Forslag til Kommuneplantillæg nr. 53 UDVIDELSE AF KULTURMILJØET BOULEVARDKVARTERET SEPTEMBER 2019

Transkript

1 AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk Forslag til Kommuneplantillæg nr. 53 UDVIDELSE AF KULTURMILJØET BOULEVARDKVARTERET SEPTEMBER 2019 Høring indtil: 15. nov Informationsmøde: 22. okt kl på Vordingborg Rådhus

2 OFFENTLIGHED OG VEDTAGELSE Kommunalbestyrelsen har den 18. september 2019 vedtaget forslag til kommuneplantillæg nr. 53. Forslaget er offentliggjort på kommunens hjemmeside den 20. september Bemærkninger til forslaget sendes inden den 15. november 2019 til: eller Vordingborg Kommune Plan og By Valdemarsgade Vordingborg Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er det besluttet, at forslaget ikke skal miljøvurderes, da det ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. Retlige spørgsmål i forbindelse med Vordingborg Kommunes afgørelse om miljøvurdering kan påklages til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen eller Klagen sendes gennem Klageportalen til Vordingborg Kommune. Når du klager, skal du betale et gebyr, som tilbagebetales såfremt du får medhold i klagen. Klagefristen er den 18. oktober 2019 kl. 23:59. Politisk behandling Udvalget for Plan og Teknik 4. september 2019 (Forslag) Udvalg for Bosætning, 12. september 2019 Økonomi og Nærdemokrati (Forslag) Kommunalbestyrelsen 18. september 2019 (Forslag) Offentlighedsperiode 20. september. 15. november Udvalget for Plan og Teknik xx. xxxxxx 20xx (Endelig vedtagelse) Udvalg for Bosætning, xx. xxxxxx 20xx Økonomi og Nærdemokrati (Endelig vedtagelse) Kommunalbestyrelsen xx. xxxxxx 20xx (Endelig vedtagelse) Offentlig bekendtgørelse xx. xxxxxx 20xx Om Kommune- og Lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v. En lokalplan indeholder mere detaljerede retningslinjer for anvendelsen af bebyggelse og af ubebyggede arealer, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser, for delområder af kommunen. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. En lokalplan består af to dele: 1) En redegørelse, der beskriver baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen samt indeholder redegørelse for planens virkninger på miljøet. 2) Selve bestemmelserne, der har bindende retsvirkning for ejere af ejendomme, der er omfattet af planen. Forsidebillede: udsnit af Boulevardkvarteret i Vordingborg fra skråfoto Klima-, Energi-, Forsyningsministeriet. Afdeling for Plan og By Valdemarsgade Vordingborg tekpost@vordingborg.dk Tlf:

3 REDEGØRELSE BAGGRUND OG FORMÅL Vordingborg Kommune har udarbejdet bevarende lokalplan, kulturarvskortlægning og SAVE-registrering i Boulevardkvarteret i Vordingborg. Formålet med lokalplanen er at sikre bevaringsværdier, der knytter sig til området. I forbindelse med lokalplanarbejdet og registreringerne har det vist sig, at det oprindeligt udpegede kulturmiljø bør udvides, da også det nordfor liggende område har kvaliteter, som gør det til en naturlig del af det oprindeligt udpegede kulturmiljø. Det udvidede kulturmiljø dækker det areal, som den bevarende lokalplan også omfatter. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Kommuneplan I Vordingborg Kommuneplan 2013 er udpeget kulturmiljøet Boulevardkvarteret med områdeafgrænsning, beskrivelser, og retningslinjer, som vedrører alle udpegede kulturmiljøer i kommuneplanen. Med dette kommuneplantillæg udvides den geografiske afgrænsning af kulturmiljøet Boulevardkvarteret og den tilhørende beskrivelse tilpasses det samlede område. Kystnærhedszonen Udvidelsen af kulturmiljøudpegningen har ikke indflydelse på kystnærhedszonen, dels fordi der i denne del af byen ikke er visuel kontakt til kysten, og dels fordi ændringens formål ikke er at give nye muligheder for udbygning i området, men derimod at bevare et kulturmiljø. Kommuneplantillægget ledsages af en bevarende lokalplan nr. B for det samme område. Natura2000/Bilag IV-arter Vordingborg By er et levested for flagermus, som er beskyttede af EU s habitatdirektiv (bilag IV arter). Bygningsmæssige ændringer (eksempelvis af loftsrum) vil kunne skade flagermus. Derfor skal man følge Miljøministeriets Forvaltningsplan for flagermus, inden arbejdet påbegyndes. Nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 5,5 km fra Vordingborg by.

4 REDEGØRELSE Drikkevandsinteresser Kommuneplantillægget giver ikke nye anvendelsesmuligheder i området og har derfor ingen betydning i forhold til drikkevandsinteresser. MILJØVURDERING Planen har gennemgået screening ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Screeningen har gennemgået om planen har væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. Screeningen har vist, at der ikke er væsentlig virkning på miljøet af kommuneplantillægget. Kommuneplantillægget skal derfor ikke gennemgå en miljøvurdering.

5 ÆNDRET KULTURMILJØ AFGRÆNSNING AF KULTURMILJØ FØR AFGRÆNSNING AF KULTURMILJØ NU

6 ÆNDRET KULTURMILJØ NY KULTURMILJØBESKRIVELSE Boulevardkvarteret har, på grund af sin ensartede udstykningsplan og sin ensartede arkitektur, et usædvanligt homogent og sammenhængende præg. I perioden efter 1. verdenskrig opstod en strømning, der bygningsmæssigt kom til at præge både landbebyggelsen og villakvartererne over hele landet. Landets førende arbejdede arkitekter ihærdigt for at definere og sådan fastholde et dansk bygningsudtryk. Landsforeningen for Bedre Byggeskik opstod og herfra blev der udgivet typetegninger, der blev retningsgivende for, hvordan villaer og enfamiliehuse kom til at se ud i 1910 erne, 20 erne og 30 erne. Med inspiration fra klassicismen var de arkitektoniske idealer var symmetri, proportioner og dansk bygningsarv. Effekten af Bedre Byggeskiks arbejde kan i dag ses overalt i landet. Mange af de villaer, som vi i dag kalder murermestervillaer, har deres ophav i Bedre Byggeskik og er stadig nogle af de mest eftertragtede huse i dag. Årsagen er, at de er af god gedigen kvalitet, er praktisk og funktionelt indrettet og til stadighed passende til den moderne familie. Boulevardkvarteret er først og fremmest udgjort af huse opført i stilarten Bedre Byggeskik, men også historicismen og nationalromantikken (den nordiske historicisme) er stærkt repræsenterede. Der forekommer endvidere villaer, bungalows og rækkehuse fra funktionalismen. Historicismen (ca ) gjorde op med klassicismens regelrethed og lod sig frit inspirere blandt stilarter i både ind- og udland. Der blev lagt vægt på det individuelle udtryk, og håndværksmæssige kvaliteter og traditioner blev hyldet. Funktionalismen (ca ) hædrede den modernistiske tanke. Begrebet form follows function (formen følger funktionen) blev styrende, og boligen skulle nu være en funktionel, rationel og alligevel sirlig ramme om en praktisk hverdag uden unødvendigt udsmykning. Boulevardkvarteret rummer alle disse perioder, og mængden af boliger, såvel som sammensætningen af boligidealer igennem tre epoker er særlig. Kvarteret er som et studie i strømninger, et koncentreret indblik i arkitekturens udvikling, hvor man til trods for skiftende idealer gennem perioderne hædrede gedigne byggematerialer, håndværksmæssig kvalitet og værdien af bygningsdetaljering. Perioden for bedre byggeskik er den dominerende fortælling, og fordi den står side om side med dét der var før og dét der kom efter, bærer Boulevardkvarteret fortællingen om hele perioden og dennes udvikling og hvert enkelt hus kan på denne måde betragtes som dele af en større helhed.

7 ÆNDRET KULTURMILJØ Bevaring af en særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, er derfor vigtig for den enkelte bygning, da denne har betydning i forhold til omgivelserne - til den miljømæssige værdi. Særligt for kvarteret er også de gamle vejtræer, der engang prydede flere veje end i dag og som skabte sammenhæng og livskvalitet i kvarteret. I dag står de sammenhængsgivende træer tilbage i den sydøstlige del af det udpegede kulturmiljø. Beplantning af vejtræer på de resterende veje, ville gavne sammenhængen for hele det udpegede kulturmiljø. Sårbarhed I en tid, hvor nye funktioner, materialer og byggemåder bliver indføjet i stadig større hast, i en tid hvor standardløsninger af blandet ophav er godt på vej til at afløse lokal byggeskik og håndværksmæssig kvalitet, er det påtrængende at værne om de stedspecifikke kvaliteter i det lokale miljø. For Boulevardkvarteret er det særligt den homogene kvalitet, der er sårbar og derfor den, der er vigtig at bevare. Det homogene er betinget af det fælles individuelle og derfor ligger sårbarheden også i det enkelte hus. - Tages en perle ud af en ensfarvet halskæde og erstattes med en anden farve, bryder den med helheden og påberåber sig opmærksomhed, der ikke er i tråd med den homogene betegnelse. Tager man flere ud og erstatter med endnu en ny farve, vil det homogene opløses endnu mere. Den bevaringsværdige vejbeplantning i delområde B1, er ligeledes sårbar overfor ændringer. Fjernes træerne, mister kvarteret en stor værdi i form af livskvalitet, dynamikken af gaderummet og områdets sammenhæng. Delområde B2 er særligt sårbart overfor flere bygningsændringer, på de i forvejen stilart- og typologivarierende bygninger. Ændringerne har medført en sløret arkitektonisk helhed og sammenhæng for området. Delområde B5 består af mange åbne grønne arealer, der med de højbårne bygninger er en vigtig fortælling og disse er sårbare overfor nybyggeri.

8 Vordingborg Kommune Postboks 200 Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Tlf