresultater pr. side, hvilket kombineret med at man sjældent kigger på næste side af søgeresultater, resulterede i, at det mest relevante link sjældent blev valgt. At brugerne blev lost, når de skulle finde informationen med den lille skærm inde på selve hjemmesiden, de havde fundet via søgningen. I undersøgelsen viste deltagerne endvidere, hvor uattraktivt det var at browse (navigere rundt på siden manuelt) ved at bruge sidernes søgefelt i stedet. For at udføre bestemte opgaver brugte deltagerne med den lille skærm dobbelt så mange gange søgefeltet på hjemmesiden som deltagerne med en stor skærm. Generelt om brugerne blev der sagt (Jones M., 2006, s. 255 linje 5 fra bunden): They didn t want to wade through hard-to-navigate material; they wanted a direct answer Deltagerne med de store skærme fik derudover udført flere opgaver hvilket viste, at de links deltagerne med de små skærme valgte, var dårligere valgt, da der samlet set blev besøgt samme antal sider. Konklusionen var at søgeresultaternes relevans skulle kunne ses hurtigt, for at oplevelsen af søgning på internettet via mobiltelefonen skal blive bedre. Derudover vil brugerne helst at de skal navigere så lidt som muligt for at forstå materialet - brugeren læser oftest ikke for fornøjelsens skyld, når der skal løses en opgave. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at der skal nytænkning og kreativitet på bordet, for at finde brugervenlige løsningsmodeller til udfordringen om informationssøgning på mobiltelefonen. 9

12 2.2 Fuldt udbytte kræver kreativitet Forventningerne til internettet via mobiltelefonen har altid været store, og idealet har, siden internettet på mobiltelefonen blev en realitet, været at det skal fungere præcist, som det vi kender fra computeren. Men som det fremgår flere steder og blandt andet af flere af de interviewede i artiklen The Mobile web Comes of Age (Vaughan-Nichols, 2008) siger: The screen size, speed, and input mechanisms for a mobile device will never catch up with what s capable on a full-size computer Man vil altså med denne tilgang kun blive skuffet over internetoplevelsen på mobiltelefonen, hvis man sammenligner og forventer, at det skal fungere som på computeren. Som webudvikler og designer bør man forstå disse begrænsninger og se mulighederne i mobiltelefonens styrker. Så snart dette accepteres kan man for alvor begynde at udvikle gode hjemmesider og applikationer til mobiltelefonen. Som beskrevet i Web content adaptation for mobile handheld devices (Zhang, 2007) kan Creative technologies [ ] help overcome the limitations of mobile handheld devices while maximizing their strengths Altså er det kun ved hjælp af kreative teknologier, at man kan overkomme mobiltelefonens begrænsninger og derigennem udnytte dens styrker. Nogle af mobiltelefonens altoverskyggende styrker (Jones M. M., 2006), er blandt andet, at det er det: Første medie der kan alt, hvad de tidligere seks medier kan tilsammen o Den skrevne presse, lydoptagelse, biograf, radio, TV, internet Første rigtige personlige medie Første medie som altid er på Første Medie man altid har ved hånden Det eneste medie hvor der er indbygget betalingskanal Ved at kende styrkerne og løsrive sig fra de gamle tænkemåder vil der kunne opstå flere nye alternative tilgange til udfordringen. Derudover vil man i det hele taget kunne udtænke en masse interessante applikationer, der kan få udbytte af mobiltelefonens styrker som medie. Det der er brug for er godt interaktionsdesign og dermed gode brugeroplevelser. En god måde at sikre sig, at man får skabt en god brugeroplevelse er ved, at bruge standarder og følge de retningslinjer, som standardiseringsorganisationerne udvikler. 10

13 2.3 Standardisering og W3C Udviklingen af standarder, protokoller og anbefalinger er afgørende for at få forbedret brugervenligheden og få øget den indbyrdes kompatibilitet mellem de forskellige formater. Formålet er overordnet at udnytte internettets fulde potentiale og sikre dets udvikling. World Wide Web Consortium s (W3C) mobile web initiativ har dette som formål og har til udviklere, designere og andre der arbejder med det mobile web, udarbejdet et sæt Mobile Web Best Practices 1.0 (W3C, 2008). Dette sæt skal give dem indsigt i, hvordan man får udnyttet mobiltelefonens kapacitet, lavet en god navigation på hjemmesiderne og derudover hvordan layout og indhold helst skal sættes op. Et af hovedpunkterne i deres anbefalinger, er ideen om at udvikle ét internet. Som beskrevet på deres hjemmeside, skal One Web så vidt det er fornuftigt have de samme informationer og tjenester tilgængelige for brugere uanset hvilket apparat de bruger. Dette betyder dog ikke, at den samme information der er tilgængeligt, skal repræsenteres præcist på samme måde på alle apparater. F.eks. har mobiliteten, apparatets kapabilitetsvariationer, båndbredde og mobile netværk alt sammen en effekt på repræsentationen, hvilket der skal tages højde for. En anden vigtig udvikler og formidler af standarder er Internet Engineering Task Force (IETF), der ved hjælp af Request For Comment - dokumenter (RFC) beskriver standarder for internettet. Disse RFCs bliver, som udgangspunkt, udformet som et depatindlæg af f.eks. en ingeniør eller en forsker, hvorefter IETF bruger nogle af forslagene som standarder. Blandt andet er standarden til vcard beskrevet i et RFC, som danner basis for Microformats hcard (Se afsnittet om Microformats). Retningslinjer og standarder er som sagt med til at forøge brugervenligheden og kunne dermed gavne mange, hvis udviklere og designere tog dem med i deres overvejelser og brugte dem i praksis. Dog er langt fra de fleste retningslinjer og standarder blevet kutyme at bruge. I dette projekt ses der på, hvad Microformats med sine standardiserede formater, ville kunne gøre for brugervenligheden, hvis det blev brugt på hjemmesider i al almindelighed. Dog rejser hønen og ægget -problematikken sig her - hvem skal begynde at bruge Microformats først for at det er blevet en succes; skal de være lagt på hjemmesiden først hvorefter man så laver applikationerne eller omvendt. Personligt tror jeg, at der skal udvikles attraktive applikationer, som folk kan se en fordel i at bruge, før Microformats bliver anerkendt og brugt i større omfang. Man publicerer dog oftest (altid!) for at andre skal læse det, så hvorfor ikke gøre den meget lille indsats at tilføje Microformats til ens informationer. I næste afsnit ses kort nærmere på Semantisk web, hvorefter der tages fat på Microformats samt hvilke muligheder denne teknologi kan give. 11

14 2.4 Semantisk web Man kan ikke beskrive Microformats uden kort at have beskrevet ideen bag det semantiske web. Det semantiske web er en vision om et fremtidigt internet, hvor betydningen af informationer forstås af computere. Det tidligere beskrevne W3C arbejder på, at det semantiske web skal gøre det lettere for computere og mennesker at samarbejde specielt med henblik på at computere så kan overtage noget af det trivielle arbejde med at sortere og sammenkæde informationer (Kristensen, 2003). Alt dette skal ses i forhold til det nuværende net, der hovedsageligt er designet for, at folk kan lægge information op, som andre folk kan læse. Tim Berners-Lee, der er krediteret for at have opfundet World Wide Web og nuværende direktør for W3C, beskriver Semantisk Web således (Berners-Lee, 2001, s. 3 linje 7): "The Semantic Web is an extension of the current web in which information is given well-defined meaning, better enabling computers and people to work in cooperation." Hans vision er, at man får udviklet et web, som gør det lettere for mennesker at finde relevant information og som samtidig gør det lettere for computere at tale sammen. Målet er et bedre samarbejde mellem mennesker og computere. Med det semantiske web er ideen at lave en mere dybdegående og kompleks ændring i repræsentationen af informationen, der både beskriver informationen samt den sammenhæng den indgår i. Skal teknikken forklares (og dog forsimples), indgår i udviklingen af det semantiske web, brugen af Extensible Markup Language (XML), Ressource Description Framework (RDF) og Universal Ressource Identifier (URI). XLM tillader at lave tags såsom f.eks. <postadresse>, og giver dermed muligheden for at få struktureret ens dokumenter, dog beskriver XML ikke hvad denne struktur betyder. Meningen bliver beskrevet af RDF, som giver essensen af meningen i form af såkaldte RDF-triplets. Med RDF-triplets går man ud fra, at informationen kan beskrives ved disse tre elementer: Udsagn, verbum og objekt. Et eksempel kunne være Johannes, har_alder, 23år. I URI gives så definitionen for udsagn, verbum og objekt, da f.eks. år kunne være mål i menneske eller hundeår. Disse URI er enormt vigtige for at kunne forbinde data på internettet. Med det semantiske net vil f.eks. en søgemaskine kunne hjælpe med i at sortere informationer og finde de mest anvendelige informationer, nu hvor den kender sammenhængen. Overordnet er det semantiske web en del mere omfattende end Microformats, men Microformats hjælper med at tilføje mening til HTML-koden (Hyper Text Markup Language koden), som det ses af næste afsnit. 12

15 2.5 Microformats Microformats er basalt set en simpel måde at tilføje ekstra mening til den information, man finder på hjemmesider. Denne ekstra mening, også kaldet metadata, gør det lettere for mennesker og computere at forstå, finde og bruge den ønskede information fra en hjemmeside. Den officielle definition fra microformats.com beskriver Microformats som værende: Designed for humans first and machines second, Microformats are a set of simple, open data formats built upon existing and widely adopted standards Det ses ud fra den officielle definition, at Microformats ikke udgør et nyt (programmerings-) sprog, men genbruger og bygger videre på allerede eksisterende sprog, som f.eks. HTML (HyperText Markup Language). Formaterne er attraktive, idet man stort set uden programmeringsbaggrund kan tilføje denne ekstra mening til sine oplysninger. Kun basalt kendskab til (X)HTML er en forudsætning. Formålet er at bygge videre på webudviklernes kunnen og udvikle en standardiseret måde at gøre informationen mere tilgængelig på under webudvikling. Microformats tog et stor kvantespring under en konference i interaktionsteknologi i 2004 (Allsopp, 2007) og har siden fået opbakning af mange indflydelsesrige personer inden for IT-verdenen, blandt andre Bill Gates 1, der mener, der bør gøres en indsats for at man blive enige om formaterne. Når man ser mere konkret på Microformats, kan det f.eks. bruges til at tilføje en simpel kode til information omkring events, kontaktinformationer eller adresser. Derefter kan man med bestemte software finde, indeksere og eventuelt gemme informationen. Iblandt de mest anerkendte findes f.eks. et add-on til Firefox kaldet Operator, som finder nogle af de mest brugte formater, såsom hcards og hcalender. Eksemplet på figur 2 viser hvordan Operator har fundet en kontakt på hjemmesiden, i dette tilfælde Microformats community. Denne kontakt kan man så vælge at udføre en handling på eksempeltvis tilføje den til ens Yahoo! Contracts. Operator er kaldt således, da paradigmet stammer fra en gammeldags telefonoperator, hvor man kunne forbinde et opkald til et andet og dermed skabe en forbindelse mellem brugerne. I Operator forbindes informationerne skrevet i HTML med andre applikationer. 1 Under interviewet siger Bill Gates at vi har brug for Microformats. 13

16 Figur 2: Operator kan føre information fra HTML over i andre programmer Ligeledes findes Tails Export, som er endnu et addon til Firefox. Dette addon opstiller oplysningerne omkring f.eks. en event og gør det muligt hurtigt at få overblik over, hvilke events der er, hvor de befinder sig geografisk og om man vil tilføje dem til andre programmer såsom en kalender. På figur 3 ses et screen shot fra Tails Export fra hjemmesiden under en event i Valby Hallen. Figur 3 Tails Export giver her overblik over de event, der er at finde på hjemmesiden Blandt de allerede eksisterende formater findes: hcard: Kontaktinformationer. Nok noget af det man ser oftest på nettet. Med hcard har man et simpelt format, der kan bruges til at repræsentere enkeltpersoner, firmaer og steder. Se eksemplet i den todelte tabel nedenunder. I formatet indgår informationer såsom navn, , adresse og telefonnummer. hcalender: Events. Fest med vennerne, skovtur med kæresten eller personalemøde på arbejdet informationer man ligeledes ser over alt på nettet. Alle slags begivenheden kan beskrives med dette format; fodboldkampe, teaterforestillinger, rockkoncerter. For disse er der bestemte konventioner for, hvordan syntaksen skal være. World Wide Web Consortium (W3C) og Internet Engineering Task Force er med til at bestemme standarder. Teknisk set ser syntaksen for 14

17 f.eks. hcard ud som i boksen nedenunder fra at en browser kan læse informationen, kan den nu begynde at forstå den: Eksempel for microformatet hcard i kode <div id="hcard-johannes-rasmussen" class="vcard"> <span class="fn">johannes Rasmussen</span> <a class=" " href="mailto:johs_ras@msn.com">johs_ras@msn.com</a> <div class="adr"> <div class="street-address">kollegiebakken 9, st 2702</div> <span class="locality">kongens Lyngby</span> <span class="postal-code">2800</span> <span class="country-name">danmark</span> </div> <div class="tel"> </div> </div> hcard på hjemmesiden Johannes Rasmussen johs_ras@msn.com Kollegiebakken 9, st 2702 Kongens Lyngby, 2800 Danmark Den ovenstående kode er lavet med generatoren fra og er et udtryk for den support, der ligger bag Microformats udviklere gør en indsats for at gøre formatet let at bruge og tilføje. I programmer som Dreamweaver og diverse content mangement systemer (CMS) er Microformats blevet en integreret del, hvilket dermed gør det let at tilføje. Sideløbende med at dette projekt, har jeg lavet en hjemmeside i CMS-programmet Joomla!, hvor jeg implementerede en hcard på forsiden, for at se hvor kompliceret dette ville være, se figur 4. 15

18 Figur 4: Implementering af hcard, dvs. kontaktinfo, på hjemmeside I Joomla! var de forskellige microformater ikke en del af CMS-systemet, systemet, men der var ingen problemer med at tilføje hcardet til hjemmesiden. Mine kontaktinformationer er blevet tilføjet på en sådan måde, at den kan tilgås fra alle steder på hjemmesiden, og hverken Operator eller eller Tails Export har problemer med at finde dem. I virksomhedssammenhæng kan både både store og små virksomheder drage fordel af Microformats, bland andre benytter Yahoo og Cork d sig af det, hvilket gør deres sider mere interaktive. Semantisk markup betyder i sidste ende mere brugervenlige produkter, som det fremgår af figur 5. Figur 5: Forbindelsen mellem Microformats og mere re brugervenlighed 16

19 Selve princippet bag udviklingen af de enkelte microformater er ifølge John Allsopp overordnet: Løs et specifikt problem Start så simpelt som muligt Design for mennesker først, maskiner derefter Genbrug byggeblokke fra andre udbredte standarder Modulopbygning og embeddable Efter som Microformats gør det muligt at indeksere de vigtige oplysningerne og dermed gøre dem mere tilgængelige, vil mobiltelefoner og Microformats kunne udgøre en stærk kombination. Selve indekseringen ville være svær og for ikke at sige umulig at implementere uden Microformats. Et andet aspekt der gør Microformats attraktivt er, at det kan få informationerne fra hjemmesider til at arbejde sammen med andre applikationer på computeren, såsom Outlook og Google Earth. Dette vil være muligt at overføre til mobiltelefonen, hvor kontaktinformationer kan tilføjes til ens kontaktbog, og adresser kan benyttes i GPS en til at finde korteste vej. Et eksempel på hvordan man kan integrere Microformats i sin browser, for at forbedre sin informationssøgning på en mobil, er Mosembro. 2.6 Mosembro mobile sematic browser Mosembro en sammensætning af ordene mobile semantic browser, er et projekt af Aleksander Kmetec, hvis formål er (Kmetec, 2009): to make a better mobile browser with the help of embedded semantic metadata Da det er et projekt udført til Android developer challenge, er det ikke muligt at finde mange oplysninger omkring f.eks. implementering eller overvejelser. Ud fra Aleksanders Kmetec hjemmeside virker Mosembro på den måde, at den scanner en hjemmeside for Microformats og indsætter et link i det. Dermed kan man hurtigt udføre opgaver såsom: Tilføje events til Google Calendar Vise adresse i Androids indbyggede kort Planlægge ens tur til et givent sted dog kun i London 17

20 Kopiere adresser til clipboard Søge på hele hjemmesider Disse opgaver kan virke forholdsvis trivielle på en computer, men vil hjælpe meget på en mobil uden keyboard, mus og muligheden for at copy/paste. Mosembro er det eneste forsøg på at kombinere Microformats med mobiltelefonen, jeg har stødt på i min research. Indsigten i skærmens og standardernes indflydelse på produktets endelige brugervenlighed, samt mobiltelefonens styrker og Microformats som værktøj udgør et vigtigt fundament til udviklings- og designprocessen en slags forudgående dataindsamlig. Med disse emner i tankerne har man nogle gode forudsætninger for at undgå diverse faldgruber. Inden der ses nærmere på design og udviklingprocessen, skal der ses på hvordan applikationen bør implementeres 2.7 Web eller indbygget applikation? For et lille stykke tid siden overvejede man overhovedet ikke dette spørgsmål alle applikationer blev lagt på mobiltelefonen. Men efter hånden som forbindelsen til det mobile net er blevet bedre og anvendelsesmulighederne større, er der mange aspekter, der taler for en webbaseret applikation. En altoverskyggende grund er at en webbaseret applikation vil kunne løse problemet med fragmentering: Ingen mobiltelefoner er ens, og det er umuligt at skabe en god brugeroplevelse på mange forskellige mobiltelefoner på samme tid, med en indbygget standard applikation det vil kræve, at man tilpasser applikationen til den enkelte mobiltelefonmodel. Dette vil være enormt ressourcekrævende, da hver model blandt andet har hver deres udviklingsværktøjer og programmeringssprog - som Brian Fling skriver (Fling, 2009, s. 166 linje 6): Getting your application on one platform is a snap, but getting it on two is a challenge, five a costly headache, and supporting fifty virtually impossible Det mobile internet er den eneste platform, der er tilgængelig og virker på alle mobile enheder, da det bruger samme standarder og protokoller på de forskellige modeller såvel som på det desktopbaserede internet. Derudover har Internettet og browseren vist sig at være det centrale omdrejningspunkt for nytænkning og innovation - det teknologiske markeds centrum hvor størstedelen af applikationer og services til folk bliver leveret. 18

21 Ser man på nogle af økonomien, vil en webbaseret applikation give mere kontrol til udvikleren, der ikke er nær så afhængig af en mellemmand (f.eks. en operatør) til at videresælge. Applikationen kan bedre imødekomme brugerens forventninger til innovation, hvis det er muligt at lægge opdateringen op løbende. Brugerne kan ligeledes få de samme applikationer som f.eks. deres venner, selvom de ikke har den samme mobiltype. Ulemper kan man dog ikke komme udenom. Selv om der ikke står nogle steder, har folk en tendens til at tro at applikationer til mobiltelefonen skal være gratis det kan derfor være svært at kræve penge for sine applikationer, hvis man selv vælger at markedsføre dem selv på det mobile net. Derudover kan være besværligt at skulle indtaste sine dankortoplysninger på mobilen og til dels usikkert, og det er dermed blevet mere eller mindre kutyme at betalingen går gennem ens telefonselskab. Der dermed også kræver en del af fortjenesten. Et aspekt, der ikke er en ulempe, men mere taler for at indbygge applikationen i stedet, er at den kommer til at være lettere at implementere og få til at samarbejde med mobiltelefonens andre funktioner, såsom kamera og GPS. Et sidste punkt som man skal være opmærksom på, er sikkerheden og beskyttelsen af ens privatliv, når der åbnes for en forbindelse mellem mobilen og internettet. Laves en applikation, der består i at overføre informationer fra internettet til mobil og eventuelt den anden vej, bør man huske at sikre sine fortrolige oplysninger så godt som muligt. Et interessant alternativ til at indbygge applikationen på mobiltelefonen eller på internettet, er at lave et plug-in eller en add-on til browseren. Indtil videre er det kun Mozilla Firefox, der er i gang med at udvikle en mobilbrowser, hvor det vil være muligt at tilføje add-ons. De add-ons vil kunne være som en slags hybrid, der implementeres i browseren og dermed er på nettet, samtidig kan de efter sigende uden problemer tilgå mobiltelefonens funktioner. Ens produkt bliver dog dermed browserafhængig hvilket betyder, at kun de der benytter den pågældende browser (Firefox), vil have glæde af dens funktionalitet. I udviklingen af en applikation, hvor man forbedrer informationssøgning vha. Microformats, tror jeg en applikation implementering i browseren vil virke optimalt. Med udgangspunkt i denne opfattelse begyndes design- og udviklingsprocessen. 19

22 3 Udviklings- og designproces Efter at have sat sig ind i problemstillingen, er det vigtigt at have valgt sig en fremgangsmåde, der passer til udviklings- samt designprocessen. Fremgangsmåden skal overordnet strukturere forløbet for at få taget højde for flest mulige problemstillinger og dermed opnå den bedst mulige applikation. Så tidligt som muligt i forløbet, skal man have taget hånd om diverse fejl og problemer, inden de senere i forløbet bliver for ressourcekrævende at ændre. Formålet er i sidste ende at få udviklet en applikation, der kan hjælpe brugeren til at få udført opgaver og nå sine mål. Brugeren er dermed et vigtigt element i udviklingen og skal derfor være i centrum for fremgangsmåde. I dette projekt kommer interaktionsdesignprocessen hovedsageligt til at indeholde tre elementer: Dataindsamling - forstå brugerne og deres behov Udvikle prototyper - løsninger der imødekommer brugernes behov Evaluering af prototypen feedback fra brugerne Feedback fra brugeren er dog ikke kun begrænset til selve evalueringen, men har indgået løbende i processen. Dette te skyldes, at uanset hvor klare brugerens behov er fra start, og hvor god en idé er, vil det altid være bedst at revurdere designet ind imellem efter at have fået nye input. Figur 6: Fremgangsmåde for dette projekts udviklings- og designproces En grafisk repræsentation af fremgangsmåden ses på figur 6. Resten af rapporten vil være struktureret ud fra fremgangsmåden fra figuren, hvor der lægges ud med en identifikation af brugerens behov i form af dataindsamling. Som Brian Fling skriver i bogen Mobile Design and Development (Fling, 2009, s. 67 linje 4 fra brunden): 20

23 Bad mobile strategies often start with bad assumptions. No one in mobile claims to know everything about mobile, it is simply too large of an ecosystem to keep tabs on all the facets. I ve found the safe bet is to start with an understanding of your users needs Det mest sikre er at tage udgangspunkt i brugerens behov. Yderligere gør han det klart, at ingen påstår at vide alt om mobil, hvilket jeg sagtens kan tilslutte mig. Rapporten beskriver min fremgangsmåde, som er speciel for dette projekt - det spændende ved interaktionsdesign er at opskrifter og fremgangsmåden aldrig er den samme. Fremgangsmåden må tilpasses løbende efter forholdene. Med de mål man har sat sig for brugerens oplevelse af produktet samt brugervenligheden af produktet i tankerne, kan man gå i gang med dataindsamlingen. 21

24 4 Dataindsamling I starten af projektet gælder det om at suge så meget information til sig og samtidig undgå at låse sig fast på en bestemt løsningsmulighed. Undersøgelsen af brugernes behov starter derfor åbent og bredt, hvorefter den senere i forløbet går i detaljer. 4.1 Indsamlingsmetode Før dataindsamlingen påbegyndes, skal man have gjort det klart, hvad man ønsker at få undersøgt. Med andre ord afklare hvilke mål, man har med undersøgelsen. Ellers risikerer man at bruge tid og ressourcer på at undersøge noget irrelevant. I mit projekt er det yderst vigtigt at have indsamlet data i starten, der dækkende beskriver brugernes behov. Der er et utal af metoder, deriblandt interviews, spørgeskemaer og senere deciderede observationer af brugerens reaktioner og interaktion med den givne prototype. Det mest optimale er at få inddraget brugerne bedst muligt, da det i sidste ende er dem der skal have gavn af applikationen. Resultaterne man får ud af sine undersøgelser, skal derefter analyseres og bruges videre i processen. Metoden der vil blive brugt til denne dataindsamling vil være interviewet, da den giver mulighed for at stille åbne spørgsmål og ansigt til ansigt få brugerens svar. Dette betyder at man på stedet kan gå dybere ned i et spørgsmål om nødvendigt. Spørgsmålene, se appendiks A, for denne første dataindsamling skal være med til at klargøre brugernes behov. Da brugere oftest har svært ved at beskrive deres behov eksplicit, søges det aflæst gennem brugernes brug af internettet, hvilken type information der søges samt deres holdning til informationssøgning via mobiltelefonen. Ved at kende de faktorer der har indflydelse på brugernes brug af internettet på mobiltelefonen, kender man også deres behov. Overordnet vil der blive undersøgt hvor, hvornår, hvorfor og hvorledes brugerne benytter internettet via mobiltelefonen. Spørgsmålene er udformet således at der startes med nogle strukturerede og lukkede spørgsmål om den givne bruger, og derefter bliver spørgsmålene mere åbne og fleksible. Dette giver nogle konkrete informationer om brugeren, og samtidig får man et åbent indblik i brugerens behov. Resultater fra de interviews vil blive kombineret med resultater fra Nokia Research Center, som er beskrevet i en artikel kaldet How People Use the Web on Mobile Devices fra 2008 (Cui, 2008). Disse undersøgelsesresultater vil kunne komplementere hinanden og give et mere helt billede af brugerne. Undersøgelsen fra Nokia Research Center er foretaget over 4 år fra og har haft 47 deltagere. 22

25 4.2 Interviews Det interessante ved interaktionsdesign er at få nye input ind i udviklingsprocessen fra brugerne. For at fange de potentielle brugere i de givne situationer, hvor applikationen er tiltænkt, er interviewene blevet foretaget i toget (4 deltagere), bussen (5 deltagere) og på DTU s område (5 Deltagere). Der er så vidt muligt prøvet på at vælge en så repræsentativ gruppe som muligt: De interviewede var i alderen og stort set ligeligt fordelt på begge køn - alle med egen mobiltelefon. Uddannelses- og jobmæssigt var hovedparten studerende eller med akademisk baggrund og de ikke-studerende besad et job i hovedstadsområdet. Alle var bosat i hovedstadsområdet. Som supplement blev yderligere 10 personer interviewet kort omkring hvordan de brugte internettet via mobiltelefonen de sidste 3 gange. Dette hjalp brugeren til mere konkret at tænke over, hvad de brugte det mobile net til, ellers havde de en tendens til at sige, hvad de troede, man gerne ville høre. 4.3 Faktorer Ud fra de 14 interviews plus de 10 små interviews tegner der sig et klart billede af, at der hovedsageligt er 4 faktorer der spiller ind i brugen af internettet via mobiltelefonen: Bevægelighed, tid, social og adgangsmulighed. I det følgende vil der være en gennemgang af de enkelte faktorer. Bevægelighed. Mobil vs. Stationær. Internettet bruges alle steder, i bussen, foran TV et i stuen og endda under forelæsningerne. Man kan ligge ned i sin seng eller sidde ved morgenbordet og tjekke sin e- mail uden at behøve at tænde sin bærbare eller stationære computer. Nu når man kan tjekke sin mobil for vigtige s, kan man tillade sig at en længere kaffepause og behøver ikke at vente foran computeren. Med sin bærbar er man ikke altid sikker på et trådløst internet, men på mobiltelefonen vil mobilnettet stort set altid kunne tilgås. Især Iphone-brugere benytter internettet daglig, og smart phones er i det hele taget med til at øge brugen af internettet. Smart phones har været årsagen til en fordobling af brugere af internettet via mobile i løbet af det sidste år, skriver NewMediaAge (McEleny, 2009). Tid. Især mellem planlagte aktiviteter, hvor man har tid til overs (specielt ventetid), er internetadgang på mobiltelefonen nyttigt. Enten venter man på at bussen kommer, at man kommer frem til kassen i supermarkedet eller at en ven dukker op. Som en at testpersonerne sagde under transporten: I bussen får jeg ofte tiden til at gå med at tjekke de RSS [Really Simple Syndication] feeds jeg har lagt ind 23

26 De fleste kender også til, at der nogle gange opstår små underlige øjeblikke, hvor man ikke bare har lyst til at stå og kigge ud i luften og man derfor tager sin mobil frem specielt i sociale sammenhænge. Mobiltelefonen skal tilpasses disse øjeblikke, så det ikke kræver meget tid at komme til informationen. Sociale faktorer. Mobiltelefonen er en personlig ejendel, man altid holder tæt på kroppen. Blandt de interviewede viste det sig dog, at mobiltelefonen ofte indgår i samtaler f.eks. når diskussioner skal afgøres. Især de adspurgte på DTU afgjorde spørgsmål ved at tjekke svaret på f.eks. Wikipedia. Det kan dog samtidig også være en irriterende faktor, hvis samtaler afbrydes fordi folk tjekker deres mail eller hopper på Facebook. En bivirkning er at folk virker fraværende, når de sidder med næsen nede i mobiltelefonen Dog kan mobiltelefonen også medvirke til at udrydde pinlig tavshed blandt andet ved at man kan fremvise billeder fra Facebook. Årsagen til den enkelte brugers valg af mobiltelefon var hovedsageligt designmæssige faktorer mobiltelefonen måtte helst gerne se godt ud, både modeltypen og selve interfacet på mobiltelefonen. Adgangsmulighed. Adgang til nettet. Om der var en forbindelse til internettet til rådigheden var ligeledes en afgørende faktor for brugen af internettet via mobiltelefonen. I dette projekt har dette har dog ikke været af yderligere betydning, da det tager udgangspunkt i, at internettet kan tilgås alle steder(!). Ligeledes er priserne på dataoverførsel en meget betydelig faktor, der i de fleste tilfælde afgør brugernes færden på internettet via mobiltelefonen. Mange fravælger mobilt internet, da de ikke føler sig velinformeret omkring priser/abonnement og brugen i det hele taget. At regningen hurtigt stiger, ligger fast i folks bevidsthed og hæmmer deres brug af internettet. En af de oftest brugte vendinger var at: det koster for meget!. Derfor vil det kun være nyttige informationer, der vil blive søgt, hvis datatrafikken forbliver så dyr, og services såsom Youtube fravælges. 4.4 Informationssøgning via mobiltelefonen: Kigger man nærmere på selve informationssøgningen på internettet, sker det primært på tre forskellige måder; søgning på specifikke informationer, informationsindsamling og browsing /surfing. Specifik information. At finde specifikke oplysninger såsom navne, adresser, eventoplysninger, telefonnumre, hvornår bussen går, de seneste nyheder er de mest udbredte opgaver på det mobile internet. Idealet er at finde de ønskede oplysninger så hurtigt som muligt. 24

27 Dataindsamling. Denne opgave er knap så udbredt, da man gerne vil finde en bred vifte af oplysninger om et givent emne. Specielt i denne sammenhæng er det en ulempe, at man som oftest ikke kan have flere browservinduer åbne eller flere faneblade. Man har dermed ikke muligheden for at skifte mellem de oplysninger man har fundet og er nødsaget til at huske dem(!). Dette medfører oftest, at man venter med opgaver som disse til, man sidder ved en større computer med bedre navigationsmuligheder (stort keyboard, mus og muligheden for at copy/paste). Afslappet browsing/surfing. Denne informationssøgninger er som oftest lystbetonet og har intet specifikt formål andet end at holde sig underholdt. Specielt Facebook eller Twitter er et godt eksempel, hvor formålet blot er at holde sig opdateret på andres liv. 4.5 Kommunikation Hovedformålet for mobiltelefonen er at kunne kommunikere med andre ikke at forglemme. Derfor bruges meget af tiden på mobile internet til at tjekke s, chatte via instant messaging client eller snakke via Skype, derudover at holde sig opdateret på de forskellige fora og communities på nette. 25

28 5 Prototypeudvikling På baggrund af de indledende undersøgelser samt dataindsamlingen udvikles en nogle low-fidelity prototyper. Disse prototyper skal testes og evalueres for at afgøre om konceptet holder, samtidig med at brugerne får mulighed for at komme med ideer til forbedringer. Protyper giver det bedste fundament for kommunikation mellem interaktionsdesigner og bruger. Grundige tests af ideer på ens low-fi prototyper gør, at man får afprøvet sine ideer tidligt inden dårlige ideer bliver for omfattende og ressourcekrævende at lave om. Konceptet er som følgende: 5.1 Konceptet 1. Gennemsøger hjemmesider for vigtigt informationer (Microformats) såsom kontakt-, adresseog eventoplysninger. 2. Indekserer informationer i et brugervenligt layout 3. Gør noget brugbart med informationerne! - Muliggør hurtigt f.eks. at kunne finde vej til en adresse, tilføje kontaktoplysninger og tilføje events til sin indbyggede kalender. 5.2 Design De første low-fi prototyper er lavet i Powerpoint, da dette program giver nogle værktøjer til rådighed, der er lette at gå til og bruge i udviklingssammenhænge. At prototyperne er low-fi betyder i sidste ende, at de er hurtige at lave, og de ikke umiddelbart skal ligne det endelige produkt basalt set tjekkes alle detaljerne omkring funktionalitet ikke. Når der designes, skal de designideer man kommer op med sættes op mod virkeligheden, for at se om de klarer det f.eks. har de potentielle brugere brug for denne applikation? og hvornår vil de bruge den? Til at få afklaret disse spørgsmål kan man bruge scenarier. I forbindelse med opbygningen af testscenarier er det vigtigt at opstille scenarier, der ligger så tæt op ad brugernes hverdag som muligt. Scenarier skal beskrive så naturlig og virkelighedstro som muligt de situationer, hvor applikationen er tiltænkt, og dermed give et indblik i hvilke funktioner der kun være nyttige. I det følgende ses scenarierne Er butikken åben? og Hvor kan vi få en kop kaffe? : 26

29 5.3 Scenarier Er butikken åben? Man tager med bussen ind til København for at købe en T-shirt og klokken er omkring På vej ind mod byen kommer man i tanke om, at butikken måske er lukket og finder dermed sin mobil frem. Man kan hverken huske firmaets telefonnummer eller præcise adresse, men ved omtrent hvor den ligger. Forinden har man været på nettet for at undersøge priser og kender derfor butikkens hjemmesideadresse. Der er mange i bussen og solen skinner lige ind. Man orker derfor ikke at navigere hele deres hjemmeside igennem for at finde de ønskede oplysninger man føler sig måske stresset. Derfor indsætter man hjemmesideadresse i søgefeltet på applikationen og den viser én de fundne oplysninger, der er markeret med Microformats, som siden indeholder. Blandt de fundne oplysninger er telefonnummeret på butikken og man kan dermed ringe og høre om de har åbent lidt endnu. Det kan også være at åbningstiderne findes under søgning. Yderligere får man adressen på butikken, som man kan tilføje til sin GPS og hurtigt finde den korteste vej fra busstoppestedet. Ved hjælp af kendskabet til butikkens hjemmeside, har man dermed alle de oplysninger man har brug for. Butikkens kontaktinformationer kan man så gemme i sin kontaktbog på mobiltelefonen, hvis man får brug for dem igen. Hvor kan vi få en kop kaffe? Man har dagen forinden aftalt at mødes med en ven på Nørreport for at få snakket over en kop kaffe. Man har besluttet sig for at tage bussen ind til Nørreport, og tjekker på vej ned til busstoppestedet, om det er mulig at tage på tankstationen for at købe noget inden bussen går. Via mobiltelefonen finder man afgangstiderne for bussen. I bussen på vej derind bruger man det gratis trådløse internet, det tilbydes for at browse lidt rundt. Lidt senere står man på Nørreport Station sammen med sin ven og kunne godt tænke sig at finde en god café. Man er ikke så stedkendt, og vælger dermed at bruge mobiltelefonen for at finde information om nærliggende caféer. Fordi mobiltelefonen kender sin position, finder man frem til relevante oplysninger om caféerne, f.eks. anmeldelser, adresse, telefonnummer. Telefonen kan derefter via dens GPS guide én hen til den foretrukne café. Med scenarierne får man belyst hvilke funktionaliteter der ville gøre applikationen mere brugbar og hvilke krav brugeren mere konkret kan have: - Nyttige informationer (f.eks. adresser og telefonnumre) skal være lette at finde. - Informationen skal kunne findes med minimal navigation. - Informationen skal kunne bruges ved få tryk. 27

30 - Informationen skal kunne interagere med de andre funktioner på mobiltelefonen, såsom kalender, kontaktbog og GPS. - Informationen skal opstilles overskueligt. - Applikationen skal på en måde være stedbevist. Sammenstilles disse krav med dataindsamlingen er man nået til det punkt, hvor der kun er en ting at gøre - at kaste sig ud i det. Det er lettere at få tingene gennemtænkt og evalueret af brugerne, hvis man har dem visuelt foran sig, end hvis man går med dem i hovedet. I det følgende vil de første prototyper blive beskrevet, dog skal det siges at prototyperne blev udtænkt med papir og blyant. Mange af ideerne kom ligeledes fra en brainstorm, som havde foregået forinden, se figur 7. Figur 7: Indledende brainstorm Først ville det være godt at overveje, hvilke Microformats der skal understøttes? For at svare på dette spørgsmål, ville det være mere hensigtsmæssigt at dele det op i fire (Faaborg, 2006): Hvilke ting gør folk normalt? Hvilke applikationer bruger folk normalt til at se på informationer? Spørgsmålene journalisterne er trænet til at spørge om for at få hele historien: Hvem, hvor, hvornår? Hvad? Hvordan? Hvorfor? Hvilke Microformats er på nuværende tidspunkt populære? Sættes disse fire spørgsmål i forbindelse med hinanden vil svarene blive: 28

31 Figur 8: Hvilke Microformats skal understøttes i applikationen? (Faaborg, 2006) Ud fra figur 8 ses at ofte udførte handlinger ville kunne simplificeres ved at hcard, adr, geo samt hcalendar blev understøttet. Disse microformater markerer de mest fundamentale informationer og ville i samarbejde med kontaktbøger, kort og kalendere kunne effektivisere mange opgaver. Browseren vil kunne gå fra blot at vise informationen, til at udlevere informationer og dermed samarbejde med andre applikationer. Rent filosofisk omhandler disse formater mange af vores handlinger; mennesker(hcard) eksisterer i tid(hcalendar) og sted(adr, geo), og vil kunne hjælpe os i mange sammenhænge. 1. Prototype: På den første prototype er mekanismen, der finder Microformats implementeret i selve søgemaskinen, se figur 9. På første side forklares de Microformats, man har hurtigt tilgang til så brugerne ikke senere skal gætte, hvad de betyder. Ikonerne for microformaterne vil så stå udfor søgeresultatet, hvis de findes på søgeresultatets hjemmeside. Hovedidéen bag prototypen er, at den så simpelt som muligt, skal vise søgeresultaterne og hurtigt vise, hvilke Microformats der er til rådighed Keep it simple var et af hovedbudskaberne i bogen Mobile Design and Development (Fling, 2009). Kun de vigtigste Microformats medtages dem der bliver brugt oftest. Det grønne ikon med huset og microskopet tilgår hjemmesidens søgefelt, kontakt-ikonet skal vise en side, hvor man så kan tilføje de kontakter, der er på siden, og kalenderen skal gøre det muligt hurtigt at tilføje events fra siden. Ikonerne skal være lette at genkende og være med til at formindske pladsspild så man i stedet for tilføj event til kalender kan nøjes med et ikon som folk husker. 29

32 Figur 9: Første prototype Implementeret i søgemaskine 2. Prototype: Den anden prototype finder de eftersøgte Microformats på den givne hjemmeside, man befinder sig på. Ikonerne oppe i venstre hjørne lyser grønt og viser antallet, hvis der findes nogle Microformats på siden se figur 10. Ellers lyser de gråt og viser ikke noget antal. Endnu engang skal kun de mest benyttede Microformats være til at finde som standard. Når man så trykker f.eks. på kontaktikonet, kommer man over i et nyt vindue, der enkelt opstillet viser de kontakter, der er på hjemmesiden. Disse kontaktinformationer skal det så være muligt at udføre handlinger på, som f.eks. at tilføje dem til en kontaktbog på mobiltelefonen eller blot at ringe til dem. Figur 10: Anden prototype Finder informationerne på hjemmesiden 3. Prototype: Den tredje og sidste prototype viser det grønne Microformatslogo udfor søgeresultatet, hvis der er nogle Microformats på siden funktionen tilføjes til søgemaskinen og implementeres som plugder opstiller alle Microformats i en overskuelig oversigt. Det in. Trykkes på logoet kommer man til en side, skal ligeledes være muligt at udføre handlinger på de forskellige informationer efter behov. Hovedideen er, blot at informationen som findes vha. Microformats stilles overskueligt op som vist på figur

33 Figur 11: Tredje prototype Opstiller informationerne overskueligt ved tryk på Microformats-ikonet En ting som man skal være klar over, og som er en fælde, der er let at falde i, er at tro interaktionsdesign kun omhandler selve det udadtil synlige. Som det fremgår af flere forskellige interaktionsdesignsbøger, kan der ikke sættes lighedstegn mellem interface design og interaktionsdesign. Interface design beskæftiger sig med layout, og hvordan informationen bliver formidlet. Dette indgår også i interaktionsdesign, men først senere det er lige så vigtigt hvordan brugeren og systemet samarbejder. Kort sagt skal man ikke fra starten udtænke hvorledes applikationen skal se ud, men hvordan den skal indgå og bruges i folks hverdag. I det næste afsnit bliver prototyperne evalueret af brugerne. 31

34 6 Evaluering af prototyperne Tidlig og gentagen feedback er nøglen til at arbejde hen imod et godt produkt. Tests er med til at inddrage brugeren, så man kan få den nødvendige feedback. For at gøre simuleringen af prototyperne så virkelighedstro som muligt, er powerpoint-prototyperne powerpoint blevet tilpasset og lagt ind på en mobil med Powerpoint (Nokia (N E71), se figur 12.. Dette gør, gør at prototyperne kan testes i de situationer de er tiltænkt, samt at de fysiske omstændigheder er, er som de vil være. Figur 12: 12 Powerpointprototyperne lagt ind på en mobiltelefon Når man skal udvikle en brugervenlig applikation, skal man holde sig for øje, at brugervenlighed er sammensat af flere ting. Rent objektivt kan brugervenlighed beregnes ud fra brugerens præstation, f.eks. hvor lang tid det tager at udføre en given opgave, opgave eller hvor ofte der bliver begået fejl. Dette er dog kun halvdelen af sandheden. For skal systemet system bedømmes ud fra en subjektiv synsvinkel, synsvinkel bliver man nødt til at medtage, hvorledes brugerne forstår programmet, hvilket humør det sætter dem i, om det let at bruge og brugbart i deres øjne. Det er vigtigt at a være klar over, hvad der er tilsyneladende tilsyneladende brugervenlighed, brugervenlighed og hvad der for brugeren gør systemet brugervenligt ifølge artiklen Usability and Acceptance in Small-Screen Small Information Systems (Acton, 2004). 2004) Først blev prototyperne typerne evalueret ud fra scenariet Er butikken åben?, men det viste sig efter et pilotstudie, at evalueringsmetoden ikke var så hensigtsmæssig se appendiks B. Forsøget gik ud på at få evalueret hvert skærmbillede, men det viste sig hurtigt at fokus kom til at ligge på selve designet af interfacet, end på brugervenligheden af applikationen samt applikationens brugbarhed. Derudover var det 32

35 formålet at få testpersonerne åbnet op ved at få dem til at finde på en kreativ applikation. Det endte med at nogle væsentlige forståelsesmæssig punkter blev korrigeret ved denne første evaluering. Evalueringsmetode blev finpudset og den endelige evalueringsmetode indeholder nu mere konkrete og korte opgaver, det skal løses. Samtidig blev nogle af skærmebillederne redigeret, så de passede bedre til denne evalueringsmetode, se appendiks C. Udgangspunktet for evalueringen var følgende scenarie: Du står nu på Nørreport og vil finde den nærmeste H & M tøjforretning. Du tager derfor mobiltelefonen frem og starter for browseren. Dette skærmbillede kommer frem (Googles browser). Brugeren stilles derefter løbende opgaver, såsom at tilføje kontaktoplysningerne til kontaktbogen, finde korteste vej på GPS. På denne måde kommer brugervenligheden i fokus, og man får dermed direkte og indirekte svar på om hvor brugervenligheden haltede. Denne evalueringsmetode var bedre til at få den interviewede i snak om selve problematikken omkring informationssøgning, og derudfra kom der også nogle gode alternative løsninger. En opsummering af resultaterne fra evalueringen ser på punktform således ud: Kontaktinformation, adresser og events er grundelementerne søgning på nettet. Ud fra et slags søgetræ skal man kunne bruge informationen videre ved at udføre handlinger på den. Microformats ikonerne er ikke sigende nok. Især ældre brugere havde svært ved at forstå dem. Enten havde brugerne ingen idé om hvad det var eller også lignede kontaktoplysnings-ikonet f.eks. en mand, der læste og event-ikonet en regnemaskine. Dog var de lette at genkende, hvis man havde brugt dem én gang. At kalde et punkt Microformats under menuen er ikke sigende nok, hvilket er indlysende set i bakspejlet. Punktet skal hellere hedde noget i retningen af Kontaktinfo, adresser og events. Et menupunkt med denne information var at foretrække, i forhold til at have 3 ikoner øverst på alle sider. Selve opstillingen af informationerne var klar og de interviewede foretrak at hver informationstype havde hvert sit faneblad. Ved søgeresultaterne i Google skal der kun være et ikon, der fører hen til informationerne, som opstilles i faneblade. I oversigten over informationen, skal den enkelte delinformation være et hyperlink. F.eks. skal e- mail kunne trykkes på, og så skal man have valgmuligheder derudfra. Trykker man på en adresse, skal man kunne se et kort over stedet. 33

36 Menuordningen er nok mest hensigtsmæssig for mobiltelefoner uden touchscreen. Det er vigtigt hvor indbydende ikonerne og opsætningen ser ud. Overordnet er der altså mange måde at tilføje denne funktionalitet til browseren på. Ud fra evalueringerne af det tre forskellige prototyper har det vist sig mest hensigtsmæssigt at lave det på denne måde, hvor nogle af funktionerne fra hver prototype er samlet i en applikation: 1. Ét ikon er tilstrækkeligt og dets funktionalitet vil blive kendt ved første tryk. Ikonet fremtræder kun, hvis der er Microformats på siden. 2. På hjemmesiden kan informationerne opstilles Åbn link Gå til Adresse Bogmærker Kontaktinfo, adr, events Gem som bogmærke Navigationsvalg ved at gå ind i menuen og trykke på Kontaktinfo, adr, events. Kontakt(er) Adresser Events Johannes Rasmussen johs_ras@msn.com Kollegiebakken 9, st. 2702,Kgs. Lyngby, 2800 Denmark Johannes Rasmussen johs_ras@msn.com Kollegiebakken 9, st. 2702, Kgs. Lyngby, 2800 Denmark Johannes Rasmussen johs_ras@msn.com Kollegiebakken 9, st. 2702, Kgs. Lyngby, 2800 Denmark Johannes Rasmussen johs_ras@msn.com Kollegiebakken 9, st. 2702, Kgs. Lyngby, 2800 Denmark 3. De to overstående skærmbilleder, fra google s søgeresultater og hjemmesiden, skal kunne fører hen til denne oversigt med kontakter, adresser og events. Oversigten indeholder de vigtigste informationer og er opdelt i faneblade. Hvis siden ikke indeholder Microformats, kan fanebladet ikke tilgås. Hver informationsdel er et hyperlink, hvor man får specifikke muligheder for at bruge informationen. 34

37 Kontakt(er) Adresser Events Johannes Rasmussen Kollegiebakken 9, st. 2702,Kgs. Lyngby, 2800 Denmark Ring op Skriv Send sms Tilføj kontaktperson Brug adresse til vejvisning Johannes Rasmussen Kollegiebakken 9, st. 2702, Kgs. Lyngby, 2800 Denmark Johannes Rasmussen Kollegiebakken 9, st. 2702, Kgs. Lyngby, 2800 Denmark Johannes Rasmussen Kollegiebakken 9, st. 2702, Kgs. Lyngby, 2800 Denmark 4. Udover at trykke på hyperlinksne kan man bruge informationen ved at trykke på den enkelte kontaktperson. Ved trykket kommer en menu op, der giver de mulige handlinger, såsom at ringe op, skrive etc. I evalueringen er der ikke tænkt på implementering, men i stedet har brugervenligheden og ideen om en intuitiv interaktion være i fokus. De medvirkende var overraskende positive overfor konceptet og mente det gave indlysende fordele, at nogle af opgaverne blev automatiseret. 35

38 7 Interaktiv prototype Ud fra evalueringerne samt anbefalingerne til de sidste prototyper kan man begynde at se mere specifikt på funktionaliteten. En mere interaktiv prototype er derfor nødvendigt for at kunne evaluere brugernes oplevelse af applikationen. Indtil videre er der blevet udviklet nogle prototyper, der har taget højde for brugernes behov og konteksten programmet skal bruges i. Derudover har brugerne evalueret konceptet og nogle bestemte funktioner. Et udkast til et layout er blevet udvalgt til at arbejde videre med. Når man laver en applikation med det formål, at brugeren skal have den bedst mulige oplevelse, har man brug for at tage højde for følgende ingredienser (Fling, 2009): Kontekst o Kontekst med stort K: Tilføjelse af kontekst eller forståelse af hvad tid og sted kan betyde for mig - denne kontekst gør det muligt bedre at forstå en person, et sted eller en situation man befinder sig i ved at tilføje information til den. o Kontekst med lille k: Forståelse af det miljø man skal udføre en opgave i: Fysisk kontekst f.eks. det sted, hvor man befinder sig. Det medie man bruger mobiltelefonen i dette tilfælde State of mind hvilket humør man befinder sig i, når man udfører opgaven. Informationsarkitektur o Hvordan informationen skal struktureres og dermed hvordan brugeren skal interagere med informationen. Kernen af brugeroplevelsen. Visuelt design o Repræsentationen af alt det underliggende, og det første indtryk brugeren får af applikationen. I dataindsamlingen både til afsnittet relaterede emner og til de første prototyper blev konteksten for applikationen undersøgt - det visuelle design indgår løbende i processen og i evalueringerne. I dette afsnit ses nærmere på informationsarkitekturen, hvilket skal sørge for at brugeren føler sig godt tilpas, når hun/han bruger applikationen samt finder dens funktioner brugbare. Til dette skal der laves en interaktiv prototype, hvilken man har mulighed for at lave på mange forskellige måder. Valget begrænsede jeg til at stå mellem forskellige programmeringssprog for at have muligheden for at kunne implementere programmet på en mobiltelefon efterfølgende. I mine overvejelser var blandt andet HTML, hvor prototypen kunne laves på en hjemmeside, Python eller Java, hvor prototypen kunne laves som et reelt program. 36

39 Valget faldt på Java og mere specifikt Java til brug på platformen Java ME (Java Micro Edition, tidligere kendt som J2ME), da jeg har lidt erfaring med Java fra kurset Indledende programmering. Valget skulle vise sig at være omfangsrigt, men har samtidig givet en indsigt i, hvordan man udvikler rent programmerings- samt designmæssigt applikationer, der kan installeres direkte på mobiltelefonen. Java til platformen Java ME, som valget faldt på, er tiltænkt programmører der skal lave applikationer til f.eks. mobile enheder med begrænset hukommelse og processorkraft såsom mobiler og PDA er som dermed ikke har kræfter nok eller grund til at køre J2SE, den standard Java platform, som bruges på desktopcomputere og servere. Der er to forskellige konfigurationer defineret i Java ME: Connected Limited Device Configuration (CLDC) og Connected Device Configuration (CDC). Konfigurationerne indikerer blandt andet type og mængde af ledig hukommelse, type processor og dens hastighed samt hvilken netværksforbindelse enheden bruger. Da der var en Nokia E71 til rådighed, som har CLDC, og det var hurtigt at komme i gang med, blev den første prototype udviklet til CLDC. CLDC kan man sige er basisfundamentet for Java ME profiler til trådløse enheder og vil derfor kunne virke på de fleste mobiltelefoner med Java. Ved brug af NetBeans 6.7 GUI (Graphical user interface) Designer blev den første prototype programmeret og testet løbende med en emulator specifikt passende til Nokia E71, se figur 13. Prototypen kunne uden problemer overføres til mobiltelefonen og afprøves direkte. Figur 13: Netbeans Interaktive prototype med CLDC 37

40 I Det viste sig dog hurtigt, at prototypen ville blive ret begrænset rent funktionelt og designmæssigt. Derfor blev NetBeans Swing GUI builder brugt til at lave en CDC prototype, som er rettet mod mobiler med minimum 2Mb hukommelse. Denne prototype er ikke rettet imod en bestemt model mobiltelefon men kunne som sagt ikke lægges ind på den Nokia E71, der var til rådighed. I det følgende gennemgås de enkelte dele af programmet ud fra screenshots. Det skal stå klart for udvikleren, hvilket formål prototypen har, før prototypen udvikles. Som der stod i starten af afsnittet var formålet at afprøve og undersøge informationsarkitekturen, altså selve opbygningen af informationen og hvordan brugeren skal tilgå den. Design- og funktionalitetsmæssigt blev den interaktive prototype, dog ikke helt som forudbestemt, grundet hovedsageligt i manglende erfaring med programmering i Netbeans. Figur 14: GUI - der simulerer Google Figur 15: Simulering af søgeresultater De to ovenstående screenshots viser hhv. første og andet billede i implementeringen, figur 14 og 15. Da noget af applikation var tiltænkt implementering i Google, viser disse hvor microformaterne skal sættes ind i forhold til søgemaskinen. Det giver brugeren mulighed for brugeren at give feedback mht. den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på. 38

41 Figur 16: DTU's hjemmeside set på lille skærm Figur 17: Contacts og events findes i menuen Når man trykker på linket for at komme ind på siden, gives kort på første screenshot et billede af hvor uoverskuelig en hjemmeside kan være at bruge, når man søger bestemte oplysninger, se figur 16. Derudover ses i næste billede, se figur 17, hvordan man finder kontakter og events i menuen, hvis der er nogen på den pågældende side. Menuen tilgås som normalt på mobiltelefonon uanset om det er touchscreen eller ej. Figur 18: Liste over fundne Contacts Figur 19: Mulige "handlinger" på På figur 18 og figur 19 ses de fundne Microformats opstillet under hver deres faneblad. Der kan tilføjes faneblade om nødvendigt, hvis flere Microformats ønskes opstillet, f.eks. et faneblad der hedder Reviews eller der føromtalte faneblad med adresser. Denne prototype tester om opstillingen/strukturen og interaktionen med informationen virker optimalt. Der kan dermed også altid tilføjes flere handlinger til popupmenuen, som man kan udføre på den enkelte information. Popupmenuens placering voldte besvær under implementeringen. 39

42 Figur 20: Handlingerne man kan udføre kontakterne er implemeneret i menuen I figur 20 ses en anden måde at implementere handlingerne på her er de placeret i menuen og vil kunne tilgås som normalt på mobiltelefonen. Overordnet er Bring Flings retningslinier fulgt, som beskrevet i Mobile Design and Development : When thinking about your mobile information architecture, you want to keep it as simple as possible Alt afhængigt af hvilken model mobiltelefon man gerne vil understøtte, har man at gøre med enten en lille eller en stor skærm med dårlig eller god opløsning. Med en stor skærm med høj opløsning, får man lyst til at tilføje flere interaktionsmuligheder og knapper, men dette er dog ikke særlig hensigtsmæssigt i forhold til brugervenligheden. Faktisk lærer man meget af at lave en applikation til en begrænset mobiltype da målet er at undlade de funktioner, der ikke forbedre brugervenligheden. Informationsarkitekturen forsøges holdt så simpelt som muligt, selvfølgelig med måde. Navigationen er dermed også ligetil, da man kan komme til de to andre sider direkte, se figur 21. Figur 21: Strukturen for navigationen i applikationen 40

43 Prototypen skal nu evalueres af brugerne for at afsløre om informationsarkitekturen gør det lettere at tilgå informationen, og gør det på den mest hensigtsmæssige og intuitive måde. 41

44 8 Evaluering af informationsarkitekturen Prototypen skal evalueres, og det er med samme formål som før at sikre designprocessen går i den rigtige retning. Prototypen er i denne omgang implementeret på en bærbar PC i mangel af en mobil med CDC-konfiguration. At afprøve funktionerne, kun ved brug af de begrænsede interaktionsmuligheder fra mobiltelefonen, er dermed ikke muligt. Dog sætter prototypen brugeren ind i, hvordan det endelige produkt vil komme til at fungere, implementeret i deres browser. Samtidig giver det en fornemmelse af, om informationsarkitekturen er optimal - kan man tilgå informationerne på den mest hensigtsmæssige måde. Brugerne skulle afprøve prototypen ved at løse små konkrete opgaver såsom at tilføje en kontakt. Ud fra de to første tests (pilot tests) viste det sig, at brugerne havde klare meninger om, hvilke funktioner der virkede - og de kunne lide - og hvilke funktioner der ikke virkede optimalt. Dog kunne de ikke på stående fod give nogle bedre alternativer. Derfor blev brugerne i denne sidste evaluering sat til at give funktionerne, layoutet og informationsarkitekturen karakterer. Karaktererne gik fra 1 til 5, hvor 1 var virker dårligt og 5 var virker optimalt, og de ting der blev testet var, blandt andet, ikonet i Googles søgeresultater og måden at finde kontakter, adresser og events på, på selve hjemmesiden. Undersøgelsesmetoden var en hurtig og ukompliceret måde at få afprøvet og evalueret implementeringen. I undersøgelsen indgik 7 forsøgspersoner, hvor 5 af dem var studerende fra DTU (22-25 år) og de 2 sidste var færdiguddannede (29 og 33). Det er vigtigt at tage med i sin analyse af evalueringerne, at testpersonerne var uddannede eller under uddannelse og forholdsvist unge. Det viste sig i den endelige evalueringsmetode at forsøgspersonerne dog alligevel havde alternative løsninger. Disse løsninger samt et udpluk af resultaterne er blevet analyseret og opstillet i punktform i det følgende: Ikonet på Googles søgeresultater virkede efter hensigten. Når folk har brugt den en gang, kender de dens funktion. At man skal ind i menuen på en given hjemmeside for at se, om der er f.eks. kontaktinfo tilgængelig, er ikke tilstrækkeligt. Brugerne vil gerne kunne se et ikon komme frem på hjemmesiden magen til det på Googles søgeresultater, der indikere om der er kontakt-, eventog adresseoplysninger. Ikonet skal være gennemsigtigt og ikke kunne interageres med hovedsageligt for ikke at være i vejen for interaktion med hjemmesiden, men også for ikke ændre på sidens layout og design, se figur

45 Figur 22: Ikon der indikere om der er Microformats på hjemmesiden I indekslisterne under kontakter skal der minimum stå navn og telefonnummer, og under events skal der minimum stå navn og dato. Man skal hurtigere kunne genkende, hvilken kontakt eller event man søger hurtigt overblik. At handlingerne ligger i popupmenuen virker langt bedre, end hvis de ligger under menuen. Dog skal man kunne tilgå alle oplysningerne og bruge dem hvert for sig. Figur 23 viser hvorledes det kunne implementeres. Under navnet kan man altså tilføje hele kontakten eller vælge at bruge specifikt navnet i f.eks. andre sammenhænge. Det samme gælder telefonnummeret. Yderligere vil det i fremtiden være mulig at tilføje flere handlinger, så informationen kan indgå og bruges sammen med flere andre programmer. Figur 23: I indekslisten skal man kunne tilgå de enkelte oplysninger hver for sig 43