DEN GAMLE LATINSKOLE SLAGELSE KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R DEN GAMLE LATINSKOLE SLAGELSE KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: / Kommune: Slagelse Kommune Adresse: Gammelgade 4, 4230 Skælskør Betegnelse: Den Gamle Latinskole Fredningsår: 1918 Omfang: Forhuset (ca. 1525, opr. kirkelade). BYGNINGSBESKRIVELSE Den Gamle Latinskole ligger med facaden ud mod Gammelgade i det sydvestlige hjørne af kirkegården. Bygningen er mod øst sammenbygget med den rødkalkede kirkegårdsmur. Den Gamle Latinskole er en énetages, grundmuret bygning i munkesten med sort sokkel, rødkalkede facader og teglhængt, rødt heltag. I rygningen ses en rødkalket skorstenspibe med sokkel og gesims. Østgavlen har kamtakker med hvidkalkede blændingsprydelser, mens vestgavlen er en grundmuret helgavl uden dekorationer. Langsiderne afsluttes af en tandsnitsfrise under tagskægget. I sydsiden er en lav døråbning med en traditionelt udført revledør med ældre beslag, og herover er en sandstenstavle med Frederik V s monogram samt inskription. Sandstenstavlen er en kopi af den oprindelige, som hænger inde på væggen i den vestvendte stue. Tillige er der to hvidkalkede vinduesblændinger på sydsiden, hvori der er traditionelt udførte, torammede vinduer med små ruder. De øvrige vinduer er ældre eller traditionelt udførte, etrammede vinduer. Dør og vinduer er malet blå. Østgavlen er sammenbygget med kirkegårdsmuren. Den Gamle Latinskole er indrettet med en udstilling for Skælskør Museum. Bygningen har en ældre planløsning med en lille forstue, et tidligere ildsted, en gennemlyst stue mod øst og en mindre stue mod vest samt et smalt køkken mod kirkegården. Bygningen fremtræder med en traditionel materialeholdning, herunder nyere røde teglsten på gulvet med sand ovenpå, pudsede og kalkede vægge og lofter. Dørene er ældre hvidmalede revledøre med ældre beslag og klinkefald samt profilerede gerichter. I stuen mod øst er en ældre bilæggerovn med Frederik IV s monogram, som stammer fra tallet. Bilæggerovnen er udlånt fra Sorø Museum. Loftrummet er uudnyttet og tagkonstruktionen, de understrøgne tagsten og skorstenen er synlige.

3 3 BYGNINGSHISTORIE Bygningen blev sandsynligvis opført omkring år Bygningen fungerede oprindeligt som kirkelade og bestod af ét stort rum. Her blev kornskatten tiendeafgiften til kirken tærsket og opbevaret. Fra midten af 1200-tallet kendes omtale af tiendeafgiften, hvor sognebørnene måtte aflevere en tiendedel af deres afgrøder til præsten, kirkebygningen og bispen. I den første periode blev tiendekornet opbevaret på kirkeloftet, men da man senere lavede hvælv i kirkerne, blev det nødvendigt at opføre små selvstændige kirkelader. Efterhånden som man gik over til at aflevere kornet som kerner uden skaldele, blev kirkeladerne overflødige. Vestgavlen er uden dekoration. Kirkeordinansen bestemte i år 1537, at der skulle være en latinskole i samtlige købstæder, så samme år blev kirkeladen indrettet til latinskole, hvor adelens og borgerskabets sønner blev undervist. I latinskolen lærte børnene at læse, skrive og tale latin. Det var kundskaber, de havde brug for, når de senere i livet skulle være præster eller embedsmænd. Undervisningen foregik som læsning og overhøring. Latinskolens pædagogik var af den håndfaste slags. Det er sigende, at det latinske ord disciplin både betyder lærdom og tugtelse. Latinskolen fungerede frem til 1739, hvor skolen blev nedlagt. Den lokale købmand Lorentz Pedersen købte bygningen i 1748 og testamenterede den til fattigvæsenet som fribolig for fattige og skikkelige borgere. I den forbindelse gennemgik bygningen en ombygning blandt andet blev det store rum opdelt i flere små rum, og loftet blev sænket cirka en meter, så lofthøjden i stedet blev 2,25 meter. Der kom andre, mindre vinduer, man opførte en skorsten og lavede indgang fra gaden, og over døren blev opsat en sandstenstavle med inskription. Ved en gennemgang af folketællingslisterne kan man se, at langt de fleste beboere i friboligen var enker og kun få ægtepar er anført. De fleste beboere var år, kun en enkelt enke var 40 år. Under erhverv var næsten for alle anført fattighjælp, kun for en enkelt person spinderi. I 1900-tallet var det ofte familier med børn, der boede der. I det smalle køkken var der i 1900-tallet både gas og indlagt vand. Efter Anden Verdenskrig blev bygningen flere gange benyttet som husvildebolig. I 1956 udløste det stor debat i pressen, at man anbragte folk under så ringe forhold. Bygningen ejes af Slagelse Kommune, der i slutningen af 1990 erne forestod en tiltrængt renovering af bygningen. I 1997 blev sandstenstavlen over døren flyttet ind i den vestvendte stue, og en ny tavle, udført som en tro kopi af den oprindelige, blev opsat over indgangsdøren. Sandstenstavlen med monogram og inskription. I dag fungerer bygningen som museum med en vævestue og en skolestue, og det er Skælskør Bymuseum, der har tilsynet med og ansvaret for udstillingen.

4 4 Bygningens udseende har oprindelig været lidt anderledes end i dag. Buestikket over en tilmuret dør på nordfacaden viser, at indgangen tidligere var mod kirkegården, ligesom vestgavlen er blevet ændret, hvorfor bygningen kan have været længere. KILDER Vestsjællands-gennemgangen, Hanne Raabyemagle, Planstyrelsen, pdf MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Den Gamle Latinskole knytter sig til bygningens beliggenhed nær Skælskør Kirke, hvor den som en del af afgrænsningen til kirkegården indgår i helheden omkring renæssance-kirken. Den Gamle Latinskole er med sit udseende og materialeholdning således med til at understrege købstadens gamle centrum. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ved Den Gamle Latinskole knytter sig til bygningens oprindelige funktion som tiendelade, der kan aflæses i den nære placering til kirken, samt i den gedigne arkitektur med kraftige mure, høje facader, teglhængt heltag, kamtakket gavl og indvendigt i den tilmurede åbning i den østvendte stue, som var bygningens oprindelige indgang. Den Gamle Latinskole er således et velbevaret eksempel på en renæssancebygning fra begyndelsen af 1500-tallet. Bygningens funktion som fribolig kan aflæses i skorstenspiben samt i den nye døråbning mod gaden med den indmurede inskriptionstavle over. Ud over at datere indvielsesåret 1748, hyldes skænkeren af friboligen købmand Lorentz Pedersen samt kong Frederik V ( ), hvis monogram pryder sandstenstavlen øverst. I det indre kan funktionen som fribolig aflæses i grundplanen med de mindre rum placeret omkring en ildstedsskorsten. Østgavlen.

5 5 ARKITEKTONISK VÆRDI Den Gamle Latinskole har arkitektonisk værdi, idet den fremtræder som en kraftfuld og sluttet bygningskrop med gedigne, tykke munkestensmure med forholdsvis få åbninger og et teglhængt heltag med ubrudte tagflader. Hertil kommer bygningens imposante, kamtakkede gavl med rig udsmykning af hvidkalkede blændingsfelter, der ligesom langsidernes tandsnitsfriser og vinduesblændingerne i facaden står i skærende kontrast til de rødkalkede murflader. De spinkle sprosser i de blåmalede vinduer giver vinduerne et nærmest filigranagt udtryk, der på fornem vis modsvarer de djærve mure. Den enkle farveholdning i rød, hvid og blå har således stor betydning for det samlede arkitektoniske udtryk. Bygningens meget høje facader, den symmetriske facade mod gaden og murværksdetaljerne giver Den Gamle Latinskole et yderst stateligt og monumentalt udtryk. Østgavlen og nordsiden set fra kirkegården. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den store rumhøjde og den traditionelle materialeanvendelse, som understreger bygningens anseelige alder. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I Den Gamle Latinskoles ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den sluttede bygningskrop med heltag, skorstenspibe og kamtakket østgavl samt til de kraftige munkestensmure med righoldig detaljering, herunder tandsnitsfriserne, østgavlens blændinger og de kurvehanksbuede vinduesblændinger samt den lave døråbning. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte vinduer, den traditionelt udførte revledør samt sandstenstavlen med inskription. Endelig gælder det de ubrudte tagflader, den kontrastfulde farveholdning og den traditionelle materialeholdning. I Den Gamle Latinskoles indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre grundplan med mindre rum placeret omkring en ildstedsskorsten. Hertil kommer de ældre døre og gerichter, den tilmurede døråbning mod nord og den oprindelige sandstenstavle med inskription samt den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.