FORSLAG SPRÆNGSTOFDEPONI OG ET OFFENTLIGT DEPONI. KOMMUNEPLANTILLÆG 4B4-1 og 4E1-1, Nuuk. Januar 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSLAG SPRÆNGSTOFDEPONI OG ET OFFENTLIGT DEPONI. KOMMUNEPLANTILLÆG 4B4-1 og 4E1-1, Nuuk. Januar 2017"

Transkript

1 FORSLAG SPRÆNGSTOFDEPONI OG ET OFFENTLIGT DEPONI KOMMUNEPLANTILLÆG 4B4-1 og 4E1-1, Nuuk Januar 2017

2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse) forpligtet til at ajourføre kommuneplanen i nødvendigt omfang. Denne ajourføring gennemføres ved løbende at tilvejebringe tillæg til kommuneplanen med relevante ændringer eller tilføjelser til planen. Kommunalbestyrelsen kan således til enhver tid tage initiativ til at udarbejde et kommuneplantillæg med nærmere bestemmelser for arealers anvendelse og bebyggelse. Kommunalbestyrelsen har dog derudover pligt til at udarbejde et kommuneplantillæg med detaljerede bestemmelser: Når det er nødvendigt for at sikre landsplanlægningens og kommuneplanens virkeliggørelse. Inden der gives arealtildeling til større eller væsentlige bygge- eller anlægsarbejder. Inden nedrivning af større eller væsentlig bebyggelse. Et kommuneplantillæg består af 2 dele, en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. Redegørelsesdelen indeholder en beskrivelse af planens formål og retsvirkninger, og hvordan planen forholder sig til øvrig planlægning for området. Bestemmelsesdelen indeholder de bestemmelser, der skal følges i forbindelse med planens realisering. Bestemmelserne er delt op i overordnede bestemmelser og detaljerede bestemmelser. Alle bestemmelser er juridisk bindende, dog kan der under visse betingelser dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. Derudover indeholder bestemmelsesdelen de bindende kortbilag. Offentliggørelse Inden et kommuneplantillæg kan vedtages endeligt, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre et forslag til tillægget, således at borgere og interesserede i øvrigt kan orientere sig om planens indhold og eventuelt komme med bemærkninger eller indsigelser til planen. Kommunalbestyrelsen vurderer herefter eventuelle indsigelser og ændringsforslag, før planen vedtages endeligt. Dette forslag til Kommuneplantillæg 4B4-1 og 4E1-1 er fremlagt til offentlig høring i perioden Bemærkninger skal senest den sendes til: Hvor kan planen læses? Mail: plan@sermersooq.gl Eller Kommuneqarfik Sermersooq Forvaltning for Anlæg og Miljø Postboks Nuuk Du kan læse planen på Landsbiblioteket eller på kommunens hjemmeside og du kan få den udleveret ved kommunens borgerservicecentre eller ved henvendelse til Anlægs- og Miljøforvaltningen, Kuussuaq 2, 3900 Nuuk, telefon

3 4B4-1, 4E1-1 NIAQORNANNGUAQ REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. REDEGØRELSE Planområdet Formål og principper Eksisterende forhold Planens hovedtræk Forhold til en anden planlægning Retsvirkninger BESTEMMELSER Overordnede bestemmelser 4B4 Detaljerede bestemmelser 4B4 2.2 Overordnede bestemmelser 4E1 Detaljerede bestemmelser4e VEDTAGELSESPÅTEGNING 27 4 BILAG KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 3

4 4B4-1, 4E1-1 NIAQORNANNGUAQ REDEGØRELSE 1 REDEGØRELSE 1.1 PLANOMRÅDET Området ligger i Niaqornannguaq nordøst for lufthavnen i tilknytning til Anstalten. Tillægget omhandler specifikt delområderne 4B4 og 4E1, der i kommuneplanen er udlagt til hhv. erhvervsmæssige formål med blandet anvendelse og tekniske formål i form af sprængstofmagasin. Arealet ligger nordøst for lufthavnen markeret som cirkel. Se figur FORMÅL OG PRINCIPPER Figur 1: Delområdernes 4B4's og 4E1's placering nordøst for lufthavnen i Niaqornannguaq området. Baggrunden for kommuneplantillægget er en generel mangel på arealer til offentlige funktioner i form af kommunale virksomheder med særlige beliggenheds krav, herunder miljøtekniske anlæg og virksomheder der kræver særlig miljøgodkendelse og andre typer af særligt forurenende virksomheder. Delområde 4E1 skal alene kunne anvendes til etablering af sprængstofmagasin. For delområde 4B4 planlægges der for, at det fremadrettet kan anvendes offentlige funktioner og miljøtekniske anlæg. Principperne for kommuneplantillægget er: At ændre afgrænsningen af delområderne 4B4 og 4E1. Figur 2. Eksempel på gabion At fastlægge anvendelsen af 4E1 til tekniske formål i form af sprængstofmagasin. At fastlægge anvendelsen af 4B4 til erhvervsmæssige formål i form af offentlige funktioner og anlæg inden for oplag og deponi. Herunder sortering af byggeaffald, etablering af knuseog sorteringsanlæg, betonværk, asfaltværk, samt havnefunktioner. Endvidere kan der indrettes kommunal materiel- og maskingård i området, en hal til indendørs skydebane, samt offentlige parkeringspladser. At udlægge byggefelter under hensyntagen til adgangs- og terrænforhold, At sikre at bebyggelse og anlæg i delområde 4B4 afskærmes langs adgangsvejen med gabionmur eller lignende ift. vandreruter m.v. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 4

5 4B4-1, 4E1-1 NIAQORNANNGUAQ REDEGØRELSE At sikre vejadgang til områderne via adgangsvejen til anstalten, som tilsluttes lufthavnsvejen Siaqqinneq. At sikre de eksisterende rekreative stier igennem området hele året. At sikre et areal til en offentlig p-plads. 1.3 EKSISTERENDE FORHOLD Området ligger på vejen ud mod Paradisdalen/Kuanninnguit og videre nord om Quassussuaq/Lille Malene. Figur 3: Udsigt over området fra den nye adgangsvej mellem lufthavnen og Anstalten med Sermitsiaq i baggrunden. Terrænet i Niaqornannguaq er forholdsvis jævnt og omfatter en jævnt, nordvendt skrånende flade mod Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden), der omkranses af fjeldpartier mod syd og vest. Den let skrånende flade består hovedsageligt af stenet løsjord og fjeldkamme mod vest. Det kystnære område udgøres af fjeld, der på enkelte strækninger er afløst af mindre vige med sand. Den centrale del af området gennemskæres af to nord-syd gående elve, som afvander en del af Lille Malene. Planområdet henligger i naturtilstand og med undtagelse af den nye adgangsvej mellem lufthavnen og Anstalten er der ingen infrastruktur i området udover vandrestier, samt snescoterruter og langrendsløjper om vinteren, som vist på bilag 1. De rekreative værdier i Niaqornannguaq er hovedsageligt knyttet til de forskellige ruter gennem området og som et forbindelsesled KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 5

6 4B4-1, 4E1-1 NIAQORNANNGUAQ REDEGØRELSE mellem byen og udflugtsmål i Paradisdalen/Kuanninnguit og videre ud i Nuuks bagland. 4B4 1.4 PLANENS HOVEDTRÆK 4D1 Med kommuneplantillægget fastlægges en ny afgrænsning for delområderne nord for anstalten (4B4 og 4E1), og som konsekvensrettelse heraf en justering af de tilgrænsende friholdte områder (4D1 og 4D8), se figur 4. 3E3 4B4 4E1 4C2 4D9 4D2 4D1 Figur 4: Nye afgrænsninger af delområder. Anvendelse Kommuneplantillægget fastlægger de to delområders anvendelse til hhv. erhvervs- og havneformål (4B4) og sprængstofmagasin (4E1). Delområde 4B4 kan anvendes til offentlige funktioner og anlæg med forskellige former for oplag og deponi, samt anlæg og aktiviteter inden for bygge- og anlægssektoren, der kræver særlige beliggenhedskrav. Endvidere kan 4B4 anvendes til kommunal materiel- og maskingård, samt indendørs skydebane i byggefelt 9. Den indendørs skydebane 3E3 ønskes fortrinsvis drevet af lokal forening. Foreningen kan ikke nægte offentlige institutioner medlemskab og brug af skydebanen. Inden for delområde 4B4 må der ikke opføres faste anlæg, som kan være til hinder for en eventuel fremtidig udvidelse af lufthavnen. Inden for 4B4 kan der etableres virksomheder og anlæg med særlige beliggenhedskrav, herunder særligt forurenende virksomhed (kapitel 5-virksomheder). Etablering af anlæg til affaldshåndtering og KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 6

7 4B4-1, 4E1-1 NIAQORNANNGUAQ REDEGØRELSE permanent deponi kræver en miljøgodkendelse i henhold til Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet. Delområde 4E1 kan anvendes til tekniske anlæg med mulighed for opmagasinering af op til 26,7 tons eksplosive stoffer og genstande. Sprængstofdepotet skal som minimum udføres, så det overholder de til enhver tid gældende bestemmelser for opbevaring og håndtering af eksplosive stoffer. Herunder overholdelse af regler for skiltning, samt sikkerhedsafstande til veje og bebyggelse. Disponering og bebyggelsens omfang Inden for delområde 4B4 udlægges der i alt 10 byggefelter. Byggefelt 1-6 placeres vest for nord-syd gående fordelingsvej som vist i figur 5 og bilag 2. Figur 5: Byggefelter Fra fordelingsvejen udlægges areal til adgangsvej frem til delområde 4E1 nord for Anstalten. Fra lokalvejen udlægges der yderligere 4 byggefelter (byggefelt 7-10) mod nord. Der udlægges byggefelter til p-pladser i detailområde 4B4, som vist i bilag 2 og skal alene anvendes til offentlig parkering. Af arealhaver KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 7

8 4B4-1, 4E1-1 NIAQORNANNGUAQ REDEGØRELSE skal anlægges offentlige parkeringspladser. På sigt kan kommunen vælge at udlodde enkelte af byggefelterne 1-10 til private aktører, hvoraf byggefelt 9 og 10 kan udloddes til lokale idrætsforeninger. Ny bebyggelse skal opføres med facader i samme retning som byggefeltets vest og østgående afgrænsning, se figur 6. Gavle skal orienteres mod vejen og vinkelret mod facaden. Figur 6: Røde streger angiver facadens retning. Gavlen skal laves vinkelret mod facaden. Den fremtidige bebyggelse er illustreret med grå bygninger. Udbygning af området kan ske dels ved byggemodning og dels gennem opfyldning af søterritoriet i forbindelse med etablering af kajanlæg og havnearealer. I 4B4 kan der opføres ny bebyggelse i form af havneanlæg, produktionsanlæg, værksteder, lager- og pakhusbygninger, samt administrationsbygninger i tilknytning til den enkelte virksomhed. Ny bebyggelse må opføres med en højde på maks. 12 meter målt fra KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 8

9 4B4-1, 4E1-1 NIAQORNANNGUAQ REDEGØRELSE eksisterende terræn, dog kan anlæg til stenknusning og sortering, samt beton- og asfaltværk mv. gives en højde på op til 20 m. På ubebyggede arealer kan der etableres oplagsplads og deponi, samt indrettes plads for containeroplag og lignende. Der kan ske terrænregulering og opfyld med ikke-forurenet materiale. Inden for delområde 4E1 udlægges 1 byggefelt, som vist i bilag 3. Byggefeltet er placeret i områdets østlige del, så der sikres tilstrækkelig sikkerhedsafstand til Anstalten. Sikkerhedszonen omkring sprængstofdepotet er fastsat iht. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 16. juli 2007 om eksplosive stoffer. Der må opføres bygninger og anlæg, som er nødvendige for forsvarlig sprængstofshåndtering. Bebyggelse må kun opføres i en etage og må ikke gives en større højde end 12 m målt fra eksisterende terræn. I området kan der opføres stålmagasiner til opbevaring af sprængstoffer og der kan anlægges jord- eller sprængstenvold, i det omfang der er nødvendigt af hensyn til sikkerheden. Bebyggelsens udseende Landskabet indenfor delområdet består overordnet af en stor nordvendt skråning med vekslende områder med eksponeret klippe og med løs jord. Byggeri og anlæg i delområde 4B4 skalamæssigt skal underordne sig områdets karakter og må ikke fremstå markant i terrænet. I tillægget stilles endvidere krav til bebyggelsens udseende mht. materialer, farver, skilte osv. Indretning og anlæggelse af hal til skydebane skal af hensyn til almensikkerheden godkendes af politiet. I delområde 4E1 kan der alene etableres magasin til opbevaring af sprængstoffer. Vej- og parkeringsforhold Vejadgang sikres fra vest, hvor der via adgangsvejen sker tilslutning til lufthavnsvejen Siaqqinneq. Interne vej- og parkeringsarealer skal disponeres hensigtsmæssigt i forhold til bebyggelsen, jf. princippet på Bilag 2 og 3. Der tillades ændringer i vejføring og byggefelter, hvis det - pba. teknisk undersøgelse af vejføring i delområde 4B4 - viser sig at den illustrerede vejføring ikke er optimal. Gennem områderne skal der sikres areal til de rekreative stier og spor, som vist i princippet på Bilag 2 og 3. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 9

10 4B4-1, 4E1-1 NIAQORNANNGUAQ REDEGØRELSE Ubebyggede arealer og friarealer Planen fastlægger bestemmelser omkring vegetation, reetablering af terræn, samt muligheder for oplag mv. Alle arealer der ikke anvendes til bebyggelse, anlæg og veje skal henligge i naturtilstand. Ved terrænopfyldning, byggemodning mv. skal det sikres at afstrømning af regn- og smeltevand ikke hindres eller skaber problemer i naboområder. 1.5 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Landsplanlægning Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med landsplanlægningen Kommuneplan Kommuneplantillægget er omfattet af Kommuneplanen "Sermersooq 2024", der i hovedstrukturen udlægger planområdet til erhvervsmæssige formål med blandet anvendelse, tekniske formål i form af sprængstofmagasin, samt friholdte områder. Den ønskede anvendelse og afgrænsning af delområderne 4B4, 4E1, 4D1 og 4D8 er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Med dette kommuneplantillæg ændres afgrænsningen af delområderne som vist på figur 7. I forbindelse med afgrænsningen af nyt delområde 4B4 og 4E1 ophæves 4D8, idet det pågældende arealer inddrages i delområde 4B4, 4D2 og 4D9. 4B4 4E1 Figur 7: Eksisterende rammeafgrænsninger og de nye delområdeafgrænsninger vises med rødt. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 10

11 4B4-1, 4E1-1 NIAQORNANNGUAQ REDEGØRELSE For delområderne 4B4 og 4E1 er der med dette kommuneplantillæg udarbejdet nye overordnede og nye detaljerede bestemmelser, iht. Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse Jordfaste fortidsminder Kommuneqarfik Sermersooq er ikke bekendt med at der er fortidsminder i området. Jordarbejder i området er underlagt Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder. Hvis der under jordarbejder påtræffes et jordfast fortidsminde, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Derefter skal bygherre straks rette henvendelse til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv Miljø Hvis man i forbindelse med gravearbejde opdager forurening i området, skal Kommuneqarfik Sermersooqs Afdeling for Drift og Miljø kontaktes. Bortskaffelse af miljøfarligt affald, som f.eks. olieforurenet jord, skal ske i henhold til de kommunale affaldsregulativer samt gældende lovgivning på området. Kapitel 5-virksomhed I erhvervs- og havneområder (B-områder) kan der etableres virksomheder med særlige beliggenhedskrav, herunder særligt forurenende virksomhed (kapitel 5-virksomheder). I hvert tilfælde skal der træffes foranstaltninger til forebyggelse af miljøpåvirkninger af omgivelserne, herunder spildevand, deponering af olie-, kemikalie- og metalaffald samt over for røg-, støj-, støv- og lugtgener med særlig henblik på det nært liggende center og boligområde 4C2 med anstaltsbebyggelse (boligbyggeri). Det skal forudses, at der ved indretningen af de forurenende virksomheder skal ske afskærmning mod røg-, støj-, støv- og lugtgener i form af lukkede bygværker, fx mod støj og støv fra stenknuseri. Endvidere kan der etableres oplag og lignende med containere, udstyr og materialer mv., men området må ikke anvendes til ikke fyldplads, losseplads o.l. VVM Vurdering af Virkninger på Miljøet Bygherre er ansvarlig for at udføre de nødvendige undersøgelser og at fremskaffe de nødvendige oplysninger til brug for at belyse eventuelle miljøkonsekvenser som følge af projektet. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 11

12 4B4-1, 4E1-1 NIAQORNANNGUAQ REDEGØRELSE Teknisk forsyning Ny bebyggelse skal tilsluttes den offentlige el-, vand- og kloakforsyning. Forsyning mht. el, vand, kloak og varme skal føres under terræn. Inden for området kan der placeres offentlige tekniske anlæg, såsom transformerstationer til områdets lokale forsyning. Placering af transformerstationer skal ske i samråd med Nukissiorfiit. Varme Områdets opvarmningsform fastsættes efter Nukissiorfiits retningslinjer. Kloakering Bygningen skal tilsluttes offentlig kloak iht. til spildevandshandlingsplanen. Overfladevand herunder tagvand må ikke ledes til kloak, men skal bortledes til grøft, dog således at der ikke opstår gener for øvrig bebyggelse i området, stier, veje og ubebyggede arealer. Renovation Området er omfattet af Kommuneqarfik Sermersooqs renovationsordning efter det til en hver tid gældende regulativ. Byggemodningsudgifter Bygherre skal selv forestå byggemodningsudgifter. Snerydning og bortkørsel af sne Sneoplag kan ske inden for de fastlagte vejbyggelinjer. Bortkørsel af sne skal ske ud til fjorden eller udpegede sneoplagsområder Klausulerede zoner På Inatsisartuts efterårssamling 2015 blev der taget principbeslutning om, at der skal arbejdes for, at der anlægges nye lufthavne ved Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, samt at den eksisterende lufthavn i Nuuk udvides til m, så den kan håndtere internationale flyvninger. Dette kommuneplantillæg tager højde for denne udvidelse, så vidt det er muligt. Området ligger inden for højdebegrænsningerne i forbindelse med den mulige udvidelse af flyvepladsens landingsbane til m. Delområderne er beliggende under det hindringsfrie plan for lufthavnen og er omfattet af den horisontale flade, hvor bygninger og andre anlæg ikke må opføres over kote 127,5 og veje ikke må anlægges over kote 121,5. Delområde 4B4 er delvist omfattet af ind- KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 12

13 4B4-1, 4E1-1 NIAQORNANNGUAQ REDEGØRELSE og udflyvningsflader, hvor den maksimale kipkote er variabel og afhænger af afstand til landingsbanen. Delområde 4E1 (og delvist delområderne 4C2, 4D1 og 4D2) er endvidere omfattet af sikkerhedszonen om sprængstofmagasin. På alle sider omkring sprængstofmagasinet er sikkerhedszonen fastlagt til 664 m. Endvidere er der fastlagt sikkerhedsafstande til mindre befærdede veje og stier på 80 m. Sprængstofdepotet skal som minimum udføres, så det overholder de til enhver tid gældende bestemmelser for opbevaring og håndtering af eksplosive stoffer. Herunder overholdelse af regler for skiltning, samt sikkerhedsafstande til veje og bebyggelse. Omkring nyt sprængstofmagasin i delområde 4E1 er der fastlagt en sikkerhedszone, som vist på Bilag 2. Omfanget af sikkerhedszonen er afhængig af mange faktorer, herunder mængden af sprængstof, der kan opbevares. Inden for sikkerhedszonen må der ikke opføres bebyggelse eller placeres oplag. Bestemmelserne om sprængstofmagasiner er reguleret af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 16. juli 2007 om eksplosive stoffer. Ansøgning om godkendelse af sprængstofdepot sendes til Naalakkersuisut. Det er bygherres/rettighedshavers eget ansvar at indhente de fornødne godkendelser. Miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder mv. I henhold til Landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet med efterfølgende ændringer (Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.) og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder mv. fastlægges regler om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder mv. Konkret betyder det, at særligt forurenende virksomheder, anlæg eller indretninger ikke må anlægges eller påbegyndes, før godkendelse hertil er meddelt. Ansøgning om godkendelse indgives til Naalakkersuisut. Ansøgningen skal være skriftlig. I forbindelse med tilladelsen vil der blive fastsat vejledende grænser for støjbelastningen på naboområderne. Det er bygherres/rettighedshavers eget ansvar at indhente de fornødne godkendelser. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 13

14 4B4-1, 4E1-1 NIAQORNANNGUAQ REDEGØRELSE Ophævelse af planer Området er i dag omfattet af et kommuneplantillæg " 4B4, 4C2, 4D8 Nuuk, Qinngorput / Niaqornannguaq, August 2012", som ophæves med vedtagelse af nærværende tillæg. 1.6 PLANTILLÆGGETS RETSVIRKNINGER Midlertidige retsvirkninger Når et forslag til et kommuneplantillæg er offentliggjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige kommuneplans eller kommuneplantillægs indhold (Planlovens 31). Kommunalbestyrelsen kan, når indsigelsesfristen er udløbet og der ikke er indkommet indsigelser, tillade at et areal, der er omfattet af forslaget, udnyttes eller bebygges, såfremt udnyttelsen eller byggeriet er i overensstemmelse med forslaget (Planlovens 31 stk. 2). De midlertidige retsvirkninger er gældende indtil et forslag til kommuneplantillæg er offentligt bekendtgjort - dog højst 1 år regnet fra forslagets fremlæggelse. (Planlovens 31 stk. 3) Endelige retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved tildeling af arealer. (Planlovens 29). Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af den endelige vedtagelse af dette kommuneplantillæg, må der således ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med kommuneplantillæggets bestemmelser. (Planlovens 30). Under visse omstændigheder kan der dog dispenseres fra mindre væsentlige afvigelser i de detaljerede bestemmelser. Mere betydende afvigelser samt afvigelser fra de overordnede bestemmelser kræver, at der tilvejebringes et nyt kommuneplantillæg. (Planlovens 50). Den hidtidige lovlige brug af arealer, bygninger og anlæg kan fortsættes som hidtil, hvorimod f.eks. ændret brug eller opførelse af ny bebyggelse ikke må være i strid med kommuneplantillægget. Kommuneplantillægget medfører ikke i sig selv, at arealer, bygninger og anlæg, som er indeholdt i planen, skal etableres. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 14

15 4B4, 4E1 NIAQORNANNGUAQ BESTEMMELSER 2 BESTEMMELSER Kommunalbestyrelsen fastlægger hermed følgende bestemmelser i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse (Planloven). Bestemmelserne er opdelt i overordnede bestemmelser og detaljerede bestemmelser. Alle bestemmelser er juridisk bindende, dog kan der under visse betingelser dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. De overordnede bestemmelser udgør planens principielle indhold, og der kan derfor ikke meddeles dispensation fra disse bestemmelser. 2.1 DELOMRÅDE 4B4 EKSISTERENDE OVERORDNEDE BESTEMMELSER NYE OVERORDNEDE BESTEMMELSER Delområdets afgrænsning 4B4 4B4 Området er ubebygget og har et areal på cirka 12,1 ha og afgrænses som ovenfor. Området er ubebygget og har et areal på cirka 18 ha og afgrænses som vist ovenfor. 1. Formål 4B4 Generel anvendelse: B Erhvervsformål Specifik anvendelse: B2 Erhvervs- og havneområde Generel anvendelse: B Erhvervsformål Specifik anvendelse: B2 Erhvervs- og havneområde 2. Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsmæssige formål inden for kontor, entreprenørvirksomhed, lager, håndværk, værksted, produktion, oplag og transport samt industri. Området er udlagt til erhvervs- og havneformål, der kan anvendes til offentlige funktioner og anlæg. Herunder oplag og deponi, samt anlæg og aktiviteter inden for bygge- og anlægssektoren, der har særlige beliggenhedskrav. Den indendørs skydebane skal fortrinsvis tildeles en lokal forening. Foreningen kan ikke nægte KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 15

16 4B4, 4E1 NIAQORNANNGUAQ BESTEMMELSER offentlige institutioner medlemskab og brug af skydebanen. På sigt kan kommunen vælge at et eller flere af byggefelterne 2-8 til private aktører. Endvidere kan området anvendes til kommunal materiel- og maskingård, mens der i området syd for adgangsvejen skal anlægges offentlige parkeringspladser i tilknytning til de rekreative funktioner i området. Byggefelt 1, 7 og 8 kan alene anvendes til havneformål med kaj- og pieranlæg, samt terminalfunktioner og lignende havnefaciliteter med oplag. Byggefelterne 2-6 og 10, kan anvendes til erhvervsmæssige formål inden for kontor, entreprenørvirksomhed, industri, lager, håndværk, værksted, produktion og transport, samt til oplag og deponi. Byggefelt 9, kan alene anvendes til fritids formål i form af en indendørs skydebane. Byggefelter til p-pladser skal alene anvendes til offentlig parkering. Bygninger må ikke anvendes til beboelse. Arealer der ikke anvendes til bebyggelse, anlæg og veje mv. skal bevares i naturtilstand. Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige. Såfremt brugen af et areal er til gene for omgivelserne, eller anvendelsen på anden måde betinger det, kan Kommunalbestyrelsen kræve at området indhegnes. 3. Bebyggelse Før ny bebyggelse kan opføres, skal der udarbejdes en samlet plan for hele området, som fastlægger bebyggelsens art, omfang og placering samt detaljerede bestemmelser for områdets udvikling. Det enkelte byggefelt må ikke overstige en bebyggelsesprocent på 50 %. Bygherre skal selv forestå byggemodningsudgifter. Bebyggelse kan opføres i op til 2 etager. Ny bebyggelse skal udformes under hensyntagen til områdets landskabelige beliggenhed. Der kan ske opfyldning af de nødvendige vandarealer. Opfyldningen skal efterlade arealet KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 16

17 4B4, 4E1 NIAQORNANNGUAQ BESTEMMELSER med et let skrående plan. Opfyldningen skal ske efter en samlet plan godkendt af Kommuneqarfik Sermersooq. 4. Rummelighed Området er på ca. 18 ha Når byggefelterne 1-10 i nærværende kommuneplantillæg er udnyttet, regnes området for fuldt udbygget uden restrummelighed. 5. Bevaringshensyn 6. Klausulerede zoner Der er fastlagt klausulerede zoner omkring lufthavnen i form af hindringsfri flader som består af, dels et horisontalt plan og en konisk flade og dels af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse. Området er beliggende inden for det hindringsfri plan ved lufthavnen og er omfattet af ind- og udflyvningsflader. Den maksimale kipkote for bygninger og anlæg og anlægskote for veje er variabel og afhænger af afstand til landingsbanen og en vinkelret afstand fra centerlinjen. Der er fastlagt klausulerede zoner omkring lufthavnen i form af hindringsfri flader som består af, dels et horisontalt plan og en konisk flade og dels af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse. Området er beliggende under det hindringsfrie plan for lufthavnen og er omfattet af den horisontale flade, hvor bygninger og andre anlæg ikke må opføres over kote 127,5 og veje ikke må anlægges over kote 121,5. Området er delvist beliggende inden for det hindringsfri plan ved lufthavnen og er omfattet af ind- og udflyvningsflader. Den maksimale kipkote for bygninger og anlæg og anlægskote for veje er variabel og afhænger af afstand til landingsbanen og en vinkelret afstand fra centerlinjen. 7. Trafik og teknisk forsyning Området vejbetjenes fra den nye adgangsvej, som er tilsluttet lufthavnsvejen. Området skal vejbetjenes fra adgangsvejen, der tilsluttes lufthavnsvejen Siaqqinneq. Der skal gennem området sikres vejforbindelse til delområde 4E1, som vist i princippet på Bilag 2 og 3. Der tillades ændringer vejføring samt byggefelter, hvis det - pba. teknisk undersøgelse - viser sig at den illustrerede vejføring ikke er optimal. Der skal endvidere sikres areal til stier og spor gennem området, som vist på Bilag 2 og 3. Inden for delområdets kan der opføres tekniske KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 17

18 4B4, 4E1 NIAQORNANNGUAQ BESTEMMELSER anlæg til områdets forsyning. Anlæggene skal placeres og udformes under hensyntagen til bebyggelsen og de ubebyggede arealer, samt de rekreative ruter der findes i området. P-pladser skal anlægges som offentlige parkeringspladser til minimum 50 biler. 8. Byfornyelse 9. Etaper DETALJEREDE BESTEMMELSER 1. Bebyggelsens placering Stk. 1: Ny bebyggelse skal placeres inden for de på Bilag 2 viste byggefelter. Bebyggelsen skal udformes og orienteres under hensyntagen til terrænforhold, og i princippet som vist i illustrationsbilag 4. Stk. 2: Ny bebyggelse skal opføres med facader i samme retning som byggefeltets vest og østgående afgrænsning, som er vist på bilag 4. Stk. 3: Ny bebyggelse skal opføres med gavl som orienterer mod vejen, og vinkelret mod facaden. Stk. 4: Bebyggelse skal holde en mindsteafstand på 5 m til byggefeltets grænse til nabobyggefeltet, såfremt der ikke er samme rettighedshaver på de to nabobyggefelter. Stk. 5: Containeroplag og øvrigt udendørs oplag må kun ske inden for de fastlagte byggeområder, som er vist på bilag 1 og 2. Stk. 6: Arbejds- og oplagsarealer kan afskærmes med hegn. Tildelte arealer kan indhegnes med hegn i højst 1,8 m. Kommuneqarfik Sermersooq kan med sikkerhedsmæssig begrundelse kræve, at områder indhegnes. Stk. 7: Mindre bygninger som redskabsskure, teknikbygninger/anlæg o.l. kan opføres uden for byggefelterne, men skal placeres i tæt og naturlig sammenhæng med selve bebyggelsen. 2. Bebyggelsens fremtræden Stk. 1: Ny bebyggelse kan opføres i op til 2 etager og med en maks. bygningshøjde på 12 m. dog kan anlæg til stenknusning og sortering, samt beton- og asfaltværk mv. gives en højde på op til 20 m. Tekniske installationer på bygninger, som skorstene, ventilation o.l. er ikke omfattet af højdebegrænsningen. Stk. 2: Ny bebyggelse skal fremtræde i ét eller flere af følgende materialer: Træ eller pladematerialer. Yderbeklædning skal males i RAL 9005 sort. Stk. 3: Ydervægge må ikke være reflekterende og ydervægge i træ skal males med heldækkende maling. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 18

19 4B4, 4E1 NIAQORNANNGUAQ BESTEMMELSER Stk. 4: Betonfundamenter, der er højere end 1 m over terræn skal beklædes, så de fremtræder som den øvrige del af facaden. Stk. 5: Tage skal beklædes med mørkt tagpap. Eventuelle tagvinduer o.l. skal gives en harmonisk placering i tagfladen. Stk. 6: Containere o.l. der opstilles permanent skal males eller beklædes så de falder i med omgivelserne. Stk. 7: Oplag oven på containere skal placeres ryddeligt og fastgjort så forsvarligt, at det ikke medfører fare for færdsel i området. Stk. 8: Arealer omkring bebyggelse og oplagspladser skal holdes rene og ryddelige. Stk. 9: Der kan opsættes skilte, der er nødvendige for driften af området. Skilte skal placeres og udformes under hensyntagen til områdets funktioner og omgivelserne. Stk. 10: Langs adgangsvejen og mod arealer reserveret til vandreruter, stier og spor, jf. 3 stk. 5 nedenfor, skal indblik til området sløres ved etablering af gabionmur eller lignende, der skal gives en højde på minimum 1,8 meter langs adgangsvejen og minimum 1,0 meter mod stier og spor, som vist i princippet på Bilag Vej- og stiforhold Stk. 1: Vejadgang skal ske fra adgangsvejen, via lufthavnsvejen Siaqqinneq, jf. Bilag 2. Stk. 2: Interne veje og parkeringsarealer skal disponeres, som vist i princippet på Bilag 2. Stk. 3: Området øst for byggefelt 7,8 og 9 kan pba. en teknisk undersøgelse - bruges til vejføring Stk. 4: De nødvendige parkeringsarealer til brug for den daglige drift skal udlægges inden for det enkelte byggefelt. Stk. 5: Der er fastlagt vejbyggelinjer (klausulerede zoner) således, at bebyggelse, anlæg og lignende ikke må placeres nærmere end hhv. 12,0 m fra vejmidte den nyudlagte adgangsvej og 8,0 m fra vejmidte mod interne veje i delområdet. Stk. 6: Gennem områderne skal der sikres areal til de rekreative stier og spor, som vist i princippet på Bilag 2 og Friarealer og fritidsanlæg Stk. 1: Områder, der ikke anvendes til bebyggelse, anlæg mv. skal henligge i naturtilstand. 5. Tekniske anlæg Stk. 1: Ny bebyggelse skal tilsluttes den offentlige el-, vand- samt kloak. Alle forsyningsledninger skal nedgraves. Stk. 2: Alt gråt og sort spildevand skal afledes via kloak. Overfladevand og drænvand må ikke ledes til kloakken, men skal bortledes således, at der ikke opstår gener for omkringliggende bebyggelser, veje, stier og ubebyggede arealer. Stk. 3: Inden for området kan der placeres tekniske anlæg som transformerstationer o.l. til områdets lokale forsyning. Placering af tekniske anlæg skal ske i samråd med Nukissiorfiit og eventuelt integreres i bebyggelsen. Stk. 4: Forsyningsledninger skal så vidt muligt respekteres og må ikke overbygges eller befæstes. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 19

20 4B4, 4E1 NIAQORNANNGUAQ BESTEMMELSER Tredjeparts omlægning af ledningsanlæg er uden udgifter for ledningsejer, og må kun ske i samråd med ledningsejer og skal følge ledningsejers anvisninger og regler. 6. Ubebyggede arealer Stk. 1: Nybyggeri skal så vidt muligt tilpasses eksisterende terræn. Terrænændringer må kun foretages i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til en teknisk og økonomisk forsvarlig gennemførelse af byggeriet. Stk. 2: Inden for de på Bilag 2 viste byggefelter samt på arealer, der anvendes til veje, parkering o.l. kan der ske nødvendig terrænregulering. Stk. 3: Ved terrænopfyldning, byggemodning mv. skal det sikres at afstrømning af regn- og smeltevand fortsat kan ske i vandløb og grøfter og det ikke forårsager gener i naboområder. Stk. 3: Eksisterende vegetation i området skal så vidt muligt bevares og om muligt opmagasineres, så det kan genetableres efter afslutning af bygge- og anlægsarbejde. Stk. 4: Området skal renses for sprængstykker, der måtte være spredt ved sprængning eller transport. Stk. 5: Ubebyggede arealer skal holdes rene og ryddelige. 7. Bevaring 8. Naturbeskyttelsesinteresser 9. Jordbrugsinteresser 10. Fælles anlæg 11. Ejerforeninger 12. Grænser for miljøbelastning Stk. 1: I området kan der etableres miljøtekniske anlæg og virksomheder der kræver særlig miljøgodkendelse og området kan anvendes til særligt forurenende virksomheder omfattet af kapitel 5 i Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet. Etablering af anlæg til affaldshåndtering og permanent deponi kræver en miljøgodkendelse i henhold til Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet. Stk. 2: For øvrig erhvervsvirksomhed gælder, at der skal træffes foranstaltninger til begrænsning af eventuelle røg-, støj-, støv- og lugtgener. Der skal inden for området reserveres areal til placering af affaldscontainere o.l. til brug for affaldshåndtering. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 20

21 4B4, 4E1 NIAQORNANNGUAQ BESTEMMELSER 13. Lavenergibebyggelse 14. Betingelse for ibrugtagning Stk. 1: Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før: der er etableret egen kloakudledning samt sket tilslutning til øvrig offentlig forsyning. afsluttende terrænarbejder er udført. de nødvendige parkeringspladser er anlagt der er etableret afskærmning mod adgangsvejen, samt vandreruter, stier og spor den offentlige parkeringsplads er anlagt Hvis sæsonen ikke tillader det, skal punkterne udføres snarest muligt, efter aftale med Kommuneqarfik Sermersooq. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 21

22 4B4, 4E1 NIAQORNANNGUAQ BESTEMMELSER 2.2 DELOMRÅDE 4E1 EKSISTERENDE OVERORDNEDE BESTEMMELSER NYE OVERORDNEDE BESTEMMELSER Delområdets afgrænsning Eksisterende NY afgrænsning 4E1 4E1 Området er ubebygget og har et areal på cirka 7,5 ha og afgrænses som vist ovenfor. Området er ubebygget og har et areal på cirka 13,0 ha og afgrænses som vist ovenfor. 1. Formål Generel anvendelse: E Tekniske anlæg og infrastruktur Specifik anvendelse: E1 Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg Generel anvendelse: E Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg Specifik anvendelse: E1 Tekniske anlæg 2. Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til tekniske formål i form af sprængstofmagasin. Området er udlagt til tekniske anlæg i form af sprængstof magasin med mulighed for opmagasinering af op til 26,7 tons eksplosive stoffer og genstande. Bygninger må ikke anvendes til beboelse. Arealer der ikke er udlagt til sprængstofdepot og veje mv. skal bevares i naturtilstand. Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige. Såfremt brugen af et areal er til gene for omgivelserne, eller anvendelsen på anden måde betinger det, kan Kommunalbestyrelsen kræve at området indhegnes. 3. Bebyggelse Ny bebyggelse kan opføres med en maksimal Opførelse af bebyggelse, samt etablering af KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 22

23 4B4, 4E1 NIAQORNANNGUAQ BESTEMMELSER højde på 6 m. anlæg må kun ske inden for det fastlagte byggefelt, som vist på Bilag 3. Bebyggelse kan opføres i op til 1 etage. Ny bebyggelse skal udformes under hensyntagen til områdets landskabelige beliggenhed. Der må opføres bygninger og anlæg, som er nødvendige for forsvarlig sprængstofshåndtering. I området kan der opføres stålmagasiner til opbevaring af sprængstoffer og der kan anlægges jord- eller sprængstensvold, i det omfang der er nødvendigt af hensyn til sikkerheden. 4. Rummelighed Når byggefeltet i nærværende kommuneplantillæg er udnyttet, regnes området for fuldt udbygget uden restrummelighed. 5. Bevaringshensyn 6. Klausulerede zoner Der er fastlagt klausulerede zoner omkring lufthavnen i form af hindringsfri flader som består af, dels et horisontalt plan og en konisk flade og dels af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse. Området er beliggende under det hindringsfrie plan for lufthavnen og er omfattet af den horisontale flade, hvor bygninger og andre anlæg ikke må opføres over kote 127,5 og veje ikke må anlægges over kote 121,5. Der er fastsat en sikkerhedszone for sprængstofdepotet i forhold til en maksimal opbevaring af kg eksplosive stoffer og genstande i sprængstofdepotet. I tilfælde hvor sprængstofdepotet er fuldt dækket af faste fjeldpartier, må sikkerhedsafstanden til bebyggelser med videre og veje halveres i de retninger, hvor der opnås fuld dækning. Der er fastsat en sikkerhedszone på hhv m og 602,5 m. Der er fastlagt klausulerede zoner omkring lufthavnen i form af hindringsfri flader som består af, dels et horisontalt plan og en konisk flade og dels af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse. Området er beliggende under det hindringsfrie plan for lufthavnen og er omfattet af den horisontale flade, hvor bygninger og andre anlæg ikke må opføres over kote 127,5 og veje ikke må anlægges over kote 121,5. Der er fastsat en sikkerhedszone for sprængstofdepotet i forhold til en maksimal opbevaring af 26,7 tons eksplosive stoffer og genstande i sprængstofdepotet. I tilfælde hvor sprængstofdepotet er fuldt dækket af faste fjeldpartier, må sikkerhedsafstanden til bebyggelser med videre og veje halveres i de retninger, hvor der opnås fuld dækning. Der er fastsat en sikkerhedszone på hhv m og 664 m omkring sprængstofdepotet. Sikkerhedszonen omkring sprængstofdepotet skal KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 23

24 4B4, 4E1 NIAQORNANNGUAQ BESTEMMELSER respekteres ved færdsel i området, således at mindre veje, stier mv. ikke må anlægges med en afstand på mindre end 80 m. Der vil fortsat være offentlig adgang til den del af området der ikke er indhegnet. Ved en flytning af sprængstofdepotet bortfalder sikkerhedszonen. 7. Trafik og teknisk forsyning Der kan anlægges veje og øvrige infrastrukturanlæg i området, som sikrer kommuneplanens gennemførelse. Området skal vejbetjenes fra adgangsvejen, der tilsluttes lufthavnsvejen Siaqqinneq, gennem delområde 4B4. Der skal endvidere sikres areal til rekreative stier og spor gennem området, som vist i princippet på Bilag 2 og 3. Inden for delområdets kan der opføres tekniske anlæg til områdets forsyning. Anlæggene skal placeres og udformes under hensyntagen til bebyggelsen og de ubebyggede arealer. 8. Byfornyelse 9. Etaper DETALJEREDE BESTEMMELSER 1. Bebyggelsens placering Stk. 1: Der kan etableres ét sprængstofdepot, som vist på Bilag 3. Stk. 2: Sprængstofdepotet skal omkranses af fjeld, nedsprænges eller på anden måde afskærmes, så sikkerhedsafstande overholdes. Stk. 3: Sprængstofdepotets område skal indhegnes med hegn i højst 2,0 m. Der kan opsættes bom eller lignende afspærring på adgangsvejen til depotet. Stk. 4: Inden for sprængstofdepotets område kan der opstilles containere, sprængstofkister og lignende til opbevaring af i alt 26,7 tons eksplosive stoffer og genstande. Stk. 5: Sprængstofdepotet skal udføres i henhold til gældende lovgivning om opbevaring af eksplosive stoffer. 2. Bebyggelsens fremtræden KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 24

25 4B4, 4E1 NIAQORNANNGUAQ BESTEMMELSER Stk. 1: Ny bebyggelse kan opføres i op til 1 etage og med en maks. bygningshøjde på 8,5 m. Stk. 2: Bebyggelsens facader må fremstå i træ, fiberplader, metal, beton og glas, og mindre dele kan fremstå i andre materialer. Blanke og reflekterende materialer til ydervægge må ikke anvendes. Stk. 3: Tage skal beklædes med ikke-reflekterende materiale. Stk. 4: Containere o. lign. der opstilles permanent skal males eller beklædes så de falder i med omgivelserne. Stk. 5: På låge i sprængstofdepotets omkransende hegn og på sprængstofmagasinets ydervægge og døre kan der opsættes lovpligtig skiltning iht. bekendtgørelse om sprængstoffer, jf. bekendtgørelse nr. 16 af 16. juli 2007 om eksplosive stoffer. 3. Vej- og stiforhold Stk. 1: Vejadgang skal ske gennem delområde 4B4, fra adgangsvejen via lufthavnsvejen Siaqqinneq, jf. Bilag 2. Stk. 2: Interne veje og parkeringsarealer skal disponeres som vist i princippet på Bilag 2 og 3. Stk. 3: Der er fastlagt vejbyggelinjer (klausulerede zoner) således, at bebyggelse, anlæg og lignende ikke må placeres nærmere end 8,0 m fra vejmidte mod interne veje i delområdet, jf. dog stk. 5 neden for. Stk. 4: Gennem områderne skal der sikres areal til de rekreative stier og spor, som vist i princippet på Bilag 2 og 3. Stk. 5: Adgangsvejen skal anlægges så der inden for traceet er plads til areal for de stier og spor der krydser området. Der skal være mulighed for at adgangsvejen på en del af strækningen udgør den rekreative sti som tidligere løb gennem arealet. 4. Friarealer og fritidsanlæg Stk. 1: Områder, der ikke anvendes til bebyggelse, anlæg mv. skal henligge i naturtilstand. 5. Tekniske anlæg Stk. 1: Der er ikke tilslutningspligt til offentlig forsyning i området. Forsyning kan sikres med lokale løsninger (generator, tørkloset, vandbeholder og lignende). Stk. 2: Overfladevand og drænvand skal bortledes således, at der ikke opstår gener for omkringliggende bebyggelser, veje, stier og ubebyggede arealer. Stk. 3: Inden for området kan der placeres tekniske anlæg som transformerstationer o.l. til områdets lokale forsyning. Placering af tekniske anlæg skal ske i samråd med Nukissiorfiit. 6. Ubebyggede arealer Stk. 1: Nybyggeri skal så vidt muligt tilpasses eksisterende terræn. Terrænændringer må kun foretages i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til en teknisk og økonomisk forsvarlig gennemførelse af byggeriet. Stk. 2: Inden for det på Bilag 2 og 3 viste byggefelt, samt på arealer, der anvendes til veje, parkering o.l. kan der ske nødvendig terrænregulering. Stk. 3: Eksisterende vegetation i området skal så vidt muligt bevares og om muligt opmagasineres, så KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 25

26 4B4, 4E1 NIAQORNANNGUAQ BESTEMMELSER det kan genetableres efter afslutning af bygge- og anlægsarbejde. Stk. 4: Området skal renses for sprængstykker, der måtte være spredt ved sprængning eller transport. Stk. 5: Ubebyggede arealer skal holdes rene og ryddelige. 7. Bevaring 8. Naturbeskyttelsesinteresser 9. Jordbrugsinteresser 10. Fælles anlæg 11. Ejerforeninger 12. Grænser for miljøbelastning Stk. 1: Der tillades etablering af kapitel 5 virksomheder i området. Sprængstofmagasiner er omfattet af miljøforordningens kapitel 5, jf. Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet. 13. Lavenergibebyggelse 14. Betingelse for ibrugtagning Stk. 1: Området kan ikke tages i anvendelse før der er opnået godkendelse fra selvstyreområdet for eksplosive stoffer. Stk. 2: Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før at afsluttende terrænarbejder er udført. Hvis sæsonen ikke tillader det, skal punkterne udføres snarest muligt, efter aftale med Kommuneqarfik Sermersooq. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ 26

27

28

29

30

31

KOMMUNEPLANTILLÆG 4D7-1 Kystlinje og lavninger i Qinngorput, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 4D7-1 Kystlinje og lavninger i Qinngorput, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 4D7-1 Kystlinje og lavninger i Qinngorput, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 5D4-1 Friholdt område til Kirkegård Siorarsiorfik, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 5D4-1 Friholdt område til Kirkegård Siorarsiorfik, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 5D4-1 Friholdt område til Kirkegård Siorarsiorfik, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3B3-1 Erhvervsområde øst for Golfklubben, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 3B3-1 Erhvervsområde øst for Golfklubben, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 3B3-1 Erhvervsområde øst for Golfklubben, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 2B5-1 Erhvervsområde Qeqertat Nord, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 2B5-1 Erhvervsområde Qeqertat Nord, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 2B5-1 Erhvervsområde Qeqertat Nord, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 5B1-1 Erhvervsområde Siorarsiorfik Nord, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 5B1-1 Erhvervsområde Siorarsiorfik Nord, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 5B1-1 Erhvervsområde Siorarsiorfik Nord, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C36-1 Stadionområdet, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C36-1 Stadionområdet, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C36-1 Stadionområdet, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 4C5-1 AKO ved Atuarfik Hans Lynge, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 4C5-1 AKO ved Atuarfik Hans Lynge, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 4C5-1 AKO ved Atuarfik Hans Lynge, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C34-1 Tuujuk, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C34-1 Tuujuk, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C34-1 Tuujuk, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 5A5-1 Boligområde Siorarsiorfik Vest, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 5A5-1 Boligområde Siorarsiorfik Vest, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 5A5-1 Boligområde Siorarsiorfik Vest, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C35-1 Brandstationen, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C35-1 Brandstationen, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C35-1 Brandstationen, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 4C7-1 Centerområde ved Mitsimmavik, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 4C7-1 Centerområde ved Mitsimmavik, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 4C7-1 Centerområde ved Mitsimmavik, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

LOKALPLAN 1A12-2 INNAVINNGUAQ

LOKALPLAN 1A12-2 INNAVINNGUAQ LOKALPLAN 1A12-2 INNAVINNGUAQ NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ NOVEMBER 2006 Indhold Lokalplan 1A12-2, Innavinnguaq Indhold Indhold...1 Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 5A4-1 Boligområde Siorarsiorfik Nordvest, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 5A4-1 Boligområde Siorarsiorfik Nordvest, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 5A4-1 Boligområde Siorarsiorfik Nordvest, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til

Læs mere

LOKALPLAN 3A2-2 EQALUGALINNGUIT

LOKALPLAN 3A2-2 EQALUGALINNGUIT LOKALPLAN 3A2-2 EQALUGALINNGUIT NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ AUGUST 2007 Indhold Indhold Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere lokalplan...4 Lokalplanområdet...4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 5A3-1 Boligområde Siorarsiorfik Midt, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 5A3-1 Boligområde Siorarsiorfik Midt, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 5A3-1 Boligområde Siorarsiorfik Midt, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C26-1 Centerområde ved Tuapannguit, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C26-1 Centerområde ved Tuapannguit, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C26-1 Centerområde ved Tuapannguit, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C33-1 Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK), Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C33-1 Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK), Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C33-1 Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK), Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til

Læs mere

LOKALPLAN 2D2-2 NUUP KOMMUNEA SVØMMEHAL NUUSSUAQ FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ

LOKALPLAN 2D2-2 NUUP KOMMUNEA SVØMMEHAL NUUSSUAQ FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ LOKALPLAN 2D2-2 SVØMMEHAL NUUSSUAQ NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ APRIL 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v. skal

Læs mere

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN A1-2 LOKALPLAN FOR BEBOELSESEJENDOMME VED NAKKARTARFIK

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN A1-2 LOKALPLAN FOR BEBOELSESEJENDOMME VED NAKKARTARFIK QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN A1-2 LOKALPLAN FOR BEBOELSESEJENDOMME VED NAKKARTARFIK MARTS 2000 FORORD Hvad er en lokalplan? Den kommunale planlægning består af to plantyper: kommuneplaner og områdeplaner

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 5C3-1 Centerområde Siorarsiorfik Syd, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 5C3-1 Centerområde Siorarsiorfik Syd, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 5C3-1 Centerområde Siorarsiorfik Syd, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

LOKALPLAN 3A4-3 SARFAARSUIT TIMAAT

LOKALPLAN 3A4-3 SARFAARSUIT TIMAAT LOKALPLAN 3A4-3 SARFAARSUIT TIMAAT NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ JUNI 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v. skal

Læs mere

LOKALPLAN 1A7-2 Kutaa

LOKALPLAN 1A7-2 Kutaa LOKALPLAN 1A7-2 Kutaa NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ Juli 2005 Indhold Indhold Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere lokalplan...4 Lokalplanområdet...4

Læs mere

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq. Februar 2016

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq. Februar 2016 FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq Februar 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor

Læs mere

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 30A11-1, Nyt boligområde i Tasiilaq sydøst. Februar 2016

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG 30A11-1, Nyt boligområde i Tasiilaq sydøst. Februar 2016 FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 30A11-1, Nyt boligområde i Tasiilaq sydøst Februar 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

LOKALPLAN 1D4-2 STADIONOMRÅDET

LOKALPLAN 1D4-2 STADIONOMRÅDET LOKALPLAN 1D4-2 STADIONOMRÅDET NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ Juni 2005 INDHOLD INDHOLD VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Forhold til anden planlægning...5 Tekniske

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG. 3C5-2 Vandrehjem ved Nuniaffik Nuuk, Quassussup Tungaa bydel, Fællesformål Marts 2009

KOMMUNEPLANTILLÆG. 3C5-2 Vandrehjem ved Nuniaffik Nuuk, Quassussup Tungaa bydel, Fællesformål Marts 2009 KOMMUNEPLANTILLÆG 3C5-2 Vandrehjem ved Nuniaffik Nuuk, Quassussup Tungaa bydel, Fællesformål Marts 2009 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Baggrund...4 Planområdet...4 Planens formål og indhold...4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C32-1, for Arsiffik - Ukaliusaq (USK), ved Aqqusinersuaq, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C32-1, for Arsiffik - Ukaliusaq (USK), ved Aqqusinersuaq, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C32-1, for Arsiffik - Ukaliusaq (USK), ved Aqqusinersuaq, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

LOKALPLAN 3A4-4 SARFAARSUIT

LOKALPLAN 3A4-4 SARFAARSUIT LOKALPLAN 3A4-4 SARFAARSUIT NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ Juni 2001 INDHOLD Indholdsfortegnelse... 2 Vejledning... 3 REDEGØRELSE... 4 Lokalplanens baggrund.....4 Lokalplanområdet... 4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 2B4-1 Midlertidigt affaldsdepot Qeqertat

KOMMUNEPLANTILLÆG 2B4-1 Midlertidigt affaldsdepot Qeqertat KOMMUNEPLANTILLÆG 2B4-1 Midlertidigt affaldsdepot Qeqertat Nuuk, Nuussuaq bydel, Område til havne- og erhvervsformål Oktober 2011 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Baggrund...4 Delområdet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq. Juni 2016

KOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq. Juni 2016 KOMMUNEPLANTILLÆG 30B4-1, Område til erhvervs- og havneformål i Tasiilaq Juni 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

LOKALPLAN NR. KOLLEGIEBOLIGER I OMRÅDE A-27 VED QOORORSUUP AQQUSERNA

LOKALPLAN NR. KOLLEGIEBOLIGER I OMRÅDE A-27 VED QOORORSUUP AQQUSERNA LOKALPLAN NR. KOLLEGIEBOLIGER I OMRÅDE A-27 VED QOORORSUUP AQQUSERNA JUNI 2003 1. INDLEDNING Hermed fremlægger Ilulissat Kommunalbestyrelse et forslag til LOKALPLAN NR. 16 KOLLEGIE-BOLIGER I OMRÅDE A-27

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 20D7-1, Friholdt område, Paamiut. Januar 2015

KOMMUNEPLANTILLÆG 20D7-1, Friholdt område, Paamiut. Januar 2015 KOMMUNEPLANTILLÆG 20D7-1, Friholdt område, Paamiut Januar 2015 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

Lokalplan 4D2-1, Skisportsområde ved. ved Lille Malene. REDEGØRELSE. Lokalplanens område

Lokalplan 4D2-1, Skisportsområde ved. ved Lille Malene. REDEGØRELSE. Lokalplanens område Lokalplan 4D2-1, Skisportsområde ved Lille Malene REDEGØRELSE Kommunalbestyrelsen fremlægger hermed den endeligt gældende Lokalplan 4D2-1, Skisportsområde ved Lille Malene. Lokalplanens område Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36

LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36 LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36 NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ NOVEMBER 2006 Indhold Indhold Lokalplan 3B2-2, Nukappiakuluk Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4

Læs mere

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviter. Januar 2017

FORSLAG. KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviter. Januar 2017 FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviter Januar 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

LOKALPLAN 1A3-1 Institution ved Saqqarliit

LOKALPLAN 1A3-1 Institution ved Saqqarliit LOKALPLAN 1A3-1 Institution ved Saqqarliit NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ November 2008 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanområdet...4 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 3A8-2 Iiminaq

LOKALPLAN 3A8-2 Iiminaq LOKALPLAN 3A8-2 Iiminaq NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ September 2005 Indhold Vejledning Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere lokalplan...4 Lokalplanområdet...4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-2 Nuup, Kujallerpaat, Boligområde September 2012

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-2 Nuup, Kujallerpaat, Boligområde September 2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 1A1-2 Nuup, Kujallerpaat, Boligområde September 12 INDHOLD Indhold VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Planområdet... 4 Planens formål og indhold... 5 Forhold til anden planlægning...

Læs mere

Kommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk. Juni 2017

Kommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk. Juni 2017 Kommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk Juni 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ Oktober 2004 INDHOLD Indhold INDLEDNING...3 Om lokalplanen...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanområdet...4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviteter. Juni 2017

KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviteter. Juni 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG O8 Koncessionsområde til outdoor turismeaktiviteter Juni 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1 Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 Indhold REDEGØRELSE VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Delområdet...4 Forhold til anden planlægning...5 Debatperioden og

Læs mere

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune Frederiksværk Kommune Lokalplan 04.14 for erhvervsområde ved Havnevej September 1987 Frederiksværk Kommune LOKALPLAN 04.14 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED HAVNEVEJ. INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE... 1 LOKALPLAN...

Læs mere

LOKALPLAN NR. 20 C-12 D-1 I OMRÅDE TIL FRIHOLDT OMRÅDE OG FRITIDSANLÆG, OG FORBEHOLDT GRAVPLADS.

LOKALPLAN NR. 20 C-12 D-1 I OMRÅDE TIL FRIHOLDT OMRÅDE OG FRITIDSANLÆG, OG FORBEHOLDT GRAVPLADS. LOKALPLAN NR. 20 I OMRÅDE TIL FRIHOLDT OMRÅDE OG FRITIDSANLÆG, OG FORBEHOLDT GRAVPLADS. B-951 B-951 C-12 D-1 FEBRUAR 2004 1. INDLEDNING LOKALPLAN NR. 20 UDVIDELSE AF KIRKEGÅRD I KINGITOQ OMRÅDET OMRÅDE

Læs mere

VendSevel Ger;r:r!

VendSevel Ger;r:r! VendSevel Ger;r:r! wg z 1 lavd 3aV3Vd II 4.ONINDAE1111 St1H 3C1N3931SIS)13 ONINDA9111. 00 -IA10 'ONINDAERN d03 3SIINSdIONIdd 0V119 1AVD 3a1/31/d rireeir4" ONINDM311.1. Sf1H 3CIN3131SIS)13 ONINDA9111 DO

Læs mere

LOKALPLAN 1A13-1 BOLIGOMRÅDE VED 400-RTALIK

LOKALPLAN 1A13-1 BOLIGOMRÅDE VED 400-RTALIK LOKALPLAN 1A13-1 BOLIGOMRÅDE VED 400-RTALIK REVIDERET OKTOBER 2002 NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ MAJ 2003 INDHOLD Lokalplan 1A13-1, Boligområde ved 400-rtalik revideret oktober 2002 Vejledning...3

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 4E2-1 Nuuk, Qinngorput / Niaqornannguaq. Juni 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 4E2-1 Nuuk, Qinngorput / Niaqornannguaq. Juni 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 4E2-1 Nuuk, Qinngorput / Niaqornannguaq Juni 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

FORSLAG. Kommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk. December 2016

FORSLAG. Kommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk. December 2016 FORSLAG Kommuneplantillæg 1C16-1, Kissarneqqortuunnguaq, Nuuk December 2016 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 18 A-11. Diskobugten. Edvard Sivertsenip Aqq. I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN

LOKALPLAN NR. 18 A-11. Diskobugten. Edvard Sivertsenip Aqq. I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN LOKALPLAN NR. 18 I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN Diskobugten A-11 Edvard Sivertsenip Aqq. Nassuiaatit / Signaturforklaring DECEMBER 2003 1. INDLEDNING LOKALPLAN NR. 18 HOTELUDBYGNING

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 5C1-1 Siorarsiorfik Bymidte, Nuuk. Februar 2018

KOMMUNEPLANTILLÆG 5C1-1 Siorarsiorfik Bymidte, Nuuk. Februar 2018 KOMMUNEPLANTILLÆG 5C1-1 Siorarsiorfik Bymidte, Nuuk Februar 2018 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold til Planloven (Inatsisartutlov

Læs mere

LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT

LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ MAJ 07 Indhold Indhold Indhold...2 Vejledning...3 Figur 1. Lokalplanområdet...4 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 4B5-1, Isuliffik. Erhvervsområde ved Qinnqorput, Nuuk - April 2015

KOMMUNEPLANTILLÆG 4B5-1, Isuliffik. Erhvervsområde ved Qinnqorput, Nuuk - April 2015 KOMMUNEPLANTILLÆG 4B5-1, Isuliffik. Erhvervsområde ved Qinnqorput, Nuuk - April 2015 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...

Læs mere

Lokalplan nr Område til erhvervsformål; planteskole i Hals

Lokalplan nr Område til erhvervsformål; planteskole i Hals Lokalplan nr. 5.35 Område til erhvervsformål; planteskole i Hals Fremlagt fra onsdag den 20-02-2002 til onsdag den 17-04-2002 Endelig vedtaget den 22.05.2002 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-25 Smedegården, Boliger i Hårlev Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. 1 Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN,

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde nærværende lokalplan

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ

NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ LOKALPLAN 3C3-1 Lokalcenter Kangillinnguit NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ Januar 2005 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...2 VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-4, Centerområde ved Aqqusinersuaq, Nuuk Område III. April 2014

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-4, Centerområde ved Aqqusinersuaq, Nuuk Område III. April 2014 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-4, Centerområde ved Aqqusinersuaq, Nuuk Område III April 2014 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3A8-3 Nuuk, Iiminaq, Boligområde April 2010

KOMMUNEPLANTILLÆG 3A8-3 Nuuk, Iiminaq, Boligområde April 2010 KOMMUNEPLANTILLÆG 3A8-3 Nuuk, Iiminaq, Boligområde April 2010 Indhold INDHOLD Kommuneplantillæg 3A8-3, Iiminaq Indhold... 2 Vejledning... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Planområdet... 4 Planens formål

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D4-3 Stadionområdet Nuuk, Nuuk By, Friholdte områder Oktober 2011

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D4-3 Stadionområdet Nuuk, Nuuk By, Friholdte områder Oktober 2011 KOMMUNEPLANTILLÆG 1D4-3 Stadionområdet Nuuk, Nuuk By, Friholdte områder Oktober 2011 INDHOLD Indhold VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Delområdet... 4 Planens formål og indhold... 6 Trafikforhold...

Læs mere

Lokalplan A8. Boligområde i Tasiilaq. Ammassalip Kommunia

Lokalplan A8. Boligområde i Tasiilaq. Ammassalip Kommunia . Boligområde i Tasiilaq Ammassalip Kommunia 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Lokalplanens formål og indhold.... 4 Baggrund.... 4 Beliggenhed... 4 Eksisterende Bygninger... 4 Fremtidige

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE FREMLAGT FRA DEN 4. DECEMBER 2002 TIL DEN 12. FEBRUAR 2003. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 9. APRIL 2003. Forord til lokalplanforslaget Thyholm Kommunes

Læs mere

Lokalplan nr Område til boligformål, Ulsted

Lokalplan nr Område til boligformål, Ulsted Lokalplan nr. 4.12 Område til boligformål, Ulsted 299 "bv" 37ct 47n 44v 49p 356c 356b "bø" "ca" "b" 71 38ae 12e 12a 340 40a 81k 298 38z 2l 81g 259e 284b 235 233 a 280 259d 228 259c 232 226 262d 261a 44r

Læs mere

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune Lokalplan 80 Bolig og erhvervsområde i Hvalsø Hvalsø Kommune Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor et afgrænset

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 For et boligområde ved Hovedgaden 2 i Løgstrup Forslag Ovenfor ses luftfoto med markering af eksisterende lokalplan samt skravering af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 315.

Læs mere

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge Lokalplan nr. 01.53.C Bolig- og centerområde i Skævinge 25.08.2004 LOKALPLAN NR. 01.53.C Område til bolig- og centerformål i Skævinge Arkitektfirma Jørgen Groth & Max Brüel A/S i samarbejde med Teknisk

Læs mere

Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals

Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals Lokalplan nr. 5.36 Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals Fremlagt fra den 25.06.2003 til den 20.08.2003 Endelig vedtaget den 19.11.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan for et mindre

Læs mere

LOKALPLAN 1C20-1 CENTEROMRÅDE VED JAGTVEJ

LOKALPLAN 1C20-1 CENTEROMRÅDE VED JAGTVEJ LOKALPLAN 1C20-1 CENTEROMRÅDE VED JAGTVEJ NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ JULI 2001 INDHOLD Vejledning... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Lokalplanområdet... 4 Afgrænsning... 4 Terræn

Læs mere

Lokalplan Nr. 80. For et blandet boligområde i Næsbjerg. Helle Kommune

Lokalplan Nr. 80. For et blandet boligområde i Næsbjerg. Helle Kommune Lokalplan Nr. 80 For et blandet boligområde i Næsbjerg Helle Kommune Toften 2 6818 Årre telf. 76774600 Juli 2002 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning...

Læs mere

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del af område

Læs mere

LOKALPLAN NR. B

LOKALPLAN NR. B LOKALPLAN NR. B 12.07.01 BOLIGOMRÅDE VED BRANDGADEN -094 32c 32a L o k a l p l a n o m r å d e 2b Brandgaden 0 50 meter ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2002 2 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. B 12.07

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

LOKALPLAN 1C15-3 Seminarieområdet NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ april 2004 LOKALPLAN 1C15-3, SEMINARIEOMRÅDET Indholdsfortegnelse INDHOLD VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4

Læs mere

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ)

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ) LOKALPLAN NR. 3-0001 FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ) Sdr. Landevej Ringridervej Skovvej Lokalplan 3-0001 B. S. Ingemanns Vej Grundtvigs Allé Borgm. Andersens Vej SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej side l Lokalplan nr. 28 for et område ved Vestergade/Røddingevej, Vester Vamdrup, Vamdrup Kommune.

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

KOMMUNE NR BELIGGENDE VED ØSTERMARKSVEJ ODDER LOKALPLAN FQR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL I QDOER BY.

KOMMUNE NR BELIGGENDE VED ØSTERMARKSVEJ ODDER LOKALPLAN FQR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL I QDOER BY. ODDER LOKALPLAN FQR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL I QDOER BY. KOMMUNE NR. 1069 BELIGGENDE VED ØSTERMARKSVEJ Odder Kommune Lokalplan nr. 1069 Lokalplan for et område til offentlige formål beliggende ved

Læs mere

Lokalplan samt Kommuneplantillæg nr. 27. Område til erhvervsformål ved Tingvejen i Vojens by

Lokalplan samt Kommuneplantillæg nr. 27. Område til erhvervsformål ved Tingvejen i Vojens by Lokalplan 23-01 samt Kommuneplantillæg nr. 27 Område til erhvervsformål ved Tingvejen i Vojens by LOKALPLAN NR. 23-01 Samt kommuneplantillæg nr. 27 FOR ET OMRÅDE TIL ERHVERVSFORMÅL VED TINGVEJEN I VOJENS

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Lokalplan A 12 gældende fra 1. januar 2004 Boligområde i Tasiilaq Ammassallip Kommunia

Lokalplan A 12 gældende fra 1. januar 2004 Boligområde i Tasiilaq Ammassallip Kommunia Lokalplan A 12 gældende fra 1. januar 2004 Boligområde i Tasiilaq Ammassallip Kommunia Lokalplan A12 gældende fra 1. januar 2004 1 INDLEDNING. Forord Denne lokalplan er revideret udgave af lokalplan A12

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 Forandringer skal følge planen LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning LOKALPLAN 63 MARIENLYST BØRNEINSTITUTION INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning REDEGØRELSE - Eksisterende forhold - Lokalplanens baggrund og indhold - Forhold til anden planlægning - Tilladelser fra andre myndigheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side

Indholdsfortegnelse. side 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning... 3 Område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykning... 4 Vej og stiforhold... 4 Bebyggelsens

Læs mere

a. INDHOLDSFORTEGNELSE. LOKALPLANEN. STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 39

a. INDHOLDSFORTEGNELSE. LOKALPLANEN. STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 39 STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 39 INDHOLDSFORTEGNELSE. REDEGØRELSE. Lokalplanens baggrund Lokalplanens område og formål Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 167 For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen..............................................................................................................................

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge Lokalplan nr. 1.42.B Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge 28.11.2001 Lokalplan - Skævinge side 1 Skævinge Kommune lokalplan nr. 1.42.B Boligområde Føllegardsvej matr.nr. 16-+ 16 Skævinge By, Skævinge

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER.

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER. LOKALPLAN NR. 14 for området ved idrætsplads i Uvelse. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Redegørelse for lokalplanen

Læs mere

I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område.

I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område. HOLMSLAND KOMMUNE Lokalplan nr. 12 omfattende et område til havnevirksomheder i Hvide Sande. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det

Læs mere

MRP1REEP WDMMU~E L ORRLPLAN. otm4ifz lite boli~o?wtilvel 39dg~zi~HtWIi4LLL hj, MaPIaI~eI~konintww1. FU~ I{ LS.

MRP1REEP WDMMU~E L ORRLPLAN. otm4ifz lite boli~o?wtilvel 39dg~zi~HtWIi4LLL hj, MaPIaI~eI~konintww1. FU~ I{ LS. i~ MRP1REEP WDMMU~E L ORRLPLAN FU~ I{ LS. otm4ifz lite boli~o?wtilvel 39dg~zi~HtWIi4LLL hj, MaPIaI~eI~konintww1. INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE side I Hvad er en lokaiplan : I Lokaiplanens område 2 Lokalpianens

Læs mere